Regelgrundlag for anbragte i anstalter for domfældte i Grønland. Rapportmateriale om konkrete afgørelser.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Regelgrundlag for anbragte i anstalter for domfældte i
Grønland. Rapportmateriale om konkrete afgørelser.
I forbindelse med
inspektioner den 9. og 14. oktober 1993 af Anstalten for Domfældte i
henholdsvis Nuuk og Qaqortoq foretog jeg
- en gennemgang af de regler,
der er gældende for anbragte i anstalterne, og
- en gennemgang af udleveret
rapportmateriale fra de to anstalter om konkrete afgørelser og beslutninger i
forhold til de anbragte.
Den 1. februar 1994 skrev jeg
således til Direktoratet for Kriminalforsorgen og Politimesteren i Grønland:
"...
1. Regelgrundlaget for
anbringelse i anstalterne er den grønlandske kriminallov.
Lovens § 120, stk. 2,
bemyndiger justitsministeren til at fastsætte nærmere regler om fuldbyrdelse
af
foranstaltninger efter denne lov, og efter lovens § 124 fastsætter
justitsministeren regler om anvendelse af sikrings- og disciplinærmidler.
Sådanne bestemmelser er
fastsat af justitsministeren i "Bestemmelser om fuldbyrdelse af
anstaltsophold" af 19. december 1978 - i det følgende benævnt
bestemmelserne fra 1978.
For Anstalten for Domfældte i
Nuuk findes der desuden 17 bestemmelser, der er fastsat i 1991 af den
daværende
anstaltsleder om forskellige forhold. Det er forudsat i bestemmelserne fra
1978
§ 3, stk. 3, at anstaltslederen kan fastsætte ordensbestemmelser. Jeg må
Læs alt
forstå, at de fastsatte bestemmelser alene er gældende for anstalten i Nuuk.
Bestemmelserne angår følgende
forhold:
- indsættelse
- daglig rutine på anstalten
- præcisering af at
kriminallovens regler under opholdet er gældende
- særlige regler for "nye
domfældte"
- magtanvendelse
- anvendelse af håndjern
- anvendelse af sikringscelle
- visitation
- medicinudlevering
- tilbageholdte
- isolation
- besøg
- udgang
- særlige bestemmelser om
annekset
- arbejde
- aktiviteter uden for
anstalten
- ejendele i forbindelse med
afgang fra anstalten.
"2. Jeg skal gøre
følgende bemærkninger om det anførte regelgrundlag:
a.
I kriminallovens § 103, stk.
1, er bestemt følgende:
"Den dømte skal så vidt
muligt beskæftiges med arbejde, hvortil han er egnet, eller i det omfang det
findes formålstjenligt oplæres i et for ham passende erhverv. I det omfang
det
er foreneligt med hensynet til retssikkerheden og anstaltsordenen og
stemmende
med hensynet til en hensigtsmæssig behandling, skal det tilstræbes, at
beskæftigelsen finder sted uden for anstalten. Sådan beskæftigelse finder
sted
under anstaltens ledelse og tilsyn. Arbejde udføres mod vederlag. Beløb til
dækning af udgifterne ved den dømtes ophold og forplejning kan fradrages i
arbejdsvederlaget."
I bestemmelserne fra 1978, §
5, stk. 5, er fastsat:
"En domfældt, der ikke
kan beskæftiges uden for anstalten, skal i almindelighed udføre forefaldende
arbejde i anstalten."
Den gengivne bestemmelse i
kriminallovens § 103, stk. 1, må forstås således, at der er en egentlig
forpligtigelse
for anstalten/kriminalforsorgen, til ("så vidt muligt") at tilbyde
en
anbragt arbejde eller oplæring under udståelsen af straffen. I nogle tilfælde
kan det (og bør det) ske ved arbejde uden for anstalten.
I de tilfælde, hvor det ikke
lykkes at beskæftige den pågældende uden for anstalten, består
forpligtigelsen
til arbejde/oplæring i anstalten ("så vidt muligt") fortsat.
Jeg har forstået at
"forefaldende arbejde i anstalten" navnlig består af daglig
rengøringsarbejde.
