Inspektion af Teglgårdshuset og Udslusningsboligerne i Middelfart
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Inspektion af Teglgårdshuset og Udslusningsboligerne i
Middelfart
Den 26. januar 1999 afgav jeg
følgende rapport til ledelsen for Teglgårdshuset og Udslusningsboligerne samt
til Fyns Amt:
"1. Indledning
Den 1. januar 1997 trådte en
ny lov om Folketingets Ombudsmand i kraft. Ifølge lovens § 7, stk. 1,
omfatter
ombudsmandens kompetence alle dele af den offentlige forvaltning; den
tidligere
eksisterende begrænsning i ombudsmandens kompetence over for
(amts)-kommunerne
er således ophævet.
Efter § 18 i loven kan
ombudsmanden undersøge enhver institution eller virksomhed samt ethvert
tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed. I de almindelige
bemærkninger til lovforslaget om den nye ombudsmandslov er det forudsat at
der
kommer 'en vis forøgelse af inspektionsvirksomheden i forhold til det
kommunale
område, især af psykiatriske hospitaler og andre institutioner for mentalt
handicappede'.
Som et led i denne
inspektionsvirksomhed foretog jeg og tre af embedets medarbejdere den 7. maj
1998 inspektion af Teglgårdshuset og Udslusningsboligerne i Middelfart.
Inspektionen bestod af en
indledende samtale med ledelsen, rundvisning i Teglgårdshuset og
Udslusningsboligerne, samtale med beboerkomitéen for Udslusningsboligerne, og
en afsluttende samtale med ledelsen.
Læs alt
Til stede under inspektionen
var blandt andet institutionernes forstander Inge Storm Pedersen,
afdelingsleder Helle Hertz, afdelingsleder Nete Wood, afdelingsleder Dan
Husum
og vicekontorchef for Socialpsykiatrisk Kontor under Fyns Amts
rehabiliteringsafdeling, Ole Ryttov. Under en del af det indledende møde og
under rundgangen deltog desuden Elin Rasmussen som repræsentant for
medarbejderne. I den afsluttende samtale deltog endvidere Teglgårdshusets
psykiatriske speciallægekonsulent Søren Blinkenberg som var til stede i
Teglgårdshuset i anden anledning.
Nogle af de emner som blev
drøftet under min samtale med Udslusningsboligernes beboerkomité, bragte jeg
op
under den afsluttende samtale med ledelsen og Fyns Amts repræsentant, og jeg
har efterfølgende særskilt skrevet til komitéen herom.
I forbindelse med
inspektionen modtog jeg kopier af indberetninger og amtsafgørelser vedrørende
fem episoder omfattet af bekendtgørelse nr. 568 af 21. december 1979 med
senere
ændringer om magtanvendelse mv. i institutioner for voksne med vidtgående
fysiske eller psykiske handicap. Vedrørende min gennemgang af dette materiale
henviser jeg til punkt 4 nedenfor.
I tilslutning til
inspektionen udarbejdede jeg
et referat af det indledende møde,
et notat om iagttagelser under rundgangen på
institutionerne og
et referat af det afsluttende møde.
Med brev af 24. juni 1998
blev dette materiale forelagt institutionerne og ledelsen blev bedt om at
fremkomme med eventuelle bemærkninger/rettelser. Jeg har i den anledning
modtaget brev af 25. september 1998 fra forstander Inge Storm Pedersen.
Bemærkningerne i brevet er indarbejdet i rapporten.
Den 25. november 1998 sendte
jeg en foreløbig udgave af denne rapport til institutionerne og Fyns Amt. Jeg
modtog herefter den 23. december 1998 gennem Fyns Amt institutionernes
bemærkninger/rettelser af 21. december 1998 til den foreløbige rapport.
Amtets
rehabiliteringsafdeling meddelte derimod at afdelingen ikke for nærværende
havde yderligere kommentarer. Institutionernes rettelser er indarbejdet i den
endelige rapport.
Institutionernes forstander
kommenterede/besvarede desuden allerede i brevet af 21. december 1998 en del
af
de forhold som det fremgik af den foreløbige rapport at jeg ønsker at modtage
nærmere oplysning eller underretning om. Disse bemærkninger er ikke
indarbejdet
i den endelige rapport. Når jeg har modtaget institutionernes besvarelser til
samtlige punkter - og Fyns Amts bemærkninger hertil mv. - vil jeg vende
tilbage
til denne del af brevet af 21. december 1998 i en opfølgende rapport, jf.
også
punkt 6 nedenfor.
