Adgang til videregivelse m.v. af beskyttede værker, når disse er indgået til en forvaltningsmyndighed.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Adgang til videregivelse m.v. af beskyttede værker, når disse
er indgået til en forvaltningsmyndighed.
A klagede over, at
Justitsministeriet ved skrivelse af 20. juni 1991 havde afvist et af ham
rejst
erstatningskrav for brud på hans ophavsret til nogle dagbogsnotater samt
forskningsmateriale.
Af sagens akter fremgik det,
at A den 24. september 1986 blev kontaktet telefonisk af kontorchef B,
Justitsministeriet, der anmodede ham om at stille forskelligt materiale til
rådighed til brug for besvarelsen af et spørgsmål af 15. maj 1985 fra
Retsudvalget til justitsministeren. Retsudvalget anmodede ved spørgsmålet om
en
kommentar til den analyse af baggrunden for nogle eskimoers flytning, som A
og
C havde fremlagt i en bog om Thule.
A fremsendte med brev af 24.
september 1986 forskelligt materiale til Justitsministeriet. I alt bestod
materialet af 14 bilag, hvoraf 3 kunne henføres til A.
I brevet angav A blandt andet
følgende:
"Kære (B),
I forlængelse af
telefonsamtale d.d sender jeg herved til lån som ønsket uddrag af
Thule fangerråd Forhandlingsprotokol III 1951 - 1961,
samt referat af ordinært møde 1962.
Thule Loven som publiceret i officielle Kundgørelser
vedr. Grønlands Styrelse 1947. (Som sådan fungerer Loven bl.a. som model for
de
administrative bestemmelser for ØstGrønland, som promulgeredes i Kundgørelser
Læs alt
nr. 3, 1947.)
Til belysningen af
situationen vedlægger jeg endvidere følgende materiale til orientering:
...
7) Belysning af dansk folkerets holdning af forholdet til indfødte folk
med anerkendelse af retlig
kapacitet
af indfødte folk og deres ret til landet, draft ved (A)
...
8) Håndskrevne notater ved (A) m. (D) med
flere
bemærk bl.a. at (D) ikke
havde til hensigt at flytte som anført i fangerrådsreferat
...
10) Noter fra den offentlige Høring i Qaanaaq:
2/9/86
mærk bl.a at personerne kun
udtaler sig om forhold, de selv har erfaret, således f.ex.. (D), p. 82 at det
var første gang han lærte om fristen på 4 dage til at flytte i, fordi han
ikke
var tilstede, da inspektøren og præsten meddelte fristen før buldozerne ville
komme. Mærk sammenhængende udsagn om 4 dags fristen fra person til person.
Mærk
videre bl.a. rådsmedlemmernes mulighed for indsigt referat (se således
referat
fra 1956 p. 7) ...
..."
Den 4. juni 1987 nedsatte
justitsministeren et 3-mandsudvalg, der fik til opgave at foretage en uvildig
og dybtgående undersøgelse af de nærmere omstændigheder i forbindelse med
flytningen af Thulebefolkningen i 1953.
Ved skrivelse af 27. januar
1988 orienterede Justitsministeriet A om, hvilket materiale - herunder
materiale der hidrørte fra A - man havde sendt til udvalgets formand, til
brug
for udvalgets undersøgelse.
Ved skrivelse af 2. juni 1991
fremsatte A et erstatningskrav over for Justitsministeriet. Kravet var
begrundet i, at der efter A's opfattelse var sket en krænkelse af hans
ophavsrettigheder ved kopiering og videregivelse til tredjemand af hans
dagbogsnotater uden samtykke, samt ved inddragelsen af hans
forskningsmateriale
i et offentligt arkiv.
Justitsministeriet afviste
ved skrivelse af 20. juni 1991 at imødekomme A's krav. Ministeriet anførte
følgende:
"...
De har ikke i forbindelse med
fremsendelsen af materialet gjort gældende, at De personligt skulle have
særlige rettigheder over materialet, og De har ikke rejst økonomiske krav i
den
anledning.
Justitsministeriet ville i
øvrigt ikke have anmodet Dem om materialet, hvis man havde været bekendt med,
at De ville gøre økonomiske krav gældende i forbindelse med, at materialet
indgik i sagen. Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet efter
de
almindelige regler om myndighedernes notatpligt har en forpligtelse til at
sikre sig kopi af materiale, som er indgået i en sag, når originalmaterialet
tilbageleveres til den, der har indsendt det, og materialet skønnes at kunne
være af betydning for sagen.
Justitsministeriet finder
således ikke, at De i anledning af Justitsministeriets behandling af det
materiale, som De selv har indsendt til brug for behandlingen af sagen, kan
gøre en ophavsret gældende over for ministeriet.
Efter ophavsretslovens §
24 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 453 af
23. juni 1989, er en eventuel ophavsret i øvrigt ikke til hinder for, at
Justitsministeriet meddeler aktindsigt i sagen, herunder i de dokumenter, som
De har indsendt.
