Spring til indhold

Retsinformation

Uberettiget bortfald af rentetilskud til miljøinvestering

FOU nr 1995.89UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Uberettiget bortfald af rentetilskud til miljøinvestering

Sagen angik støtte til en

miljøinvestering (etablering af en gastæt stålsilo) ydet til en gårdejer (A)

i

form af rentetilskud på et lån. Et rådgivningscenter (B) klagede den 9.

december 1994 for A over at Finansministeriet havde tiltrådt en afgørelse fra

Hypotekbanken om tilbagebetaling af rentetilskud efter at lånet var indfriet.

Til brug for min behandling af sagen indhentede jeg udtalelser af 30. januar

1995 og 2. februar 1995 fra henholdsvis Hypotekbanken og Finansministeriet.

Jeg havde endvidere sagens akter til gennemsyn.

Det fremgik af akterne at

Miljøkreditrådet den 10. februar 1978 gav A endeligt tilsagn om støtte i

henhold til lov nr. 682 af 23. december 1975 om støtte til

miljøinvesteringer.

Miljøkreditrådet anførte bl.a. følgende:

"...

I fortsættelse af

miljøkreditrådets skrivelse af 23. august 1977 om støtte til 113.734 kr. af

en

investering på 269.770 til etablering af en

722 m3

gastæt stålsilo skal man hermed

give endeligt tilsagn om støtte til den omhandlede investering.

Støtten ydes i form af et

rentenedslag, der for tiden udgør 6 % p.a. på basis af et kontantlån optaget

i

(kreditforeningen), stort 125.500 kr., 3. serie. Lånet tilbagebetales med

halvårlige afdrag, og lånets løbetid er 30 år i henhold til lånetilbud af 24.

november 1977 fra (kreditforeningen). Støtten ydes i forhold til

støttegrundlaget, og rentenedslaget vil blive beregnet på baggrund af den ved

Læs alt

lånets stiftelse forudsatte restgæld i hver enkelt termin. Rentenedslag kan

højst ydes i 15 år.

..."

Miljøkreditrådet bad samtidig

A om at afgive følgende erklæring der blev underskrevet den 24. februar 1978:

"...

Erklæring overfor KONGERIGET

DANMARKS HYPOTEKBANK OG FINANSFORVALTNING

Underskrevne låntager i

(kreditforeningen), for lån stort 125.500 kr.

forpligter sig til uden

forsinkelse at give långiver og Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning meddelelse, såfremt der sker væsentlige ændringer i

virksomhedens forhold, der kan medføre, at forudsætningerne for udbetaling af

rentenedslag er bortfaldet, herunder at virksomheden ophører eller afhændes.

Der kan uden Hypotekbankens samtykke ydes henstand med erlæggelse af de i

lånevilkårene

fastsatte ydelser.

..."

Den 1. maj 1978 skrev

Miljøkreditrådet bl.a. således til A:

"...

Ved skrivelse herfra af 10.

februar 1978 har De fået tilsagn om støtte til en miljøinvestering i form af

rentenedslag på basis af et støttegrundlag på 113.734 kr.

Folketinget har den 20. april

1978 vedtaget en ændring af miljøinvesteringsloven. Herefter erstattes

støtteformen rentenedslag af et direkte tilskud på 25 %.

Lovændringen træder i kraft

den 1. juni 1978, således at ansøgninger, hvortil der først gives

støttetilsagn

efter denne dato, som hovedregel behandles efter de nye regler, medens

ansøgninger, der før den 1. juni 1978 har modtaget et endeligt tilsagn, som

hovedregel fortsat behandles efter de hidtil gældende regler.

I følge lovens

overgangsbestemmelser vil dog også virksomheder, der allerede har fået

tilsagn

om støtte i form af rentenedslag - såfremt rentenedslaget ikke er påbegyndt

udbetalt - efter ansøgning kunne få ændret dette tilsagn til et tilsagn om 25

%

direkte tilskud af det af miljøkreditrådet fastsatte støttegrundlag.

..."

A gjorde ikke brug af

muligheden for at ændre tilsagnet om rentenedslag til tilsagn om 25% direkte

tilskud.

Udbetalingerne af

rentetilskuddene blev foretaget til kreditforeningen hver den 11. juni og den

11. december, første gang den 11. december 1978. Udbetalingen skete ved

fremsendelse af check til kreditforeningen ledsaget af en kort følgeskrivelse

der bl.a. havde følgende ordlyd:

"...

