Samtidighed ved meddelelse af aktindsigt til pressen.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Samtidighed ved meddelelse af aktindsigt til pressen.
A, der var
ansat som journalist ved TV 2, klagede over, at en begæring om aktindsigt,
som
han havde fremsat over for Told- og Skattestyrelsen ved skrivelse af 8.
februar 1990 blev besvaret 3 dage efter, at Skattedepartementet havde
besvaret
en tilsvarende begæring fra Morgenavisen Jyllands-Posten.
Det fremgik af de
foreliggende oplysninger, at A ved skrivelse af 6. februar 1990 anmodede
Told-
og Skattestyrelsen om aktindsigt i al korrespondance med Datacentralen og
Kommunedata vedrørende udstedelse af kreditnotaer i 1988 og vedrørende
udskydelse
af opgaver/betaling til 1989. Endvidere anmodede A om aktindsigt i
journaloversigten
for al korrespondance med Datacentralen, Kommunedata, Rigsrevisionen og
Finansministeriet for 1988, 1989 og 1990 frem til dato. I skrivelse af 8.
februar 1990 anmodede A endvidere om aktindsigt i alle fakturaer og
kreditnotaer udstedt af Kommunedata og Datacentralen til
Statsskattedirektoratet for månederne december, januar, februar og marts
omkring årsskiftet 1985/86, 86/87 og 87/88. A gjorde i begge skrivelserne
opmærksom
på, at materialet skulle bruges i en række aktuelle nyhedsindslag i TV 2. Han
anmodede derfor om hurtig behandling af sagen, idet den var af særlig
offentlig
interesse.
Ved to skrivelser dateret den
10. marts 1990, der blev telefaxet til Told- og Skattestyrelsen og
registreret
Læs alt
indgået i Told- og Skattestyrelsen henholdsvis den 7. og 8. marts 1990,
anmodede en journalist, B, fra Jyllands-Posten om aktindsigt i eventuelle
kreditnotaer for indkomstårene 1985/86, 86/87, 87/88 i
Statsskattedirektoratet.
Endvidere anmodede han om aktindsigt i korrespondancen mellem
Statsskattedirektoratet
og Datacentralen fra den 1. oktober til den 1. januar i alle regnskabsår fra
1979 til 1989, herunder i eventuelle kreditnotaer fra Datacentralen til
direktoratet
vedrørende periode.
I skrivelse af 14. marts 1990
meddelte Told- og Skattestyrelsen A, at det som led i styrelsens overvejelser
i forbindelse med behandlingen af aktindsigtsanmodningen var nødvendigt at
få sagen belyst fra flere afdelinger i styrelsen. Det ville derfor ikke være
muligt at besvare A's henvendelse inden for 10-dages-fristen, jf.
offentlighedslovens
§ 16, stk. 2; besvarelsen ville blive søgt fremskyndet mest muligt.
Ved skrivelse af 30. marts
1990 meddelte Told- og Skattestyrelsen A aktindsigt, i det omfang styrelsen
fandt ham berettiget hertil.
Af Jyllands-Postens leder den
30. marts 1990 og af en artikel i den samme avis den 31. marts 1990 fremgik
det, at avisen den 29. marts 1990 havde fået aktindsigt i materiale svarende
til det materiale, som A den 6. og 8. februar 1990 havde anmodet om
aktindsigt
i.
I sin klage til mig anførte
A, at han havde anmodet om aktindsigt i de pågældende bilag før
Jyllands-Posten, men at Skattedepartementet uden om Told- og Skattestyrelsen
havde sendt bilagene til Jyllands-Posten 3 dage før, de blev sendt til A.
Endvidere anførte A, at § 16, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen
ikke var blevet iagttaget, idet aktindsigten ikke var givet så hurtigt som
muligt.
I en udtalelse i anledning af
klagen anførte Told- og Skattestyrelsen følgende:
"...indledningsvis
bemærkes, at klagerens henvendelse, som er dateret den 8. februar 1990, først
ses registreret hos Told- og Skattestyrelsen mandag den 12. marts 1990, men
eventuelt er indgået fredag den 9. marts 1990.
