Afskedigelse af ikkefaguddannet bibliotekar. Proportionalitetsprincippet. Partshøring. Begrundelse. Notatpligt
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afskedigelse af ikkefaguddannet bibliotekar.
Proportionalitetsprincippet. Partshøring. Begrundelse. Notatpligt
B klagede over afskedigelse
af A og proceduren i forbindelse hermed.
Det fremgik af sagens akter
at A blev ansat på overenskomstvilkår som ledende folkebibliotekar
(ikkefaguddannet) i K Kommune pr. 1. januar 1994 på deltid. I
ansættelsesbrevet
var desuden anført følgende:
"...
Der gøres opmærksom på, at
der ved evt. fremtidig ændring af (K) Kommunes biblioteksstruktur, kan ske
ændring af dit ansættelsesforhold.
..."
I brev af 23. oktober 1996
blev A opsagt fra stillingen. Kommunen skrev bl.a. følgende:
"...
Der foreligger nu politisk
beslutning om, at ledelse af biblioteksområdet i (K) Kommune fra 1. januar
1997 skal varetages af uddannet bibliotekar.
Vi må derfor opsige dig i din
nuværende stilling som ledende ikke uddannet bibliotekar med fratrædelse ved
udgangen af februar måned 1997.
(K) Kommune takker for
veludført arbejde i perioden, hvor du har været ansat på biblioteket.
..."
Kommunen orienterede samme
dag Bibliotekarforbundet om opsigelsen.
Statens Bibliotekstjeneste
skrev den 11. december 1996 bl.a. følgende til B:
Læs alt
"...
Statens Bibliotekstjeneste
har fået oversendt Deres henvendelse til Kulturministeriet samt efterfølgende
modtaget kopier af breve til (K) Kommune og kommunens svar på Deres
henvendelser.
...
Vedr. ansættelse af en faguddannet bibliotekar
Folkebiblioteksloven § 6
foreskriver, at kommunerne ved ledighed i stillingen som biblioteksleder skal
ansætte en faguddannet bibliotekar. Der er ikke i loven stillet krav om at
det
skal være en fuldtidsstilling, men det er for det meste hensigtsmæssigt.
I (K) blev
bibliotekarstillingen efter det oplyste ledig i 1993 og blev nybesat i
sommeren
1994 med en ikke-faguddannet person. Såvel efter den tidligere som efter den
nugældende lov er der krav om, at lederen af biblioteket skal være
faguddannet
og kommunen var altså allerede ved ansættelsen af den nuværende leder
forpligtet til at ansætte en faguddannet. Der var og er ingen mulighed for
dispensation.
Kommunen valgte på trods af lovreglen af hensyn til usikkerheden om en
kommende
ny struktur, at ansætte den ikke-faguddannede.
Den ansatte blev efter det
oplyste i ansættelsesbrevet gjort opmærksom på, at der ville ske ændringer i
ansættelsesforholdet senere på grund af planerne om at ændre
biblioteksbetjeningen. Siden 1994 har der i kommunalbestyrelsen været
adskillige forslag fremme til en ny struktur. Den ansatte er undervejs i
forløbet efter det oplyste blevet gjort opmærksom på, at der løbende var
forskellige forslag til behandling i kommunalbestyrelsen og kan ikke antages
at
have været uvidende om at der ville/skulle ske en ændring i
ansættelsesforholdet,
evt. en afskedigelse.
..."
I brev af 25. marts 1997
skrev B til Tilsynsrådet for Fyns Amt. B henviste bl.a. til en artikel af 25.
februar 1997 fra Fyns Amts Avis hvoraf det fremgik at formanden for K
Kommunes
undervisnings- og kulturudvalg havde udtalt at den tidligere leder "ikke
i
dagligdagen udviste den fleksibilitet, der var påkrævet", og at
"vedkommende
ikke var så fleksibel, at hun kunne komme til møde hos
kommunaldirektøren". B vedlagde i den forbindelse et brev af 12. marts
1997 fra kommunen til A hvori det blev bekræftet at der ikke forelå andet
skriftligt
materiale end det som allerede var udleveret i kopi til A’s ægtefælle
fra
personalemappen. B mente at der i virkeligheden eksisterede en anden
"uofficiel" reel begrundelse for afskedigelsen. Endelig mente B at
forvaltningslovens regler om partshøring mv. var overtrådt.
I brev af 1. april 1997 til
tilsynsrådet oplyste B at B kunne bevidne at der ikke i personalemappen var
dokumentation for udvalgsformandens påstande, og at der heller ikke var
dokumentation for partshøring, hvilket svarede til A’s påstand om at en
sådan
ikke havde fundet sted. Desuden oplyste B at A den 15. oktober 1996 uden
forudgående varsel telefonisk var blevet afskediget af kommunaldirektøren, og
at socialudvalgsformanden den 22. oktober 1996 i lokalavisen havde
bekendtgjort at kommunalbestyrelsen havde besluttet at ansætte en faguddannet
bibliotekar.
