Bekendtgørelse af lov om værdipapirhandel m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 77 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 24, Domsdatabasen 23, Det finansielle ankenævn 22, Retsinformation 8
- § 39 10
- § 27 10
- § 38 8
- § 31 7
- § 2 7
- § 84 b 7
- § 35 6
- § 94 6
- § 83 6
- § 3 5
- § 93 4
- § 37 4
- § 58 l 4
- § 28 4
- § 581 4
De nyeste afgørelser
- Kendelse om at ankesag om kurators erstatningsansvar skal fremmes til realitetsbehandling. Stadfæstelse af landsrettens dom i sag om kurators erstatningsansvar Domsdatabasen · 10. september 2026
- Sag om kurators potentielle ansvarspådragende handlinger og undladelser Domsdatabasen · 14. august 2025
- Sag om erstatningskrav i forbindelse med CEO-fraud, hvor fire store overførsler fra Sagsøger A/S´s driftskonto, blev overført til uvedkommende konti i udlandet Domsdatabasen · 24. januar 2025
- Stadfæstet, at Finanstilsynet var berettiget til at offentliggøre resumé af den afsagte byretsdom på Finanstilsynets hjemmeside i anonymiseret form. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. marts 2023
- Sag om bl.a., hvorvidt Copenhagen Airports Holdings ApS (CADH) skulle have indeholdt kildeskat i forbindelse med udbytteudlodninger Domsdatabasen · 27. februar 2023
- Sag om, hvorvidt Investcos Holding ApS har modtaget et skattepligtigt tilskud ved at have købt aktier i Mobil-Invest ApS af en interesseforbunden part til en kurs, der var lavere end børskursen. Domsdatabasen · 9. november 2021
- Ændring af Finanstilsynets afgørelse således, at dele af dokumenterne kan udleveres, idet der efter ankenævnets opfattelse ikke er tale om fortrolige oplysninger. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. oktober 2021
- Investeringsselskab, investering i andet end værdipapirer Retsinformation · 8. september 2021
- Sag om køb af aktier og et tab som følge af købet af disse aktier Domsdatabasen · 4. september 2020
- Investeringsbevis i alternativ investeringsfond kunne ikke indgå i virksomhedsordningen - bindende svar Retsinformation · 5. marts 2020
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse
af lov om værdipapirhandel m.v.
1)
Hermed bekendtgøres lov om værdipapirhandel m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 479 af
1.
juni 2006
med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 527 af
7. juni 2006, § 1 i lov nr.
108 af
7. februar 2007
og § 2 i lov nr. 576 af
6.
juni 2007.
De ændringer i § 1 i
lov nr. 108 af
7. februar 2007, der først træder i kraft
1.
november 2007
er derfor
ikke medtaget i denne lovbekendtgørelse.
Afsnit I
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Værdipapirhandel
§ 1.
Denne lov finder anvendelse på værdipapirhandel.
Stk. 2.
Ved værdipapirhandel
forstås
Læs alt
1)
offentligt udbud af
værdipapirer,
2)
køb og salg for egen
eller tredjemands regning af værdipapirer,
3)
formidling af køb og
salg af værdipapirer,
4)
erhvervsmæssig
rådgivning vedrørende værdipapirer,
5)
porteføljepleje samt
6)
afgivelse af
emissionsgarantier.
Stk. 3.
Loven finder
endvidere anvendelse på børsvirksomhed, clearingvirksomhed,
registreringsvirksomhed
m.v. og registrerede betalingssystemer.
§ 1 a.
(Ophævet).
§ 2.
Denne lovs bestemmelser om værdipapirer finder anvendelse på følgende
instrumenter:
1)
Aktier og andre
omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse,
2)
obligationer og andre
omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse,
3)
andre værdipapirer,
der omsættes, og hvormed værdipapirer som nævnt under nr. 1 eller 2 kan
erhverves ved tegning, ombytning eller kontant betaling,
4)
andele i
investeringsforeninger, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger,
hedgeforeninger, udenlandske investeringsinstitutter og andre kollektive
investeringsordninger omfattet af lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,
5)
pengemarkedsinstrumenter,
der er optaget til notering på en fondsbørs, samt indlånsbeviser og
commercial
papers,
6)
finansielle futures
og tilsvarende instrumenter,
7)
fremtidige
renteaftaler (FRA-kontrakter),
8)
rente og valutaswaps
samt swaps på aktier og aktieindeks,
9)
råvareinstrumenter
m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant,
10)
optioner på at
erhverve eller afhænde et værdipapir, der falder ind under nr. 1-9, og
optioner
på aktie- og obligationsindeks, herunder tilsvarende instrumenter, der
afregnes
kontant,
11)
omsættelige pantebreve
med pant i fast ejendom eller løsøre og
12)
andre instrumenter og
kontrakter efter
Finanstilsynet
s beslutning.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan
fastsætte regler om, at nærmere bestemte instrumenter undtages fra denne lov.
§ 2 a.
Ved
værdipapirer, der er kapitalandele, forstås i kapitel 6 og i regler udstedt i
medfør af § 23, stk. 8 og 9, og § 24, stk. 2, aktier og andre omsættelige
værdipapirer svarende til aktier samt enhver anden form for omsættelige
værdipapirer, der giver ret til at erhverve et af førnævnte værdipapirer som
følge af en konvertering eller udøvelse af de tilknyttede rettigheder,
forudsat
at sidstnævnte form for værdipapirer er udstedt af udstederen af de
underliggende aktier eller af en enhed, der tilhører samme koncern som nævnte
udsteder.
Stk. 2.
Ved værdipapirer, der
ikke er kapitalandele, forstås i kapitel 6 og i regler udstedt i medfør af §
23, stk. 8 og 9, og § 24, stk. 2, alle andre værdipapirer end anført i stk.
1.
§ 2 b.
Ved
udbud af værdipapirer til offentligheden forstås i denne lov enhver
henvendelse
til fysiske og juridiske personer i enhver form og ad enhver vej med
fyldestgørende oplysninger om udbudsbetingelserne og de udbudte værdipapirer,
som bevirker, at en investor kan træffe afgørelse om køb eller tegning af
disse
værdipapirer.
§ 3.
Enhver værdipapirhandel skal udføres på en redelig måde
og i overensstemmelse med god værdipapirhandelsskik.
Finanstilsynet
kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med 1. pkt.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om god værdipapirhandelsskik.
Stk. 3.
Forbrugerombudsmanden
kan anlægge sag om forbud og påbud vedrørende overtrædelser af regler om god
værdipapirhandelsskik, jf. stk. 1, og regler udstedt efter stk. 2.
Markedsføringslovens § 20, stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på sager
anlagt
af Forbrugerombudsmanden efter denne bestemmelse.
§ 3 a.
Økonomi-
og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af digital
kommunikation,
herunder elektronisk signatur, ved udveksling af information efter denne lov
mellem
borgere og virksomheder på den ene side og den offentlige forvaltning på den
anden side samt om opbevaring af information
Kapitel 2
Værdipapirhandlere
§ 4.
Ved
en værdipapirhandler forstås i denne lov
1)
finansielle virksomheder,
der har tilladelse som pengeinstitut, for så vidt disse virksomheder har
tilladelse efter lov om finansiel virksomhed § 9, stk. 1, samt finansielle
virksomheder, der har tilladelse som fondsmæglerselskab,
2)
finansielle
virksomheder, der har tilladelse som realkreditinstitut eller
investeringsforvaltningsselskab, for så vidt disse virksomheder har
tilladelse
efter lov om finansiel virksomhed § 9, stk.1,
3)
kreditinstitutter,
investeringsselskaber og administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse
i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Fællesskabet
har indgået aftale med på det finansielle område, såfremt selskabet lovligt
udøver værdipapirhandel enten gennem en filial eller ved at yde
tjenesteydelser
her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed § 30 henholdsvis
§ 31,
og
4)
kreditinstitutter og
investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den
Europæiske
Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle
område,
såfremt selskabet lovligt udøver værdipapirhandel enten gennem en filial
eller
ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed
§ 1, stk. 3, henholdsvis § 33.
Stk. 2.
Lovens bestemmelser
om en værdipapirhandlers pligter finder tillige anvendelse på udenlandske
kreditinstitutter og investeringsselskaber, som i medfør af § 20,
stk. 2, er optaget som medlem på en dansk fondsbørs, eller som i medfør
af
§ 64, stk. 3, har indgået en tilslutningsaftale med en
værdipapircentral.
§ 4 a.
(Ophævet).
§ 5.
(Ophævet).
§ 6.
(Ophævet).
Kapitel 3
Fælles bestemmelser
§ 7.
I
denne lov forstås
1)
ved en fondsbørs et
aktieselskab, der driver børsvirksomhed,
2)
ved en autoriseret
markedsplads et aktieselskab, der driver virksomhed som autoriseret
markedsplads,
3)
ved en alternativ
markedsplads et aktieselskab, der driver virksomhed som alternativ
markedsplads,
4)
ved en
værdipapirmægler et aktieselskab, der driver værdipapirmæglervirksomhed,
5)
ved en
pengemarkedsmægler et aktieselskab, der driver pengemarkedsmæglervirksomhed,
6)
ved en
clearingcentral et aktieselskab, der driver værdipapirclearingvirksomhed, og
7)
ved en
værdipapircentral et aktieselskab, der driver registreringsvirksomhed.
Stk. 2.
Bestemmelser om
bestyrelsen eller medlemmer heraf i § 12, stk. 1, § 12 d, stk. 5, og § 31
stk.
1, nr. 2, skal i SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem alene finde
anvendelse på tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de fornødne
tilpasninger.
Stk. 3.
Bestemmelser om
bestyrelsen eller medlemmer heraf samt bestemmelser om ledelsen i § 9, §
12 a, stk. 1 og 3, § 12 c, § 12 d, stk. 1- 3, § 13, §
28 a, stk. 2, § 37, stk. 1, 1. pkt., § 60, stk. 4, §
84 b, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, § 87, stk. 1, § 95, stk. 1, og § 96, stk. 1,
skal i SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem ud over ledelsesorganet,
jf. § 8, stk. 1, i lov om det europæiske selskab, også finde anvendelse på
tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de fornødne tilpasninger.
Stk. 4.
De frister, der er
fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen
efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette
gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 5.
Er fristen angivet i
uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den
begivenhed,
som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 6.
Er fristen angivet i
måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor
den
begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den
begivenhed,
som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis
fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på
den
sidste dag i måneden uanset dens længde.
Stk. 7.
Udløber en frist i en
weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag,
udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.
§ 7 a.
I
denne lov forstås ved et registreret betalingssystem et betalingssystem, der
er
registreret i henhold til § 57 a, stk. 1, 1. pkt.
§ 8.
Virksomhed omfattet af § 7 må ikke påbegyndes, før
Finanstilsynet
har meddelt tilladelse hertil. Den værdipapirclearingvirksomhed, der udøves
af
Danmarks Nationalbank, er ikke omfattet af 1. pkt.
Stk. 2.
Tilladelsen er
betinget af,
1)
at virksomheden
drives i et aktieselskab, der er registreret i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen,
2)
at selskabet har en
aktiekapital, der for fondsbørser, clearingcentraler og værdipapircentraler
mindst skal udgøre 40 mio. kr., for autoriserede markedspladser og
alternative
markedspladser mindst skal udgøre 8 mio. kr., og for værdipapirmæglere og
pengemarkedsmæglere mindst skal udgøre 2,5 mio. kr., samt
3)
at der er udarbejdet
en driftsplan, forretningsgange samt kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger.
Stk. 3.
For en
værdipapircentral er tilladelsen tillige betinget af, at værdipapircentralen
har et kapitalberedskab, jf. § 82.
Stk. 4.
En clearingcentrals
tilladelse er tillige betinget af, at de for clearingcentralen gældende
regler
og tilslutningsaftaler indeholder bestemmelser som fastsat i § 57 c.
§ 9.
Finanstilsynet
kan nægte
et selskab tilladelse til at drive virksomhed efter § 7, hvis et medlem
af
selskabets direktion eller bestyrelse
1)
må skønnes ikke at
have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen eller hvervet,
2)
er dømt for et strafbart
forhold og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af
stillingen eller hvervet, eller
3)
i stilling eller
erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den
pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.
Stk. 2.
Når tilladelse
nægtes, skal dette begrundes og meddeles ansøgeren senest 3 måneder efter
ansøgningens modtagelse eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 3
måneder efter, at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige
for
at træffe afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes afgørelse
senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse.
§ 10.
Enhver
fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at
erhverve
en kvalificeret andel på 10 pct. eller derover i et selskab omfattet af § 7,
skal på forhånd underrette Finanstilsynet, og Finanstilsynet skal godkende
den
påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved forøgelse af den kvalificerede
andel, der medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige
en
grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen
eller
stemmerettighederne, eller medfører, at et selskab omfattet af § 7
bliver
en dattervirksomhed. Kvalificerede andele forstås på samme måde som § 5, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 2.
Erhvervelse eller
forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, når dette
ikke
strider mod hensynet til at sikre en forsvarlig og fornuftig forvaltning af
et
selskab omfattet af § 7.
Stk. 3.
Finanstilsynets
godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3 måneder efter
Finanstilsynets
modtagelse af fyldestgørende underretning om den påtænkte erhvervelse.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan
ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte
en frist for gennemførelsen af denne.
Stk. 5.
Kapitalejere, som har
en andel på mindst 10 pct., og som påtænker at mindske denne andel således,
at
den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette
Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.
Stk. 6.
Når et selskab
omfattet af § 7 får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som
nævnt i stk. 1 og 5, skal selskabet straks give Finanstilsynet
meddelelse
herom.
Stk. 7.
Et selskab omfattet
af § 7 skal senest i februar måned give Finanstilsynet meddelelse om navnene
på
de kapitalejere, som ved udgangen af det foregående år ejede en kvalificeret
andel i selskabet, og om størrelsen af disse andele.
§ 10 a.
Såfremt kapitalejere, der er i
besiddelse af de i § 10, stk. 1, omhandlede andele i et selskab omfattet
af § 7, modvirker en forsvarlig og fornuftig forvaltning af selskabet,
kan
Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres
kapitalandele, eller påbyde selskabet at følge bestemte retningslinjer.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan
ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller
juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 10,
stk. 1,
til forudgående underretning af Finanstilsynet. Kapitalandelene tildeles igen
fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.
Stk. 3.
Såfremt en fysisk
eller juridisk person har erhvervet kapitalandele som omhandlet i § 10,
stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne
erhvervelse
af kapitalandele, skal Finanstilsynet ophæve stemmeretten tilknyttet disse
kapitalandele.
Stk. 4.
Har Finanstilsynet
ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå
i
opgørelsen af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede
kapital.
§ 11.
Et
aktieselskab omfattet af § 7 skal meddele
Finanstilsynet,
hvis det bliver bekendt med eller har formodning om, at nogen har overtrådt
loven, bekendtgørelser udstedt i henhold til loven eller groft eller gentagne
gange har overtrådt regler udstedt af en fondsbørs, en autoriseret
markedsplads, en alternativ markedsplads, en clearingcentral eller en
værdipapircentral.
§ 12.
Bestyrelsen for et aktieselskab omfattet af § 7 skal bestå af mindst 5
personer.
Stk. 2.
Bestemmelserne i
aktieselskabslovens § 56, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse på
aktieselskaber omfattet af § 7.
Stk. 3.
Et aktieselskab
omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1, 2, 3, 6 og 7, må ikke uden
Finanstilsynet
s godkendelse indgå aftaler af vidtrækkende
betydning med andre virksomheder vedrørende børsvirksomhed, virksomhed som
autoriseret markedsplads, værdipapirmæglervirksomhed,
pengemarkedsmæglervirksomhed,
værdipapirclearingvirksomhed og registreringsvirksomhed samt
betalingsformidling.
Stk. 4.
Et aktieselskab
omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1, 2, 3, 6 og 7, kan ikke fusionere
med
et andet selskab uden
Finanstilsynet
s
godkendelse.
§ 12 a.
Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens
forhandlingsprotokol, må et aktieselskab omfattet af § 7 ikke indgå
engagementer m.v. med andre selskaber, hvori selskabets direktører eller
bestyrelsesmedlemmer er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 2.
De i stk. 1
nævnte engagementer skal bevilges i henhold til selskabets sædvanlige
forretningsbetingelser
og på markedsbaserede vilkår. Selskabets valgte revision skal i
revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt
kravene i 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 3.
Direktionen og
bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i
stk. 1 nævnte engagementer.
Stk. 4.
Reglerne i
stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 gælder også engagementer
med
selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab,
slægts-
eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er
direktører.
Stk. 5.
En direktør kan ikke
bestride hverv som direktør i et aktieselskab omfattet af § 7, såfremt
den
pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har
indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om
tvangsakkord.
§ 12 b.
Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat
af bestyrelsen i et aktieselskab omfattet af § 7 og ansatte,
for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og
aktieselskabets
interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer,
1)
optage lån eller
trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte
værdipapirer
stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,
2)
erhverve, udstede
eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er
risikoafdækning,
3)
erhverve
kapitalandele, bortset fra andele i investeringsforeninger,
specialforeninger,
hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v., med henblik på salg af disse tidligere end 6
måneder efter erhvervelsen eller
4)
erhverve positioner i
fremmed valuta, bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på
andet end betaling for køb af værdipapirer, varer eller tjenesteydelser eller
køb eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser.
Stk. 2.
Den i stk. 1
nævnte personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver
virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af
aktier i pengeinstitutter
og
fondsmæglerselskaber samt andele i investeringsforeninger, specialforeninger,
hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v.
Stk. 3.
Bestyrelsen skal tage
stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter
mellem egne og aktieselskabets interesser, og som derfor skal være omfattet
af
forbuddet.
Stk. 4.
Bestyrelsen skal for
personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer for kontrol med
overholdelse af forbuddet i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om
indberetning
af formuedispositioner.
Stk. 5.
Den eksterne revision
skal én gang om året gennemgå den finansielle virksomheds retningslinjer
efter
stk. 4 og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om
retningslinjerne vurderes at være betryggende og have fungeret
hensigtsmæssigt,
og om virksomhedens kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger.
Stk. 6.
Et kontoførende
institut har på anmodning fra bestyrelsen i den finansielle virksomhed pligt
til at give den finansielle virksomheds eksterne revision adgang til
oplysninger om konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra for
personer omfattet af stk. 1.
Stk. 7.
Forbuddet i
stk. 1, nr. 2, omfatter ikke finansielle instrumenter, der er afledt af
aktier i aktieselskabet eller en virksomhed, der er koncernforbundet hermed,
og
som den pågældende modtager som led i sin aflønning.
Stk. 8.
Forbuddet i
stk. 1, nr. 1, omfatter ikke lån til køb af medarbejderaktier samt de i
stk. 7 nævnte instrumenter.
Stk. 9.
Forbuddet i
stk. 1, nr. 3, omfatter ikke aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af
de
i stk. 7 nævnte instrumenter.
Stk. 10.
Interne revisions-
og vicerevisionschefer må uanset stk. 1-9 ikke have økonomiske
interesser
i den virksomhed eller koncern, som de er ansat i.
§ 12 c.
Hvervet
som bestyrelsesmedlem i et aktieselskab omfattet af § 7 kan ikke forenes
med stillingen som direktør eller intern revisionschef i selskabet. Dog kan
bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer
som direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte
organer.
§ 12 d.
Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i
et
aktieselskab omfattet af § 7 kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje
eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem eller
funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden
erhvervsvirksomhed end aktieselskabet.
Stk. 2.
Andre ansatte i et
aktieselskab omfattet af § 7, for hvilke der er en væsentlig risiko for
konflikter
mellem egne og aktieselskabets interesser, kan ikke uden direktionens
tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som
bestyrelsesmedlem eller funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen
eller
driften af anden erhvervsvirksomhed end aktieselskabet. Bestyrelsen skal
orienteres om tilladelser givet af direktionen.
Stk. 3.
Bestyrelsen skal tage
stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter
mellem egne og aktieselskabets interesser, og som derfor skal have
direktionens
tilladelse, jf. stk. 2.
Stk. 4.
Den i stk. 1 og
2 nævnte virksomhed kan kun bestrides, såfremt aktieselskabet eller
virksomheder,
der indgår i koncern med aktieselskabet, ikke har eller indgår engagementer
med
de i stk. 1 og 2 nævnte virksomheder. Undtaget herfra er engagementer i
form af kapitalandele samt engagementer med erhvervsvirksomheder, der indgår
i
koncern med aktieselskabet, eller erhvervsvirksomheder, hvor aktieselskaber
omfattet af § 7 i fællesskab ejer mere end 4/5 af kapitalandelene.
Stk. 5.
Samtlige tilladelser
givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens
forhandlingsprotokol.
Stk. 6.
Aktieselskabet skal
mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen
har godkendt i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision
i
revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt
aktieselskabet har engagement med erhvervsvirksomheder omfattet af
stk. 1
og 2.
Stk. 7.
Finanstilsynet kan i
særlige tilfælde dispensere fra stk. 4.
§ 12 e.
(Ophævet).
§ 12 f.
(Ophævet).
§ 12 g.
(Ophævet).
§ 12 h.
(Ophævet).
§ 13.
Bestyrelse, revisor samt direktører og øvrige ansatte i et aktieselskab
omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1-6, må ikke uberettiget røbe, hvad de
under udøvelsen af deres stilling eller hverv har fået kundskab om.
Stk. 2.
Stk. 1 er ikke
til hinder for, at et aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, nr.
1-6,
som led i et samarbejde med andre aktieselskaber omfattet af § 7, et
reguleret
marked for værdipapirer i et land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med på det finansielle
område, eller et af
Finanstilsynet
anerkendt udenlandsk reguleret marked, clearingcentral
og værdipapircentral videregiver oplysninger til disse, såfremt oplysningerne
er undergivet tilsvarende tavshedspligt hos modtagerne.
Stk. 3.
Omfattet af
stk. 1 er tillige oplysninger, som et aktieselskab omfattet af § 7,
stk. 1, nr. 1-6, modtager fra andre aktieselskaber omfattet af § 7,
stk. 1, nr. 1-6, eller udenlandske regulerede markeder med angivelse af,
at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette følger af
oplysningernes karakter.
Stk. 4.
For
værdipapircentraler gælder reglerne i § 60, stk. 2-4
.
§ 14.
Årsrapporten for et aktieselskab omfattet af § 7, ekstern revisors
revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten samt revisionsprotokollatet
vedrørende årsrapporten fra den interne revisionschef skal indsendes i to
eksemplarer til
Finanstilsynet.
Finanstilsynet
sender et eksemplar af årsrapporten til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som
bekendtgør modtagelsen i styrelsens edb-informationssystem. De modtagne
årsrapporter er offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan
fastsætte regler om regnskabsaflæggelse og om revisionens, herunder
systemrevisionens, gennemførelse i aktieselskaber omfattet af § 7.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan
fastsætte regler om regnskab på konsolideret basis.
Stk. 4.
Finanstilsynet
fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem aktieselskaber
omfattet af § 7 og
1)
virksomheder, der
direkte eller indirekte er forbundet med aktieselskabet omfattet af § 7 som
dattervirksomheder, associerede virksomheder
eller modervirksomheder eller som modervirksomhedens associerede
virksomheder og øvrige dattervirksomheder,
2)
virksomheder eller
personer, der er forbundet med aktieselskabet omfattet af § 7 gennem snævre
forbindelser, jf. lov om finansiel
virksomhed
§ 5, stk. 1, nr. 17, eller
3)
virksomheder, der
ikke er omfattet af nr. 1 og 2, og hvor personerne i virksomhedernes ledelse
for flertallets vedkommende er de
samme,
eller hvor virksomhederne er underlagt en fælles ledelse i medfør af en
aftale
eller vedtægtsbestemmelser herom.
Stk. 5.
Koncerninterne
transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 4 fastsatte
regler
skal ophæves, således at ydelserne om muligt tilbageleveres, herunder at
eventuel sikkerhedsstillelse ophører. Udbetalinger fra selskabet, der er
foretaget i forbindelse med koncerninterne transaktioner i strid med de i
medfør af stk. 4 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige med en
årlig
rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5,
stk. 1 og 2, i lov om rente ved forsinket betaling m.v.
§ 15.
Den ansvarlige kapital i et aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1,
nr.
1, 2, 3, 6 og 7, beregnes som den indbetalte aktiekapital med fradrag af
beholdningen af egne aktier og årets løbende underskud og tillagt overkurs
ved
emission samt reserver.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan
fastsætte kapitaldækningsregler og regler om afdækning af de af § 7
omfattede
aktieselskabers risici.
Finanstilsynet
kan fastsætte regler om afskrivning af immaterielle aktiver.
Afsnit II
Handel
Kapitel 4
Børsvirksomhed
§ 16.
Ved børsvirksomhed forstås regelmæssig drift af et marked, hvor der optages
værdipapirer til notering. Ved børsvirksomhed forstås tillige regelmæssig
drift
af et marked, hvor værdipapirer, der er optaget til notering på et marked som
nævnt under nr. 1-4, optages til handel mellem markedets medlemmer på egne
eller kunders vegne:
1)
En dansk fondsbørs,
2)
en fondsbørs eller et
tilsvarende reguleret marked i et land inden for den Europæiske Union,
3)
en fondsbørs eller et
tilsvarende reguleret marked i lande, som Fællesskabet har indgået
samarbejdsaftale
med, eller
4)
et af
Finanstilsynet
anerkendt tilsvarende reguleret marked uden for Den Europæiske Union.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan
fastsætte regler for markeder, hvor der handles værdipapirer, og som drives
af
en eller flere værdipapirhandlere alene eller i forening.
