Spring til indhold

Retsinformation

Inspektion af Teglgårdshuset og Udslusningsboligerne i Middelfart

ISP nr 1998.570InspektionssagerFolketinget3. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Inspektion af Teglgårdshuset og Udslusningsboligerne i

Middelfart

Den 26. januar 1999 afgav jeg

følgende rapport til ledelsen for Teglgårdshuset og Udslusningsboligerne samt

til Fyns Amt:

"1. Indledning

Den 1. januar 1997 trådte en

ny lov om Folketingets Ombudsmand i kraft. Ifølge lovens § 7, stk. 1,

omfatter

ombudsmandens kompetence alle dele af den offentlige forvaltning; den

tidligere

eksisterende begrænsning i ombudsmandens kompetence over for

(amts)-kommunerne

er således ophævet.

Efter § 18 i loven kan

ombudsmanden undersøge enhver institution eller virksomhed samt ethvert

tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed. I de almindelige

bemærkninger til lovforslaget om den nye ombudsmandslov er det forudsat at

der

kommer 'en vis forøgelse af inspektionsvirksomheden i forhold til det

kommunale

område, især af psykiatriske hospitaler og andre institutioner for mentalt

handicappede'.

Som et led i denne

inspektionsvirksomhed foretog jeg og tre af embedets medarbejdere den 7. maj

1998 inspektion af Teglgårdshuset og Udslusningsboligerne i Middelfart.

Inspektionen bestod af en

indledende samtale med ledelsen, rundvisning i Teglgårdshuset og

Udslusningsboligerne, samtale med beboerkomitéen for Udslusningsboligerne, og

en afsluttende samtale med ledelsen.

Læs alt

Til stede under inspektionen

var blandt andet institutionernes forstander Inge Storm Pedersen,

afdelingsleder Helle Hertz, afdelingsleder Nete Wood, afdelingsleder Dan

Husum

og vicekontorchef for Socialpsykiatrisk Kontor under Fyns Amts

rehabiliteringsafdeling, Ole Ryttov. Under en del af det indledende møde og

under rundgangen deltog desuden Elin Rasmussen som repræsentant for

medarbejderne. I den afsluttende samtale deltog endvidere Teglgårdshusets

psykiatriske speciallægekonsulent Søren Blinkenberg som var til stede i

Teglgårdshuset i anden anledning.

Nogle af de emner som blev

drøftet under min samtale med Udslusningsboligernes beboerkomité, bragte jeg

op

under den afsluttende samtale med ledelsen og Fyns Amts repræsentant, og jeg

har efterfølgende særskilt skrevet til komitéen herom.

I forbindelse med

inspektionen modtog jeg kopier af indberetninger og amtsafgørelser vedrørende

fem episoder omfattet af bekendtgørelse nr. 568 af 21. december 1979 med

senere

ændringer om magtanvendelse mv. i institutioner for voksne med vidtgående

fysiske eller psykiske handicap. Vedrørende min gennemgang af dette materiale

henviser jeg til punkt 4 nedenfor.

I tilslutning til

inspektionen udarbejdede jeg

et referat af det indledende møde,

et notat om iagttagelser under rundgangen på

institutionerne og

et referat af det afsluttende møde.

Med brev af 24. juni 1998

blev dette materiale forelagt institutionerne og ledelsen blev bedt om at

fremkomme med eventuelle bemærkninger/rettelser. Jeg har i den anledning

modtaget brev af 25. september 1998 fra forstander Inge Storm Pedersen.

Bemærkningerne i brevet er indarbejdet i rapporten.

Den 25. november 1998 sendte

jeg en foreløbig udgave af denne rapport til institutionerne og Fyns Amt. Jeg

modtog herefter den 23. december 1998 gennem Fyns Amt institutionernes

bemærkninger/rettelser af 21. december 1998 til den foreløbige rapport.

Amtets

rehabiliteringsafdeling meddelte derimod at afdelingen ikke for nærværende

havde yderligere kommentarer. Institutionernes rettelser er indarbejdet i den

endelige rapport.

