Spring til indhold

Retsinformation

Partsrepræsentation. Retten til at frabede sig direkte henvendelser til parten

FOU nr 1997.223UdtalelserFolketinget3. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Partsrepræsentation. Retten til at frabede sig direkte

henvendelser til parten

Advokat A klagede til mig

over at Arbejdsskadestyrelsen skrev direkte til A's klienter eller sendte en

kopi af brevvekslingen til klienterne til trods for at A flere gange havde

bedt

Arbejdsskadestyrelsen om at undlade dette. A oplyste at Arbejdsskadestyrelsen

senest den 13. maj 1996 havde skrevet direkte til A's klient B, og at A blot

havde modtaget en kopi til orientering heraf. I brevet anførte A endvidere:

"...

Når mine klienter anmoder mig

om at varetage deres interesser, ligger heri, at mine klienter ønsker, at jeg

varetager korrespondancen bl. a. med forsikringsselskab og

Arbejdsskadestyrelsen. Mine klienter kan ikke forstå, hvorfor de skal

tilskrives direkte, og der er hyppigt tale om personer med hjerneskade eller

andre former for svækkelse, der gør, at det er en psykisk belastning for de

pågældende

at modtage skrivelser direkte fra Arbejdsskadestyrelsen.

Hertil kommer, at denne

ekspeditionsform, som jeg tidligere har redegjort gentagne gange for overfor

Arbejdsskadestyrelsen, medfører en ganske ekstraordinær arbejdsmæssig

belastning, idet de pågældende klienter, når de modtager skrivelser fra

Arbejdsskadestyrelsen direkte, i 80% af tilfældene retter henvendelse hertil

telefonisk for nærmere at drøfte indholdet af det pågældende materiale og de

pågældende skrivelser, således at min behandlingstid vedrørende disse sager

bliver væsentligt forøget.

..."

I brev af 29. maj 1996 bad

jeg Arbejdsskadestyrelsen om en udtalelse i anledning af A's klage. Jeg bad

om

Læs alt

at udtalelsen blev sendt til mig via Socialministeriet med henblik på

ministeriets eventuelle bemærkninger.

I brev af 25. juni 1996 skrev

Arbejdsskadestyrelsen bl.a.:

"...

Vi har indrettet vores

praksis i disse sager på den måde, at vi efter de normale fuldmagtsregler

betragter

fuldmagtshaveren (advokaten) som hovedadressat i de breve, vi sender i sagen.

Vi har af servicemæssige

hensyn valgt at sende kopi til den skadelidte (de efterladte) af det brev, vi

sender til fuldmagtshaveren.

Det skyldes ikke mindst, at

vi ved siden af 'professionelle' fuldmagtshavere som for eksempel advokater

også har mindre 'professionelle' fuldmagtshavere. Lokale fagforeninger og

medlemsforeninger m.v. For at undgå, at skadelidte (efterladte) lider et

retstab, hvilket kunne være tilfældet ved afgørelser, hvor der skal reageres

inden for en ankefrist, har vi valgt at orientere skadelidte ved en kopi af

brevet til fuldmagtshaveren.

På brevet til skadelidte

(efterladte) er det angivet, at der er tale om en kopi til orientering.

Denne praksis har advokat (A)

kritiseret, idet han ønsker, at vi ikke orienterer hans klienter om brevene

til

ham. Advokaten er senest ved brev af 22. april 1996 orienteret om vores

praksis

ved fuldmagt.

Der vedlægges en kopi af

vores brev af 22. april 1996 til advokat (A).

I den konkrete sag, som

advokaten henviser til i sit brev til Folketingets Ombudsmand er vores

normale

praksis ved fuldmagt desværre ikke blevet fulgt.

Vi beklager naturligvis

fejlen i denne sag."

Socialministeriet udtalte i

brev af 9. juli 1996 bl.a.:

"...

Ministeriets mere generelle betragtninger om repræsentation og bistand

fra andre

På ethvert tidspunkt af en

sags behandling findes en part at kunne lade sig repræsentere eller bistå af

andre. Der er ikke fastsat regler om, hvem der kan bistå en part. En part kan

lade sig repræsentere eller bistå såvel af særlig sagkyndige, som f.eks. en

advokat, som af andre.

En part kan vælge at lade sig

repræsentere i forbindelse med hele sagens behandling eller alene under en

del.

