Spring til indhold

Retsinformation

Afskedigelse af ikkefaguddannet bibliotekar. Proportionalitetsprincippet. Partshøring. Begrundelse. Notatpligt

FOU nr 1999.161UdtalelserFolketinget6. september 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afskedigelse af ikkefaguddannet bibliotekar.

Proportionalitetsprincippet. Partshøring. Begrundelse. Notatpligt

B klagede over afskedigelse

af A og proceduren i forbindelse hermed.

Det fremgik af sagens akter

at A blev ansat på overenskomstvilkår som ledende folkebibliotekar

(ikkefaguddannet) i K Kommune pr. 1. januar 1994 på deltid. I

ansættelsesbrevet

var desuden anført følgende:

"...

Der gøres opmærksom på, at

der ved evt. fremtidig ændring af (K) Kommunes biblioteksstruktur, kan ske

ændring af dit ansættelsesforhold.

..."

I brev af 23. oktober 1996

blev A opsagt fra stillingen. Kommunen skrev bl.a. følgende:

"...

Der foreligger nu politisk

beslutning om, at ledelse af biblioteksområdet i (K) Kommune fra 1. januar

1997 skal varetages af uddannet bibliotekar.

Vi må derfor opsige dig i din

nuværende stilling som ledende ikke uddannet bibliotekar med fratrædelse ved

udgangen af februar måned 1997.

(K) Kommune takker for

veludført arbejde i perioden, hvor du har været ansat på biblioteket.

..."

Kommunen orienterede samme

dag Bibliotekarforbundet om opsigelsen.

Statens Bibliotekstjeneste

skrev den 11. december 1996 bl.a. følgende til B:

Læs alt

"...

Statens Bibliotekstjeneste

har fået oversendt Deres henvendelse til Kulturministeriet samt efterfølgende

modtaget kopier af breve til (K) Kommune og kommunens svar på Deres

henvendelser.

...

Vedr. ansættelse af en faguddannet bibliotekar

Folkebiblioteksloven § 6

foreskriver, at kommunerne ved ledighed i stillingen som biblioteksleder skal

ansætte en faguddannet bibliotekar. Der er ikke i loven stillet krav om at

det

skal være en fuldtidsstilling, men det er for det meste hensigtsmæssigt.

I (K) blev

bibliotekarstillingen efter det oplyste ledig i 1993 og blev nybesat i

sommeren

1994 med en ikke-faguddannet person. Såvel efter den tidligere som efter den

nugældende lov er der krav om, at lederen af biblioteket skal være

faguddannet

og kommunen var altså allerede ved ansættelsen af den nuværende leder

forpligtet til at ansætte en faguddannet. Der var og er ingen mulighed for

dispensation.

Kommunen valgte på trods af lovreglen af hensyn til usikkerheden om en

kommende

ny struktur, at ansætte den ikke-faguddannede.

Den ansatte blev efter det

oplyste i ansættelsesbrevet gjort opmærksom på, at der ville ske ændringer i

ansættelsesforholdet senere på grund af planerne om at ændre

biblioteksbetjeningen. Siden 1994 har der i kommunalbestyrelsen været

adskillige forslag fremme til en ny struktur. Den ansatte er undervejs i

forløbet efter det oplyste blevet gjort opmærksom på, at der løbende var

forskellige forslag til behandling i kommunalbestyrelsen og kan ikke antages

at

have været uvidende om at der ville/skulle ske en ændring i

ansættelsesforholdet,

evt. en afskedigelse.

..."

I brev af 25. marts 1997

skrev B til Tilsynsrådet for Fyns Amt. B henviste bl.a. til en artikel af 25.

februar 1997 fra Fyns Amts Avis hvoraf det fremgik at formanden for K

Kommunes

undervisnings- og kulturudvalg havde udtalt at den tidligere leder "ikke

i

dagligdagen udviste den fleksibilitet, der var påkrævet", og at

"vedkommende

ikke var så fleksibel, at hun kunne komme til møde hos

kommunaldirektøren". B vedlagde i den forbindelse et brev af 12. marts

1997 fra kommunen til A hvori det blev bekræftet at der ikke forelå andet

skriftligt

materiale end det som allerede var udleveret i kopi til A’s ægtefælle

fra

personalemappen. B mente at der i virkeligheden eksisterede en anden

"uofficiel" reel begrundelse for afskedigelsen. Endelig mente B at

forvaltningslovens regler om partshøring mv. var overtrådt.

I brev af 1. april 1997 til

tilsynsrådet oplyste B at B kunne bevidne at der ikke i personalemappen var

dokumentation for udvalgsformandens påstande, og at der heller ikke var

dokumentation for partshøring, hvilket svarede til A’s påstand om at en

sådan

ikke havde fundet sted. Desuden oplyste B at A den 15. oktober 1996 uden

forudgående varsel telefonisk var blevet afskediget af kommunaldirektøren, og

at socialudvalgsformanden den 22. oktober 1996 i lokalavisen havde

bekendtgjort at kommunalbestyrelsen havde besluttet at ansætte en faguddannet

bibliotekar.