Jeg kan ikke anse udførelsen
af sådant arbejde for at være i overensstemmelse med kriminallovens § 103,
stk.
1, 1. pkt.
Jeg henstiller til
Direktoratet for Kriminalforsorgen at tage initiativ til at skabe
overensstemmelse mellem kriminalloven og bestemmelserne fra 1978.
Jeg beder Direktoratet for
Kriminalforsorgen om at underrette mig om, hvad der sker i anledning af min
henstilling.
Jeg henviser i øvrigt til
det, som jeg anførte i mine breve af 14. januar 1994 til Direktoratet for
Kriminalforsorgen og Politimesteren i Grønland om beskæftigelsesforholdene
for
de anbragte i Anstalten for Domfældte i Qaqortoq og Anstalten for Domfældte i
Nuuk.
b.
De 17 bestemmelser fra 1991,
der er fastsat af den daværende anstaltsleder ved Anstalten for Domfældte i
Nuuk, er ordensforskrifter, angivelse af praktiske fremgangsmåder, egentlige
bestemmelser af direkte betydning for anbragte mv. En del af bestemmelserne
er
gentagelser af regler i bestemmelserne fra 1978. Som nævnt ovenfor går jeg ud
fra, at de 17 bestemmelser alene er gældende for Anstalten for Domfældte i
Nuuk.
Politimesteren i
Grønland/Direktoratet for Kriminalforsorgen ses ikke at have taget stilling
til
eller godkendt de 17 bestemmelser.
Jeg har ikke foretaget nogen
nøje gennemgang af de 17 bestemmelser. Umiddelbart er det imidlertid min
opfattelse, at der ikke er nogle af bestemmelserne, der er i strid med
kriminalloven eller bestemmelserne fra 1978. Adskillige af bestemmelserne
svarer til bestemmelserne i Direktoratet for Kriminalforsorgens almindelige
regelsamling. Som nævnt er det i bestemmelserne fra 1978, § 3, stk. 3,
forudsat, at anstaltslederen kan fastsætte ordensbestemmelser.
Kun en del af de fastsatte
bestemmelser fra 1991 kan karakteriseres som egentlige ordensbestemmelser.
Jeg
må finde, at det i et vist omfang er betænkeligt og i hvert fald
uhensigtsmæssigt, at en ikke ubetydelig del af regelfastsættelsen for de
anbragte er sket på en måde, der umiddelbart forekommer tilfældig og uden
godkendelse af politimesterembedet eller af Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
Hertil kommer, at bestemmelserne tilsyneladende alene er gældende for
domfældte
i Nuuk og således ikke for domfældte i Qaqortoq og Anstalten for Domfældte i
Aasiaat/Egedesminde.
Jeg har forstået, at
Politimesteren i Grønland med udgangspunkt i Direktoratet for
Kriminalforsorgens almindelige regelsamling har til hensigt at gennemføre en
egentlig regelfastsættelse for anstalterne i Grønland. Jeg foretager derfor
ikke videre vedrørende de 17 bestemmelser, idet jeg dog bemærker, at
eksistensen af disse bestemmelser efter min opfattelse understreger behovet
for
en mere systematisk gennemgang af, hvorledes regelgrundlaget for anstalterne
i
Grønland bør udformes.
Jeg udbeder mig underretning
om, hvad der videre sker på dette område.
3. Gennemgang af rapportmateriale.
Anstalten for Domfældte i Nuuk.
Ved begyndelsen af
inspektionen den 14. oktober 1993 af Anstalten for Domfældte i Nuuk anmodede
sekretariatschefen om at modtage genparter af skriftlige rapporter om
forhold,
hvorom der er foreskrevet eller forudsat, at rapport skal udfærdiges.
Sekretariatschefen anmodede om, at rapportmaterialet kom til at dække
repræsentative perioder.
Følgende rapportmateriale
blev udleveret:
A. En rapport om
sikringscelleanbringelse.
B. 2 rapporter om
konfiskation.
C. 16 rapporter om
disciplinære forhold.
Ad A. Sikringscelleanbringelse.