2. Teglgårdshuset
2.1. Institutionens målgruppe mv.
Teglgårdshuset er oprettet i
1995 som et socialpsykiatrisk bosted, jf. § 112, stk. 2, i den dagældende
bistandslov. Teglgårdshuset er et permanent bosted for 'svært anbringelige'
alvorligt psykisk syge der samtidig er misbrugere af alkohol og/eller
euforiserende stoffer.
Institutionen er normeret til
og havde på tidspunktet for inspektionen 16 beboere, alle mænd. Beboerne var
i
alderen 28-50 år. Ledelsen oplyste at alle beboere er tungt belastede med en
lang forhistorie, typisk med ophold på mange andre institutioner og i mange
tilfælde ophold på lukkede, psykiatriske afdelinger.
På tidspunktet for
inspektionen var seks beboere udskiftet siden institutionens oprettelse: To
flyttede på grund af prisen på ophold (hvoraf den ene netop stod foran at
flytte ind igen), to flyttede ud i egen lejlighed, en afgik ved døden og for
en
beboer måtte opholdet bringes til ophør af hensyn til de øvrige beboere og
personalet.
Den pædagogiske grundholdning
på Teglgårdshuset indebærer respekt for den enkeltes livsform, uanset
eventuelle misbrugsproblemer. Samtidig skal huset tilbyde nogle rammer om
beboernes hverdag. Der er ingen specielle forventninger eller krav om at
beboerne skal komme ind i en gunstig udvikling og gøre fremskridt for så vidt
angår deres sociale og helbredsmæssige situation; det er således nødvendigt
at
personalet er indstillet på at 'skrue ned for' deres faglige ambitioner i
forhold til beboerne. Denne holdning hos personalet blev af den psykiatriske
speciallægekonsulent fremhævet som en væsentlig forudsætning for den succes
som
Teglgårdshuset efter hans opfattelse er. Herved modvirkes det pres som
beboerne
ellers kan føle på grund af behandlernes ambitioner på deres vegne, i værste
fald med yderligere øgning af misbruget til følge.
2.2. Rundgang
Teglgårdshuset er beliggende
på det hospitalsområde hvor det psykiatriske statshospital i Middelfart blev
opført i 1888 og hvor nu bl.a. Sygehus Fyns psykiatriske afdeling i
Middelfart
har til huse. Teglgårdshuset er indrettet i en trefløjet to-etagers bygning
der
oprindeligt blev anvendt til sygeplejeelev boliger. Fra huset er der således
udsigt til den psykiatriske afdeling, men beboernes værelser vender for de
flestes vedkommende ud mod haven på den anden side.
Syv beboere har værelse i
stueetagen og ni på 1. sal. Alle beboere har eget værelse. Værelserne er på
12-
14 m²
og overlades til hver ny
beboer i nymalet og renoveret stand.
Jeg fik forevist et værelse
som var klar til en ny beboers indflytning. Værelset var velistandsat og
hyggeligt med stukloft og nyafhøvlet gulv. Nye beboere vælger selv hvilken
farve værelsets vægge skal være. Det var møbleret med sovesofa, skab,
lænestol,
skrivebord og arkitektlampe. Ifølge Teglgårdshusets 'servicedeklaration' skal
beboerne selv medbringe sengetøj og -linned, rullemadras, lamper, håndklæder,
toiletartikler, vasketøjskurv og skraldespand.
Det er overladt til den
enkelte beboer i hvilket omfang der skal holdes orden mv. på værelset.
Der er adgang til mønttelefon
i stueetagen. Det blev i øvrigt oplyst at enkelte beboere har fået
installeret
privat telefon på værelset.
Der er to baderum og fire
toiletter på hver etage. Baderummene var pænt indrettet med bruserum med bænk
og forhæng. Der var aflåste beholdere til brugte kanyler, men der forefandtes
ikke rensevæske. Det blev på forespørgsel oplyst at sprøjter og kanyler ikke
udleveres af personalet.
