Spring til indhold

Retsinformation

Fejlagtige hjemmelshenvisninger samt mangelfuld begrundelse og dispensationsvurdering i byggesag.

FOU nr 1993.92UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fejlagtige hjemmelshenvisninger samt mangelfuld begrundelse

og dispensationsvurdering i byggesag.

A klagede over Københavns

Magistrats og Bygge- og Boligstyrelsens sagsbehandling og afgørelser i en

byggesag vedrørende ejerlejligheden beliggende X-gade 17, 2. tv.

Det fremgik af sagen, at den

nævnte ejendom i X-gade blev opført i 1905. Lejligheden på 2. sal tv. blev

ved

bygningens opførelse godkendt indrettet som en samlet 4-værelses

beboelseslejlighed.

I 1955 blev der givet

tilladelse til indretning af kontor i 2 rum mod gaden på 2. sal tv.

Tilladelsen

blev givet på betingelse af, at der et andet sted i København oprettedes et

beboelseslejemål, hvilket efterfølgende skete. Herefter blev lejligheden

benyttet som et blandet beboelses- og erhvervslejemål.

Ejerlejligheden X-gade nr.

17, 2. tv., blev i 1969/70 opdelt i henholdsvis ejerlejlighed nr. 5 (erhverv)

og ejerlejlighed nr. 6 (beboelse). Der blev ikke i denne forbindelse stillet

bygningsmæssige krav.

I 1987 ansøgte A Københavns

Magistrat om tilladelse til at nedlægge beboelsen og alene benytte

ejerlejlighed nr. 6 til erhvervsformål.

Magistraten meddelte

tilladelse hertil ved ibrugtagningstilladelse af 27. april 1988. Der blev

ikke

stillet krav om bygningsændringer i forbindelse med benyttelsesændringen.

Da A alligevel ikke havde

behov for tilladelsen til erhverv, ansøgte han den 21. juli 1989 Københavns

Magistrat om tilladelse til påny at benytte ejerlejlighed nr. 6 til beboelse.

Læs alt

Københavns Magistrat oplyste

i forbindelse med A's ansøgning om benyttelse til bolig, at A måtte påregne,

at

der ville blive stillet krav om, at døren mellem A's lejlighed og lejlighed

nr.

5 altid skulle være ulåst samt krav om brandsikre lejlighedsskel og dør.

I udtalelse af 17. oktober

1989 til magistraten anførte brandvæsenet følgende vedrørende de brandmæssige

forhold:

"Brandvæsenet er for sit

vedkommende enig med stadsbygmesteren om, at udgang gennem fremmed lejemål,

principielt ikke bør accepteres.

Da det af lejekontrakten til

beboelseslejemålet fremgår, at der er betinget adgang til lejemålet fra

hovedtrappen (jf. vedlagte slutseddel), og da det andet lejemål

(ejerlejlighed

nr. 5) er et erhvervslejemål på under

150

m²

med adgang til en trappe, vides efter

omstændighederne intet at indvende mod opdelingen."

Ved breve af 23. oktober og

3. november 1989 rettede A henvendelse til bygge- og boligborgmesteren, idet

A

var utilfreds med, at sagen efter A's mening fik en langsommelig og nidkær

behandling. A henviste til, at magistraten den 27. oktober 1989 havde skrevet

til ejeren af ejerlejlighed nr. 5 og bedt om dennes bemærkninger, ligesom der

var indhentet udtalelse fra Københavns Brandvæsen.

Den 22. november 1989

imødekom Københavns Magistrats A's ansøgning, men stillede en række

bygningsmæssige betingelser. Det krævedes bl.a., at der var adgangsvej gennem

ejerlejlighed nr. 5, samt at en række særlige brandmæssige krav til døre og

lejlighedsskel blev opfyldt. Som hjemmel for de krævede bygningsændringer

henviste kommunen til bygningsreglementet af 1982 samt den gældende byggelov.

A klagede til Københavns

Kommune over de krævede bygningsændringer og fik i den anledning oplyst, at

baggrunden for, at kravene ikke tidligere var stillet, var, at kommunen havde

forudsat, at ejerlejlighed nr. 5 og nr. 6 udgjorde et sammenhængende lejemål.

Kommunen anførte, at det forhold, at lejemålet på 2. sal tv. i henhold til

ejerlejlighedslovgivningen var tilladt opdelt i 2 ejerlejligheder, intet

præjudicerede med hensyn til opdeling af lejemålet i 2 selvstændige lejemål i

henhold til byggelovgivningen.

