Spring til indhold

Retsinformation

Samtidighed ved meddelelse af aktindsigt til pressen.

FOU nr 1990.181UdtalelserFolketinget3. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Samtidighed ved meddelelse af aktindsigt til pressen.

A, der var

ansat som journalist ved TV 2, klagede over, at en begæring om aktindsigt,

som

han havde fremsat over for Told- og Skattestyrelsen ved skrivelse af 8.

februar 1990 blev besvaret 3 dage efter, at Skattedepartementet havde

besvaret

en tilsvarende begæring fra Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det fremgik af de

foreliggende oplysninger, at A ved skrivelse af 6. februar 1990 anmodede

Told-

og Skattestyrelsen om aktindsigt i al korrespondance med Datacentralen og

Kommunedata vedrørende udstedelse af kreditnotaer i 1988 og vedrørende

udskydelse

af opgaver/betaling til 1989. Endvidere anmodede A om aktindsigt i

journaloversigten

for al korrespondance med Datacentralen, Kommunedata, Rigsrevisionen og

Finansministeriet for 1988, 1989 og 1990 frem til dato. I skrivelse af 8.

februar 1990 anmodede A endvidere om aktindsigt i alle fakturaer og

kreditnotaer udstedt af Kommunedata og Datacentralen til

Statsskattedirektoratet for månederne december, januar, februar og marts

omkring årsskiftet 1985/86, 86/87 og 87/88. A gjorde i begge skrivelserne

opmærksom

på, at materialet skulle bruges i en række aktuelle nyhedsindslag i TV 2. Han

anmodede derfor om hurtig behandling af sagen, idet den var af særlig

offentlig

interesse.

Ved to skrivelser dateret den

10. marts 1990, der blev telefaxet til Told- og Skattestyrelsen og

registreret

Læs alt

indgået i Told- og Skattestyrelsen henholdsvis den 7. og 8. marts 1990,

anmodede en journalist, B, fra Jyllands-Posten om aktindsigt i eventuelle

kreditnotaer for indkomstårene 1985/86, 86/87, 87/88 i

Statsskattedirektoratet.

Endvidere anmodede han om aktindsigt i korrespondancen mellem

Statsskattedirektoratet

og Datacentralen fra den 1. oktober til den 1. januar i alle regnskabsår fra

1979 til 1989, herunder i eventuelle kreditnotaer fra Datacentralen til

direktoratet

vedrørende periode.

I skrivelse af 14. marts 1990

meddelte Told- og Skattestyrelsen A, at det som led i styrelsens overvejelser

i forbindelse med behandlingen af aktindsigtsanmodningen var nødvendigt at

få sagen belyst fra flere afdelinger i styrelsen. Det ville derfor ikke være

muligt at besvare A's henvendelse inden for 10-dages-fristen, jf.

offentlighedslovens

§ 16, stk. 2; besvarelsen ville blive søgt fremskyndet mest muligt.

Ved skrivelse af 30. marts

1990 meddelte Told- og Skattestyrelsen A aktindsigt, i det omfang styrelsen

fandt ham berettiget hertil.

Af Jyllands-Postens leder den

30. marts 1990 og af en artikel i den samme avis den 31. marts 1990 fremgik

det, at avisen den 29. marts 1990 havde fået aktindsigt i materiale svarende

til det materiale, som A den 6. og 8. februar 1990 havde anmodet om

aktindsigt

i.

I sin klage til mig anførte

A, at han havde anmodet om aktindsigt i de pågældende bilag før

Jyllands-Posten, men at Skattedepartementet uden om Told- og Skattestyrelsen

havde sendt bilagene til Jyllands-Posten 3 dage før, de blev sendt til A.

Endvidere anførte A, at § 16, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen

ikke var blevet iagttaget, idet aktindsigten ikke var givet så hurtigt som

muligt.

I en udtalelse i anledning af

klagen anførte Told- og Skattestyrelsen følgende:

"...indledningsvis

bemærkes, at klagerens henvendelse, som er dateret den 8. februar 1990, først

ses registreret hos Told- og Skattestyrelsen mandag den 12. marts 1990, men

eventuelt er indgået fredag den 9. marts 1990.

Henvendelsen blev behandlet

under ét sammen med en anden aktindsigtsanmodning fra klageren dateret den

6. februar 1990, som er registreret indgået hos Told- og Skattestyrelsen den

5. marts 1990.

Som led i behandlingen af

aktindsigtsanmodningen var Told- og Skattestyrelsen i telefonisk kontakt med

klageren umiddelbart efter modtagelsen af den første anmodning den 5. marts

1990. Her blev det aftalt, at anmodningen kunne begrænses til sager på

"skattesiden", som er relevante i forhold til budgetsagerne.

Klageren

oplyste samtidigt, at der var endnu en anmodning om aktindsigt på vej.