Dette gælder dog ikke, såfremt
markedet er omfattet af kapitel 13 eller 14.
Stk. 3.
De fondsbørser, der
har fået
Finanstilsynet
s tilladelse til at drive børsvirksomhed, er eneberettigede
til i deres navn at benytte betegnelsen »fondsbørs«. Andre virksomheder må
ikke
i deres navn eller i betegnelsen af deres virksomhed benytte ordet
»fondsbørs«
eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er
fondsbørser.
Stk. 4.
Vedtægterne for en
fondsbørs skal i formålsbestemmelsen indeholde oplysninger om, hvilke typer
af
værdipapirer der kan optages til notering.
§ 17.
En
fondsbørs kan drive anden virksomhed, der er accessorisk til børsvirksomhed,
herunder som clearingcentral, værdipapircentral, autoriseret markedsplads og
alternativ markedsplads.
Finanstilsynet
kan
beslutte, at den accessoriske virksomhed skal udøves i et andet selskab.
Stk. 2.
Hvis en fondsbørs
tillige driver virksomhed som clearingcentral, finder bestemmelserne i
§ 52, § 53, stk. 1, og §§ 54-58 anvendelse på selskabets
virksomhed.
Regler udstedt i medfør af § 55, stk. 8, finder tilsvarende
anvendelse på selskabets virksomhed.
Stk. 3.
Hvis en fondsbørs
tillige driver virksomhed som værdipapircentral, finder bestemmelserne i
§ 8, stk. 3, § 60, §§ 62-82 og §§ 90 og 91
anvendelse
på selskabets virksomhed.
Stk. 4.
Hvis en fondsbørs
tillige driver virksomhed som autoriseret markedsplads, finder bestemmelserne
i
kapitel 11 anvendelse på selskabets virksomhed.
Stk. 5.
Hvis en fondsbørs
tillige driver virksomhed som alternativ markedsplads, finder bestemmelserne
i
kapitel
11 a
anvendelse på selskabets virksomhed.
§ 18.
Bestyrelsen for en fondsbørs er ansvarlig for, at børsvirksomheden foregår på
en betryggende og hensigtsmæssig måde.
Stk. 2.
Det påhviler den
enkelte fondsbørs at
1)
sørge for, at de
nødvendige værdipapirhandelssystemer og informationssystemer er til rådighed,
2)
virke for, at handel
og kursnotering finder sted på en måde, der sikrer, at handelen og
prisdannelsen
på fondsbørsen foregår på en redelig og gennemskuelig måde, og inden for
lovgivningens rammer sikrer alle berørte en ligelig behandling, og
3)
påse, at udstedere af
værdipapirer og fondsbørsmedlemmer overholder reglerne efter § 19.
Stk. 3.
Hvis et
fondsbørsmedlem tilsidesætter vilkårene i tilslutningsaftalen, jf. § 19,
stk. 1, eller hvis en udsteder af værdipapirer noteret på en fondsbørs
tilsidesætter fondsbørsens regelsæt, kan fondsbørsen opkræve afgifter eller
påtale dette.
Stk. 4.
Hvis et
fondsbørsmedlem groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkårene i en
tilslutningsaftale,
jf. § 19, stk. 1, kan fondsbørsen ophæve tilslutningsaftalen.
Stk. 5.
Hvis en udsteder
groft eller gentagne gange tilsidesætter fondsbørsens regelsæt, kan
fondsbørsen
slette udstederens værdipapirer fra noteringen.
§ 19.
For at sikre investorbeskyttelse og ligebehandling af markedsdeltagerne skal
en
fondsbørs fastsætte
1)
regler, der
indeholder vilkårene for markedets funktion og tilsikrer god gennemsigtighed,
2)
regler for adgang til
markedet, herunder tilslutningsaftaler, og
3)
børsetiske regler.
Stk. 2.
En fondsbørs kan
endvidere fastsætte supplerende bestemmelser, der udfylder
Finanstilsynet
s bestemmelser om markedets funktion, herunder
regler om oplysningsforpligtelser, jf. § 30, om indberetning af handler
til løbende markedsovervågnings- og informationsformål, jf. § 33,
stk. 4, om betingelser for optagelse til handel eller notering, jf.
§ 21, stk. 2, og § 22, stk. 4, samt om prospekters
indhold,
jf. § 23, stk. 8 og 9.
Kapitel 5
Adgang til en fondsbørs
§ 20.
Værdipapirhandlere som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-4, samt Danmarks
Nationalbank kan blive medlemmer af en fondsbørs (fondsbørsmedlemmer).
Stk. 2.
En fondsbørs kan
optage et kreditinstitut eller et investeringsselskab som nævnt i § 4, stk.
1,
nr. 3, der ikke udøver værdipapirhandel gennem en filial eller ved
tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed,
som medlem.
En fondsbørs kan efter at have indhentet
Finanstilsynet
s tilladelse optage et kreditinstitut eller et
investeringsselskab som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4, der ikke udøver
værdipapirhandel enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her
i
landet, jf. lov om finansiel virksomhed § 1, stk. 3, henholdsvis
§ 33, som medlem.
Stk. 3.
En fondsbørs kan
tillade, at andre end de i stk. 1 og 2 nævnte kan blive medlemmer af
fondsbørsen, såfremt reglerne herfor, jf. stk. 4 og 5, er opfyldt.
Stk. 4.
Finanstilsynet
fastsætter nærmere regler for optagelse af de i stk. 3 nævnte medlemmer.
Stk. 5.
De i stk. 3
nævnte medlemmer skal foruden regler fastsat af
Finanstilsynet
i medfør af stk. 4 opfylde de af den
pågældende fondsbørs fastsatte regler i henhold til § 19.
Stk. 6.
Senest samtidig med,
at en fondsbørs har imødekommet en ansøgning om at blive fondsbørsmedlem i
henhold til stk. 1-3, skal fondsbørsen give
Finanstilsynet
meddelelse herom.
Kapitel 6
Prospekter for optagelse af værdipapirer til
notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et
tilsvarende reguleret marked samt for første offentlige udbud af værdipapirer
over 2.500.000 euro m.v.
§ 21.
Efter bestemmelserne i §§ 22-24 kan en fondsbørs optage værdipapirer som
nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-10 og 12, til notering, medmindre de i
medfør af § 2, stk. 2, er undtaget fra loven.
Stk. 2.
Endvidere kan en fondsbørs
optage værdipapirer, der er optaget til notering på en anden fondsbørs, til
handel efter regler fastsat af
Finanstilsynet.
§ 22.
Værdipapirer skal optages til notering på en fondsbørs efter ansøgning fra
udstederen, såfremt lovgivningens betingelser er opfyldt, de pågældende
værdipapirer
er omfattet af fondsbørsens formålsbestemmelse, og den fondsbørs, hvorpå
optagelse til notering søges, skønner, at handel og kursnotering har
offentlig
interesse.
Stk. 2.
En fondsbørs kan
stille enhver særlig betingelse for et værdipapirs optagelse til notering,
der
anses for nødvendig for at beskytte investorerne og værdipapirmarkedet.
Stk. 3.
En fondsbørs kan
afslå en ansøgning om optagelse af et værdipapir, såfremt den skønner, at
optagelsen på grund af udstederens forhold eller værdipapirets opbygning vil
være i modstrid med investorernes og værdipapirmarkedets interesse.
Stk. 4.
Finanstilsynet
fastsætter regler om betingelser for optagelse af værdipapirer til notering
på
en fondsbørs.
§ 23.
Ved
ansøgning om værdipapirers optagelse til notering eller handel på en
fondsbørs,
en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked for
værdipapirer og ved første udbud af værdipapirer til offentligheden over
2.500.000 euro skal der med henblik på offentliggørelse foreligge et godkendt
prospekt.
Stk. 2.
Finanstilsynet
træffer beslutning om prospektets godkendelse.
Stk. 3.
Prospektet skal
indeholde de oplysninger, der anses for fornødne for, at investorerne og
deres
investeringsrådgivere kan danne sig et velbegrundet skøn over udstederens
aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og fremtidsudsigter
samt
over en eventuel garant og over de rettigheder, der er knyttet til
værdipapirerne,
som udbydes til offentligheden eller optages til notering eller handel.
Stk. 4.
Reglerne i dette
kapitel om pligten til at offentliggøre et prospekt finder anvendelse på de
værdipapirer, der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-4, 6- 10 og 12, samt
værdipapirer som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 5, når løbetiden for disse er
længere
end 12 måneder.
Stk. 5.
Reglerne i dette
kapitel om pligten til at offentliggøre et prospekt finder uanset stk. 4 ikke
anvendelse på følgende:
1)
Andele i
investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger, udenlandske
investeringsinstitutter, hedgeforeninger og andre kollektive
investeringsordninger omfattet af lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.
2)
Ikke-kapitalandele
udstedt af
a)
et land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på
det
finansielle område, eller af en af det pågældende lands regionale eller
kommunale
myndigheder,
b)
internationale
offentligretlige organer, som et eller flere lande inden for Den Europæiske
Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle
område, er medlemmer af,
c)
Den Europæiske
Centralbank eller
d)
centralbanker, der er
hjemmehørende i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.
3)
Aktier i en
centralbank, der er hjemmehørende i et land inden for Den Europæiske Union
eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle
område.
4)
Værdipapirer dækket
af en ubetinget og uigenkaldelig garanti fra et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle
område, eller af en af det pågældende lands regionale eller kommunale
myndigheder.
5)
Værdipapirer, der med
henblik på at skaffe midler til almennyttige mål udstedes af statsanerkendte
organisationer hjemmehørende i et land inden for Den Europæiske Union eller
et
land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og
som
ikke arbejder med gevinst for øje.
6)
Værdipapirer, der
ikke er kapitalandele, og som udstedes løbende eller ad gentagne gange af
kreditinstitutter, forudsat at disse værdipapirer
a)
ikke er underordnede,
konvertible eller ombyttelige,
b)
ikke giver ret til at
tegne eller erhverve andre former for værdipapirer og ikke er tilknyttet et
afledt instrument,
c)
gør det ud for
modtagelse af indlån, der skal tilbagebetales, og
d)
er omfattet af en
indskudsgarantiordning.
7)
Værdipapirer, der
indgår i et offentligt udbud af værdipapirer, hvor hele udbuddet er under
2.500.000 euro, idet denne grænse beregnes over en periode på 12 måneder.
8)
Værdipapirer, der
ikke er kapitalandele, og som udstedes løbende eller ad gentagne gange af
kreditinstitutter, hvor hele udstedelsen er under 50.000.000 euro, idet denne
grænse beregnes over en periode på 12 måneder, forudsat at disse værdipapirer
a)
ikke er underordnede,
konvertible eller ombyttelige og
b)
ikke giver ret til at
tegne eller erhverve andre former for værdipapirer og ikke er tilknyttet et
afledt instrument.
Stk. 6.
En udsteder, en
udbyder eller en person, der anmoder om optagelse til notering eller handel
af
værdipapirer, der er nævnt i stk. 5, nr. 2, 4, 7 og 8, kan dog udforme et
prospekt i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i
medfør
af stk. 8 og 9 og § 24, stk. 2.
Stk. 7.
Et prospekt skal
udarbejdes i overensstemmelse med de regler, som
Finanstilsynet
fastsætter i henhold til stk. 8, og skal
præsenteres på en måde, som gør det muligt at forstå indholdet og vurdere
betydningen af den givne information.
Stk. 8.
Finanstilsynet
fastsætter regler for prospekters indhold, format, sprog, annoncering og
gyldighed
samt udeladelse af oplysninger i prospektet. Derudover fastsætter
Finanstilsynet
regler for prospekters godkendelse i de tilfælde,
hvor værdipapirer ønskes optaget til notering eller handel på flere
fondsbørser, autoriserede markedspladser eller tilsvarende regulerede
markeder.
Stk. 9.
Finanstilsynet
fastsætter regler om fritagelse for pligten til at offentliggøre et prospekt,
herunder regler om godkendelse af fysiske personer og små og mellemstore
virksomheder som kvalificerede investorer. Endvidere fastsætter
Finanstilsynet
regler om optagelse i et register for fysiske
personer og små og mellemstore virksomheder som kvalificerede investorer.
§ 23 a.
Finanstilsynet
giver udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til
notering eller handel, meddelelse om sin afgørelse om prospektets godkendelse
inden for 10 børsdage efter modtagelsen af ansøgningen om godkendelse af
prospektet.
Stk. 2.
Den i stk. 1 og 5
omhandlede frist forlænges til 20 børsdage, hvis udbud til offentligheden
vedrører værdipapirer udstedt af en udsteder, som ikke har værdipapirer
optaget
til notering eller handel, og som ikke tidligere har udbudt værdipapirer til
offentligheden.
Stk. 3.
Hvis der er rimelig
grund til at antage, at de indsendte dokumenter er ufuldstændige, eller at
der
er behov for yderligere oplysninger, finder fristerne i stk. 1, 2 og 5 først
anvendelse fra den dato, hvor udstederen, udbyderen eller den person, der
anmoder om optagelse til notering eller handel, har tilvejebragt sådanne
oplysninger. Hvis dokumenterne er ufuldstændige og godkendelsesfristen af den
grund sættes i bero, skal
Finanstilsynet
give den pågældende meddelelse herom inden for 10 børsdage efter modtagelsen
af
ansøgningen.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan
henvise godkendelsen af et prospekt til den kompetente myndighed i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har
indgået
aftale med på det finansielle område, forudsat at den kompetente myndighed i
dette land giver sit tilsagn hertil. En sådan henvisning skal meddeles
udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til notering
eller handel, inden for 3 børsdage efter datoen for
Finanstilsynet
s afgørelse om henvisning.
Stk. 5.
Når
Finanstilsynet
får henvist en ansøgning om godkendelse af et
prospekt fra en kompetent myndighed i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle
område, skal
Finanstilsynet
give udstederen, udbyderen eller den person, der
anmoder om optagelse til notering eller handel, meddelelse om sin afgørelse
om
prospektets godkendelse inden for 10 børsdage efter, at den kompetente
myndighed har truffet afgørelse om henvisning af prospektgodkendelsen.
§ 24.
Udbud
til offentligheden må ikke finde sted, før prospektet er offentliggjort efter
de regler, som er fastsat i medfør af stk. 2.
Stk. 2.
Finanstilsynet
fastsætter regler om udbudsmateriale og om prospekters offentliggørelse.
§ 25.
En
fondsbørs kan bestemme, at et værdipapir skal slettes fra noteringen på den
pågældende fondsbørs, såfremt denne finder, at noteringen ikke længere er i
investorernes, låntagernes eller værdipapirmarkedets interesse.
Stk. 2.
Mister en udsteder
rådigheden over sit bo, slettes dennes værdipapirer fra noteringen.
Stk. 3.
Fremsætter en
udsteder, hvis værdipapirer er noteret på en fondsbørs, anmodning om sletning
fra noteringen, skal anmodningen tages til følge, medmindre fondsbørsen
finder,
at sletningen ikke er i investorernes, låntagernes eller værdipapirmarkedets
interesse.
Stk. 4.
En udsteder har ret
til at få et værdipapir slettet fra noteringen på en fondsbørs, såfremt
værdipapiret i forbindelse hermed optages eller er optaget til notering på en
anden fondsbørs.
Stk. 5.
Finanstilsynet
fastsætter regler om sletning og suspension af værdipapirer fra noteringen.
§ 26.
(Ophævet).
§ 26 a.
De
beføjelser, der er tillagt en fondsbørs efter bestemmelserne i §§ 21, 22
og 25, udøves af
Finanstilsynet, når en dansk
eller udenlandsk fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende
reguleret marked eller en alternativ markedsplads ansøger om optagelse til
notering af sine værdipapirer på en fondsbørs.
Kapitel 7
Oplysningsforpligtelser
§ 27.
En
udsteder af værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en
fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked
for værdipapirer, eller for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til
notering eller handel på sådanne markeder, skal hurtigst muligt offentliggøre
intern viden, jf. § 34, stk. 2, såfremt denne viden direkte vedrører
udstederens virksomhed. Udstederen er forpligtet til at offentliggøre sådan
viden umiddelbart efter, at de pågældende forhold foreligger eller den
pågældende begivenhed er indtrådt, selv om forholdet eller begivenheden endnu
ikke er formaliseret. Betydelige ændringer i allerede offentliggjort intern
viden skal offentliggøres umiddelbart efter, at disse ændringer er indtrådt,
og
gennem den samme kanal, som blev anvendt ved offentliggørelsen af den
oprindelige information.
Stk. 2.
Intern viden, som en
udsteder som nævnt i stk. 1 eller en person, der handler på dennes vegne
eller
for dennes regning, videregiver til tredjemand som et normalt led i udøvelsen
af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktion, jf. § 36, skal af
udstederen offentliggøres i sin helhed samtidig med videregivelsen til
tredjemand. Hvis udstederen ikke på tidspunktet for videregivelsen er bevidst
om, at der er sket videregivelse, skal offentliggørelse ske straks efter, at
udstederen får viden eller burde have fået viden om, at videregivelse af
intern
viden er sket. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den tredjemand, der
modtager
den interne viden, er pålagt tavshedspligt i henhold til lov, administrativ
bestemmelse, vedtægt eller kontrakt, eller såfremt det ved videregivelsen
sikres, at den modtagende tredjemand er bekendt med, at oplysningerne er
intern
viden, og med, at vedkommende som følge heraf er underlagt forbuddet mod
videregivelse af intern viden, jf. § 36.
Stk. 3.
En udsteder er alene
forpligtet til at offentliggøre intern viden i henhold til stk. 1 og 2 i
forhold
til en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret
marked, hvor udstederen har anmodet om eller fået godkendt en optagelse af
værdipapirer til notering eller handel.
Stk. 4.
En udsteder skal
sikre, at offentliggørelsen af intern viden sker på en sådan måde, at
offentligheden
hurtigt kan få adgang til denne viden, og at de offentliggjorte oplysninger
er
tilstrækkelige til, at der kan foretages en fuldstændig, korrekt og rettidig
vurdering af den interne viden. Udstederen må ikke på vildledende måde
kombinere offentliggørelse af intern viden med markedsføringsvirksomhed. En
udsteder skal så vidt muligt sikre, at offentliggørelse sker samtidig over
for
alle kategorier af investorer i alle lande inden for Den Europæiske Union
eller
lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,
hvor
udstederen har anmodet om eller har fået godkendt en optagelse af
værdipapirer
til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller
et
tilsvarende reguleret marked.
Stk. 5.
En udsteder af
værdipapirer som nævnt i stk. 1 skal uden ugrundet ophold og i et passende
tidsrum efter, at offentliggørelse af intern viden er sket i henhold til stk.
1
eller 2, lade al sådan viden figurere på sin hjemmeside.
Stk. 6.
En udsteder kan på
eget ansvar udsætte offentliggørelsen af intern viden i henhold til stk. 1
for
ikke at skade sine berettigede interesser, forudsat at dette ikke vil kunne
vildlede offentligheden og udstederen kan sikre, at denne viden behandles
fortroligt. Berettigede interesser efter 1. pkt. kan især vedrøre:
1)
Igangværende
forhandlinger eller tilsvarende forhold, hvor offentliggørelse vil kunne
påvirke disse forhandlingers udfald eller normale forløb. Hvis udstederens
finansielle levedygtighed er i alvorlig og overhængende fare, uden at der dog
er indgivet begæring om konkurs eller om åbning af tvangsakkord, kan
offentliggørelsen af intern viden alene udsættes i en begrænset periode, og
kun
såfremt en sådan offentliggørelse vil medføre alvorlig skade for de
eksisterende og potentielle aktionærers interesser ved at underminere
afslutningen af bestemte forhandlinger, der har til formål at sikre
udstederens
rentabilitet på lang sigt.
2)
Beslutninger eller
kontrakter, der er truffet eller indgået af en udsteders ledelse, hvor det er
nødvendigt med godkendelse fra et andet selskabsorgan hos udstederen, for at
beslutningen eller kontrakten kan få virkning. 1. pkt. finder alene
anvendelse,
hvis offentliggørelse af den trufne beslutning eller indgåelsen af
kontrakten,
forinden godkendelsen foreligger, vil medføre risiko for, at investorerne
ikke
foretager en korrekt vurdering af den offentliggjorte information.
Stk. 7.
En udsteder af
omsættelige værdipapirer (bortset fra betalingsinstrumenter), der kan handles
på kapitalmarkedet, og som er optaget til notering eller handel på en
fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked,
skal senest 8 dage før generalforsamlingen, dog senest 4 måneder efter
regnskabsårets afslutning, offentliggøre den af bestyrelsen godkendte
årsrapport.
Udstederen skal ligeledes offentliggøre den af bestyrelsen godkendte
halvårsrapport for regnskabsårets første 6 måneder. Offentliggørelsen af
halvårsrapporten skal ske hurtigst muligt efter udløbet af halvårsperioden,
dog
senest 2 måneder efter. De offentliggjorte årsrapporter og halvårsrapporter
for
udstedere her fra landet og fra andre lande inden for Den Europæiske Union
eller fra lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle
område, skal være udarbejdet i overensstemmelse med regnskabslovgivningen i
det
land, hvor udstederen har sit registrerede hjemsted. Finanstilsynet
fastsætter
regler om, efter hvilke regler årsrapporter og halvårsrapporter fra udstedere
fra andre lande skal være udarbejdet. Årsrapporten og halvårsrapporten skal
være tilgængelige for offentligheden i mindst 5 år.
Stk. 8.
En udsteder af
aktier, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en
autoriseret
markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked, skal offentliggøre en
periodemeddelelse i løbet af både første og anden halvårsperiode af
regnskabsåret. Meddelelsen skal offentliggøres tidligst 10 uger efter
begyndelsen af den pågældende halvårsperiode og senest 6 uger inden udgangen
af
denne. En udsteder, der offentliggør kvartalsrapporter, er ikke forpligtet
til
at offentliggøre de i 1. pkt. nævnte periodemeddelelser.
Stk. 9.
Bestemmelserne om
halvårsrapporter i stk. 7 finder alene anvendelse på udstedere af aktier
eller
obligationer eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter, bortset
fra
værdipapirer, der
kan
sidestilles med aktier i selskaber, eller værdipapirer, som, hvis de
konverteres eller de dertil knyttede rettigheder udøves, giver ret til at
erhverve aktier eller værdipapirer, der
kan
sidestilles med aktier.
Stk. 10.
Stk. 7 finder ikke
anvendelse på andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v.
Stk. 11.
Stk. 7 og 8 finder
ikke anvendelse på følgende udstedere:
1)
Lande inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, eller regionale eller kommunale myndigheder i disse
lande.
2)
Internationale
offentlige organer, som et eller flere lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle
område,
er medlemmer af.
3)
Den Europæiske
Centralbank.
4)
Centralbanker, der er
hjemmehørende i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.
5)
Udstedere, der kun
udsteder gældsinstrumenter, der er optaget til notering eller handel på en
fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked
for værdipapirer, og hvis pålydende værdi pr. enhed udgør mindst 50.000 euro,
eller hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst
50.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden valuta end euro.
Stk. 12.
Stk. 7, 2. pkt.,
finder ikke anvendelse på udstedere, der
den 20. januar 2004
udelukkende udstedte og fortsat udelukkende
udsteder gældsinstrumenter optaget til notering eller handel på en fondsbørs,
en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked, der er
dækket af en ubetinget og uigenkaldelig garanti fra udstederens hjemland i
Den
Europæiske Union, eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på
det finansielle område, eller regionale eller kommunale myndigheder i dette
land.
§ 27 a.
En
udsteder af omsættelige værdipapirer (bortset fra betalingsinstrumenter), der
kan handles på kapitalmarkedet, skal ved offentliggørelse af oplysninger i
henhold til dette kapitel sikre, at offentliggørelsen sker på en sådan måde,
at
oplysningerne hurtigt bliver tilgængelige i hele Den Europæiske Union og
lande,
som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 2.
En udsteder som nævnt
i stk. 1 skal samtidig med offentliggørelsen indsende oplysningerne til
Finanstilsynet.
Stk. 3.
En udsteder som nævnt
i stk. 1 skal indsende oplysninger, der er offentliggjort i henhold til stk.
1,
til Finanstilsynet, som opbevarer oplysningerne. Finanstilsynet kan udpege
andre myndigheder eller juridiske personer i og uden for landet til at
varetage
opgaven.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder ikke
anvendelse på andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v.
Stk. 5.
Stk. 1-3 finder ikke
anvendelse på det dokument, som en udsteder er forpligtet til at
offentliggøre
efter § 27 b.
Stk. 6.
Stk. 1-3 finder ikke
anvendelse på de meddelelser om besiddelser af aktier i selskaber, der er
optaget til handel på en alternativ markedsplads, som en udsteder er
forpligtet
til at offentliggøre efter § 29, stk. 1, 3. pkt.
§ 27 b.
Udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en
autoriseret
markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked, skal mindst én gang
årligt
udarbejde og offentliggøre et dokument, der indeholder eller henviser til
alle
de oplysninger, som udstederen gennem de seneste 12 måneder har
offentliggjort
eller stillet til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med sine
forpligtelser i henhold til denne lov, lov om aktieselskaber,
årsregnskabsloven
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder.