K Kommune afgav den 17. april

1997 en udtalelse til tilsynsrådet. Heri anførte kommunen bl.a. følgende:

"...

I 1993 fratrådte en tidligere

bibliotekar og gik på pension.

Folkebiblioteksloven § 6

foreskriver, at kommunen ved ledighed i stillingen som biblioteksleder skal

ansætte en faguddannet bibliotekar.

I 1993 blev (A) ansat

midlertidigt som afløser, indtil der politisk var truffet en afgørelse om den

fremtidige struktur.

Allerede i 1992 videre i

1993-94-95 og 1996 har der politisk været drøftelser om strukturen.

Pr. 1. januar 1994 blev (A)

som ikke-faguddannet ansat på følgende betingelser: Der gøres opmærksom på,

at

der ved evt. fremtidig ændring af (K) Kommunes biblioteksstruktur, kan ske

ændring af ansættelsesforhold. (A) har løbende mundtligt været underrettet om

de politiske drøftelser samt ved at alle dagsordener går til biblioteket.

I sommeren 1996 under

budgetlægningen blev biblioteksstrukturen igen drøftet. På temadagen enedes

kommunalbestyrelsen om at tage udvidelsen af dagsordenen, hvilket også blev

meddelt (A).

Den 29. september var sidste

frist for ændringsforslag til budgettet. Undervisnings- og Kulturudvalget

fremsendte bibliotekssagen som ændringsforslag.

Den 14. oktober ved 2.

behandling blev udvidelsen af biblioteket godkendt af et flertal.

Den 15. oktober kl. ca. 15.00

1996 blev (A) pr. telefon underrettet om beslutningen. Hun var ikke på

arbejde,

og vi fandt det vigtigt, at hun ikke skulle læse beslutningen i avisen. Hun

blev først spurgt, om hun havde mulighed for at komme til møde, det var ikke

muligt. Det blev aftalt, at hun skulle komme til samtale for yderligere

orientering torsdag den 17. oktober 1996.

Samtalen fandt sted på

kommunaldirektørens kontor. (A) blev orienteret om beslutningens konsekvens,

det videre forløb af afskedigelse af hende, ansættelse af faguddannet

bibliotekar samt ansættelse af assistent.

Den 23. oktober 1996 blev

anbefalet opsigelse sendt til (A) samt kopi af brev til Bibliotekarforbundet

således, at der var 1 uge til høring m.v.

Iøvrigt finder vi, at

lovgivningen på området er fulgt i hele denne sag.

..."

K Kommune fremsendte den 30.

maj 1997 til tilsynsrådet en beskrivelse af 28. maj 1997 af sagsgangen i

forbindelse med opsigelsen. Heri anførtes bl.a. følgende:

"...

Forvaltningslovens § 19, som

omhandler høring, tolkes i forbindelse med en opsigelse normalt ved, at den

ansatte skal være informeret om opsigelsen, inden skriftlig opsigelse

modtages.

...

Bibliotekarforbundet har ikke

gjort indsigelse mod opsigelsen. Leder af kulturområdet i (K) Kommune,

kommunaldir. (C) har i god tid inden skriftlig opsigelse fandt sted drøftet

opsigelsen med (A).

..."

I brev af 5. juni 1997

kommenterede B kommunens udtalelse af 17. april 1997. B bestred at

biblioteksloven krævede afskedigelse af en ansat, og B anførte at A den 1.

januar 1994 var blevet fastansat uden prøvetid. B anførte at bemærkningen i

ansættelsesbrevet om ændring af ansættelsesforhold intet varslede om

opsigelse

af fastansættelse. Dagsordener vedrørende personaleforhold havde alle været

lukkede og var ikke blevet tilstillet biblioteket. A var heller ikke blevet

mundtligt orienteret om indholdet af de lukkede dagsordener. Dagsordenen med

ændringsforslag til budgettet havde været lukket. Endvidere anførte B bl.a.

følgende:

"...

(A) var tirsdag den 15.

oktober 1996 på arbejde hele dagen (8.15-16.00). Afskedigelsen blev givet af

kommunaldirektør (C) på (A)'s privattelefon kl. 16.30. Opringningen blev

modtaget af (A’s ægtefælle), som videregav den til (A). Opringningen

indebar

ingen opfordring til møde. Ifølge (A) og (A’s ægtefælle), som overhørte

samtalen, var det kort og godt en lakonisk meddelelse om afskedigelsen! På

opfordring fra (A) kunne kommunaldirektøren kun meddele, at hun først havde

tid

til at drøfte afskedigelsen den efterfølgende tirsdag! Dette møde fandt sted

tirsdag den 22. oktober 1996 kl. 12.00 på kommunaldirektørens kontor og

indebar

kun en bekræftelse af afskedigelsen.