Henvendelsen blev behandlet
under ét sammen med en anden aktindsigtsanmodning fra klageren dateret den
6. februar 1990, som er registreret indgået hos Told- og Skattestyrelsen den
5. marts 1990.
Som led i behandlingen af
aktindsigtsanmodningen var Told- og Skattestyrelsen i telefonisk kontakt med
klageren umiddelbart efter modtagelsen af den første anmodning den 5. marts
1990. Her blev det aftalt, at anmodningen kunne begrænses til sager på
"skattesiden", som er relevante i forhold til budgetsagerne.
Klageren
oplyste samtidigt, at der var endnu en anmodning om aktindsigt på vej.
I forbindelse med Told- og
Skattestyrelsens behandling af aktindsigtsanmodningen var det nødvendigt at
få
sagen belyst fra flere af styrelsens afdelinger, herunder de relevante
funktioner
i det tidligere Statsskattedirektorat og Skatte- og Afgiftsstyrelsen. Denne
høring faldt tidsmæssigt sammen med omorganiseringen af Told- og
Skattestyrelsen
og de hermed forbundne fysiske flytninger af bl.a. budgetfunktionerne,
hvilket vanskeliggjorde en hurtigere besvarelse. Hertil kom, at en række af
de
regnskabsbilag, som der var begæret aktindsigt i, ikke umiddelbart var i
Told-
og Skattestyrelsens besiddelse, idet disse månedsvis er videresendt til
Rigsrevisionen, uden der systematisk opbevares kopi hos styrelsen. Bilagene
måtte således først rekvireres hos styrelsens kontraktspartnere, før der
kunne
foretages en samlet vurdering af, i hvilket omfang de ønskede oplysninger
kunne
kræves udleveret i medfør af offentlighedslovens bestemmelser.
Behandlingen af klagerens
anmodning kunne således ikke gennemføres inden for 10-dagesfristen, som er
udgangspunktet i offentlighedslovens § 16, stk. 2. Klageren blev orienteret
om dette ved begrundet skrivelse af den 14. marts 1990, hvoraf ligeledes
fremgik, at besvarelsen søges fremskyndet mest muligt.
Den 28. marts 1990 fik
skatteministeren forelagt Told- og Skattestyrelsens svarskrivelse med bilag
med orientering om, at materialet ville blive afsendt den 30. marts
1990."
I en udtalelse i anledning af
klagen anførte Skatteministeriet følgende:
"...forklaringen på, at
udlevering af det ønskede materiale ikke er sket samtidig til
"Jyllands-Posten" og til (A) er, at han har valgt en anden
fremgangsmåde ved anmodningen om aktindsigt. (A's) anmodning er fremsendt
skriftligt, hvorimod "Jyllands-Posten" har kontaktet
Skatteministeriet
direkte ved den assisterende ministersekretær.
Havde A anvendt samme fremgangsmåde
som "Jyllands-Posten" var resultatet blevet det samme, at han havde
fået materialet tilsendt af ministersekretæren."
A kommenterede udtalelserne
således:
"...
Skatteministeriets svar er
bemærkelsesværdigt, idet brevet fastslår, at der er flere forskellige
fremgangsmåder at søge aktindsigter på, og at ventetiden afhænger af, hvilken
fremgangsmåde der vælges.
Efter min opfattelse er der
ikke i offentlighedsloven tvivl om, at jeg valgte den korrekte fremgangsmåde,
mens Jyllands-Posten teknisk set valgte den forkerte fremgangsmåde.
Skatteministeriets svar
rejser derfor en række principielle spørgsmål:
1) Det fastslås, at en offentlig myndighed kan have flere
parallelle måder at behandle sager på. Hvis borgeren vælger den i loven
foreskrevne
fremgangsmåde, så kan man få en dårligere behandling, end hvis man vælger en
anden fremgangsmåde.
Hvis den praksis accepteres,
så udhules borgernes adgang til en ligelig sagsbehandling.