Gangarealerne fremstod
indbydende malet og istandsat.
Tobaksrygning er tilladt på
fællesarealerne.
Der er installeret røgalarmer
på alle fælles- og gangarealer.
Både i stueetagen og på 1.
sal er der indrettet fælles opholdsstuer for beboerne. Begge stuerne var
særdeles pænt indrettet med lædermøbler, sofagrupper, reoler, tv, stereoanlæg
og nyafhøvlede gulve med løse tæpper. I opholdsstuen i stueetagen var der
klaver. Fra denne stue var der endvidere gennem en havedør adgang til haven
med
havemøbler mv.
På begge etager er der et
større køkken og i tilknytning hertil spisestue. Aftensmaden bringes fra
køkkenet på det nærliggende somatiske sygehus og varmes/anrettes i
Teglgårdshuset.
I stueetagen findes
yderligere et mindre samtale- og opholdsrum der efter det oplyste benyttes
til
f.eks. kortspil.
Her ligger desuden sekretær-
og forstanderkontor samt et fotokopirum.
De øvrige personalerum ligger
samlet på 1. sal. Her findes således garderobe og bad, et lille køkken og
kontor
hvor bl.a. et aflåst medicinskab med beboernes medicin befinder sig. På 1.
sal
forefindes desuden et mødelokale.
Kælderen blev fremvist, og
det blev i den forbindelse forklaret at et lokale var under indretning til
motionsrum og 'mandeklub'.
Samlet forekommer husets
indretning velegnet til formålet. Jeg bemærkede desuden særligt at alle
gangarealer og fælles opholdsrum mv. var pænt istandsatte og ryddelige. Også
mit indtryk af den udvendige vedligeholdelse af bygningen og gårdspladsen var
positivt. Jeg fik således et særdeles positivt indtryk af de fysiske rammer i
Teglgårdshuset.
2.3. Andre forhold
2.3.1. Misbrugsproblemer
Som nævnt indledningsvis er
Teglgårdshusets målgruppe personer der udover alvorlige psykiatriske lidelser
har et misbrug af alkohol og/eller narkotika.
Ifølge Fyns Amts 'Årsrapport
1997 for politikområdet socialpsykiatri' som jeg modtog under inspektionen,
er
misbruget 'stabilt. Fylder meget i hverdagen'.
Om de problemer dette
medfører forklarede institutionens ledelse bl.a. at der foregår salg af
narkotika på området, både via forhandlere udefra og via f.eks.
retspsykiatriske patienter på den psykiatriske afdeling i Teglgårdshusets
umiddelbare nærhed.
Når personalet bliver
opmærksom på handel med hash eller andet i og ved selve Teglgårdshuset,
foretager personalet politianmeldelse. Det blev i den forbindelse på
forespørgsel oplyst at institutionen har et godt samarbejde med
ordenspolitiet
og løbende kontakt med kriminalpolitiet.
I det omfang det måtte være
muligt beder jeg om at modtage nærmere oplysning om hyppigheden af
politianmeldelse af narkotikahandel i og ved Teglgårdshuset.
Brug af narkotika må ikke
finde sted på gangarealer eller andre fællesarealer, ligesom en beboer der er
påvirket og som er ubehagelig at være sammen med, vil blive henvist til sit
eget værelse. Personalet griber ikke ind overfor brug af narkotika på den
enkeltes værelse.
Der er efterhånden oparbejdet
et sådant tillidsforhold mellem personale og beboere at personalet også kan
tale med beboerne om deres misbrug og vejlede dem om det. Fyns Amts
repræsentant understregede at dette ikke er ensbetydende med at amtskommunen
accepterer misbrug eller anden adfærd som ikke i øvrigt er lovlig, men alene
at
beboerne i Teglgårdshuset ikke udelukkes fra at bo der på grund af
misbrugsproblemer.
Jeg beder om en nærmere
redegørelse for Teglgårdshusets praksis vedrørende behandlingen af beboernes
misbrug. Jeg beder i den forbindelse oplyst hvorvidt det er det almindelige
at
beboerne er i behandling (metadon, antabus eller lignende). Desuden beder jeg
om at få oplyst om medarbejderne aktivt tilskynder beboerne til at
påbegynde/fortsætte misbrugsbehandling.