..."

B fastholdt at der ikke var

sket partshøring. Desuden anførte B at notatpligten var overtrådt.

K Kommune udtalte herefter i

brev af 18. juni 1997 bl.a. følgende:

"...

På side 2 i vort brev af 17.

april d.å. bemærker vi, at lovgivningen på området er fulgt i denne sag.

Hermed

henvises til forvaltningslovens §§ 19 og 21.

(A) er i alle årene fra 1992

til 1996 blevet mundtligt orienteret om sager vedrørende biblioteket, som

skulle politisk behandles, og efterfølgende skriftligt, såfremt der blev

truffet en beslutning.

Angående forløbet i 1996 kan

oplyses, at (A) i juni blev mundtligt orienteret om, at

biblioteksstruktursagen

igen var på dagsordenen. Ligeledes mundtligt orienteret om, at

kommunalbestyrelsen

i august på temadagen enedes om at tage udvidelsen af dagsordenen.

Da udvidelse af biblioteket

blev fremsat som ændringsforslag til 2. behandling af budgettet, blev det fra

politisk side vurderet, at der nok ikke var flertal for udvidelsen, hvorfor

(A)

ikke blev orienteret personligt om dette tiltag.

Allerede dagen efter blev der

givet mundtlig besked om, at beslutningen var taget.

Der blev i h.t. vore regler

indkaldt til møde for nærmere drøftelse. Indkaldelsen skete mundtligt.

Afskedigelsen skete derefter pr. anbefalet brev til (A), og kopi af

afskedigelsen sendtes samtidig til Bibliotekarforbundet.

..."

I brev af 23. juni 1997

fremsatte kommunen yderligere kommentarer. Heri anførtes bl.a.:

"...

Vi mangler at oplyse, at (K)

Kommunalbestyrelse ved 2. behandling af budget 1997 besluttede, at

biblioteksvæsenet i (K) skulle omstruktureres således

* at folke- og

skolebibliotekerne sammenlægges og integreres mest muligt.

* at folkebiblioteket udvides

fra deltidsbibliotek til fuldtidsbibliotek.

* at der ansættes en

faguddannet fuldtidsbibliotekar til varetagelse af folkebiblioteket og til

koordinering af bogkøb for skolebibliotekerne.

En høring før beslutningen

blev taget ville ikke have påvirket eller haft indflydelse på

beslutningsindholdet og den endelige beslutning.

Afskedigelse af (A) var ikke

på dagsordenen, men var en naturlig konsekvens af beslutningen.

Beslutningen er ikke ændret i

forhold til det oplæg, der forelå allerede i juni, og som der mundtligt var

givet orientering om.

..."

I brev af 10. september 1997

udtalte Tilsynsrådet for Fyns Amt bl.a. følgende:

"...

Tilsynsrådet finder ikke

grundlag for at antage, at (K) kommunalbestyrelse har overtrådt reglerne om

partshøring. Tilsynsrådet har herved lagt vægt på, at der i (A)’s

ansættelsesbrev

var taget forbehold for hendes ansættelsesforhold ved en eventuel ændring af

biblioteksstrukturen. Tilsynsrådet finder endvidere at måtte lægge til grund,

at (A) som af kommunalbestyrelsen anført løbende har været orienteret om

overvejelserne

i den retning. Der ses ikke herudover at have foreligget forhold af faktisk

karakter, som kommunalbestyrelsen efter loven burde have givet (A) lejlighed

til at udtale sig om.

Efter forvaltningslovens § 22

skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en

begrundelse.

I (K) kommunes anbefalede

brev af 23. oktober 1996, hvori (A) opsagdes fra sin stilling som ledende

bibliotekar, er anført, at kommunalbestyrelsen havde truffet beslutning om at

ansætte en faguddannet bibliotekar. Henset hertil og til, at der i (A)’s

ansættelsesbrev var taget forbehold om hendes stilling ved en eventuel

ændring

af biblioteksstrukturen, finder tilsynsrådet, at kommunalbestyrelsen har

opfyldt sin pligt til begrundelse.

Tilsynsrådet har ikke fundet

grundlag for at fastslå, at forvaltningsloven iøvrigt skulle være tilsidesat

ved afskedigelsen af (A).

Tilsynsrådet har ikke på

grundlag af den fra Dem modtagne avisartikel fra et møde i en partiforening

fundet anledning til at undersøge, om der skulle være en

"uofficiel"

reel grund til afskedigelsen som antydet i Deres brev af 25. marts 1997.

..."

