Partsrepræsentation. Retten til at frabede sig direkte henvendelser til parten
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Partsrepræsentation. Retten til at frabede sig direkte
henvendelser til parten
Advokat A klagede til mig
over at Arbejdsskadestyrelsen skrev direkte til A's klienter eller sendte en
kopi af brevvekslingen til klienterne til trods for at A flere gange havde
bedt
Arbejdsskadestyrelsen om at undlade dette. A oplyste at Arbejdsskadestyrelsen
senest den 13. maj 1996 havde skrevet direkte til A's klient B, og at A blot
havde modtaget en kopi til orientering heraf. I brevet anførte A endvidere:
"...
Når mine klienter anmoder mig
om at varetage deres interesser, ligger heri, at mine klienter ønsker, at jeg
varetager korrespondancen bl. a. med forsikringsselskab og
Arbejdsskadestyrelsen. Mine klienter kan ikke forstå, hvorfor de skal
tilskrives direkte, og der er hyppigt tale om personer med hjerneskade eller
andre former for svækkelse, der gør, at det er en psykisk belastning for de
pågældende
at modtage skrivelser direkte fra Arbejdsskadestyrelsen.
Hertil kommer, at denne
ekspeditionsform, som jeg tidligere har redegjort gentagne gange for overfor
Arbejdsskadestyrelsen, medfører en ganske ekstraordinær arbejdsmæssig
belastning, idet de pågældende klienter, når de modtager skrivelser fra
Arbejdsskadestyrelsen direkte, i 80% af tilfældene retter henvendelse hertil
telefonisk for nærmere at drøfte indholdet af det pågældende materiale og de
pågældende skrivelser, således at min behandlingstid vedrørende disse sager
bliver væsentligt forøget.
..."
I brev af 29. maj 1996 bad
jeg Arbejdsskadestyrelsen om en udtalelse i anledning af A's klage. Jeg bad
om
Læs alt
at udtalelsen blev sendt til mig via Socialministeriet med henblik på
ministeriets eventuelle bemærkninger.
I brev af 25. juni 1996 skrev
Arbejdsskadestyrelsen bl.a.:
"...
Vi har indrettet vores
praksis i disse sager på den måde, at vi efter de normale fuldmagtsregler
betragter
fuldmagtshaveren (advokaten) som hovedadressat i de breve, vi sender i sagen.
Vi har af servicemæssige
hensyn valgt at sende kopi til den skadelidte (de efterladte) af det brev, vi
sender til fuldmagtshaveren.
Det skyldes ikke mindst, at
vi ved siden af 'professionelle' fuldmagtshavere som for eksempel advokater
også har mindre 'professionelle' fuldmagtshavere. Lokale fagforeninger og
medlemsforeninger m.v. For at undgå, at skadelidte (efterladte) lider et
retstab, hvilket kunne være tilfældet ved afgørelser, hvor der skal reageres
inden for en ankefrist, har vi valgt at orientere skadelidte ved en kopi af
brevet til fuldmagtshaveren.
På brevet til skadelidte
(efterladte) er det angivet, at der er tale om en kopi til orientering.
Denne praksis har advokat (A)
kritiseret, idet han ønsker, at vi ikke orienterer hans klienter om brevene
til
ham. Advokaten er senest ved brev af 22. april 1996 orienteret om vores
praksis
ved fuldmagt.
Der vedlægges en kopi af
vores brev af 22. april 1996 til advokat (A).
I den konkrete sag, som
advokaten henviser til i sit brev til Folketingets Ombudsmand er vores
normale
praksis ved fuldmagt desværre ikke blevet fulgt.
Vi beklager naturligvis
fejlen i denne sag."
Socialministeriet udtalte i
brev af 9. juli 1996 bl.a.:
"...
Ministeriets mere generelle betragtninger om repræsentation og bistand
fra andre
På ethvert tidspunkt af en
sags behandling findes en part at kunne lade sig repræsentere eller bistå af
andre. Der er ikke fastsat regler om, hvem der kan bistå en part. En part kan
lade sig repræsentere eller bistå såvel af særlig sagkyndige, som f.eks. en
advokat, som af andre.
En part kan vælge at lade sig
repræsentere i forbindelse med hele sagens behandling eller alene under en
del.
Hvis en part under hele sagen
har været repræsenteret af en anden, bør henvendelser fra myndigheden om
sagens
behandling og om sagens afgørelse normalt gives til den pågældende parts
repræsentant.
Der vil dog ofte i sådanne tilfælde også skulle gives underretning til parten
selv. Det er i 'Forvaltningsloven med kommentarer', John Vogter, Jurist- og
Økonomforbundets Forlag, 1992, side 133, anført, at dette i alt fald bør
gælde,
hvor repræsentanten
ikke
er professionel.