Bestemmelse om anbringelse i
sikringscelle findes i § 16 i bestemmelserne fra 1978. Bestemmelsen har
følgende indhold:
"Anbringelse i
sikringscelle må kun anvendes såfremt det er nødvendigt for at afværge
truende
vold, betvinge voldsom modstand eller for at hindre selvmord eller anden
selvbeskadigelse. Sikringscelle må kun anvendes, når andre lempeligere midler
åbenbart er utilstrækkelige.
Stk. 2.
Opholdet i sikringscelle må ikke udstrækkes længere end
absolut påkrævet.
Stk. 3.
Om anbringelse i sikringscelle afgives en skriftlig
indberetning til politimesteren."
Som det fremgår af den
gengivne bestemmelse, er der ikke anført (i stk. 3) noget nærmere om, hvad
der
skal noteres i indberetningen til politimesteren.
J.nr. 1147 (5. februar 1992).
I rapporten er det anført, at
den anbragte den 5. februar 1992 kl. 7.35 med magt blev "lagt i håndjern
og derefter spændt i sikringscellen".
Årsagen til anbringelsen var
"råben og kastende rundt med inventar, sluttelig forsøgte han at
overfalde
(...)".
Herefter er anført:
"Domfældte spændt på
arme og ben samt mave, - håndjern taget af kl. 7,40."
Det er efter rapporten
uklart, hvad der nærmere er sket. Det nævnes således i rapporten, at den
anbragte blev fremstillet (...) kl. 08.00, den 5. februar 1992.
Jeg må forstå, at den
anbragte er taget ud af sikringscellen ca. 15 minutter efter anbringelsen.
Jeg går i denne skrivelse
ikke nærmere ind på spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for anbringelse i
sikringscellen var opfyldt. Jeg finder dog anledning til at citere følgende
fra
rapporten:
"Som situationen
foreligger p.t., har domf. været fremstillet tre gange (...), henholdsvis den
3/2 1992 kl. 21.00, den 4/2 1992 kl. 17.45 og senest her til morgen kl. 8.00.
Under seneste fremstilling har (lægen ...) stillet diagnosen "Problemer
med kvinder", udfra filosofien om at der her i livet kun er tre områder,
som kan give anledning til psykiske problemer,: Karriere, Økonomi og Kvinder.
Naturligt heraf må man konkludere at læge (...) må have udelukket karrieren
og
økonomien."
Undersøgelsen af den anbragte
og rapportskrivningen er efter min opfattelse præget af manglende seriøsitet.
En rapport om
sikringscelleanbringelse må som minimum angive det præcise tidspunkt for
anbringelsen og det præcise tidspunkt for udtagelsen.
Jeg må anse det for en fejl,
at tidspunktet for udtagelsen ikke er anført i rapporten.
Efter bestemmelserne fra
1978, § 17, stk. 1., kan anbragte for overtrædelse af nogle nærmere angivne
bestemmelser ikendes disciplinære foranstaltninger, bl.a. frakendelse af
udgang
(§ 17, stk. 1, nr. 2).
Efter stk. 2 skal
frakendelsen ske fra et bestemt
tidsrum
,
der fastsættes under hensyn til overtrædelsens art og omfang.
I rapporten er anført
følgende:
"For anstaltens side
gives domf. fællesskab fra afd. sikret, og kan indtil videre ikke flytte
tilbage til annex. Det pålægges personalet meget nøje at drage omsorg for at
domf. indtager sin daglige medicin. Endvidere foranlediger personalet at
psykisk behandling påbegyndes (...).
Spørgsmålet om genoptagelse
af udgang, drøftes når domf. efter lægelig vurdering skønnes at være inde i
en
stabil periode."
Jeg må finde det principielt
uheldigt, at der på en sikringscellerapport tillige træffes en disciplinær
afgørelse.
Den disciplinære afgørelses
indhold er uklar.
Som det fremgår af den
gengivne afgørelse, er der tale om frakendelse af udgang indtil videre. En
sådan afgørelse er der ikke hjemmel til at træffe efter bestemmelserne fra
1978. Jeg må finde det beklageligt, at en sådan afgørelse er truffet.
Ad B. Konfiskation.