Den 21. september 1997

klagede B første gang til mig. B anførte bl.a. at formuleringen i

ansættelsesbrevet ikke kunne gøre det ud for "partshøring"

adskillige

år senere, og at kommunen ved ikke at optage forhandling med A om ændret

ansættelse i den nyoprettede stilling som assistent i stedet for afskedigelse

havde overtrådt sine egne personalepolitiske retningslinier.

Jeg videresendte den 27.

oktober 1997 B’s henvendelse til tilsynsrådet med henblik på at

tilsynsrådet

fik lejlighed til at tage stilling til om kommunen havde overholdt egne

retningslinier.

I brev af 10. november 1997

til tilsynsrådet udtalte kommunen bl.a. følgende:

"...

(K) Bibliotek overgik fra

deltids- til heltidsbibliotek pr. 1. januar 1997 jf. kommunalbestyrelsens

beslutning den 14. oktober 1996.

Den samlede

personalenormering på biblioteket blev godkendt til en uddannet

fuldtidsbibliotekarstilling og en deltidsmedhjælperstilling på 12-14 timer.

Den tidligere ikke-uddannede

bibliotekar var deltidsansat på 17,4 timer.

I samtale i oktober 1996

nævnte jeg muligheden af, at (A) fra februar 1997 eventuelt kunne tilbydes

deltidsmedhjælperstillingen. Dog var det besluttet, at stillingen skulle

opslås internt jf. normal praksis.

Der indkom 3 interne

ansøgninger, bl.a. også fra (A), og alle 3 ansøgere var til samtale.

Ansættelsesudvalget bestod af

skolebibliotekarerne ved (L) og (M) Skole, den nyansatte ledende bibliotekar

og

undertegnede.

Et flertal i udvalget ønskede

en anden ansat og dermed ikke (A).

På baggrund af

personalepolitikken og min tidligere samtale med (A) fandt jeg, at vi måtte

forelægge ansættelsen og problemstillingen for det politiske udvalg, før

endelig beslutning kunne træffes. Det skete samme dag i Undervisnings- og

Kulturudvalget, og efter samtale og aftale med borgmesteren blev vor

bibliotekar

stillet frit, således at vedkommende, som flertallet ønskede ansat, fik

tilbudt

stillingen. Økonomiudvalget blev senere orienteret om beslutningen. Jeg

valgte

personligt at meddele (A) beslutningen ved samtale på biblioteket.

(A) skulle iht. vor personalepolitik

have en afskedsgave. (A) meddelte, at hun ikke ønskede selv at afhente den,

hvorfor jeg, efter ønske fra den nye bibliotekar, valgte at lade ham

overbringe

den personligt hjemme privat hos (A). Bibliotekaren skulle ved overrækkelse

af

afskedsgaven nævne muligheden for optagelse i jobbanken jf.

personalepolitikken.

Jeg har senere fået oplyst, at den oplysning ikke blev givet. Det beklager vi

meget.

(A) var ansat som leder med

eget budget og personaleansvar. Hun var ligeledes medlem af den udvidede

ledergruppe, som sammen med SU har godkendt vor personalpolitik. (A)

kan/burde

derfor ikke være ubekendt med reglerne.

I marts/april måned var der

en ledig deltidsstilling i terapien på (N)’s Plejehjem. Jeg ringede

personligt

til (A) og fortalte om stillingen. (A) meddelte, at hun ikke var

interesseret,

og at hun havde fået andet arbejde. Hermed betragtede vi os som løst fra vore

forpligtelser iht. vore regler på området.

..."

Tilsynsrådet for Fyns Amt

udtalte i brev af 8. december 1997 bl.a. følgende:

"...

I pkt. 3.4 i

’Personalepolitik for (K) kommune’ er om uansøgt afsked anført, at

hovedreglen

er, at uansøgt afsked aldrig må komme som en overraskelse, ligesom det så

vidt

muligt skal undgås, at medarbejdere afskediges ved indskrænkninger,

rationaliseringer,

institutionsnedlæggelser eller indførelse af ny teknologi. Det skal ved

nedskæringer vurderes, om afskedigelse kan ske ved naturlig afgang. Bliver

afskedigelse alligevel aktuel, tilbydes den afskedigede opførelse i

jobbanken.

Inden afskedigelse finder sted, skal det - uanset årsagen - undersøges, om

medarbejderen kan omplaceres til en anden stilling.

...

Som anført i (K) kommunes

udtalelse søgte (A) den i Deres brev af 21. september 1997 omtalte stilling

som

biblioteksassistent. Tilsynsrådet finder ikke grundlag for at antage, at

kommunen har handlet ulovligt ved at udnævne en anden ansøger end (A) i

stillingen.