K Kommune afgav den 17. april
1997 en udtalelse til tilsynsrådet. Heri anførte kommunen bl.a. følgende:
"...
I 1993 fratrådte en tidligere
bibliotekar og gik på pension.
Folkebiblioteksloven § 6
foreskriver, at kommunen ved ledighed i stillingen som biblioteksleder skal
ansætte en faguddannet bibliotekar.
I 1993 blev (A) ansat
midlertidigt som afløser, indtil der politisk var truffet en afgørelse om den
fremtidige struktur.
Allerede i 1992 videre i
1993-94-95 og 1996 har der politisk været drøftelser om strukturen.
Pr. 1. januar 1994 blev (A)
som ikke-faguddannet ansat på følgende betingelser: Der gøres opmærksom på,
at
der ved evt. fremtidig ændring af (K) Kommunes biblioteksstruktur, kan ske
ændring af ansættelsesforhold. (A) har løbende mundtligt været underrettet om
de politiske drøftelser samt ved at alle dagsordener går til biblioteket.
I sommeren 1996 under
budgetlægningen blev biblioteksstrukturen igen drøftet. På temadagen enedes
kommunalbestyrelsen om at tage udvidelsen af dagsordenen, hvilket også blev
meddelt (A).
Den 29. september var sidste
frist for ændringsforslag til budgettet. Undervisnings- og Kulturudvalget
fremsendte bibliotekssagen som ændringsforslag.
Den 14. oktober ved 2.
behandling blev udvidelsen af biblioteket godkendt af et flertal.
Den 15. oktober kl. ca. 15.00
1996 blev (A) pr. telefon underrettet om beslutningen. Hun var ikke på
arbejde,
og vi fandt det vigtigt, at hun ikke skulle læse beslutningen i avisen. Hun
blev først spurgt, om hun havde mulighed for at komme til møde, det var ikke
muligt. Det blev aftalt, at hun skulle komme til samtale for yderligere
orientering torsdag den 17. oktober 1996.
Samtalen fandt sted på
kommunaldirektørens kontor. (A) blev orienteret om beslutningens konsekvens,
det videre forløb af afskedigelse af hende, ansættelse af faguddannet
bibliotekar samt ansættelse af assistent.
Den 23. oktober 1996 blev
anbefalet opsigelse sendt til (A) samt kopi af brev til Bibliotekarforbundet
således, at der var 1 uge til høring m.v.
Iøvrigt finder vi, at
lovgivningen på området er fulgt i hele denne sag.
..."
K Kommune fremsendte den 30.
maj 1997 til tilsynsrådet en beskrivelse af 28. maj 1997 af sagsgangen i
forbindelse med opsigelsen. Heri anførtes bl.a. følgende:
"...
Forvaltningslovens § 19, som
omhandler høring, tolkes i forbindelse med en opsigelse normalt ved, at den
ansatte skal være informeret om opsigelsen, inden skriftlig opsigelse
modtages.
...
Bibliotekarforbundet har ikke
gjort indsigelse mod opsigelsen. Leder af kulturområdet i (K) Kommune,
kommunaldir. (C) har i god tid inden skriftlig opsigelse fandt sted drøftet
opsigelsen med (A).
..."
I brev af 5. juni 1997
kommenterede B kommunens udtalelse af 17. april 1997. B bestred at
biblioteksloven krævede afskedigelse af en ansat, og B anførte at A den 1.
januar 1994 var blevet fastansat uden prøvetid. B anførte at bemærkningen i
ansættelsesbrevet om ændring af ansættelsesforhold intet varslede om
opsigelse
af fastansættelse. Dagsordener vedrørende personaleforhold havde alle været
lukkede og var ikke blevet tilstillet biblioteket. A var heller ikke blevet
mundtligt orienteret om indholdet af de lukkede dagsordener. Dagsordenen med
ændringsforslag til budgettet havde været lukket. Endvidere anførte B bl.a.
følgende:
"...
(A) var tirsdag den 15.
oktober 1996 på arbejde hele dagen (8.15-16.00). Afskedigelsen blev givet af
kommunaldirektør (C) på (A)'s privattelefon kl. 16.30. Opringningen blev
modtaget af (A’s ægtefælle), som videregav den til (A). Opringningen
indebar
ingen opfordring til møde. Ifølge (A) og (A’s ægtefælle), som overhørte
samtalen, var det kort og godt en lakonisk meddelelse om afskedigelsen! På
opfordring fra (A) kunne kommunaldirektøren kun meddele, at hun først havde
tid
til at drøfte afskedigelsen den efterfølgende tirsdag! Dette møde fandt sted
tirsdag den 22. oktober 1996 kl. 12.00 på kommunaldirektørens kontor og
indebar
kun en bekræftelse af afskedigelsen.