...
Selv om det måtte antages, at
De kunne gøre en ophavsret til materialet gældende over for
Justitsministeriet,
sker der således ikke en krænkelse af ophavsretten ved, at Justitsministeriet
videregiver kopier af materialet efter offentlighedslovens regler om
aktindsigt. Det gælder uanset, om videregivelsen sker til private eller til
anden offentlig myndighed. Videregivelse af kopier til en anden offentlig
myndighed uden udtrykkelig henvisning til offentlighedslovens regler,
indebærer
efter Justitsministeriets opfattelse heller ikke i øvrigt en krænkelse af en
eventuel ophavsret i ophavsretslovens forstand, når videregivelsen sker som
led
i behandlingen af et sagsforhold."
Jeg forstod A's henvendelse
til mig som en klage over, at Justitsministeriet havde handlet i strid med
hans
ophavsret ved uden hans samtykke at kopiere, opbevare og videregive det af
det
fremsendte materiale, der var forfattet af ham, til det nedsatte udvalg. I
den
forbindelse anførte A blandt andet, at han var af den opfattelse, at han ved
fremsendelsen af materialet til Justitsministeriet havde begrænset adgangen
til
at bruge materialet til anvendelse ved besvarelsen af spørgsmålet fra
Retsudvalget til justitsministeren. A anførte desuden, at ministeriet
(såfremt
kopieringen og videregivelsen var lovlig) burde have vejledt ham om
ministeriets
mulighed for at kopiere og videregive hans materiale - herunder om indholdet
af
ophavsretslovens §
24 a.
Ved skrivelse af 26. november
1991 til mig henholdt Justitsministeriet sig til det, ministeriet havde
anført
i skrivelsen af 20. juni 1991 til A.
I en skrivelse til A udtalte
jeg herefter følgende:
"Ophavsretslovens §
24 a
indeholder bl.a. følgende:
"Når eksemplarer af
værker beskyttet efter denne lov er indgået til en forvaltningsmyndighed i
forbindelse med dens virksomhed, er ophavsretten ikke til hinder for, at
andre
forlanger aktindsigt i eksemplarer af værker, herunder forlanger afskrift
eller
kopi, i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser herom.
...
Stk. 2. Retten til videre
udnyttelse af værker, hvortil der i henhold til stk. 1 er givet adgang, eller
hvoraf der er udleveret afskrifter eller kopier, afhænger af de i øvrigt
gældende regler."
1) Kopieringen
Efter ophavsretslovens § 2
medfører ophavsret til et værk blandt andet eneret til at fremstille
eksemplarer - herunder ved kopiering - af værket. Det følger af
ophavsretsloven
§
24 a, stk. 1, at
ophavsretten til et værk dog ikke er til hinder for, at andre kan forlange
aktindsigt i eksemplarer af værket, herunder forlange afskrifter eller
kopier.
For at kunne imødekomme sådanne aktindsigtsanmodninger kan det være
nødvendigt,
at en myndighed fremstiller eksemplarer af et værk ved at foretage kopiering.
Jeg kan således ikke
kritisere, at Justitsministeriet har foretaget kopiering af det af Dem
indsendte materiale - herunder materialet hvortil De havde ophavsretten -
idet
kopieringen måtte forudsættes at være lovlig efter ophavsretslovens §
24 a, stk. 1.
2) Opbevaringen
Det følger af myndighedernes
pligt til at give aktindsigt i materiale omfattet af ophavsretslovens §
24 a, at det kan være nødvendigt at
opbevare kopi af sådant materiale hos myndigheden. Jeg kan således ikke
kritisere, at Justitsministeriet opbevarede en kopi af det omhandlede
materiale.
3) Videregivelsen til 3-mandsudvalget
Bestemmelsen i §
24 a, stk. 1, bygger på en forudsætning
om, at ophavsretsbeskyttelsen ikke tilsigter at omfatte offentlige
forvaltningsmyndigheders anvendelse af værket i forbindelse med administrativ
sagsbehandling.
§
24 a, stk. 1, har udtrykkeligt bestemt,
at beskyttelsen begrænses af reglerne om aktindsigt, dvs. såvel almenhedens
adgang til aktindsigt i henhold til offentlighedsloven som partens adgang til
partsaktindsigt i henhold til kapitel 4 i forvaltningsloven.
Deres henvendelse rejser
spørgsmålet, om myndighederne desuden er berettiget til at udlevere
ophavsbeskyttet materiale til andre myndigheder til brug for administrativ
sagsbehandling.
Det følger af det almindelige
officialprincip, at offentlige forvaltningsmyndigheder i forbindelse med
undersøgelser af sager er forpligtet til at påse, at sagen er tilstrækkeligt
oplyst, inden sagen afgøres. Det følger endvidere af officialprincippet, at
myndighederne har en vis forpligtelse og berettigelse til at inddrage
allerede
foreliggende oplysninger i sagsbehandlingen. Dette gælder også oplysninger,
som
ligger hos andre myndigheder end den undersøgende myndighed selv, forudsat at
oplysningerne må antages at have betydning for sagens bedømmelse.
