Diætsagen vedrørende Fyns Amtsråd. Amtsrådsmedlemmers habilitet.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Diætsagen vedrørende Fyns Amtsråd. Amtsrådsmedlemmers
habilitet.
A klagede for SF's
amtsrådsgruppe i Fyns Amt over Indenrigsministeriets vejledende udtalelse om
amtsrådsmedlemmernes habilitet ved behandlingen af en sag om tilbagebetaling
af
mødediæter m.v.
Sagens omstændigheder var
følgende:
I januar måned 1994 vedtog
Fyns Amtskommune at iværksætte en undersøgelse vedrørende udbetaling af
mødediæter til amtsrådsmedlemmer for perioden 1989 til 1993. Undersøgelsen
blev
iværksat fordi der var tvivl om, hvorvidt der i visse tilfælde var foretaget
uretmæssig udbetaling af diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Undersøgelsen blev foretaget af advokat B. Advokaten afgav sin beretning til
amtets økonomiudvalg den 22. juni 1994. I beretningen konkluderede advokaten
at
43 amtsrådsmedlemmer og stedfortrædere uberettiget havde modtaget diæter
og/eller erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste.
Økonomiudvalget og amtsrådet
vedtog under møder den 27. juni 1994 at en række medlemmer var inhabile.
Amtsborgmesteren konstaterede herefter at kun 12 af amtsrådets medlemmer
kunne
deltage i sagens behandling, og at amtsrådet derfor ikke var
beslutningsdygtigt. Om dette spørgsmål fremgår følgende af Fyns Amtsråds
forhandlinger for mødet den 27. juni 1994:
"I skrivelse af 26.
januar 1994 anmodede Indenrigsministeriet om en fuldstændig undersøgelse af
de
Læs alt
senere års udbetalinger af diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Ministeriet anmodede
endvidere om at modtage underretning om udfaldet af amtsrådets overvejelser
vedrørende spørgsmålene om,
hvorvidt der skal ske tilbagesøgning af diæter m.v.,
som på baggrund af undersøgelsen må antages at være udbetalt uden hjemmel, og
hvorvidt der er grundlag for at gøre ansvar gældende
over for ansatte i amtskommunen eller andre, der har deltaget i forvaltningen
af diætreglerne.
På møde den 31. januar 1994
vedtog Økonomiudvalget, at der iværksættes en undersøgelse som anført i
ministeriets skrivelse, herunder udbetalingerne af diæter og erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste for årene 1993, 1992, 1991, 1990 og 1989.
Økonomiudvalget vedtog på
møde den 21. februar 1994 at anmode advokat (B) om med fornøden
revisionsbistand at tilvejebringe et grundlag til Økonomiudvalgets videre
behandling
af sagen, herunder med henblik på at vurdere spørgsmålet om tilbagesøgning og
eventuelt ansvar.
Advokat (B) har udarbejdet
sin rapport med indstillinger til amtsrådets vedtagelse vedrørende de i
Indenrigsministeriets skrivelse anførte punkter.
Under henvisning til den af
advokat (B) afgivne beretning rejste amtsborgmester (C) på Økonomiudvalgets
møde indledningsvis spørgsmålet om ... (6 medlemmers, min tilføjelse)
habilitet.
Udvalget vedtog, at de
forannævnte medlemmer findes at være inhabile i forhold til den foreliggende
sag efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 5.
Amtsborgmesteren konstaterede
herefter, at Økonomiudvalget ikke var beslutningsdygtigt, og at sagen således
ville blive forelagt amtsrådet uden indstilling fra Økonomiudvalget.
Udvalget var ved sin
afgørelse opmærksom på reglen i forvaltningslovens § 4, stk. 2, om, at
forvaltningslovens § 3 ikke gælder, hvis myndigheden vil miste sin
beslutningsdygtighed, hvilket er tilfældet, da der ikke er stedfortrædere for
Økonomiudvalgets medlemmer, og på styrelseslovens § 18, stk. 2, hvorefter
Økonomiudvalgets erklæring i en sag som den foreliggende
skal
indhentes, forinden sagen forelægges amtsrådet til
beslutning.