Efter den grønlandske
kriminallovs § 85, nr. 8, kan retten træffe bestemmelse om konfiskation.
Bestemmelser om konfiskation findes i kriminallovens kapitel 31.
Der er ikke i den grønlandske
kriminallov en bestemmelse, der svarer til den danske straffelovs § 47, stk.
3,
der har følgende indhold:
"Såfremt en person, der
udstår frihedsstraf, findes i besiddelse af genstande, som ulovligt er
indført,
erhvervet eller tilvirket i anstalten, kan genstandene konfiskeres, medmindre
de tilhører nogle, der ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold."
Det må konstateres, at der
ikke foreligger hjemmel til at foretage konfiskation af ejendele, der
tilhører
anbragte. Det er naturligvis åbenbart, at der er behov for at kunne træffe
sådanne afgørelser.
Jeg har samtidig hermed
henledt Justitsministeriets opmærksomhed på forholdet.
J.nr. 1438 (10. juli 1993)
Rapporten indeholder
følgende:
Hashpibe
"Under rutinemæssig
visitation fandt vi en hashpibe; piben konfiskeret."
Rapporten i sig selv giver
mig ikke anledning til bemærkning.
En rapport (j.nr. 1268 - 21.
oktober 1992) - der også indeholder en rapport om disciplinære
foranstaltninger, jf. nedenfor - angår også inddragelse af en hashklump og en
pibe.
Rapporten i sig selv giver
mig ikke anledning til bemærkning.
Ad C. Disciplinære forhold.
J.nr. 1268 (21. oktober
1992).
I rapporten er bl.a. anført
følgende:
"
Afhøring.
Efter foreholdelse af nærværende rapport erkender domf.
dens indhold, samt at det er en overtrædelse af anstaltens regler. Domf.
forklarer han har købt hashen ude i byen af en ikke kendt person. Domf.
forklarer, han mener at have godt af en eller anden form for stimulans til at
klare dagen og vejen. Sidste gang havde domf. prøvet sig med alkohol, det
blev
stoppet derfor hashen. Domf. forklares om hashens skadevirkninger, og får
udleveret artiklen "Hashrygning - en ond cirkel" af Hanne Jensen,
Brita A. Nielsen og Mette Moesgaard til orientering.
Afgørelse. For overtrædelse af "Bestemmelser af fuldbyrdelse
af anstaltsophold" § 3 i henhold til § 17 stk. 1 pkt. 1, 2 og 4, ikendes
domf. følgende disciplinærforanstaltning.
1. Isoleres i fritiden i 7
dage, fællesskab igen den 29. oktober 1992.
2. Fratages dagudgang i 6
uger, dagudgang igen den 6. december 1992.
3. Fratages aftenudgang i 10
uger, aftenudgang igen den 6. januar 1993.
4. Nedsat lommepenge i 3 uger
til 125.00, normale igen den 18. november 1992.
5. Ledsaget indkøb i 3 mdr.
indtil videre.
6. Doceres fortsat ved
antabus indtil videre."
Jeg har ikke kendskab til,
hvad sanktionen "Ledsaget indkøb i 3 mdr. indtil videre" dækker
over.
Sanktionen er ikke anvendt i andre tilfælde, der foreligger rapporter om. Jeg
foretager ikke videre vedrørende denne sanktion.
Som det fremgår af den
gengivne afgørelse er som en disciplinær foranstaltning under nr. 6 anført
"Doceres fortsat ved antabus indtil videre."
I bestemmelserne fra 1978 er
i § 5, stk. 4, bestemt følgende:
"Det kan fastsættes som
vilkår for beskæftigelse
(fremhævet af
mig) uden for anstalten, at den domfældte underkaster sig
afvænningsbehandling
for misbrug af alkohol."
Udgangsreglen
i § 12 indeholder ikke bestemmelser om
afvænningsbehandling. Dog er det i § 12, stk. 3, bestemt, at "domfældte
skal overholde de vilkår som fastsættes for udgangstilladelse".
Som vilkår for besøg
i anstalten kan det fastsættes, at den
domfældte underkaster sig afvænningsbehandling for misbrug af alkohol (§ 13,
stk. 3).
