Visitationsordning i postvæsenet.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Visitationsordning i postvæsenet.
A klagede til mig over en
visitationsordning ved Københavns Postcenter.
Det fremgik af sagens
oplysninger, at postvæsenets ledelse i oktober 1989 besluttede at indføre
visitationsordninger ved bl.a. Københavns Postterminal (nu Postcenter).
I august 1990 blev der i
samarbejde med Postkartellet udarbejdet nogle centrale rammer for udførelse
af
visitation i postvæsenet. På grundlag af disse rammer blev der den 5.
december
1990 efter forhandling med visse personalerepræsentanter udarbejdet et sæt
lokale etiske spilleregler for visitation i Københavns Postterminal.
Fællesklubben for Københavns
Postbudeforening's område i Københavns Postterminal ønskede ikke at deltage i
forhandlingerne.
Ordningen trådte i kraft den
1. januar 1991 og omfattede alle, der gik/kørte ud gennem de anviste udgange.
Udtagningen skete efter en særlig datamatstyret frekvensudtagningsplan. Om
afvikling af selve visitationen indeholdt reglerne i pkt. C 1 bl.a. følgende:
"Visitationen må ikke på
nogen måde have en for den udvalgte medarbejder krænkende form.
Den normale procedure vil
være forevisning ved skranke.
Visitationen omfatter simpel
visitation, d.v.s., at den visiterede alene er forpligtet til på opfordring
at
åbne tasker, net, bagagerum i biler mv. samt fremvise indhold heri samt evt.
indhold i lommer. Visitator må ikke uden tilladelse undersøge tasker, net,
lommer, køretøjer mv. eller "klappe" den visiterede.
Læs alt
..."
Den 3. juni 1991 blev A
udtaget til visitation. Der blev udfærdiget en rapport, hvoraf følgende
fremgår:
"...
Undertegnede bliver kl. 13.25
tilkaldt til Personaleudgangen. Årsagen var, at (A) ikke mente, at visitator
havde krav på at se hvad hans lommer indeholdt. Jeg forklarede ham, at
visitator selv vurderer hvornår lommerne skal vises. (A) forklarede, han selv
havde været med til at udforme de etiske spille-regler og mente ikke at
ovennævnte var aftalt. For at få en afklaring blev vi enige om at udfærdige
rapport.
..."
Herefter klagede A til mig,
idet han gjorde gældende, at bestemmelsen om efter anmodning fra visitator at
skulle fremvise indholdet af lommer var stærkt ærekrænkende og unødvendig,
fordi der ikke i et par bukselommer kunne være noget af postal interesse, og
fordi post og personale under hele tjenestens udførelse var under opsyn.
Specielt i forhold til tjenestemænd var bestemmelsen uværdig og unødvendig,
fordi der ved ansættelsen blev forlangt en "ren" straffeattest m.m.
Da sagen ikke havde været
forelagt Generaldirektoratet for P & T, videresendte jeg klagen dertil.
I skrivelse af 26. februar
1992 udtalte Københavns Postterminal bl.a. følgende:
"...
Københavns Postterminal er af
den opfattelse, at visitationsformen ikke er krænkende for den visiterede, og
at
de administrative procedurer sikrer, at den visiterede ikke forvoldes tab
eller
nævneværdig ulempe.
Erfaringerne fra de 13
måneder hvor visitationssystemet har fungeret, har været meget positive.
Det er kun ganske få
medarbejdere der har foretaget vægringer ved visitationen.
Kontorpakmester (A), der er
tillidsmand for tjenestemændene i brevafdelingen, har den 3. juni 1991
foretaget en vægring ved et krav om at fremvise indholdet i lommerne.
Der blev udarbejdet en
rapport, og sagen blev gennemgået ved en samtale, hvor kontorpakmester (A)
blev
gjort bekendt med reglerne i de etiske spilleregler.
..."
Som svar på
generaldirektoratets høringsskrivelse anførte A i skrivelse af 6. marts 1992
bl.a. følgende:
"...
Jeg må dog fastholde min
klage om, at visitationsordningens bestemmelser om at man skal tømme sine
bukselommer, hvis visitator ønsker det, er i uoverensstemmelse med den tillid
og respekt, der må vises en tjenestemand.