Stk. 2.
Dokumentet indsendes
til Finanstilsynet efter offentliggørelse af årsregnskabet. Såfremt
dokumentet
henviser til oplysninger, skal det anføres, hvor disse oplysninger kan
indhentes.
Stk. 3.
Forpligtelsen i stk.
1 finder ikke anvendelse på udstedere af værdipapirer, der ikke er
kapitalandele,
jf. §
2 a, stk.
2, og hvis pålydende pr. enhed udgør mindst 50.000 euro, og på udstedere af
andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v.
§ 28.
Et selskab, der har aktier
optaget til
notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et
tilsvarende reguleret marked, som erhverver eller afhænder egne aktier, skal
hurtigst muligt offentliggøre andelen af egne aktier, hvis andelen når,
overstiger eller falder under 5 pct. eller 10 pct. af stemmerettighederne.
§ 28 a.
Ledende
medarbejdere i selskaber, der udsteder aktier, der er optaget til notering
eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et
tilsvarende
reguleret marked for værdipapirer, eller for hvilke der er indgivet anmodning
om optagelse til notering eller handel på sådanne markeder, skal give det
udstedende
selskab meddelelse om transaktioner, som de udfører for egen regning, og som
vedrører selskabets aktier eller andre værdipapirer, som er knyttet til
sådanne
aktier. Meddelelse skal gives til det udstedende selskab senest den
førstkommende børsdag efter transaktionen. Såfremt den ledende medarbejder
ikke
den førstkommende børsdag efter transaktionen har modtaget de i stk. 7 nævnte
oplysninger, skal meddelelsen gives hurtigst muligt, dog senest 2 børsdage
efter transaktionen.
Stk. 2.
Ved ledende medarbejdere
forstås
1)
medlemmer af det
udstedende selskabs direktion eller bestyrelse eller et tilsynsorgan
tilknyttet
selskabet eller
2)
andre ledende
medarbejdere i det udstedende selskab, som regelmæssigt har adgang til intern
viden, som direkte eller indirekte vedrører udstederen, såfremt den
pågældende
ledende medarbejder har kompetence til at træffe ledelsesbeslutninger af
overordnet betydning for udstederens fremtidige forretningsmæssige udvikling.
Stk. 3.
Nærtstående personer
til en ledende medarbejder i et udstedende selskab skal give den pågældende
ledende medarbejder meddelelse om transaktioner, som de udfører for egen
regning, og som vedrører aktier udstedt af det pågældende selskab eller andre
værdipapirer, som er knyttet til sådanne aktier. Meddelelse skal gives til
den
ledende medarbejder senest den førstkommende børsdag efter transaktionen.
Såfremt den nærtstående person ikke den førstkommende børsdag efter
transaktionen har modtaget de i stk. 7 nævnte oplysninger, skal meddelelsen
gives hurtigst muligt, dog senest 2 børsdage efter transaktionen. Den ledende
medarbejder videregiver modtagne meddelelser til det udstedende selskab
senest
den førstkommende børsdag efter modtagelsen.
Stk. 4.
Ved nærtstående
personer til en ledende medarbejder forstås følgende fysiske og juridiske
personer med relation til den i stk. 2 nævnte personkreds:
1)
Ægtefælle eller
samlever.
2)
Mindreårige børn,
hvor den i stk. 2 nævnte person er indehaver af forældremyndigheden.
3)
Andre slægtninge, der
i en periode på mindst 1 år regnet fra tidspunktet for transaktionens
gennemførelse
har tilhørt den i stk. 2 nævnte persons husstand.
4)
Juridiske personer,
såfremt
a)
en fysisk person
omfattet af stk. 2 eller af nr. 1-3 har det ledelsesmæssige ansvar i den
juridiske
person,
b)
fysiske personer
omfattet af stk. 2 eller af nr. 1-3 alene eller tilsammen udøver en
indflydelse
som nævnt i § 31, stk. 1, nr. 1-5, over den juridiske person,
c)
den juridiske person
er etableret med henblik på at tilgodese økonomiske interesser hos en fysisk
person omfattet af stk. 2 eller af nr. 1-3 eller
d)
den juridiske person
i øvrigt har økonomiske interesser, der er væsentligt sammenfaldende med de
økonomiske interesser hos en fysisk person omfattet af stk. 2 eller af nr.
1-3.
Stk. 5.
En udsteder skal
senest den førstkommende børsdag efter modtagelsen af en meddelelse fra en
ledende medarbejder i henhold til stk. 1, 1. pkt., eller stk. 3, 4. pkt.,
indberette de modtagne oplysninger til
Finanstilsynet.
Finanstilsynet
offentliggør straks herefter disse oplysninger.
Stk. 6.
En ledende
medarbejders pligt til at give meddelelse efter stk. 1, 1. pkt., og til at
videregive modtagne oplysninger efter stk. 3, 4. pkt., indtræder først,
såfremt
kursværdierne af de transaktioner, der i løbet af et kalenderår er gennemført
af den ledende medarbejder og af nærtstående personer til den pågældende
ledende medarbejder, tilsammen udgør et beløb på 5.000 euro eller derover.
Såfremt beløbsgrænsen på 5.000 euro overskrides, gælder pligten for den
ledende
medarbejder til at give meddelelse og til at videregive modtagne oplysninger
alene, for så vidt angår transaktioner, der er foretaget efter, at
beløbsgrænsen er overskredet.
Stk. 7.
Meddelelse efter stk.
1 og 3 samt indberetning efter stk. 5 skal indeholde oplysning om
1)
navnet på den fysiske
eller juridiske person, der i henhold til stk. 1 eller 3 har pligt til at
give
meddelelse,
2)
årsagen til, at den
pågældende er forpligtet til at give meddelelse,
3)
navnet på udstederen
af de pågældende værdipapirer,
4)
fondskode og betegnelse
for de pågældende værdipapirer,
5)
transaktionens
karakter (køb, salg eller anden transaktion),
6)
handelsdato, og
hvilket marked transaktionen er gennemført på, samt
7)
antallet af handlede
værdipapirer og kursværdien heraf.
Stk. 8.
Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om meddelelse, indberetning og offentliggørelse af
oplysninger omfattet af stk. 1-7.
§ 28 b.
Enhver
fysisk eller juridisk person, der som led i udøvelsen af sit erhverv eller
som
led i sine forretninger til offentligheden eller distributionskanaler
udarbejder
eller udbreder anbefalinger vedrørende værdipapirer som nævnt i § 27, stk. 1,
eller vedrørende en udsteder af sådanne værdipapirer, skal sikre, at
fremlæggelse
og udbredelse af anbefalinger sker på en redelig måde, og at der oplyses om
eventuelle interesser eller interessekonflikter i forhold til de værdipapirer
eller den udsteder, som anbefalingen vedrører.
Stk. 2.
Finanstilsynet
fastsætter nærmere regler om redelig fremlæggelse og oplysning om interesser
og
interessekonflikter ved udarbejdelse og udbredelse af anbefalinger vedrørende
værdipapirer og udstedere heraf.
§ 28 c.
(Ophævet).
§ 29.
Enhver, der besidder aktier i selskaber,
hvor disse aktier er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en
autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked eller er
optaget
til handel på en alternativ markedsplads, skal i de i stk. 2 nævnte
tilfælde hurtigst muligt give meddelelse til selskabet om besiddelser af
aktier
i dette. Samtidig med meddelelsen til selskabet skal den pågældende indsende
oplysningerne om besiddelserne til Finanstilsynet. Efter modtagelsen af
meddelelsen
skal selskabet hurtigst muligt offentliggøre indholdet af meddelelsen.
Stk. 2.
Meddelelse om
aktiebesiddelse efter stk. 1 skal gives, når
1)
aktiernes stemmeret
udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder eller deres
pålydende
værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen eller
2)
ændring i et allerede
meddelt besiddelsesforhold bevirker, at grænserne på 5, 10, 15, 20, 25, 50
eller 90 pct. og grænserne på 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalens
stemmerettigheder eller pålydende værdi nås eller ikke længere er nået eller
ændringen bevirker, at grænserne i nr. 1 ikke længere er nået.
Stk. 3.
Finanstilsynet
kan
bestemme, at pligten til at give meddelelse i
henhold til stk. 1 omfatter andre værdipapirer, der giver ret til at erhverve
aktier.
Stk. 4.
Finanstilsynet
fastsætter nærmere regler om besiddelse, meddelelse om besiddelse af aktier
efter stk. 1 og 2 og pligten til at give meddelelse om rettigheder til
at
udøve stemmerettigheder i andre tilfælde. Finanstilsynet kan endvidere
fastsætte regler, som fraviger forpligtelsen i stk. 1.
§ 29 a.
(Ophævet).
§ 30.
Finanstilsynet fastsætter regler om udstederes oplysningsforpligtelser,
herunder om sprog, indhold, måden, hvorpå der skal ske offentliggørelse,
registrering og opbevaring af oplysningerne, samt om indholdet af
periodemeddelelser. Reglerne kan fravige lovens krav til udstedernes
forpligtelser
i § 27, stk. 7 og 8, og §
27 a,
stk. 1-3. Finanstilsynet fastsætter endvidere regler om udstederes
ligebehandling af og kommunikation med aktionærer og indehavere af
obligationer
eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter.
Kapitel 8
Overtagelsestilbud
§ 31.
Overdrages en aktiepost direkte eller indirekte i et selskab, der har en
eller
flere aktieklasser optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en
autoriseret markedsplads, et tilsvarende reguleret marked eller en alternativ
markedsplads, skal erhververen give alle selskabets aktionærer mulighed for
at
afhænde deres aktier på identiske betingelser, hvis overdragelsen medfører,
at
erhververen
1)
kommer til at besidde
flertallet af stemmerettighederne i selskabet,
2)
får ret til at
udnævne eller afsætte et flertal af selskabets bestyrelsesmedlemmer,
3)
får ret til at udøve
en bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller
aftale med dette i øvrigt,
4)
på grundlag af aftale
med andre aktionærer kommer til at råde over flertallet af
stemmerettighederne
i selskabet eller
5)
kommer til at kunne
udøve bestemmende indflydelse over selskabet og kommer til at besidde mere
end
en tredjedel af stemmerettighederne.
Stk. 2.
Forpligtelsen efter
stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt den i stk. 1 omhandlede
overdragelse
er resultatet af et frivilligt tilbud til samtlige aktionærer om at overdrage
samtlige deres aktier og dette frivillige tilbud opfylder betingelserne i
§ 32, stk. 1.
Stk. 3.
Bestemmelserne i
aktieselskabslovens § 20 b, stk. 4, og § 20 e finder
tilsvarende
anvendelse på overdragelser af aktier i et selskab, der har en eller flere
aktieklasser optaget til handel på en alternativ markedsplads.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan
fritage fra forpligtelsen i stk. 1, såfremt særlige forhold gør sig gældende.
§ 32.
Ved tilbud om overtagelse af aktier efter § 31 skal erhververen
udarbejde
og offentliggøre et tilbudsdokument, som indeholder oplysninger om tilbudets
økonomiske og andre vilkår, herunder frist for accept af tilbudet, samt andre
oplysninger, som må anses for fornødne, for at aktionærerne kan danne sig et
velbegrundet skøn over tilbudet.
Stk. 2.
Når der, uden at der
foreligger tilbudspligt efter § 31, i øvrigt offentligt med henblik på
at
erhverve en kontrollerende aktiepost fremsættes tilbud om at overtage aktier
i
et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til notering eller
handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, et tilsvarende reguleret
marked eller en alternativ markedsplads, skal der ligeledes udarbejdes et
tilbudsdokument i overensstemmelse med stk. 1.
Stk. 3.
Beslutning om
fremsættelse af tilbud skal straks offentliggøres.
Stk. 4.
Finanstilsynet
fastsætter bestemmelser om tilbudspligt efter § 31, stk. 1, frivillige
overtagelsestilbud,
meddelelse af en beslutning om fremsættelse af tilbud, tilbudsdokumenters
indhold,
herunder om tilbudsgivers pligt til at oplyse om påtænkt udbetaling af
målselskabets midler efter gennemførelsen af et overtagelsestilbud, forbud
mod
indgåelse af aftaler om bonus eller lignende ydelser, tilbudskursen samt
godkendelse
og offentliggørelse m.v. Endvidere fastsætter Finanstilsynet bestemmelser om
en
forpligtelse for målselskabets bestyrelse til at redegøre for tilbuddets
indhold.
§ 32 a.
Finanstilsynet
kan henvise behandlingen af et overtagelsestilbud vedrørende aktier i et
selskab,
der har en eller flere aktieklasser optaget til notering eller handel på en
fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked,
til den kompetente myndighed i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle
område.
Stk. 2.
Finanstilsynet
fastsætter bestemmelser om den lovgivning, der finder anvendelse, og om,
hvilken myndighed der er kompetent.
Kapitel 9
Indberetning af handler
§ 33.
En
værdipapirhandler skal straks indberette aftaler om overdragelse til eje af
værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller
handles på en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked
for værdipapirer i et land inden for Den Europæiske Union eller i lande, som
Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, såfremt værdipapirhandleren
har
medvirket i handelen.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan
bestemme, at indberetningspligt tillige påhviler andre, og kan desuden i
særlige tilfælde udstrække indberetningspligten til at omfatte andre
unoterede
værdipapirer end dem, der handles på en autoriseret markedsplads.
Stk. 3.
Den
indberetningspligtige skal opbevare dokumentation for den indberettede handel
og for indberetningen heraf i mindst 5 år, efter at indberetningen er
foretaget.
Stk. 4.
Finanstilsynet
fastsætter nærmere bestemmelser om indberetningspligten, herunder omfang og
indhold, og hvortil der skal indberettes. En fondsbørs og en autoriseret
markedsplads fastsætter regler om betaling af gebyrer for indberetninger og
offentliggørelse.
§ 33 a.
(Ophævet).
Kapitel 10
Misbrug af intern viden, kursmanipulation og
foranstaltninger til modvirkning af markedsmisbrug
§ 34.
Reglerne
i dette kapitel omfatter misbrug af intern viden og kursmanipulation samt
foranstaltninger
til modvirkning af markedsmisbrug vedrørende
1)
værdipapirer, der er
optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret
markedsplads
eller et tilsvarende reguleret marked for værdipapirer samt værdipapirer, for
hvilke der er indgivet en anmodning om optagelse til notering eller handel på
sådanne markeder, og
2)
værdipapirer, der
ikke selv er omfattet af nr. 1, men som er knyttet til et eller flere
værdipapirer som nævnt i nr. 1, samt andele omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4.
Stk. 2.
Ved intern viden
forstås specifikke oplysninger, som ikke er offentliggjort, om udstedere af
værdipapirer, værdipapirer eller markedsforhold vedrørende disse, som må
antages mærkbart at få betydning for kursdannelsen på et eller flere
værdipapirer, hvis oplysningerne blev offentliggjort. En oplysning anses for
offentliggjort, når der er sket en for markedet generel og relevant
videreformidling
af denne. Som sådan offentliggørelse anses meddelelse til en fondsbørs, en
autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked, når
oplysningen
er videresendt herfra.
Stk. 3.
I stk. 2 forstås ved:
1)
Specifikke oplysninger:
oplysninger, der
a)
vedrører forhold, der
foreligger eller med rimelighed kan forventes at komme til at foreligge,
eller
en begivenhed, der er indtrådt eller med rimelighed kan forventes at
indtræde,
og
b)
er tilstrækkelig
præcise til, at der kan drages en konklusion med hensyn til de pågældende
begivenheders eller forholds forventede indvirkning på kursdannelsen på de
pågældende værdipapirer.
2)
Oplysninger, som må antages mærkbart at få betydning for kursdannelsen
på et eller flere værdipapirer:
Oplysninger, som en fornuftig investor må
antages at ville benytte som en del af grundlaget for sine
investeringsbeslutninger.
Stk. 4.
For
værdipapirhandlere og disse virksomheders ansatte omfatter intern viden også
oplysninger, som meddeles af en kunde og vedrører dennes endnu ikke udførte
ordrer, forudsat at oplysningerne i øvrigt opfylder kravene i stk. 2 og 3.
Stk. 5.
Ved handel med
råvareinstrumenter udgør intern viden oplysninger, som ikke er blevet
offentliggjort,
men som direkte eller indirekte vedrører et eller flere af sådanne
instrumenter, og som brugere af markeder, hvor sådanne instrumenter handles,
forventer at modtage i overensstemmelse med accepteret markedspraksis for
disse
markeder. Brugere af markeder for råvareinstrumenter forventer at modtage
oplysninger, som
1)
normalt stilles til
rådighed for brugere af det pågældende marked eller
2)
skal offentliggøres i
henhold til lov, bekendtgørelse, et regelsæt for det pågældende marked for
handel med råvareinstrumenter, en kontrakt eller en sædvane på det pågældende
marked for handel med råvareinstrumenter eller det underliggende marked for
handel med råvarer.
§ 35.
Køb,
salg og tilskyndelse til køb eller salg af et værdipapir må ikke foretages af
nogen, der har intern viden, som kan være af betydning for handelen.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1
finder ikke anvendelse på
1)
køb af værdipapirer,
der sker som et nødvendigt led i gennemførelsen af et fremsat offentligt
købstilbud med det formål at få kontrol over et selskab, der har en eller
flere
aktieklasser optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en
autoriseret
markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked for værdipapirer, såfremt
den interne viden er erhvervet i forbindelse med en undersøgelse af
selskabet,
der er foretaget med henblik på fremsættelsen af købstilbuddet, og
2)
køb og salg af
værdipapirer, der gennemføres for at opfylde en forpligtelse, forudsat at
denne
forpligtelse er forfalden på tidspunktet for handelens gennemførelse og at
forpligtelsen er baseret på en aftale, der er indgået, før den pågældende
person kom i besiddelse af intern viden.
Stk. 3.
Uanset bestemmelsen i
stk. 1 kan værdipapirhandlere og disse virksomheders ansatte loyalt udføre en
kundes ordre. Endvidere kan sådanne personer foretage sædvanlig handel,
såfremt
handelen sker som et normalt led i værdipapirhandlerens funktion som
market-maker i det pågældende værdipapir.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1
finder ikke anvendelse på transaktioner, der udføres af en suveræn stat, en
sådan stats centralbank, Det Europæiske System af Centralbanker eller den,
der
agerer på disses vegne, når transaktionerne sker som led i vedkommendes
pengepolitik,
valutapolitik eller gældsforvaltningspolitik.
Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 1
finder ikke anvendelse på handel med egne aktier i tilbagekøbsprogrammer
eller
med værdipapirer som led i stabilisering af kursen på et værdipapir, forudsat
at sådanne transaktioner gennemføres i overensstemmelse med Kommissionens
forordning (EF) nr. 2273/2003 af
22. december 2003
om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/6/EF med hensyn til tilbagekøbsprogrammer og stabilisering af
finansielle instrumenter.
§ 36.
Den,
der er i besiddelse af intern viden, må ikke videregive denne viden til
andre,
medmindre videregivelsen er et normalt led i udøvelsen af vedkommendes
beskæftigelse,
erhverv eller funktion.
§ 37.
En
udsteder af værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en
fondsbørs eller en autoriseret markedsplads, og dennes moderselskab skal
udarbejde interne regler for bestyrelsesmedlemmers, direktørers og andre
medarbejderes adgang til for egen eller tredjemands regning at handle med de
af
udstederen udstedte værdipapirer, jf. første led, og dertil knyttede
finansielle instrumenter. Tilsvarende regler skal udarbejdes af offentlige
myndigheder og virksomheder, herunder værdipapirhandlere, advokater og
revisorer, som i kraft af deres virksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer i
besiddelse af intern viden. Er de i 1. og 2. pkt. nævnte virksomheder
organiseret som interessentskaber, kommanditselskaber eller lignende, skal de
interne regler tillige omfatte ejerne.
Stk. 2.
En udsteder af værdipapirer
som nævnt i § 34, stk. 1, nr. 1, skal udarbejde interne regler med det formål
at hindre, at intern viden er tilgængelig for andre end dem, der har behov
herfor. Tilsvarende regler skal udarbejdes af offentlige myndigheder og
virksomheder, herunder værdipapirhandlere, advokater og revisorer, som i
kraft
af deres virksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer i besiddelse af intern
viden.
Stk. 3.
Interne regler
udarbejdet af en udsteder i henhold til stk. 2, 1. pkt., skal som et minimum
indeholde bestemmelser, hvorigennem det effektivt sikres, at
1)
andre personer end
de, der skal have adgang dertil som led i udøvelsen af deres funktioner hos
udstederen, ikke får adgang til intern viden,
2)
personer, der har
adgang til intern viden, er bekendt med de deraf følgende retlige og
tilsynsmæssige
forpligtelser og er klar over, hvilke sanktioner de kan blive pålagt ved
misbrug eller uberettiget videregivelse af en sådan viden, og
3)
at offentliggørelse
af intern viden finder sted straks, såfremt det af udstederen konstateres, at
der er sket videregivelse, jf. dog § 27, stk.2, 3. pkt.
Stk. 4.
En udsteder af
værdipapirer som nævnt i § 34, stk. 1, nr. 1, skal udarbejde og løbende
ajourføre en fortegnelse over de personer, der arbejder for dem, og som har
adgang til intern viden. Tilsvarende fortegnelser skal udarbejdes af fysiske
og
juridiske personer, der agerer på vegne af en udsteder som nævnt i 1. pkt.
eller for en sådan udsteders regning. De af fortegnelserne omfattede personer
skal straks orienteres herom. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse på en suveræn
stat, en sådan stats centralbank, Det Europæiske System af Centralbanker
eller
den, der agerer på disses vegne, når udstedelsen af værdipapirer sker som et
led i vedkommendes pengepolitik, valutapolitik eller
gældsforvaltningspolitik.
Stk. 5.
Interne regler
udstedt efter stk. 1 og 2 samt fortegnelser udarbejdet efter stk. 4 skal på
forlangende
udleveres til den enkelte fondsbørs eller autoriserede markedsplads og
Finanstilsynet.
Stk. 6.
Værdipapirhandlere og
disse virksomheders ansatte, der gennemfører transaktioner med værdipapirer
som
nævnt i § 34, stk. 1, skal uden ugrundet ophold underrette
Finanstilsynet, såfremt det med rimelighed kan antages, at en
gennemført transaktion udgør en overtrædelse af § 35, stk. 1, eller § 39,
stk.
1. Dette gælder dog kun, såfremt transaktionen er gennemført som led i en
loyal
udførelse af en kundes ordre, jf. § 35, stk. 3, og § 39, stk. 2. Underretning
som nævnt i 1. pkt., som en værdipapirhandler eller dennes ansatte foretager
med rimelig grund, anses ikke som et brud på regler om tavshedspligt, hvad
enten disse regler følger af lov, bekendtgørelse eller en kontrakt.
Stk. 7.
Værdipapirhandlere og
disse virksomheders ansatte, der har foretaget underretning til
Finanstilsynet
i henhold til stk. 6, er forpligtet til at
hemmeligholde, at der er givet sådan underretning. Opfyldelsen af pligten til
hemmeligholdelse som nævnt i 1. pkt. påfører ikke den pågældende
værdipapirhandler eller dennes ansatte nogen form for ansvar.
Stk. 8.
Medvirker en
værdipapirhandler ved handel med værdipapirer, skal den, der køber eller
sælger
værdipapirerne, identificere sig over for værdipapirhandleren.
Identifikationen
skal omfatte navn, adresse og cpr- eller cvr-nummer eller anden lignende
identifikation, hvis den pågældende ikke har et cpr- eller cvr-nummer. Sker
handelen på vegne af tredjemand, skal dette tillige oplyses.
Stk. 9.
Værdipapirhandleren
skal registrere de i stk. 8 nævnte oplysninger og opbevare oplysningerne i 5
år.
Stk. 10.
Finanstilsynet
fastsætter nærmere regler om udarbejdelse og ajourføring af fortegnelser
efter
stk. 4 samt om indholdet og omfanget af underretningspligten efter stk. 6, 1.
pkt.
§ 38.
Ved
kursmanipulation forstås handlinger omfattet af nr. 1-4, der er egnet til at
påvirke kursen på værdipapirer omfattet af § 34, stk. 1, i en retning, der
afviger
fra disses værdi i markedet, ved
1)
udbredelse af
oplysninger gennem medierne eller ved andre metoder, der er egnet til at give
urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter
eller
kursen på værdipapirer,
2)
transaktioner eller
handelsordrer, der er egnet til at give urigtige eller vildledende signaler
om
udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på værdipapirer,
3)
transaktioner eller
handelsordrer, hvorved der benyttes fiktive indretninger eller andre former
for
bedrag eller påfund, eller
4)
transaktioner eller
handelsordrer, hvorved en person eller flere personer i fællesskab sikrer, at
kursen på et eller flere værdipapirer ligger på et unormalt eller kunstigt
niveau.
Stk. 2.