2.3.2. Administration af medicinindtagelse
Under rundgangen beså jeg et
kontorlokale hvor også institutionens aflåste medicinskab befandt sig. Det
blev
på forespørgsel forklaret at medicin udleveres til beboerne i
dagsdoseringsæsker hvorefter beboerne selv administrerer medicinindtagelsen.
Det blev endvidere oplyst at
det uden tvivl forekommer at beboerne indbyrdes handler med den udleverede
medicin. Restmedicin fra medicinskabet afleveres til apoteket.
Ledelsen har efterfølgende
vedrørende fremgangsmåden ved medicinudlevering henvist til at
Sundhedsstyrelsens vejledning af 6. februar 1998 for medicinadministration og
patienters selvadministration af medicin mv. er overholdt.
Af den nævnte vejledning
fremgår bl.a. følgende:
'
2.6. Patienters selvadministration af medicin
Den ordinerende læge har
ansvaret for vurderingen af, hvorvidt en patient/beboer selv er i stand til
at
administrere sin medicinindtagelse, eller om der er behov for bistand fra
plejepersonalet. Selvadministration bør tilrettelægges på en måde, der er
betryggende for den enkelte patient, og bør noteres i journalen.
Der er intet til hinder for,
at patienter under indlæggelse på sygehus selv administrerer deres medicin. I
plejehjem tilhører medicinen den enkelte beboer, som selv er ansvarlig for
sin
medicin. I mange tilfælde er det dog nødvendigt, at plejepersonalet hjælper
med
medicingivning.
Anvendelse af doseringsæsker
anses for forsvarlig under forudsætning af, at ophældning af medicin, de
nødvendige notater om medicinindtagelse, tydelig mærkning af doseringsæsken
og
vejledning af patienten varetages af hertil kvalificeret personale.'
Det er efter min opfattelse
særdeles betænkeligt at beboere med personalets vidende sælger eller i øvrigt
afleverer deres individuelt ordinerede medicin til medbeboere eller andre som
herefter indtager medicinen. Jeg beder om at få nærmere oplysninger om (det
formodede) omfang af problemet. Jeg beder i den forbindelse om også at få
oplyst om det udover frivillig handel med den ordinerede medicin forekommer
at
beboere under pres/trusler fra medbeboere tvinges til at aflevere deres
medicin.
Jeg beder desuden om at få
oplyst om det har været drøftet med den ordinerende læge hvorvidt de
pågældende
beboere overhovedet kan antages at være i stand til selv at administrere
deres
medicinindtagelse som omtalt i vejledningen, og i bekræftende fald med
hvilken
begrundelse det blev besluttet at fortsætte selvadministrationen af medicin.
2.3.3. Beboernes økonomi
Det blev oplyst at de fleste
af Teglgårdshusets beboere modtager højeste førtidspension. Beboere på
højeste
pension betalte i 1997 4.410,40 kr. pr. måned a conto i husleje. Beløbet
dækker
ifølge 'servicedeklarationen' - udover egentlig husleje - beboerens andel af
udgifter til el, varme, rengøring, vask, kost, fællesaktiviteter og
gavekasse.
Den pågældende har herefter ca. 4.000 kr. pr. måned tilbage i lommepenge.
Dette
beløb er til beboerens fri disposition, men personalet forsøger at komme i
dialog med beboere som har svært ved at administrere pengene. Det blev i den
forbindelse oplyst at hver beboer har en kontaktperson blandt personalet som
tager de nødvendige drøftelser med beboeren, bl.a. om pengeforbrug.
Jeg beder Teglgårdshuset
oplyse om der i nogle tilfælde sker administration af lommepengene for
eksempel
således at de udbetales i flere portioner i løbet af måneden.
2.3.4. Specialundervisning i huset
Det fremgår af den ovenfor
omtalte årsrapport fra Fyns Amt om socialpsykiatri bl.a. at fem beboere
modtager specialundervisning i huset.
Jeg beder Teglgårdshuset om
nærmere oplysninger om denne undervisning, herunder om undervisningens
indhold
(niveau) og omfang.
3. Udslusningsboligerne
3.1. Institutionens målgruppe mv.
Udslusningsboligerne består
af en korttidsudslusning og en langtidsudslusning (Egernhuset).