A klagede til Bygge- og

Boligstyrelsen over Københavns Kommunes afgørelse.

Den 12. april 1991 meddelte

Bygge- og Boligstyrelsen A, at styrelsen ikke fandt, at Københavns Magistrats

krav var lovlige, og styrelsen anmodede på den baggrund magistraten om at

tage

sagen op til fornyet behandling. Bygge- og Boligstyrelsen begrundede sin

afgørelse således:

"...

Efter byggelovens § 2, stk.

1, litra c finder byggeloven anvendelse på ændringer i benyttelse, som er

væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven

udfærdigede bestemmelser.

Det er Bygge- og

Boligstyrelsens opfattelse, at bestemmelsen ikke kan anvendes i tilfælde,

hvor

en beboelseslejlighed i kortere periode har været anvendt til erhverv, uden

at

der i den anledning er foretaget bygningsændringer af nogen art. Bygge- og

Boligstyrelsen finder således ikke, at forholdet er en væsentlig

benyttelsesændring, som er omfattet af byggelovens § 2, stk. 1, litra c.

Det er et grundliggende

princip inden for byggelovgivningen, at byggearbejder eller

benyttelsesændringer,

der var lovlige på tidspunktet for arbejdets udførelse efter den dagældende

lovgivning fortsat vil være lovlige, uanset en senere ændring af

lovbestemmelserne.

Det er herefter Bygge- og

Boligstyrelsens opfattelse, at det er lovgivningen på tidspunktet for

opdelingen af (X- gade) 17, 2. tv. i to ejerlejligheder, der skal lægges til

grund ved bedømmelse af, om der skal stilles særlige krav til de to

lejligheder. Man har herved lagt til grund, at den skete opdeling i to

lejligheder er omfattet af byggelovens § 2, stk. 1, litra c.

Bygge- og Boligstyrelsen

finder således ikke, at Københavns magistrat har kunnet stille krav med

hjemmel

i bygningsreglement 1982, og man har på baggrund heraf anmodet magistraten om

at tage sagen op til fornyet behandling.

... "

På denne baggrund traf

Københavns Magistrat den 6. april 1992 en ny afgørelse i sagen. Magistraten

fastholdt imidlertid kravet om lejlighedsskel, og at døren mellem

ejerlejlighed

nr. 5 og nr. 6 skal kunne passeres i begge retninger uden brug af nøgle eller

særligt værktøj. Afgørelsen begrundedes således:

"...

Da opdelingen af 2. sal tv. i

to ejerlejligheder er foretaget i 1969/79, er det, på baggrund af Bygge- og

Boligstyrelsens tilkendegivelse i sagen, byggelov af 27. marts 1939 for

staden

København, med senere ændringer, der skal lægges til grund ved sagens

behandling.

En byggetilladelse til

opdeling af 2. sal tv. i 2 selvstændige lejemål efter denne lov ville blive

givet på følgende betingelser:

stk. 1:

at

der til beboelseslejligheden, ejerlejlighed nr. 6, til stadighed

er fri og uhindret normal adgang til og fra hovedtrappen gennem ejerlejlighed

nr. 5,

stk. 2:

at

dør mellem ejerlejlighed nr. 5 og 6 kan passeres i begge

retninger uden brug af nøgle eller særligt værktøj,

stk. 3:

at

ovennævnte dør udføres mindst som BD-dør 60,

stk. 4:

at

dør mellem lejligheden og bitrappen udføres mindst som BD-dør

30,

stk. 5:

at

nyt lejlighedsskel mellem ejerlejlighed nr. 5 og ejerlejlighed

nr. 6 udføres som angivet i bygningsvedtægtens § 46, stk. 2a, og § 31, stk. 3

(enten 3 lag brædder eller 3/4 stens mur),

stk. 6:

at

det over for bygningsinspektøren påvises, at der er et mindst

3 m²

og

6 m³

stort pulterrum til den nye

beboelseslejlighed, og

stk. 7:

at

arbejdets udførelse i enkeltheder godkendes af

bygningsinspektøren.

stk. 8: Vedrørende de ovenfor

i stk.ne 1 og 2 stillede betingelser ville der i medfør af byggelovens § 64

blive tinglyst en meddelelse. Betingelserne i stk.ne 1 og 2 ville blive

tinglyst på ejerlejlighed nr. 5 og betingelsen i stk. 2 tillige på

ejerlejlighed nr. 6.