Beløbet udbetales under forudsætning af, at ovennævnte debitor fortsat

er ejer af den pågældende ejendom.

Såfremt dette ikke er

tilfældet, udbeder man sig snarest underretning om ejerskiftet.

..."

Fra 1990 blev ordlyden ændret

til følgende (min fremhævelse af den ny tekst):

"...

Beløbet udbetales under forudsætning af, at ovennævnte debitor fortsat

er ejer af den pågældende ejendom, og at det lån, hvortil der er bevilget

rentetilskud, fortsat løber uændret.

Såfremt dette ikke er

tilfældet, udbeder man sig snarest underretning om ejerskiftet.

..."

Den 17. juni 1993 returnerede kreditforeningen udbetalingen pr. 11.

juni 1993 under henvisning til at det pågældende lån var indfriet.

Herefter skrev Hypotekbanken den 19. juli 1993 bl.a. følgende til A:

"...

Hypotekbanken har fra

(kreditforeningen) fået oplyst at ovennævnte lån er indfriet 12. februar

1987.

Rentetilskud for perioden 5

år tilbage - 11.6.1988 - udgør følgende:

11.12.1988

kr. 3.280,08

11.06.1989

kr. 3.266,44

11.12.1989

kr. 3.251,57

11.06.1990

kr. 3.235,35

11.12.1990

kr. 3.217,67

11.06.1991

kr. 3.198,40

11.12.1991

kr. 3.177,39

11.06.1992

kr. 3.154,48

11.12.1992

kr. 3.129,51

I alt kr.28.910,89

hvilket beløb

bedes indbetalt 14 dage fra dato.

..."

Herefter bad Rådgivnings-Center B for A Hypotekbanken om at sætte sagen

i bero mens der søgtes en afklaring med kreditforeningen.

I perioden mellem den 23. august og den 17. september 1993 brevvekslede

Rådgivnings-Center B og kreditforeningen bl.a. som følger:

Brev af 23. august 1993 fra Rådgivnings-Center B:

"...

(A) har den 19. juli 1993 fra

Hypotekbanken modtaget et brev om tilbagebetaling af rentetilskud i perioden

11.12.88 - 11.12.92 ialt kr. 28.910,89.

Vi mener det er helt

urimeligt at komme med en sådan regning efter så mange år, det kommer for os

som en stor overraskelse, da vi undersøgte konsekvensen ved omlægning af et

sådan lån, og fik mundtligt at vide at rentetilskuddet ville fortsætte

uændret.

I skrivelsen fra

Hypotekbanken til (kreditforeningen) halvårligt gør man opmærksom på at

rentetilskuddet er udbetalt under forudsætning af at debitor fortsat er ejer

af

den pågældende ejendom og det lån, hvortil der er ydet tilskud fortsat løbet

uændret. På baggrund af dette må (kreditforeningen), have haft den samme

opfattelse som vi har fået.

Ud fra dette finder vi ikke

opkrævningen rimelig og beder (kreditforeningen) betale hele beløbet kr.

28.910,89

til Hypotekbanken.

..."

Brev af 25. august 1993 fra kreditforeningen

:

"...

Vi har været af den mening,

at rentetilskuddet kunne modtages, sålænge ejendommen ikke skiftede ejer, og

har derfor løbende anvendt det modtagne rentetilskud til modregning i de

ydelsesbeløb, som (A) skulle betale til os.

Vi må derfor som udgangspunkt

sige, at Deres klient ikke har lidt et økonomisk tab, men snarere har haft en

likviditetsmæssig fordel.

Såfremt (A) måtte have

likviditetsmæssige problemer med at indbetale den af Hypotekbanken krævede

tilbagebetaling, er (kreditforeningen) imidlertid indstillet på at indbetale

beløbet til Hypotekbanken mod at (A) underskriver et gældsbrev til

(kreditforeningen) på beløbet med afvikling over 5 år til rente 10% p.a.

Må vi høre, om der er

interesse for en sådan løsning.

..."

Brev af 10. september 1993

fra Rådgivnings-Center B:

"...

Som det fremgår af Deres brev

af 25/8 1993, har De været af samme opfattelse som os vedrørende tilskuddet.

