Spring til indhold

Retsinformation

Diætsagen vedrørende Fyns Amtsråd. Amtsrådsmedlemmers habilitet.

FOU nr 1994.114UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Diætsagen vedrørende Fyns Amtsråd. Amtsrådsmedlemmers

habilitet.

A klagede for SF's

amtsrådsgruppe i Fyns Amt over Indenrigsministeriets vejledende udtalelse om

amtsrådsmedlemmernes habilitet ved behandlingen af en sag om tilbagebetaling

af

mødediæter m.v.

Sagens omstændigheder var

følgende:

I januar måned 1994 vedtog

Fyns Amtskommune at iværksætte en undersøgelse vedrørende udbetaling af

mødediæter til amtsrådsmedlemmer for perioden 1989 til 1993. Undersøgelsen

blev

iværksat fordi der var tvivl om, hvorvidt der i visse tilfælde var foretaget

uretmæssig udbetaling af diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Undersøgelsen blev foretaget af advokat B. Advokaten afgav sin beretning til

amtets økonomiudvalg den 22. juni 1994. I beretningen konkluderede advokaten

at

43 amtsrådsmedlemmer og stedfortrædere uberettiget havde modtaget diæter

og/eller erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste.

Økonomiudvalget og amtsrådet

vedtog under møder den 27. juni 1994 at en række medlemmer var inhabile.

Amtsborgmesteren konstaterede herefter at kun 12 af amtsrådets medlemmer

kunne

deltage i sagens behandling, og at amtsrådet derfor ikke var

beslutningsdygtigt. Om dette spørgsmål fremgår følgende af Fyns Amtsråds

forhandlinger for mødet den 27. juni 1994:

"I skrivelse af 26.

januar 1994 anmodede Indenrigsministeriet om en fuldstændig undersøgelse af

de

Læs alt

senere års udbetalinger af diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Ministeriet anmodede

endvidere om at modtage underretning om udfaldet af amtsrådets overvejelser

vedrørende spørgsmålene om,

hvorvidt der skal ske tilbagesøgning af diæter m.v.,

som på baggrund af undersøgelsen må antages at være udbetalt uden hjemmel, og

hvorvidt der er grundlag for at gøre ansvar gældende

over for ansatte i amtskommunen eller andre, der har deltaget i forvaltningen

af diætreglerne.

På møde den 31. januar 1994

vedtog Økonomiudvalget, at der iværksættes en undersøgelse som anført i

ministeriets skrivelse, herunder udbetalingerne af diæter og erstatning for

tabt arbejdsfortjeneste for årene 1993, 1992, 1991, 1990 og 1989.

Økonomiudvalget vedtog på

møde den 21. februar 1994 at anmode advokat (B) om med fornøden

revisionsbistand at tilvejebringe et grundlag til Økonomiudvalgets videre

behandling

af sagen, herunder med henblik på at vurdere spørgsmålet om tilbagesøgning og

eventuelt ansvar.

Advokat (B) har udarbejdet

sin rapport med indstillinger til amtsrådets vedtagelse vedrørende de i

Indenrigsministeriets skrivelse anførte punkter.

Under henvisning til den af

advokat (B) afgivne beretning rejste amtsborgmester (C) på Økonomiudvalgets

møde indledningsvis spørgsmålet om ... (6 medlemmers, min tilføjelse)

habilitet.

Udvalget vedtog, at de

forannævnte medlemmer findes at være inhabile i forhold til den foreliggende

sag efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 5.

Amtsborgmesteren konstaterede

herefter, at Økonomiudvalget ikke var beslutningsdygtigt, og at sagen således

ville blive forelagt amtsrådet uden indstilling fra Økonomiudvalget.