Der er videre sammesteds
anført andre situationer, hvor det må anses for at være påkrævet særskilt at
underrette parten, selv om parten, helt eller delvis, har ladet sig
repræsentere - også i situationer hvor parten har været repræsenteret af
advokat.
Umiddelbart synes der ikke at
være belæg for, at en partsrepræsentant ud fra skrevne retsregler vil kunne
kræve
, at en afgørelse (og henvendelser fra
myndigheden om sagens behandling i øvrigt)
kun
meddeles til ham. Det kan herefter være et udgangspunkt, at det står
myndigheden frit for at sende afgørelsen til parten selv. Der henvises
herunder
til 'Forvaltningsret', Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., 1. udg. Jurist- og
Økonomforbundets Forlag, 1994, side 395.
Nærmere kommentarer til Arbejdsskadestyrelsens praksis
Arbejdsskadestyrelsen har,
jf. brev af 25. juni 1996, en praksis, hvorefter fuldmagtshaver betragtes som
hovedadressat, og hvor der, angiveligt af servicemæssige hensyn, sendes kopi
til skadelidte/efterladte af breve, Styrelsen sender.
Socialministeriet har noteret
sig, at det af brevet til parten er angivet, at der er tale om en kopi til
orientering, således at der som udgangspunkt ikke burde herske tvivl om
henvendelsens karakter. Partens advokat kan herudover til sin klient
understrege,
at kopien er til orientering, og at der ikke skal reageres på den.
En sådan praksis finder
Ministeriet ikke strider mod skrevne retsregler. Samtidig sikrer en således
generel orientering, at der gives orientering i de situationer, hvor det, jf.
ovenstående, må anses for påkrævet.
I tilfælde, hvor parten i
sagen lader sig repræsentere ved advokat uden begrænsning i repræsentationens
omfang, kan det
efter en konkret
vurdering
i enkeltstående sager ikke afvises, at det kan være mere
hensynsfuldt at undlade at orientere parten gennem kopier. Ministeriet finder
imidlertid, at en sådan 'undtagelsesregel' skal afvejes over for de
administrative problemer, dette måtte indebære.
Bemærkninger til den konkret fremtrukne sag
Ministeriet har noteret sig,
at Styrelsen har beklaget, at der er sket en fejl."
A havde ikke yderligere
bemærkninger til sagen.
Ombudsmandens udtalelse
"Jeg har efter indhentelse af udtalelserne fra Arbejdsskadestyrelsen og
Socialministeriet forstået Deres klage sådan at den både vedrører
at Arbejdsskadestyrelsen har sendt breve direkte til Deres klienter (med
brevkopi til Dem), og
at Arbejdsskadestyrelsen i de tilfælde hvor breve sendes til Dem, samtidig
sender en kopi til orientering til Deres klient.
Jeg har endvidere forstået at De har bedt Arbejdsskadestyrelsen om at undlade
at sende breve til Deres klienter. Dette gælder både breve der stiles til
klienterne (med brevkopi til Dem), og breve hvor klienten modtager en 'kopi
til orientering' af brevvekslingen mellem Dem og Arbejdsskadestyrelsen.
Forvaltningslovens § 8, som trådte i kraft den 1. januar 1987, har følgende
ordlyd:
'
§ 8.
Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade
sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten
medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke, hvis partens interesse i at
kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at burde vige for væsentlige
hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat
ved lov.'
I forarbejderne til denne bestemmelse (Folketingstidende 1985-86, tillæg A,
sp. 131) er der bl.a. anført:
'...
Har en part under hele sagen været repræsenteret af en anden, bør
henvendelser fra myndigheden om sagens
behandling og om sagens afgørelse normalt gives til den pågældende
repræsentant. Når det findes hensigtsmæssigt, kan der også gives underretning
til parten selv. Fremsætter en part anmodning om, at henvendelser fra
myndigheden
også eller i stedet rettes til parten selv, bør myndigheden efterkomme
anmodningen. Har parten kun været repræsenteret eller bistået under en del af
sagen, skal underretning gives til parten selv.
...'
Vedrørende punkt 1
Jeg har forstået at
Arbejdsskadestyrelsens praksis er at sende brevvekslingen i sagen til
partsrepræsentanten.
Arbejdsskadestyrelsen har samtidig beklaget at styrelsen i det fremhævede
eksempel havde stilet brevet til Deres klient og alene sendt Dem en brevkopi.