Da den eneste grund til at

Hypotekbanken får besked om dette er at (kreditforeningen) i stedet for at

gøre

som hidtil ved 30/6 93 terminen returnerede pengene til Hypotekbanken.

Derfor mener vi alene det er

(kreditforeningens) fejl og anmoder om at beløbet bliver indbetalt til

Hypotekbanken

uden konsekvenser for debitor.

Samtidig kan vi gøre

opmærksom på at, hvis man havde fulgt sædvanlig procedure ville man have fået

tilskud i nogle år endnu.

..."

Brev af 17. september 1993

fra kreditforeningen:

"...

Som aftalt pr. telefon

forleden fremsendes vedlagt kopi af nogle af de breve (kreditforeningen) har

modtaget fra Hypotekbanken i forbindelse med det bevilgede rentenedslag.

Som det fremgår af

materialet, har Hypotekbanken i 1990 ændret betingelserne for udbetaling af

tilskuddet, idet det nu samtidig kræves, at det lån, hvortil tilskuddet er

bevilget, fortsat er eksisterende.

..."

Herefter skrev

Rådgivnings-Center B den 24. september 1993 følgende til Hypotekbanken:

"...

Idet vi henviser til

skrivelse til (A) af 19. juli 1993, har vi undersøgt sagen, og har ud fra

Hypotekbankens skrivelse til (kreditforeningen), fundet ud af at

Hypotekbanken

har ændret ordlyd i 1990.

Før 1990 skrev man, at

debitor fortsat skulle være ejer af den pågældende ejendom, samme besked som

vi

har fået tidligere.

Efter 1990 skriver man så

pludselig, at det lån, hvortil der er bevilget rentetilskud, skal løbe

uændret.

Vi mener ikke, man kan ændre

forudsætninger undervejs, og beder Hypotekbanken fastholde de gamle regler i

hele lånets løbetid.

..."

I brev af 30. november 1993

svarede Hypotekbanken bl.a. følgende:

"...

Under henvisning til Deres

brev af 24. september 1993 vedrørende rentetilskud til lån oprindelig kr.

125.000,- i (kreditforeningen) skal man meddele, at Hypotekbanken fastholder

kravet om tilbagebetaling af kr. 28.910,89.

Hypotekbankens begrundelse

er, at det allerede ved tilskuddets bevilling fremgik at tilskuddet knyttede

sig til et bestemt lån, jfr. vedlagte erklæring der er underskrevet af (A) d.

24. februar 1978. Det har altid været en forudsætning, at det lån der var

ydet

tilskud til fortsat skulle eksistere. På grund af at Hypotekbanken har

konstateret usikkerhed omkring dette spørgsmål er Hypotekbankens

udbetalingsskrivelser igennem årene blevet ændret så misforståelser kunne

undgås. Der er altså ikke tale om, at Hypotekbanken har ændret praksis.

Hypotekbankens afgørelse kan

påklages til Finansministeriet, Budgetdepartementet, Christiansborg

Slotsplads

1, 1218

København K.

..."

Den 7. december 1993 klagede

Rådgivnings-Center B til Finansministeriet der indhentede en udtalelse af 7.

marts 1994 fra Hypotekbanken. Hypotekbanken anførte bl.a. følgende:

"...

Det fremgår af bekendtgørelse

om støtte til miljøinvesteringer af 16. marts 1976 § 16, at rentenedslaget

højst kan ydes i

lånets

løbetid, dog

ikke ud over 15 år. Efter Hypotekbankens opfattelse, må denne bestemmelse

fortolkes derhen, at man har forudsat, at rentenedslag bortfalder ved ophør

af

det til miljøinvesteringer optagne lån. Låntager burde således være bekendt

med, at udbetaling af rentenedslag blandt andet er betinget af, at det lån,

hvortil rentenedslag er ydet fortsat skal eksistere, uanset at dette ikke

fremgår udtrykkeligt af tilsagnsskrivelsen eller den af låntager underskrevne

erklæring.