Som anført har (K) kommune

beklaget, at (A) ikke fik tilbud om optagelse i jobbanken, men samtidig

oplyst,

at hendes opmærksomhed senere blev henledt på en anden stilling i kommunen.

Tilsynsrådet har taget

kommunens beklagelse til efterretning.

Tilsynsrådet finder samlet

fortsat ikke i de foreliggende oplysninger grundlag for at fastslå, at (K)

Kommunalbestyrelse har handlet ulovligt i forbindelse med afskedigelsen.

Tilsynsrådet har dog henledt

kommunalbestyrelsens opmærksomhed på, at Folketingets Ombudsmand tidligere

har

udtalt i en tilsvarende sag, at en kommunes interne retningslinier efter hans

opfattelse er at sidestille med de i forvaltningslovens § 24 nævnte

retsregler

i henhold til hvilke afgørelsen om afskedigelse af den pågældende medarbejder

var truffet, og at kommunen derfor i sin begrundelse for afskedigelsen burde

have henvist til disse retningslinier.

..."

I brev af 14. januar 1998

klagede B til mig igen. B anførte bl.a. at A skulle have været tilbudt

biblioteksassistentstillingen i stedet for at være henvist til at søge denne

på

lige fod med andre.

Tilsynsrådet har i brev af

27. januar 1998 bl.a. udtalt at der ikke efter tilsynsrådets opfattelse er

regler for - heller ikke efter kommunens retningslinier - at en ansat der

afskediges, har krav på en bestemt anden stilling. Tilsynsrådet henholdt sig

i

øvrigt til sine tidligere udtalelser.

I brev af 2. februar 1998

anførte B bl.a. at den ledige stilling på N’s Plejehjem B bekendt ikke

eksisterede og aldrig inden for den aktuelle sags tidsforløb havde

eksisteret.

Ordlyden af kommunaldirektørens telefoniske henvendelse til A var ifølge

denne:

"Du kan jo spørge (N)’s Plejehjem, om de har brug for en vikar på

deltid".

K Kommune udtalte i brev af

2. marts 1998 til tilsynsrådet at socialforvaltningen i forbindelse med

A’s fratræden

blev spurgt om der var mulighed for ansættelse inden for det sociale område.

Der var på det tidspunkt ikke umiddelbart ledige stillinger, bl.a. på grund

af

personalereduktioner generelt, men efter kontakt til lederen på N’s

Plejehjem

blev det oplyst at plejehjemmet til stadighed stod og manglede afløsere,

hvorfor plejehjemmet var interesseret i at vedkommende rettede henvendelse

med

henblik på beskæftigelse som afløser.

Kommunens udtalelse gav ikke

tilsynsrådet anledning til bemærkninger.

I brev af 18. marts 1998

fremsatte B yderligere kommentarer.

Ombudsmandens udtalelse

”Indledningsvis bemærkes at ombudsmanden normalt kun kan tage stilling

til forhold i kommunerne fra før den 1. januar 1997, hvis der er klageadgang

til en statslig myndighed. Tilsynsrådet anses i denne forbindelse ikke som en

klagemyndighed. Da afskedigelsen fandt sted i 1996 kan jeg ikke umiddelbart

tage stilling til (K) Kommunes dispositioner. Min undersøgelse er begrænset

til at vedrøre spørgsmålet om hvorvidt den udtalelse som tilsynsrådet har

afgivet, kan give mig grundlag for kritik.

Som tilsynsrådet skrev i sit brev af 10. september 1997, er det kommunale

tilsyn et legalitetstilsyn. Dette betyder at tilsynsrådet kun kan gribe ind

over for en kommune, hvis der foreligger en tilsidesættelse af lovgivningen

(eller af gældende ret i øvrigt). Tilsynsrådet kan således ikke tage stilling

til rimeligheden eller hensigtsmæssigheden af dispositioner som en kommune

foretager inden for lovens rammer.

1. Afskedigelsesafgørelsen

Tilsynsrådet har udtalt at der ikke er grundlag for at fastslå at kommunen

handlede ulovligt i forbindelse med afskedigelsen.

Efter funktionærlovens § 2 b, stk. 1, skal en opsigelse være rimeligt

begrundet i funktionærens eller myndighedens forhold. Det er ligeledes fast

antaget i den forvaltningsretlige teori og i praksis at en afgørelse om

afsked af en offentligt ansat forudsætter at der er et sagligt grundlag for

afskedigelsesbeslutningen.

Opsigelsen var begrundet med at der skulle ansættes en uddannet bibliotekar.

Efter folkebibliotekslovens § 6 (lov nr. 1100 af 22. december 1993) skal

lederen af et folkebibliotek være faguddannet bibliotekar.

Bestemmelsen fik sin nugældende ordlyd ved lov nr. 377 af 7. juni 1989. Af

bemærkningerne hertil

fremgår bl.a. følgende:

’...