Udvalget var ved sin

afgørelse opmærksom på reglen i forvaltningslovens § 4, stk. 2, om, at

forvaltningslovens § 3 ikke gælder, hvis myndigheden vil miste sin

beslutningsdygtighed, hvilket er tilfældet, da der ikke er stedfortrædere for

Økonomiudvalgets medlemmer, og på styrelseslovens § 18, stk. 2, hvorefter

Økonomiudvalgets erklæring i en sag som den foreliggende

skal

indhentes, forinden sagen forelægges amtsrådet til

beslutning.

Økonomiudvalget fandt

imidlertid - som anført - at de nævnte bestemmelser i et så ekstraordinært

tilfælde, som det foreliggende, bør behandles af amtsrådet uden

Økonomiudvalgets erklæring efter § 18, stk. 2.

Rapporten med bilag blev

udleveret til amtsrådsmedlemmerne på et orienteringsmøde den 24. juni 1994.

- Amtsdirektør (D) var ikke til stede under amtsrådets behandling af

dette punkt. I stedet fungerede direktør (E) som amtsdirektør.

Amtsborgmesteren redegjorde indledningsvis for Økonomiudvalgets

vedtagelse.

Amtsrådet tiltrådte, at sagen forelægges uden Økonomiudvalgets

erklæring efter styrelseslovens § 18, stk. 2, foreligger.

Amtsborgmesteren rejste herefter spørgsmålet om de enkelte

amtsrådsmedlemmers habilitet, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 5.

Amtsrådet vedtog,

atamtsrådsmedlemmerne

...(20 amtsrådsmedlemmer, min tilføjelse)

under henvisning til det i rapporten anførte findes at være inhabile.

Amtsborgmesteren konstaterede herefter, at alene 12 af amtsrådets

medlemmer kunne deltage i sagens behandling, og at amtsrådet herefter ikke

var

beslutningsdygtigt, idet beslutningsdygtighed kræver, at mindst halvdelen af

medlemmerne kan deltage i sagens behandling, jf. forretningsordenens § 4.

"

De medlemmer der ansås for

inhabile, var de medlemmer der var omfattet af advokatens beretning.

Amtsborgmester C sendte den

30. juni 1994 advokat B's redegørelse til indenrigsministeren med henblik på

rådgivning om sagens videre forløb. Amtsborgmesteren henviste til den meget

atypiske situation amtsrådet var bragt i.

Den 8. juli 1994 svarede

Indenrigsministeriet Fyns Amtsråd. Om spørgsmålet om amtsrådsmedlemmernes

habilitet anførte ministeriet bl.a. følgende:

"... Det er i

beretningen konkluderet, at 43 amtsrådsmedlemmer og stedfortrædere i den

undersøgte periode uberettiget har modtaget diæter og/eller erstatninger for

tabt arbejdsfortjeneste. Størrelsen af de til hvert enkelt medlem eller

stedfortræder i alt fejlagtigt udbetalte beløb varierer ifølge undersøgelsen

fra 560,00 kr. til 543.895,00 kr. Det samlede beløb andrager ca. 2,3

millioner

kr.

Af de nævnte 43

amtsrådsmedlemmer og stedfortrædere er 19 medlemmer af det nuværende amtsråd.

Endvidere er (F), der var amtsborgmester i den undersøgte periode og derfor

ikke modtog hverken diæter eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, nu

ordinært medlem af amtsrådet.

Under henvisning til det i

beretningen anførte vedtog Fyns Amtsråd på sit møde den 27. juni 1994, at de

pågældende 20 amtsrådsmedlemmer var inhabile i forhold til sagens behandling

i

amtsrådet i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 5.

Amtsborgmesteren konstaterede herefter, at alene 12 (skal formentlig være 11)

af amtsrådets medlemmer kunne deltage i sagens behandling, og at amtsrådet

ikke

var beslutningsdygtigt, idet beslutningsdygtighed kræver, at mindst halvdelen

af medlemmerne kan deltage i sagens behandling.