Udslusningsboligerne er beliggende i fire parcelhuse.
Korttidsudslusningen
udgøres af tre af husene. Der er plads til i
alt 13 beboere fordelt med henholdsvis fem, fire og fire beboere i hvert hus.
Fire af beboerne er misbrugere og de er for nylig blevet samlet i ét hus.
Beboerne - 11 mænd og to
kvinder - var på tidspunktet for inspektionen mellem 22 og 43 år gamle og har
alle alvorlige psykiatrisk diagnoser, bortset fra to af beboerne som ikke har
nogen diagnose.
Det blev oplyst at ophold i
korttidsudslusningen kræver motivation hos den enkelte beboer da det er
hensigten at den pågældende i løbet af gennemsnitligt tre år skal blive i
stand til at flytte til en mindre indgribende støtteforanstaltning.
Erfaringen
har imidlertid vist at der kan gå fire til fem år inden målet realiseres, men
der sker dog en løbende udskiftning blandt beboerne. I 1997 modtog man
således
seks nye beboere.
Beboerne i
korttidsudslusningen forventes at deltage i forskellige aktiviteter, både i
huset og udadvendte aktiviteter. Som minimum skal beboeren deltage i det
ugentlige
husmøde og stormøde med deltagelse af beboerne i alle tre huse hver tredje
måned.
I det fjerde af husene ligger
langtidsudslusningen
- Egernhuset.
Egernhuset blev oprettet i 1989 og har fem beboere i alderen 26-33 år.
Beboerne
- fire mænd og en kvinde - har været psykotiske fra barndommen. Én af
beboerne
er desuden hjerneskadet og har et misbrugsproblem, men Egernhuset er som
udgangspunkt ikke beregnet for misbrugere. Tre af beboerne har boet i
Egernhuset siden oprettelsen, og beboerne har indbyrdes et søskendelignende
forhold. Beboerne er så tungt belastede at opholdet i Egernhuset reelt kan
vise sig at blive permanent.
Beboerne trænes i almindelige
daglige færdigheder hvilket ifølge 'servicedeklarationen' bl.a. omfatter
deltagelse og træning i indkøb, madlavning, samværssituationer ved måltider,
oprydning, pasning af dyrehold, arbejde med personlige færdigheder, tøjvask
og
at holde sit værelse.
3.2. Rundgang
Udslusningsboligerne består
af fire to-etagers parcelhuse fra 1960'erne som i sin tid blev opført som
lægeboliger for lægerne på det psykiatriske hospital. Det er gulstens
parcelhuse
med tegltag som ligger sammen lidt afsides på hospitalsområdet. Til hvert hus
hører der have.
Den indvendige indretning
varierer lidt fra hus til hus, men i alle husene findes der i stueetagen et
køkken, to dagligstuer og et personalerum. På 1. sal ligger beboernes
værelser
og bad.
Køkkenet i
Egernhuset
(langtidsudslusningen) var
ældre, men hyggeligt og holdt i brune farver.
I dagligstuen var der udover
det almindelige møblement bl.a. et stort akvarium og klaver. Fra stuen er der
udsigt til haven hvor der er indrettet hønsegård og køkkenhave som beboerne
selv passer. Der var desuden et gyngestativ.
Derudover rummede stueetagen
en spisestue der bl.a. var udstyret med en oversigtstavle med de enkelte
beboeres pligter afmærket. I spisestuen var der endvidere et mekanisk
fodboldspil og opslag med tilbud om gymnastik, badminton og svømning.
Beboernes værelser, der er
beliggende på 1. sal og hvor nogle af beboerne befandt sig under besøget,
blev
ikke beset da Egernhusets beboere vanskeligt kan overskue besøg af fremmede.
I et af kælderrummene var der
opstillet pc'er til undervisningsbrug, strygebræt, ribber, måtter og
massagebolde. Det blev oplyst at undervisning ikke længere foregår i huset,
men
ude i byen. Desuden var der i kælderen et pænt stort musikrum med bl.a. to
keyboards, trommesæt, mixerpult, el-guitarer, højttalere, mikrofoner mv. Det
blev oplyst af Egernhusets leder at musikrummet anvendes en hel del. Endelig
indeholdt kælderen et vaskerum med vaskesøjle og et depotrum til bl.a.
storindkøb. Madvarer opbevares bag lås da en af beboerne har tendenser til
bulimi.