..."
B fastholdt at der ikke var
sket partshøring. Desuden anførte B at notatpligten var overtrådt.
K Kommune udtalte herefter i
brev af 18. juni 1997 bl.a. følgende:
"...
På side 2 i vort brev af 17.
april d.å. bemærker vi, at lovgivningen på området er fulgt i denne sag.
Hermed
henvises til forvaltningslovens §§ 19 og 21.
(A) er i alle årene fra 1992
til 1996 blevet mundtligt orienteret om sager vedrørende biblioteket, som
skulle politisk behandles, og efterfølgende skriftligt, såfremt der blev
truffet en beslutning.
Angående forløbet i 1996 kan
oplyses, at (A) i juni blev mundtligt orienteret om, at
biblioteksstruktursagen
igen var på dagsordenen. Ligeledes mundtligt orienteret om, at
kommunalbestyrelsen
i august på temadagen enedes om at tage udvidelsen af dagsordenen.
Da udvidelse af biblioteket
blev fremsat som ændringsforslag til 2. behandling af budgettet, blev det fra
politisk side vurderet, at der nok ikke var flertal for udvidelsen, hvorfor
(A)
ikke blev orienteret personligt om dette tiltag.
Allerede dagen efter blev der
givet mundtlig besked om, at beslutningen var taget.
Der blev i h.t. vore regler
indkaldt til møde for nærmere drøftelse. Indkaldelsen skete mundtligt.
Afskedigelsen skete derefter pr. anbefalet brev til (A), og kopi af
afskedigelsen sendtes samtidig til Bibliotekarforbundet.
..."
I brev af 23. juni 1997
fremsatte kommunen yderligere kommentarer. Heri anførtes bl.a.:
"...
Vi mangler at oplyse, at (K)
Kommunalbestyrelse ved 2. behandling af budget 1997 besluttede, at
biblioteksvæsenet i (K) skulle omstruktureres således
* at folke- og
skolebibliotekerne sammenlægges og integreres mest muligt.
* at folkebiblioteket udvides
fra deltidsbibliotek til fuldtidsbibliotek.
* at der ansættes en
faguddannet fuldtidsbibliotekar til varetagelse af folkebiblioteket og til
koordinering af bogkøb for skolebibliotekerne.
En høring før beslutningen
blev taget ville ikke have påvirket eller haft indflydelse på
beslutningsindholdet og den endelige beslutning.
Afskedigelse af (A) var ikke
på dagsordenen, men var en naturlig konsekvens af beslutningen.
Beslutningen er ikke ændret i
forhold til det oplæg, der forelå allerede i juni, og som der mundtligt var
givet orientering om.
..."
I brev af 10. september 1997
udtalte Tilsynsrådet for Fyns Amt bl.a. følgende:
"...
Tilsynsrådet finder ikke
grundlag for at antage, at (K) kommunalbestyrelse har overtrådt reglerne om
partshøring. Tilsynsrådet har herved lagt vægt på, at der i (A)’s
ansættelsesbrev
var taget forbehold for hendes ansættelsesforhold ved en eventuel ændring af
biblioteksstrukturen. Tilsynsrådet finder endvidere at måtte lægge til grund,
at (A) som af kommunalbestyrelsen anført løbende har været orienteret om
overvejelserne
i den retning. Der ses ikke herudover at have foreligget forhold af faktisk
karakter, som kommunalbestyrelsen efter loven burde have givet (A) lejlighed
til at udtale sig om.
Efter forvaltningslovens § 22
skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en
begrundelse.
I (K) kommunes anbefalede
brev af 23. oktober 1996, hvori (A) opsagdes fra sin stilling som ledende
bibliotekar, er anført, at kommunalbestyrelsen havde truffet beslutning om at
ansætte en faguddannet bibliotekar. Henset hertil og til, at der i (A)’s
ansættelsesbrev var taget forbehold om hendes stilling ved en eventuel
ændring
af biblioteksstrukturen, finder tilsynsrådet, at kommunalbestyrelsen har
opfyldt sin pligt til begrundelse.
Tilsynsrådet har ikke fundet
grundlag for at fastslå, at forvaltningsloven iøvrigt skulle være tilsidesat
ved afskedigelsen af (A).
Tilsynsrådet har ikke på
grundlag af den fra Dem modtagne avisartikel fra et møde i en partiforening
fundet anledning til at undersøge, om der skulle være en
"uofficiel"
reel grund til afskedigelsen som antydet i Deres brev af 25. marts 1997.
..."
Den 21. september 1997
klagede B første gang til mig. B anførte bl.a. at formuleringen i
ansættelsesbrevet ikke kunne gøre det ud for "partshøring"
adskillige
år senere, og at kommunen ved ikke at optage forhandling med A om ændret
ansættelse i den nyoprettede stilling som assistent i stedet for afskedigelse
havde overtrådt sine egne personalepolitiske retningslinier.