Retten og pligten for
myndighederne til at videregive oplysninger er delvis reguleret i
forvaltningslovens § 31, som har følgende indhold:
"
§ 31.
I det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at
videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden
forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af betydning for
myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder dog ikke anvendelse, hvis
videregivelsen påfører myndigheden et merarbejde, der væsentligt overstiger
den
interesse, den anden myndighed har i at få oplysningerne."
Som sagen foreligger oplyst
for mig, har jeg ikke mulighed for at tage endelig stilling til, om det
materiale, som blev udleveret til 3-mandsudvalget fra Justitsministeriet, var
af en sådan karakter, at videregivelsesreglen - § 28 i forvaltningsloven -
var
til hinder for udleveringen. Det må på baggrund af oplysningernes alder, det
oplyste om deres art samt udvalgets opgave formodes, at udleveringen ikke var
i
strid med videregivelsesreglerne.
Herefter må det antages, at
Justitsministeriet havde været forpligtet til i henhold til § 31 at stille
materialet til rådighed for udvalget, såfremt udvalgets formand havde fremsat
begæring herom.
Bestemmelsen i § 31 må
antages at være en udtrykkelig lovfæstelse af en bredere ulovbestemt
retsgrundsætning, hvorefter offentlige myndigheder er berettiget og efter
omstændighederne forpligtet til at yde hinanden bistand, bl.a. i form af
udlevering af oplysninger.
Det følger direkte af §
24 a, stk. 1, at ophavsretsbeskyttelsen
ikke er til hinder for, at et beskyttet værk udleveres i henhold til reglerne
om aktindsigt. Det harmonerer efter min mening bedst med denne regel, om det
yderligere antages, at ophavsretsbeskyttelsen heller ikke er til hinder for,
at
et beskyttet værk inddrages i administrativ sagsbehandling, eller at det
udleveres i overensstemmelse med de almindelige regler om myndigheders
udveksling af oplysninger i forbindelse med behandlingen af sager.
Under hensyn til at det
materiale, Justitsministeriet udleverede til 3-mandsudvalget, var af
utvivlsom
relevans for udvalgets undersøgelse, samt til, at ministeriet formentlig
ville
have været forpligtet til at udlevere materialet, såfremt udvalget havde
fremsat anmodning herom, finder jeg ikke, at udleveringen stred mod Deres
eventuelle ophavsret til materialet.
4) Vejledning om ophavsretsloven
Det må lægges til grund, at
De hverken i skrivelsen af 24. september 1988 eller på anden måde over for
Justitsministeriet tilkendegav, at De havde særlige ønsker med hensyn til
begrænsning af anvendelsen af den del af materialet, hvorover De havde
ophavsret. På denne baggrund kan Justitsministeriet ikke antages at have haft
særlig anledning til at orientere Dem om indholdet af aktindsigtsreglerne,
herunder om ophavsretslovens §
24 a.
Jeg kan således ikke
kritisere, at Justitsministeriet ikke vejledte Dem om ministeriets mulighed
for
kopiering, opbevaring og videregivelse af Deres materiale.
Jeg har således samlet ikke
grundlag for at kritisere, at Justitsministeriet afviste Deres
erstatningskrav
for brud på Deres ophavsret.
Det tilføjes, at jeg, som
sagen er forelagt, ikke har grundlag for at vurdere, om Justitsministeriet på
aftaleretligt grundlag skulle have forpligtet sig til at yde Dem betaling i
forbindelse med udvælgelsen og udleveringen af det omhandlede materiale.
Jeg henleder opmærksomheden
på, at den endelige afgørelse af dette spørgsmål henhører under
domstolene."
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt sagsøger Aps har krav på vederlag og erstatning fra sagsøgte som følge af styrelsens deling af ophavsretligt beskyttede artikler Domsdatabasen · 7. juni 2024
- Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. november 2016. — Vereniging Openbare Bibliotheken mod Stichting Leenrecht. EU-domme · 10. november 2016
- Sagen angår, om sagsøger har krav på at få udleveret eller destrueret hele eller dele af en kopi af hans dagbog, som er i myndighedernes besiddelse Domsdatabasen · 6. september 2023
- 2009 9-1. Indsigt i Danmarks Højdemodel. Ophavsret. Miljøoplysningsloven Retsinformation · 5. oktober 2010
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2023/1795 af 10. juli 2023 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for personoplysninger inden for EU-USA-databeskyttelsesrammen (meddelt under nummer C(2023)4745) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 10. juli 2023
- Landsretten ændrer byrettens dom, således at appelindstævnte styrelse skal betale 175.000 kr. til appellant ApS Domsdatabasen · 29. oktober 2025