Institutionernes forstander

kommenterede/besvarede desuden allerede i brevet af 21. december 1998 en del

af

de forhold som det fremgik af den foreløbige rapport at jeg ønsker at modtage

nærmere oplysning eller underretning om. Disse bemærkninger er ikke

indarbejdet

i den endelige rapport. Når jeg har modtaget institutionernes besvarelser til

samtlige punkter - og Fyns Amts bemærkninger hertil mv. - vil jeg vende

tilbage

til denne del af brevet af 21. december 1998 i en opfølgende rapport, jf.

også

punkt 6 nedenfor.

2. Teglgårdshuset

2.1. Institutionens målgruppe mv.

Teglgårdshuset er oprettet i

1995 som et socialpsykiatrisk bosted, jf. § 112, stk. 2, i den dagældende

bistandslov. Teglgårdshuset er et permanent bosted for 'svært anbringelige'

alvorligt psykisk syge der samtidig er misbrugere af alkohol og/eller

euforiserende stoffer.

Institutionen er normeret til

og havde på tidspunktet for inspektionen 16 beboere, alle mænd. Beboerne var

i

alderen 28-50 år. Ledelsen oplyste at alle beboere er tungt belastede med en

lang forhistorie, typisk med ophold på mange andre institutioner og i mange

tilfælde ophold på lukkede, psykiatriske afdelinger.

På tidspunktet for

inspektionen var seks beboere udskiftet siden institutionens oprettelse: To

flyttede på grund af prisen på ophold (hvoraf den ene netop stod foran at

flytte ind igen), to flyttede ud i egen lejlighed, en afgik ved døden og for

en

beboer måtte opholdet bringes til ophør af hensyn til de øvrige beboere og

personalet.

Den pædagogiske grundholdning

på Teglgårdshuset indebærer respekt for den enkeltes livsform, uanset

eventuelle misbrugsproblemer. Samtidig skal huset tilbyde nogle rammer om

beboernes hverdag. Der er ingen specielle forventninger eller krav om at

beboerne skal komme ind i en gunstig udvikling og gøre fremskridt for så vidt

angår deres sociale og helbredsmæssige situation; det er således nødvendigt

at

personalet er indstillet på at 'skrue ned for' deres faglige ambitioner i

forhold til beboerne. Denne holdning hos personalet blev af den psykiatriske

speciallægekonsulent fremhævet som en væsentlig forudsætning for den succes

som

Teglgårdshuset efter hans opfattelse er. Herved modvirkes det pres som

beboerne

ellers kan føle på grund af behandlernes ambitioner på deres vegne, i værste

fald med yderligere øgning af misbruget til følge.

2.2. Rundgang

Teglgårdshuset er beliggende

på det hospitalsområde hvor det psykiatriske statshospital i Middelfart blev

opført i 1888 og hvor nu bl.a. Sygehus Fyns psykiatriske afdeling i

Middelfart

har til huse. Teglgårdshuset er indrettet i en trefløjet to-etagers bygning

der

oprindeligt blev anvendt til sygeplejeelev boliger. Fra huset er der således

udsigt til den psykiatriske afdeling, men beboernes værelser vender for de

flestes vedkommende ud mod haven på den anden side.

Syv beboere har værelse i

stueetagen og ni på 1. sal. Alle beboere har eget værelse. Værelserne er på

12-

14 m²

og overlades til hver ny

beboer i nymalet og renoveret stand.

Jeg fik forevist et værelse

som var klar til en ny beboers indflytning. Værelset var velistandsat og

hyggeligt med stukloft og nyafhøvlet gulv. Nye beboere vælger selv hvilken

farve værelsets vægge skal være. Det var møbleret med sovesofa, skab,

lænestol,

skrivebord og arkitektlampe. Ifølge Teglgårdshusets 'servicedeklaration' skal

beboerne selv medbringe sengetøj og -linned, rullemadras, lamper, håndklæder,

toiletartikler, vasketøjskurv og skraldespand.

Det er overladt til den

enkelte beboer i hvilket omfang der skal holdes orden mv. på værelset.

Der er adgang til mønttelefon

i stueetagen. Det blev i øvrigt oplyst at enkelte beboere har fået

installeret

privat telefon på værelset.