Jeg videresendte den 27.
oktober 1997 B’s henvendelse til tilsynsrådet med henblik på at
tilsynsrådet
fik lejlighed til at tage stilling til om kommunen havde overholdt egne
retningslinier.
I brev af 10. november 1997
til tilsynsrådet udtalte kommunen bl.a. følgende:
"...
(K) Bibliotek overgik fra
deltids- til heltidsbibliotek pr. 1. januar 1997 jf. kommunalbestyrelsens
beslutning den 14. oktober 1996.
Den samlede
personalenormering på biblioteket blev godkendt til en uddannet
fuldtidsbibliotekarstilling og en deltidsmedhjælperstilling på 12-14 timer.
Den tidligere ikke-uddannede
bibliotekar var deltidsansat på 17,4 timer.
I samtale i oktober 1996
nævnte jeg muligheden af, at (A) fra februar 1997 eventuelt kunne tilbydes
deltidsmedhjælperstillingen. Dog var det besluttet, at stillingen skulle
opslås internt jf. normal praksis.
Der indkom 3 interne
ansøgninger, bl.a. også fra (A), og alle 3 ansøgere var til samtale.
Ansættelsesudvalget bestod af
skolebibliotekarerne ved (L) og (M) Skole, den nyansatte ledende bibliotekar
og
undertegnede.
Et flertal i udvalget ønskede
en anden ansat og dermed ikke (A).
På baggrund af
personalepolitikken og min tidligere samtale med (A) fandt jeg, at vi måtte
forelægge ansættelsen og problemstillingen for det politiske udvalg, før
endelig beslutning kunne træffes. Det skete samme dag i Undervisnings- og
Kulturudvalget, og efter samtale og aftale med borgmesteren blev vor
bibliotekar
stillet frit, således at vedkommende, som flertallet ønskede ansat, fik
tilbudt
stillingen. Økonomiudvalget blev senere orienteret om beslutningen. Jeg
valgte
personligt at meddele (A) beslutningen ved samtale på biblioteket.
(A) skulle iht. vor personalepolitik
have en afskedsgave. (A) meddelte, at hun ikke ønskede selv at afhente den,
hvorfor jeg, efter ønske fra den nye bibliotekar, valgte at lade ham
overbringe
den personligt hjemme privat hos (A). Bibliotekaren skulle ved overrækkelse
af
afskedsgaven nævne muligheden for optagelse i jobbanken jf.
personalepolitikken.
Jeg har senere fået oplyst, at den oplysning ikke blev givet. Det beklager vi
meget.
(A) var ansat som leder med
eget budget og personaleansvar. Hun var ligeledes medlem af den udvidede
ledergruppe, som sammen med SU har godkendt vor personalpolitik. (A)
kan/burde
derfor ikke være ubekendt med reglerne.
I marts/april måned var der
en ledig deltidsstilling i terapien på (N)’s Plejehjem. Jeg ringede
personligt
til (A) og fortalte om stillingen. (A) meddelte, at hun ikke var
interesseret,
og at hun havde fået andet arbejde. Hermed betragtede vi os som løst fra vore
forpligtelser iht. vore regler på området.
..."
Tilsynsrådet for Fyns Amt
udtalte i brev af 8. december 1997 bl.a. følgende:
"...
I pkt. 3.4 i
’Personalepolitik for (K) kommune’ er om uansøgt afsked anført, at
hovedreglen
er, at uansøgt afsked aldrig må komme som en overraskelse, ligesom det så
vidt
muligt skal undgås, at medarbejdere afskediges ved indskrænkninger,
rationaliseringer,
institutionsnedlæggelser eller indførelse af ny teknologi. Det skal ved
nedskæringer vurderes, om afskedigelse kan ske ved naturlig afgang. Bliver
afskedigelse alligevel aktuel, tilbydes den afskedigede opførelse i
jobbanken.
Inden afskedigelse finder sted, skal det - uanset årsagen - undersøges, om
medarbejderen kan omplaceres til en anden stilling.
...
Som anført i (K) kommunes
udtalelse søgte (A) den i Deres brev af 21. september 1997 omtalte stilling
som
biblioteksassistent. Tilsynsrådet finder ikke grundlag for at antage, at
kommunen har handlet ulovligt ved at udnævne en anden ansøger end (A) i
stillingen.
Som anført har (K) kommune
beklaget, at (A) ikke fik tilbud om optagelse i jobbanken, men samtidig
oplyst,
at hendes opmærksomhed senere blev henledt på en anden stilling i kommunen.
Tilsynsrådet har taget
kommunens beklagelse til efterretning.
Tilsynsrådet finder samlet
fortsat ikke i de foreliggende oplysninger grundlag for at fastslå, at (K)
Kommunalbestyrelse har handlet ulovligt i forbindelse med afskedigelsen.