Hvis en part under hele sagen

har været repræsenteret af en anden, bør henvendelser fra myndigheden om

sagens

behandling og om sagens afgørelse normalt gives til den pågældende parts

repræsentant.

Der vil dog ofte i sådanne tilfælde også skulle gives underretning til parten

selv. Det er i 'Forvaltningsloven med kommentarer', John Vogter, Jurist- og

Økonomforbundets Forlag, 1992, side 133, anført, at dette i alt fald bør

gælde,

hvor repræsentanten

ikke

er professionel.

Der er videre sammesteds

anført andre situationer, hvor det må anses for at være påkrævet særskilt at

underrette parten, selv om parten, helt eller delvis, har ladet sig

repræsentere - også i situationer hvor parten har været repræsenteret af

advokat.

Umiddelbart synes der ikke at

være belæg for, at en partsrepræsentant ud fra skrevne retsregler vil kunne

kræve

, at en afgørelse (og henvendelser fra

myndigheden om sagens behandling i øvrigt)

kun

meddeles til ham. Det kan herefter være et udgangspunkt, at det står

myndigheden frit for at sende afgørelsen til parten selv. Der henvises

herunder

til 'Forvaltningsret', Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., 1. udg. Jurist- og

Økonomforbundets Forlag, 1994, side 395.

Nærmere kommentarer til Arbejdsskadestyrelsens praksis

Arbejdsskadestyrelsen har,

jf. brev af 25. juni 1996, en praksis, hvorefter fuldmagtshaver betragtes som

hovedadressat, og hvor der, angiveligt af servicemæssige hensyn, sendes kopi

til skadelidte/efterladte af breve, Styrelsen sender.

Socialministeriet har noteret

sig, at det af brevet til parten er angivet, at der er tale om en kopi til

orientering, således at der som udgangspunkt ikke burde herske tvivl om

henvendelsens karakter. Partens advokat kan herudover til sin klient

understrege,

at kopien er til orientering, og at der ikke skal reageres på den.

En sådan praksis finder

Ministeriet ikke strider mod skrevne retsregler. Samtidig sikrer en således

generel orientering, at der gives orientering i de situationer, hvor det, jf.

ovenstående, må anses for påkrævet.

I tilfælde, hvor parten i

sagen lader sig repræsentere ved advokat uden begrænsning i repræsentationens

omfang, kan det

efter en konkret

vurdering

i enkeltstående sager ikke afvises, at det kan være mere

hensynsfuldt at undlade at orientere parten gennem kopier. Ministeriet finder

imidlertid, at en sådan 'undtagelsesregel' skal afvejes over for de

administrative problemer, dette måtte indebære.

Bemærkninger til den konkret fremtrukne sag

Ministeriet har noteret sig,

at Styrelsen har beklaget, at der er sket en fejl."

A havde ikke yderligere

bemærkninger til sagen.

Ombudsmandens udtalelse

"Jeg har efter indhentelse af udtalelserne fra Arbejdsskadestyrelsen og

Socialministeriet forstået Deres klage sådan at den både vedrører

at Arbejdsskadestyrelsen har sendt breve direkte til Deres klienter (med

brevkopi til Dem), og

at Arbejdsskadestyrelsen i de tilfælde hvor breve sendes til Dem, samtidig

sender en kopi til orientering til Deres klient.

Jeg har endvidere forstået at De har bedt Arbejdsskadestyrelsen om at undlade

at sende breve til Deres klienter. Dette gælder både breve der stiles til

klienterne (med brevkopi til Dem), og breve hvor klienten modtager en 'kopi

til orientering' af brevvekslingen mellem Dem og Arbejdsskadestyrelsen.

Forvaltningslovens § 8, som trådte i kraft den 1. januar 1987, har følgende

ordlyd:

'

§ 8.

Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade

sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten

medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke, hvis partens interesse i at

kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at burde vige for væsentlige

hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat

ved lov.'

I forarbejderne til denne bestemmelse (Folketingstidende 1985-86, tillæg A,

sp. 131) er der bl.a. anført:

'...

Har en part under hele sagen været repræsenteret af en anden, bør

henvendelser fra myndigheden om sagens

behandling og om sagens afgørelse normalt gives til den pågældende

repræsentant. Når det findes hensigtsmæssigt, kan der også gives underretning

til parten selv. Fremsætter en part anmodning om, at henvendelser fra

myndigheden

også eller i stedet rettes til parten selv, bør myndigheden efterkomme

anmodningen. Har parten kun været repræsenteret eller bistået under en del af

sagen, skal underretning gives til parten selv.