Jeg har tidligere haft
lejlighed til at udtale mig om partsrepræsentation, se bl.a. Folketingets
Ombudsmands
beretning for året 1991, s. 162, og beretningen for 1992, s. 367. Det er
således min opfattelse at brevvekslingen under sagens behanding normalt skal
sendes til partsrepræsentanten. Jeg har dog udtalt at det efter min
opfattelse
var acceptabelt at Den Sociale Ankestyrelse, som ofte behandler meget
personlige
sager, stilede den endelige afgørelse i sagen til parten selv, forudsat
partsrepræsentanten
fik en kopi. Jeg tilføjede dog at fremgangsmåden ikke var acceptabel hvis
myndighedens
afgørelse kunne påklages inden for en kortere frist til en overordnet
myndighed,
eller hvis der var søgsmålsfrist for indbringelse af sagen for domstolene,
eller hvis parten eller partsrepræsentanten udtrykkeligt havde gjort
opmærksom
på at den endelige skrivelse skulle adresseres til repræsentanten
(Folketingets
Ombudsmands beretning for året 1992, s.
367f
).
I Deres sag vedrørende (B)
kan jeg således tilslutte mig Arbejdsskadestyrelsens beklagelse af at
styrelsen
havde stilet brevet til Deres klient. Jeg har gjort Arbejdsskadestyrelsen
bekendt hermed, men da det beroede på en fejl i forhold til styrelsens
almindelige
praksis, foretager jeg mig ikke yderligere vedrørende dette punkt.
Vedrørende punkt 2
Efter det oplyste sender
Arbejdsskadestyrelsen altid parten en kopi af brevene til partsrepræsentanten
(både brevene under sagens behandling og den endelige afgørelse i sagen). Det
fremgår af genparten at det blot er en kopi til orientering. De har ikke
kunnet få Arbejdsskadestyrelsen til at fravige denne praksis.
Det fremgår af forarbejderne
til § 8 at myndighederne kan sende en kopi til parten hvis det er
hensigtsmæssigt,
og i øvrigt bør gøre det hvis parten fremsætter begæring herom.
John Vogter,
Forvaltningsloven med kommentarer (1992), s.
132f, anfører om underretninger i sager
med partsrepræsentation bl.a.:
'...
Har en part under hele sagen
været repræsenteret af en anden, bør henvendelser fra myndigheden om sagens
behandling og om sagens afgørelse normalt gives til den pågældende parts
repræsentant, jfr.
FOB 1958, side 191
Anmodet skattedepartementet
om at overveje en ordning, hvorved den revisor, der på en skatteyders vegne
har
påklaget en ansættelse til et skatteråd, underrettes om afgørelsen samtidig
med
skatteyderen.
Der vil dog ofte i sådanne
tilfælde også skulle gives underretning til parten selv, jfr.
FOB 1982, side 69
Meddelt skattedepartementet,
at det kunne være ønskeligt, om departementet og landsskatteretten nærmere
overvejede en ændring af praksis, således at retten fremtidig altid sender
sine
kendelser til vedkommende skatteyder (klager), selv om denne er repræsenteret
af advokat, revisor eller anden befuldmægtiget.
Det bør i alt fald gælde,
hvor repræsentanten
ikke
er
professionel.
En sådan underretning også af
parten selv vil navnlig være påkrævet i de tilfælde, hvor der er fastsat
særlige klagefrister eller frist for indbringelse af afgørelsen for
domstolene.
I disse tilfælde kan en eventuel forsømmelse fra partsrepræsentantens side
umiddelbart påføre parten et væsentligt retstab, som kunne undgås ved at
sende
underretning også til parten selv.
Underretning bør også gives
til parten selv hvor denne eller dennes repræsentant har anmodet herom.
Fremsætter en part anmodning om, at henvendelser fra myndigheden også eller i
stedet rettes til parten selv, bør myndigheden således efterkomme
anmodningen,
jfr. vejledningens pkt. 43.
...'
Karsten Loiborg mfl.,
Forvaltningsret (1994), s. 395, anfører i afsnittet om hvem der skal have
underretning
om selve afgørelsen i sagen, bl.a.:
'...
I tilfælde, hvor parten lader
sig repræsentere ved en anden, jf. FVL § 8, skal afgørelsen meddeles til
partsrepræsentanten (jf. FOB 1991, 161, ...) - forudsat at det ligger
bevismæssigt klart, at repræsentationsforhold fortsat består.
Partsrepræsentanten
kan på den anden side ikke kræve, at afgørelsen
kun
meddeles til ham. Det står myndigheden frit for også at sende afgørelsen
til parten selv, og parten kan i øvrigt til enhver tid helt eller delvist
ophæve partsrepræsentationsforholdet og dermed også bestemme, at afgørelsen
skal sendes til parten selv.