Tilsynsrådet har dog henledt
kommunalbestyrelsens opmærksomhed på, at Folketingets Ombudsmand tidligere
har
udtalt i en tilsvarende sag, at en kommunes interne retningslinier efter hans
opfattelse er at sidestille med de i forvaltningslovens § 24 nævnte
retsregler
i henhold til hvilke afgørelsen om afskedigelse af den pågældende medarbejder
var truffet, og at kommunen derfor i sin begrundelse for afskedigelsen burde
have henvist til disse retningslinier.
..."
I brev af 14. januar 1998
klagede B til mig igen. B anførte bl.a. at A skulle have været tilbudt
biblioteksassistentstillingen i stedet for at være henvist til at søge denne
på
lige fod med andre.
Tilsynsrådet har i brev af
27. januar 1998 bl.a. udtalt at der ikke efter tilsynsrådets opfattelse er
regler for - heller ikke efter kommunens retningslinier - at en ansat der
afskediges, har krav på en bestemt anden stilling. Tilsynsrådet henholdt sig
i
øvrigt til sine tidligere udtalelser.
I brev af 2. februar 1998
anførte B bl.a. at den ledige stilling på N’s Plejehjem B bekendt ikke
eksisterede og aldrig inden for den aktuelle sags tidsforløb havde
eksisteret.
Ordlyden af kommunaldirektørens telefoniske henvendelse til A var ifølge
denne:
"Du kan jo spørge (N)’s Plejehjem, om de har brug for en vikar på
deltid".
K Kommune udtalte i brev af
2. marts 1998 til tilsynsrådet at socialforvaltningen i forbindelse med
A’s fratræden
blev spurgt om der var mulighed for ansættelse inden for det sociale område.
Der var på det tidspunkt ikke umiddelbart ledige stillinger, bl.a. på grund
af
personalereduktioner generelt, men efter kontakt til lederen på N’s
Plejehjem
blev det oplyst at plejehjemmet til stadighed stod og manglede afløsere,
hvorfor plejehjemmet var interesseret i at vedkommende rettede henvendelse
med
henblik på beskæftigelse som afløser.
Kommunens udtalelse gav ikke
tilsynsrådet anledning til bemærkninger.
I brev af 18. marts 1998
fremsatte B yderligere kommentarer.
Ombudsmandens udtalelse
”Indledningsvis bemærkes at ombudsmanden normalt kun kan tage stilling
til forhold i kommunerne fra før den 1. januar 1997, hvis der er klageadgang
til en statslig myndighed. Tilsynsrådet anses i denne forbindelse ikke som en
klagemyndighed. Da afskedigelsen fandt sted i 1996 kan jeg ikke umiddelbart
tage stilling til (K) Kommunes dispositioner. Min undersøgelse er begrænset
til at vedrøre spørgsmålet om hvorvidt den udtalelse som tilsynsrådet har
afgivet, kan give mig grundlag for kritik.
Som tilsynsrådet skrev i sit brev af 10. september 1997, er det kommunale
tilsyn et legalitetstilsyn. Dette betyder at tilsynsrådet kun kan gribe ind
over for en kommune, hvis der foreligger en tilsidesættelse af lovgivningen
(eller af gældende ret i øvrigt). Tilsynsrådet kan således ikke tage stilling
til rimeligheden eller hensigtsmæssigheden af dispositioner som en kommune
foretager inden for lovens rammer.
1. Afskedigelsesafgørelsen
Tilsynsrådet har udtalt at der ikke er grundlag for at fastslå at kommunen
handlede ulovligt i forbindelse med afskedigelsen.
Efter funktionærlovens § 2 b, stk. 1, skal en opsigelse være rimeligt
begrundet i funktionærens eller myndighedens forhold. Det er ligeledes fast
antaget i den forvaltningsretlige teori og i praksis at en afgørelse om
afsked af en offentligt ansat forudsætter at der er et sagligt grundlag for
afskedigelsesbeslutningen.
Opsigelsen var begrundet med at der skulle ansættes en uddannet bibliotekar.
Efter folkebibliotekslovens § 6 (lov nr. 1100 af 22. december 1993) skal
lederen af et folkebibliotek være faguddannet bibliotekar.
Bestemmelsen fik sin nugældende ordlyd ved lov nr. 377 af 7. juni 1989. Af
bemærkningerne hertil
fremgår bl.a. følgende:
’...
I § 6 i nugældende lov
bevares - med en redaktionel ændring - kun bestemmelsen om, at lederen af et
folkebibliotek skal være faguddannet bibliotekar.
Dermed videreføres princippet
om, at enhver nybesættelse af stillingen som leder af et folkebibliotek skal
ske med en faguddannet bibliotekar, medmindre ingen faguddannet bibliotekar
søger stillingen.