2)
Hvis Folketingets
Ombudsmand godkender Skatteministeriets behandling af denne sag og i
særdeleshed ministeriets (udtalelse til ombudsmanden) vil det grundlæggende
ændre vilkårene for at søge aktindsigt.
Journalister vil i så fald
være nødt til at søge alle aktindsigter direkte hos ministeren - og muligvis
parallelt i styrelsen eller direktoratet - for at være sikker på at få
materialet samtidigt med konkurrerende medier.
En sådan procedure er ikke
alene administrativ uhensigtsmæssig, den vil også udhule værdien af
klageadgangen
til ministeren.
3)
Hvis Folketingets
Ombudsmand skulle vælge at acceptere Skatteministeriets svar, vil jeg
venligst
anmode om, at det bliver fastslået, at aktindsigter i styrelser og
direktorater kan søges direkte hos ministeren, og at borgerne har krav på en
behandling af en sådan ansøgning.
I modsat fald vil der opstå
to parallelle fremgangsmåder - en hurtig og en langsom - og ministeren vil
have
adgang til at afgøre, hvem der har adgang til den hurtige fremgangsmåde.
4)
Skatteministeriet
antyder, at jeg ved en skriftlig anmodning selv har forsinket min aktindsigt.
Jeg skal indledningsvis bemærke, at jeg først rettede en telefonisk
henvendelse til Told- og Skattestyrelsen. Her bad man imidlertid om en
skriftlig henvendelse, som det iøvrigt er almindelig praksis i de fleste
ministerier, direktorater og styrelser. Hvis Skatteministeriets svar
accepteres, skal jeg venligst bede Folketingets Ombudsmand præcisere, at
offentlige myndigheder ikke kan bede om skriftlig henvendelse, og har pligt
til
at behandle mundtlige henvendelser.
Specifikt for denne sag vil
jeg gerne henlede opmærksomheden på sidste afsnit i svarskrivelsen fra Told-
og Skattestyrelsen (til ombudsmanden). Det fremgår heraf, at
ministersekretariatet blev oplyst om, at materialet til mig ikke ville blive
afsendt før 30. marts 1990. Ministersekretariatet har dermed positivt været
vidende om, at jeg fik en dårligere behandling end Morgenavisen
Jyllands-Posten."
Jeg udtalte følgende i en
skrivelse til A:
"Jeg må lægge til grund,
at Deres skrivelse af 6. februar 1990 er indgået i Told- og Skattestyrelsen
den 5. marts 1990, og at Deres skrivelse af 8. februar 1990 er indgået i
Told- og Skattestyrelsen den 12. marts 1990, eventuelt den 9. marts 1990, som
det er anført af Told- og Skattestyrelsen i udtalelsen af ... .
Endvidere må jeg lægge til
grund, at henvendelsen fra (B) er modtaget i Told- og Skattestyrelsen
henholdsvis den 7. og 8. marts 1990, således som Told- og Skattestyrelsen har
anført på telefaxen.
Jeg har endvidere forstået
Skatteministeriets udtalelse af ... således, at Morgenavisen Jyllands-Posten
har fået meddelt aktindsigt på grundlag af en telefonisk kontakt til
Skatteministeriet
direkte ved den assisterende ministersekretær.
Offentlighedslovens § 16
indeholder følgende krav til myndighedernes sagsbehandling i forbindelse med
aktindsigtsbegæringer:
"
Stk. 1.
Vedkommende myndighed afgør snarest, om en begæring skal
imødekommes, og om den, der har fremsat begæringen, skal gøres bekendt med
dokumenterne ved, at der gives adgang til gennemsyn på stedet, eller ved, at
der udleveres en afskrift eller kopi.
Stk. 2.
Er en begæring om aktindsigt ikke imødekommet eller afslået
inden 10 dage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed, skal
myndigheden underrette den begærende om grunden hertil samt om, hvornår en
afgørelse kan forventes at foreligge.
..."
Told- og Skattestyrelsen har
inden den i offentlighedslovens § 16, stk. 2, nævnte frist på 10 dage
underrettet
Dem om, at behandlingen af aktindsigtsbegæringen ikke kunne finde sted inden
fristens udløb, men at besvarelsen blev søgt fremskyndet mest muligt.