Kursmanipulation
efter stk. 1 kan eksempelvis bestå i
1)
udsendelse af en
meningstilkendegivelse gennem medierne om et værdipapir eller en udsteder af
et
værdipapir efter på forhånd at have erhvervet sig mængder af det pågældende
værdipapir, såfremt der senere drages fordel af den måde, hvorpå de
tilkendegivne holdninger påvirker kursen på værdipapiret, forudsat at
interessekonflikten ikke senest samtidig med udsendelsen af
meningstilkendegivelsen angives over for offentligheden på en korrekt og
effektiv måde,
2)
køb eller salg af
værdipapirer ved markedets lukketid med den virkning, at personer, der
handler
på grundlag af slutkurserne, vildledes, eller
3)
adfærd, hvorved en
person eller flere personer i fællesskab opnår en dominerende stilling over
udbuddet af eller efterspørgslen efter et værdipapir med den virkning, at
købs
og salgspriser på værdipapiret direkte eller indirekte fastsættes på et
unormalt eller kunstigt niveau, eller at der anvendes andre urimelige vilkår
for transaktionen.
Stk. 3.
Ved anvendelsen af
bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, i forhold til redaktører og redaktionelle
medarbejdere, der som led i deres erhvervsmæssige aktivitet udbreder
oplysninger, skal der tages hensyn til de regler, der gælder for sådanne
personers erhverv. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den pågældende
redaktør
eller redaktionelle medarbejder direkte eller indirekte drager fordel eller
får
udbytte af udbredelsen af oplysningerne.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk.
1, nr. 2 og 4, finder ikke anvendelse, såfremt den, der har indgået
transaktionen eller har afgivet handelsordren, godtgør, at transaktionen
eller
handelsordren var i overensstemmelse med accepteret markedspraksis, og at
begrundelsen for at indgå en sådan transaktion eller afgive en sådan ordre
var
legitim.
Finanstilsynet
træffer beslutning om accept af markedspraksis.
Stk. 5.
Finanstilsynet
fastsætter nærmere regler om transaktioner, handelsordrer og udbredelse af
oplysninger, der kan anses for kursmanipulation i henhold til bestemmelserne
i stk.
1, nr. 1-4.
Finanstilsynet
fastsætter endvidere nærmere regler for, under
hvilke omstændigheder en transaktion eller handelsordre kan anses for at være
i
overensstemmelse med accepteret markedspraksis i henhold til bestemmelsen i
stk. 4.
§ 39.
Kursmanipulation
eller forsøg herpå må ikke finde sted.
Stk. 2.
Uanset bestemmelsen i
stk. 1 kan værdipapirhandlere og disse virksomheders ansatte loyalt udføre en
kundes ordre.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1
finder ikke anvendelse på transaktioner, der udføres af en suveræn stat, en
sådan stats centralbank, Det Europæiske System af Centralbanker eller den,
der
agerer på disses vegne, når transaktionerne sker som led i vedkommendes
pengepolitik, valutapolitik eller gældsforvaltningspolitik.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1
finder ikke anvendelse på handel med egne aktier i tilbagekøbsprogrammer
eller
med værdipapirer som led i stabilisering af kursen på et værdipapir, forudsat
at sådanne transaktioner gennemføres i overensstemmelse med Kommissionens
forordning (EF) nr. 2273/2003 af
22. december 2003
om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/6/EF med hensyn til tilbagekøbsprogrammer og stabilisering af
finansielle instrumenter.
§ 39 a.
§ 34, stk. 2-5, § 35, stk. 1-4, § 36, § 37,
stk. 6-10,
§ 38 og § 39, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse på
handel
med værdipapirer optaget til handel på en alternativ markedsplads. Herudover
finder Kommissionens Forordning (EF) nr. 2273/2003 af
22. december 2003
om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til
tilbagekøbsprogrammer og stabilisering af finansielle instrumenter, jf.
§ 35, stk. 5, og § 39, stk. 4, tilsvarende anvendelse på
handel med værdipapirer optaget til handel på en alternativ markedsplads.
Kapitel 11
Virksomhed som autoriseret markedsplads
§ 40.
Ved virksomhed som autoriseret markedsplads forstås regelmæssig omsætning af
værdipapirer, som ikke er noterede på en fondsbørs eller et tilsvarende
reguleret marked (unoterede værdipapirer).
Stk. 2.
Unoterede værdipapirer
kan på en udsteders anmodning optages til handel på en autoriseret
markedsplads, såfremt lovens betingelser er opfyldt, de pågældende unoterede
værdipapirer er omfattet af den autoriserede markedsplads' formålsbestemmelse
og den autoriserede markedsplads skønner, at handel med disse papirer har
offentlig interesse.
Stk. 3.
Vedtægterne for en
autoriseret markedsplads skal i formålsbestemmelsen indeholde oplysninger om,
hvilke typer af unoterede værdipapirer der kan omsættes.
§ 40 a.
En autoriseret markedsplads kan drive anden virksomhed, der er accessorisk
til
virksomhed som autoriseret markedsplads, herunder som alternativ
markedsplads.
Finanstilsynet
kan beslutte, at den accessoriske virksomhed skal udøves i et andet selskab.
Stk. 2.
Hvis en autoriseret
markedsplads tillige driver virksomhed som alternativ markedsplads, finder
bestemmelserne i kapitel
11 a
anvendelse på selskabets virksomhed.
§ 41.
Bestyrelsen for en autoriseret markedsplads er ansvarlig for, at
markedspladsens virksomhed foregår på en hensigtsmæssig og betryggende måde.
Stk. 2.
Det påhviler den
enkelte autoriserede markedsplads
1)
at sørge for, at de
nødvendige værdipapirhandelssystemer og informationssystemer er til rådighed,
2)
at virke for, at
handel finder sted på en måde, der sikrer, at handelen foregår på en redelig
og
gennemskuelig måde og inden for lovgivningens rammer sikrer alle berørte en
ligelig behandling, og
3)
at påse, at udstedere
og medlemmer af den autoriserede markedsplads overholder reglerne efter
stk. 3.
Stk. 3.
En autoriseret
markedsplads skal fastsætte
1)
/
regler for optagelse af værdipapirer til
handel på markedspladsen samt supplerende regler om udstederes og aktionærers
oplysningsforpligtelser,
2)
regler om vilkårene
for at være medlem af markedspladsen og
3)
regler for
indberetning af handel til løbende markedsovervågnings- og
informationsformål.
Stk. 4.
Hvis et medlem af den
autoriserede markedsplads groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkårene
for at være medlem af markedspladsen, jf. stk. 3, nr. 2, kan den
autoriserede markedsplads ophæve medlemskabet.
§ 42.
En
autoriseret markedsplads kan bestemme, at et unoteret værdipapir ikke længere
skal handles på markedspladsen, såfremt denne finder, at det unoterede
værdipapir ikke længere er i investorernes, låntagernes eller
værdipapirmarkedets interesse.
Stk. 2.
Mister en udsteder
rådigheden over sit bo, kan dennes værdipapirer ikke længere handles.
Stk. 3.
Fremsætter en
udsteder, hvis unoterede værdipapirer handles på markedspladsen, anmodning
om,
at handelen skal ophøre, skal anmodningen tages til følge, medmindre den
autoriserede
markedsplads finder, at ophøret ikke er i investorernes, låntagernes eller
værdipapirmarkedets interesse.
Stk. 4.
Handelen med et
unoteret værdipapir skal ophøre senest samtidig med, at værdipapiret optages
til notering på en fondsbørs.
Stk. 5.
Den autoriserede
markedsplads skal fastsætte regler om de nærmere betingelser for ophør af
handel med unoterede værdipapirer.
§ 42 a.
De beføjelser, der er tillagt en autoriseret markedsplads efter
bestemmelserne
i § 40, stk. 2, og § 42, udøves af
Finanstilsynet,
når en dansk eller udenlandsk autoriseret markedsplads eller et tilsvarende
reguleret marked eller en alternativ markedsplads ansøger om optagelse til
handel af sine værdipapirer på en autoriseret markedsplads.
Kapitel 11 a
Virksomhed som alternativ markedsplads
§ 42 b.
Ved virksomhed som alternativ markedsplads forstås regelmæssig omsætning af
værdipapirer, som ikke er noterede på en fondsbørs eller et tilsvarende
reguleret
marked (unoterede værdipapirer).
Stk. 2.
Unoterede
værdipapirer kan på en udsteders anmodning optages til handel på en
alternativ
markedsplads, såfremt lovens betingelser er opfyldt, de pågældende unoterede
værdipapirer er omfattet af den alternative markedsplads’
formålsbestemmelse og
den alternative markedsplads skønner, at handel med disse papirer har
offentlig
interesse.
Stk. 3.
Vedtægterne for en
alternativ markedsplads skal i formålsbestemmelsen indeholde oplysninger om,
hvilke typer af unoterede værdipapirer der kan omsættes.
§ 42 c.
En alternativ markedsplads kan drive anden virksomhed, der er accessorisk til
virksomhed som alternativ markedsplads, herunder som autoriseret
markedsplads.
Finanstilsynet
kan beslutte, at den accessoriske virksomhed skal udøves i et andet selskab.
Stk. 2.
Hvis en alternativ
markedsplads tillige driver virksomhed som autoriseret markedsplads, finder
bestemmelserne i kapitel 11 anvendelse på selskabets virksomhed.
§ 42 d.
§§ 41 og 42 finder tilsvarende anvendelse på virksomhed som alternativ
markedsplads.
§ 42 e.
De beføjelser, der er tillagt en alternativ markedsplads efter bestemmelserne
i
§ 42 b, stk. 2, og § 42 d, jf. § 42, udøves af
Finanstilsynet,
når en dansk eller udenlandsk fondsbørs, autoriseret markedsplads eller et
tilsvarende reguleret marked eller en alternativ markedsplads ansøger om
optagelse til handel af sine værdipapirer på en alternativ markedsplads.
Kapitel 12
Prospekter ved første offentlige udbud af
værdipapirer mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro
§ 43.
Dette
kapitel finder anvendelse på første udbud til offentligheden af værdipapirer,
som ikke ønskes optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en
autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked for
værdipapirer, når udbuddet er mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro.
Stk. 2.
Reglerne i dette
kapitel omfatter følgende værdipapirer:
1)
Aktier og andre
omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse,
2)
obligationer med en
løbetid på mindst 1 år og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles
med disse, og
3)
alle andre
omsættelige værdipapirer, hvormed værdipapirer som nævnt under nr. 1 eller 2
kan erhverves ved tegning eller ombytning.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan
fastsætte regler om, at udbud af nærmere bestemte værdipapirer undtages fra
denne lov.
§ 44.
Ved
første udbud af værdipapirer til offentligheden mellem 100.000 euro og
2.500.000 euro skal der med henblik på offentliggørelse foreligge et godkendt
prospekt.
Stk. 2.
Finanstilsynet
træffer beslutning om prospektets godkendelse.
Stk. 3.
Prospektet skal
indeholde de oplysninger, der anses for fornødne for, at investorerne og
deres
investeringsrådgivere kan danne sig et velbegrundet skøn over udstederens
aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og fremtidsudsigter
samt
over en eventuel garant og over de rettigheder, der er knyttet til de
værdipapirer, der udbydes til offentligheden.
Stk. 4.
Et prospekt, der
opfylder de krav, der er fastsat i §§ 23-24 og i regler udstedt i medfør af §
23, stk. 8 og 9, og § 24, stk. 2, kan træde i stedet for et prospekt som
nævnt
i stk. 1.
Stk. 5.
Et prospekt, der
opfylder kravene til prospekter efter bestemmelserne i direktiv 2003/ 71/EF,
og
som er godkendt af den kompetente myndighed i et land inden for Den
Europæiske Union
eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle
område, sidestilles med et prospekt som nævnt i stk. 1. Prospektet skal inden
offentliggørelse forelægges
Finanstilsynet,
der påser, at betingelserne efter 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 6.
Finanstilsynet
fastsætter regler om prospektets indhold, sprog, indsendelse, gyldighed og
annoncering.
§ 45.
Prospekter som nævnt i § 44 skal indsendes til
Finanstilsynet.
Stk. 2.
Finanstilsynet påser,
at prospekter som nævnt i § 44 opfylder forskrifterne i dette kapitel og
bestemmelser fastsat i medfør heraf.
Stk. 3.
Modtagelse af
prospekter som nævnt i § 44 registreres i og offentliggøres af Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen.
Stk. 4.
Finanstilsynet
fastsætter regler om betaling af gebyrer for behandling af prospekter.
Stk. 5.
Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen fastsætter regler om offentliggørelse af modtagelse af
prospekter
omfattet af dette kapitel og om betaling af gebyrer for offentliggørelsen.
§ 46.
Udbud til offentligheden må ikke finde sted, før prospektet er offentliggjort
efter de regler, som er fastsat i medfør af § 45, stk. 5.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan
fastsætte regler om det nærmere indhold af udbudsmateriale.
Kapitel 13
Værdipapirmæglere
§ 47.
Ved værdipapirmæglervirksomhed forstås regelmæssig drift af et marked, hvor
der
mellem værdipapirhandlere samt Danmarks Nationalbank sammenføres bud og udbud
om køb og salg af værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på
en
fondsbørs.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan
efter indstilling fra den fondsbørs, hvor det pågældende værdipapir er
noteret
eller handlet, tillade, at der etableres værdipapirmæglervirksomhed, og kan i
forbindelse hermed fastsætte de nærmere vilkår for værdipapirmægleres
virksomhed.
Kapitel 14
Pengemarkedsmæglere
§ 48.
Ved
pengemarkedsmæglervirksomhed forstås regelmæssig drift af et marked, hvor der
mellem deltagerne på pengemarkedet handles eller udveksles
1)
ind- og udlån,
2)
pengemarkedsrelaterede
værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, og
3)
andre
pengemarkedsrelaterede værdipapirer.
Stk. 2.
Udbud og bud om køb
og salg af de i stk. 1, nr. 2, omfattede værdipapirer mellem
værdipapirhandlere
samt Danmarks Nationalbank kan kun regelmæssigt sammenføres af fondsbørser og
pengemarkedsmæglere.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan
fastsætte bestemmelser for pengemarkedsmægleres drift af markeder for
pengemarkedsrelaterede værdipapirer, der er optaget til notering eller handel
på en fondsbørs.
Finanstilsynet
kan bestemme, at en pengemarkedsmægler må udøve
virksomhed som værdipapirmægler.
§ 49.
En
pengemarkedsmægler skal drive sin virksomhed på en redelig og gennemskuelig
måde
og sikre alle berørte en ligelig behandling inden for lovgivningens rammer.
Afsnit III
Clearing, afvikling og finansiel
sikkerhedsstillelse m.v.
Kapitel 15
Clearingvirksomhed
§ 50.
Ved clearing forstås opgørelse af forpligtelser og rettigheder ved en aftalt
udveksling af ydelser.
Stk. 2.
Ved afvikling forstås
udveksling af ydelser til opfyldelse af parternes forpligtelser.
Stk. 3.
Ved netting som
anført i § 57 forstås omregning til en nettofordring eller en
nettoforpligtelse af fordringer og forpligtelser, der følger af
overførselsordrer, som en eller flere deltagere udsteder til eller modtager
fra
en eller flere andre deltagere, med det resultat, at der kun kan gøres en
nettofordring
eller nettoforpligtelse gældende.
Stk. 4.
Ved
værdipapirclearingvirksomhed forstås regelmæssig virksomhed, som består i på
en
clearingdeltagers vegne at gennemføre clearing, afvikling eller clearing og
afvikling af transaktioner med værdipapirer, herunder at indtræde som part i
transaktionerne eller på anden måde sikre transaktionernes gennemførelse.
Finanstilsynet
afgør i tvivlstilfælde, om der foreligger
værdipapirclearingvirksomhed.
Stk. 5.
Ved clearingdeltager
forstås en part, der har indgået en aftale med en clearingcentral om
regelmæssigt at deltage i clearing, afvikling eller clearing og afvikling.
Stk. 6.
Ved indirekte
deltager forstås et kreditinstitut som defineret i artikel 1, første led, i
direktiv
77/780/EØF, som har indgået en aftale med et institut, der er deltager i et
registreret betalingssystem, eller tilsvarende virksomhed udøvet af Danmarks
Nationalbank, hvorved kreditinstituttet bliver i stand til at sende
overførelsesordrer gennem systemet.
§ 51.
Værdipapirclearingvirksomhed må alene drives af clearingcentraler og Danmarks
Nationalbank.
§ 52.
Bestyrelsen for en clearingcentral er ansvarlig for, at centralens virksomhed
foregår på en hensigtsmæssig og betryggende måde. Det påhviler den enkelte
clearingcentral at fastsætte regler for clearing og afvikling og sikre alle
berørte ligelig behandling. Vilkår for clearingcentralers betalingsafvikling
i
Danmarks Nationalbank er ikke omfattet af 2. pkt.
Stk. 2.
En clearingcentral
kan fastsætte nærmere regler om de værdipapirer, der kan cleares, afvikles
eller cleares og afvikles i centralen.
§ 53.
En
clearingcentral kan føre kontantkonti for clearingdeltagerne og foranstalte
långivning og låntagning af penge og værdipapirer i forbindelse med clearing,
afvikling eller clearing og afvikling af værdipapirtransaktioner. Nærmere
regler herom fastsættes i en tilslutningsaftale, jf. § 54.
Stk. 2.
En clearingcentral
kan drive accessorisk virksomhed.
Finanstilsynet
kan beslutte, at den accessoriske virksomhed skal
udøves i et andet selskab.
Stk. 3.
Hvis en
clearingcentral tillige driver børsvirksomhed, finder bestemmelserne i
§ 16, stk. 3 og 4, §§ 18-20, samt kapitlerne 6-10 anvendelse
på
selskabets virksomhed. Regler udstedt i medfør af § 19, stk. 1 og
2,
og kapitlerne 6-10 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Hvis en
clearingcentral tillige driver virksomhed som værdipapircentral, finder
bestemmelserne i § 8, stk. 3, § 60, §§ 62-82 og
§§ 90
og 91 anvendelse på selskabets virksomhed.
Stk. 5.
Hvis en
clearingcentral tillige driver virksomhed som autoriseret markedsplads,
finder
bestemmelserne i kapitel 11 anvendelse på selskabets virksomhed.
Stk. 6.
Hvis en
clearingcentral tillige driver virksomhed som alternativ markedsplads, finder
bestemmelserne
i kapitel
11 a
anvendelse på selskabets virksomhed.
Stk. 7.
Hvis en
clearingcentral tillige driver værdipapirmæglervirksomhed, finder
bestemmelserne
i kapitel 13 anvendelse.
Kapitel 16
Tilslutning til en clearingcentral
§ 54.
En
clearingdeltager skal indgå en tilslutningsaftale med clearingcentralen.
Tilslutningen kan ske med henblik på at cleare og afvikle egne, tredjemands
eller egne og tredjemands transaktioner med værdipapirer.
Stk. 2.
Alene
værdipapirhandlere, clearingcentraler, Økonomistyrelsen og Danmarks
Nationalbank kan cleare og afvikle transaktioner på vegne af tredjemand.
Stk. 3.
Værdipapirhandlere
har adgang til at indgå tilslutningsaftale med clearingcentralen, såfremt de
opfylder betingelserne i stk. 4. Clearingcentralen kan bestemme, at
andre
kan få adgang til at indgå tilslutningsaftale.
Stk. 4.
Clearingcentralen
fastsætter reglerne for tilslutningen som clearingdeltager, herunder de
betingelser, som clearingdeltagere skal opfylde for at deltage i clearing og
afvikling af egne, tredjemands eller egne og tredjemands transaktioner.
Stk. 5.
Hvis en
clearingdeltager groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkårene for
tilslutning,
kan clearingcentralen ophæve tilslutningsaftalen.
Kapitel 17
Risikoafdækning
§ 55.
Yder en clearingcentral eller clearingdeltager lån til en clearingdeltager i
forbindelse med afviklingen af værdipapirhandler eller betalinger
i clearingcentralen, kan det forinden
være aftalt med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der opbevares i
et
eller flere af låntageren udpegede depoter i en værdipapircentral, kan tjene
til pant for indfrielsen af lånet.
Stk. 2.
Yder et registreret
betalingssystem eller en deltager i et sådant system lån til en deltager
eller
en indirekte deltager i systemet i forbindelse med afviklingen af betalinger
i
systemet, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af låntagerens
fondsaktiver, der opbevares i et eller flere af låntageren udpegede depoter i
en værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet.
Stk. 3.
Hvis
værdipapirclearingvirksomhed udøves eller et betalingssystem drives af
Danmarks
Nationalbank og værdipapirclearingvirksomheden, betalingssystemet eller en
deltager i værdipapirclearingvirksomheden eller betalingssystemet yder lån
til
en deltager eller en indirekte deltager i forbindelse med afviklingen i
systemet, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af låntagerens
fondsaktiver, der opbevares i et eller flere af låntageren udpegede depoter i
en værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet.
Stk. 4.
Stk. 3 finder
tilsvarende anvendelse, hvor en clearingcentral eller et betalingssystem, der
er anmeldt til Kommissionen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF (finality-direktivet),
afvikler
betalinger over konti i Danmarks Nationalbank. Det er en betingelse, at
aftalen
om pant er reguleret af dansk ret.
Stk. 5.
I tilfælde hvor der
ydes lån i forbindelse med afvikling af værdipapirer og betalinger i
systemer,
hvor långivningen ikke er omfattet af stk. 1-4, kan Finanstilsynet godkende,
at
det forinden kan aftales med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der
opbevares i et eller flere af låntageren udpegede depoter i en
værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet. Det er en
betingelse
for godkendelse, at aftalen om pant er reguleret af dansk ret.
Stk. 6.
Er en aftale som
nævnt i stk. 1, 2 eller 3 registreret i en værdipapircentral, og ydes
der
lån til brug for afvikling, kan der i tilknytning til afviklingen anmeldes
panteret i de pågældende fondsaktiver, jf. stk. 1-3, over for
værdipapircentralen med henblik på registrering. Alene ved en sådan
registrering
opnås beskyttelse mod retsforfølgning og aftaleerhververe efter reglerne i
kapitel 22.
Stk. 7.
Har en clearingcentral
eller en clearingdeltager betalt for en andens erhvervelse af fondsaktiver,
som
afvikles gennem en clearingcentral, kan der i en værdipapircentral til
sikkerhed for betalerens krav mod erhververen registreres pant i den del af
de
erhvervede fondsaktiver, som samtidig registreres på erhververens konto i
værdipapircentralen, og som ikke efter aftale med betaleren er
videreoverdraget
ved salg afviklet på samme tidspunkt som erhvervelsen. Ved registreringen af
panteretten opnås beskyttelse mod retsforfølgning og aftaleerhververe efter
reglerne i kapitel 22.
Stk. 8.
Finanstilsynet
fastsætter nærmere regler om, inden for hvilken tidsfrist en långiver ved
meddelelse skal fastholde den i henhold til stk. 6 og 7 anmeldte
panteret.
Registrering af panteretten slettes uden meddelelse efter § 68, såfremt
retten ikke er fastholdt inden fristens udløb. En værdipapircentral kan i
særlige tilfælde udskyde den i 2. pkt. nævnte frist, herunder ved
driftsforstyrrelser eller såfremt Danmarks Nationalbank har meddelt, at
Danmarks Nationalbanks betalingssystemer er ude af funktion som følge af
tekniske problemer.
§ 56.
Fondsaktiver, hvori der er registreret pant i henhold til § 55,
stk. 6 eller 7, kan, hvis der er indgået en forudgående aftale herom,
eller hvis handlen er indgået mellem en værdipapirhandler og en
værdipapirhandler eller en institutionel investor eller en tilsvarende
professionel investor, realiseres straks efter udløbet af den af
Finanstilsynet
i medfør af § 55, stk. 8, fastsatte frist, såfremt låntageren ikke
forinden har opfyldt sine forpligtelser. Den i 1. pkt. nævnte frist kan
fraviges efter aftale mellem parterne, såfremt pantet er registreret i
henhold
til § 55, stk. 6 eller 7.
Stk. 2.
Værdipapirer, der er
stillet til sikkerhed over for en clearingcentral eller en clearingdeltager
til
opfyldelse af clearingcentralens regler om sikkerhedsstillelse, kan
realiseres
straks, hvis der er indgået en forudgående aftale herom, og der foreligger en
misligholdelse af clearingcentralens regler om sikkerhedsstillelse.
Kapitel 18
Betalingssystemer, netting m.v.
§ 57.
En
aftale mellem to eller flere parter om, at samtlige anmeldte fordringer, der
har tilknytning til en clearingcentrals udøvelse af
værdipapirclearingvirksomhed, jf. § 50, stk. 4, eller forbindelse
til
clearing af betalinger udøvet af Danmarks Nationalbank eller et registreret
betalingssystem,
skal nettes, kan med retsvirkning over for boet og kreditorerne tillige
indeholde en bestemmelse om, at de pågældende fordringer skal nettes, cleares
og afvikles eller føres tilbage i deres helhed, såfremt en af parterne
erklæres
konkurs eller der anmeldes betalingsstandsning eller åbnes tvangsakkord.
Stk. 2.
Aftaler om netting
med udenlandske clearingcentraler og betalingssystemer, der er anmeldt til
Kommissionen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og
Rådets
direktiv 98/26/EF har samme retsvirkning som aftaler nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan
godkende, at en aftale om netting med udenlandske clearingcentraler og
betalingssystemer eller tilsvarende udenlandske virksomheder, der udøver
værdipapirclearingvirksomhed eller clearing af betalinger uden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med, får
retsvirkning i henhold til stk. 1.
Stk. 4.
En aftale som nævnt i
stk. 1 skal for at have retsvirkning over for boet og kreditorerne inden
konkursen, anmeldelsen af betalingsstandsning eller åbning af tvangsakkord
være
indsendt til
Finanstilsynet.