Ved faguddannet bibliotekar
forstås en person med eksamen fra Danmarks Biblioteksskole eller en
tilsvarende
udenlandsk eksamen.
...’
Kravet om at der ved
nybesættelse skulle ansættes en faguddannet bibliotekar var således gældende
på
tidspunktet for (A)’s ansættelse den 1. januar 1994. I Statens
Bibliotekstjenestes
brev af 11. december 1996 er oplyst at kommunen ’på trods af lovreglen
af
hensyn til usikkerheden om en kommende ny struktur’ valgte at ansætte
den
ikke-faguddannede. Lovreglen er i brevet (fejlagtigt) beskrevet som et
ubetinget krav om ansættelse af en faguddannet. Der foreligger ingen
oplysninger om hvorvidt stillingen dengang tillige blev søgt af faguddannede
bibliotekarer. På det foreliggende grundlag har jeg ikke holdepunkter for at
antage at ansættelsen var ulovlig.
Når der foreligger en lovlig
ansættelse, vil en arbejdsgiver normalt ikke med rette som eneste
afskedigelsesgrund kunne påberåbe sig et forhold der forelå allerede ved
ansættelsen og som arbejdsgiveren var bekendt med. Jeg henviser i denne
forbindelse til en dom af 9. oktober 1998 afsagt af Vestre Landsrets 3.
afdeling. Kopi vedlægges.
Afskedigelsen må således
(tillige) bero på andre omstændigheder.
Det der udløste afskedigelsen
i 1996, var kommunens beslutning om ændret biblioteksstruktur.
Omstruktureringen
havde således væsentlig indflydelse på beslutningen om afskedigelse.
Strukturændringen indebar bl.a. at stillingen som leder af folkebiblioteket
blev ændret fra en deltidsstilling til en fuldtidsstilling. Jeg har ikke
grundlag for at antage at denne beslutning ikke var sagligt begrundet. Jeg
henviser i øvrigt i denne forbindelse til Lars Svenning Andersen,
Funktionærret
(1998), s. 530, hvor det anføres at en arbejdsgivers vurdering af at det er
mest hensigtsmæssigt at have én ansat - og ikke to deltidsansatte - i
funktionen, normalt ikke vil blive tilsidesat.
Der var således tale om
oprettelse af en ny fuldtidsstilling. Det kan ikke give mig anledning til
bemærkninger at kommunen ved besættelsen af denne stilling besluttede at
ansætte en faguddannet bibliotekar i overensstemmelse med lovens krav og som
følge heraf traf afgørelse om at afskedige (A).
De har anført at (A) burde
have fået tilbudt ansættelse i stillingen som deltidsmedhjælper.
Af ’Personalepolitik for (K)
Kommune’ (9. oktober 1995) pkt. 3.4. fremgår at det inden uansøgt
afskedigelse
finder sted - uanset årsagen - skal undersøges om medarbejderen kan
omplaceres
til en anden stilling.
Reglen ligger tæt op ad det
almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip hvorefter der ikke
må
anvendes mere indgribende foranstaltninger hvis mindre indgribende
foranstaltninger er tilstrækkelige, jf. Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret
(1994), s. 172.
Efter disse regler er der
ikke nogen ubetinget ret for medarbejderen til omplacering, endsige
omplacering til en bestemt stilling. Bestemmelsen i de interne retningslinier
indebærer imidlertid en pligt for kommunen til at undersøge muligheden for
omplacering
inden afskedigelse finder sted.
Spørgsmålet er herefter om
kommunen ved at henvise (A) til at søge medhjælperstillingen på lige fod med
andre har opfyldt sin forpligtelse.
Pligten til at undersøge
omplaceringsmuligheden er ikke nærmere defineret. Det er derfor ikke muligt
at
sige noget præcist om hvorledes undersøgelsen skal ske. Ud fra en almindelig
sproglig forståelse må det antages at kommunen aktivt skal undersøge om der
er
en anden/andre stilling(er) som vil kunne besættes med den pågældende.
Samtidig
må det tages i betragtning at kommunen normalt ikke har mulighed for at
tilsidesætte den almindelige regel om at stillinger i det offentlige skal
besættes med den (blandt flere ansøgere) som anses for bedst kvalificeret,
jf.
Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 147ff.
Således som sagen er oplyst,
må jeg lægge til grund at kommunen ikke anså det for muligt at tilbyde (A)
stillingen, dels fordi denne skulle opslås, dels fordi man ønskede at ansætte
en anden ansøger.
Muligheden blev
således overvejet, men med negativt resultat. Jeg har herefter ikke grundlag
for at antage at kommunen ikke har opfyldt sin undersøgelsespligt.
Spørgsmålet er herefter om
kommunen burde have ansat (A) i medhjælperstillingen.