I forbindelse med Told- og

Skattestyrelsens behandling af aktindsigtsanmodningen var det nødvendigt at

få

sagen belyst fra flere af styrelsens afdelinger, herunder de relevante

funktioner

i det tidligere Statsskattedirektorat og Skatte- og Afgiftsstyrelsen. Denne

høring faldt tidsmæssigt sammen med omorganiseringen af Told- og

Skattestyrelsen

og de hermed forbundne fysiske flytninger af bl.a. budgetfunktionerne,

hvilket vanskeliggjorde en hurtigere besvarelse. Hertil kom, at en række af

de

regnskabsbilag, som der var begæret aktindsigt i, ikke umiddelbart var i

Told-

og Skattestyrelsens besiddelse, idet disse månedsvis er videresendt til

Rigsrevisionen, uden der systematisk opbevares kopi hos styrelsen. Bilagene

måtte således først rekvireres hos styrelsens kontraktspartnere, før der

kunne

foretages en samlet vurdering af, i hvilket omfang de ønskede oplysninger

kunne

kræves udleveret i medfør af offentlighedslovens bestemmelser.

Behandlingen af klagerens

anmodning kunne således ikke gennemføres inden for 10-dagesfristen, som er

udgangspunktet i offentlighedslovens § 16, stk. 2. Klageren blev orienteret

om dette ved begrundet skrivelse af den 14. marts 1990, hvoraf ligeledes

fremgik, at besvarelsen søges fremskyndet mest muligt.

Den 28. marts 1990 fik

skatteministeren forelagt Told- og Skattestyrelsens svarskrivelse med bilag

med orientering om, at materialet ville blive afsendt den 30. marts

1990."

I en udtalelse i anledning af

klagen anførte Skatteministeriet følgende:

"...forklaringen på, at

udlevering af det ønskede materiale ikke er sket samtidig til

"Jyllands-Posten" og til (A) er, at han har valgt en anden

fremgangsmåde ved anmodningen om aktindsigt. (A's) anmodning er fremsendt

skriftligt, hvorimod "Jyllands-Posten" har kontaktet

Skatteministeriet

direkte ved den assisterende ministersekretær.

Havde A anvendt samme fremgangsmåde

som "Jyllands-Posten" var resultatet blevet det samme, at han havde

fået materialet tilsendt af ministersekretæren."

A kommenterede udtalelserne

således:

"...

Skatteministeriets svar er

bemærkelsesværdigt, idet brevet fastslår, at der er flere forskellige

fremgangsmåder at søge aktindsigter på, og at ventetiden afhænger af, hvilken

fremgangsmåde der vælges.

Efter min opfattelse er der

ikke i offentlighedsloven tvivl om, at jeg valgte den korrekte fremgangsmåde,

mens Jyllands-Posten teknisk set valgte den forkerte fremgangsmåde.

Skatteministeriets svar

rejser derfor en række principielle spørgsmål:

1) Det fastslås, at en offentlig myndighed kan have flere

parallelle måder at behandle sager på. Hvis borgeren vælger den i loven

foreskrevne

fremgangsmåde, så kan man få en dårligere behandling, end hvis man vælger en

anden fremgangsmåde.

Hvis den praksis accepteres,

så udhules borgernes adgang til en ligelig sagsbehandling.

2)

Hvis Folketingets

Ombudsmand godkender Skatteministeriets behandling af denne sag og i

særdeleshed ministeriets (udtalelse til ombudsmanden) vil det grundlæggende

ændre vilkårene for at søge aktindsigt.

Journalister vil i så fald

være nødt til at søge alle aktindsigter direkte hos ministeren - og muligvis

parallelt i styrelsen eller direktoratet - for at være sikker på at få

materialet samtidigt med konkurrerende medier.

En sådan procedure er ikke

alene administrativ uhensigtsmæssig, den vil også udhule værdien af

klageadgangen

til ministeren.

3)

Hvis Folketingets

Ombudsmand skulle vælge at acceptere Skatteministeriets svar, vil jeg

venligst

anmode om, at det bliver fastslået, at aktindsigter i styrelser og

direktorater kan søges direkte hos ministeren, og at borgerne har krav på en

behandling af en sådan ansøgning.

I modsat fald vil der opstå

to parallelle fremgangsmåder - en hurtig og en langsom - og ministeren vil

have

adgang til at afgøre, hvem der har adgang til den hurtige fremgangsmåde.

4)

Skatteministeriet

antyder, at jeg ved en skriftlig anmodning selv har forsinket min aktindsigt.

Jeg skal indledningsvis bemærke, at jeg først rettede en telefonisk

henvendelse til Told- og Skattestyrelsen. Her bad man imidlertid om en

skriftlig henvendelse, som det iøvrigt er almindelig praksis i de fleste

ministerier, direktorater og styrelser. Hvis Skatteministeriets svar

accepteres, skal jeg venligst bede Folketingets Ombudsmand præcisere, at

offentlige myndigheder ikke kan bede om skriftlig henvendelse, og har pligt

til

at behandle mundtlige henvendelser.

Specifikt for denne sag vil

jeg gerne henlede opmærksomheden på sidste afsnit i svarskrivelsen fra Told-

og Skattestyrelsen (til ombudsmanden). Det fremgår heraf, at

ministersekretariatet blev oplyst om, at materialet til mig ikke ville blive

afsendt før 30. marts 1990. Ministersekretariatet har dermed positivt været

vidende om, at jeg fik en dårligere behandling end Morgenavisen

Jyllands-Posten."