I denne anledning skal

Indenrigsministeriet udtale følgende:

Indledningsvis bemærkes,

at

ministeriet kan tilslutte sig den

fortolkning af reglerne om diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste,

som er lagt til grund for revisionens arbejde ved gennemgangen af

udbetalingerne til amtsrådsmedlemmerne, jf. det i bind 2 indledningsvis

anførte, samt

at

ministeriet ud fra

de foreliggende oplysninger må lægge til grund, at der i den undersøgte

periode

i et meget betydeligt omfang er udbetalt diæter og erstatning for tabt

arbejdsfortjeneste til amtsrådsmedlemmer, uden at der har været hjemmel

hertil.

På denne baggrund finder

ministeriet, at Fyns Amtsråd bør rette henvendelse til de nuværende og

tidligere amtsrådsmedlemmer for at få oplysning om, hvorvidt de pågældende

kan

anerkende at være forpligtet til at tilbagebetale de beløb, der er udbetalt i

strid med gældende regler. Det bemærkes, at der efter Indenrigsministeriets

opfattelse ikke vil være noget til hinder for, at amtsrådet under hensyn til

de

enkeltes betalingsevne og det pågældende tilbagebetalingsbeløbs størrelse

træffer individuelle aftaler om afdragsvis betaling.

Fyns Amtsråd skal således

alene tage stilling til, om der skal ske tilbagesøgning i de tilfælde, hvor

de

pågældende tilkendegiver, at de ikke anser sig for forpligtede til at

tilbagebetale beløb, som de efter amtsrådets opfattelse har modtaget med

urette.

Det bemærkes i den

forbindelse, at et amtsrådsmedlem, der enten har anerkendt forpligtelsen til

tilbagebetaling

eller har betalt, som udgangspunkt ikke kan anses for inhabilt ved en

eventuel

behandling i amtsrådet af tilbagesøgningsspørgsmålet, idet medlemmet i så

fald

ikke (længere) vil have en særlig personlig eller økonomisk interesse i

sagens

udfald, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1.

Derimod vil eventuelle

amtsrådsmedlemmer, der ikke kan anerkende en forpligtelse til at

tilbagebetale

de omhandlede beløb, efter Indenrigsministeriets opfattelse være inhabile i

forhold til denne sag, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1.

Under hensyn til at det

fremstår som en mulighed, der ikke kan lades ude af betragtning, at en

undladelse af at kræve beløb, der er udbetalt med urette, tilbage kan få

erstatningsansvarsmæssige konsekvenser for den tidligere amtsborgmester, jf.

nedenfor om mulige erstatningskrav, er Indenrigsministeriet mest tilbøjeligt

til at mene, at denne også vil være inhabil i forhold til sagen, jf.

forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1. Det samme kan være tilfældet for andre

amtsrådsmedlemmers

vedkommende. Indenrigsministeriet har ikke på indeværende tidspunkt fornødent

grundlag for at udtale sig nærmere herom.

Ministeriet skal samtidig

pege på muligheden af i givet fald at indkalde stedfortrædere for de

medlemmer,

der må anses for inhabile i forhold til sagens behandling i amtsrådet. Det

fremgår af § 14 i den kommunale styrelseslov, at når et medlem erklæres

inhabilt, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste,

kræve

at stedfortræderen indkaldes til at deltage i sagens behandling.

..."

Den 19. august 1994 klagede A

for SF's amtsrådsgruppe over Indenrigsministeriets udtalelse. A oplyste at

SF's

amtsrådsgruppe mente, at det var særdeles tvivlsomt, at medlemmer der

anerkendte tilbagebetalingsforpligtelsen, på denne måde skulle kunne genvinde

deres habilitet. Herved fik de netop adgang til at behandle deres egen sag

fordi amtsrådet skulle tage stilling til hvert enkelt medlems

tilbagebetaling,

herunder beløbets størrelse. Desuden skulle amtsrådet afgøre om der kunne

rettes kritik mod medlemmer af det gamle amtsråd og tidligere amtsborgmester

F. A påpegede at Indenrigsministeriet i sin rådgivning ikke havde taget

udtrykkelig stilling til, om der forelå inhabilitet efter § 3, stk. 1, nr. 5,

i

forvaltningsloven. Denne bestemmelse vedrørte inhabilitet hvis der i øvrigt

foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes

upartiskhed. A var af den opfattelse at ved netop at tilkendegive hvilken

stillingtagen de ville tage i deres egen sag, kunne man ikke forvente at

amtsrådsmedlemmerne ville være upartiske i andres tilsvarende anliggender.