Afgørelsen af om en stilling
skal besættes med en bestemt person, hviler på vurderinger og afvejninger af
en
række forskellige hensyn og omstændigheder, herunder hvem der må anses for
bedst kvalificeret til stillingen. Som ombudsmand har jeg ikke særlige
forudsætninger for at afveje disse forskellige hensyn og omstændigheder på en
anden og bedre måde end myndighederne.
Normalt kan jeg derfor ikke
gå ind i en nærmere efterprøvelse af disse vurderinger og afvejninger. Kun
hvis
der er tale om ganske særlige omstændigheder, kan jeg kritisere
myndighedernes
afgørelse. Det kan f.eks. være tilfældet hvis sagen er mangelfuldt oplyst
eller
afgørelsen i forhold til andre lignende sager er udtryk for en
forskelsbehandling der ikke er sagligt begrundet. Under min gennemgang af
sagen har jeg ikke fundet sådanne omstændigheder.
Jeg har herefter ikke
grundlag for at antage at kommunen handlede i strid med lovgivningen ved
beslutningen om at ansætte en anden end (A) i medhjælperstillingen. Det
bemærkes at jeg ikke har fundet tilstrækkeligt grundlag for at undersøge, om
det var i overensstemmelse med bestemmelsen i § 18, stk. 3, i den kommunale
styrelseslov at beslutningen blev truffet af kommunens undervisnings- og
kulturudvalg og ikke af økonomiudvalget. Jeg har noteret mig at kommunens
overvejelser
om omplacering - så vidt ses - foregik efter at opsigelsen var sket. Da
overvejelserne imidlertid foregik i opsigelsesperioden og altså inden
afskedigelsen trådte i kraft, finder jeg ikke anledning til at foretage
videre
vedrørende dette punkt.
Sammenfattende mener jeg
således ikke at jeg kan kritisere tilsynsrådets udtalelse vedrørende dette
punkt.
2. Partshøring
Forvaltningslovens § 19, stk.
1, indeholder følgende bestemmelse:
’Kan en part i en sag ikke
antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte
oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes
afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og
givet
denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis
oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig
betydning for sagens afgørelse.
...’
Som det fremgår, medfører
denne bestemmelse ikke blot at parten skal være orienteret om beslutningen
inden den meddeles; bestemmelsens funktion er at give parten lejlighed til at
udtale sig om sagen inden myndigheden træffer afgørelse.
Kommunens beskrivelse af 28.
maj 1997 af sagsgangen i forbindelse med opsigelsen om forståelsen af § 19 er
således langtfra dækkende.
Kommunen har anført at (A) i
årene fra 1992 til 1996 blev orienteret om sager vedrørende biblioteket som
blev behandlet politisk. Denne løbende orientering kan efter min opfattelse
ikke erstatte en partshøring efter § 19. Reglen indebærer at en eventuel
partshøring skal ske når spørgsmålet om afskedigelse bliver aktuelt.
I juni 1996 kom biblioteksstruktursagen
igen til politisk debat. Sagen blev dog taget af dagsordenen i august. (A)
blev
mundtligt orienteret herom.
Sagen blev først aktuel igen
den 29. september 1996 hvor sagen blev fremsendt som ændringsforslag til
budgettet. (A) blev ikke orienteret herom.
Kommunalbestyrelsen traf
beslutning om ændret biblioteksstruktur den 14. oktober 1996. Det blev
samtidig
besluttet at ansætte en faguddannet fuldtidsbibliotekar. Beslutningen indebar
således reelt at (A) ikke kunne fortsætte i stillingen som ledende
folkebibliotekar.
Kommunen har anført at
beslutningen ikke blev ændret i forhold til det oplæg der forelå i juni, og
som
hun mundtligt var blevet orienteret om.
(A) blev desuden den 15.
oktober 1996 telefonisk orienteret om beslutningen, og der blev enten den 17.
eller den 22. oktober 1996 afholdt et møde med kommunaldirektøren. Således
som
sagen er forelagt mig, må jeg lægge til grund at disse drøftelser alene har
været af orienterende karakter.
Der blev således ikke på
noget tidspunkt foretaget en egentlig partshøring.
Jeg må forstå kommunens
udtalelser således at kommunen mener at (A) har været fuldt ud orienteret om
baggrunden for afskedigelsesbeslutningen, og at det derfor ikke var
nødvendigt
at foretage en partshøring.
Ifølge kommunen var (A) i
juni 1996 mundtligt orienteret om det oplæg der lå til grund for
kommunalbestyrelsens beslutning, og beslutningen blev ikke ændret i forhold
til oplægget. Der er ikke i sagen noget notat el.lign. om den mundtlige
orientering.
Et fyldestgørende grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning måtte omfatte
oplysning om behovet for at ændre stillingen til en fuldtidsstilling og for i
den forbindelse at ansætte en faguddannet.