Korttidsudslusningens
tre huse er indrettet stort set som
Egernhuset. Det fremgik at husene er udsat for en del slid, men alle husene
var
(ligesom Egernhuset) hyggeligt indrettet med et hjemligt præg. Det blev
oplyst
at man i husene har rengøringshjælp to gange ugentligt.
I to af husene var der
opstillet mønttelefon, men bortset herfra bar husene ikke præg af at være
'institutioner'.
I det største af husene - som
har fem beboere - var der i kælderen opstillet billardbord og indrettet
bordtennisrum. Lederen af korttidsudslusningen oplyste at det er almindeligt
at beboerne i de tre korttidsudslusningsboliger besøger hinanden og bruger
faciliteterne i de andre huse. I kælderen i et af de andre huse var der
således også indrettet et 'malerværksted' for beboerne fra alle husene hvor
de
frit kan komme og male billeder. En fælles konto betaler materialeforbruget.
Billederne bliver efterfølgende udstillet i ergoterapi-caféen 'Krummen' på
den
psykiatriske afdeling. Hvis et billede bliver solgt, tilfalder salgsprisen
den
pågældende 'kunstner', dog med fradrag af materialeforbruget til billedet.
Det blev på forespørgsel
oplyst at medarbejderne i de tre huse ikke er fast tilknyttet et enkelt hus,
men 'roterer' mellem husene.
Inden for de givne rammer var
de fysiske forhold i Udslusningsboligerne - både Egernhuset og
korttidsudslusningen - efter min opfattelse generelt i orden.
Boligerne er tydeligvis udsat
for en hel del slid, men set i lyset af at hvert af husene, der er af
forholdsvis beskeden størrelse, bruges af fire eller fem beboere og personale
har jeg forståelse for at det kan være vanskeligt at holde husene i optimal
vedligeholdelsesstand. Jeg noterede mig i øvrigt særligt at boligerne kun i
meget ringe omfang bærer præg af at være 'institutioner', men derimod giver
et hjemligt indtryk.
4. Gennemgang af sager vedr. magtanvendelsesbekendtgørelsen
Som nævnt i indledningen
modtog jeg i forbindelse med inspektionen materiale vedrørende fem episoder i
Teglgårdshuset og Udslusningsboligerne som institutionerne har indberettet
til amtsrådet for Fyns Amt i henhold til magtanvendelsesbekendtgørelsen.
Jeg har ikke mulighed for at
vurdere om anvendelsen af magt i de enkelte tilfælde har været berettiget.
Ved
min gennemgang af materialet har jeg derfor navnlig koncentreret mig om
hvorvidt proceduren i forhold til de gældende regler er blevet fulgt.
Gennemgangen giver mig anledning til følgende bemærkninger:
Reglerne om magtanvendelse
mv. i institutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap
findes i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 568 af 21. december 1979 med
senere ændringer (magtanvendelsesbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen, der er
udstedt med hjemmel i bistandslovens § 14, er nu - i medfør af § 109 i lov om
social service - uændret videreført, jf. bekendtgørelse nr. 349 af 15. juni
1998 om magtanvendelse mv. i botilbud efter lov om social service § 92 og §
93,
stk. 1, nr. 1.
Efter magtanvendelsesbekendtgørelsens
§ 1, stk. 4, er fysisk magtanvendelse ikke tilladt, bortset fra de tilfælde
der er nævnt i § 2.
Bekendtgørelsens § 2 har
følgende indhold:
'Fysisk magtanvendelse i form
af, at den pågældende fastholdes eller føres til andet opholdssted, er dog
tilladt,
såfremt den pågældende enten udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i
fællesskabet er uforsvarligt, eller såfremt den pågældende derved forhindres
i
at skade sig selv. Denne magtanvendelse skal afpasses efter forholdene i den
enkelte situation og må ikke gå ud over det strengt nødvendige.
Stk. 2.
Handlinger, som har været nødvendige for at modstå eller
afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart
går
ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og
det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt, omfattes af straffelovens
bestemmelser om nødværge, hvorefter der kan blive tale om at gå videre i
forsvaret end anført i stk. 1. En medarbejder kan således også gribe ind og
hjælpe i udøvelsen af nødværge.'
