Afskedigelse af vurderingsformand på baggrund af straffedom.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afskedigelse af vurderingsformand på baggrund af straffedom.
A var af skatteministeren
blevet udnævnt til vurderingsformand for V vurderingskreds for perioden 4.
november 1985 til udgangen af marts måned
1987. A
blev genudnævnt for perioden
1. april 1987 til udgangen af marts 1991.
Retten i X-by idømte ved dom
afsagt den 26. juni
1989 A
og selskabet B bøder på hver 10.000 kr. for uden nedrivningstilladelse at
have
nedrevet hovedparten af bygningerne på en ejendom, som ejes af B. A var
direktør og eneejer af selskabet.
Dommens præmisser blev
formuleret på følgende måde:
"Retsvirkningerne af et
vedtaget lokalplanforslag fremgår af kommuneplanlovens § 22, stk. 1,
hvorefter
ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller udnyttes på
en
måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold.
Den
i bestemmelsens andet stk. omhandlede beføjelse for kommunalbestyrelsen må
efter sammenhængen med stk. 1 og under hensyn til, at den amtsrådet og
statslige myndigheder efter §§ 25 og 26 tillagte indsigelsesret ellers ville
kunne gøres illusorisk forstås således, at tilladelser ikke kan gives,
såfremt
og så længe indsigelser er fremsat og opretholdt.
De tiltalte har derfor efter
Læs alt
Planstyrelsens indsigelse af 16. juli 1987 ikke haft krav på og har ikke
lovligt kunnet få meddelt nedrivningstilladelse. Tiltalte (A), der deltog i
mødet den 10. august 1987 med Planstyrelsens repræsentanter, hvor der blev
redegjort for den videre behandling af sagen, herunder for den eventuelle
forelæggelse for Det særlige Bygningssyn, har heller ikke kunnet forvente at
få
meddelt nedrivningstilladelse før spørgsmålet om bevaring eller fredning af
bygningerne var afklaret. Han har således ikke haft grundlag for at antage,
at
han ville få meddelt nedrivningstilladelse på planlægningsudvalgets møde den
24. september 1987.
Da nedrivningen af
møllebygningen blev påbegyndt uden tilladelse, har tiltalte (B) herefter som
ejer af bygningen og tiltalte (A) som direktør i og daglig leder af det
tiltalte selskab herefter gjort sig skyldige efter tiltalen, dog med følgende
ændringer: Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at anse det for
bevist,
at nedbrydningsarbejdet blev påbegyndt før den 25. september 1987. Endvidere
præciseres tiltalen således at overtrædelsen angår byggelovens § 16, stk. 1
jfr. § 2, stk. 1 d, og således at sidste sætning i anklageskriftet ændres
til:
"og uagtet der af Planstyrelsen var fremsat indsigelse mod det
ejendommen
omfattende lokalplanforslag."
Ved fastsættelsen af den
straf, som de tiltalte herefter har forskyldt, bemærkes først, at det ikke
kan
anses bevist, at tiltalte (A) var bekendt med udfaldet af forelæggelsen for
Det
særlige Bygningssyn, ligesom det heller ikke kan anses bevist, at han var
bekendt
med, at nedrivningstilladelse ikke var blevet meddelt på
planlægningsudvalgets
møde den 24. september 1987. Det på den anden side lægges til grund, dels som
anført, at han efter mødet den 10. august 1987 vidste, at sagen eventuelt
skulle forelægges for Det særlige Bygningssyn, og at forelæggelsen i givet
fald
ville ske den 16. september 1987, dels efter hans egen forklaring og den af
kommuneingeniør (D) afgivne vidneforklaring, hvorefter tiltalte i forbindelse
med ansøgningen om nedrivningstilladelse havde rettet henvendelse til
kommunen
om sagen, at han må antages at være blevet oplyst om, at det som anført i
Planstyrelsens skrivelse af 24. august 1987 var besluttet at forelægge sagen,
og at indsigelsen som følge heraf var opretholdt. Når herefter henses til, at
han efter den 18. september 1987 at have ansøgt om nedrivningstilladelse
allerede den 23. eller 24. september 1987 indgik aftale med et
nedbrydningsfirma, hvorefter arbejdet skulle påbegyndes omgående, og hvor der
er taget højde for et eventuelt nedbrydningsforbud, og derefter straks satte
arbejdet igang, uden at søge spørgsmålet om udfaldet af forelæggelsen for Det
særlige Bygningssyn oplyst, og således uden at undersøge, om
nedrivningstilladelse kunne meddeles, findes det ubetænkeligt at lægge til
grund, at tiltalte ved denne fremgangsmåde har tilsigtet at foregribe en
eventuelt fredningssag og den deraf følgende forsinkelse og mulige hindring
for
gennemførelsen af den af ham planlagte anvendelse af ejendommen.
På denne baggrund finder
retten, at der foreligger en lovovertrædelse af sådan en grovhed, at den bør
sanktioneres med bøder af en betydelig størrelse.
Straffen fastsættes herefter
efter § 30, stk.