I § 6 i nugældende lov

bevares - med en redaktionel ændring - kun bestemmelsen om, at lederen af et

folkebibliotek skal være faguddannet bibliotekar.

Dermed videreføres princippet

om, at enhver nybesættelse af stillingen som leder af et folkebibliotek skal

ske med en faguddannet bibliotekar, medmindre ingen faguddannet bibliotekar

søger stillingen.

Ved faguddannet bibliotekar

forstås en person med eksamen fra Danmarks Biblioteksskole eller en

tilsvarende

udenlandsk eksamen.

...’

Kravet om at der ved

nybesættelse skulle ansættes en faguddannet bibliotekar var således gældende

på

tidspunktet for (A)’s ansættelse den 1. januar 1994. I Statens

Bibliotekstjenestes

brev af 11. december 1996 er oplyst at kommunen ’på trods af lovreglen

af

hensyn til usikkerheden om en kommende ny struktur’ valgte at ansætte

den

ikke-faguddannede. Lovreglen er i brevet (fejlagtigt) beskrevet som et

ubetinget krav om ansættelse af en faguddannet. Der foreligger ingen

oplysninger om hvorvidt stillingen dengang tillige blev søgt af faguddannede

bibliotekarer. På det foreliggende grundlag har jeg ikke holdepunkter for at

antage at ansættelsen var ulovlig.

Når der foreligger en lovlig

ansættelse, vil en arbejdsgiver normalt ikke med rette som eneste

afskedigelsesgrund kunne påberåbe sig et forhold der forelå allerede ved

ansættelsen og som arbejdsgiveren var bekendt med. Jeg henviser i denne

forbindelse til en dom af 9. oktober 1998 afsagt af Vestre Landsrets 3.

afdeling. Kopi vedlægges.

Afskedigelsen må således

(tillige) bero på andre omstændigheder.

Det der udløste afskedigelsen

i 1996, var kommunens beslutning om ændret biblioteksstruktur.

Omstruktureringen

havde således væsentlig indflydelse på beslutningen om afskedigelse.

Strukturændringen indebar bl.a. at stillingen som leder af folkebiblioteket

blev ændret fra en deltidsstilling til en fuldtidsstilling. Jeg har ikke

grundlag for at antage at denne beslutning ikke var sagligt begrundet. Jeg

henviser i øvrigt i denne forbindelse til Lars Svenning Andersen,

Funktionærret

(1998), s. 530, hvor det anføres at en arbejdsgivers vurdering af at det er

mest hensigtsmæssigt at have én ansat - og ikke to deltidsansatte - i

funktionen, normalt ikke vil blive tilsidesat.

Der var således tale om

oprettelse af en ny fuldtidsstilling. Det kan ikke give mig anledning til

bemærkninger at kommunen ved besættelsen af denne stilling besluttede at

ansætte en faguddannet bibliotekar i overensstemmelse med lovens krav og som

følge heraf traf afgørelse om at afskedige (A).

De har anført at (A) burde

have fået tilbudt ansættelse i stillingen som deltidsmedhjælper.

Af ’Personalepolitik for (K)

Kommune’ (9. oktober 1995) pkt. 3.4. fremgår at det inden uansøgt

afskedigelse

finder sted - uanset årsagen - skal undersøges om medarbejderen kan

omplaceres

til en anden stilling.

Reglen ligger tæt op ad det

almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip hvorefter der ikke

må

anvendes mere indgribende foranstaltninger hvis mindre indgribende

foranstaltninger er tilstrækkelige, jf. Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret

(1994), s. 172.

Efter disse regler er der

ikke nogen ubetinget ret for medarbejderen til omplacering, endsige

omplacering til en bestemt stilling. Bestemmelsen i de interne retningslinier

indebærer imidlertid en pligt for kommunen til at undersøge muligheden for

omplacering

inden afskedigelse finder sted.

Spørgsmålet er herefter om

kommunen ved at henvise (A) til at søge medhjælperstillingen på lige fod med

andre har opfyldt sin forpligtelse.

Pligten til at undersøge

omplaceringsmuligheden er ikke nærmere defineret. Det er derfor ikke muligt

at

sige noget præcist om hvorledes undersøgelsen skal ske. Ud fra en almindelig

sproglig forståelse må det antages at kommunen aktivt skal undersøge om der

er

en anden/andre stilling(er) som vil kunne besættes med den pågældende.

Samtidig

må det tages i betragtning at kommunen normalt ikke har mulighed for at

tilsidesætte den almindelige regel om at stillinger i det offentlige skal

besættes med den (blandt flere ansøgere) som anses for bedst kvalificeret,

jf.

Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 147ff.

Således som sagen er oplyst,

må jeg lægge til grund at kommunen ikke anså det for muligt at tilbyde (A)

stillingen, dels fordi denne skulle opslås, dels fordi man ønskede at ansætte

en anden ansøger.