Kravet om at tømme lommerne
kan kun opfattes ærekrænkende, fordi der heri ligger en formodning om et
muligt
tyveri fra arbejdspladsen.
...
Men selvfølgelig efterlever
alle tjenestemændene ledelsens bestemmelser - ligesom jeg selv efterfølgende
har tømt og forevist, hvor mange nøgler, penge - og andre private sager jeg
havde på mig. - Det går endda så vidt, at visitator også undersøger de breve
jeg modtager fra fagforeningen o.a.
..."
I sin afgørelse af 17. marts
1992 anførte generaldirektoratet følgende:
"...
I voldgiftskendelser og
afgørelser fra arbejdsretten er det fastslået, at arbejdsgiveren i medfør af
ledelsesretten kan indføre kontrolforanstaltninger, som efter
omstændighederne
anses for nødvendige, fx. for at forhindre tyverier. Visitation er en
kontrolforanstaltning. Retspraksis har efterhånden fastlagt tre vigtige
hovedretningslinjer, som skal følges i forbindelse med
kontrolforanstaltninger,
nemlig:
at der skal
være et fornuftigt formål med den påtænkte kontrolforanstaltning,
at den ikke
må have en krænkende form for medarbejderne, og
at den ikke
må forvolde medarbejderne tab eller nævneværdig ulempe.
Visitation i Postvæsenet blev
indført efter drøftelse med Postkartellet som repræsentant for de største
personaleorganisationer i Postvæsenet. Indførelsen samt den praktiske
tilrettelæggelse og udførelse sker i henhold til fælles centrale
rammebestemmelser. Disse rammebestemmelser suppleres på hvert tjenestested
med
visitation med såkaldte "etiske spilleregler". Postvæsenets
indførelse af visitation skal ses dels som led i at forhindre tyverier, dels
som et generalpræventivt element i bestræbelserne på at højne og fastholde
postsikkerheden, så Postvæsenet i forhold til kunderne er en pålidelig og
sikker transportør og samarbejdspartner.
Visitationen gennemføres
udelukkende som simpel visitation. Rammebestemmelserne og de lokale
bestemmelser
for Københavns Postcenter indeholder følgende beskrivelse heraf:
"Visitationen omfatter
simpel visitation, d.v.s. at den visiterede alene er forpligtet til på
opfordring at åbne tasker, net, bagagerum i biler m.v. samt fremvise indhold
heri samt i lommer. Visitator må ikke uden tilladelse undersøge tasker, net,
lommer, køretøjer m.v. eller "klappe" den visiterede."
Det er desuden anført i
bestemmelserne, at visitationen ikke må have en krænkende form.
Generaldirektoratet kan ikke
give Dem medhold i Deres klage. Der er herved lagt vægt på, at
visitationsordningen ved Københavns Postcenter overholder de ovennævnte
hovedretningslinjer, der gælder for kontrolforanstaltninger, og som er
indeholdt i rammebestemmelserne. I den konkrete situation den 3. juni 1991,
hvor De blev udtaget til visitation, var det derfor berettiget af visitator
at
anmode Dem om at få forevist indholdet af Deres lommer.
..."
I skrivelse af 23. marts 1992
fremsatte A supplerende udtalelser. A anførte bl.a., at Arbejdsrettens
afgørelser og voldgiftskendelser ikke kunne påberåbes, idet disse forholdt
sig
til overenskomstansatte, ligesom der ved udarbejdelsen af de lokale regler og
rammebestemmelserne ikke var taget hensyn til tjenestemændenes interesser. A
gjorde desuden gældende,
at
der ikke
var dokumentation for påstande om tyveri,
at
det var et spørgsmål, om ordningen var fornuftig, idet udgifterne oversteg
reklamationsudgifterne, og der ikke kunne registreres et fald i
reklamationer,
samt
at
arbejdet i stedet kunne
tilrettelægges således, at der var kontrol hele vejen igennem.
I A's klage af 6. april 1992
bad han om min vurdering af, om visitationsordningen - eller administrationen
heraf - var ærekrænkende eller på anden vis i strid med gældende lov,
herunder
tjenestemandsloven, samt om det var muligt at blive fritaget, hvis det
oplevedes som en krænkelse.