Den i medfør af lov nr. 682

af 23. december 1975 om støtte til miljøinvesteringer indgåede rammeaftale

fastlægger i § 4, at nærmere retningslinier aftales mellem Hypotekbanken og

långivernes organisationer, herunder Realkreditrådet. Af de aftalte

retningslinier fremgår, at långiver omgående skal give Hypotekbanken

meddelelse, såfremt det nedslagsberettigede lån indfries eller nedbringes

ekstraordinært. Det bemærkes, at det af referat fra møde afholdt den 9.

februar

1976 mellem Miljøministeriet, Hypotekbanken og organisationerne for

långiverne, herunder Realkreditrådet, fremgår, at denne bestemmelse er

fastlagt

i aftalen, blandt andet som følge af et spørgsmål fra Realkreditrådet om,

hvad

der ville ske, hvis der blev foretaget ekstraordinære afdrag på et lån,

hvortil

der blev ydet rentenedslag.

(Kreditforeningen) burde

således have givet Hypotekbanken underretning i umiddelbar forbindelse med

indfrielse af det lån, hvortil der er ydet rentenedslag, ligesom

(kreditforeningen) burde vide, at det var en betingelse for udbetaling af

rentenedslag, at dette lån fortsat eksisterede.

Med hensyn til kravets

størrelse bemærkes, at Hypotekbanken betragter sit krav om tilbagebetaling af

rentenedslag for terminen 11. december 1988 for forældet, da Hypotekbanken

ikke

har opnået låntagers anerkendelse af beløbet eller iværksat retsforfølgning

for beløbet. Hypotekbankens krav på tilbagebetaling af rentenedslag nedsættes

som følge heraf med kr. 3.280.08 til kr. 25.630.81.

Hypotekbanken fastholder på

baggrund af ovenstående at have krav på tilbagebetaling af udbetalte

rentenedslagsbeløb, dog herefter kun for kr. 25.630,81.

..."

Den 15. november 1994 traf

Finansministeriet følgende afgørelse:

"...

Finansministeriet har

modtaget Deres brev af 7. december 1993, hvor De på vegne af (A) gør

gældende,

at den overfor Hypotekbanken underskrevne erklæring af 24. februar 1978 intet

siger om, at udbetaling af rentenedslag ikke kunne ske, hvis det pågældende

lån var indfriet. Ministeriet har også modtaget Deres brev af 24. september

1993 til Hypotekbanken, hvor det gøres gældende, at Hypotekbanken

efterfølgende

har ændret forudsætning for udbetaling af rentenedslag.

Ministeriet har endvidere

modtaget vedlagte udtalelse fra Hypotekbanken af 7. marts 1994. Det fremgår

heraf, at Hypotekbanken fastholder sit krav på tilbagebetaling af udbetalte

rentenedslagsbeløb, for så vidt angår et beløb på 25.630,81 kr.

Finansministeriet skal

herefter træffe den endelige administrative afgørelse i sagen.

Efter en gennemgang af sagen

kan ministeriet tiltræde den af Hypotekbanken trufne afgørelse.

Ministeriet har ved

afgørelsen lagt vægt på, at det i den af (A) overfor Hypotekbanken

underskrevne

erklæring af 24. februar 1978 fremgår, at støtten i form af et rentenedslag

knytter sig til et bestemt lån optaget i (kreditforeningen). Det har derfor

været en forudsætning, at det lån der blev ydet tilskud til, fortsat skulle

eksistere.

Det fremgår endvidere af § 16

i bekendtgørelse om støtte til miljøinvesteringer af 16. marts 1976, at

rentenedslag højst kan ydes i lånets løbetid, hvorfor det må forudsættes, at

støtte bortfalder ved ophør af det pågældende lån.

Ligeledes har ministeriet ved

afgørelsen lagt vægt på, at det af Hypotekbankens udtalelse fremgår, at

Hypotekbanken ikke har ændret forudsætning for udbetaling af støtten, idet

den

efterfølgende ændrede ordlyd i Hypotekbankens skrivelser alene er sket med

henblik på at præcisere allerede gældende regler.

For så vidt angår det

opgjorte krav på udbetalt rentenedslag efter lånets indfrielse, betragter

Hypotekbanken imidlertid kravet om tilbagebetaling for december termin 1988

som

forældet i henhold til 5-års fristen i 1908-loven, da der hverken er sket

anerkendelse af kravet fra låntagers side eller er indledt retsforfølgning

inden 5-års fristens udløb.

Hypotekbanken opgør herefter

sit krav på tilbagebetaling af rentenedslag for terminerne fra juni 1989 til

december 1992 til 25.630,81 kr., hvilket kan tiltrædes.