Økonomiudvalget fandt
imidlertid - som anført - at de nævnte bestemmelser i et så ekstraordinært
tilfælde, som det foreliggende, bør behandles af amtsrådet uden
Økonomiudvalgets erklæring efter § 18, stk. 2.
Rapporten med bilag blev
udleveret til amtsrådsmedlemmerne på et orienteringsmøde den 24. juni 1994.
- Amtsdirektør (D) var ikke til stede under amtsrådets behandling af
dette punkt. I stedet fungerede direktør (E) som amtsdirektør.
Amtsborgmesteren redegjorde indledningsvis for Økonomiudvalgets
vedtagelse.
Amtsrådet tiltrådte, at sagen forelægges uden Økonomiudvalgets
erklæring efter styrelseslovens § 18, stk. 2, foreligger.
Amtsborgmesteren rejste herefter spørgsmålet om de enkelte
amtsrådsmedlemmers habilitet, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 5.
Amtsrådet vedtog,
atamtsrådsmedlemmerne
...(20 amtsrådsmedlemmer, min tilføjelse)
under henvisning til det i rapporten anførte findes at være inhabile.
Amtsborgmesteren konstaterede herefter, at alene 12 af amtsrådets
medlemmer kunne deltage i sagens behandling, og at amtsrådet herefter ikke
var
beslutningsdygtigt, idet beslutningsdygtighed kræver, at mindst halvdelen af
medlemmerne kan deltage i sagens behandling, jf. forretningsordenens § 4.
"
De medlemmer der ansås for
inhabile, var de medlemmer der var omfattet af advokatens beretning.
Amtsborgmester C sendte den
30. juni 1994 advokat B's redegørelse til indenrigsministeren med henblik på
rådgivning om sagens videre forløb. Amtsborgmesteren henviste til den meget
atypiske situation amtsrådet var bragt i.
Den 8. juli 1994 svarede
Indenrigsministeriet Fyns Amtsråd. Om spørgsmålet om amtsrådsmedlemmernes
habilitet anførte ministeriet bl.a. følgende:
"... Det er i
beretningen konkluderet, at 43 amtsrådsmedlemmer og stedfortrædere i den
undersøgte periode uberettiget har modtaget diæter og/eller erstatninger for
tabt arbejdsfortjeneste. Størrelsen af de til hvert enkelt medlem eller
stedfortræder i alt fejlagtigt udbetalte beløb varierer ifølge undersøgelsen
fra 560,00 kr. til 543.895,00 kr. Det samlede beløb andrager ca. 2,3
millioner
kr.
Af de nævnte 43
amtsrådsmedlemmer og stedfortrædere er 19 medlemmer af det nuværende amtsråd.
Endvidere er (F), der var amtsborgmester i den undersøgte periode og derfor
ikke modtog hverken diæter eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, nu
ordinært medlem af amtsrådet.
Under henvisning til det i
beretningen anførte vedtog Fyns Amtsråd på sit møde den 27. juni 1994, at de
pågældende 20 amtsrådsmedlemmer var inhabile i forhold til sagens behandling
i
amtsrådet i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 5.
Amtsborgmesteren konstaterede herefter, at alene 12 (skal formentlig være 11)
af amtsrådets medlemmer kunne deltage i sagens behandling, og at amtsrådet
ikke
var beslutningsdygtigt, idet beslutningsdygtighed kræver, at mindst halvdelen
af medlemmerne kan deltage i sagens behandling.
I denne anledning skal
Indenrigsministeriet udtale følgende:
Indledningsvis bemærkes,
at
ministeriet kan tilslutte sig den
fortolkning af reglerne om diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste,
som er lagt til grund for revisionens arbejde ved gennemgangen af
udbetalingerne til amtsrådsmedlemmerne, jf. det i bind 2 indledningsvis
anførte, samt
at
ministeriet ud fra
de foreliggende oplysninger må lægge til grund, at der i den undersøgte
periode
i et meget betydeligt omfang er udbetalt diæter og erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste til amtsrådsmedlemmer, uden at der har været hjemmel
hertil.