Under henvisning hertil, og
til, at besvarelsen blev givet den 30. marts 1990, finder jeg ikke at have
grundlag for at kritisere sagsbehandlingstiden.
Der er ikke i
offentlighedsloven (eller i forvaltningsloven) foreskrevet nogen bestemt
form, hvori aktindsigtsbegæringer skal fremsættes. For behandlingen af en
aktindsigtsanmodning
er det principielt uden betydning, i hvilken form anmodningen er fremsat. Der
er heller ikke i offentlighedsloven (eller i forvaltningsloven) givet
bestemmelser om, i hvilken rækkefølge begæringer om aktindsigt skal behandles
i tilfælde, hvor der foreligger begæring om aktindsigt i det samme materiale
fra forskellige personer. Den enkelte borger har således ikke noget krav på,
at en henvendelse fra den pågældende til en offentlig myndighed behandles før
en bestemt anden henvendelse, men har alene krav på, at afgørelse bliver
truffet inden for rimelig tid (herunder inden for eventuelle tidsfrister
fastsat i gældende regler), og at prioriteringen af sagerne sker på et
sagligt
grundlag. Prioriteringen må således ikke medføre en usaglig
forskelsbehandling.
Jeg har forståelse for, at
pressen af hensyn til konkurrenceforhold inden for nyhedsformidlingen har en
interesse i, at afgørelser om aktindsigt med den deraf følgende videregivelse
af oplysninger meddeles samtidig, når flere begæringer om aktindsigt i det
samme materiale samtidig er under behandling hos myndighederne. Jeg må anse
det
for ønskeligt, om myndighederne, i det omfang det er muligt, tager hensyn til
disse interesser ved meddelelse af aktindsigt. Hensynet har særlig vægt i et
tilfælde som det foreliggende, hvor det drejer sig om en sag, der er genstand
for betydelig presseomtale. Skatteministeriets mulighed for at tilgodese
hensynet må ses i sammenhæng med, at ministeriet fandt, at det var nødvendigt
at overskride 10-dages-fristen i offentlighedslovens § 16, stk. 2, for som
led i overvejelserne at få belyst sagen fra flere afdelinger i ministeriet,
Told- og Skattestyrelsen.
Jeg har ikke grundlag for at
antage, at Skatteministeriet bevidst for at favorisere Jyllands-Posten har
ekspederet Deres aktindsigtsanmodning senere end anmodningen fra
Jyllands-Posten. Jeg finder imidlertid, at det havde været nærliggende, om
Skatteministeriet i den foreliggende sag havde tilrettelagt behandlingen af
anmodningerne om aktindsigt på en sådan måde, at det ovennævnte hensyn var
blevet tilgodeset, d.v.s. at aktindsigtsafgørelserne var blevet meddelt
samtidig.
Jeg har gjort
Skatteministeriet og Told- og Skattestyrelsen bekendt med min
opfattelse."
Lignende dokumenter
- Aktindsigt i direktivudkast fra EF-Kommissionen. Retsinformation · 3. november 2003
- Dokumenter om, hvorvidt et eventuelt tjenstligt forhør skulle være offentligt hos en anden myndighed end ansættelsesmyndigheden, var også omfattet af offentlighedslovens § 21, stk. 2. Retsinformation · 1. november 2016
- 2000/529/EF: Det Europæiske Miljøagenturs afgørelse af 20. marts 2000 vedrørende adfærdskodeks for god forvaltningsskik EU-lovgivning · 20. marts 2000
- Afslag på aktindsigt i materiale vedrørende oprettelse af en regional eller lokal afdeling af den fælles patentdomstol. (OFL § 7, § 23, § 24, § 27, §§ 28-29, § 32) Retsinformation · 6. december 2014
- Adgang til løbende aktindsigt i Landsskatterettens kendelser Retsinformation · 3. marts 2003
- 2010 1-1. Sletning af dokumenter i sag i forbindelse med anmodning om aktindsigt Retsinformation · 12. januar 2011