...'

Vedrørende punkt 1

Jeg har forstået at

Arbejdsskadestyrelsens praksis er at sende brevvekslingen i sagen til

partsrepræsentanten.

Arbejdsskadestyrelsen har samtidig beklaget at styrelsen i det fremhævede

eksempel havde stilet brevet til Deres klient og alene sendt Dem en brevkopi.

Jeg har tidligere haft

lejlighed til at udtale mig om partsrepræsentation, se bl.a. Folketingets

Ombudsmands

beretning for året 1991, s. 162, og beretningen for 1992, s. 367. Det er

således min opfattelse at brevvekslingen under sagens behanding normalt skal

sendes til partsrepræsentanten. Jeg har dog udtalt at det efter min

opfattelse

var acceptabelt at Den Sociale Ankestyrelse, som ofte behandler meget

personlige

sager, stilede den endelige afgørelse i sagen til parten selv, forudsat

partsrepræsentanten

fik en kopi. Jeg tilføjede dog at fremgangsmåden ikke var acceptabel hvis

myndighedens

afgørelse kunne påklages inden for en kortere frist til en overordnet

myndighed,

eller hvis der var søgsmålsfrist for indbringelse af sagen for domstolene,

eller hvis parten eller partsrepræsentanten udtrykkeligt havde gjort

opmærksom

på at den endelige skrivelse skulle adresseres til repræsentanten

(Folketingets

Ombudsmands beretning for året 1992, s.

367f

).

I Deres sag vedrørende (B)

kan jeg således tilslutte mig Arbejdsskadestyrelsens beklagelse af at

styrelsen

havde stilet brevet til Deres klient. Jeg har gjort Arbejdsskadestyrelsen

bekendt hermed, men da det beroede på en fejl i forhold til styrelsens

almindelige

praksis, foretager jeg mig ikke yderligere vedrørende dette punkt.

Vedrørende punkt 2

Efter det oplyste sender

Arbejdsskadestyrelsen altid parten en kopi af brevene til partsrepræsentanten

(både brevene under sagens behandling og den endelige afgørelse i sagen). Det

fremgår af genparten at det blot er en kopi til orientering. De har ikke

kunnet få Arbejdsskadestyrelsen til at fravige denne praksis.

Det fremgår af forarbejderne

til § 8 at myndighederne kan sende en kopi til parten hvis det er

hensigtsmæssigt,

og i øvrigt bør gøre det hvis parten fremsætter begæring herom.

John Vogter,

Forvaltningsloven med kommentarer (1992), s.

132f, anfører om underretninger i sager

med partsrepræsentation bl.a.:

'...

Har en part under hele sagen

været repræsenteret af en anden, bør henvendelser fra myndigheden om sagens

behandling og om sagens afgørelse normalt gives til den pågældende parts

repræsentant, jfr.

FOB 1958, side 191

Anmodet skattedepartementet

om at overveje en ordning, hvorved den revisor, der på en skatteyders vegne

har

påklaget en ansættelse til et skatteråd, underrettes om afgørelsen samtidig

med

skatteyderen.

Der vil dog ofte i sådanne

tilfælde også skulle gives underretning til parten selv, jfr.

FOB 1982, side 69

Meddelt skattedepartementet,

at det kunne være ønskeligt, om departementet og landsskatteretten nærmere

overvejede en ændring af praksis, således at retten fremtidig altid sender

sine

kendelser til vedkommende skatteyder (klager), selv om denne er repræsenteret

af advokat, revisor eller anden befuldmægtiget.

Det bør i alt fald gælde,

hvor repræsentanten

ikke

er

professionel.

En sådan underretning også af

parten selv vil navnlig være påkrævet i de tilfælde, hvor der er fastsat

særlige klagefrister eller frist for indbringelse af afgørelsen for

domstolene.

I disse tilfælde kan en eventuel forsømmelse fra partsrepræsentantens side

umiddelbart påføre parten et væsentligt retstab, som kunne undgås ved at

sende

underretning også til parten selv.

Underretning bør også gives

til parten selv hvor denne eller dennes repræsentant har anmodet herom.

Fremsætter en part anmodning om, at henvendelser fra myndigheden også eller i

stedet rettes til parten selv, bør myndigheden således efterkomme

anmodningen,

jfr. vejledningens pkt. 43.

...'