På denne baggrund finder
ministeriet, at Fyns Amtsråd bør rette henvendelse til de nuværende og
tidligere amtsrådsmedlemmer for at få oplysning om, hvorvidt de pågældende
kan
anerkende at være forpligtet til at tilbagebetale de beløb, der er udbetalt i
strid med gældende regler. Det bemærkes, at der efter Indenrigsministeriets
opfattelse ikke vil være noget til hinder for, at amtsrådet under hensyn til
de
enkeltes betalingsevne og det pågældende tilbagebetalingsbeløbs størrelse
træffer individuelle aftaler om afdragsvis betaling.
Fyns Amtsråd skal således
alene tage stilling til, om der skal ske tilbagesøgning i de tilfælde, hvor
de
pågældende tilkendegiver, at de ikke anser sig for forpligtede til at
tilbagebetale beløb, som de efter amtsrådets opfattelse har modtaget med
urette.
Det bemærkes i den
forbindelse, at et amtsrådsmedlem, der enten har anerkendt forpligtelsen til
tilbagebetaling
eller har betalt, som udgangspunkt ikke kan anses for inhabilt ved en
eventuel
behandling i amtsrådet af tilbagesøgningsspørgsmålet, idet medlemmet i så
fald
ikke (længere) vil have en særlig personlig eller økonomisk interesse i
sagens
udfald, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Derimod vil eventuelle
amtsrådsmedlemmer, der ikke kan anerkende en forpligtelse til at
tilbagebetale
de omhandlede beløb, efter Indenrigsministeriets opfattelse være inhabile i
forhold til denne sag, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Under hensyn til at det
fremstår som en mulighed, der ikke kan lades ude af betragtning, at en
undladelse af at kræve beløb, der er udbetalt med urette, tilbage kan få
erstatningsansvarsmæssige konsekvenser for den tidligere amtsborgmester, jf.
nedenfor om mulige erstatningskrav, er Indenrigsministeriet mest tilbøjeligt
til at mene, at denne også vil være inhabil i forhold til sagen, jf.
forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1. Det samme kan være tilfældet for andre
amtsrådsmedlemmers
vedkommende. Indenrigsministeriet har ikke på indeværende tidspunkt fornødent
grundlag for at udtale sig nærmere herom.
Ministeriet skal samtidig
pege på muligheden af i givet fald at indkalde stedfortrædere for de
medlemmer,
der må anses for inhabile i forhold til sagens behandling i amtsrådet. Det
fremgår af § 14 i den kommunale styrelseslov, at når et medlem erklæres
inhabilt, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste,
kræve
at stedfortræderen indkaldes til at deltage i sagens behandling.
..."
Den 19. august 1994 klagede A
for SF's amtsrådsgruppe over Indenrigsministeriets udtalelse. A oplyste at
SF's
amtsrådsgruppe mente, at det var særdeles tvivlsomt, at medlemmer der
anerkendte tilbagebetalingsforpligtelsen, på denne måde skulle kunne genvinde
deres habilitet. Herved fik de netop adgang til at behandle deres egen sag
fordi amtsrådet skulle tage stilling til hvert enkelt medlems
tilbagebetaling,
herunder beløbets størrelse. Desuden skulle amtsrådet afgøre om der kunne
rettes kritik mod medlemmer af det gamle amtsråd og tidligere amtsborgmester
F. A påpegede at Indenrigsministeriet i sin rådgivning ikke havde taget
udtrykkelig stilling til, om der forelå inhabilitet efter § 3, stk. 1, nr. 5,
i
forvaltningsloven. Denne bestemmelse vedrørte inhabilitet hvis der i øvrigt
foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes
upartiskhed. A var af den opfattelse at ved netop at tilkendegive hvilken
stillingtagen de ville tage i deres egen sag, kunne man ikke forvente at
amtsrådsmedlemmerne ville være upartiske i andres tilsvarende anliggender.
