Spring til indhold

Retsinformation

Visitationsordning i postvæsenet.

FOU nr 1993.162UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Visitationsordning i postvæsenet.

A klagede til mig over en

visitationsordning ved Københavns Postcenter.

Det fremgik af sagens

oplysninger, at postvæsenets ledelse i oktober 1989 besluttede at indføre

visitationsordninger ved bl.a. Københavns Postterminal (nu Postcenter).

I august 1990 blev der i

samarbejde med Postkartellet udarbejdet nogle centrale rammer for udførelse

af

visitation i postvæsenet. På grundlag af disse rammer blev der den 5.

december

1990 efter forhandling med visse personalerepræsentanter udarbejdet et sæt

lokale etiske spilleregler for visitation i Københavns Postterminal.

Fællesklubben for Københavns

Postbudeforening's område i Københavns Postterminal ønskede ikke at deltage i

forhandlingerne.

Ordningen trådte i kraft den

1. januar 1991 og omfattede alle, der gik/kørte ud gennem de anviste udgange.

Udtagningen skete efter en særlig datamatstyret frekvensudtagningsplan. Om

afvikling af selve visitationen indeholdt reglerne i pkt. C 1 bl.a. følgende:

"Visitationen må ikke på

nogen måde have en for den udvalgte medarbejder krænkende form.

Den normale procedure vil

være forevisning ved skranke.

Visitationen omfatter simpel

visitation, d.v.s., at den visiterede alene er forpligtet til på opfordring

at

åbne tasker, net, bagagerum i biler mv. samt fremvise indhold heri samt evt.

indhold i lommer. Visitator må ikke uden tilladelse undersøge tasker, net,

lommer, køretøjer mv. eller "klappe" den visiterede.

Læs alt

..."

Den 3. juni 1991 blev A

udtaget til visitation. Der blev udfærdiget en rapport, hvoraf følgende

fremgår:

"...

Undertegnede bliver kl. 13.25

tilkaldt til Personaleudgangen. Årsagen var, at (A) ikke mente, at visitator

havde krav på at se hvad hans lommer indeholdt. Jeg forklarede ham, at

visitator selv vurderer hvornår lommerne skal vises. (A) forklarede, han selv

havde været med til at udforme de etiske spille-regler og mente ikke at

ovennævnte var aftalt. For at få en afklaring blev vi enige om at udfærdige

rapport.

..."

Herefter klagede A til mig,

idet han gjorde gældende, at bestemmelsen om efter anmodning fra visitator at

skulle fremvise indholdet af lommer var stærkt ærekrænkende og unødvendig,

fordi der ikke i et par bukselommer kunne være noget af postal interesse, og

fordi post og personale under hele tjenestens udførelse var under opsyn.

Specielt i forhold til tjenestemænd var bestemmelsen uværdig og unødvendig,

fordi der ved ansættelsen blev forlangt en "ren" straffeattest m.m.

Da sagen ikke havde været

forelagt Generaldirektoratet for P & T, videresendte jeg klagen dertil.

I skrivelse af 26. februar

1992 udtalte Københavns Postterminal bl.a. følgende:

"...

Københavns Postterminal er af

den opfattelse, at visitationsformen ikke er krænkende for den visiterede, og

at

de administrative procedurer sikrer, at den visiterede ikke forvoldes tab

eller

nævneværdig ulempe.

Erfaringerne fra de 13

måneder hvor visitationssystemet har fungeret, har været meget positive.

Det er kun ganske få

medarbejdere der har foretaget vægringer ved visitationen.

Kontorpakmester (A), der er

tillidsmand for tjenestemændene i brevafdelingen, har den 3. juni 1991

foretaget en vægring ved et krav om at fremvise indholdet i lommerne.

Der blev udarbejdet en

rapport, og sagen blev gennemgået ved en samtale, hvor kontorpakmester (A)

blev

gjort bekendt med reglerne i de etiske spilleregler.

..."

Som svar på

generaldirektoratets høringsskrivelse anførte A i skrivelse af 6. marts 1992

bl.a. følgende:

"...

Jeg må dog fastholde min

klage om, at visitationsordningens bestemmelser om at man skal tømme sine

bukselommer, hvis visitator ønsker det, er i uoverensstemmelse med den tillid

og respekt, der må vises en tjenestemand.

Kravet om at tømme lommerne

kan kun opfattes ærekrænkende, fordi der heri ligger en formodning om et

muligt

tyveri fra arbejdspladsen.

...

Men selvfølgelig efterlever

alle tjenestemændene ledelsens bestemmelser - ligesom jeg selv efterfølgende

har tømt og forevist, hvor mange nøgler, penge - og andre private sager jeg

havde på mig. - Det går endda så vidt, at visitator også undersøger de breve

jeg modtager fra fagforeningen o.a.

..."

I sin afgørelse af 17. marts

1992 anførte generaldirektoratet følgende:

"...