Finansministeriet kan iøvrigt

henholde sig til Hypotekbankens brev af 7. marts 1994.

Den i medfør af lov nr. 682

af 23. december 1975 om støtte til miljøinvesteringer indgåede rammeaftale

fastsætter i § 4, at nærmere retningslinier aftales mellem Hypotekbanken og

långivernes organisationer, herunder Realkreditrådet. Af de aftalte

retningslinier fremgår det, at långiver omgående skal give Hypotekbanken

meddelelse, hvis nedslagsberettigede lån indfries. Ministeriet kan derfor

tilslutte sig Hypotekbankens bemærkning om, at (kreditforeningen) burde have

underrettet Hypotekbanken i umiddelbar forbindelse med indfrielse af lånet.

..."

Den 9. december 1994 klagede

Rådgivnings-Center B til mig og anførte særligt at A havde modtaget ydelserne

i

god tro og derfor ikke skulle betale beløbet tilbage.

I udtalelsen af 30. januar

1995 havde Hypotekbanken i alt væsentligt anførte det samme som i udtalelsen

af

7. marts 1994, suppleret med bl.a. følgende:

"...

Rentenedslag kr. 113.734 blev

ydet i henhold til lov nr. 682 af 23. december 1975 om støtte til

miljøinvesteringer. Det fremgår af lovens § 3, at den konkrete støtte ydes

som

rentenedslag i form af tilskud til nedbringelse af renter på

lån,

som virksomheden optager til

dækning af de forureningsbegrænsende investeringsudgifter. Ifølge § 16, stk.

1

i bekendtgørelse nr. 99 af 16. marts 1976 om støtte til miljøinvesteringer

kan

rentenedslaget højst ydes i

lånets

løbetid, dog ikke ud over 15 år. Af lånetilsagn af 10. februar 1978 fremgår,

at

støtten blev ydet i forhold til støttegrundlaget, som var lån kr. 125.500 til

(kreditforeningen), ligesom erklæring af 24. februar 1978 indeholder

oplysning

om lånets hovedstol.

Udfra disse formuleringer

finder Hypotekbanken ikke, at det over for debitor kunne have fremgået mere

udtrykkeligt og præcist, at fortsat udbetaling af rentenedslag forudsatte, at

det støtteberettigende lån eksisterede. Man er derfor fortsat af den

opfattelse, at debitor måtte være bekendt med, at retsgrundlaget for ydelsen

af

rentenedslaget måtte forblive uændret, hvorfor fortsat udbetaling af

rentenedslag

bl.a. forudsatte, at det støtteberettigende lån også eksisterede. Debitor

burde efter Hypotekbankens opfattelse således ikke alene have henholdt sig

til

(kreditforeningens) behandling af sagen, idet han også selv måtte vide, at

det

tilskudsberettigende lån var indfriet, og at modtagelsen af rentestøtten var

uberettiget efter lånets indfrielse.

...

På grundlag af ovennævnte

fastholder Hypotekbanken kravet om tilbagebetaling af for meget udbetalt

rentenedslag. Imidlertid må bemærkes, at Hypotekbanken nu betragter sit krav

om tilbagebetaling af rentenedslag for terminerne i 1989 for forældede, idet

man hverken har opnået debitors anerkendelse af beløbene eller har iværksat

retsforfølgning herfor. Hypotekbankens krav på tilbagebetaling nedsættes

herefter til kr. 19.112,80. For at undgå yderligere forældelse af kravet vil

stævning blive udtaget hurtigst muligt, således at yderligere forældelse af

det

samlede krav undgås inden ombudsmandens afgørelse foreligger.

..."

Finansministeriet henholdt

sig den 2. februar 1995 til Hypotekbankens udtalelse.

Der var ikke udtaget stævning

i sagen. Hypotekbanken havde imidlertid foranlediget at et beløb på 19.112,80

kr. var indsat på spærret konto med følgende anmærkning:

"...

Nærværende konto spærres

hermed i anledning af, at Kongeriget Danmarks Hypotekbank har afkrævet (A) et

beløb på kr. 19.112,80 udgørende rentenedslag i terminerne 11/6 1990 til

11/12

1992 begge inclusive. Dette beløb mener Kongeriget Danmarks Hypotekbank er

udbetalt med urette. I det spærrede beløb er desuden includeret 1/2

incassoomkostninger med kr. 980,00.