Generaldirektoratet for P
& T udtalte i skrivelse af 20. maj 1992 bl.a. følgende:
"...
Det er fortsat
Generaldirektoratets opfattelse, at visitationsordningen ved Københavns
Postcenter overholder de retningslinjer for kontrolforanstaltninger, som har
udviklet sig bl.a. gennem arbejdsrettens praksis. Denne praksis skelner ikke
mellem forskellige ansættelsesformer, og der er ikke grundlag for at stille
forskellige krav til kontrolforanstaltninger, herunder visitationsordninger,
i
forhold til tjenestemænd og overenskomstansatte.
Generaldirektoratet finder,
at indførelsen af visitation ved Københavns Postcenter og den måde, hvorpå
den
simple visitation bliver gennemført, ikke virker ærekrænkende. I den
forbindelse lægger Generaldirektoratet betydelig vægt på, at ordningen først
blev indført i Postvæsenet efter drøftelser og i enighed med Postkartellet,
der
repræsenterer de 4 største personaleorganisationer. En af disse
organisationer
er Dansk Postforbund, der har forhandlingskompetencen bl.a. for (A's)
stilling.
..."
I min afsluttende skrivelse
til A udtalte jeg følgende:
"
1. Personkredsen.
De har gjort gældende, at
ordningen i forhold til tjenestemænd er uværdig og ærekrænkende som følge af
de
særlige krav, der i forvejen stilles til tjenestemænd.
Tjenestemandslovens § 10
indeholder et krav om, at en tjenestemand såvel i som uden for tjenesten skal
vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.
Det er desuden antaget, at
alle offentligt ansatte - uanset deres ansættelsesmæssige status - er
undergivet et generelt vandelskrav.
Jeg har forstået Deres
synspunkt således, at tjenestemænd skal opfylde et specielt krav om vandel,
og
at det derfor er urimeligt og overflødigt at lade dem være omfattet af
visitationsordningen.
Som anført er alle offentligt
ansatte undergivet et vandelskrav, hvilket taler for en ensartet behandling
af
alle personalegrupper.
Selvom der for visse
stillinger eventuelt stilles større krav om decorum, er dette dog ikke i sig
selv ensbetydende med, at der bør ske undtagelse fra visitation. Ved
afgørelsen
heraf må der lægges vægt på, om den pågældende varetager en funktion, som
åbner
mulighed for, at pågældende vil kunne tilegne sig betroede genstande.
Afgørende
bliver således, om denne adgang for nogle er væsensforskellig i forhold til
andres. Der er ikke i de foreliggende oplysninger holdepunkter for at antage,
at der skulle være en sådan forskel mellem tjenestemændenes og de
overenskomstansattes adgang.
Til støtte for synspunktet om
også at lade tjenestemænd være omfattet af visitationsordningen taler desuden
en voldgiftskendelse (30/7-42) (*1), der statuerede, at funktionærer ikke
kunne
kræves holdt uden for ordningen, idet dette ville være ærekrænkende for den
del
af personalet, som ikke havde funktionærstatus, samt en kendelse fra
Arbejdsretten (K 798), der bestemte, at det ikke kunne være ærekrænkende for
en
lille del at underkaste sig den samme kontrol, som størsteparten af
kollegerne
allerede frivilligt var indgået på.
Der er således efter min
opfattelse ikke i denne sag holdepunkter for at undtage tjenestemænd i den
gruppe, De tilhører, fra en i øvrigt sagligt begrundet og indrettet
visitationsordning.
2. Krav til ordningen.
De har rejst spørgsmålet, om
adgangen til at indføre kontrolforanstaltninger som den foreliggende kræver
lovhjemmel.
Generaldirektoratet for Post-
og Telegrafvæsenet har lagt til grund, at det følger af den offentlige
arbejdsgivers ledelsesret, at arbejdsgiveren kan fastsætte
kontrolforanstaltninger
i forhold til personalet.
Denne opfattelse, som har
støtte i voldgiftskendelser og domme afsagt af Arbejdsretten, kan ikke give
mig
anledning til bemærkninger.