Efter A's opfattelse var der klart omstændigheder som vakte tvivl om

upartiskheden. Ved økonomiudvalgets møde den 25. juli 1994 var det

medlemmerne

fra 3 partier der erklærede et fjerde partis medlemmer for inhabile. At

repræsentanter der udgør det konstituerende flertal i det nuværende amtsråd,

ved at anerkende en forpligtelse om tilbagebetaling kan erklære sig selv

habile

og de øvrige for inhabile, er en omstændighed som i høj grad vækker tvivl om

upartiskheden.

Jeg bad Indenrigsministeriet

om en udtalelse om den del af ministeriets redegørelse af 8. juli 1994 der

vedrørte amtsrådsmedlemmernes habilitet. Indenrigsministeriet udtalte den 5.

september 1994 følgende om dette spørgsmål:

"... amtsrådet (havde)

på et møde den 27. juni 1994 ... besluttet at anse tyve af amtsrådets

medlemmer

for inhabile i forhold til sagens behandling.

Indenrigsministeriet fandt

derfor specielt for så vidt angår spørgsmålet om inhabilitet anledning til at

bemærke, at et amtsrådsmedlem, der enten har anerkendt forpligtelsen til

tilbagebetaling eller har betalt, som udgangspunkt ikke kunne anses for

inhabilt ved en eventuel behandling i amtsrådet af

tilbagesøgningsspørgsmålet,

idet medlemmet i så fald ikke (længere) ville have en særlig personlig eller

økonomisk interesse i sagens udfald, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr.

1.

Der kan på grundlag af det i

klageskrivelsen til Folketingets Ombudsmand anførte være anledning til at

præcisere, at ministeriet herved har forudsat, at tilbagesøgningsspørgsmålet

i

relation til det pågældende amtsrådsmedlem hermed vil være endelig afgjort,

således at amtsrådet ikke vil skulle tage stilling til spørgsmål om

tilbagesøgning fra vedkommende.

Indenrigsministeriet har ikke

fundet, at det forhold, at et amtsrådsmedlem for sit eget vedkommende har

taget

stilling til tilbagesøgningsspørgsmålet, i sig selv vil medføre, at den

pågældende er inhabil i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, ved

amtsrådets stillingtagen til spørgsmål om tilbagesøgning fra andre

amtsrådsmedlemmer.

Indenrigsministeriet fandt

ikke i øvrigt i udtalelsen af 8. juli 1994 anledning til at udtale sig om

spørgsmål vedrørende amtsrådsmedlemmers habilitet. Det skal i den forbindelse

understreges, at det påhviler Fyns Amtsråd at tage stilling til spørgsmål

herom, jf. den kommunale styrelseslovs § 14, stk. 1.

Noget andet er, at

Indenrigsministeriet vil afgive en supplerende vejledende udtalelse om

konkrete

tvivlsspørgsmål vedrørende amtsrådsmedlemmers habilitet, hvis amtsrådet til

brug for sin stillingtagen finder anledning til at anmode

Indenrigsministeriet

herom.

..."

I et brev af 28. september

1994 til A udtalte jeg følgende:

"Jeg har ved min

stillingtagen til sagen kun behandlet følgende spørgsmål:

Medfører de enkelte

amtsrådsmedlemmers tilbagebetaling af eller anerkendelse af at være

forpligtet

til at tilbagebetale beløb der er udbetalt i strid med gældende regler, at de

er habile ved amtsrådets behandling af spørgsmålet om, hvorvidt der skal ske

tilbagesøgning i de tilfælde, hvor andre amtsrådsmedlemmer har tilkendegivet,

at de ikke anser sig for forpligtet til at tilbagebetale beløb, som de efter

amtsrådets opfattelse har modtaget med urette?