Efter A's opfattelse var der klart omstændigheder som vakte tvivl om
upartiskheden. Ved økonomiudvalgets møde den 25. juli 1994 var det
medlemmerne
fra 3 partier der erklærede et fjerde partis medlemmer for inhabile. At
repræsentanter der udgør det konstituerende flertal i det nuværende amtsråd,
ved at anerkende en forpligtelse om tilbagebetaling kan erklære sig selv
habile
og de øvrige for inhabile, er en omstændighed som i høj grad vækker tvivl om
upartiskheden.
Jeg bad Indenrigsministeriet
om en udtalelse om den del af ministeriets redegørelse af 8. juli 1994 der
vedrørte amtsrådsmedlemmernes habilitet. Indenrigsministeriet udtalte den 5.
september 1994 følgende om dette spørgsmål:
"... amtsrådet (havde)
på et møde den 27. juni 1994 ... besluttet at anse tyve af amtsrådets
medlemmer
for inhabile i forhold til sagens behandling.
Indenrigsministeriet fandt
derfor specielt for så vidt angår spørgsmålet om inhabilitet anledning til at
bemærke, at et amtsrådsmedlem, der enten har anerkendt forpligtelsen til
tilbagebetaling eller har betalt, som udgangspunkt ikke kunne anses for
inhabilt ved en eventuel behandling i amtsrådet af
tilbagesøgningsspørgsmålet,
idet medlemmet i så fald ikke (længere) ville have en særlig personlig eller
økonomisk interesse i sagens udfald, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr.
1.
Der kan på grundlag af det i
klageskrivelsen til Folketingets Ombudsmand anførte være anledning til at
præcisere, at ministeriet herved har forudsat, at tilbagesøgningsspørgsmålet
i
relation til det pågældende amtsrådsmedlem hermed vil være endelig afgjort,
således at amtsrådet ikke vil skulle tage stilling til spørgsmål om
tilbagesøgning fra vedkommende.
Indenrigsministeriet har ikke
fundet, at det forhold, at et amtsrådsmedlem for sit eget vedkommende har
taget
stilling til tilbagesøgningsspørgsmålet, i sig selv vil medføre, at den
pågældende er inhabil i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, ved
amtsrådets stillingtagen til spørgsmål om tilbagesøgning fra andre
amtsrådsmedlemmer.
Indenrigsministeriet fandt
ikke i øvrigt i udtalelsen af 8. juli 1994 anledning til at udtale sig om
spørgsmål vedrørende amtsrådsmedlemmers habilitet. Det skal i den forbindelse
understreges, at det påhviler Fyns Amtsråd at tage stilling til spørgsmål
herom, jf. den kommunale styrelseslovs § 14, stk. 1.
Noget andet er, at
Indenrigsministeriet vil afgive en supplerende vejledende udtalelse om
konkrete
tvivlsspørgsmål vedrørende amtsrådsmedlemmers habilitet, hvis amtsrådet til
brug for sin stillingtagen finder anledning til at anmode
Indenrigsministeriet
herom.
..."
I et brev af 28. september
1994 til A udtalte jeg følgende:
"Jeg har ved min
stillingtagen til sagen kun behandlet følgende spørgsmål:
Medfører de enkelte
amtsrådsmedlemmers tilbagebetaling af eller anerkendelse af at være
forpligtet
til at tilbagebetale beløb der er udbetalt i strid med gældende regler, at de
er habile ved amtsrådets behandling af spørgsmålet om, hvorvidt der skal ske
tilbagesøgning i de tilfælde, hvor andre amtsrådsmedlemmer har tilkendegivet,
at de ikke anser sig for forpligtet til at tilbagebetale beløb, som de efter
amtsrådets opfattelse har modtaget med urette?
De regler efter hvilke
amtsrådsmedlemmers habilitet skal bedømmes, findes i forvaltningslovens
kapitel 2. Dette kapitel indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
"
§ 3.
Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er
inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis
1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk
interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været
repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
4) ..., eller
5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at
vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
Stk. 2.
Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af
interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes
funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare
for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.
Stk. 3.
Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe
afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af
den
pågældende sag.