I voldgiftskendelser og

afgørelser fra arbejdsretten er det fastslået, at arbejdsgiveren i medfør af

ledelsesretten kan indføre kontrolforanstaltninger, som efter

omstændighederne

anses for nødvendige, fx. for at forhindre tyverier. Visitation er en

kontrolforanstaltning. Retspraksis har efterhånden fastlagt tre vigtige

hovedretningslinjer, som skal følges i forbindelse med

kontrolforanstaltninger,

nemlig:

at der skal

være et fornuftigt formål med den påtænkte kontrolforanstaltning,

at den ikke

må have en krænkende form for medarbejderne, og

at den ikke

må forvolde medarbejderne tab eller nævneværdig ulempe.

Visitation i Postvæsenet blev

indført efter drøftelse med Postkartellet som repræsentant for de største

personaleorganisationer i Postvæsenet. Indførelsen samt den praktiske

tilrettelæggelse og udførelse sker i henhold til fælles centrale

rammebestemmelser. Disse rammebestemmelser suppleres på hvert tjenestested

med

visitation med såkaldte "etiske spilleregler". Postvæsenets

indførelse af visitation skal ses dels som led i at forhindre tyverier, dels

som et generalpræventivt element i bestræbelserne på at højne og fastholde

postsikkerheden, så Postvæsenet i forhold til kunderne er en pålidelig og

sikker transportør og samarbejdspartner.

Visitationen gennemføres

udelukkende som simpel visitation. Rammebestemmelserne og de lokale

bestemmelser

for Københavns Postcenter indeholder følgende beskrivelse heraf:

"Visitationen omfatter

simpel visitation, d.v.s. at den visiterede alene er forpligtet til på

opfordring at åbne tasker, net, bagagerum i biler m.v. samt fremvise indhold

heri samt i lommer. Visitator må ikke uden tilladelse undersøge tasker, net,

lommer, køretøjer m.v. eller "klappe" den visiterede."

Det er desuden anført i

bestemmelserne, at visitationen ikke må have en krænkende form.

Generaldirektoratet kan ikke

give Dem medhold i Deres klage. Der er herved lagt vægt på, at

visitationsordningen ved Københavns Postcenter overholder de ovennævnte

hovedretningslinjer, der gælder for kontrolforanstaltninger, og som er

indeholdt i rammebestemmelserne. I den konkrete situation den 3. juni 1991,

hvor De blev udtaget til visitation, var det derfor berettiget af visitator

at

anmode Dem om at få forevist indholdet af Deres lommer.

..."

I skrivelse af 23. marts 1992

fremsatte A supplerende udtalelser. A anførte bl.a., at Arbejdsrettens

afgørelser og voldgiftskendelser ikke kunne påberåbes, idet disse forholdt

sig

til overenskomstansatte, ligesom der ved udarbejdelsen af de lokale regler og

rammebestemmelserne ikke var taget hensyn til tjenestemændenes interesser. A

gjorde desuden gældende,

at

der ikke

var dokumentation for påstande om tyveri,

at

det var et spørgsmål, om ordningen var fornuftig, idet udgifterne oversteg

reklamationsudgifterne, og der ikke kunne registreres et fald i

reklamationer,

samt

at

arbejdet i stedet kunne

tilrettelægges således, at der var kontrol hele vejen igennem.

I A's klage af 6. april 1992

bad han om min vurdering af, om visitationsordningen - eller administrationen

heraf - var ærekrænkende eller på anden vis i strid med gældende lov,

herunder

tjenestemandsloven, samt om det var muligt at blive fritaget, hvis det

oplevedes som en krænkelse.

Generaldirektoratet for P

& T udtalte i skrivelse af 20. maj 1992 bl.a. følgende:

"...

Det er fortsat

Generaldirektoratets opfattelse, at visitationsordningen ved Københavns

Postcenter overholder de retningslinjer for kontrolforanstaltninger, som har

udviklet sig bl.a. gennem arbejdsrettens praksis. Denne praksis skelner ikke

mellem forskellige ansættelsesformer, og der er ikke grundlag for at stille

forskellige krav til kontrolforanstaltninger, herunder visitationsordninger,

i

forhold til tjenestemænd og overenskomstansatte.

Generaldirektoratet finder,

at indførelsen af visitation ved Københavns Postcenter og den måde, hvorpå

den

simple visitation bliver gennemført, ikke virker ærekrænkende. I den

forbindelse lægger Generaldirektoratet betydelig vægt på, at ordningen først

blev indført i Postvæsenet efter drøftelser og i enighed med Postkartellet,

der

repræsenterer de 4 største personaleorganisationer. En af disse

organisationer

er Dansk Postforbund, der har forhandlingskompetencen bl.a. for (A's)

stilling.

..."

I min afsluttende skrivelse

til A udtalte jeg følgende:

"

1. Personkredsen.

De har gjort gældende, at

ordningen i forhold til tjenestemænd er uværdig og ærekrænkende som følge af

de

særlige krav, der i forvejen stilles til tjenestemænd.

Tjenestemandslovens § 10

indeholder et krav om, at en tjenestemand såvel i som uden for tjenesten skal

vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

Det er desuden antaget, at

alle offentligt ansatte - uanset deres ansættelsesmæssige status - er

undergivet et generelt vandelskrav.