Ved prøveløsladelse
kan som
vilkår
fastsættes, at den dømte underkaster sig afvænningsbehandling for misbrug af
alkohol, jf. kriminallovens § 105, stk. 4, jf. § 97, nr. 1.
Det er uden videre klart, at
dosering med antabus ikke kan gives som en disciplinær foranstaltning.
Dosering
med antabus er (principielt) en frivillig foranstaltning og kan alene knyttes
som vilkår til beskæftigelse uden for anstalten, udgangstilladelse, besøg og
prøveløsladelse.
Jeg må finde det meget
beklageligt, at dosering af antabus i 9 rapporter (af i alt 16 rapporter om
disciplinære forhold) anføres som en disciplinær foranstaltning.
De ikendte disciplinære
foranstaltninger i rapporten giver mig i øvrigt ikke anledning til
bemærkning.
J.nr. 1460 (10. juli 1993).
Ingen bemærkninger, bortset
fra det ovenfor anførte om dosering af antabus.
J.nr. 1450 (10. juli 1993).
Ingen bemærkninger, bortset
fra det ovenfor anførte om dosering af antabus.
J.nr. 1241 (22. juli 1993).
Ingen bemærkninger.
J.nr. 1440 (7. august 1993).
Ingen bemærkninger.
J.nr. 1438 (7. august 1993).
Afgørelsen har følgende
ordlyd:
"
Afgørelse
: For overtrædelse af bestemmelser om fuldbyrdelse af
anstaltsophold ikendes domfældte flg. disciplinære foranstaltning.
Frakendelse af dagudgang.
Forlænget i 1 uge. Dagudgang igen den 21. august 1993.
Frakendelse af aftenudgang.
Forlænget i 1 uge. Igen den 20. september 1993.
Nedsat lommepenge 1 uge.
125.00 kr.
Hvis ovennævnte begår
lignende grov overfald eller tyveri. 3 ugers isolation samt miste udgang
resten
af anstaltsophold."
Det er uden videre klart, at
der alene kan ikendes disciplinære foranstaltninger for allerede begåede
forhold. Der er således ikke hjemmel for den afgørelse, der er indeholdt i
det
sidste afsnit.
Jeg må finde det beklageligt,
at en sådan afgørelse er truffet.
Rapporten i øvrigt giver mig
ikke anledning til bemærkning.
J.nr. 1451 (10. august 1993).
Ingen bemærkninger.
J.nr. 1241 (3. september
1993).
Ingen bemærkninger.
J.nr. 1429 (3. september
1993).
Ingen bemærkninger, bortset
fra det ovenfor anførte om dosering af antabus.
J.nr. 1315 (5. september
1993).
Ingen bemærkninger, bortset
fra det ovenfor anførte om dosering af antabus.
J.nr. 1389 (30. september
1993).
Ingen bemærkninger, bortset
fra det ovenfor anførte om dosering af antabus.
J.nr. 1415 (9. september
1993).
Ingen bemærkninger, bortset
fra det ovenfor anførte om dosering af antabus.
J.nr. 1440 (30. september
1993).
Rapporten angår
hashindsmugling. Det er ikke til at se af rapporten, om der er sket
konfiskation af de 3-
4 gram
hash, der blev fundet i den anbragtes lomme.
Udover det anførte ingen bemærkninger,
bortset fra det ovenfor anførte om dosering af antabus.
J.nr. 1389 (1. oktober 1993).
Ingen bemærkninger, bortset
fra det ovenfor anførte om dosering af antabus.
Qaqortoq/Julianehåb
Ved begyndelsen af
inspektionen den 19. oktober 1993 af Anstalten for Domfældte i Qaqortoq
anmodede sekretariatschefen om at modtage genparter af skriftlige rapporter
om
forhold, hvorom det er foreskrevet eller forudsat, at rapport skal
udfærdiges.
Sekretariatschefen anmodede om, at rapportmateriale kom til at dække
repræsentative perioder.
Følgende rapportmateriale
blev udleveret:
A. 2 rapporter tilsyneladende
om sikringscelleanbringelse.
B. 4 rapporter om
disciplinære forhold.