Magtanvendelsesbekendtgørelsens
kapitel 7 indeholder regler om skematilførsler og indberetninger. Efter
bekendtgørelsens § 10 skal anvendelse af nødværge indberettes til amtsrådet,
hvorimod den i § 2, stk. 1, beskrevne form for fysisk magtanvendelse ikke
skal
indberettes.
Vedrørende tre af sagerne
(episoder der fandt sted den 7. november 1996, den 13. november 1997 og den
19.
april 1998) fremgår det af institutionens indberetning til Fyns Amt at
magtanvendelsen alene bestod i henholdsvis at føre en beboer ind på værelset
og (i to tilfælde) at fastholde en beboer. Det er endvidere i alle de tre
tilfælde
oplyst at beboerne var aggressive og truende i deres adfærd. Et af
tilfældende
er samtidig beskrevet som et suicidalforsøg.
Fyns Amt har i en afgørelse
af 19. december 1997 vurderet det ene tilfælde efter
magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 2. Det andet tilfælde er i
afgørelse
af 12. maj 1998 vurderet efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1. I den tredje sag
(suicidalforsøg den 7. november 1996) har Fyns Amt truffet afgørelse den 14.
november 1996. Amtet har her alene anført at der 'ikke (er) tale om
overskridelse af magtanvendelsescirkulærets beføjelser, men derimod en
nødvendig magtudøvelse ...'.
I de to resterende sager
(episoder den 9. oktober og 11. november 1997 vedrørende samme beboer)
fremgår
det at magtanvendelsen udover fastholdelse bestod i fratagelse af henholdsvis
en ølflaske og et glasskår. Det ene tilfælde beskrives af institutionen som
et
suicidalforsøg og er af Fyns Amt vurderet efter
magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1. I det andet tilfælde var der
tale
om trusler mod personalet, og dette tilfælde er af amtet vurderet efter
bekendtgørelsens
§ 2, stk. 1 og 2.
Jeg beder Teglgårdshusets og
Udslusningsboligernes ledelse om nærmere at redegøre for praksis med hensyn
til
indberetning til Fyns Amt om magtanvendelse, herunder vedrørende
afgrænsningen
af hvornår en episode efter ledelsens opfattelse må anses for omfattet af
magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1, og dermed ikke kræver
indberetning
til amtet, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1, 2. punktum.
Jeg beder Fyns Amt om nærmere
oplysninger om amtets praksis vedrørende behandlingen af institutionernes
indberetninger, herunder hvornår en indberetning vurderes på baggrund af
henholdsvis bestemmelsen i magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1, og
bekendtgørelsens § 2, stk. 2.
For situationer hvor der skal
ske indberetning til amtsrådet, er der i bekendtgørelsens § 10, stk. 2,
fastsat
nærmere regler for indberetningen. Bestemmelsen har følgende ordlyd:
'Den implicerede medarbejder
skal senest dagen efter episoden afgive skriftlig indberetning derom til
institutionens leder, der med sine kommentarer samt forklaringer fra
personer,
der har overværet episoden, inden 3 dage videresender indberetningen til
amtsrådet. Så vidt muligt skal indberetningen ledsages af klientens
redegørelse
for episoden.
Indberetningen skal indeholde
følgende oplysninger:
de særlige forhold, der begrunder indgrebet,
tidspunktet for den handling, der har givet anledning
til indgrebet,
tidspunktet for indgrebet,
indgrebets varighed,
beskrivelse af indgrebets art,
beskrivelse af indgrebets formål,
hvem der foretog indgrebet,
klientens tilstand i den tid, indgrebet fandt sted.'
Ved indberetningerne er der i
alle tilfælde anvendt et fortrykt skema 'Indberetning om magtanvendelse'.
Som det fremgår ovenfor har
institutionerne i flere tilfælde indberettet episoder som amtet har vurderet
(alene) i forhold til magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1, hvor der
ikke er indberetningspligt. Jeg har ved mine bemærkninger nedenfor lagt til
grund at episoderne - i hvert fald efter institutionernes opfattelse - har
været omfattet af indberetningspligten, men mine bemærkninger skal ses med
forbehold herfor.