Karsten Loiborg mfl.,

Forvaltningsret (1994), s. 395, anfører i afsnittet om hvem der skal have

underretning

om selve afgørelsen i sagen, bl.a.:

'...

I tilfælde, hvor parten lader

sig repræsentere ved en anden, jf. FVL § 8, skal afgørelsen meddeles til

partsrepræsentanten (jf. FOB 1991, 161, ...) - forudsat at det ligger

bevismæssigt klart, at repræsentationsforhold fortsat består.

Partsrepræsentanten

kan på den anden side ikke kræve, at afgørelsen

kun

meddeles til ham. Det står myndigheden frit for også at sende afgørelsen

til parten selv, og parten kan i øvrigt til enhver tid helt eller delvist

ophæve partsrepræsentationsforholdet og dermed også bestemme, at afgørelsen

skal sendes til parten selv.

...'

Efter min opfattelse er

myndighederne som udgangspunkt berettiget til som service over for parten at

sende en kopi af den endelige afgørelse i sagen til parten, herunder

eventuelt

kopi af den øvrige brevveksling under sagen. Jeg bemærker endvidere at det

for

at undgå misforståelser om repræsentationsforholdet bør fremgå at det blot er

en kopi til orientering.

Jeg finder dog ikke at parten

er afskåret fra at frabede sig denne underretning fra myndighederne,

medmindre

de direkte henvendelser er nødvendige i forhold til bestemmelsen i § 8, stk.

1,

2. punktum. Det forudsætter endvidere at partsrepræsentation under disse

forudsætninger ikke kan afslås med hjemmel i § 8, stk. 2, som dog er en meget

snæver undtagelsesbestemmelse.

Normalt kan det næppe antages

at ligge inden for partsrepræsentantens fuldmagt at meddele myndigheden at

parten ikke ønsker en brevkopi tilsendt, idet det som udgangspunkt må antages

at være i partens interesse at blive orienteret om sagen. Et ønske om at

parten ikke modtager underretning om sagen via myndighederne, må derfor som

udgangspunkt fremkomme direkte fra parten selv.

Det udgangspunkt kan dog

efter omstændighederne fraviges hvis det er i partens interesse at

vedkommende

ikke underrettes af myndighederne via brevkopier. Det kan f.eks. være

oplysninger

i sagen om partens psykiske problemer som taler for at undlade underretning.

Gør sådanne omstændigheder

sig gældende, bør myndighederne enten efter anmodning fra partsrepræsentanten

eller på eget initiativ undlade at sende brevkopier til parten. Ved

vurderingen

af om dette er forsvarligt, bør myndighederne tillige inddrage om vedkommende

er repræsenteret af en 'professionel' partsrepræsentant, eller om vedkommende

eventuelt bør vejledes om mulighederne for at lade sig repræsentere af en

sådan.

I brevene til partsrepræsentanten

bør der herefter gøres udtrykkeligt opmærksom på at myndighederne ikke

længere

orienterer parten. I sager hvor myndigheden tidligere har sendt brevkopier

til

parten, bør myndigheden overveje eventuelt at underrette parten om at en

sådan

orientering ikke længere vil forekomme.

Jeg bemærker dog samtidig at

myndighederne bør fremsende brevkopier til parten hvis denne selv beder

herom,

selv om partsrepræsentanten har anmodet myndigheden om at undlade dette. Jeg

henviser

til at parten på ethvert tidspunkt helt eller delvist kan ophæve

repræsentationsforholdet.

Den ovenfor beskrevne

fleksible praksis med hensyn til at sende brevkopier til parten er efter min

opfattelse bedst i overensstemmelse med god forvaltningsskik. Jeg har gjort

Arbejdsskadestyrelsen og Socialministeriet bekendt med min opfattelse.

Jeg bemærker samtidig at jeg

ikke har haft grundlag for at gå nærmere ind i de konkrete sager som jeg har

forstået ligger til grund for Deres oprindelige henvendelse hertil, og jeg

har

derfor ikke konkret taget stilling til om Arbejdsskadestyrelsen i disse sager

efter min opfattelse burde have efterkommet Deres anmodning om ikke at sende

brevkopier til Deres klienter.

Jeg foretager mig herefter

ikke mere i anledning af Deres henvendelse."

NOTER:(*1) Jf. FOB 1991, s.

162, FOB 1992, s. 367, FOB 1988, s. 191 og FOB 1982, s. 69.

Lignende dokumenter