Der er to baderum og fire

toiletter på hver etage. Baderummene var pænt indrettet med bruserum med bænk

og forhæng. Der var aflåste beholdere til brugte kanyler, men der forefandtes

ikke rensevæske. Det blev på forespørgsel oplyst at sprøjter og kanyler ikke

udleveres af personalet.

Gangarealerne fremstod

indbydende malet og istandsat.

Tobaksrygning er tilladt på

fællesarealerne.

Der er installeret røgalarmer

på alle fælles- og gangarealer.

Både i stueetagen og på 1.

sal er der indrettet fælles opholdsstuer for beboerne. Begge stuerne var

særdeles pænt indrettet med lædermøbler, sofagrupper, reoler, tv, stereoanlæg

og nyafhøvlede gulve med løse tæpper. I opholdsstuen i stueetagen var der

klaver. Fra denne stue var der endvidere gennem en havedør adgang til haven

med

havemøbler mv.

På begge etager er der et

større køkken og i tilknytning hertil spisestue. Aftensmaden bringes fra

køkkenet på det nærliggende somatiske sygehus og varmes/anrettes i

Teglgårdshuset.

I stueetagen findes

yderligere et mindre samtale- og opholdsrum der efter det oplyste benyttes

til

f.eks. kortspil.

Her ligger desuden sekretær-

og forstanderkontor samt et fotokopirum.

De øvrige personalerum ligger

samlet på 1. sal. Her findes således garderobe og bad, et lille køkken og

kontor

hvor bl.a. et aflåst medicinskab med beboernes medicin befinder sig. På 1.

sal

forefindes desuden et mødelokale.

Kælderen blev fremvist, og

det blev i den forbindelse forklaret at et lokale var under indretning til

motionsrum og 'mandeklub'.

Samlet forekommer husets

indretning velegnet til formålet. Jeg bemærkede desuden særligt at alle

gangarealer og fælles opholdsrum mv. var pænt istandsatte og ryddelige. Også

mit indtryk af den udvendige vedligeholdelse af bygningen og gårdspladsen var

positivt. Jeg fik således et særdeles positivt indtryk af de fysiske rammer i

Teglgårdshuset.

2.3. Andre forhold

2.3.1. Misbrugsproblemer

Som nævnt indledningsvis er

Teglgårdshusets målgruppe personer der udover alvorlige psykiatriske lidelser

har et misbrug af alkohol og/eller narkotika.

Ifølge Fyns Amts 'Årsrapport

1997 for politikområdet socialpsykiatri' som jeg modtog under inspektionen,

er

misbruget 'stabilt. Fylder meget i hverdagen'.

Om de problemer dette

medfører forklarede institutionens ledelse bl.a. at der foregår salg af

narkotika på området, både via forhandlere udefra og via f.eks.

retspsykiatriske patienter på den psykiatriske afdeling i Teglgårdshusets

umiddelbare nærhed.

Når personalet bliver

opmærksom på handel med hash eller andet i og ved selve Teglgårdshuset,

foretager personalet politianmeldelse. Det blev i den forbindelse på

forespørgsel oplyst at institutionen har et godt samarbejde med

ordenspolitiet

og løbende kontakt med kriminalpolitiet.

I det omfang det måtte være

muligt beder jeg om at modtage nærmere oplysning om hyppigheden af

politianmeldelse af narkotikahandel i og ved Teglgårdshuset.

Brug af narkotika må ikke

finde sted på gangarealer eller andre fællesarealer, ligesom en beboer der er

påvirket og som er ubehagelig at være sammen med, vil blive henvist til sit

eget værelse. Personalet griber ikke ind overfor brug af narkotika på den

enkeltes værelse.

Der er efterhånden oparbejdet

et sådant tillidsforhold mellem personale og beboere at personalet også kan

tale med beboerne om deres misbrug og vejlede dem om det. Fyns Amts

repræsentant understregede at dette ikke er ensbetydende med at amtskommunen

accepterer misbrug eller anden adfærd som ikke i øvrigt er lovlig, men alene

at

beboerne i Teglgårdshuset ikke udelukkes fra at bo der på grund af

misbrugsproblemer.