Efter bekendtgørelsens § 10,
stk. 2, skal den implicerede medarbejder senest dagen efter episoden afgive
en
skriftlig indberetning til institutionens leder. Det fremgår ikke af
indberetningsskemaerne hvornår medarbejderen har foretaget indberetning.
Jeg beder om ledelsens
bemærkninger til hvorledes det kan påses at denne frist overholdes.
Indberetningsskemaerne
indeholder i øvrigt rubrikker til de oplysninger der kræves efter
bekendtgørelsens § 10, stk. 2, nr. 1-8.
Skemaerne giver mig ikke
anledning til yderligere bemærkninger.
Efter § 10, stk. 2, skal
indberetningen 'inden 3 dage' videresendes til amtsrådet.
I et tilfælde fandt episoden
sted den 7. november 1996 og indberetningen blev modtaget i amtet den 11.
november 1996. Jeg lægger til grund at indberetningen i dette tilfælde er
sendt rettidigt til amtet.
I de øvrige fire af de
foreliggende fem indberetninger må jeg - på baggrund af dels amtets
modtagelsesstempel på nogle af indberetningerne, dels oplysningerne i Fyns
Amts afgørelser om amtets modtagelsesdato - lægge til grund at
fremsendelsesfristen
ikke er overholdt hvilket er beklageligt. Jeg går ud fra at fristen i
fremtiden vil blive overholdt.
Ifølge
magtanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 2, 2. punktum, skal indberetningen
så vidt muligt ledsages af klientens redegørelse for episoden. I de sager som
jeg har gennemgået har indberetningen så vidt ses ikke i noget tilfælde været
ledsaget af bemærkninger fra den pågældende beboer.
Jeg beder om at modtage
nærmere oplysninger om institutionernes administration af denne bestemmelse.
Efter bekendtgørelsens § 10,
stk. 9, skal amtsrådet træffe afgørelse i sagen inden 6 uger.
Denne frist er iagttaget i
alle tilfælde.
5. Afslutning
Inspektionen af
Teglgårdshuset gav mig som omtalt ovenfor et særdeles positivt indtryk af
institutionens fysiske rammer. Også for så vidt angår Udslusningsboligerne
finder jeg som nævnt at de fysiske forhold - generelt og inden for de givne
rammer
- er i orden.
Det er naturligvis ikke
muligt under en inspektion at få en dækkende opfattelse af hvordan beboerne
og
forholdet mellem disse og personalet fungerer i det daglige. Det var dog
umiddelbart mit indtryk at ledelsen yder en meget engageret indsats for at
varetage institutionernes opgaver, og at arbejdet er båret af stor respekt
for
den enkelte beboer samt forståelse for beboerens ofte meget vanskelige
situation.
6. Opfølgning
Som det fremgår af de enkelte
afsnit ovenfor har jeg i flere tilfælde bedt ledelsen af Teglgårdshuset og
Udslusningsboligerne om nærmere underretning vedrørende forskellige forhold.
Jeg beder om at disse underretninger sendes gennem Fyns Amt for at amtet -
samtidig med de oplysninger som jeg har bedt amtet om - også kan få lejlighed
til at kommentere det som institutionerne anfører.
7. Underretning
Denne rapport sendes i tre
eksemplarer til Teglgårdshuset og Udslusningsboligerne. Jeg beder om at det
ene
eksemplar bliver gjort tilgængeligt for beboerne. Rapporten sendes desuden
til
Folketingets Retsudvalg og Fyns Amt."
Lignende dokumenter
- Inspektion af psykiatrisk afdeling på Sygehus Fyn, Middelfart Retsinformation · 3. marts 2003
- Inspektion af Sct. Hans Hospital Retsinformation · 11. december 2009
- Forslag til Lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand (Folketingets ombudsmands pension, Ombudsmandens kompetence i forhold til halvoffentlige organer og private institutioner m.v.) Retsinformation · 8. maj 2009
- Inspektion af boenhederne Skovbo og Rhedersborg og dagbeskæftigelsen Skovbogård Retsinformation · 22. januar 2010
- Inspektion af Distriktspsykiatrisk Team i Ribe Retsinformation · 7. maj 2010
- 1995 LSF 57 FORSLAG TIL LOV OM FOLKETINGETS OMBUDSMAND Retsinformation · 12. juni 1996