Det må dog efter min mening
kræves, at kontrolforanstaltningen skal have et sagligt formål, dvs. være
begrundet i driftsmæssige hensyn. Den må endvidere ikke have en for
arbejdstagerne krænkende form, og den må ikke forvolde dem tab eller
nævneværdig ulempe. Samtidig må det sikres, at der ikke i forbindelse med
visitationen sker en tilsidesættelse af reglerne om tavshedspligt. Jeg sigter
hermed til, at eventuelle oplysninger om de ansattes private forhold ikke
kommer til uvedkommendes kundskab.
Generaldirektoratet har
oplyst, at formålet med visitationsordningen er dels at hindre tyverier dels
at
virke generalpræventivt for at højne og fastholde postsikkerheden, så
postvæsenet i forhold til kunderne er en pålidelig og sikker transportør og
samarbejdspartner.
De har anført, at der ikke
var dokumentation for tyverier, samt at der i stedet kunne indføres kontrol
under hele arbejdsprocessen.
Jeg må lægge til grund, at
der løbende har været reklamationer over bortkomne forsendelser, og at der
således har været sagligt grundlag for at gennemføre en kontrolordning. At
postvæsenet har valgt en personlig visitationsordning i stedet for at indføre
en generel løbende kontrol, kan ikke give mig grundlag for kritik. Jeg har
herved lagt vægt på, at den gennemførte ordning må anses for mindre
bekostelig
end en sådan almen kontrolordning.
Ifølge de fastsatte regler om
visitation i postvæsenet, må visitationen ikke have en for den udvalgte
medarbejder krænkende form. Den normale procedure vil være forevisning ved
skranke, men hvis medarbejderen ønsker det, kan visitation ske i et separat
lokale, hvor der altid skal være 2 kontrollanter til stede. Der er alene tale
om simpel visitation. Visitator må ikke uden tilladelse selv undersøge
genstande eller "klappe" den visiterede. Hertil kommer, at alle,
der
går ud gennem de anviste udgange, er omfattet af ordningen, at udtagningen
sker
automatisk, og at visitator skal være uniformeret.
Jeg finder på denne baggrund
ikke grundlag for at antage, at visitationsordningen savner sagligt formål,
eller at der ved gennemførelsen af visitationen påføres personalet særlige og
mere
indgående ulemper, eller at privatlivet tilhørende oplysninger prisgives.
Jeg finder herefter ikke
grundlag for kritik af den generelle tilrettelæggelse af visitationsordningen
ved Københavns Postcenter.
Den over for Dem begærede
visitation den 3. juni 1991 blev gennemført i overensstemmelse med de
fastsatte
regler, og jeg har derfor heller ikke grundlag for kritik af denne
visitation.
..."
NOTER: (*1) Jf. Allan Rise:
"OK-fortolkning ved faglig voldgift", 5. udg. 1983, s. 450.
Lignende dokumenter
- 2000/117/EF: Kommissionens beslutning af 26. oktober 1999 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (Sag IV/33.884 - Nederlandse Federatieve Vereniging voor de Groothandel op Elektrotechnisch Gebied og Technische Unie (FEG og TU)) (meddelt under nummer K(1999) 3439) (Kun den nederlandske udgave er autentisk) EU-lovgivning · 26. oktober 1999
- Tjenstlig tilkendegivelse over for personalet ved Københavns postterminal Retsinformation · 19. februar 2019
- 1999/60/EF: Kommissionens beslutning af 21. oktober 1998 om en procedure efter EF-traktatens artikel 85 (Sag IV/35.691/E-4: Rørkartel (præisolerede rør) (meddelt under nummer K (1998) 3117) (Kun de danske, engelske, finske, italienske og tyske udgaver er autentiske) EU-lovgivning · 21. oktober 1998
- 94/815/EF: Kommissionens beslutning af 30. november 1994 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 85 (Sag IV/33.126 og 33.322 - Cement) EU-lovgivning · 30. november 1994
- Forslag til Lov om konfliktråd i anledning af en strafbar handling Retsinformation · 27. februar 2009
- 2003/397/EF: Rådets afgørelse af 19. maj 2003 om de principper, prioriteter, mellemliggende mål og betingelser, der skal indgå i tiltrædelsespartnerskabet med Rumænien EU-lovgivning · 19. maj 2003