De regler efter hvilke

amtsrådsmedlemmers habilitet skal bedømmes, findes i forvaltningslovens

kapitel 2. Dette kapitel indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

"

§ 3.

Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er

inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis

1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk

interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været

repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,

4) ..., eller

5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at

vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Stk. 2.

Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af

interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes

funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare

for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.

Stk. 3.

Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe

afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af

den

pågældende sag.

§ 4. Bestemmelserne i § 3 gælder ikke, hvis det ville være umuligt

eller forbundet med væsentlige vanskeligheder eller betænkelighed at lade en

anden træde i den pågældendes sted under sagens behandling.

Stk. 2.

For medlemmer af en kollegial forvaltningsmyndighed gælder

bestemmelserne i § 3, selv om en stedfortræder ikke kan indkaldes.

Bestemmelsen

gælder dog ikke, hvis myndigheden ville miste sin beslutningsdygtighed eller

det af hensyn til myndighedens sammensætning ville give anledning til

væsentlig betænkelighed, dersom medlemmet ikke kunne deltage i sagens

behandling, og behandlingen ikke kan udsættes uden væsentlig skade for

offentlige eller private interesser.

Stk. 3.

Ved kollegiale forvaltningsmyndigheders valg af medlemmer

til hverv kan et medlem uanset bestemmelserne i § 3 deltage, selv om

medlemmet

er bragt i forslag. Bestemmelserne i § 3 gælder ikke for kommunalbestyrelsers

beslutninger om vederlag m.v. til medlemmer."

Reglerne om inhabilitet er

(navnlig) fastsat for at forebygge at der i konkrete sager træffes usaglige

afgørelser. Ud fra et ønske om at undgå mistanke om at en myndighedsperson

lader sig påvirke af personlige eller andre uvedkommende interesser i sagen,

er

det i bestemmelserne om inhabilitet fastsat at man ikke må medvirke ved

behandlingen af sager, som man har en vis personlig interesse i.

Sagen om tilbagesøgning af

uberettiget udbetalte diæter mv. til en række tidligere og nuværende

amtsrådsmedlemmer i Fyns Amtsråd indebærer en afgørelse der direkte påvirker

de amtsrådsmedlemmer, som advokat (B's) rapport omfatter.

Udgangspunktet må derfor i

overensstemmelse med hvad amtsrådet har vedtaget på sit møde den 27. juni

1994,

være at de amtsrådsmedlemmer der er omfattet af advokat (B's) rapport, har en

personlig, økonomisk interesse i sagen, som medfører, at de er inhabile ved

sagens behandling i amtsrådet.

Dette synspunkt er i

overensstemmelse med Indenrigsministeriets opfattelse.

Indenrigsministeriet har

opfordret Fyns Amtsråd til at rette henvendelse til de nuværende og tidligere

amtsrådsmedlemmer for at få oplyst om de pågældende kan anerkende at være

forpligtet til at tilbagebetale de beløb, der er udbetalt i strid med

gældende

regler. Indenrigsministeriet er af den opfattelse at de amtsrådsmedlemmer der

enten har anerkendt forpligtelsen til tilbagebetaling eller har betalt, som

udgangspunkt ikke er inhabile ved en eventuel behandling i amtsrådet af

tilbagesøgningsspørgsmålet. Medlemmet vil i så fald ikke (længere) have en

særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald.

Denne retsopfattelse har den

konsekvens at et som udgangspunkt inhabilt amtsrådsmedlem genvinder sin

habilitet ved for sit eget vedkommende at betale eller at anerkende sin

forpligtelse til at tilbagebetale beløbet, som vedkommende efter amtsrådets

opfattelse har modtaget med urette.