§ 4. Bestemmelserne i § 3 gælder ikke, hvis det ville være umuligt
eller forbundet med væsentlige vanskeligheder eller betænkelighed at lade en
anden træde i den pågældendes sted under sagens behandling.
Stk. 2.
For medlemmer af en kollegial forvaltningsmyndighed gælder
bestemmelserne i § 3, selv om en stedfortræder ikke kan indkaldes.
Bestemmelsen
gælder dog ikke, hvis myndigheden ville miste sin beslutningsdygtighed eller
det af hensyn til myndighedens sammensætning ville give anledning til
væsentlig betænkelighed, dersom medlemmet ikke kunne deltage i sagens
behandling, og behandlingen ikke kan udsættes uden væsentlig skade for
offentlige eller private interesser.
Stk. 3.
Ved kollegiale forvaltningsmyndigheders valg af medlemmer
til hverv kan et medlem uanset bestemmelserne i § 3 deltage, selv om
medlemmet
er bragt i forslag. Bestemmelserne i § 3 gælder ikke for kommunalbestyrelsers
beslutninger om vederlag m.v. til medlemmer."
Reglerne om inhabilitet er
(navnlig) fastsat for at forebygge at der i konkrete sager træffes usaglige
afgørelser. Ud fra et ønske om at undgå mistanke om at en myndighedsperson
lader sig påvirke af personlige eller andre uvedkommende interesser i sagen,
er
det i bestemmelserne om inhabilitet fastsat at man ikke må medvirke ved
behandlingen af sager, som man har en vis personlig interesse i.
Sagen om tilbagesøgning af
uberettiget udbetalte diæter mv. til en række tidligere og nuværende
amtsrådsmedlemmer i Fyns Amtsråd indebærer en afgørelse der direkte påvirker
de amtsrådsmedlemmer, som advokat (B's) rapport omfatter.
Udgangspunktet må derfor i
overensstemmelse med hvad amtsrådet har vedtaget på sit møde den 27. juni
1994,
være at de amtsrådsmedlemmer der er omfattet af advokat (B's) rapport, har en
personlig, økonomisk interesse i sagen, som medfører, at de er inhabile ved
sagens behandling i amtsrådet.
Dette synspunkt er i
overensstemmelse med Indenrigsministeriets opfattelse.
Indenrigsministeriet har
opfordret Fyns Amtsråd til at rette henvendelse til de nuværende og tidligere
amtsrådsmedlemmer for at få oplyst om de pågældende kan anerkende at være
forpligtet til at tilbagebetale de beløb, der er udbetalt i strid med
gældende
regler. Indenrigsministeriet er af den opfattelse at de amtsrådsmedlemmer der
enten har anerkendt forpligtelsen til tilbagebetaling eller har betalt, som
udgangspunkt ikke er inhabile ved en eventuel behandling i amtsrådet af
tilbagesøgningsspørgsmålet. Medlemmet vil i så fald ikke (længere) have en
særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald.
Denne retsopfattelse har den
konsekvens at et som udgangspunkt inhabilt amtsrådsmedlem genvinder sin
habilitet ved for sit eget vedkommende at betale eller at anerkende sin
forpligtelse til at tilbagebetale beløbet, som vedkommende efter amtsrådets
opfattelse har modtaget med urette.
Herved vil amtsrådsmedlemmer
der for deres eget vedkommende har anerkendt tilbagebetalingsforpligtelsen,
skulle træffe afgørelse om hvorvidt der skal ske tilbagesøgning af diæter
mv.,
som de amtsrådsmedlemmer der ikke anerkender tilbagebetalingsforpligtelsen,
har modtaget.
Som allerede nævnt ovenfor er
reglerne om inhabilitet navnlig fastsat for at undgå risiko for at
uvedkommende, personlige interesser i en sag påvirker afgørelsen. Endvidere
har ombudsmanden i sin praksis lagt vægt på at forvaltningens virksomhed
tilrettelægges på en sådan måde, at der ikke af habilitetsmæssige årsager
skabes mistillid til den offentlige forvaltning.
