Spring til indhold

Retsinformation

Adgang til videregivelse m.v. af beskyttede værker, når disse er indgået til en forvaltningsmyndighed.

FOU nr 1993.149UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Adgang til videregivelse m.v. af beskyttede værker, når disse

er indgået til en forvaltningsmyndighed.

A klagede over, at

Justitsministeriet ved skrivelse af 20. juni 1991 havde afvist et af ham

rejst

erstatningskrav for brud på hans ophavsret til nogle dagbogsnotater samt

forskningsmateriale.

Af sagens akter fremgik det,

at A den 24. september 1986 blev kontaktet telefonisk af kontorchef B,

Justitsministeriet, der anmodede ham om at stille forskelligt materiale til

rådighed til brug for besvarelsen af et spørgsmål af 15. maj 1985 fra

Retsudvalget til justitsministeren. Retsudvalget anmodede ved spørgsmålet om

en

kommentar til den analyse af baggrunden for nogle eskimoers flytning, som A

og

C havde fremlagt i en bog om Thule.

A fremsendte med brev af 24.

september 1986 forskelligt materiale til Justitsministeriet. I alt bestod

materialet af 14 bilag, hvoraf 3 kunne henføres til A.

I brevet angav A blandt andet

følgende:

"Kære (B),

I forlængelse af

telefonsamtale d.d sender jeg herved til lån som ønsket uddrag af

Thule fangerråd Forhandlingsprotokol III 1951 - 1961,

samt referat af ordinært møde 1962.

Thule Loven som publiceret i officielle Kundgørelser

vedr. Grønlands Styrelse 1947. (Som sådan fungerer Loven bl.a. som model for

de

administrative bestemmelser for ØstGrønland, som promulgeredes i Kundgørelser

Læs alt

nr. 3, 1947.)

Til belysningen af

situationen vedlægger jeg endvidere følgende materiale til orientering:

...

7) Belysning af dansk folkerets holdning af forholdet til indfødte folk

med anerkendelse af retlig

kapacitet

af indfødte folk og deres ret til landet, draft ved (A)

...

8) Håndskrevne notater ved (A) m. (D) med

flere

bemærk bl.a. at (D) ikke

havde til hensigt at flytte som anført i fangerrådsreferat

...

10) Noter fra den offentlige Høring i Qaanaaq:

2/9/86

mærk bl.a at personerne kun

udtaler sig om forhold, de selv har erfaret, således f.ex.. (D), p. 82 at det

var første gang han lærte om fristen på 4 dage til at flytte i, fordi han

ikke

var tilstede, da inspektøren og præsten meddelte fristen før buldozerne ville

komme. Mærk sammenhængende udsagn om 4 dags fristen fra person til person.

Mærk

videre bl.a. rådsmedlemmernes mulighed for indsigt referat (se således

referat

fra 1956 p. 7) ...

..."

Den 4. juni 1987 nedsatte

justitsministeren et 3-mandsudvalg, der fik til opgave at foretage en uvildig

og dybtgående undersøgelse af de nærmere omstændigheder i forbindelse med

flytningen af Thulebefolkningen i 1953.

Ved skrivelse af 27. januar

1988 orienterede Justitsministeriet A om, hvilket materiale - herunder

materiale der hidrørte fra A - man havde sendt til udvalgets formand, til

brug

for udvalgets undersøgelse.

Ved skrivelse af 2. juni 1991

fremsatte A et erstatningskrav over for Justitsministeriet. Kravet var

begrundet i, at der efter A's opfattelse var sket en krænkelse af hans

ophavsrettigheder ved kopiering og videregivelse til tredjemand af hans

dagbogsnotater uden samtykke, samt ved inddragelsen af hans

forskningsmateriale

i et offentligt arkiv.

Justitsministeriet afviste

ved skrivelse af 20. juni 1991 at imødekomme A's krav. Ministeriet anførte

følgende:

"...

De har ikke i forbindelse med

fremsendelsen af materialet gjort gældende, at De personligt skulle have

særlige rettigheder over materialet, og De har ikke rejst økonomiske krav i

den

anledning.

Justitsministeriet ville i

øvrigt ikke have anmodet Dem om materialet, hvis man havde været bekendt med,

at De ville gøre økonomiske krav gældende i forbindelse med, at materialet

indgik i sagen. Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet efter

de

almindelige regler om myndighedernes notatpligt har en forpligtelse til at

sikre sig kopi af materiale, som er indgået i en sag, når originalmaterialet

tilbageleveres til den, der har indsendt det, og materialet skønnes at kunne

være af betydning for sagen.