...'
Efter min opfattelse er
myndighederne som udgangspunkt berettiget til som service over for parten at
sende en kopi af den endelige afgørelse i sagen til parten, herunder
eventuelt
kopi af den øvrige brevveksling under sagen. Jeg bemærker endvidere at det
for
at undgå misforståelser om repræsentationsforholdet bør fremgå at det blot er
en kopi til orientering.
Jeg finder dog ikke at parten
er afskåret fra at frabede sig denne underretning fra myndighederne,
medmindre
de direkte henvendelser er nødvendige i forhold til bestemmelsen i § 8, stk.
1,
2. punktum. Det forudsætter endvidere at partsrepræsentation under disse
forudsætninger ikke kan afslås med hjemmel i § 8, stk. 2, som dog er en meget
snæver undtagelsesbestemmelse.
Normalt kan det næppe antages
at ligge inden for partsrepræsentantens fuldmagt at meddele myndigheden at
parten ikke ønsker en brevkopi tilsendt, idet det som udgangspunkt må antages
at være i partens interesse at blive orienteret om sagen. Et ønske om at
parten ikke modtager underretning om sagen via myndighederne, må derfor som
udgangspunkt fremkomme direkte fra parten selv.
Det udgangspunkt kan dog
efter omstændighederne fraviges hvis det er i partens interesse at
vedkommende
ikke underrettes af myndighederne via brevkopier. Det kan f.eks. være
oplysninger
i sagen om partens psykiske problemer som taler for at undlade underretning.
Gør sådanne omstændigheder
sig gældende, bør myndighederne enten efter anmodning fra partsrepræsentanten
eller på eget initiativ undlade at sende brevkopier til parten. Ved
vurderingen
af om dette er forsvarligt, bør myndighederne tillige inddrage om vedkommende
er repræsenteret af en 'professionel' partsrepræsentant, eller om vedkommende
eventuelt bør vejledes om mulighederne for at lade sig repræsentere af en
sådan.
I brevene til partsrepræsentanten
bør der herefter gøres udtrykkeligt opmærksom på at myndighederne ikke
længere
orienterer parten. I sager hvor myndigheden tidligere har sendt brevkopier
til
parten, bør myndigheden overveje eventuelt at underrette parten om at en
sådan
orientering ikke længere vil forekomme.
Jeg bemærker dog samtidig at
myndighederne bør fremsende brevkopier til parten hvis denne selv beder
herom,
selv om partsrepræsentanten har anmodet myndigheden om at undlade dette. Jeg
henviser
til at parten på ethvert tidspunkt helt eller delvist kan ophæve
repræsentationsforholdet.
Den ovenfor beskrevne
fleksible praksis med hensyn til at sende brevkopier til parten er efter min
opfattelse bedst i overensstemmelse med god forvaltningsskik. Jeg har gjort
Arbejdsskadestyrelsen og Socialministeriet bekendt med min opfattelse.
Jeg bemærker samtidig at jeg
ikke har haft grundlag for at gå nærmere ind i de konkrete sager som jeg har
forstået ligger til grund for Deres oprindelige henvendelse hertil, og jeg
har
derfor ikke konkret taget stilling til om Arbejdsskadestyrelsen i disse sager
efter min opfattelse burde have efterkommet Deres anmodning om ikke at sende
brevkopier til Deres klienter.
Jeg foretager mig herefter
ikke mere i anledning af Deres henvendelse."
NOTER:(*1) Jf. FOB 1991, s.
162, FOB 1992, s. 367, FOB 1988, s. 191 og FOB 1982, s. 69.
Lignende dokumenter
- 2026-9. Skattestyrelsens fremgangsmåde ved meddelelse af en afgørelse til parten og partsrepræsentanten var egnet til at skabe tvivl om, hvornår klagefristen udløb Retsinformation · 8. august 2026
- 2011 5-3. Uacceptabel og særdeles kritisabel sagsbehandling i sag om voldsoffererstatning Retsinformation · 20. oktober 2011
- Ændring af retningslinjerne for Skatteforvaltningens henvendelser om en sag og dens afgørelse, når en borger eller en virksomhed er repræsenteret af en anden - styresignal Retsinformation · 15. juli 2020
- A.A.7.4.2.1 En parts mulighed for at lade sig repræsentere eller bistå af andre Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Undersøgelse angående et antal sager fra Skattedepartementet vedrørende aktindsigt. Retsinformation · 3. november 2003
- Undersøgelse af et antal sager om aktindsigt fra Told- og Skattestyrelsen Retsinformation · 13. januar 2011