1 a,
og for så vidt angår det tiltalte selskab stk. 5, i byggeloven,
lovbekendtgørelse nr. 834 af 19. september 1986, jfr. lovens § 16, stk. 1,
jfr.
§ 2, stk. 1 d, for hver af de tiltalte til en bøde på 10.000 kr. med en
forvandlingsstraf af hæfte i 12 dage for tiltalte (A)."
Ministeriet for Skatter og
Afgifter (nu Skatteministeriet) modtog en udskrift af dommen og indhentede
derpå en udtalelse af 20. februar 1990 fra Justitsministeriet, Lovafdelingen,
om muligheden for at anvende sanktioner over for A på baggrund af
straffedommen.
Ved skrivelse af 30. august
1990 meddelte Skatteministeriet, departementet, A, at departementet
indstillede
til ministeren, at han blev afskediget fra stillingen som vurderingsformand.
Ministeriet skrev bl.a.:
"...
Retten i (X-by), 3. afdeling
har den 26. juni 1989 idømt Dem og (B), som De er direktør/daglig leder for
og
eneanpartshaver i, hver en bøde på 10.000 kr. samt at betale sagens
omkostninger. I forbindelse med sagens afgørelse udtalte retten, at den
fandt,
at der forelå en lovovertrædelse af en sådan grovhed, at den burde
sanktioneres
med bøder af en betydelig størrelse.
Skatteministeriet har efter
meget nøje overvejelse, om hvilke konsekvenser (X-by's) byretsdom skal have
for
Deres stilling som vurderingsformand, besluttet at indstille til
skatteministeren, at De afskediges som vurderingsformand, inden Deres
funktionsperiode
udløber den 31. marts 1991.
Begrundelsen for at indstille
Dem til afskedigelse er, at der må stilles strenge krav til
vurderingsformændenes uberygtethed, når der henses til at det efter den
gældende lovgivning er vurderingsrådene som i 1. instans træffer afgørelse om
vurderingsansættelsen. Efter 1. april 1990 består vurderingsrådene de facto
kun
af vurderingsformændene, hvilke accentuerer dette krav.
En vurderingsformand, som
bliver dømt for overtrædelse af byggeloven og hvor retten tilmed udtaler, at
der er tale om en grov lovovertrædelse, kan ifølge Departementets opfattelse
ikke fortsætte i hvervet.
Skatteministeriets
Departement vil derfor indstille til skatteministeren, at De afskediges som
vurderingsformand for (V) vurderingskreds pr. 1. oktober 1990.
Man udbeder sig Deres
eventuelle bemærkninger til det anførte senest 14 dage fra dato.
..."
I en skrivelse af samme dato
underrettede ministeriet Skyldrådsforeningen om indstillingen og udbad sig
ligeledes foreningens bemærkninger inden 14 dage.
Skyldrådsforeningen svarede i
skrivelse af 3. september 1990 bl.a.:
"...
(X-by's) byrets dom af
26-6-1989 bestyrker den holdning, som Skyldrådsforeningen lagde for dagen i
sine breve af 5-2-1989 og 12-2-1989 til (A).
På denne baggrund kan
Skyldrådsforeningen fuldt ud tilslutte sig Skattedepartementets afgørelse om
at
indstille til skatteministeren, at (A) afskediges som vurderingsformand for
(V)
vurderingskreds pr. 1-10-1990."
A's advokat gjorde i en
skrivelse af 12. september 1990 til Skatteministeriet på A's vegne indsigelse
imod den påtænkte afskedigelse. Advokaten henviste til, at A havde udført sit
arbejde som vurderingsformand upåklageligt, at sagen var rejst af en lokal
arkitekt som personlig hetz mod A, samt at dommen af 26. juni 1989 ikke gav
grundlag
for at afskedige A.
Ved skrivelse af 25.
september 1990 meddelte skatteministeren A afsked fra hvervet som
vurderingsformand med virkning fra 1. oktober 1990. Ministeren bemærkede
følgende:
"...
På baggrund af dom af 26.
juni 1989 fra (X-by's) byret har Departementet indstillet, at De afskediges
fra
Deres hverv som vurderingsformand pr. 1. oktober 1990.
Det fremgår af sagen, at
Skyldrådsforeningen ved brev af 3. september 1990 har erklæret sin fulde
tilslutning til Departementets indstilling.
Det fremgår endvidere, at
Deres advokat (C) ved telefax
af 12. september 1990 har
afgivet en række bemærkninger til sagen.
Efter en gennemgang af sagen
må jeg erklære mig enig i indstillingen.
Jeg skal derfor meddele Dem,
at De pr. 1. oktober 1990 er afskediget som vurderingsformand for (V)
vurderingskreds.
Jeg finder, at rettens
udtalelser om, at der foreligger en lovovertrædelse af sådan en grovhed, at
den
bør sanktioneres med bøder af en betydelig størrelse, er en tilstrækkelig
klar
tilkendegivelse af, hvorledes Deres adfærd bør betragtes.
Vurderingsinstitutionens
almindelige omdømme og en vurderingsformands uberygtethed må ikke kunne
betvivles."