Beløbet kan frigives med

behørig kvittering når det ved dom, forlig eller anden bindende måde er

endeligt afgjort, om Kongeriget Danmarks Hypotekbank har krav på beløbet

eller

ej.

Samtidig erklærer (A) sig

indforstået med ikke at gøre forældelsesindsigelsen i henhold til

forældelsesloven gældende i relation til ovennævnte terminer.

..."

Jeg udtalte i min afsluttende

skrivelse til Rådgivnings-Center B følgende:

"Efter min opfattelse

drejer sagen sig om hvorvidt Hypotekbanken på det oplysningsgrundlag banken

havde, var berettiget til at lade rentestøtten bortfalde som følge af lånets

indfrielse i 1987. Jeg har koncentreret min undersøgelse om dette spørgsmål.

1.

Støtten til (A) blev ydet i

medfør af lov nr. 682 af 23. december 1975 om støtte til miljøinvesteringer.

§ 1, stk. 1, om lovens område

er sålydende:

"...

§ 1, stk. 1.

Støtte kan ydes til investeringer, som erhvervsvirksomheder,

der ikke ejes af det offentlige, foretager i forureningsbegrænsende projekter

vedrørende anlæg eller indretninger, som var i drift den 1. oktober 1974. Der

kan kun ydes støtte til den del af investeringen, der indebærer

forureningsbegrænsning.

..."

Lovens § 3 er sålydende:

"...

§ 3.

Støtten ydes som rentenedslag i form af tilskud til nedbringelse

af renteudgifter i forbindelse med lån, som virksomheden optager til dækning

af

investeringsudgifter som bestemt i § 2, 2. pkt. Der kan ikke ydes

rentenedslag

for den del af investeringen, til hvilken der er ydet tilskud efter § 5.

Stk. 2.

Rentenedslaget kan ydes i indtil 15 år. Lånet skal være

ydet af et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller

Finansieringsinstituttet

for Industri og Håndværk A/S inden for rammerne af den i stk. 3 nævnte

aftale.

Stk. 3.

Miljøministeren indgår med Den Danske Bankforening,

Danmarks Sparekasseforening, Finansieringsinstituttet for Industri og

Håndværk

A/S samt med Realkreditrådet en rammeaftale om formen for samarbejdet med de

långivende institutter om administrationen af loven.

Stk. 4.

Miljøministeren fastsætter de nærmere bestemmelser om

ydelsen af rentenedslaget, herunder om rentenedslagets størrelse og varighed.

..."

I medfør af § 3, stk. 4, har

Miljøministeriet fastsat nærmere regler om rentenedslaget i bek. nr. 99 af

16.

marts 1976 om støtte til miljøinvesteringer.

I medfør af bekendtgørelsens

§ 16 kan rentenedslaget højst ydes i lånets løbetid, dog ikke ud over 15 år.

Der er ikke i loven eller i

bekendtgørelsen taget stilling til hvilken betydning hel eller delvis

indfrielse af det optagne lån har for (den fortsatte) støtte.

I medfør af § 4 i den

rammeaftale der er indgået i medfør af lovens § 3, stk. 3, aftales de nærmere

retningslinier for rentenedslagsordningens administration mellem

Hypotekbanken

og långivernes organisationer. På det møde den 9. februar 1976 hvor

rammeaftalen mellem disse parter blev vedtaget, blev bl.a. anført følgende

(notat fra mødet):

"...

Realkreditrådet

rejste spørgsmålet om, hvad der vil ske, såfremt en

virksomhed, der modtager rentenedslag, kommer på tvangsauktion. Det var

realkreditrådets opfattelse, at rentenedslagene skulle kunne opretholdes,

selv

om de lån, hvortil der ydedes rentenedslag, faldt bort ved tvangsauktion. Man

foreslog, at der blev optaget en bestemmelse herom i rammeaftalen og

bekendtgørelsen.

Miljøstyrelsen

svarede hertil, at rentenedslaget som hovedregel

måtte følge de konkrete lån. Såfremt lånet falder væk ved en tvangsauktion,

vil der være tale om ændrede forudsætninger, og dermed en helt ny sag. Man

måtte da i hvert enkelt tilfælde tage stilling til, hvorvidt nyt tilsagn kan

gives.