Det bemærkes, at de foran i

stk.ne 1 og 2 angivne betingelser ville blive stillet som vilkår for

dispensation fra dagældende bestemmelser i bygningsvedtægtens § 46, stk. 2,

om

åbning i lejlighedsskel og i øvrigt som vilkår for magistratens særlige

tilladelse i henhold til bygningsvedtægtens § 51, stk. 7, til at passere

andet

lejemål til foreskreven trappe.

Under henvisning til

ovenstående må magistraten fortsat fastholde de, foran i stk.nr. 1 og 2

angivne

betingelser. Meddelelse, lyst 30. marts 1991 på ejerlejlighederne 5 og 6 på

matr. nr. 283 ibid. angående sikring af disse bestemmelser kan derfor

ikke

ændres eller aflyses.

Afgørelser vedrørende

forhold, der er omfattet af byggeloven, kan for så vidt angår retlige

spørgsmål

påklages til Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, Stormgade 10, 1470

København K., jf. lovens § 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan i øvrigt

ikke påklages til anden administrativ myndighed.

I henhold til lovens § 24 er

klagefristen 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.

..."

A klagede ved brev af 9.

april 1992 til Bygge- og Boligstyrelsen over Københavns Magistrats nye

afgørelse.

A henviste til, at

lejligheden var blevet opdelt i en erhvervsdel og en boligdel i 1955, uden at

der var stillet krav fra magistratens side. A henviste videre til, at

magistraten ikke ved opdelingen i ejerlejligheder i 1969/70 havde stillet

krav,

og at der heller ikke i forbindelse med hans ansøgning og tilladelse i 1988

til

erhvervsmæssig benyttelse af ejerlejlighed nr. 6 var blevet stillet krav. A

anførte endvidere, at brandvæsenet ikke fandt det nødvendigt, at

erhvervslejemålet havde udgang til to trapper, og A anførte, at Københavns

Kommunes afgørelse var udtryk for magtfordrejning.

Den 29. maj 1992 meddelte

Bygge- og Boligstyrelsen A, at styrelsen ikke ved sit brev af 12. april 1991

havde taget stilling til de stillede krav, men alene hjemvist sagen til

fornyet

behandling i kommunen på korrekt lovgrundlag. Bygge- og Boligstyrelsen

oplyste,

at magistratens afgørelse af styrelsen kun kan tages op til behandling for så

vidt angår retlige spørgsmål, jf. byggelovens § 23. Bygge- og Boligstyrelsen

fremsatte følgende bemærkninger til sagen:

"...

Kommunalbestyrelsen skal i

henhold til byggeloven påse, at byggeloven og de i medfør af loven

udfærdigede

bestemmelser overholdes. Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på et ulovligt

forhold, skal den søge forholdet lovliggjort, medmindre det er af ganske

underordnet betydning, jf. byggelovens § 16a, stk. 1 og 3.

De formelle regler i denne

lov - byggeloven - lægges til grund for behandlingen af sagen, uanset at de

materielle regler er fra tidligere gældende love.

Den foreliggende afgørelse er

truffet med hjemmel i Københavns Byggelov af 27. marts 1939 med senere

ændringer,

som var gældende på tidspunktet for lejlighedens opdeling i 2 selvstændige

ejerlejligheder i 1969/70. Som tidligere nævnt er det Bygge- og

Boligstyrelsens

opfattelse, at en sådan opdeling indebærer en ændret anvendelse, som er

væsentlig i forhold til byggeloven, hvorfor denne kan bringes i anvendelse,

jf.

§ 2, stk. 1 litra c. Styrelsen finder således, at Københavns Magistrat har

haft

den fornødne hjemmel i § 46 og 51 i Københavns Byggelov til at stille krav om

udførelse af lejlighedsskel og fri og uhindret adgang til foreskreven trappe.

Samtidig indeholder de nævnte

paragraffer hjemmel til at dispensere, idet der efter § 46 kan gives

tilladelse

til åbning i skillerum og efter § 51 til passage gennem andet lejemål.

Den foretagne tinglysning af

de betingelser, der angår benyttelse af eller anden gensidig rådighed over de

to ejerlejligheder, - byggetilladelsens stk. 1 og 2 - er sket i

overensstemmelse med byggelovens § 27 og giver ikke anledning til

bemærkninger.

Herudover har Bygge- og

Boligstyrelsen ikke fundet, at byggelovens betingelser for at påklage

afgørelsen er opfyldt, idet afgørelsen af, om der kan meddeles dispensation

og

i givet fald på hvilke betingelser, beror på kommunens skøn, og man har

derfor

ikke mulighed for at foretage sig videre i sagen.