Jeg kan som anført tilslutte
mig Indenrigsministeriets og amtsrådets opfattelse hvorefter de
amtsrådsmedlemmer der er omfattet af advokat (B's) rapport, som udgangspunkt
er
inhabile.
Derimod mener jeg at det er
tvivlsomt, om det forhold at et amtsrådsmedlem vedstår sin
tilbagebetalingspligt, medfører, at den pågældende herefter kan deltage i
behandlingen af tilbagebetalingspligten for de andre amtsrådsmedlemmer. At et
amtsrådsmedlem vedstår sin pligt til at tilbagebetale de beløb som
vedkommende
uberettiget har modtaget, medfører efter min opfattelse ikke at vedkommendes
egen særlige personlige interesse i sagens udfald derved er ophørt eller
reduceret
til det ubetydelige. Det enkelte amtsrådsmedlem er part i den
tilbagesøgningssag der vedrører vedkommendes egne forhold. Denne sag indgår
som en del af det sagskompleks der vedrører tilbagebetalingspligten for alle
amtsrådsmedlemmerne omfattet af advokatrapporten. Der er derfor en sådan
sammenhæng mellem denne sag og de sager der vedrører de andre
amtsrådsmedlemmers
forhold, at jeg er mest tilbøjelig til at anse det enkelte amtsrådsmedlem der
har anerkendt sin tilbagebetalingspligt, for inhabilt også ved afgørelsen af
sagerne om de andre amtsrådsmedlemmers tilbagebetalingspligt, jf.
forvaltningslovens
§ 3, stk. 1, nr. 1 og 5.
Som Indenrigsministeriet har
påpeget i udtalelsen af 8. juli 1994, er der mulighed for at indkalde
stedfortrædere for de medlemmer der må anses for inhabile ved sagens
behandling
i amtsrådet, jf. § 14 i lov om kommunernes styrelse. Jeg lægger derfor til
grund at amtsrådet ikke mister sin beslutningsdygtighed efter
forvaltningslovens
§ 4, stk. 2, selv om så stor en del af amtsrådsmedlemmerne er inhabile.
Indenrigsministeriet har i
sin udtalelse til mig af 5. september 1994 oplyst at ministeriet har
forudsat,
at tilbagesøgningsspørgsmålet i relation til det amtsrådsmedlem der har
anerkendt forpligtelsen til tilbagebetaling eller har betalt, hermed vil
være endeligt afgjort, således at amtsrådet ikke vil skulle tage stilling til
spørgsmål om (eksempelvis størrelsen af) tilbagesøgning fra vedkommende.
På baggrund af at det er min
opfattelse, at de amtsrådsmedlemmer der er omfattet af advokat (B's) rapport,
er inhabile - uanset om de har anerkendt forpligtelsen til tilbagebetaling
eller ej - har jeg ikke taget stilling til dette spørgsmål ved min behandling
af sagen.
Jeg har underrettet
Indenrigsministeriet om min opfattelse og bedt ministeriet om at genoptage
sagens behandling i lyset af denne udtalelse. Endvidere har jeg sendt kopi af
min udtalelse til Fyns Amtsråd til orientering.
..."
Lignende dokumenter
- Amtsborgmesterens forpligtelser i forbindelse med afgivelse af en redegørelse af et amtsrådsmøde Retsinformation · 25. september 1997
- Nr 157, marts 1998 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. december 1997
- Nr 157, marts 1998 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER - VVM-tillæg - opførelse af kraftvarmeenhed - procedure - pl § 27, stk. 3 - indholdsmangler - inhabilitet Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. december 1997
- Overlæges deltagelse i behandlingen af en sag om amtskommunens sygehusplanlægning, herunder specielt om et bestemt sygehusbyggeri. Retsinformation · 25. september 1997
- Borgmesters habilitet Retsinformation · 6. marts 2019
- Inhabilitet for borgmestre, der er medlem af et amtsråd og andre amtsrådsmedlemmer der tillige er medlemmer af en kommunalbestyrelse Retsinformation · 25. september 1997