Realkreditrådet

spurgte, hvad der ville ske, hvis der blev

foretaget ekstraordinære afdrag på et lån hvortil der blev ydet rentenedslag.

Hypotekbanken

anførte hertil, at der da ville indgå en meddelelse

til Hypotekbanken herom. Såfremt det ekstraordinære afdrag medførte, at lånet

ville blive afdraget hurtigere end ellers, måtte der foretages en ny

beregning

af rentenedslagets størrelse for den resterende periode.

Det aftaltes at fastlægge

dette i § 4-aftalen.

..."

Den omtalte § 4-aftale

indeholder bl.a. følgende bestemmelse:

"...

Hvis det nedslagsberettigede

lån indfries eller nedbringes ekstraordinært, skal långiver omgående give

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning meddelelse herom.

..."

Rammeaftalen indeholder

følgende bestemmelse om ophør af rentenedslag:

"...

§ 5.

Er der i forbindelse med ansøgning om rentenedslag givet

urigtige oplysninger, der har været af væsentlig betydning for ydelse af

lånet

eller rentenedslaget, og ønsker långiveren ikke i den anledning at kræve

lånet

indfriet, afgør Hypotekbanken efter forhandling med långiver, om

rentenedslaget

skal bortfalde.

..."

Der er således heller ikke i

aftalerne - der alene regulerer forholdet mellem Hypotekbanken og långiver -

taget stilling til betydningen af en indfrielse af det nedslagsberettigende

lån, endsige fastsat bestemmelse om at retten til støtte helt bortfalder.

Spørgsmålet om bortfald af rentenedslaget er alene omtalt i forbindelse med

den situation hvor der er afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med

ansøgningen om rentenedslaget, jf. rammeaftalens § 5.

2.

Formålet med loven har været

at yde støtte til miljøinvesteringer med forureningsbegrænsende effekt.

Grundlaget

for ydelsen har således været

den miljøinvestering (A) foretog ved etablering af stålsiloen. Beregningen af

ydelsens størrelse er sket på baggrund af det lån der blev optaget, men det

må

efter min mening understreges at den forudsatte lånoptagelse alene har været

administrativt begrundet. Jeg kan derfor ikke dele Hypotekbankens opfattelse

af, at det støtteberettigende lån har været "

retsgrundlaget

(min udhævning) for ydelsen af

rentenedslaget...", jf. det banken har anført i udtalelsen af 30. januar

1995 (citeret ovenfor, s. ...).

Hypotekbankens

tilbagebetalingskrav som oprindelig opgjort i brev af 19. juli 1993 til (A)

forudsætter at Hypotekbanken var berettiget til at lade støtten ophøre fra

indfrielsestidspunktet, hvis man var blevet gjort bekendt hermed. Dette

spørgsmål

må afgøres alene på baggrund af retsforholdet mellem Hypotekbanken og (A) som

låntager. Retsforholdet mellem Hypotekbanken og (kreditforeningen) har

således

ikke i sig selv betydning for spørgsmålet.

Såvel lov nr. 682 af 23.

december 1975 om støtte til miljøinvesteringer som bekendtgørelsen af 16.

marts

1976 forudsætter at der optages et bestemt lån som udgangspunkt for beregning

af støtten. Der er ikke i loven eller i bekendtgørelsen taget stilling til

virkningen af at et støtteberettigende lån indfries. Heller ikke i det

endelige

tilsagn af 10. februar 1978 eller i den erklæring A underskrev den 24.

februar

1978 er der taget stilling hertil. Særligt for så vidt angår erklæringen

bemærkes at låntagers underretningspligt alene vedrører (væsentlige)

ændringer

i virksomhedens forhold der kan medføre at forudsætningerne for udbetaling af

støtten bortfalder. Det er ikke gjort gældende af myndighederne at der har

været tale om sådanne væsentlige ændringer i virksomhedens forhold i denne

sag.