C. Andet.
D. En rapport om visitation.
Ad A. Sikringscelleanbringelse.
Reglen i § 16 om anbringelse
i sikringscelle i bestemmelsen fra 1978 er gengivet ovenfor.
J.nr. 328 (11. april 1993).
Rapporten indeholder
følgende:
"Domfældte blev
konstateret meget beruset ved hjemkomsten efter dagudgang. Domf. er indst. i
sik.cellen og er isoleret indtil afhøring kan finde sted.
...
11. april 1993.
Domf. blev bespist kl. 19.00.
Domf. virkede rolig og fattet, så han bad om at få sine cigaretter og ild
dertil, fandt undertegn. det tilrådeligt. Kl. 20.15 gik domf. tilsyneladende
amok, ved at banke kraftigt på døren, og ved råb og skrig. (...) blev
tilkaldt.
(...) havde i mellemtiden konstateret røg fra cellen, og havde derfor åbnet
døren. Det viste sig, at domf. havde sat ild i madrassen, hvorved en kraftig
røgudvik. opstod, ilden blev dog hurtigt slukket, men rummet er svært
røgskadet
og madrassen selvsagt ødelagt. Domf. rengører cellen så godt det er muligt,
og
bliver derefter atter isoleret i sik.cellen.
...
13. april 1993.
Afhøring
: Efter foreholdelse af nærværende rapport, erkender domfældte
dens indhold samt at det er en overtrædelse af anstaltens regler. Domfældte
forklarer, at han har nogle problemer med sin kone, som er på påskeferie i
Julianehåb fra Danmark, dog uden at vil gå i en dybere drøftelse af disse
problemer. Efterfølgende har domfældte forsøgt at løse sine problemer ved
indtagelse af alkohol, indkøbt for sine lommepenge.
Afgørelse
: For overtrædelse af "Bestemmelser om fuldbyrdelse
af anstaltsophold" § 3 i henhold til § 17, stk. 1, pkt. 1, 2 og 5,
ikendes
domfældte følgende disciplinærforanstaltning.
1. Isoleres indtil
overflytning til Anstalten i Nuuk er gennemført.
2. Nedsat lommepenge i 3
uger, normale igen den 5. april 1993.
3. Fratages dagudgang i 4
uger, dagudgang igen den 15. maj 1993.
4. Fratages aftenudgang i 8
uger, aftenudgang igen den 14. juni 1993.
5. Doseres med antabus resten
af sin anstaltstid.
6. Domfældte accepterer
frivilligt forlig vedrørende erstatning for reparation af anstaltens
sikringscelle."
Jeg må efter det oplyste
lægge til grund at der er tale om en egentlig sikringscelleanbringelse,
hvorom
der ikke er udfærdiget en særskilt rapport.
Som sagen foreligger oplyst,
kan jeg ikke lægge til grund, at betingelserne i bestemmelserne for 1978, §
16,
stk. 1, om anbringelse i sikringscelle har været opfyldt. Det eneste oplyste
om
den pågældendes tilstand ved indsættelsen er, at han var meget beruset.
Det fremgår ikke af
rapporten, hvornår indsættelsen fandt sted.
Der er intet i rapporten, der
angiver på hvilket tidspunkt den pågældende er udtaget af sikringscellen.
Indberetning til
politimesteren (§ 16, stk. 3) ses ikke at være sket.
Det er naturligvis
overordentligt beklageligt, at et så alvorligt indgreb som anbringelse i
sikringscelle er anvendt, uden at betingelserne herfor ses at have været
opfyldt, og uden at de fornødne noteringer er foretaget.
J.nr. 314 (23. juni 1993).
Rapporten har følgende
indhold:
"Ovennævnte domfældte
kom ikke hjem efter aftenudgang, bagvagthavende (...) og Politiet underrettet
kl. 21.50.
...
Udeblevne domf. (...) tilbagebragt
af politiet (...) i ædru tilstand. Låst inde i sikringscellen indtil i
morgen,
derefter flyttes han til celle 2. Ifølge aftale med (...) anstaltsleder.
...
Afhøring
: Domf. har ikke nogen grund til sin udeblivelse og vil
ikke oplyse, hvor han har været under udeblivelse.