A påberåbte i klagen til mig,
at afskedigelsen savnede hjemmel, samt at ministeren inden afskedigelsen
burde
have hørt kommunen i V skyldkreds. Desuden indeholdt afskedigelsesskrivelsen
ikke en tilstrækkelig begrundelse.
I en skrivelse til A udtalte
jeg følgende:
"Skatteministerens
afgørelse blev truffet på baggrund af lov om vurdering af faste ejendomme
(lovbekendtgørelse nr. 437 af 14. august 1984) § 23, stk. 1 og stk. 2, som
indeholder følgende bestemmelser:
"
§ 23.
For hver vurderingskreds udnævner skatteministeren en
vurderingsformand. Forud for udnævnelsen indhentes en indstilling fra
vedkommende amtsråd, for vurderingskredse inden for Københavns og
Frederiksberg
kommuner dog fra vedkommende kommunalbestyrelse. Forud for genudnævnelse i
samme vurderingskreds er indhentning af indstilling dog ufornøden. Udnævnelse
sker for 4 år ad gangen.
Stk. 2.
En vurderingsformand må på tidspunktet for sin tiltrædelse
ikke være fyldt 66 år. Medlemmer af kommunalbestyrelser samt af ligningsrådet
og landsskatteretten kan ikke udnævnes. En vurderingsformand skal fratræde,
såfremt han indvælges i en kommunalbestyrelse eller bliver medlem af
ligningsrådet eller landsskatteretten. Afgår en vurderingsformand i løbet af
funktionsperioden, udnævnes en efterfølgende for den tilbageværende del af
perioden. Har en vurderingsformand midlertidigt forfald, fungerer en anden
vurderingsformand inden for skyldkredsen, jfr. § 24, efter
skyldrådsformandens
bestemmelse i den forhindredes sted. Er den midlertidigt forhindrede
vurderingsformand tillige formand for skyldrådet, træffes bestemmelse som
anført af den vurderingsformand, der i skyldrådsformandens forfald fungerer
som
formand."
Loven indeholder ikke regler
om afskedigelse af vurderingsformænd. Heraf kan imidlertid ikke udledes, at
vurderingsformænd ikke kan afsættes, idet det følger af almindelige
ulovbestemte principper inden for nævnsprocessen, at den beskikkende
myndighed
kan træffe beslutning om, at i hvert fald neutrale medlemmer af et nævn kan
afskediges i løbet af funktionsperioden, jf. Bent Christensen, Nævn og Råd,
1958, s. 164-165 samt s. 171.
Det må ligeledes antages, at
medlemmer af nævn og råd er omfattet af det almindelige krav til det
offentliges personale om decorum, dvs. om at vedkommende skal vise sig værdig
til den agtelse og tillid, som stillingen kræver, jf. princippet i
tjenestemandslovens § 10.
Grundlaget for
skatteministerens afgørelse om at afskedige Dem, var den straffedom retten i
(X-by) afsagde den 26. juni 1989 vedrørende Dem og Deres selskab. Under
hensyn
til, at straffen vedrørte en efter rettens vurdering grov tilsidesættelse af
lovgivning, der regulerer forholdene på fast ejendom, sammenholdt med at De
som
vurderingsformand havde til opgave at lede vurderingsrådets arbejde ved
vurdering af faste ejendomme i kredsen, finder jeg ikke anledning til kritik
af
skatteministerens afgørelse om at afskedige Dem.
Det kan efter min mening
heller ikke give anledning til kritik, at ministerens afgørelse blev truffet
uden forudgående høring af (kommunen i V skyldkreds), idet afgørelsen ikke
byggede på en vurdering af Deres hidtidige virke som vurderingsrådsformand,
men
alene støttede sig på straffedommen.
Endelig har jeg noteret mig,
at såvel De som Skyldrådsforeningen havde lejlighed til at kommentere ikke
alene oplysningsgrundlaget, men også Skatteministeriets vurdering af
straffedommens betydning for Deres hverv som formand.
Skatteministeren henviste i
skrivelsen af 25. september 1990 til indstillingen af 30. august 1990.
Indstillingen indeholdt en angivelse af baggrunden for
afskedigelsesafgørelsen,
og afgørelsen må derfor anses for at være begrundet i overensstemmelse med
forvaltningslovens bestemmelser herom (§ 22 og § 24).
Sammenfattende er det min
opfattelse, at hverken afgørelsen af 25. september 1990 eller ministeriets
sagsbehandling i forbindelse hermed giver anledning til kritik."
Lignende dokumenter
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Bobek fremsat den 19. marts 2019. — Skatteministeriet mod KPC Herning. EU-domme · 19. marts 2019
- Fortolkning af lokalplanbestemmelse Retsinformation · 25. januar 2019
- Momspligtigt salg af byggegrund eller momsfritaget salg af fast ejendom SKM-databasen · 27. september 2019
- 1987 LSF 180 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNEPLANLÆGNING (BEVARINGSPLANLÆGNING M.V.) Retsinformation · 21. maj 1988
- DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling) 19. november 2009 EU-domme · 19. november 2009
- Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 12. juli 2012. — J.J. Komen en Zonen Beheer Heerhugowaard BV mod Staatssecretaris van Financiën. EU-domme · 12. juli 2012