Stk. 5.
Aftaler i henhold til
stk. 1 og 3 skal indeholde objektive betingelser for, i hvilke tilfælde
anmeldte, men endnu ikke opfyldte fordringer enten
1)
opfyldes i
overensstemmelse med nettingaftalen eller
2)
tilbageføres i deres
helhed.
§ 57 a.
Finanstilsynet
kan registrere et betalingssystem, hvis systemet er underlagt dansk ret og en
deltager har sit hovedsæde i Danmark med den virkning, at nettingaftaler og
aftaler om sikkerhedsstillelse vedrørende afvikling af betalinger får
retsvirkning i henhold til bestemmelserne i § 57, stk. 1, jf. dog
§ 57, stk. 4, samt bestemmelserne i § 57 b, stk. 1 og 2.
Deltagere i betalingssystemet skal være kreditinstitutter som defineret i
artikel 1, første led, i direktiv 77/780/EØF, investeringsselskaber som
defineret i artikel 1, nr. 2, i direktiv 93/22/EØF, offentlige myndigheder
eller andre, der efter
Finanstilsynet
s
vurdering har væsentlig betydning for betalingsafviklingen. Indirekte
deltagere
i betalingssystemet skal være kreditinstitutter som defineret i artikel 1,
første led, i direktiv 77/780/EØF.
Stk. 2.
Finanstilsynet skal
påse, at de for systemet og deltagerne gældende regler og tilslutningsaftaler
indeholder bestemmelser om,
1)
at systemet er
underlagt dansk ret,
2)
hvem der kan være
direkte deltagere i systemet,
3)
hvem der kan være
indirekte deltagere i systemet,
4)
på hvilke betingelser
deltagere kan repræsentere indirekte deltagere,
5)
hvilke krav til
sikkerheder og sikkerhedsstillelse systemet stiller med henblik på at sikre
afviklingen i systemet,
6)
de i § 57 c
nævnte forhold samt
7)
vilkår i eventuelle
aftaler, som systemet har indgået med et afregningsfirma eller et
clearinginstitut
som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF, artikel 2,
litra d og e.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan
give et registreret betalingssystem pålæg om at ændre de efter stk. 2
udstedte
regler og tilslutningsaftaler.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan
fastsætte krav til et registreret betalingssystems kapitalgrundlag, krav til
ledelse, jf. § 9, krav om revision og udarbejdelse af driftsplaner,
forretningsgange samt tilstrækkelige kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger,
herunder på edb-området.
Stk. 5.
Systemet skal meddele
Finanstilsynet, hvem der deltager direkte eller indirekte i systemet,
samt eventuelle ændringer heri.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan
kræve registrering efter stk. 1 af betalingssystemer, hvor væsentlige hensyn
til betalingsafviklingen eller samfundsmæssige hensyn i øvrigt tilsiger
dette.
Stk. 7.
Beføjelser efter stk.
1-6 udøves af Danmarks Nationalbank, når der er tale om et betalingssystem
omfattet af § 86, stk. 2.
§ 57 b.
Dispositioner, hvorved der stilles sikkerhed over for Danmarks Nationalbank,
en
clearingcentral, et registreret betalingssystem eller deltagere i sådanne
systemer, kan ikke omstødes efter konkurslovens § 70, stk. 1, eller
§ 72, stk. 2. Omstødelse kan dog ske, såfremt
1)
sikkerheden ikke er
stillet uden unødigt ophold, efter at mangelen på sikkerhed er opstået, eller
2)
sikkerheden er
stillet under sådanne omstændigheder, at den ikke fremstår som ordinær.
Stk. 2.
Er en sikkerhed som
nævnt i stk. 1 stillet i form af værdipapirer eller kontoindestående,
kan
sikkerheden realiseres straks, hvis der er indgået en forudgående aftale
herom
og deltageren ikke forinden har opfyldt sine forpligtelser over for Danmarks
Nationalbank, en clearingcentral eller et registreret betalingssystem eller
over for deltagerne i sådanne systemer.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2
finder tilsvarende anvendelse på sikkerheder stillet i forbindelse med
clearingcentraler
og betalingssystemer, der er anmeldt til Kommissionen i medfør af artikel 10,
1. afsnit, i Europa-Parlamenets og Rådets direktiv 98/26/EF, hvis sikkerheden
er stillet i overensstemmelse med clearingcentralens eller betalingssystemets
regler. Tilsvarende gælder sikkerhed stillet over for centralbanker i deres
egenskab af centralbanker i Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan
godkende aftaler om sikkerhedsstillelse indgået med udenlandske
clearingcentraler
eller betalingssystemer eller tilsvarende udenlandske virksomheder, der
udøver
værdipapirclearingvirksomhed eller clearing af betalinger uden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med den
virkning,
at sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med en sådan aftale er omfattet af
stk. 1 og 2.
§ 57 c.
Gældende regler og tilslutningsaftaler for en clearingcentral, et registreret
betalingssystem eller for tilsvarende virksomhed udøvet af Danmarks
Nationalbank skal indeholde bestemmelser om,
1)
hvornår en
overførelsesordre anses for indgået i systemet, samt
2)
tidspunktet eller
tidspunkterne for, hvornår en overførselsordre, der er indgået i systemet,
ikke
længere kan tilbagekaldes af en deltager eller en tredje part.
§ 57 d.
Finanstilsynet
udfærdiger en liste over de clearingcentraler og betalingssystemer, hvormed
der
kan indgås aftaler med retsvirkning i henhold til bestemmelserne i § 57,
stk. 1, og § 57 b, stk. 1 og 2. Listen offentliggøres ved
bekendtgørelse.
Stk. 2.
Finanstilsynet
anmelder de af stk. 1 omfattede clearingcentraler og betalingssystemer
samt betalings- og værdipapirclearingsystemer, der drives af Danmarks
Nationalbank, til Kommissionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/26/EF, artikel 10.
Stk. 3.
Hvis en deltager i en
clearingcentral eller et betalingssystem omfattet af stk. 2 anmelder
betalingsstandsning,
eller der af skifteretten afsiges konkursdekret eller åbnes
tvangsakkordforhandling
for en sådan deltager, giver skifteretten straks meddelelse herom til
Finanstilsynet.
Finanstilsynet
videregiver straks denne meddelelse til de øvrige lande i Den Europæiske
Union
samt lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, jf. Europa-Parlamentets
og
Rådets direktiv 98/26/EF, artikel 6, stk. 3.
§ 57 e.
Hvis en deltager i en clearingcentral, et registreret betalingssystem eller
tilsvarende virksomhed udøvet af Danmarks Nationalbank går konkurs, anmelder
betalingsstandsning, der åbnes tvangsakkordforhandling eller anden form for
insolvensbehandling, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/26/EF, artikel 2, litra j, skal de rettigheder og forpligtelser, der
følger
af eller har forbindelse med den pågældendes deltagelse i systemet,
fastlægges
efter den lovgivning, som systemet er underlagt. Tilsvarende gælder for
danske
deltagere i udenlandske clearingcentraler og betalingssystemer, der er
anmeldt
til Kommissionen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/26/EF.
Kapitel 18 a
Aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse og
slutafregning m.v.
§ 58.
Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på aftaler om finansiel
sikkerhedsstillelse og på sikkerheder, når disse er stillet. En sikkerhed
anses
for stillet, når den relevante sikringsakt er foretaget.
Stk. 2.
§§ 58 h og 58 i
finder dog anvendelse, uanset om en aftale om slutafregning eller løbende
netting er indgået som led i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse.
§ 58 a.
Ved en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse forstås en aftale mellem
parter
omfattet af § 58 b om sikkerhedsstillelse for finansielle forpligtelser,
jf. § 58 e, i form af sikkerheder omfattet af § 58 f. Ved
sikkerhedsstillelse forstås overdragelse af ejendomsret til sikkerhed samt
pantsætning.
Stk. 2.
En aftale om
finansiel sikkerhedsstillelse skal for at være omfattet af dette kapitel være
skriftlig eller skal kunne dokumenteres på anden måde, der retligt kan
sidestilles dermed.
§ 58 b.
En part i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan kun være følgende:
1)
En offentlig
myndighed, dog ikke offentligt garanterede virksomheder, medmindre disse
falder
ind under nr. 2-6, herunder
a)
offentlige organer i
Den Europæiske Unions medlemslande samt lande, som Fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for eller medvirker
ved
forvaltningen af offentlig gæld,
b)
offentlige organer i
Den Europæiske Unions medlemslande samt lande, som Fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område, der er bemyndiget til at føre konti for
kunder.
2)
En centralbank, Den
Europæiske Centralbank, Den Internationale Betalingsbank, en multilateral
udviklingsbank som defineret i artikel 1, nr. 19, i direktiv 2000/12/EF, Den
Internationale Valutafond og Den Europæiske Investeringsbank.
3)
En finansiel
institution, som er underlagt tilsyn, herunder
a)
et kreditinstitut som
defineret i artikel 1, nr. 1, i direktiv 2000/12/EF, herunder institutterne
på
listen i direktivets artikel 2, stk. 3,
b)
et
investeringsselskab som defineret i artikel 1, nr. 2, i direktiv 93/22/EØF,
c)
et
finansieringsinstitut som defineret i artikel 1, nr. 5, i direktiv
2000/12/EF,
d)
et forsikringsselskab
som defineret i artikel 1, litra a, i direktiv 92/49/EØF og et
forsikringsselskab
som defineret i artikel 1, litra a, i direktiv 92/96/EØF,
e)
et institut for
kollektiv investering i værdipapirer som defineret i artikel 1, stk. 2,
i
direktiv 85/611/EØF eller
f)
et
investeringsforvaltningsselskab som defineret i artikel
1 a, nr. 2, i direktiv 85/611/EØF.
4)
En central
medkontrahent, et afregningsfirma eller et clearinginstitut som defineret i
artikel 2, litra c, d og e, i direktiv 98/26/EF, herunder lignende
institutioner reguleret efter national lov, som handler på markedet for
futures, optioner og afledte finansielle instrumenter, i det omfang de ikke
er
omfattet af nævnte direktiv.
5)
En juridisk person, som
handler i sin egenskab af formueforvalter eller befuldmægtiget på vegne af en
eller flere personer, herunder indehavere af obligationer eller andre former
for gældsbreve, eller for institutioner som defineret i nr. 1-4.
6)
En juridisk person,
der ikke er omfattet af nr. 1-5, herunder ikke registrerede virksomheder og
interessentskaber, samt enkeltmandsvirksomheder.
§ 58 c.
Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på aftaler om finansiel
sikkerhedsstillelse, der indeholder bestemmelse om
1)
netting ved
slutafregning og løbende netting, jf. §§ 58 h og 58 i,
2)
realisation af
sikkerheder, jf. § 58 j,
3)
supplerende
sikkerhedsstillelse, jf. § 58 l,
4)
substitutionsret, jf.
§ 58 m, eller
5)
brugsret, jf.
§ 58 g.
§ 58 d.
Realisation i henhold til § 58 j, stk. 1, eller værdiansættelse af
sikkerheder eller fordringer, der modregnes eller tilegnes i henhold til
§ 58 g, § 58 h, § 58 j, stk. 2-4, og § 58 k, skal
ske
på forretningsmæssigt rimelige vilkår.
§ 58 e.
Det skal fremgå af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse, hvilke af
parternes eller tredjemands eksisterende eller fremtidige, faktiske,
betingede
eller potentielle finansielle forpligtelser aftalen omfatter.
Stk. 2.
Ved finansielle
forpligtelser forstås forpligtelser, der giver sikkerhedshaver ret til
kontant
afregning eller levering af værdipapirer.
Stk. 3.
Er begge parter i en
aftale om finansiel sikkerhedsstillelse omfattet af § 58 b, nr. 6, anses
alene fordringer hidrørende fra handel med valuta og værdipapirer, handel på
råvarebørser samt indlån og udlån for finansielle forpligtelser.
Stk. 4.
Er kun den ene eller
ingen af parterne i en aftale om slutafregning efter § 58 h omfattet af
§ 58 b, anses alene fordringer hidrørende fra handel med valuta og
værdipapirer for finansielle forpligtelser.
§ 58 f.
Sikkerhed i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan kun
bestå af kontanter, hvorved der forstås penge, der er krediteret en konto,
eller værdipapirer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-5.
Stk. 2.
En sikkerhedsstillers
egne aktier, aktier i tilknyttede virksomheder, som omhandlet i direktiv
83/349/EØF, og aktier i virksomheder, der udelukkende har til formål at eje
produktionsmidler, der er af afgørende betydning for sikkerhedsstillers
virksomhed, kan ikke anvendes som sikkerhed i henhold til en aftale om
finansiel sikkerhedsstillelse. Det samme gælder aktier i selskaber, som har
til
formål at eje fast ejendom til brug for aktionærerne.
Stk. 3.
Kontantindeståender,
der ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning, kan hverken anvendes som
sikkerhed i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse eller
gøres
til genstand for slutafregning.
Stk. 4.
Ved tilsvarende
sikkerhed forstås et beløb af samme størrelse og i samme valuta som den
oprindelig stillede sikkerhed, hvis denne er stillet i form af kontanter
eller
værdipapirer, der er identiske med den oprindelig stillede sikkerhed, hvis
denne er stillet i form af værdipapirer.
Stk. 5.
Det kan i en aftale
om finansiel sikkerhedsstillelse bestemmes, at en tilsvarende sikkerhed kan
bestå af en anden valuta eller andre værdipapirer, der har en værdi, der
svarer
til værdien af de oprindelig stillede sikkerheder på det tidspunkt, hvor den
tilsvarende sikkerhed stilles eller leveres.
§ 58 g.
En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning kan
indeholde
bestemmelse om brugsret. Ved aftalt brugsret kan sikkerhedshaver i
overensstemmelse med vilkårene i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse
overdrage de modtagne sikkerheder eller nogle af disse til tredjemand til eje
eller sikkerhed.
Stk. 2.
Har sikkerhedshaver
udnyttet en brugsret efter stk. 1, skal sikkerhedshaver tilbagelevere en
tilsvarende sikkerhed senest på det tidspunkt, hvor den eller de sikrede
fordringer forfalder. Den tilbageleverede sikkerhed anses for stillet i
henhold
til aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse på samme tidspunkt som den
oprindelige sikkerhed.
Stk. 3.
Tilbagelevering i
henhold til stk. 2 kan alene omstødes, hvis betingelserne i
konkurslovens
§ 74 er opfyldt.
Stk. 4.
Tilbagelevering efter
stk. 2, 1. pkt., kan undlades, i det omfang sikkerhedens værdi i
overensstemmelse
med vilkårene i aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse modregnes med de
sikrede finansielle forpligtelser eller gøres til genstand for slutafregning,
idet
fordringen på tilbagelevering anses for opstået på det tidspunkt, hvor den
oprindelige sikkerhed blev stillet.
§ 58 h.
En aftale kan med retsvirkning for tredjemand, jf. dog stk. 3-6,
indeholde
bestemmelse om, at de af aftalen omfattede finansielle forpligtelser, jf.
§ 58 e, skal nettes ved slutafregning, hvis en af parterne misligholder
aftalen, herunder at der skal ske slutafregning, hvis en part tages under
insolvensbehandling, eller der bliver foretaget udlæg i en fordring omfattet
af
slutafregningsbestemmelsen. Ved insolvensbehandling forstås konkurs,
akkordforhandling, betalingsstandsning, insolvent dødsboskifte, gældssanering
samt andre danske og udenlandske former for likvidation og
saneringsforanstaltninger begrundet i skyldnerens insolvens, som defineret i
artikel 2, nr. 1, litra j og k, i direktiv 2002/47/EF.
Stk. 2.
Det kan med
retsvirkning for boet og kreditorerne aftales, at i tilfælde af, at der
indtræder
en misligholdelse, jf. stk. 1, skal slutafregning først ske, når den
ikke
misligholdende part giver meddelelse herom til den misligholdende part. I
tilfælde, hvor den misligholdende part tages under insolvensbehandling, kan
denne part dog kræve, at slutafregningen gennemføres således, at parterne
stilles, som om slutafregning var sket uden unødigt ophold efter det
tidspunkt,
hvor den ikke misligholdende part vidste eller burde vide, at den
misligholdende part blev undergivet insolvensbehandling.
Stk. 3.
En fordring, der er
omfattet af konkurslovens § 16, stk. 1, 3. pkt., kan indgå i en
slutafregning
efter stk. 1, medmindre den ikke misligholdende part vidste eller burde
vide, at betalingsstandsning var anmeldt, da fordringen opstod.
Stk. 4.
En af stk. 1
omfattet slutafregning, som gennemføres, efter at den misligholdende part er
erklæret konkurs, kan omfatte fordringer, der er opstået før det tidspunkt,
hvor den ikke misligholdende part kendte eller burde kende de omstændigheder,
der etablerede fristdagen, jf. konkurslovens § 1. Fordringer opstået
efter
udløbet af det døgn, hvor konkursen blev bekendtgjort i Statstidende, kan dog
ikke indgå i en slutafregning.
Stk. 5.
En fordring, der er
omfattet af bestemmelserne i konkurslovens § 42, stk. 3 og 4, kan
indgå i en slutafregning efter stk. 1, medmindre den ikke misligholdende
part vidste eller burde vide, at den misligholdende part var insolvent, da
fordringen på denne blev erhvervet henholdsvis opstod.
Stk. 6.
Slutafregning efter
stk. 1 kan alene omstødes efter konkurslovens § 69, hvis
slutafregningen
omfattede fordringer, som ikke kunne have indgået i en aftalt slutafregning i
tilfælde af konkurs, jf. stk. 4 og 5.
Stk. 7.
Bestemmelserne i
§ 58 a, stk. 2, § 58 d, § 58 e, og § 58 f,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på en aftale om slutafregning, der
ikke er en del af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse.
§ 58 i.
En aftale kan med retsvirkning for tredjemand indeholde bestemmelse om, at
samtlige de af aftalen omfattede fordringer hidrørende fra handel med valuta
og
værdipapirer nettes løbende ved aftalt afvikling. Bestemmelserne i § 58
h,
stk. 3-6, finder tilsvarende anvendelse på aftaler om løbende netting.
§ 58 j.
En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan indeholde bestemmelse om, at
sikkerhedshaver i tilfælde af misligholdelse straks kan realisere
sikkerheden.
Straksrealisation kan med forbehold for vilkårene i aftalen ske
1)
uden forudgående
godkendelse fra offentlige myndigheder eller andre,
2)
uden forudgående
meddelelse til sikkerhedsstiller og
3)
uden anvendelse af en
særlig fremgangsmåde.
Stk. 2.
Ved finansiel sikkerhedsstillelse
i form af overdragelse af ejendomsret sker realisation ved, at sikkerhedens
værdi modregnes i de sikrede forpligtelser.
Stk. 3.
Ved
sikkerhedsstillelse i form af kontanter sker realisation ved, at sikkerhedens
værdi modregnes i eller anvendes til at indfri de sikrede forpligtelser.
Stk. 4.
Ved finansiel
sikkerhedsstillelse i form af pantsætning sker realisation ved salg af
sikkerheden.
Hvis det fremgår af aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse, kan realisation
ske ved, at sikkerhedshaver tilegner sig sikkerhederne, forudsat der i
aftalen
er fastsat principper for værdiansættelsen af sikkerhederne, jf. dog
§ 58
d.
§ 58 k.
En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af
ejendomsret har i forhold til sikringsakt og realisation virkning i
overensstemmelse med de aftalte vilkår.
Stk. 2.
Hvis der opstår
misligholdelse, inden sikkerhedshaver har opfyldt en eventuel forpligtelse
til
at overdrage tilsvarende sikkerhed, kan forpligtelsen gøres til genstand for
netting ved slutafregning, jf. § 58 h, hvis dette fremgår af aftalen.
§ 58 l.
En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan indeholde bestemmelse om, at
parterne er forpligtede til at stille sikkerhed eller supplerende sikkerhed
for
ændringer i værdien af sikkerheder eller finansielle forpligtelser omfattet
af
aftalen, hvis ændringerne er indtrådt efter aftalens indgåelse og skyldes
markedsbetingede forhold.
Stk. 2.
Såfremt sikkerhed
stillet i henhold til stk. 1 er stillet uden unødigt ophold efter, at
kravet
på sikkerhed kunne gøres gældende i henhold til aftalen, kan sikkerheden ikke
omstødes efter konkurslovens § 70 eller § 72. Omstødelse under de i
konkurslovens § 72 anførte betingelser kan dog ske, hvis
sikkerhedsstillelsen under hensyn til omstændighederne konkret ikke fremstod
som ordinær.
§ 58 m.
Sikkerhedsstiller kan efter aftale med sikkerhedshaver substituere en stillet
sikkerhed med en anden sikkerhed, der i alt væsentligt har samme værdi.
Stk. 2.
Såfremt en
substituerende sikkerhed omfattet af stk. 1 er stillet senest samtidig
med, at sikkerhedsstiller igen fik rådighed over den substituerede sikkerhed,
kan den substituerende sikkerhed kun omstødes, hvis den substituerede
sikkerhed
var omstødelig.
Kapitel 18 b
Tingsretligt lovvalg
§ 58 n.
Er et værdipapir registreret på en konto,
afgøres de i stk. 2 nævnte spørgsmål vedrørende værdipapiret efter
lovgivningen i det land, hvor kontoen føres. Ved lovgivningen i det land,
hvor
kontoen føres, forstås dette lands lovgivning bortset fra lovvalgsregler.
Stk. 2.
De spørgsmål, som
afgøres efter den i stk. 1 nævnte lovgivning, er
1)
den retlige
beskaffenhed af sikkerhed i værdipapirer og de tingsretlige virkninger, der
knytter sig dertil,
2)
kravene med hensyn
til sikring af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse mod tredjemand samt
kravene med hensyn til, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for, at en
sådan aftale kan gøres gældende over for tredjemand,
3)
hvorvidt en persons
adkomst til eller rettighed i en sikkerhed i værdipapirer må vige for eller
efterstilles en konkurrerende adkomst eller rettighed, herunder hvorvidt der
foreligger ekstinktiv erhvervelse, samt
4)
hvilke
foranstaltninger der er nødvendige for at realisere en sikkerhed i form af
værdipapirer, når der er opstået en misligholdelsesgrund.
Afsnit IV
Registrering
Kapitel 19
Udstedelse og registrering af dematerialiserede
værdipapirer
§ 59.
Værdipapirer kan udstedes og overdrages i papirløs form (dematerialiseret).
Stk. 2.
Ved fondsaktiver
forstås i denne lov omsættelige dematerialiserede værdipapirer, der er
registreret
i en værdipapircentral.
Stk. 3.
Ved registrering
forstås udstedelse af fondsaktiver gennem en værdipapircentral og
indskrivning
af rettigheder over disse i et register i værdipapircentralen. Et enkelt
fondsaktiv kan kun udstedes gennem én værdipapircentral.
Stk. 4.
En værdipapircentrals
bestyrelse kan træffe beslutning om, at andre værdipapirer end de af
stk. 2 omfattede værdipapirer ligeledes kan registreres som fondsaktiver
i
den pågældende værdipapircentral.
Stk. 5.
Ved
registreringsvirksomhed forstås regelmæssig virksomhed, der består i at
registrere fondsaktiver.
Finanstilsynet
afgør i tvivlstilfælde, om der foreligger registreringsvirksomhed.
Stk. 6.
Regler om en
værdipapircentrals virksomhed fastsættes i selskabets vedtægter, der
godkendes
af
Finanstilsynet.
Kapitel 20
Registreringsvirksomhed
§ 60.
En
værdipapircentrals bestyrelse er ansvarlig for, at centralens virksomhed
foregår på en betryggende og hensigtsmæssig måde. Det påhviler den enkelte
værdipapircentral at fastsætte regler om registrering af værdipapirer som
fondsaktiver og om, hvilke værdipapirer der kan optages til registrering i
centralen som fondsaktiver. Disse regler skal sikre alle berørte en ligelig
behandling og skal godkendes af
Finanstilsynet.
Stk. 2.
En værdipapircentral
må ikke afgive oplysninger vedrørende det registrerede til andre end
Finanstilsynet
eller de efter kapitel 21 tilsluttede
virksomheder.
Stk. 3.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan bestemme, at en værdipapircentral i et nærmere bestemt
omfang skal afgive oplysninger om det registrerede til en offentlig
myndighed,
herunder Danmarks Nationalbank.
Stk. 4.
En værdipapircentrals
bestyrelse, revisorer samt direktører og øvrige ansatte må ikke uberettiget
røbe, hvad de under udøvelsen af deres stilling eller hverv har fået kundskab
om.
§ 61.
En
værdipapircentral kan drive accessorisk virksomhed.
Finanstilsynet
kan beslutte, at den accessoriske virksomhed skal udøves i et andet selskab.
Stk. 2.
Hvis en
værdipapircentral tillige driver værdipapirclearingvirksomhed, finder
bestemmelserne
i § 52, § 53, stk. 1, samt §§ 54-58 anvendelse på
selskabets virksomhed. Regler udstedt i medfør af § 55, stk. 8,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Hvis en
værdipapircentral tillige driver børsvirksomhed, finder bestemmelserne i
§ 13, stk. 1-3, § 16, stk. 3 og 4, og §§ 18-20 samt
kapitlerne 6-10 anvendelse på selskabets virksomhed. Regler udstedt i medfør
af
§ 19, stk. 1 og 2, og kapitlerne 6-10 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4.