Justitsministeriet finder

således ikke, at De i anledning af Justitsministeriets behandling af det

materiale, som De selv har indsendt til brug for behandlingen af sagen, kan

gøre en ophavsret gældende over for ministeriet.

Efter ophavsretslovens §

24 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 453 af

23. juni 1989, er en eventuel ophavsret i øvrigt ikke til hinder for, at

Justitsministeriet meddeler aktindsigt i sagen, herunder i de dokumenter, som

De har indsendt.

...

Selv om det måtte antages, at

De kunne gøre en ophavsret til materialet gældende over for

Justitsministeriet,

sker der således ikke en krænkelse af ophavsretten ved, at Justitsministeriet

videregiver kopier af materialet efter offentlighedslovens regler om

aktindsigt. Det gælder uanset, om videregivelsen sker til private eller til

anden offentlig myndighed. Videregivelse af kopier til en anden offentlig

myndighed uden udtrykkelig henvisning til offentlighedslovens regler,

indebærer

efter Justitsministeriets opfattelse heller ikke i øvrigt en krænkelse af en

eventuel ophavsret i ophavsretslovens forstand, når videregivelsen sker som

led

i behandlingen af et sagsforhold."

Jeg forstod A's henvendelse

til mig som en klage over, at Justitsministeriet havde handlet i strid med

hans

ophavsret ved uden hans samtykke at kopiere, opbevare og videregive det af

det

fremsendte materiale, der var forfattet af ham, til det nedsatte udvalg. I

den

forbindelse anførte A blandt andet, at han var af den opfattelse, at han ved

fremsendelsen af materialet til Justitsministeriet havde begrænset adgangen

til

at bruge materialet til anvendelse ved besvarelsen af spørgsmålet fra

Retsudvalget til justitsministeren. A anførte desuden, at ministeriet

(såfremt

kopieringen og videregivelsen var lovlig) burde have vejledt ham om

ministeriets

mulighed for at kopiere og videregive hans materiale - herunder om indholdet

af

ophavsretslovens §

24 a.

Ved skrivelse af 26. november

1991 til mig henholdt Justitsministeriet sig til det, ministeriet havde

anført

i skrivelsen af 20. juni 1991 til A.

I en skrivelse til A udtalte

jeg herefter følgende:

"Ophavsretslovens §

24 a

indeholder bl.a. følgende:

"Når eksemplarer af

værker beskyttet efter denne lov er indgået til en forvaltningsmyndighed i

forbindelse med dens virksomhed, er ophavsretten ikke til hinder for, at

andre

forlanger aktindsigt i eksemplarer af værker, herunder forlanger afskrift

eller

kopi, i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser herom.

...

Stk. 2. Retten til videre

udnyttelse af værker, hvortil der i henhold til stk. 1 er givet adgang, eller

hvoraf der er udleveret afskrifter eller kopier, afhænger af de i øvrigt

gældende regler."

1) Kopieringen

Efter ophavsretslovens § 2

medfører ophavsret til et værk blandt andet eneret til at fremstille

eksemplarer - herunder ved kopiering - af værket. Det følger af

ophavsretsloven

§

24 a, stk. 1, at

ophavsretten til et værk dog ikke er til hinder for, at andre kan forlange

aktindsigt i eksemplarer af værket, herunder forlange afskrifter eller

kopier.

For at kunne imødekomme sådanne aktindsigtsanmodninger kan det være

nødvendigt,

at en myndighed fremstiller eksemplarer af et værk ved at foretage kopiering.

Jeg kan således ikke

kritisere, at Justitsministeriet har foretaget kopiering af det af Dem

indsendte materiale - herunder materialet hvortil De havde ophavsretten -

idet

kopieringen måtte forudsættes at være lovlig efter ophavsretslovens §

24 a, stk. 1.

2) Opbevaringen

Det følger af myndighedernes

pligt til at give aktindsigt i materiale omfattet af ophavsretslovens §

24 a, at det kan være nødvendigt at

opbevare kopi af sådant materiale hos myndigheden. Jeg kan således ikke

kritisere, at Justitsministeriet opbevarede en kopi af det omhandlede

materiale.

3) Videregivelsen til 3-mandsudvalget

Bestemmelsen i §

24 a, stk. 1, bygger på en forudsætning

om, at ophavsretsbeskyttelsen ikke tilsigter at omfatte offentlige

forvaltningsmyndigheders anvendelse af værket i forbindelse med administrativ

sagsbehandling.

§

24 a, stk. 1, har udtrykkeligt bestemt,

at beskyttelsen begrænses af reglerne om aktindsigt, dvs. såvel almenhedens

adgang til aktindsigt i henhold til offentlighedsloven som partens adgang til

partsaktindsigt i henhold til kapitel 4 i forvaltningsloven.