Herved vil amtsrådsmedlemmer

der for deres eget vedkommende har anerkendt tilbagebetalingsforpligtelsen,

skulle træffe afgørelse om hvorvidt der skal ske tilbagesøgning af diæter

mv.,

som de amtsrådsmedlemmer der ikke anerkender tilbagebetalingsforpligtelsen,

har modtaget.

Som allerede nævnt ovenfor er

reglerne om inhabilitet navnlig fastsat for at undgå risiko for at

uvedkommende, personlige interesser i en sag påvirker afgørelsen. Endvidere

har ombudsmanden i sin praksis lagt vægt på at forvaltningens virksomhed

tilrettelægges på en sådan måde, at der ikke af habilitetsmæssige årsager

skabes mistillid til den offentlige forvaltning.

Jeg kan som anført tilslutte

mig Indenrigsministeriets og amtsrådets opfattelse hvorefter de

amtsrådsmedlemmer der er omfattet af advokat (B's) rapport, som udgangspunkt

er

inhabile.

Derimod mener jeg at det er

tvivlsomt, om det forhold at et amtsrådsmedlem vedstår sin

tilbagebetalingspligt, medfører, at den pågældende herefter kan deltage i

behandlingen af tilbagebetalingspligten for de andre amtsrådsmedlemmer. At et

amtsrådsmedlem vedstår sin pligt til at tilbagebetale de beløb som

vedkommende

uberettiget har modtaget, medfører efter min opfattelse ikke at vedkommendes

egen særlige personlige interesse i sagens udfald derved er ophørt eller

reduceret

til det ubetydelige. Det enkelte amtsrådsmedlem er part i den

tilbagesøgningssag der vedrører vedkommendes egne forhold. Denne sag indgår

som en del af det sagskompleks der vedrører tilbagebetalingspligten for alle

amtsrådsmedlemmerne omfattet af advokatrapporten. Der er derfor en sådan

sammenhæng mellem denne sag og de sager der vedrører de andre

amtsrådsmedlemmers

forhold, at jeg er mest tilbøjelig til at anse det enkelte amtsrådsmedlem der

har anerkendt sin tilbagebetalingspligt, for inhabilt også ved afgørelsen af

sagerne om de andre amtsrådsmedlemmers tilbagebetalingspligt, jf.

forvaltningslovens

§ 3, stk. 1, nr. 1 og 5.

Som Indenrigsministeriet har

påpeget i udtalelsen af 8. juli 1994, er der mulighed for at indkalde

stedfortrædere for de medlemmer der må anses for inhabile ved sagens

behandling

i amtsrådet, jf. § 14 i lov om kommunernes styrelse. Jeg lægger derfor til

grund at amtsrådet ikke mister sin beslutningsdygtighed efter

forvaltningslovens

§ 4, stk. 2, selv om så stor en del af amtsrådsmedlemmerne er inhabile.

Indenrigsministeriet har i

sin udtalelse til mig af 5. september 1994 oplyst at ministeriet har

forudsat,

at tilbagesøgningsspørgsmålet i relation til det amtsrådsmedlem der har

anerkendt forpligtelsen til tilbagebetaling eller har betalt, hermed vil

være endeligt afgjort, således at amtsrådet ikke vil skulle tage stilling til

spørgsmål om (eksempelvis størrelsen af) tilbagesøgning fra vedkommende.

På baggrund af at det er min

opfattelse, at de amtsrådsmedlemmer der er omfattet af advokat (B's) rapport,

er inhabile - uanset om de har anerkendt forpligtelsen til tilbagebetaling

eller ej - har jeg ikke taget stilling til dette spørgsmål ved min behandling

af sagen.

Jeg har underrettet

Indenrigsministeriet om min opfattelse og bedt ministeriet om at genoptage

sagens behandling i lyset af denne udtalelse. Endvidere har jeg sendt kopi af

min udtalelse til Fyns Amtsråd til orientering.

..."

Lignende dokumenter