Hvis en
værdipapircentral tillige driver virksomhed som autoriseret markedsplads,
finder bestemmelserne i kapitel 11 anvendelse på selskabets virksomhed.
Stk. 5.
Hvis en
clearingcentral tillige driver virksomhed som alternativ markedsplads, finder
bestemmelserne
i kapitel
11 a
anvendelse på selskabets virksomhed.
Kapitel 21
Tilslutning til en værdipapircentral
§ 62.
Ret til at foretage indrapportering til registrering i en værdipapircentral
på
dennes vegne og med retsvirkning i henhold til §§ 66-75 (kontoførende
institutter) tilkommer ud over den pågældende værdipapircentral
1)
finansielle
virksomheder, der har tilladelse som pengeinstitut eller fondsmæglerselskab,
2)
finansielle
virksomheder, der har tilladelse som realkreditinstitut eller
investeringsforvaltningsselskab, for så vidt disse virksomheder har
tilladelse
efter lov om finansiel virksomhed § 9, stk.1,
3)
virksomheder, der
drives i fællesskab af disse finansielle virksomheder, og som har til formål
at
forvalte værdipapirer,
4)
Danmarks
Nationalbank,
5)
Økonomistyrelsen,
6)
clearingcentraler og
7)
obligationsudstedende
institutter, for så vidt angår fondsaktiver, der er udstedt af det pågældende
institut.
Stk. 2.
Kreditinstitutter,
investeringsselskaber og administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse
i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Fællesskabet
har indgået aftale med på det finansielle område, har ret til at foretage
indrapportering til registrering, jf. stk. 1, såfremt selskabet lovligt
udøver værdipapirhandel enten gennem en filial eller ved at yde
tjenesteydelser
her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed § 30 henholdsvis
§ 31.
Stk. 3.
Kreditinstitutter og investeringsselskaber,
der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som
Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, har ret
til
at foretage indrapportering til registrering, jf. stk. 1, såfremt
selskabet lovligt udøver værdipapirhandel enten gennem en filial eller ved at
yde tjenesteydelser her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed § 1,
stk. 3, henholdsvis § 33.
Stk. 4.
Udenlandske
clearingcentraler eller lignende institutioner, som er under offentligt
tilsyn,
har efter Finanstilsynets godkendelse ret til at foretage indrapportering til
registrering, jf. stk. 1.
Stk. 5.
Ret til at indhente
oplysninger om egne konti direkte i en værdipapircentral og overføre
meddelelser om salg gennem værdipapircentralen til de kontoførende
institutter
eller en clearingcentral samt foretage anmeldelser om registrering på egne
konti direkte til en værdipapircentral tilkommer storkunder.
§ 63.
Udenlandske værdipapircentraler og depotsteder, som er under offentligt
tilsyn
(udlandscentraler), og danske værdipapircentraler kan efter
Finanstilsynet
s
godkendelse foretage indrapportering til registrering i en værdipapircentral
på
dennes vegne og med retsvirkning i henhold til §§ 66-75.
Stk. 2.
En værdipapircentral
kan efter
Finanstilsynet
s godkendelse foretage registreringer i udlandscentraler
og i danske værdipapircentraler.
§ 64.
Kontoførende institutter, jf. § 62, stk. 1-4, skal indgå en
tilslutningsaftale med en værdipapircentral som betingelse for, at de kan
opnå
adgang til at indrapportere til registrering i den pågældende central.
Stk. 2.
De af § 62,
stk. 5, omfattede storkunder skal indgå en tilslutningsaftale med en
værdipapircentral som betingelse for, at de kan opnå adgang til at indhente
oplysninger om egne konti, overføre meddelelser om salg og foretage
anmeldelser
om registreringer på egne konti direkte i den pågældende central.
Stk. 3.
En værdipapircentral
kan efter at have indhentet
Finanstilsynet
s
tilladelse indgå en tilslutningsaftale med et kreditinstitut eller et
investeringsselskab
som nævnt i § 62, stk. 3, der ikke udøver værdipapirhandel enten
gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. lov om
finansiel virksomhed § 1, stk. 3, henholdsvis § 33
.
Stk. 4.
I tilfælde af
konkurs, betalingsstandsning eller lignende i en virksomhed omfattet af
stk. 1 og 3 ophører den i de samme stykker nævnte tilslutningsaftale med
omgående virkning og dermed retten til at foretage indrapportering til
registrering i en værdipapircentral. Medmindre andet aftales, overtager
værdipapircentralen herefter indrapporteringen til registrering på berørte
konti i en periode på højst 4 måneder, hvorefter kontohaverens registreringer
overføres til konto hos den enkelte udsteder.
Finanstilsynet
kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i
forbindelse med ophøret af en tilslutningsaftale som nævnt i 1. pkt. samt i
forbindelse med overførsel af en kontohavers registreringer til konto hos
udsteder som nævnt i 2. pkt.
§ 65.
Finanstilsynet
fastsætter regler om grundlaget for og fremgangsmåden ved registrering og om
godkendelse af personer, der som ansatte i en værdipapircentral eller et
kontoførende institut kan udføre de med registreringen forbundne opgaver.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om registrering af begrænsede rettigheder over
fondsaktiver samt regler om værdipapircentralers eller kontoførende
institutters adgang til at opkræve gebyrer for forvaltning af fondsaktiver og
for registreringer vedrørende disse.
Kapitel 22
Retsvirkninger af registrering m.v.
§ 66.
Rettigheder over fondsaktiver skal registreres i en værdipapircentral for at
opnå beskyttelse mod retsforfølgning og aftaleerhververe.
Stk. 2.
Den aftale eller
retsforfølgning, der skal kunne fortrænge en ikke registreret ret, skal selv
være registreret, og en erhverver ifølge aftale skal være i god tro ved
anmeldelsen til det kontoførende institut.
Stk. 3.
Registreringens
retsvirkninger regnes fra tidspunktet for den endelige prøvelse i
værdipapircentralen.
Stk. 4.
Et kontoførende
institut har pligt til uden ophold at indrapportere modtagne anmeldelser til
registrering i en værdipapircentral.
§ 67.
Såfremt det kontoførende institut er i tvivl med hensyn til faktiske eller
retlige forhold af betydning for registreringen eller nogen over for dette
gør
gældende, at den påtænkte registrering vil krænke den pågældendes
rettigheder,
skal instituttet foretage indrapportering til foreløbig registrering. Den
pågældende værdipapircentral træffer herefter beslutning om, hvorledes den
endelige registrering kan ske.
§ 68.
Der gives meddelelse om registreringen til den eller de efter registeret
berettigede og til anmelderen. Der gives meddelelse om eventuelle hindringer
for registreringen. Ved udtrækning, ændring eller udslettelse gives så vidt
muligt meddelelse til den efter registeret berettigede.
Stk. 2.
Meddelelse gives af
værdipapircentralen eller på dennes vegne af det kontoførende institut efter
aftale med værdipapircentralen.
Stk. 3.
De efter registeret
berettigede og anmeldere kan i overensstemmelse med værdipapircentralens
regler, der skal godkendes af
Finanstilsynet,
vælge, at meddelelser om udtrækning eller ændring skal gives periodisk, og
kan
ligeledes fravælge meddelelser herom helt eller delvis. Det samme gælder
meddelelser om udslettelse, medmindre udslettelsen er en følge af konkurs,
likvidation, fusion, spaltning eller lignende på investeringstidspunktet
uforudsete begivenheder. Valg og fravalg registreres på den enkelte konto.
Stk. 4.
En værdipapircentral
kan efter anmodning fra det kontoførende institut beslutte, at der ikke skal
udsendes meddelelser om ændringer i det registrerede, når oplysningerne
forinden er tilgået rettighedshaver.
Stk. 5.
Afgivelse af
meddelelse efter stk. 1-4 skal ske i overensstemmelse med en
værdipapircentrals
regler herom. Disse regler skal godkendes af
Finanstilsynet.
§ 69.
Når registreringen af en aftale om rettigheder over fondsaktiver er endeligt
gennemført i en værdipapircentral, kan en godtroende erhverver ifølge
registreret aftale ikke mødes med nogen indsigelse mod gyldigheden af
aftalen.
Dog bevares den indsigelse, at aftalen er ugyldig som følge af falsk eller
voldelig tvang.
§ 70.
§§ 15-18 i lov om gældsbreve finder tilsvarende anvendelse over for
skyldneren ifølge fondsaktiver, som svarer til omsætningsgældsbreve, således
at
endelig registrering i en værdipapircentral træder i stedet for ihændehavelse
af gældsbrevet.
§ 71.
En
værdipapircentral skal fastsætte regler om udbetaling.
Stk. 2.
Betaler en
værdipapircentral på udsteders vegne i god tro til den, som ifølge registeret
er berettiget til at modtage betalingen, frigøres værdipapircentralen, selv
om
den pågældende manglede ret til at modtage betalingen eller var umyndig.
Dette
gælder dog ikke, såfremt den efter registeret berettigede støtter sin ret på
en
aftale, som er ugyldig som følge af falsk eller voldelig tvang.
§ 72.
Adkomsten til et fondsaktiv kan af sælgeren, når denne er et kontoførende
institut, gøres betinget af købesummens betaling inden en nærmere af
Finanstilsynet
fastsat frist. Betalingsforbeholdet bortfalder uden udsendelse af meddelelse
efter § 68, såfremt overdrageren ikke gør sit forbehold gældende inden
udløbet af den i 1. pkt. nævnte frist.
Stk. 2.
Hvis kontohaver fører
kontoen på vegne af en eller flere ejere, skal dette registreres på kontoen.
§ 73.
Krav på betaling i henhold til fondsaktiver forældes efter lovgivningens
almindelige regler.
§ 74.
Såfremt det kontoførende institut bliver opmærksom på fejl i det
registrerede,
anmoder det den pågældende værdipapircentral om at ændre registreringen.
Forinden ændringen foretages, skal den eller de efter registeret berettigede
have lejlighed til at udtale sig.
§ 75.
En
værdipapircentral kan udslette rettigheder, der åbenbart er ophørt.
Stk. 2.
Såfremt der på en
konto i en værdipapircentral er registreret rettigheder, der må antages at
have
mistet deres betydning, eller rettigheder, som er over 20 år gamle, og som
sandsynligvis
er ophørt, eller hvortil der efter al sandsynlighed ikke findes nogen
berettiget, kan den pågældende værdipapircentral ved bekendtgørelse i
Statstidende med et varsel af tre måneder indkalde mulige indehavere af de
pågældende rettigheder. Endvidere skal den eller de, der i registeret er
angivet som berettiget, særskilt underrettes ved anbefalet brev. Melder der
sig
ingen inden fristens udløb, skal værdipapircentralen udslette rettigheden.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan
fastsætte regler til gennemførelse af stk. 2.
Kapitel 23
Kontoudskrifter
§ 76.
Der udfærdiges periodiske kontoudskrifter til ejere af fondsaktiver.
Kontoudskriften angiver de fondsaktiver, for hvilke de pågældende er
registreret som ejere på datoen for udskriften. Tilsvarende udfærdiges
udskrifter til indehavere af begrænsede rettigheder over registrerede
fondsaktiver.
Stk. 2.
På enhver konto skal
registreres det kontoførende institut. Det kontoførende institut har adgang
til
på den pågældende værdipapircentrals vegne at udfærdige udskrift af kontoen.
Udskrifter skal udfærdiges til en efter registeret berettiget, såfremt denne
anmoder herom.
Stk. 3.
Finanstilsynet
fastsætter nærmere regler om udfærdigelse af kontoudskrifter efter
stk. 1
og om kontoudskriftens indhold.
Kapitel 24
Klage og erstatning
§ 77.
Klage over en afgørelse om registrering, ændring eller udslettelse af
rettigheder i en værdipapircentral kan indbringes for Klagenævnet for
Værdipapircentraler. Dette gælder dog ikke erstatningskrav.
Stk. 2.
Klagenævnet varetages
af en eller flere personer, der udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren,
og
som skal opfylde betingelserne for at blive udnævnt til dommer. Økonomi- og
erhvervsministeren
udnævner tillige stedfortrædere.
Stk. 3.
Klage i henhold til
stk. 1 indgives til Klagenævnet senest 6 uger efter, at registreringen i
den pågældende værdipapircentral er sket. Klagenævnet har til brug for
klagens
behandling adgang til alle oplysninger vedrørende sagen i værdipapircentralen
og i det kontoførende institut. Klagenævnet træffer en begrundet afgørelse,
som
tilstilles parterne.
Stk. 4.
Klagenævnet kan i
særlige tilfælde behandle klager, der indgives efter udløbet af klagefristen
i
stk. 3.
Stk. 5.
Klagenævnet kan
afvise at behandle klager, der skønnes åbenbart grundløse.
Stk. 6.
Klagenævnet er i sin
virksomhed uafhængig af instruktioner om den enkelte sags behandling og
afgørelse.
Stk. 7.
De nærmere regler for
Klagenævnets virksomhed fastsættes af
Finanstilsynet. Der kan fastsættes regler om betaling af gebyr
for klagebehandlingen og om offentliggørelse af Klagenævnets afgørelser.
§ 78.
Klage efter § 77 kan indgives af
1)
enhver, der har en
rimelig interesse heri,
2)
et kontoførende
institut, såfremt det vil anfægte en værdipapircentrals afgørelse i henhold
til
§§ 67, 74 og 75, og
3)
en værdipapircentral,
såfremt den ønsker at anfægte et kontoførende instituts indrapportering til
registrering.
§ 79.
De
af Klagenævnet trufne afgørelser kan senest 2 uger efter, at afgørelsen er
meddelt vedkommende, indbringes for Østre Landsret. Indbringelsen sker ved
indgivelse af kæreskrift til Klagenævnet. Reglerne om kæremål i borgerlige
sager finder med de fornødne tillempelser anvendelse på indbringelsen for og
behandlingen ved landsretten.
Stk. 2.
Sager, der efter
§§ 77 og 78 kan indbringes for Klagenævnet, kan kun indbringes for
domstolene
efter stk. 1.
Stk. 3.
Landsrettens
afgørelser kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til
kære til Højesteret, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter.
Retsplejelovens § 392, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 80.
En
værdipapircentral er erstatningspligtig for tab som følge af fejl i
forbindelse
med registrering, ændring eller udslettelse af rettigheder på konti i den
pågældende værdipapircentral eller udbetalinger herfra, selv om fejlen er
hændelig. Kan fejlen henføres til et kontoførende institut, påhviler
erstatningspligten
dog dette, jf. § 81.
Stk. 2.
Den rettighedshaver,
der som følge af bestemmelsen i § 69, 2. pkt., ikke erhverver eller
mister
sin ret over fondsaktiver, kan kræve det lidte tab erstattet af den
pågældende
værdipapircentral.
Stk. 3.
Har skadelidte
forsætligt eller uagtsomt medvirket til fejlen, kan erstatningen nedsættes
eller
bortfalde.
Stk. 4.
Den samlede
erstatning efter stk. 1 for tab, der er en følge af samme fejl, kan ikke
overstige 500 mio. kr.
§ 81.
Et
kontoførende institut er erstatningspligtig for tab som følge af egne fejl i
forbindelse med indrapportering til registrering, ændring eller udslettelse
af
rettigheder på konti i en værdipapircentral eller udbetalinger herfra, selv
om
fejlen er hændelig.
Stk. 2.
Har skadelidte
forsætligt eller uagtsomt medvirket til fejlen, kan erstatningen nedsættes
eller
bortfalde.
Stk. 3.
Den samlede
erstatning efter stk. 1 for tab, der er en følge af samme fejl, kan ikke
overstige 500 mio. kr.
Stk. 4.
Er et dansk
kontoførende institut ikke i stand til at udrede en erstatning efter stk. 1,
hæfter de øvrige danske kontoførende institutter, som har indgået
tilslutningsaftale med den pågældende værdipapircentral, for det manglende
beløb op til 500 mio. kr. pr. fejl.
Stk. 5.
De danske
kontoførende institutter skal indgå en indbyrdes aftale om fordeling og
udbetaling
af beløb efter stk. 4. Aftalen skal godkendes af Finanstilsynet.
Stk. 6.
Udenlandske
kontoførende institutter kan tilslutte sig ordningen i stk. 4 og 5.
§ 82.
En
værdipapircentrals samlede kapitalberedskab skal til enhver tid udgøre mindst
1
mia. kr. i form af hæftelser.
Stk. 2.
Kontoførende
institutter skal ved tilslutningsaftalen forpligte sig til i nærmere bestemt
omfang
at bidrage til værdipapircentralens samlede kapitalberedskab.
Stk. 3.
De nærmere regler om
hæftelsen over for en værdipapircentral fastsættes i dennes vedtægter.
§ 82 a.
Finansministeren
kan, når staten agerer som kontoførende insitut, afgive garanti for
erstatningskrav
i anledning af fejlregistreringer som nævnt i § 81, stk. 1, og for statens
bidrag til en værdipapircentrals samlede kapitalberedskab, jf. § 82.
Afsnit V
Fondsråd og tilsyn m.v.
Kapitel 25
Tilsyn, kontrol m.v.
§ 83.
Finanstilsynet
påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af
loven,
undtagen § 12 b, stk. 1 og 2.
Stk. 2.
Fondsrådet skal for
udstedere af værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en
fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads,
kontrollere, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og
delårsrapporter i lov om finansiel virksomhed §§ 183-193, lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v. §§ 55-65 og lov om erhvervsdrivende virksomheders
aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) er overholdt. Fondsrådet
skal tillige kontrollere, at regler udstedt i medfør af lov om finansiel
virksomhed § 196, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt
andre
kollektive investeringsordninger m.v. § 68 og årsregnskabsloven er overholdt,
ligesom Fondsrådet kontrollerer overholdelse af bestemmelserne i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af
19.
juli 2002
om anvendelse
af internationale regnskabsstandarder. Fondsrådet udøver i den forbindelse de
beføjelser, der er tillagt
Finanstilsynet
i henhold til lov om finansiel virksomhed § 197, lov om
investeringsforeninger
og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 69,
og
de beføjelser, der er tillagt rådet i henhold til årsregnskabslovens §
159 a.
Finanstilsynet
og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen virker som sekretariat for Fondsrådet og
optræder på dettes vegne i den forbindelse.
Stk. 3.
Ved Fondsrådets
kontrol af overholdelsen af regler for finansiel information i årsrapporter
og
delårsrapporter i henhold til stk. 2 har Fondsrådet de beføjelser, der er
tillagt
Finanstilsynet
i § 87, stk. 1-3 og 6, jf. dog § 83 b, stk. 3 og
4.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan i
særlige tilfælde anvende fremmed bistand. Fondsrådet kan i særlige tilfælde
anvende fremmed bistand i forbindelse med rådets kontrol efter stk. 2.
Stk. 5.
§ 346, stk. 4, og §
356 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på
Finanstilsynet
s tilsyn efter denne lov.
Stk. 7.
2)
Finanstilsynet udarbejder årligt en liste
over regulerede markeder, dvs. fondsbørser og autoriserede markedspladser,
til
opfyldelse af artikel 16 i Rådets direktiv 93/22/EØF af
10.
maj 1993
om
investeringsservice i forbindelse med værdipapirer.
Stk. 7.
Finanstilsynet
afgiver i samarbejde med Forbrugerstyrelsen årligt til økonomi- og
erhvervsministeren
en rapport over status for udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik
og
om erfaringerne med reglernes anvendelse, jf. § 3, stk. 2.
Stk. 8.
Regler udstedt i
medfør af § 19, stk. 1 og 2, § 33, stk. 4, § 41, stk. 3, § 42, stk. 5, § 52,
stk. 1 og 2, og § 54, stk. 4, samt ændringer heri skal anmeldes til
Finanstilsynet.
§ 83 a.
Finanstilsynet
kan bestemme, at tilsynets beføjelser efter
1)
§ 23, stk. 2,
§ 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 4, § 44,
stk. 2
og 5, og § 45, stk. 1 og 2, og regler udstedt i medfør af
§ 23,
stk. 8 og 9, § 24, stk. 2, § 29, stk. 4, § 32,
stk. 4, § 43, stk. 3, § 44, stk. 6, § 45,
stk. 4, og § 46, stk. 2, kan udøves på tilsynets vegne af en
fondsbørs, en autoriseret markedsplads henholdsvis en alternativ markedsplads
på nærmere fastsatte vilkår,
2)
regler udstedt i
medfør af § 22, stk. 4, og § 25, stk. 5, kan udøves på
tilsynets vegne af en fondsbørs på nærmere fastsatte vilkår,
3)
§
27 a, stk. 1-3, § 27 b, stk. 2, §
28 a, stk. 5, og § 30 og regler udstedt
i medfør af § 33, stk. 5, kan udøves på tilsynets vegne af en fondsbørs
henholdsvis en autoriseret markedsplads på nærmere fastsatte vilkår,
4)
§ 83,
stk. 1, til at påse overholdelsen af bestemmelserne i § 29, stk. 1 og 2,
§
31, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 3, kan udøves på tilsynets vegne af en
fondsbørs, en autoriseret markedsplads henholdsvis en alternativ markedsplads
på nærmere fastsatte vilkår og
5)
§ 83,
stk. 1, til at påse overholdelsen af bestemmelserne i § 27,
§ 28
og § 33, stk. 1, kan udøves på tilsynets vegne af en fondsbørs
henholdsvis en autoriseret markedsplads på nærmere fastsatte vilkår.
Stk. 2.
En fondsbørs, en
autoriseret markedsplads eller en alternativ markedsplads, der har fået
tillagt
beføjelser efter stk. 1, kan kræve betaling for varetagelse af opgaver,
der følger af disse beføjelser.
Stk. 3.
En fondsbørs, en
autoriseret markedsplads eller en alternativ markedsplads, der har fået
tillagt
beføjelser efter stk. 1, skal opfylde
kap 3-7 i forvaltningsloven samt lov om offentlighed i forvaltningen,
når
den træffer afgørelse inden for de delegerede områder, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Bestemmelserne i
§ 84 a, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på fondsbørser,
autoriserede markedspladser henholdsvis alternative markedspladser, der har
fået tillagt beføjelser efter stk. 1.
Stk. 5.
Bestemmelserne i
§ 84 b, stk. 1 og 2, nr. 5, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse,
i
det omfang fondsbørser, autoriserede markedspladser henholdsvis alternative
markedspladser har fået tillagt beføjelser efter stk. 1.
Stk. 6.
Finanstilsynet
træffer ved bekendtgørelse beslutning om delegation efter stk. 1.
§ 83 b.
Ved kontrollen i medfør af § 83, stk. 2, skal det undersøges, om reglerne for
finansiel information er overholdt i udvalgt finansiel information fra de
omfattede udstederes årsrapporter og delårsrapporter. Kontrollen omfatter
hvert
år op til 20 pct. af de af § 83, stk. 2, omfattede udstedere. De pågældende
udstedere udvælges såvel ud fra en risikomæssig betragtning som ved tilfældig
udvælgelse.
Stk. 2.
En undersøgelse efter
stk. 1 iværksættes ved en formel kontrol for åbenbare overtrædelser af
reglerne
for finansiel information i de udvalgte udstederes årsrapporter og
delårsrapporter.
Stk. 3.
Hvis der ved den formelle
kontrol efter stk. 2 er begrundet formodning om, at den finansielle
information
indeholder fejl og mangler af betydning for investorernes beslutningstagen,
indhenter
Fondsrådet en redegørelse fra virksomheden, dens ledelse eller dens eksterne
revisorer. Såfremt der, efter at Fondsrådet har indhentet denne redegørelse,
fortsat er begrundet formodning om, at den finansielle information indeholder
fejl og mangler af betydning for investorernes beslutningstagen, indhenter
Fondsrådet yderligere oplysninger fra virksomheden eller dens ledelse,
herunder
revisionsprotokollater. Fondsrådet kan kræve, at en redegørelse eller
yderligere oplysninger fra virksomheden eller dens ledelse attesteres af
revisor, og kan fastsætte en frist for, hvornår redegørelsen eller
oplysningerne skal være Fondsrådet i hænde.
Stk. 4.
Såfremt der fortsat,
efter at Fondsrådet har gennemført en formel kontrol efter stk. 2 og
indhentet
en redegørelse eller yderligere oplysninger efter stk. 3, er begrundet
formodning om, at den finansielle information indeholder fejl og mangler af
betydning for investorernes beslutningstagen, kan Fondsrådet iværksætte en
mere
dybtgående kontrol af den finansielle information.
Stk. 5.
Uanset stk. 2-4 kan
Fondsrådet i tilfælde, hvor særlige konkrete forhold giver en begrundet
formodning om, at den finansielle information indeholder fejl og mangler af
betydning for investorernes beslutningstagen, umiddelbart iværksætte en mere
dybtgående kontrol af finansiel information fra enhver udsteder omfattet af §
83, stk. 2.
Stk. 6.
For de udstedere i §
83, stk. 2, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger
m.v., kan Fondsrådet iværksætte en kontrol, der ikke følger bestemmelserne i
stk. 2-5. Bestemmelserne i stk. 1-5 berører endvidere ikke
Finanstilsynet
s mulighed for som led i sit almindelige tilsyn at
påse forhold og foretage mere dybtgående undersøgelser, der også omfatter
regnskabsmæssige forhold hos de i 1. pkt. nævnte udstedere. Fondsrådet
træffer
afgørelser i sager om finansiel information, der indgår som led i dette
tilsyn,
og som vedrører de pågældende udstedere.