Jeg beder om en nærmere

redegørelse for Teglgårdshusets praksis vedrørende behandlingen af beboernes

misbrug. Jeg beder i den forbindelse oplyst hvorvidt det er det almindelige

at

beboerne er i behandling (metadon, antabus eller lignende). Desuden beder jeg

om at få oplyst om medarbejderne aktivt tilskynder beboerne til at

påbegynde/fortsætte misbrugsbehandling.

2.3.2. Administration af medicinindtagelse

Under rundgangen beså jeg et

kontorlokale hvor også institutionens aflåste medicinskab befandt sig. Det

blev

på forespørgsel forklaret at medicin udleveres til beboerne i

dagsdoseringsæsker hvorefter beboerne selv administrerer medicinindtagelsen.

Det blev endvidere oplyst at

det uden tvivl forekommer at beboerne indbyrdes handler med den udleverede

medicin. Restmedicin fra medicinskabet afleveres til apoteket.

Ledelsen har efterfølgende

vedrørende fremgangsmåden ved medicinudlevering henvist til at

Sundhedsstyrelsens vejledning af 6. februar 1998 for medicinadministration og

patienters selvadministration af medicin mv. er overholdt.

Af den nævnte vejledning

fremgår bl.a. følgende:

'

2.6. Patienters selvadministration af medicin

Den ordinerende læge har

ansvaret for vurderingen af, hvorvidt en patient/beboer selv er i stand til

at

administrere sin medicinindtagelse, eller om der er behov for bistand fra

plejepersonalet. Selvadministration bør tilrettelægges på en måde, der er

betryggende for den enkelte patient, og bør noteres i journalen.

Der er intet til hinder for,

at patienter under indlæggelse på sygehus selv administrerer deres medicin. I

plejehjem tilhører medicinen den enkelte beboer, som selv er ansvarlig for

sin

medicin. I mange tilfælde er det dog nødvendigt, at plejepersonalet hjælper

med

medicingivning.

Anvendelse af doseringsæsker

anses for forsvarlig under forudsætning af, at ophældning af medicin, de

nødvendige notater om medicinindtagelse, tydelig mærkning af doseringsæsken

og

vejledning af patienten varetages af hertil kvalificeret personale.'

Det er efter min opfattelse

særdeles betænkeligt at beboere med personalets vidende sælger eller i øvrigt

afleverer deres individuelt ordinerede medicin til medbeboere eller andre som

herefter indtager medicinen. Jeg beder om at få nærmere oplysninger om (det

formodede) omfang af problemet. Jeg beder i den forbindelse om også at få

oplyst om det udover frivillig handel med den ordinerede medicin forekommer

at

beboere under pres/trusler fra medbeboere tvinges til at aflevere deres

medicin.

Jeg beder desuden om at få

oplyst om det har været drøftet med den ordinerende læge hvorvidt de

pågældende

beboere overhovedet kan antages at være i stand til selv at administrere

deres

medicinindtagelse som omtalt i vejledningen, og i bekræftende fald med

hvilken

begrundelse det blev besluttet at fortsætte selvadministrationen af medicin.

2.3.3. Beboernes økonomi

Det blev oplyst at de fleste

af Teglgårdshusets beboere modtager højeste førtidspension. Beboere på

højeste

pension betalte i 1997 4.410,40 kr. pr. måned a conto i husleje. Beløbet

dækker

ifølge 'servicedeklarationen' - udover egentlig husleje - beboerens andel af

udgifter til el, varme, rengøring, vask, kost, fællesaktiviteter og

gavekasse.

Den pågældende har herefter ca. 4.000 kr. pr. måned tilbage i lommepenge.

Dette

beløb er til beboerens fri disposition, men personalet forsøger at komme i

dialog med beboere som har svært ved at administrere pengene. Det blev i den

forbindelse oplyst at hver beboer har en kontaktperson blandt personalet som

tager de nødvendige drøftelser med beboeren, bl.a. om pengeforbrug.

Jeg beder Teglgårdshuset

oplyse om der i nogle tilfælde sker administration af lommepengene for

eksempel

således at de udbetales i flere portioner i løbet af måneden.