Deres henvendelse rejser

spørgsmålet, om myndighederne desuden er berettiget til at udlevere

ophavsbeskyttet materiale til andre myndigheder til brug for administrativ

sagsbehandling.

Det følger af det almindelige

officialprincip, at offentlige forvaltningsmyndigheder i forbindelse med

undersøgelser af sager er forpligtet til at påse, at sagen er tilstrækkeligt

oplyst, inden sagen afgøres. Det følger endvidere af officialprincippet, at

myndighederne har en vis forpligtelse og berettigelse til at inddrage

allerede

foreliggende oplysninger i sagsbehandlingen. Dette gælder også oplysninger,

som

ligger hos andre myndigheder end den undersøgende myndighed selv, forudsat at

oplysningerne må antages at have betydning for sagens bedømmelse.

Retten og pligten for

myndighederne til at videregive oplysninger er delvis reguleret i

forvaltningslovens § 31, som har følgende indhold:

"

§ 31.

I det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at

videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden

forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af betydning for

myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder dog ikke anvendelse, hvis

videregivelsen påfører myndigheden et merarbejde, der væsentligt overstiger

den

interesse, den anden myndighed har i at få oplysningerne."

Som sagen foreligger oplyst

for mig, har jeg ikke mulighed for at tage endelig stilling til, om det

materiale, som blev udleveret til 3-mandsudvalget fra Justitsministeriet, var

af en sådan karakter, at videregivelsesreglen - § 28 i forvaltningsloven -

var

til hinder for udleveringen. Det må på baggrund af oplysningernes alder, det

oplyste om deres art samt udvalgets opgave formodes, at udleveringen ikke var

i

strid med videregivelsesreglerne.

Herefter må det antages, at

Justitsministeriet havde været forpligtet til i henhold til § 31 at stille

materialet til rådighed for udvalget, såfremt udvalgets formand havde fremsat

begæring herom.

Bestemmelsen i § 31 må

antages at være en udtrykkelig lovfæstelse af en bredere ulovbestemt

retsgrundsætning, hvorefter offentlige myndigheder er berettiget og efter

omstændighederne forpligtet til at yde hinanden bistand, bl.a. i form af

udlevering af oplysninger.

Det følger direkte af §

24 a, stk. 1, at ophavsretsbeskyttelsen

ikke er til hinder for, at et beskyttet værk udleveres i henhold til reglerne

om aktindsigt. Det harmonerer efter min mening bedst med denne regel, om det

yderligere antages, at ophavsretsbeskyttelsen heller ikke er til hinder for,

at

et beskyttet værk inddrages i administrativ sagsbehandling, eller at det

udleveres i overensstemmelse med de almindelige regler om myndigheders

udveksling af oplysninger i forbindelse med behandlingen af sager.

Under hensyn til at det

materiale, Justitsministeriet udleverede til 3-mandsudvalget, var af

utvivlsom

relevans for udvalgets undersøgelse, samt til, at ministeriet formentlig

ville

have været forpligtet til at udlevere materialet, såfremt udvalget havde

fremsat anmodning herom, finder jeg ikke, at udleveringen stred mod Deres

eventuelle ophavsret til materialet.

4) Vejledning om ophavsretsloven

Det må lægges til grund, at

De hverken i skrivelsen af 24. september 1988 eller på anden måde over for

Justitsministeriet tilkendegav, at De havde særlige ønsker med hensyn til

begrænsning af anvendelsen af den del af materialet, hvorover De havde

ophavsret. På denne baggrund kan Justitsministeriet ikke antages at have haft

særlig anledning til at orientere Dem om indholdet af aktindsigtsreglerne,

herunder om ophavsretslovens §

24 a.

Jeg kan således ikke

kritisere, at Justitsministeriet ikke vejledte Dem om ministeriets mulighed

for

kopiering, opbevaring og videregivelse af Deres materiale.

Jeg har således samlet ikke

grundlag for at kritisere, at Justitsministeriet afviste Deres

erstatningskrav

for brud på Deres ophavsret.

Det tilføjes, at jeg, som

sagen er forelagt, ikke har grundlag for at vurdere, om Justitsministeriet på

aftaleretligt grundlag skulle have forpligtet sig til at yde Dem betaling i

forbindelse med udvælgelsen og udleveringen af det omhandlede materiale.

Jeg henleder opmærksomheden

på, at den endelige afgørelse af dette spørgsmål henhører under

domstolene."

Lignende dokumenter