Kapitel 26
Nærmere bestemmelser om Fondsrådet,
tavshedspligt m.v.
§ 84.
Økonomi- og erhvervsministeren nedsætter Fondsrådet, som består af 14
medlemmer. Rådet sammensættes således:
1)
En formand med
økonomisk erhvervsmæssig sagkundskab.
2)
En næstformand med
juridisk erhvervsmæssig sagkundskab.
3)
Et medlem med
teoretisk regnskabsmæssig sagkundskab.
4)
Et medlem med
teoretisk sagkundskab inden for kapitalmarkedsforhold.
5)
Et medlem med
økonomisk finansiel indsigt, som indstilles af Danmarks Nationalbank.
6)
To
forbrugerrepræsentanter, som indstilles af Forbrugerrådet og Dansk
Aktionærforening i forening.
7)
To repræsentanter for
udstedere af andre værdipapirer end realkreditobligationer, som indstilles af
Dansk Industri, Danmarks Rederiforening og HTS – Interesseorganisationen
i
forening.
8)
En repræsentant for
realkreditobligationsudstederne, som indstilles af Realkreditrådet.
9)
En repræsentant for
værdipapirhandlerne, som indstilles af Finansrådet og
InvesteringsForeningsRådet
i forening.
10)
En repræsentant for
værdipapirhandlerne, som indstilles af Børsmæglerforeningen.
11)
En repræsentant for de
institutionelle investorer, som indstilles af Forsikring & Pension,
Foreningen
af Firmapensionskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond
i forening.
12)
En repræsentant for
revisorerne, som indstilles af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.
Stk. 2. Fondsrådet
1)
træffer bortset fra §
3, stk. 1, og § 86, stk. 2, afgørelser i sager af principiel karakter samt i
sager,
der har videregående betydelige følger for aktørerne på værdipapirmarkedet,
2)
rådgiver
Finanstilsynet
i forbindelse med dets udstedelse af regler og i forbindelse med principielle
sager om god værdipapirhandelsskik og sager om god værdipapirhandelsskik, der
har videregående betydelige følger for værdipapirmarkedet i henhold til § 3,
samt
3)
bistår
Finanstilsynet
med dets informationsvirksomhed.
Stk. 3.
Fondsrådet
kontrollerer desuden, om regler for finansiel information i årsrapporter og
delårsrapporter
for udstedere af værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en
fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, er
overholdt, jf. § 83, stk. 2, og § 83 b.
Stk. 4.
Økonomi- og
erhvervsministeren udpeger rådets medlemmer for op til 4 år ad gangen.
Medlemmerne kan genudpeges.
Stk. 5.
For hvert medlem
udpeges en suppleant. Ved et medlems forfald deltager suppleanten på
medlemmets
vegne. For det medlem, der indstilles efter stk. 1, nr. 12, udpeges der
yderligere 3 suppleanter. Fondsrådets formand beslutter, hvilken af disse
yderligere suppleanter der i givet fald skal deltage i det enkelte møde.
Stk. 6.
Ved rådets behandling
af sager om god værdipapirhandelsskik, jf. stk. 2, nr. 2, indkaldes
Forbrugerombudsmanden til at deltage i det pågældende dagsordenspunkt.
Forbrugerombudsmanden har i sager om god værdipapirhandelsskik samme
beføjelser
som rådets medlemmer.
Stk. 7.
§
84 a
finder anvendelse for medlemmerne og
suppleanterne af rådet. 1. pkt. gælder dog ikke ved behandling af sager om
udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik.
Stk. 8.
Rådet træffer afgørelse
med simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 9.
Fondsrådet fastsætter
sin egen forretningsorden, der godkendes af økonomi- og erhvervsministeren.
§ 84 a.
Finanstilsynet
s
ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem
tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver
som
led i
Finanstilsynet
s drift, samt eksperter,
der handler på tilsynets eller Fondsrådets vegne. Dette gælder også efter
ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. Bestemmelserne i dette stykke
finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som led
i
udøvelsen af sekretariatsfunktion for Fondsrådet, jf. § 83, stk. 2.
Stk. 2.
Samtykke fra den, som
tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke
Finanstilsynet
s ansatte eller eksperter, der handler eller har
handlet på tilsynets eller Fondsrådets vegne, til at videregive fortrolige
oplysninger.
Stk. 3.
Bestemmelsen i
stk. 1 er ikke til hinder for, at
Finanstilsynet
eller Fondsrådet af egen drift videregiver
fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken det
enkelte aktieselskab omfattet af § 7 eller andre omfattet af denne lov
eller disses kunder kan identificeres.
Stk. 4.
Fortrolige
oplysninger kan videregives under en civil retssag, når et aktieselskab
omfattet
af § 7 eller andre omfattet af denne lov er erklæret konkurs, og såfremt
oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har
været involveret i forsøg på at redde aktieselskabet eller andre omfattet af
denne lov.
Stk. 5.
Bestemmelsen i
stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives
til:
1)
Fondsrådet
henholdsvis
Finanstilsynet
og Det Finansielle
Virksomhedsråd.
2)
Andre offentlige
myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med
efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af
straffeloven
eller tilsynslovgivningen.
3)
Vedkommende minister
som led i dennes overordnede tilsyn.
4)
Administrative
myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af
Finanstilsynet
eller Fondsrådet.
5)
Folketingets
ombudsmand.
6)
En parlamentarisk
kommission nedsat af Folketinget.
7)
Undersøgelseskommissioner
nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.
8)
Folketingets stående
udvalg vedrørende et selskabs generelle økonomiske forhold som led i den
parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår aktieselskaber
omfattet af § 7 eller andre omfattet af denne lov og disse er i
betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller
stiller
midler til rådighed for afvikling af selskabet.
9)
Statsrevisorerne og
Rigsrevisionen.
10)
Skifteretten og andre
myndigheder, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende
procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af
regnskaber for et aktieselskab omfattet af § 7 eller for andre omfattet
af
denne lov, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov
herfor
til varetagelse af deres opgaver.
11)
Danmarks Nationalbank
og udenlandske centralbanker, under forudsætning af at oplysningerne er
nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i
bankens
overvågning af betalingssystemer.
12)
En institution, der
forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for
at
sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller
potentielle
misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for
clearingen.
13)
Myndigheder i andre
lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået
aftale med, der fører tilsyn med aktieselskaber omfattet af § 7 samt
andre
omfattet af denne lov.
14)
Myndigheder i andre
lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået
aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter,
finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og
organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende
procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af
regnskaber for et aktieselskab omfattet af § 7 eller for andre omfattet
af
denne lov, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov
herfor
til varetagelse af deres opgaver.
15)
Finansielle
tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for
lande,
som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsyn med
finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller kapitalmarkederne,
og
organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende
procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af
regnskaber for et aktieselskab omfattet af § 7 eller for andre omfattet
af
denne lov, jf. dog stk. 10 og 11.
16)
Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen for så vidt angår oplysninger modtaget som led i
Fondsrådets
kontrol efter § 83, stk. 2, og § 83 b.
17)
Revisortilsynet
og Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer til
varetagelsen
af deres opgaver.
Stk. 6.
Bestemmelsen i stk. 1
er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til en
fondsbørs,
en autoriseret markedsplads henholdsvis en alternativ markedsplads, der har
fået tilladelse efter § 8, når
1)
det sker for at
imødegå eller undersøge, om der er misbrugt intern viden eller udøvet
kursmanipulation
efter bestemmelserne i kapitel 10, eller
2)
det i øvrigt sker for
at imødegå eller undersøge, om handelen og prisdannelsen på fondsbørsen, den
autoriserede markedsplads eller den alternative markedsplads foregår på en
redelig og gennemskuelig måde.
Stk. 7.
Alle, der i henhold
til stk. 4-6 modtager fortrolige oplysninger fra
Finanstilsynet
eller Fondsrådet, er med hensyn til disse
oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
Stk. 8.
Fortrolige
oplysninger, som
Finanstilsynet
eller Fondsrådet modtager, må kun anvendes i
forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis
tilsynets eller rådets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed
eller indbringes for domstolene.
Stk. 9.
Adgangen til
udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i
henhold
til stk. 5, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet
i
Finanstilsynet
efter
den 16. september 1995.
Stk. 10.
Videregivelse efter
stk. 5, nr. 15, kan alene ske
1)
på baggrund af
international samarbejdsaftale og
2)
under forudsætning
af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer
til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og at modtagerne har behov for
oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Stk. 11.
Videregivelse efter
stk. 5, nr. 15, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden
for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale
med,
kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet
oplysningerne,
har givet deres udtrykkelige tilladelse, og såfremt oplysningerne udelukkende
benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
§ 84 b.
Som part i forhold til
Finanstilsynet
anses
alene aktieselskaber omfattet af § 7, et registreret betalingssystem,
værdipapirhandleren, det kontoførende institut eller udstederen af
værdipapirer, som en afgørelse, der er eller vil blive truffet af
Finanstilsynet,
retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
I nedennævnte
tilfælde anses en anden end en virksomhed omfattet af stk. 1 tillige som
part i
Finanstilsynet
s afgørelse, for så vidt angår den del af sagen,
som vedrører den pågældende:
1)
Et selskab, som søger
om tilladelse til at drive børsvirksomhed, virksomhed som autoriseret
markedsplads, virksomhed som alternativ markedsplads,
værdipapirmæglervirksomhed,
pengemarkedsmæglervirksomhed, værdipapirclearingvirksomhed og
registreringsvirksomhed,
jf. § 8, stk. 1, og § 9, stk. 1.
2)
Et medlem af
bestyrelsen eller direktionen i et selskab, når
Finanstilsynet
nægter en ansøger tilladelse eller inddrager et godkendt selskabs tilladelse,
jf. § 9, stk. 1, og § 92, stk. 1.
3)
Erhververen eller
besidderen af en kvalificeret kapitalandel, når
Finanstilsynet
reagerer som følge af manglende underretning om andelen eller ophæver
stemmeretten, der er knyttet til de pågældende ejeres aktier, jf. § 10,
stk. 1 og 5, samt §
10 a,
stk. 1-3.
4)
Den, der overtræder
lovens forbud mod i en virksomheds navn eller betegnelsen af virksomheden at
benytte ordet »Fondsbørs«, jf. § 16, stk. 3.
5)
Den, mod hvem
Finanstilsynet
indleder undersøgelse for overtrædelse af § 29 om indberetning af
aktiebesiddelser eller for overtrædelse af kapitel 10.
6)
Den, der for
Finanstilsynet
indbringer en af en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en alternativ
markedsplads, en clearingcentral eller en værdipapircentral truffet
beslutning,
jf. § 88, stk. 3, og som
Finanstilsynet
anser for part i sagen, samt øvrige, som
Finanstilsynet
anser som part i sagen.
7)
En erhverver som
nævnt i § 31, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 2, samt øvrige,
som
Finanstilsynet
i særlige tilfælde anser
for part i sagen.
8)
Den, som
Finanstilsynet
i medfør af § 33, stk. 2, har bestemt at indberetningspligten
påhviler.
9)
Den, der af
Finanstilsynet
pålægges at udarbejde interne regler efter § 37, stk. 1 og 2, eller foretage
ændringer heri.
Stk. 3.
Som part anses i
øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende
medarbejdere i et selskab omfattet af § 7 eller i andre virksomheder
omfattet af loven, hvis
Finanstilsynet
s
påtale eller pålæg i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet
direkte
mod pågældende.
Stk. 4.
Stk. 1 og 3 finder
tilsvarende anvendelse på afgørelser truffet af Fondsrådet som led i rådets
kontrol efter § 83, stk. 2, og § 83 b. Som part i forhold til Fondsrådets
afgørelser truffet som led i rådets kontrol efter § 83, stk. 2, og § 83 b
anses
i øvrigt enhver, som Fondsrådet anser for part i sagen.
Stk. 5.
Endelig kan
Finanstilsynet, når
Finanstilsynet
tager en sag op vedrørende god værdipapirhandelsskik,
jf. § 3, stk. 1, under særlige omstændigheder tillige tilkende
partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske personer end de i
stk. 2
og 3 nævnte. Partsbeføjelser kan alene tillægges, for så vidt angår den del
af
sagen, som har direkte og væsentlig betydning for den pågældende. Tilkendelse
af partsbeføjelser skal ske under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige
oplysninger.
Stk. 6.
Partsstatus og
partsbeføjelser efter stk. 2, 3 og 5 er begrænset til forhold, hvor
tilsynets
eller rådets afgørelser træffes efter
den 17. december 1998.
§ 84 c.
Finanstilsynet
kan i de i stk. 2 nævnte sager offentliggøre navnet på en virksomhed eller en
fysisk person, som i henhold til § 83, stk. 1, meddeles en påtale for
overtrædelse af loven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf.
Finanstilsynet
kan ligeledes offentliggøre navnet på en virksomhed eller en fysisk person,
såfremt det i de i stk. 2 nævnte sager konstateres, at virksomheden eller den
fysiske person ikke har overtrådt loven eller bestemmelser fastsat i medfør
heraf. Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt. kan ske, når det skønnes at være
af
interesse for investorerne at kende navnet på virksomheden eller den fysiske
person.
Stk. 2.
Offentliggørelse
kan
ske i sager om overtrædelse af
1)
reglerne om
offentliggørelse af intern viden, jf. § 27, stk. 1, 2, 4 og 5,
2)
reglerne om offentliggørelse
af års- og halvårsrapporter, jf. § 27, stk. 7,
3)
reglerne om
offentliggørelse af periodemeddelelser, jf. § 27, stk. 8, og af bestemmelser
herom udstedt i medfør af § 30,
4)
reglerne om
meddelelse af besiddelse af egne aktier, jf. § 28,
5)
reglerne om
meddelelse, indberetning og offentliggørelse af ledende medarbejderes
transaktioner,
jf. §
28 a, stk. 1,
3, 5 og 7, og af bestemmelser herom udstedt i medfør af §
28 a, stk. 8,
6)
reglerne om
udarbejdelse og udbredelse af anbefalinger vedrørende værdipapirer, jf. § 28
b,
stk. 1, og af bestemmelser herom udstedt i medfør af § 28 b, stk. 2,
7)
reglerne om
meddelelse af større besiddelse af aktier, jf. § 29, stk. 1, og af
bestemmelser
herom udstedt i medfør af § 29, stk. 4,
8)
regler om udstederes
oplysningsforpligtelser og ligebehandling af og kommunikation med aktionærer
og
indehavere af obligationer eller andre former for omsættelige
gældsinstrumenter
udstedt i medfør af § 30,
9)
forbuddene mod
insiderhandel, videregivelse af intern viden og kursmanipulation, jf. § 35,
stk.
1, § 36 og § 39, stk. 1,
10)
bestemmelserne om
udstedelse af interne regler, jf. § 37, stk. 1-3,
11)
reglerne om
udarbejdelse af insiderlister, jf. § 37, stk. 4, og af bestemmelser herom
udstedt i medfør af § 37, stk. 10, og
12)
reglerne om
underretning om mistænkelige transaktioner, jf. § 37, stk. 6, 1. pkt., og af
bestemmelser herom udstedt i medfør af § 37, stk. 10.
Stk. 3.
Finanstilsynet
kan
offentliggøre navnet på den virksomhed eller den
fysiske person, som en påtale vedrører, jf. stk. 1, 1. pkt., 2 uger efter, at
virksomheden eller den fysiske person har fået meddelelse om denne. Beslutter
virksomheden eller den fysiske person at indbringe sagen for
Erhvervsankenævnet
inden for de 2 uger, kan der kun ske offentliggørelse, hvis nævnet ikke
tillægger klagen opsættende virkning.
Stk. 4.
Finanstilsynet
kan
i de i stk. 2 nævnte sager endvidere
offentliggøre navnet på den virksomhed eller den fysiske person, som tilsynet
har pålagt en daglig eller ugentlig bøde i henhold til § 95, såfremt det
skønnes at være af interesse for investorerne at kende navnet på virksomheden
eller den fysiske person.
Stk. 5.
Offentliggørelse i
henhold til stk. 1 og 4 kan ikke ske, hvis den vil medføre uforholdsmæssig
stor
skade for virksomheden eller den fysiske person.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan,
såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, offentliggøre et pålæg om ændring af
forhold i strid med loven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, der i
henhold til § 93, stk. 2, 1. og 2. pkt., meddeles en fysisk eller juridisk
person eller en sammenslutning af juridiske personer.
Stk. 7.
Hvis en udsteder af
værdipapirer undlader at efterkomme et påbud om offentliggørelse af
oplysninger, der er meddelt i henhold til § 93, stk. 2, kan Finanstilsynet
offentliggøre sådanne oplysninger. Offentliggørelse efter 1. pkt. kan ske i
sager omfattet af § 27, stk. 1, 7 og 8, § 28 og § 29, stk. 1, og sager
omfattet
af bestemmelser udstedt i medfør af § 30.
§ 85.
Virksomheder under tilsyn efter denne lov betaler afgift til
Finanstilsynet.
Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.
§ 86.
Finanstilsynet
fører tilsyn med, at værdipapirhandleres, fondsbørsers, registrerede
betalingssystemers,
clearingcentralers, værdipapircentralers, kontoførende institutters,
autoriserede markedspladsers, alternative markedspladsers,
pengemarkedsmægleres
og værdipapirmægleres virksomhed, herunder at deres regler, forretningsgange,
kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger, også vedrørende anvendelsen af edb,
er
betryggende og i overensstemmelse med denne lov og bestemmelser fastsat i
medfør heraf. Tilsyn føres dog ikke med registrerede betalingssystemer, der
er
omfattet af Danmarks Nationalbanks overvågning efter stk. 2.
Stk. 2.
Danmarks Nationalbank
overvåger betalingssystemer, som Danmarks Nationalbank finder har væsentlig
betydning for betalingsafviklingen eller gennemførelsen af Danmarks
Nationalbanks pengepolitiske transaktioner med det formål at fremme
systemernes
smidige funktion ved at bidrage til deres effektivitet og stabilitet.
Danmarks
Nationalbank meddeler Finanstilsynet, hvilke betalingssystemer der er
omfattet
af Danmarks Nationalbanks overvågning.
Stk. 3.
Finanstilsynet
udfærdiger en liste over de betalingssystemer, der er omfattet af stk. 2.
Listen
offentliggøres ved bekendtgørelse
§ 87.
Finanstilsynet
kan pålægge bestyrelse, direktion og revision for værdipapirhandlere,
fondsbørser,
clearingcentraler, værdipapircentraler, kontoførende institutter,
autoriserede
markedspladser, alternative markedspladser, pengemarkedsmæglere,
værdipapirmæglere, registrerede betalingssystemer og udstedere at give de
oplysninger, der er nødvendige for
Finanstilsynet
s
virksomhed.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan
kræve alle oplysninger, herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, udskrift af
bøger, andre forretningspapirer, båndoptagelser og lignende i forbindelse med
indgåelse af aftaler om transaktioner og elektronisk lagrede data, som
skønnes
nødvendige for
Finanstilsynet
s virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk
eller juridisk person er omfattet af lovens bestemmelser.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan
pålægge de i stk. 1 nævnte selskaber at indberette visse oplysninger i
elektronisk form.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan
indhente oplysninger herunder i elektronisk form fra offentlige myndigheder.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan til
enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse aflægge kontrolbesøg
på forretningsstedet for en værdipapirhandler, en fondsbørs, en autoriseret
markedsplads, en alternativ markedsplads, en clearingcentral, en
værdipapircentral, et kontoførende institut, en autoriseret markedsplads, et
registreret betalingssystem, en pengemarkedsmægler samt en værdipapirmægler.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan
indhente oplysninger efter stk. 1-5 til brug for de i §
84 a, stk. 5, nr. 13-15, nævnte myndigheder.
Stk. 7.
Beføjelser efter stk.
1-6 udøves af Danmarks Nationalbank, når der er tale om et registreret
betalingssystem omfattet af §
57 a, stk. 7.
§ 87 a.
(Ophævet).
§ 88.
Afgørelser truffet af
Finanstilsynet
i henhold
til denne lov eller efter regler udstedt i medfør af loven kan indbringes for
Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke afgørelser efter stk. 3
eller § 87. Bestemmelserne i dette stykke finder tillige anvendelse på
afgørelser truffet af Fondsrådet som led i rådets kontrol efter § 83, stk. 2,
og § 83 b, stk. 2-4, samt på afgørelser truffet af Danmarks Nationalbank
efter
§
57 a, stk. 7.
Stk. 2.
Stk. 1 finder
tillige anvendelse på afgørelser truffet af virksomheder, der udøver
beføjelser
på
Finanstilsynet
s vegne.
Stk. 3.
Fondsbørsers,
autoriserede markedspladsers, alternative markedspladser, clearingcentralers
eller værdipapircentralers afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør af loven samt de nævnte virksomheders afgørelser i
sager af vidtrækkende eller principiel betydning truffet i henhold til egne
regelsæt kan indbringes for
Finanstilsynet
senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Indbringelsen
kan
tillægges opsættende virkning.
Stk. 4.
Erhvervsankenævnets
afgørelser og afgørelser,
Finanstilsynet
træffer efter stk. 3, kan ved et sagsanlæg senest 8 uger efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende, indbringes for domstolene.
Stk. 5.
Afgørelser vedrørende
registrering, ændring eller udslettelse af rettigheder i en værdipapircentral
truffet af en værdipapircentral og afgørelser truffet af Klagenævnet for
Værdipapircentraler er ikke omfattet af stk. 1-4.
§ 89.
Finanstilsynet
kan fastsætte regler om, at værdipapirhandlere, fondsbørser,
clearingcentraler,
værdipapircentraler, kontoførende institutter, autoriserede markedspladser,
alternative
markedspladser, registrerede betalingssystemer, pengemarkedsmæglere og
værdipapirmæglere skal udarbejde oplysninger til brug for offentligheden til
statistiske formål.
Stk. 2.
Danmarks Statistik
kan tillige fastsætte regler som nævnt i
stk. 1.
Stk. 3.
Offentlige
myndigheder og institutioner, der udsender statistik, som kan have en mærkbar
indvirkning på de finansielle markeder, skal udsende statistikken på en måde,
der er gennemsigtig, og som sikrer alle en lige adgang til oplysningerne.
§ 90.
(Ophævet).
§ 91.
Datatilsynet fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af lov om
behandling af personoplysninger, af bestemmelser, der er fastsat i medfør
heraf, eller af § 60, stk. 2-4. Tilsynet påser herunder af egen
drift
eller efter klage fra en registreret, at en værdipapircentral anvendes i
overensstemmelse
med de nævnte love og bestemmelser.
Stk. 2.
Tilsynet kan af en
værdipapircentral eller af et kontoførende institut kræve enhver oplysning,
der
er af betydning for dets virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold
falder ind under denne lov eller lov om behandling af personoplysninger.
Stk. 3.
For så vidt angår
værdipapircentraler eller de kontoførende institutter, har tilsynets
medlemmer
og personale til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang
til alle lokaler, hvorfra værdipapircentralernes registre administreres eller
kan benyttes, samt til de lokaler, hvor registeret eller de tekniske
hjælpemidler opbevares eller anvendes.
Stk. 4.
Såfremt Datatilsynet
finder, at en værdipapircentral eller et kontoførende institut ikke
overholder
§ 60, stk. 2-4, meddeler tilsynet den pågældende central eller
institut pålæg om de foranstaltninger, der skal foretages. Datatilsynets
pålæg
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 27
Inddragelse af tilladelse
§ 92.
Finanstilsynet
kan inddrage tilladelsen til, at en fondsbørs, en autoriseret markedsplads,
en
alternativ markedsplads, en autoriseret pengemarkedsmægler, en
værdipapirmægler, en clearingcentral eller en værdipapircentral driver
virksomhed
1)
hvis virksomheden
ikke påbegyndes inden 12 måneder efter tilladelsen er givet,
2)
hvis virksomheden
ikke udøves i en periode på over 6 måneder,
3)
hvis en virksomhed
groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter denne lov eller
pålæg i henhold til § 93, stk. 2, eller bestemmelser udstedt i
medfør
af loven eller
4)
i de i § 9,
stk. 1, nævnte tilfælde.
Stk. 2.
Finder
Finanstilsynet, at et kontoførende institut, der omfattes af
§ 62, stk. 1, nr. 2-7, eller stk. 2-4, groft tilsidesætter
sine
forpligtelser eller pålæg meddelt efter denne lov, kan
Finanstilsynet
fratage det pågældende institut retten til at
virke i henhold til § 62 og § 76, stk. 2.
Stk. 3.
Opfylder en
fondsbørs’, en autoriseret markedsplads’, en alternativ
markedsplads’, en clearingcentrals
eller en værdipapircentrals ansvarlige kapital ikke kapitalkravet på
tilladelsestidspunktet i henhold til § 8, stk. 2, nr. 2, kan
Finanstilsynet
enten fastsætte en frist til at bringe den
ansvarlige kapital op på dette minimum eller straks inddrage tilladelsen. 1.
pkt. finder tilsvarende anvendelse i de tilfælde, hvor en værdipapircentrals
samlede kapitalberedskab ikke opfylder kravet i § 82, stk. 1.
Stk. 4.
Har en
pengemarkedsmægler eller en værdipapirmægler tabt en del af sin aktiekapital,
kan
Finanstilsynet
enten fastsætte en frist til retablering af
kapitalen eller straks inddrage tilladelsen.