...
Afgørelse
: For overtrædelse af "Bestemmelse om fuldbyrdelse af
anstaltsophold" § 3, stk. 3, og § 12, stk. 2, ikendes domfældte følgende
disciplinærforanstaltning.
1. Isoleret i 7 dage,
fællesskab igen 2. juli 1993.
2. Fratages dagudgang i 4
uger, dagudgang igen 31. juli 1993.
3. Fratages aftenudgang i 8
uger, aftenudgang igen 30. august 1993."
Der er tilsyneladende tale om
en sikringscelleanbringelse. Der ses ikke at være belæg for en sådan
anbringelse. Der er intet anført om tidspunktet for anbringelsen eller om
tidspunktet for udtagelsen af den pågældende. Også om dette tilfælde skal jeg
udtale, at det er overordentligt beklageligt, at et så alvorligt indgreb som
anbringelse i sikringscelle er sket uden at betingelserne herfor ses at være
opfyldt, og uden at de fornødne noteringer er foretaget.
Jeg går ud fra at
Politimesteren i Grønland og Direktoratet for Kriminalforsorgen vil være
opmærksom på, om der (fortsat) er behov for, at reglerne om
sikringscelleanbringelse præciseres over for lederen af Anstalten for
Domfældte
i Qaqortoq.
Ad B. Disciplinære foranstaltninger.
J.nr. 328 (11. april 1993).
Det er i rapporten anført, at
den pågældende "Doceres med antabus resten af sin anstaltstid".
Jeg henviser til det, jeg har
anført ovenfor om dosering af antabus.
Til afgørelsen efter § 17 i
bestemmelserne fra 1978 har jeg ingen bemærkninger.
J.nr. 314 (7. april 1993).
Ingen bemærkninger.
J.nr. 314 (25. juni 1993).
For så vidt angår de
disciplinære sanktionener ingen bemærkninger, idet jeg går ud fra, at "§
12, stk. 2" er en skrivefejl for "§ 17, stk. 1".
J.nr. 345 (9. oktober 1993).
Ingen bemærkninger, bortset
fra det ovenfor anførte om dosering af antabus.
Ad C. Andet.
J.nr. 335 ( 31. juli 1993).
En højtaler er blevet hensat
på depot.
Ingen bemærkninger
.
Ad D. Visitation.
§ 14 i bestemmelserne fra
1978 har følgende indhold:
"De domfældte kan
undergives visitation. Ved visitation forestås en nøje undersøgelse af,
hvilke
effekter den pågældende har i sin besiddelse i opholdsrummet eller på sin
person. Visitation kan foretages i det omfang personalet skønner det
nødvendigt
af sikkerhedshensyn og til kontrol med, at ordensbestemmelser og andre regler
overholdes."
J.nr. 335 (27. juli 1993).
Ingen bemærkninger.
4. Gennemgangen af
rapportmaterialet efterlader det indtryk, at der er behov for, at
Politimesteren i Grønland etablerer en ordning, således at embedet holder sig
orienteret om de beslutninger, der træffes i anstalterne ved gennemgang af
rapportmateriale med passende mellemrum.
5. Folketingets Retsudvalg
modtager en genpart af denne redegørelse.
6. Til orientering for
Direktoratet for Kriminalforsorgen vedlægger jeg fotokopi af det modtagne
rapportmateriale."
Lignende dokumenter
- Inspektion af Anstalten for Domfældte i Qaqortoq. Retsinformation · 25. juni 2003
- Inspektion af Anstalten for domfældte i Sisimiut den 3. juni 2011 Retsinformation · 6. december 2013
- Inspektion af Anstalten for Domfældte i Nuuk. Retsinformation · 25. juni 2003
- Inspektion af arresten/detentionen i Qaqortoq (Julianehåb) Retsinformation · 26. februar 2009
- Inspektion af grønlænderafdelingen i Anstalten ved Herstedvester den 11. januar 2011 Retsinformation · 9. oktober 2012
- Opfølgning til Inspektion af Anstalten for domfældte i Sisimiut den 3. juni 2011 Retsinformation · 7. december 2013