2.3.4. Specialundervisning i huset

Det fremgår af den ovenfor

omtalte årsrapport fra Fyns Amt om socialpsykiatri bl.a. at fem beboere

modtager specialundervisning i huset.

Jeg beder Teglgårdshuset om

nærmere oplysninger om denne undervisning, herunder om undervisningens

indhold

(niveau) og omfang.

3. Udslusningsboligerne

3.1. Institutionens målgruppe mv.

Udslusningsboligerne består

af en korttidsudslusning og en langtidsudslusning (Egernhuset).

Udslusningsboligerne er beliggende i fire parcelhuse.

Korttidsudslusningen

udgøres af tre af husene. Der er plads til i

alt 13 beboere fordelt med henholdsvis fem, fire og fire beboere i hvert hus.

Fire af beboerne er misbrugere og de er for nylig blevet samlet i ét hus.

Beboerne - 11 mænd og to

kvinder - var på tidspunktet for inspektionen mellem 22 og 43 år gamle og har

alle alvorlige psykiatrisk diagnoser, bortset fra to af beboerne som ikke har

nogen diagnose.

Det blev oplyst at ophold i

korttidsudslusningen kræver motivation hos den enkelte beboer da det er

hensigten at den pågældende i løbet af gennemsnitligt tre år skal blive i

stand til at flytte til en mindre indgribende støtteforanstaltning.

Erfaringen

har imidlertid vist at der kan gå fire til fem år inden målet realiseres, men

der sker dog en løbende udskiftning blandt beboerne. I 1997 modtog man

således

seks nye beboere.

Beboerne i

korttidsudslusningen forventes at deltage i forskellige aktiviteter, både i

huset og udadvendte aktiviteter. Som minimum skal beboeren deltage i det

ugentlige

husmøde og stormøde med deltagelse af beboerne i alle tre huse hver tredje

måned.

I det fjerde af husene ligger

langtidsudslusningen

- Egernhuset.

Egernhuset blev oprettet i 1989 og har fem beboere i alderen 26-33 år.

Beboerne

- fire mænd og en kvinde - har været psykotiske fra barndommen. Én af

beboerne

er desuden hjerneskadet og har et misbrugsproblem, men Egernhuset er som

udgangspunkt ikke beregnet for misbrugere. Tre af beboerne har boet i

Egernhuset siden oprettelsen, og beboerne har indbyrdes et søskendelignende

forhold. Beboerne er så tungt belastede at opholdet i Egernhuset reelt kan

vise sig at blive permanent.

Beboerne trænes i almindelige

daglige færdigheder hvilket ifølge 'servicedeklarationen' bl.a. omfatter

deltagelse og træning i indkøb, madlavning, samværssituationer ved måltider,

oprydning, pasning af dyrehold, arbejde med personlige færdigheder, tøjvask

og

at holde sit værelse.

3.2. Rundgang

Udslusningsboligerne består

af fire to-etagers parcelhuse fra 1960'erne som i sin tid blev opført som

lægeboliger for lægerne på det psykiatriske hospital. Det er gulstens

parcelhuse

med tegltag som ligger sammen lidt afsides på hospitalsområdet. Til hvert hus

hører der have.

Den indvendige indretning

varierer lidt fra hus til hus, men i alle husene findes der i stueetagen et

køkken, to dagligstuer og et personalerum. På 1. sal ligger beboernes

værelser

og bad.

Køkkenet i

Egernhuset

(langtidsudslusningen) var

ældre, men hyggeligt og holdt i brune farver.

I dagligstuen var der udover

det almindelige møblement bl.a. et stort akvarium og klaver. Fra stuen er der

udsigt til haven hvor der er indrettet hønsegård og køkkenhave som beboerne

selv passer. Der var desuden et gyngestativ.

Derudover rummede stueetagen

en spisestue der bl.a. var udstyret med en oversigtstavle med de enkelte

beboeres pligter afmærket. I spisestuen var der endvidere et mekanisk

fodboldspil og opslag med tilbud om gymnastik, badminton og svømning.

Beboernes værelser, der er

beliggende på 1. sal og hvor nogle af beboerne befandt sig under besøget,

blev

ikke beset da Egernhusets beboere vanskeligt kan overskue besøg af fremmede.