Jeg udtalte følgende i en

skrivelse til A:

"Jeg må lægge til grund,

at Deres skrivelse af 6. februar 1990 er indgået i Told- og Skattestyrelsen

den 5. marts 1990, og at Deres skrivelse af 8. februar 1990 er indgået i

Told- og Skattestyrelsen den 12. marts 1990, eventuelt den 9. marts 1990, som

det er anført af Told- og Skattestyrelsen i udtalelsen af ... .

Endvidere må jeg lægge til

grund, at henvendelsen fra (B) er modtaget i Told- og Skattestyrelsen

henholdsvis den 7. og 8. marts 1990, således som Told- og Skattestyrelsen har

anført på telefaxen.

Jeg har endvidere forstået

Skatteministeriets udtalelse af ... således, at Morgenavisen Jyllands-Posten

har fået meddelt aktindsigt på grundlag af en telefonisk kontakt til

Skatteministeriet

direkte ved den assisterende ministersekretær.

Offentlighedslovens § 16

indeholder følgende krav til myndighedernes sagsbehandling i forbindelse med

aktindsigtsbegæringer:

"

Stk. 1.

Vedkommende myndighed afgør snarest, om en begæring skal

imødekommes, og om den, der har fremsat begæringen, skal gøres bekendt med

dokumenterne ved, at der gives adgang til gennemsyn på stedet, eller ved, at

der udleveres en afskrift eller kopi.

Stk. 2.

Er en begæring om aktindsigt ikke imødekommet eller afslået

inden 10 dage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed, skal

myndigheden underrette den begærende om grunden hertil samt om, hvornår en

afgørelse kan forventes at foreligge.

..."

Told- og Skattestyrelsen har

inden den i offentlighedslovens § 16, stk. 2, nævnte frist på 10 dage

underrettet

Dem om, at behandlingen af aktindsigtsbegæringen ikke kunne finde sted inden

fristens udløb, men at besvarelsen blev søgt fremskyndet mest muligt.

Under henvisning hertil, og

til, at besvarelsen blev givet den 30. marts 1990, finder jeg ikke at have

grundlag for at kritisere sagsbehandlingstiden.

Der er ikke i

offentlighedsloven (eller i forvaltningsloven) foreskrevet nogen bestemt

form, hvori aktindsigtsbegæringer skal fremsættes. For behandlingen af en

aktindsigtsanmodning

er det principielt uden betydning, i hvilken form anmodningen er fremsat. Der

er heller ikke i offentlighedsloven (eller i forvaltningsloven) givet

bestemmelser om, i hvilken rækkefølge begæringer om aktindsigt skal behandles

i tilfælde, hvor der foreligger begæring om aktindsigt i det samme materiale

fra forskellige personer. Den enkelte borger har således ikke noget krav på,

at en henvendelse fra den pågældende til en offentlig myndighed behandles før

en bestemt anden henvendelse, men har alene krav på, at afgørelse bliver

truffet inden for rimelig tid (herunder inden for eventuelle tidsfrister

fastsat i gældende regler), og at prioriteringen af sagerne sker på et

sagligt

grundlag. Prioriteringen må således ikke medføre en usaglig

forskelsbehandling.

Jeg har forståelse for, at

pressen af hensyn til konkurrenceforhold inden for nyhedsformidlingen har en

interesse i, at afgørelser om aktindsigt med den deraf følgende videregivelse

af oplysninger meddeles samtidig, når flere begæringer om aktindsigt i det

samme materiale samtidig er under behandling hos myndighederne. Jeg må anse

det

for ønskeligt, om myndighederne, i det omfang det er muligt, tager hensyn til

disse interesser ved meddelelse af aktindsigt. Hensynet har særlig vægt i et

tilfælde som det foreliggende, hvor det drejer sig om en sag, der er genstand

for betydelig presseomtale. Skatteministeriets mulighed for at tilgodese

hensynet må ses i sammenhæng med, at ministeriet fandt, at det var nødvendigt

at overskride 10-dages-fristen i offentlighedslovens § 16, stk. 2, for som

led i overvejelserne at få belyst sagen fra flere afdelinger i ministeriet,

Told- og Skattestyrelsen.

Jeg har ikke grundlag for at

antage, at Skatteministeriet bevidst for at favorisere Jyllands-Posten har

ekspederet Deres aktindsigtsanmodning senere end anmodningen fra

Jyllands-Posten. Jeg finder imidlertid, at det havde været nærliggende, om

Skatteministeriet i den foreliggende sag havde tilrettelagt behandlingen af

anmodningerne om aktindsigt på en sådan måde, at det ovennævnte hensyn var

blevet tilgodeset, d.v.s. at aktindsigtsafgørelserne var blevet meddelt

samtidig.

Jeg har gjort

Skatteministeriet og Told- og Skattestyrelsen bekendt med min

opfattelse."

Lignende dokumenter