De har ikke benægtet
kommunens oplysning om at (A) blev orienteret om oplægget i juni 1996, men
alene gjort gældende at hun ikke blev orienteret om indholdet af lukkede
dagsordener og partshørt. Jeg lægger derfor til grund at (A) i hvert fald i
en
vis udstrækning var orienteret om beslutningsgrundlaget.
(A) var imidlertid ikke orienteret
om at sagen - efter at være taget af dagsordenen i august 1996 - skulle
behandles i kommunalbestyrelsen den 14. oktober 1996.
Partshøringspligten gælder
imidlertid selv om parten er bekendt med oplysningerne, men blot ikke ved at
de vil blive brugt i den aktuelle sammenhæng, jf. Jon Andersen mfl.,
Forvaltningsret (1994), s. 340. Der har i denne situation ikke tidligere
været
konkret anledning for parten til at fremkomme med en eventuel udtalelse i
sagen.
På denne baggrund er det min
opfattelse at kommunen ikke har overholdt partshøringsreglen i § 19, stk. 1.
Jeg anser det for kritisabelt at tilsynsrådet anså reglen for overholdt. Jeg
har gjort tilsynsrådet bekendt med min opfattelse, men foretager mig i øvrigt
ikke mere vedrørende dette spørgsmål.
En medvirkende årsag til
afskedigelsen var at det ikke var muligt at omplacere (A). Som nævnt blev
dette
først klarlagt i opsigelsesperioden. Der foreligger ikke oplysninger i sagen
vedrørende besættelsen af medhjælperstillingen som der efter min opfattelse
skulle partshøres over. Jeg har derfor ikke grundlag for at antage at
partshøringsreglen er tilsidesat i denne forbindelse.
3. Begrundelse
Efter forvaltningslovens § 24
skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til de
retsregler
i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Hvis afgørelsen beror på et
administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn der har
været bestemmende for skønsudøvelsen. Om fornødent skal der endvidere gives
en
kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder
som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Begrundelsen burde have
indeholdt en henvisning til funktionærlovens § 2 og folkebibliotekslovens §
6.
Jeg er desuden enig med tilsynsrådet i at der burde have været henvist til
kommunens interne retningslinier.
Navnlig under hensyn til at
der ikke tidligere var givet (A) en skriftlig redegørelse om baggrunden for
afskedigelsen, burde begrundelsen efter min opfattelse tillige have angivet
hvorfor det var besluttet at ændre stillingen til en fuldtidsstilling og at
besætte den med en faguddannet.
Jeg anser det for kritisabelt
at tilsynsrådet i sin udtalelse af 10. september 1997 udtalte at kommunen
havde
opfyldt begrundelsespligten efter § 24. Jeg har gjort tilsynsrådet bekendt
med
min opfattelse. Da kommunen i forbindelse med tilsynsrådets behandling af
sagen
har givet en uddybende begrundelse, foretager jeg mig ikke mere vedrørende
dette punkt.
4. Notatpligt
De har anført at kommunen
ikke har overholdt reglerne om notatpligt.
Offentlighedslovens § 6, stk.
1, har denne ordlyd:
’I sager, hvor der vil blive
truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der
mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder,
der
er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med
sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog
ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.’
Jeg har tidligere (Folketingets
Ombudsmands beretning for året 1989, s. 138) udtalt at bestemmelsen må anses
som udslag af en almindelig retsgrundsætning om at offentlige myndigheder har
pligt til at gøre notat om alle væsentlige ekspeditioner i en sag. Denne
pligt
er normalt en forudsætning for en effektiv kontrol med om myndighederne har
handlet korrekt. Pligten har således bevismæssig betydning.
Kommunen udarbejdede ikke
notat om den mundtlige orientering af (A) i juni 1996 eller den senere
orientering i oktober 1996. Henset til betydningen af orienteringen i
relation
til partshøringspligten efter forvaltningslovens § 19, jf. ovenfor, er det
min
opfattelse at kommunen i henhold til den nævnte retsgrundsætning burde have
foretaget notat om orienteringen.
Jeg anser det for kritisabelt
at tilsynsrådet ikke udtalte sig om dette spørgsmål. Jeg har gjort
tilsynsrådet
bekendt med min opfattelse.
”
NOTER: (*1)
FOB 1989, s.138
Lignende dokumenter
- Om tilrettet af SKAT, idet godtgørelsen på det foreliggende grundlag er udbetalt Landsskatteretten · 22. februar 2018
- Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 18. december 2014. — Fag og Arbejde (FOA) mod Kommunernes Landsforening (KL). EU-domme · 18. december 2014
- Nedsættelse af den pligtige afgangsalder Retsinformation · 5. oktober 2006
- A.A.7.4.4 Notatpligt Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - afskedigelse - parts- og vidneforklaringer Retsinformation · 12. november 2021
- Ændring af ansættelsesform. Annullation. Partshøring. Begrundelse Retsinformation · 4. juni 2008