Jeg har forstået Deres

synspunkt således, at tjenestemænd skal opfylde et specielt krav om vandel,

og

at det derfor er urimeligt og overflødigt at lade dem være omfattet af

visitationsordningen.

Som anført er alle offentligt

ansatte undergivet et vandelskrav, hvilket taler for en ensartet behandling

af

alle personalegrupper.

Selvom der for visse

stillinger eventuelt stilles større krav om decorum, er dette dog ikke i sig

selv ensbetydende med, at der bør ske undtagelse fra visitation. Ved

afgørelsen

heraf må der lægges vægt på, om den pågældende varetager en funktion, som

åbner

mulighed for, at pågældende vil kunne tilegne sig betroede genstande.

Afgørende

bliver således, om denne adgang for nogle er væsensforskellig i forhold til

andres. Der er ikke i de foreliggende oplysninger holdepunkter for at antage,

at der skulle være en sådan forskel mellem tjenestemændenes og de

overenskomstansattes adgang.

Til støtte for synspunktet om

også at lade tjenestemænd være omfattet af visitationsordningen taler desuden

en voldgiftskendelse (30/7-42) (*1), der statuerede, at funktionærer ikke

kunne

kræves holdt uden for ordningen, idet dette ville være ærekrænkende for den

del

af personalet, som ikke havde funktionærstatus, samt en kendelse fra

Arbejdsretten (K 798), der bestemte, at det ikke kunne være ærekrænkende for

en

lille del at underkaste sig den samme kontrol, som størsteparten af

kollegerne

allerede frivilligt var indgået på.

Der er således efter min

opfattelse ikke i denne sag holdepunkter for at undtage tjenestemænd i den

gruppe, De tilhører, fra en i øvrigt sagligt begrundet og indrettet

visitationsordning.

2. Krav til ordningen.

De har rejst spørgsmålet, om

adgangen til at indføre kontrolforanstaltninger som den foreliggende kræver

lovhjemmel.

Generaldirektoratet for Post-

og Telegrafvæsenet har lagt til grund, at det følger af den offentlige

arbejdsgivers ledelsesret, at arbejdsgiveren kan fastsætte

kontrolforanstaltninger

i forhold til personalet.

Denne opfattelse, som har

støtte i voldgiftskendelser og domme afsagt af Arbejdsretten, kan ikke give

mig

anledning til bemærkninger.

Det må dog efter min mening

kræves, at kontrolforanstaltningen skal have et sagligt formål, dvs. være

begrundet i driftsmæssige hensyn. Den må endvidere ikke have en for

arbejdstagerne krænkende form, og den må ikke forvolde dem tab eller

nævneværdig ulempe. Samtidig må det sikres, at der ikke i forbindelse med

visitationen sker en tilsidesættelse af reglerne om tavshedspligt. Jeg sigter

hermed til, at eventuelle oplysninger om de ansattes private forhold ikke

kommer til uvedkommendes kundskab.

Generaldirektoratet har

oplyst, at formålet med visitationsordningen er dels at hindre tyverier dels

at

virke generalpræventivt for at højne og fastholde postsikkerheden, så

postvæsenet i forhold til kunderne er en pålidelig og sikker transportør og

samarbejdspartner.

De har anført, at der ikke

var dokumentation for tyverier, samt at der i stedet kunne indføres kontrol

under hele arbejdsprocessen.

Jeg må lægge til grund, at

der løbende har været reklamationer over bortkomne forsendelser, og at der

således har været sagligt grundlag for at gennemføre en kontrolordning. At

postvæsenet har valgt en personlig visitationsordning i stedet for at indføre

en generel løbende kontrol, kan ikke give mig grundlag for kritik. Jeg har

herved lagt vægt på, at den gennemførte ordning må anses for mindre

bekostelig

end en sådan almen kontrolordning.

Ifølge de fastsatte regler om

visitation i postvæsenet, må visitationen ikke have en for den udvalgte

medarbejder krænkende form. Den normale procedure vil være forevisning ved

skranke, men hvis medarbejderen ønsker det, kan visitation ske i et separat

lokale, hvor der altid skal være 2 kontrollanter til stede. Der er alene tale

om simpel visitation. Visitator må ikke uden tilladelse selv undersøge

genstande eller "klappe" den visiterede. Hertil kommer, at alle,

der

går ud gennem de anviste udgange, er omfattet af ordningen, at udtagningen

sker

automatisk, og at visitator skal være uniformeret.

Jeg finder på denne baggrund

ikke grundlag for at antage, at visitationsordningen savner sagligt formål,

eller at der ved gennemførelsen af visitationen påføres personalet særlige og

mere

indgående ulemper, eller at privatlivet tilhørende oplysninger prisgives.

Jeg finder herefter ikke

grundlag for kritik af den generelle tilrettelæggelse af visitationsordningen

ved Københavns Postcenter.

Den over for Dem begærede

visitation den 3. juni 1991 blev gennemført i overensstemmelse med de

fastsatte

regler, og jeg har derfor heller ikke grundlag for kritik af denne

visitation.

..."

NOTER: (*1) Jf. Allan Rise:

"OK-fortolkning ved faglig voldgift", 5. udg. 1983, s. 450.

Lignende dokumenter