I et af kælderrummene var der

opstillet pc'er til undervisningsbrug, strygebræt, ribber, måtter og

massagebolde. Det blev oplyst at undervisning ikke længere foregår i huset,

men

ude i byen. Desuden var der i kælderen et pænt stort musikrum med bl.a. to

keyboards, trommesæt, mixerpult, el-guitarer, højttalere, mikrofoner mv. Det

blev oplyst af Egernhusets leder at musikrummet anvendes en hel del. Endelig

indeholdt kælderen et vaskerum med vaskesøjle og et depotrum til bl.a.

storindkøb. Madvarer opbevares bag lås da en af beboerne har tendenser til

bulimi.

Korttidsudslusningens

tre huse er indrettet stort set som

Egernhuset. Det fremgik at husene er udsat for en del slid, men alle husene

var

(ligesom Egernhuset) hyggeligt indrettet med et hjemligt præg. Det blev

oplyst

at man i husene har rengøringshjælp to gange ugentligt.

I to af husene var der

opstillet mønttelefon, men bortset herfra bar husene ikke præg af at være

'institutioner'.

I det største af husene - som

har fem beboere - var der i kælderen opstillet billardbord og indrettet

bordtennisrum. Lederen af korttidsudslusningen oplyste at det er almindeligt

at beboerne i de tre korttidsudslusningsboliger besøger hinanden og bruger

faciliteterne i de andre huse. I kælderen i et af de andre huse var der

således også indrettet et 'malerværksted' for beboerne fra alle husene hvor

de

frit kan komme og male billeder. En fælles konto betaler materialeforbruget.

Billederne bliver efterfølgende udstillet i ergoterapi-caféen 'Krummen' på

den

psykiatriske afdeling. Hvis et billede bliver solgt, tilfalder salgsprisen

den

pågældende 'kunstner', dog med fradrag af materialeforbruget til billedet.

Det blev på forespørgsel

oplyst at medarbejderne i de tre huse ikke er fast tilknyttet et enkelt hus,

men 'roterer' mellem husene.

Inden for de givne rammer var

de fysiske forhold i Udslusningsboligerne - både Egernhuset og

korttidsudslusningen - efter min opfattelse generelt i orden.

Boligerne er tydeligvis udsat

for en hel del slid, men set i lyset af at hvert af husene, der er af

forholdsvis beskeden størrelse, bruges af fire eller fem beboere og personale

har jeg forståelse for at det kan være vanskeligt at holde husene i optimal

vedligeholdelsesstand. Jeg noterede mig i øvrigt særligt at boligerne kun i

meget ringe omfang bærer præg af at være 'institutioner', men derimod giver

et hjemligt indtryk.

4. Gennemgang af sager vedr. magtanvendelsesbekendtgørelsen

Som nævnt i indledningen

modtog jeg i forbindelse med inspektionen materiale vedrørende fem episoder i

Teglgårdshuset og Udslusningsboligerne som institutionerne har indberettet

til amtsrådet for Fyns Amt i henhold til magtanvendelsesbekendtgørelsen.

Jeg har ikke mulighed for at

vurdere om anvendelsen af magt i de enkelte tilfælde har været berettiget.

Ved

min gennemgang af materialet har jeg derfor navnlig koncentreret mig om

hvorvidt proceduren i forhold til de gældende regler er blevet fulgt.

Gennemgangen giver mig anledning til følgende bemærkninger:

Reglerne om magtanvendelse

mv. i institutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap

findes i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 568 af 21. december 1979 med

senere ændringer (magtanvendelsesbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen, der er

udstedt med hjemmel i bistandslovens § 14, er nu - i medfør af § 109 i lov om

social service - uændret videreført, jf. bekendtgørelse nr. 349 af 15. juni

1998 om magtanvendelse mv. i botilbud efter lov om social service § 92 og §

93,

stk. 1, nr. 1.

Efter magtanvendelsesbekendtgørelsens

§ 1, stk. 4, er fysisk magtanvendelse ikke tilladt, bortset fra de tilfælde

der er nævnt i § 2.