Formålet med lov om støtte

til miljøinvesteringer i form af incitamentet til at foretage den

forureningsbegrænsende investering giver efter min opfattelse ikke dækning

for

den af myndighederne anlagte fortolkning. Tværtimod er lovens begrundelse for

at yde støtte i princippet uafhængig af at det forudsatte lån fortsat

eksisterer. Der kan i den forbindelse henvises til at støtteformen

rentenedslag allerede ved lov nr. 199 af 3. maj 1978 om ændring af lov om

støtte til miljøinvesteringer bortfaldt og blev ændret til direkte tilskud af

investeringsbeløbet. Baggrunden herfor var, at støtteformen rentenedslag ikke

var den bistand og det incitament der ved iværksættelsen af

forureningsbegrænsende foranstaltninger var forudsat, idet støtteformen ikke

føltes tilstrækkeligt attraktiv, jf. Folketingstidende 1977-78, sp.

2871f.

I de drøftelser der var

mellem myndighederne og de långivende organisationer den 9. februar 1976 er

der

heller ikke støtte for den retsopfattelse myndighederne nu har anlagt.

Fuldstændig

indfrielse af lånet er ikke omtalt, men for så vidt angår lånets bortfald som

følge af tvangsauktion og delvis indfrielse af lånet (ved ekstraordinær

afdragsbetaling) er der lagt op til at der konkret må tages stilling til

virkningerne for rentenedslaget, mens (automatisk) bortfald af støtten

tilsyneladende

ikke har været på tale.

Det er min opfattelse at man

ikke på baggrund af ordlyden af bestemmelserne i loven og bekendtgørelsen, i

lovens forarbejder eller ved en vurdering af lovens formål

uden videre

kan nå til det resultat at støtten bortfalder ved

fremrykket indfrielse af det optagne lån. Et sådant resultat forudsætter i

hvert fald at der foretages en undersøgelse af de nærmere omstændigheder ved

indfrielsen og - på den baggrund - en konkret vurdering af om der er en real

begrundelse

for at lade støtten ophøre eller fortsætte på samme eller ændrede vilkår.

I den foreliggende sag må jeg

lægge til grund, at det

alene

var

oplysningen om at det støtteberettigende lån var indfriet der førte til at

Hypotekbanken krævede tilbagebetaling, og at der således ikke blev foretaget

nærmere undersøgelser eller overvejelser i den anledning. Heller ikke

oplysningen om at lånet var blevet omlagt til et nyt lån gav anledning til

nærmere overvejelser eller undersøgelse.

Sammenfattende finder jeg

ikke at myndighederne har haft grundlag for at lade støtten bortfalde alene

som

følge af den skete indfrielse. En afgørelse om bortfald måtte forudsætte en

konkret vurdering på baggrund af en undersøgelse af de faktiske

omstændigheder

i forbindelse med indfrielsen/omlægningen. Dette er ikke sket.

På det grundlag finder jeg

det uberettiget at Hypotekbanken har forlangt tilbagebetaling af ydelserne

efter lånets indfrielse, og at Finansministeriet har tiltrådt denne

afgørelse.

Jeg har derfor bedt

myndighederne om at genoptage sagens behandling og træffe en ny afgørelse

under

hensyn til det jeg har anført. Jeg har bedt om underretning om den afgørelse

der træffes.

..."

I skrivelse af 3. oktober

1995 meddelte Hypotekbanken mig herefter følgende:

"...

Efter Hypotekbankens

anmodning fremsendte centret den 4. august 1995 diverse oplysninger om

konvertering pr. 3. marts 1987 af lån kr. 125.500 til kr. 1.373.000.

Ved breve af 6. og 25.

september 1995 er (kreditforeningen) fremkommet med yderligere oplysninger om

denne konvertering samt konvertering pr. 30. marts 1990 af lån kr. 1.373.000

til 1.340.000.

I henhold til udtalelse af

31. maj 1995 fra Folketingets Ombudsmand har Hypotekbanken revurderet sin

afgørelse af 19. juli 1993, hvorefter man over for (A) gjorde krav på

tilbagebetaling af ikke forældede tidligere udbetalte støttebeløb ialt kr.

28.910,89 som følge af indfrielse af lån kr. 125.500.

I denne anledning skal

Hypotekbanken herved meddele, at man har omberegnet de pågældende

tilskudsbeløb

for perioden 3. marts 1987 til 5. juli 1993 (tilskudsterminerne 11. juni 1987

til 11. december 1993) med udgangspunkt i forrentningen og afviklingen af lån

henholdsvis kr. 1.373.000 og kr. 1.340.000.

..."

Jeg meddelte herefter at jeg

ikke foretog mig videre i den anledning.

Lignende dokumenter