Muligheden blev

således overvejet, men med negativt resultat. Jeg har herefter ikke grundlag

for at antage at kommunen ikke har opfyldt sin undersøgelsespligt.

Spørgsmålet er herefter om

kommunen burde have ansat (A) i medhjælperstillingen.

Afgørelsen af om en stilling

skal besættes med en bestemt person, hviler på vurderinger og afvejninger af

en

række forskellige hensyn og omstændigheder, herunder hvem der må anses for

bedst kvalificeret til stillingen. Som ombudsmand har jeg ikke særlige

forudsætninger for at afveje disse forskellige hensyn og omstændigheder på en

anden og bedre måde end myndighederne.

Normalt kan jeg derfor ikke

gå ind i en nærmere efterprøvelse af disse vurderinger og afvejninger. Kun

hvis

der er tale om ganske særlige omstændigheder, kan jeg kritisere

myndighedernes

afgørelse. Det kan f.eks. være tilfældet hvis sagen er mangelfuldt oplyst

eller

afgørelsen i forhold til andre lignende sager er udtryk for en

forskelsbehandling der ikke er sagligt begrundet. Under min gennemgang af

sagen har jeg ikke fundet sådanne omstændigheder.

Jeg har herefter ikke

grundlag for at antage at kommunen handlede i strid med lovgivningen ved

beslutningen om at ansætte en anden end (A) i medhjælperstillingen. Det

bemærkes at jeg ikke har fundet tilstrækkeligt grundlag for at undersøge, om

det var i overensstemmelse med bestemmelsen i § 18, stk. 3, i den kommunale

styrelseslov at beslutningen blev truffet af kommunens undervisnings- og

kulturudvalg og ikke af økonomiudvalget. Jeg har noteret mig at kommunens

overvejelser

om omplacering - så vidt ses - foregik efter at opsigelsen var sket. Da

overvejelserne imidlertid foregik i opsigelsesperioden og altså inden

afskedigelsen trådte i kraft, finder jeg ikke anledning til at foretage

videre

vedrørende dette punkt.

Sammenfattende mener jeg

således ikke at jeg kan kritisere tilsynsrådets udtalelse vedrørende dette

punkt.

2. Partshøring

Forvaltningslovens § 19, stk.

1, indeholder følgende bestemmelse:

’Kan en part i en sag ikke

antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte

oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes

afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og

givet

denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis

oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig

betydning for sagens afgørelse.

...’

Som det fremgår, medfører

denne bestemmelse ikke blot at parten skal være orienteret om beslutningen

inden den meddeles; bestemmelsens funktion er at give parten lejlighed til at

udtale sig om sagen inden myndigheden træffer afgørelse.

Kommunens beskrivelse af 28.

maj 1997 af sagsgangen i forbindelse med opsigelsen om forståelsen af § 19 er

således langtfra dækkende.

Kommunen har anført at (A) i

årene fra 1992 til 1996 blev orienteret om sager vedrørende biblioteket som

blev behandlet politisk. Denne løbende orientering kan efter min opfattelse

ikke erstatte en partshøring efter § 19. Reglen indebærer at en eventuel

partshøring skal ske når spørgsmålet om afskedigelse bliver aktuelt.

I juni 1996 kom biblioteksstruktursagen

igen til politisk debat. Sagen blev dog taget af dagsordenen i august. (A)

blev

mundtligt orienteret herom.

Sagen blev først aktuel igen

den 29. september 1996 hvor sagen blev fremsendt som ændringsforslag til

budgettet. (A) blev ikke orienteret herom.

Kommunalbestyrelsen traf

beslutning om ændret biblioteksstruktur den 14. oktober 1996. Det blev

samtidig

besluttet at ansætte en faguddannet fuldtidsbibliotekar. Beslutningen indebar

således reelt at (A) ikke kunne fortsætte i stillingen som ledende

folkebibliotekar.

Kommunen har anført at

beslutningen ikke blev ændret i forhold til det oplæg der forelå i juni, og

som

hun mundtligt var blevet orienteret om.

(A) blev desuden den 15.

oktober 1996 telefonisk orienteret om beslutningen, og der blev enten den 17.

eller den 22. oktober 1996 afholdt et møde med kommunaldirektøren. Således

som

sagen er forelagt mig, må jeg lægge til grund at disse drøftelser alene har

været af orienterende karakter.

Der blev således ikke på

noget tidspunkt foretaget en egentlig partshøring.

Jeg må forstå kommunens

udtalelser således at kommunen mener at (A) har været fuldt ud orienteret om

baggrunden for afskedigelsesbeslutningen, og at det derfor ikke var

nødvendigt

at foretage en partshøring.