Bekendtgørelsens § 2 har

følgende indhold:

'Fysisk magtanvendelse i form

af, at den pågældende fastholdes eller føres til andet opholdssted, er dog

tilladt,

såfremt den pågældende enten udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i

fællesskabet er uforsvarligt, eller såfremt den pågældende derved forhindres

i

at skade sig selv. Denne magtanvendelse skal afpasses efter forholdene i den

enkelte situation og må ikke gå ud over det strengt nødvendige.

Stk. 2.

Handlinger, som har været nødvendige for at modstå eller

afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart

går

ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og

det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt, omfattes af straffelovens

bestemmelser om nødværge, hvorefter der kan blive tale om at gå videre i

forsvaret end anført i stk. 1. En medarbejder kan således også gribe ind og

hjælpe i udøvelsen af nødværge.'

Magtanvendelsesbekendtgørelsens

kapitel 7 indeholder regler om skematilførsler og indberetninger. Efter

bekendtgørelsens § 10 skal anvendelse af nødværge indberettes til amtsrådet,

hvorimod den i § 2, stk. 1, beskrevne form for fysisk magtanvendelse ikke

skal

indberettes.

Vedrørende tre af sagerne

(episoder der fandt sted den 7. november 1996, den 13. november 1997 og den

19.

april 1998) fremgår det af institutionens indberetning til Fyns Amt at

magtanvendelsen alene bestod i henholdsvis at føre en beboer ind på værelset

og (i to tilfælde) at fastholde en beboer. Det er endvidere i alle de tre

tilfælde

oplyst at beboerne var aggressive og truende i deres adfærd. Et af

tilfældende

er samtidig beskrevet som et suicidalforsøg.

Fyns Amt har i en afgørelse

af 19. december 1997 vurderet det ene tilfælde efter

magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 2. Det andet tilfælde er i

afgørelse

af 12. maj 1998 vurderet efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1. I den tredje sag

(suicidalforsøg den 7. november 1996) har Fyns Amt truffet afgørelse den 14.

november 1996. Amtet har her alene anført at der 'ikke (er) tale om

overskridelse af magtanvendelsescirkulærets beføjelser, men derimod en

nødvendig magtudøvelse ...'.

I de to resterende sager

(episoder den 9. oktober og 11. november 1997 vedrørende samme beboer)

fremgår

det at magtanvendelsen udover fastholdelse bestod i fratagelse af henholdsvis

en ølflaske og et glasskår. Det ene tilfælde beskrives af institutionen som

et

suicidalforsøg og er af Fyns Amt vurderet efter

magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1. I det andet tilfælde var der

tale

om trusler mod personalet, og dette tilfælde er af amtet vurderet efter

bekendtgørelsens

§ 2, stk. 1 og 2.

Jeg beder Teglgårdshusets og

Udslusningsboligernes ledelse om nærmere at redegøre for praksis med hensyn

til

indberetning til Fyns Amt om magtanvendelse, herunder vedrørende

afgrænsningen

af hvornår en episode efter ledelsens opfattelse må anses for omfattet af

magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1, og dermed ikke kræver

indberetning

til amtet, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1, 2. punktum.

Jeg beder Fyns Amt om nærmere

oplysninger om amtets praksis vedrørende behandlingen af institutionernes

indberetninger, herunder hvornår en indberetning vurderes på baggrund af

henholdsvis bestemmelsen i magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1, og

bekendtgørelsens § 2, stk. 2.

For situationer hvor der skal

ske indberetning til amtsrådet, er der i bekendtgørelsens § 10, stk. 2,

fastsat

nærmere regler for indberetningen. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

'Den implicerede medarbejder

skal senest dagen efter episoden afgive skriftlig indberetning derom til

institutionens leder, der med sine kommentarer samt forklaringer fra

personer,

der har overværet episoden, inden 3 dage videresender indberetningen til

amtsrådet. Så vidt muligt skal indberetningen ledsages af klientens

redegørelse

for episoden.

Indberetningen skal indeholde

følgende oplysninger:

de særlige forhold, der begrunder indgrebet,

tidspunktet for den handling, der har givet anledning

til indgrebet,

tidspunktet for indgrebet,

indgrebets varighed,

beskrivelse af indgrebets art,

beskrivelse af indgrebets formål,

hvem der foretog indgrebet,

klientens tilstand i den tid, indgrebet fandt sted.'