..."

I klagen til mig anførte A,

at der er tale om magtfordrejning i Københavns Magistrats og i Bygge- og

Boligstyrelsens afgørelser. A anførte, at det var hans opfattelse, at den

sagsbehandling, han havde fået i Københavns Magistrat, blev præget af en

"magtkamp" mellem den daværende bygge- og boligborgmester B og

direktør i kommunens bygge- og boligdirektorat C. Det var A's opfattelse, at

forvaltningen i kommunen havde været modvillig, fordi B på baggrund af

henvendelser fra A indstillede til magistraten, at A fik en hurtig og

imødekommende behandling. A så det navnlig som udtryk for chikane, at

brandvæsenet var blevet spurgt, og brandvæsenets positive indstilling til at

meddele A dispensation ikke var blevet fulgt. A klagede endvidere over

sagsbehandlingstiden.

A oplyste, at kravene om lejlighedsskel og branddør var efterkommet. Det var

alene kravet om fri og uhindret passage til nabolejligheden, som A ikke kunne

acceptere. Det fremgik af sagen, at lejlighed nr. 5 blev benyttet af en

speciallæge i psykiatri som lægepraksis.

Københavns Magistrats 4.

afdeling afviste i udtalelse af 18. januar 1993, at der var tale om

magtfordrejning. Vedrørende sagsbehandlingstiden bemærkedes, at der var tale

om

en sag af usædvanlig karakter, der bl.a. havde krævet overvejelse vedrørende

de

givne dispensationer, der normalt ikke gives.

Bygge- og Boligstyrelsen

anførte i udtalelse af 5. marts 1993 bl.a. følgende:

"Bygge- og

Boligstyrelsen skal til den anførte klage over magtfordrejning bemærke, at

man

ved ovennævnte sags behandling har anlagt samme fortolkning af gældende

regler

og de hensyn, de skal varetage, som er sædvanlig i styrelsen. Der henvises i

den forbindelse såvel til skrivelse af 12. april 1991 som 29. maj 1992, hvor

der nøje er redegjort for regelgrundlaget. Styrelsen har i afgørelsen af 29.

maj 1992 således fundet, at magistraten har haft hjemmel til at stille krav

om

udførelse af lejlighedsskel og fri og uhindret adgang til trappe.

..."

I brev af 30. april 1993

fastholdt A sin påstand om magtfordrejning, og anførte, at magistraten burde

have givet A dispensation for flere år siden.

I en skrivelse til A udtalte

jeg herefter følgende:

"

Begrundelse:

Efter forvaltningslovens §

24, stk. 1, skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til

de

retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet.

Københavns Magistrat har i

brevet af 6. april 1992 anført, at afgørelsen om fastholdelse af kravet om

lejlighedsskel og fri og uhindret adgang mellem lejlighederne var truffet med

hjemmel i "Københavns Byggelov af 27. marts 1939 med senere

ændringer". Københavns Magistrat henviste i brevet endvidere til de

"dagældende bestemmelser i bygningsvedtægtens § 46, stk. 2 og ... § 51,

stk. 7".

Bygge- og Boligstyrelsen

anfører i brevet af 29. maj 1992, at Københavns Magistrat har haft hjemmel

til

den trufne afgørelse i "§§ 46 og 51 i Københavns Byggelov".

Formålet med

forvaltningslovens begrundelseskrav er bl.a. at give modtageren af afgørelsen

grundlag for selv at kontrollere, om afgørelsen er korrekt, herunder om

afgørelsens indhold er i overensstemmelse med det hjemmelsgrundlag - de

lovbestemmelser m.v. - der henvises til.

Da byggeloven for København

nu er ophævet, og da loven var i kraft i en længere årrække, i hvilken

periode

der blev foretaget en række ændringer i loven, er det forbundet med

betydelige

vanskeligheder at finde frem til loven og bygningsvedtægten med det indhold,

som var gældende på tidspunktet for opdelingen i ejerlejligheder i 1969/70.

Det

er derfor efter min opfattelse kritisabelt, at Københavns Kommune og Bygge-

og

Boligstyrelsen ikke henviste nøjagtigt til lovens nr. og korrekte dato (loven

er af 29. marts 1939 og ikke som anført af 27. marts 1939) samt nr. og dato

for

senere (relevante) ændringslove, eventuelt til en lovbekendtgørelse, hvor

ændringerne var indført. Københavns Magistrats henvisning til "den

dagældende bygningsvedtægt" burde ligeledes have været nærmere

specificeret.