Ifølge kommunen var (A) i

juni 1996 mundtligt orienteret om det oplæg der lå til grund for

kommunalbestyrelsens beslutning, og beslutningen blev ikke ændret i forhold

til oplægget. Der er ikke i sagen noget notat el.lign. om den mundtlige

orientering.

Et fyldestgørende grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning måtte omfatte

oplysning om behovet for at ændre stillingen til en fuldtidsstilling og for i

den forbindelse at ansætte en faguddannet.

De har ikke benægtet

kommunens oplysning om at (A) blev orienteret om oplægget i juni 1996, men

alene gjort gældende at hun ikke blev orienteret om indholdet af lukkede

dagsordener og partshørt. Jeg lægger derfor til grund at (A) i hvert fald i

en

vis udstrækning var orienteret om beslutningsgrundlaget.

(A) var imidlertid ikke orienteret

om at sagen - efter at være taget af dagsordenen i august 1996 - skulle

behandles i kommunalbestyrelsen den 14. oktober 1996.

Partshøringspligten gælder

imidlertid selv om parten er bekendt med oplysningerne, men blot ikke ved at

de vil blive brugt i den aktuelle sammenhæng, jf. Jon Andersen mfl.,

Forvaltningsret (1994), s. 340. Der har i denne situation ikke tidligere

været

konkret anledning for parten til at fremkomme med en eventuel udtalelse i

sagen.

På denne baggrund er det min

opfattelse at kommunen ikke har overholdt partshøringsreglen i § 19, stk. 1.

Jeg anser det for kritisabelt at tilsynsrådet anså reglen for overholdt. Jeg

har gjort tilsynsrådet bekendt med min opfattelse, men foretager mig i øvrigt

ikke mere vedrørende dette spørgsmål.

En medvirkende årsag til

afskedigelsen var at det ikke var muligt at omplacere (A). Som nævnt blev

dette

først klarlagt i opsigelsesperioden. Der foreligger ikke oplysninger i sagen

vedrørende besættelsen af medhjælperstillingen som der efter min opfattelse

skulle partshøres over. Jeg har derfor ikke grundlag for at antage at

partshøringsreglen er tilsidesat i denne forbindelse.

3. Begrundelse

Efter forvaltningslovens § 24

skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til de

retsregler

i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Hvis afgørelsen beror på et

administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn der har

været bestemmende for skønsudøvelsen. Om fornødent skal der endvidere gives

en

kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder

som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Begrundelsen burde have

indeholdt en henvisning til funktionærlovens § 2 og folkebibliotekslovens §

6.

Jeg er desuden enig med tilsynsrådet i at der burde have været henvist til

kommunens interne retningslinier.

Navnlig under hensyn til at

der ikke tidligere var givet (A) en skriftlig redegørelse om baggrunden for

afskedigelsen, burde begrundelsen efter min opfattelse tillige have angivet

hvorfor det var besluttet at ændre stillingen til en fuldtidsstilling og at

besætte den med en faguddannet.

Jeg anser det for kritisabelt

at tilsynsrådet i sin udtalelse af 10. september 1997 udtalte at kommunen

havde

opfyldt begrundelsespligten efter § 24. Jeg har gjort tilsynsrådet bekendt

med

min opfattelse. Da kommunen i forbindelse med tilsynsrådets behandling af

sagen

har givet en uddybende begrundelse, foretager jeg mig ikke mere vedrørende

dette punkt.

4. Notatpligt

De har anført at kommunen

ikke har overholdt reglerne om notatpligt.

Offentlighedslovens § 6, stk.

1, har denne ordlyd:

’I sager, hvor der vil blive

truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der

mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder,

der

er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med

sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog

ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.’

Jeg har tidligere (Folketingets

Ombudsmands beretning for året 1989, s. 138) udtalt at bestemmelsen må anses

som udslag af en almindelig retsgrundsætning om at offentlige myndigheder har

pligt til at gøre notat om alle væsentlige ekspeditioner i en sag. Denne

pligt

er normalt en forudsætning for en effektiv kontrol med om myndighederne har

handlet korrekt. Pligten har således bevismæssig betydning.

Kommunen udarbejdede ikke

notat om den mundtlige orientering af (A) i juni 1996 eller den senere

orientering i oktober 1996. Henset til betydningen af orienteringen i

relation

til partshøringspligten efter forvaltningslovens § 19, jf. ovenfor, er det

min

opfattelse at kommunen i henhold til den nævnte retsgrundsætning burde have

foretaget notat om orienteringen.

Jeg anser det for kritisabelt

at tilsynsrådet ikke udtalte sig om dette spørgsmål. Jeg har gjort

tilsynsrådet

bekendt med min opfattelse.

”

NOTER: (*1)

FOB 1989, s.138

Lignende dokumenter