Ved indberetningerne er der i

alle tilfælde anvendt et fortrykt skema 'Indberetning om magtanvendelse'.

Som det fremgår ovenfor har

institutionerne i flere tilfælde indberettet episoder som amtet har vurderet

(alene) i forhold til magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1, hvor der

ikke er indberetningspligt. Jeg har ved mine bemærkninger nedenfor lagt til

grund at episoderne - i hvert fald efter institutionernes opfattelse - har

været omfattet af indberetningspligten, men mine bemærkninger skal ses med

forbehold herfor.

Efter bekendtgørelsens § 10,

stk. 2, skal den implicerede medarbejder senest dagen efter episoden afgive

en

skriftlig indberetning til institutionens leder. Det fremgår ikke af

indberetningsskemaerne hvornår medarbejderen har foretaget indberetning.

Jeg beder om ledelsens

bemærkninger til hvorledes det kan påses at denne frist overholdes.

Indberetningsskemaerne

indeholder i øvrigt rubrikker til de oplysninger der kræves efter

bekendtgørelsens § 10, stk. 2, nr. 1-8.

Skemaerne giver mig ikke

anledning til yderligere bemærkninger.

Efter § 10, stk. 2, skal

indberetningen 'inden 3 dage' videresendes til amtsrådet.

I et tilfælde fandt episoden

sted den 7. november 1996 og indberetningen blev modtaget i amtet den 11.

november 1996. Jeg lægger til grund at indberetningen i dette tilfælde er

sendt rettidigt til amtet.

I de øvrige fire af de

foreliggende fem indberetninger må jeg - på baggrund af dels amtets

modtagelsesstempel på nogle af indberetningerne, dels oplysningerne i Fyns

Amts afgørelser om amtets modtagelsesdato - lægge til grund at

fremsendelsesfristen

ikke er overholdt hvilket er beklageligt. Jeg går ud fra at fristen i

fremtiden vil blive overholdt.

Ifølge

magtanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 2, 2. punktum, skal indberetningen

så vidt muligt ledsages af klientens redegørelse for episoden. I de sager som

jeg har gennemgået har indberetningen så vidt ses ikke i noget tilfælde været

ledsaget af bemærkninger fra den pågældende beboer.

Jeg beder om at modtage

nærmere oplysninger om institutionernes administration af denne bestemmelse.

Efter bekendtgørelsens § 10,

stk. 9, skal amtsrådet træffe afgørelse i sagen inden 6 uger.

Denne frist er iagttaget i

alle tilfælde.

5. Afslutning

Inspektionen af

Teglgårdshuset gav mig som omtalt ovenfor et særdeles positivt indtryk af

institutionens fysiske rammer. Også for så vidt angår Udslusningsboligerne

finder jeg som nævnt at de fysiske forhold - generelt og inden for de givne

rammer

- er i orden.

Det er naturligvis ikke

muligt under en inspektion at få en dækkende opfattelse af hvordan beboerne

og

forholdet mellem disse og personalet fungerer i det daglige. Det var dog

umiddelbart mit indtryk at ledelsen yder en meget engageret indsats for at

varetage institutionernes opgaver, og at arbejdet er båret af stor respekt

for

den enkelte beboer samt forståelse for beboerens ofte meget vanskelige

situation.

6. Opfølgning

Som det fremgår af de enkelte

afsnit ovenfor har jeg i flere tilfælde bedt ledelsen af Teglgårdshuset og

Udslusningsboligerne om nærmere underretning vedrørende forskellige forhold.

Jeg beder om at disse underretninger sendes gennem Fyns Amt for at amtet -

samtidig med de oplysninger som jeg har bedt amtet om - også kan få lejlighed

til at kommentere det som institutionerne anfører.

7. Underretning

Denne rapport sendes i tre

eksemplarer til Teglgårdshuset og Udslusningsboligerne. Jeg beder om at det

ene

eksemplar bliver gjort tilgængeligt for beboerne. Rapporten sendes desuden

til

Folketingets Retsudvalg og Fyns Amt."

Lignende dokumenter