Da det drejer sig om ophævede

bestemmelser, havde det efter min opfattelse endvidere været rigtigst, hvis

kopi af loven og bygningsvedtægten havde fulgt med afgørelsen.

Byggeloven for Staden

København (lov nr. 148 af 29. marts 1939 som ændret ved lov nr. 246 af 6.

oktober 1960, lov nr. 213 af 4. juni 1965 og lov nr. 286 af 18. juni 1969)

indeholdt i § 46 en bestemmelse om afløb. § 51 vedrørte bebyggelsens

anbringelse på grunden.

Jeg må således lægge til

grund, at der er tale om fejlagtige hjemmelshenvisninger fra Bygge- og

Boligstyrelsens side.

Det er efter min opfattelse

meget beklageligt, at Bygge- og Boligstyrelsen har henvist til de nævnte

lovbestemmelser som hjemmel for kravet om lejlighedsskel og passage til

hoveddør. Jeg har gjort Bygge- og Boligstyrelsen bekendt med min opfattelse

og

henstillet, at der udarbejdes en nærmere redegørelse for retsgrundlaget.

Dispensationsmulighed m.v.:

Jeg må gå ud fra, at

afgørelsen om, at døren mellem Deres lejlighed og nabolejligheden skal være

ulåst, er temmelig byrdefuld for Dem. Da nabolejligheden fungerer som

lægekonsultation for en speciallæge i psykiatri, må der antages at være

risiko

for, at patienter eller andre med ærinde hos lægen vil gå ind i Deres

lejlighed, ligesom der formentlig er en forhøjet risiko for natlige indbrud i

lægekonsultationen og følgende risiko for, at indbrudstyvene trænger ind i

Deres

lejlighed. Lejlighedens værdi og benyttelsesmuligheder må på denne baggrund i

almindelighed anses for væsentligt forringet.

Efter § 22 i byggeloven kan

der meddeles dispensation fra bestemmelserne i loven (og tidligere gældende

love og andre bestemmelser), når det skønnes foreneligt med de hensyn, som

ligger til grund for de pågældende bestemmelser. Københavns Kommune har

således

haft mulighed for at meddele dispensation fra kravet om ulåst dør mellem 2

lejligheder, medmindre en sådan dispensation må anses for uforenelig med de

hensyn, som lå til grund for de anvendte bestemmelser.

Ved overvejelserne om,

hvorvidt kravene i den dagældende byggelov skulle fastholdes, eller om

dispensation fra reglerne skulle tillades, måtte navnlig følgende forhold

være

af betydning:

- De bygningsmæssige krav,

Københavns Kommune har stillet til Dem, må antages i hovedsagen at være

begrundet i brandmæssige hensyn. Københavns Brandvæsen har i udtalelsen af

17.

oktober 1989 til magistraten meddelt, at brandvæsenet ikke har indvendinger

mod

opdelingen. (Jeg forstår udtalelsen således, at brandvæsenet ikke har

indvendinger mod en opdeling, hvor der alene er passagemulighed fra

beboelseslejligheden gennem erhvervslejemålet til hovedtrappen).

- De forhold, som forlanges

ændret, har bestået i ca. 20 år, fra lejligheden blev opdelt i 2

ejerlejligheder. Myndighederne er i denne periode ikke kommet med indsigelser

vedrørende de bygningsmæssige forhold. Københavns Magistrat er alene på grund

af byggesagen i 1989 blevet opmærksom på, at bygningsmæssige forskrifter ikke

var overholdt.

Disse 2 forhold sammenholdt

med afgørelsens bebyrdende karakter taler efter min opfattelse med betydelig

vægt for, at der burde gives dispensation fra kravet om, at døren skal være

ulåst i begge retninger. Boligstyrelsen burde derfor efter min mening have

foretaget en nærmere undersøgelse af, hvorvidt kravet var sagligt begrundet,

og

om der var mulighed for at give dispensation. Jeg bemærker herved, at Deres

klager over de bygningsmæssige krav naturligt måtte forstås som en anmodning

om

dispensation fra kravet om fri og uhindret adgang mellem lejlighederne.

Jeg har gjort Bygge- og

Boligstyrelsen bekendt med min opfattelse. Jeg har samtidig henstillet, at

der

træffes en ny afgørelse i sagen, og at der i den forbindelse foretages en

nærmere undersøgelse af, hvorvidt afgørelsen er sagligt begrundet, og

hvorvidt

der er mulighed for at dispensere.

..."

Lignende dokumenter