Afsnit VI
Straffebestemmelser m.v.
Kapitel 28
Straffebestemmelser m.v.
§ 93.
Overtrædelse
af § 8, stk. 1, § 10, stk. 1 og 5-7, § 11, §
12 a, § 12 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt.,
stk. 3-6 og 10, § 12 c, § 12 d, § 14, stk. 1, 1. pkt., § 16, stk. 3 og 4, §
19,
stk. 1, § 20, stk. 6, § 23, stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 27, stk. 1, stk. 2,
1.
og 2. pkt., og stk. 7 og 8, §
27 a,
stk. 1-3, § 27 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 28, §
28 a, stk. 1, stk. 3, 4. pkt., stk. 5,
1. pkt., og stk. 7, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, § 32,
stk.
1-3, § 33, stk. 1 og 3, § 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og
stk. 8 og 9, § 40, stk. 3, § 42, stk. 4 og 5, § 42 b, stk. 3, § 44, stk. 1 og
3, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, § 48, stk. 2, § 51, stk. 1, § 52, stk. 1, 2.
pkt., § 60, stk. 1, 2. pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., og § 76, stk. 2, straffes
med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af
§ 18,
stk. 1 og 2, § 23, stk. 6, § 41, stk. 1-3, § 49,
§ 52,
stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt. Med bøde straffes en
finansiel
virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et
påbud,
der er givet i medfør af § 3, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 2.
Såfremt en fysisk
eller juridisk person ikke opfylder sine forpligtelser efter denne lov eller
bestemmelser fastsat i medfør heraf,
kan
Finanstilsynet
give den pågældende pålæg om ændring af forholdet. Pålæg kan ligeledes gives
til sammenslutninger af juridiske personer. Såfremt det skønnes
hensigtsmæssigt, kan
Finanstilsynet
suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra notering på en fondsbørs
eller fra optagelse til handel på en autoriseret markedsplads eller en
alternativ
markedsplads. Beføjelser efter 1. og 2. pkt. udøves af Danmarks Nationalbank,
når der er tale om et registreret betalingssystem omfattet af §
57 a, stk. 7. Den, der ikke efterlever et påbud fra
Finanstilsynet henholdsvis Danmarks Nationalbank eller afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger til Finanstilsynet henholdsvis Danmarks Nationalbank,
straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden
lovgivning.
Stk. 3.
I forskrifter, der
udstedes af økonomi- og erhvervsministeren,
Finanstilsynet
eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af
denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser
i
forskrifterne.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan
fastsætte regler om straf af bøde ved overtrædelse af bestemmelser indeholdt
i
Det Europæiske Fællesskabs forordninger for de områder af loven, som
Finanstilsynet fører tilsyn med.
Stk. 5.
Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens
5. kapitel.
Stk. 6.
Forældelsesfristen
for strafansvaret er 5 år.
§ 94.
Overtrædelse af § 35, stk. 1, § 36 og § 39, stk. 1,
straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Er en
overtrædelse
af § 35, stk. 1, og § 39, stk. 1, forsætlig og af særlig
grov beskaffenhed, eller er der begået et større antal forsætlige
overtrædelser, kan straffen stige til fængsel i 4 år.
Stk. 2.
Bestemmelsen i
§ 93, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.
§ 95.
Undlader en værdipapirhandlers, en fondsbørs’, en clearingcentrals, en
værdipapircentrals, et kontoførende instituts, en autoriseret
markedsplads’, en
alternativ markedsplads’, en pengemarkedsmæglers, en værdipapirmæglers,
et registreret
betalingssystems eller en udsteders direktion, bestyrelse eller revisor at
efterkomme de pligter, der efter loven eller efter bestemmelser udstedt i
medfør heraf påhviler dem eller pålægges dem af Finanstilsynet, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen eller, når der er tale om et registreret betalingssystem
omfattet af §
57 a,
stk. 7, Danmarks Nationalbank, kan Finanstilsynet, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen eller Danmarks Nationalbank som tvangsmiddel pålægge de
pågældende daglige eller ugentlige bøder.
Stk. 2.
Undlader en fysisk
eller juridisk person at opfylde de pligter, som påhviler dem efter denne
lov,
kan Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller Danmarks
Nationalbank
som tvangsmiddel pålægge den fysiske eller juridiske person eller de for den
juridiske person ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.
§ 96.
Bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer samt disses suppleanter og
ansatte
i en fondsbørs, en clearingcentral, en værdipapircentral, en
værdipapirmægler,
en pengemarkedsmægler, et registreret betalingssystem, et kontoførende
institut,
en autoriseret markedsplads eller en alternativ markedsplads, som uberettiget
videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af
deres hverv har fået kendskab til, straffes med bøde, for så vidt højere
straf
ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2.
Giver personer, der
er knyttet til en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en alternativ
markedsplads, en clearingcentral, en værdipapircentral, en
pengemarkedsmægler,
en værdipapirmægler, et registreret betalingssystem eller et kontoførende
institut urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende
fondsbørsen, markedspladsen, clearingcentralen, værdipapircentralen, det
registrerede betalingssystem, pengemarkedsmægleren, værdipapirmægleren eller
det kontoførende institut til
Finanstilsynet,
Danmarks Nationalbank, Fondsrådet eller andre offentlige myndigheder,
straffes
den pågældende med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, for så vidt højere
straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Afsnit VII
Omdannelsesbestemmelser m.v.
Kapitel 29
Omdannelsesbestemmelser
§ 97.
Københavns Fondsbørs, Værdipapircentralen og Garantifonden for Danske
Optioner
og Futures kan omdannes til aktieselskaber efter reglerne i §§ 98-104.
§ 98.
Bestyrelsen i hver af de i § 97 nævnte fonde kan beslutte, at fonden
opløses uden likvidation ved overdragelse af aktiver og gæld som helhed til
et
eller flere af fonden ejede eller oprettede aktieselskaber, der har
tilladelse
til at drive virksomhed efter lovens § 7, stk. 1, nr. 1, 5 eller 6.
Samtidig overdrages aktier i hver af aktieselskaberne svarende til værdien af
de indskudte aktiver efter fradrag af fondens indskudte gæld til en nystiftet
fond. Bestyrelserne i de nystiftede fonde kan med fondsmyndighedens samtykke
beslutte, at fondene sammenlægges.
Stk. 2.
Opløsning uden
likvidation kan tillige ske ved overdragelse af fondens aktiver og gæld som
helhed til et eller flere aktieselskaber, der har tilladelse til at drive
virksomhed efter lovens § 7, stk. 1, nr. 1, 5 eller 6. Samtidig
overdrages aktier i hver af disse aktieselskaber svarende til værdien af de
indskudte aktiver efter fradrag af fondens indskudte gæld til en nystiftet
fond. Såfremt overdragelsen sker til et eller flere aktieselskaber, der er
oprettet i medfør af stk. 1, kan bestyrelserne i de nystiftede fonde med
fondsmyndighedens samtykke beslutte, at fondene sammenlægges.
Stk. 3.
Omdannelse efter
stk. 1 og 2 kan tillige ske ved, at aktierne i det eller de i
stk. 1
og 2 nævnte aktieselskaber overdrages til den eksisterende fond, såfremt
dette
er i overensstemmelse med den eksisterende fonds vedtægter.
Stk. 4.
Beslutning i henhold
til stk. 1-3 træffes med det flertal, der i øvrigt kræves til væsentlige
beslutninger. Aktionærerne i det eller de i stk. 2 omtalte
aktieselskaber
skal udarbejde en aktionæroverenskomst, der skal godkendes af økonomi- og
erhvervsministeren.
Stk. 5.
Den fortsættende fond
i henhold til stk. 1, 2. og 3. pkt., stk. 2, 2. og 3. pkt., og
stk. 3 anses for erhvervsdrivende efter lov om erhvervsdrivende fonde.
§ 99.
Ved omdannelse efter § 98, stk. 1-3, finder aktieselskabslovens
§§ 6 a - 6 c og § 33, stk. 1, sammenholdt med §§ 134-134
i
eller § 136-136 i tilsvarende anvendelse med de nødvendige tilpasninger.
Stk. 2.
Den i
aktieselskabslovens § 134 b nævnte fælles regnskabsopstilling og
åbningsbalance skal udarbejdes efter de regnskabsregler, der gælder for
aktieselskaber, som driver den type virksomhed, som de nystiftede
aktieselskaber påtænker at drive.
Stk. 3.
Dokumenter, der
ifølge aktieselskabsloven skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
indsendes tillige til
Finanstilsynet.
Stk. 4.
Finanstilsynet skal
godkende omdannelsen efter § 98, stk. 1-3.
§ 100.
Den fortsættende fond, jf. § 98, stk. 1-3, ledes af en bestyrelse
på
mindst 5 medlemmer.
Stk. 2.
Et flertal af
medlemmerne udpeges af aktieselskabets bestyrelse blandt bestyrelsens
medlemmer.
Stk. 3.
Erhverver fonden i
forbindelse med omdannelsen aktier i mere end ét aktieselskab omdannet efter
§ 98, finder stk. 2 ikke anvendelse.
§ 101.
Bestyrelserne i hver af de i § 97 nævnte fonde kan ligeledes beslutte,
at
fonden eller fondene opløses uden likvidation ved overdragelse af aktiver og
passiver som helhed til et eller flere af fonden eller fondene ejede eller
oprettede aktieselskaber, der har tilladelse til at drive virksomhed efter
lovens § 7, stk. 1, nr. 1, 5 eller 6. De overdragne aktivers værdi
skal i hvert aktieselskab svare til eller overstige værdien af den overdragne
gæld. I hvert aktieselskab oprettes en bunden fondsreserve svarende til
værdien
af de indskudte aktiver efter fradrag af fondens indskudte gæld, jf.
§§ 102 og 103.
Stk. 2.
Opløsning uden
likvidation kan tillige ske ved overdragelse af fondens aktiver og passiver
som
helhed til et eller flere aktieselskaber, der har tilladelse til at drive
virksomhed efter lovens § 7, stk. 1, nr. 1, 5 eller 6. De
overdragne
aktivers værdi skal i hvert aktieselskab svare til eller overstige værdien af
den overdragne gæld. I hvert aktieselskab oprettes en bunden fondsreserve
svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af fondens
indskudte
gæld, eller, såfremt der i forvejen består en sådan bunden fondsreserve i
aktieselskabet, forøges denne med værdien af de indskudte aktiver efter
fradrag
af fondens indskudte gæld, jf. §§ 102 og 103.
Stk. 3.
§ 98,
stk. 4, og § 99 finder tilsvarende anvendelse ved omdannelse efter
stk. 1 og 2.
§ 102.
Den bundne fondsreserve kan bruges til dækning af underskud, der ikke dækkes
af
beløb, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet.
Stk. 2.
I tilfælde af
aktieselskabets ophør kan udlodning til aktionærerne kun finde sted, når
forpligtelserne
efter stk. 4 er opfyldt.
Stk. 3.
Ved overdragelse af
aktieselskabets aktiver og passiver til et eller flere aktieselskaber, der
driver virksomhed efter lovens § 7, stk. 1, nr. 1, 5 eller 6,
overtager det fortsættende selskab fondsreserven på de samme vilkår, som var
gældende indtil overdragelsen.
Stk. 4.
Der fastsættes i
omdannelsesbeslutningen efter § 101, stk. 1 eller 2, nærmere regler
for anvendelse af fondsreserven i tilfælde af selskabets ophør. Fondsreserven
skal, afhængig af hvorvidt aktieselskabet har tilladelse til at drive
virksomhed efter § 7, stk. 1, nr. 1, 5 eller 6, anvendes til
formål,
som vedrører henholdsvis børsvirksomhed, clearingvirksomhed eller
registreringsvirksomhed.
§ 103.
Der skal henlægges 10 pct. af årets overskud, der ikke medgår til dækning af
underskud fra tidligere år, til fondsreserven. Henlæggelsen kan dog ikke
overstige
den forrentning af fondsreserven, der svarer til den af skatteministeren
fastsatte mindsterente med fradrag af en forholdsmæssig andel af årets
selskabsskat.
§ 104.
Bestyrelsen i hver af de i § 97 nævnte fonde kan ligeledes beslutte, at
omdannelsen skal ske ved kombination af de i §§ 98 og 101 beskrevne
omdannelser. Fonden eller fondene overdrager aktiver og gæld som helhed til
et
eller flere aktieselskaber, jf. § 98, stk. 1 og 2, og § 101,
stk. 1 og 2. I hvert aktieselskab oprettes en bunden fondsreserve, jf.
§§ 102 og 103. Samtidig overdrages aktier i hvert af aktieselskaberne
svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af fondens
indskudte
gæld og efter fradrag af den bundne fondsreserve til en fond, jf. § 98,
stk. 1-3, der anses som erhvervsdrivende efter lov om erhvervsdrivende
fonde.
Stk. 2.
§§ 98-103 finder
med de nødvendige tilpasninger anvendelse på omdannelsen efter stk. 1.
Afsnit VIII
Ændring af andre love
Kapitel 30
Ændring af andre love
§ 105.
(Udeladt)
§ 106.
(Udeladt)
§ 107.
(Udeladt)
§ 108.
(Udeladt)
§ 109.
(Udeladt)
§ 110.
(Udeladt)
§ 111.
(Udeladt)
§ 112.
(Udeladt)
§ 113.
(Udeladt)
§ 114.
(Udeladt)
§ 115.
(Udeladt)
§ 116.
(Udeladt)
§ 117.
(Udeladt)
§ 118.
(Udeladt)
§ 119.
(Udeladt)
§ 120.
(Udeladt)
§ 121.
(Udeladt)
§ 122.
(Udeladt)
§ 123.
(Udeladt)
§ 124.
(Udeladt)
§ 125.
(Udeladt)
Afsnit IX
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
Kapitel 31
Ikraftrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 126.
Tidspunktet
for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af økonomi- og
erhvervsministeren,
for så vidt angår § 105, nr. 1, 3-9, 12 og 13, og §§ 106-115 efter
drøftelse med skatteministeren, og for så vidt angår § 123-125 efter
drøftelse med justitsministeren. § 105, nr. 2, 10 og 11, træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. For værdipapircentral- og
clearingvirksomhed
træder loven dog senest i kraft
den 1. juni 1997. Loven skal dog senest være trådt i
kraft
den 1. juni 1996
med undtagelse af § 6, stk. 3, der træder i kraft
den 1. juni 1997.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan helt eller delvis ophæve lov om Københavns Fondsbørs,
jf. lovbekendtgørelse nr. 713 af
8. september 1993, lov om en værdipapircentral, jf. lovbekendtgørelse
nr. 807 af
6. oktober 1993, samt lov nr. 213 af
10. april 1991
om prospekter ved første offentlige udbud af
visse værdipapirer.
Stk. 3.
§ 105, nr. 1,
3-9, 12 og 13, § 106, nr. 1, § 107, § 108, nr. 1, 2 og 4,
§ 109, § 110, § 112, nr. 2, og § 115 har virkning fra og
med indkomståret 1997, jf. dog stk. 6 og 7.
Stk. 4.
§ 105, nr. 10,
har virkning for selskaber og foreninger m.v., der fra og med bestemmelsens
ikrafttræden bliver omfattet af selskabsskattelovens § 35 K.
Stk. 5.
§ 112, nr. 1,
har virkning fra og med indkomståret 1988.
Stk. 6.
Ved omdannelse af
Københavns Fondsbørs og Værdipapircentralen til et aktieselskab inden
den
1. januar 1997
finder
fusionsskattelovens § 14 h, stk. 3, som affattet ved denne lovs
§ 112, nr. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 7.
Ved omdannelse af
Garantifonden for Danske Optioner og Futures til et aktieselskab inden
den
1. januar 1997
finder
fusionsskattelovens § 14 h som affattet ved denne lovs § 112, nr.
2,
tilsvarende anvendelse.
§ 127.
Uanset bestemmelserne i § 7, nr. 1, og § 8, stk. 2, nr. 1 og
2,
kan Københavns Fondsbørs udøve børsvirksomhed indtil
1. juli 1997. Ved udøvelsen af denne
virksomhed betragtes Københavns Fondsbørs som en fondsbørs efter denne lov.
Stk. 2.
Uanset bestemmelserne
i § 7, nr. 5 og 6, og § 8, stk. 2, nr. 1 og 2, kan
Værdipapircentralen
og Garantifonden for Danske Optioner og Futures fortsat udøve
værdipapirclearingvirksomhed. Ved udøvelsen af denne virksomhed betragtes
Garantifonden for Danske Optioner og Futures og Værdipapircentralen som
clearingcentraler efter denne lov.
Stk. 3.
Uanset bestemmelserne
i § 7, nr. 6, og § 8, stk. 2, nr. 1 og 2, kan
Værdipapircentralen fortsat udøve registreringsvirksomhed. Ved udøvelsen af
denne virksomhed betragtes Værdipapircentralen som en værdipapircentral efter
denne lov.
Stk. 4.
Ved omdannelse af
Københavns Fondsbørs til et aktieselskab har medarbejderne i aktieselskabet
ret
til at udpege et bestyrelsesmedlem. Ved omdannelse af Værdipapircentralen til
et aktieselskab har medarbejderne i aktieselskabet ret til at udpege to
bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 5.
Stk. 4 finder
anvendelse i en periode på tre år fra omdannelsen, hvorefter selskabets
medarbejderes
ret til at blive repræsenteret i bestyrelsen reguleres af aktieselskabslovens
bestemmelser.
§ 127 a.
Værdipapircentralen er en privat selvejende institution. De nærmere regler om
Værdipapircentralen og dens virksomhed fastsættes af centralens bestyrelse i
en
vedtægt, der godkendes af
Finanstilsynet.
Stk. 2.
Værdipapircentralen
ledes af en bestyrelse på indtil 14 medlemmer og en direktion.
Stk. 3.
De i bestyrelsen
behandlede anliggender afgøres, for så vidt der ikke efter vedtægterne kræves
særligt stemmeflertal, ved simpelt flertal. Det kan i vedtægterne bestemmes,
at
formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed.
Stk. 4.
Økonomi- og
erhvervsministeren udnævner for tre år af gangen formanden for bestyrelsen og
de øvrige bestyrelsesmedlemmer, jf. dog stk. 5-9. Af medlemmer udnævnes
fire efter indstilling fra organisationer, der repræsenterer udstederne af
fondsaktiverne, fire efter indstilling fra organisationer, der repræsenterer
de
i § 62, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte kontoførende institutter, og ét
efter indstilling fra Danmarks Nationalbank. To af medlemmerne udnævnes med
særlig henblik på at varetage interesser for ejerne af fondsaktiverne. For
medlemmer skal udnævnes stedfortrædere.
Stk. 5.
Værdipapircentralens
arbejdstagere har ret til i overensstemmelse med stk. 6-9 at vælge to
medlemmer af bestyrelsen og stedfortrædere for disse blandt centralens
arbejdstagere.
Stk. 6.
Mindst halvdelen af
arbejdstagerne skal stemme for en beslutning om at udnytte retten efter
stk. 5. Beslutningen meddeles skriftligt til bestyrelsen.
Stk. 7.
Arbejdstagernes valg
af bestyrelsesmedlemmer og stedfortrædere sker ved skriftlig og hemmelig
afstemning. Medlemmerne indtræder i bestyrelsen en måned efter, at denne har
fået skriftlig meddelelse om de pågældendes navn og bopæl.
Stk. 8.
De
bestyrelsesmedlemmer, der vælges af arbejdstagerne, udpeges for tre år ad
gangen blandt de arbejdstagere, der i det sidste år før valget har været
ansat
i Værdipapircentralen.
Stk. 9.
Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter regler om
1)
hvem der anses som
arbejdstager,
2)
den nærmere
gennemførelse af valg efter stk. 6 og 7,
3)
muligheden for at
undlade afholdelse af valg i henhold til stk. 7, såfremt der kun er
opstillet det antal kandidater, der skal vælges som bestyrelsesmedlemmer og
som
stedfortrædere,
4)
retlig beskyttelse i
ansættelsen for de arbejdstagervalgte bestyrelsesmedlemmer, idet
uoverensstemmelse
om beskyttelsen og om brud på eller fortolkningen af reglerne afgøres ad
fagretlig vej, og
5)
under hvilken form
Værdipapircentralens arbejdstagere skal orienteres om centralens forhold.
Stk. 10.
Bestyrelsen ansætter
direktionen og sørger for, at Værdipapircentralens virksomhed udøves
forsvarligt
i overensstemmelse med lovens og Værdipapircentralens vedtægter.
Stk. 11.
Direktionen
varetager den daglige ledelse af Værdipapircentralen i overensstemmelse med
bestyrelsens retningslinjer og anvisninger.
§ 128.
For aktieselskaber, der oprettes i henhold til § 101 eller § 104,
kan
Finanstilsynet
uanset bestemmelserne i
§ 8, stk. 2, nr. 2, meddele tilladelse til udøvelse af henholdsvis
børsvirksomhed, værdipapirclearingvirksomhed og registreringsvirksomhed,
såfremt den ansvarlige kapital i selskabet på tilladelsestidspunktet mindst
udgør 40 mio. kr. Heraf skal et beløb på mindst 16 mio. kr. være
aktiekapital.
§ 129.
Bestemmelsen i § 6, stk. 3, 1. pkt., vedrørende kundesamtykke
finder
anvendelse på nye kundeforhold indgået efter bestemmelsens ikrafttræden. For
eksisterende kundeforhold skal der senest 18 måneder efter, at § 6,
stk. 3, 1. pkt., er trådt i kraft, være indhentet samtykkeerklæring fra
den enkelte kunde, såfremt en værdipapirhandler opbevarer kundens
værdipapirer
i samledepot.
§ 130.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan med undtagelse af
§§ 105-115, § 123 og § 125 ved kongelig anordning sættes i
kraft
for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Stk. 2.
§ 125 kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de
særlige færøske forhold tilsiger.
Lov nr. 475 af
10. juni 1997
indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 9
Stk. 1.
Loven træder i kraft
den
1. januar 1998. (2. og 3.
punktum udeladt)
Stk. 2.
Senest
den
1. marts 1998
skal
bestyrelsen have udarbejdet interne retningslinjer ifølge (udeladt) § 12
b, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs
§ 4, nr. 1.
Stk. 3.
Bestemmelserne i
(udeladt) § 14, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., som
affattet
ved denne lovs § 4, nr. 3 og 4, § 11 a, stk. 3, 2. pkt.,
(udeladt) finder anvendelse på regnskabsår, der begynder
den
1. januar 1998
eller
senere.
Stk. 4-6.
(Udeladt)
Stk. 7.
Uanset reglerne i
denne lov, kan direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed
ligestillede
samt filialbestyrere i finansielle institutter omfattet af denne lov varetage
bestyrelseserhverv i Danmarks Skibskreditfond, Dansk Eksportfinansering,
Dansk
Landsbrugs Realkreditfond, Dansk Udviklingsfinansiering A/S,
Finansieringsinstituttet for Hoteller m.v., Finansieringsinstituttet for
Industri og Håndværk A/S, Foreningen Norden, Landsbankernes Reallånefond,
Totalkredit Realkreditfond og Bornholms Erhvervsfond.
Stk. 8.
Personer omfattet af
§ 12 c, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved
denne lovs § 4, nr. 3, der
den 1. januar 1998
varetager hverv som interne revisions- eller
vicerevisionschefer i selskaber uden for koncernen, kan fortsætte hermed
indtil
udløbet af den funktionsperiode, der var påbegyndt
den 9. april
1997. Hvis de nævnte
personer efter denne dato påbegynder en funktionsperiode som intern
revisions-
eller vicerevisionschef i et selskab, der ikke omfattes af § 12 c,
stk. 3, skal den pågældende fratræde senest
den 1. februar
1998.
Stk. 9.
Engagementer og
sikkerhedsstillelser, der
den 1. januar 1998
lovligt var indgået mellem den valgte revision
eller en intern revisions- eller vicerevisionschef (udeladt) og de (udeladt)
omhandlede
(udeladt) selskaber, kan fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.
Stk. 10-12. (Udeladt)
§ 10
Stk. 1.
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, (udeladt) men (udeladt) kan ved kongelig anordning
sættes
i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 2-3. (Udeladt)
Lov nr. 1327 af
20. december 2000
indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 9
Stk. 1.
Loven træder i kraft
den
1. april 2001, jf. dog
stk. 2-5.
Stk. 2.
(Udeladt)
Stk. 3.
§ 1, nr. 14,
§ 2, nr. 2, § 3, nr. 2 og 3, § 4, nr. 2, § 5, § 6,
nr.
4, og §§ 7 og 8 træder i kraft
den 1. januar 2001. Beregning af bidrag sker første gang på grundlag
af oplysninger fra regnskabsår, der afsluttes i 2000.
Stk. 4.
§ 1, nr. 20 og
21, træder i kraft
den 1. juli 2001.
Stk. 5.
Værdipapirhandlere og
virksomheder omfattet af værdipapirhandelslovens § 62, stk. 1, og
§ 63, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden var medlem af en
fondsbørs eller tilsluttet en værdipapircentral, kan vedblive hermed uden
indhentelse af
Finanstilsynet
s tilladelse.
§ 10
Stk. 1.
§§ 1, 2, 4, 5, 7
og 8 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske
og
grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 2.
(Udeladt)
Lov nr. 427 af
6. juni 2002
indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 3
Loven træder i kraft
den 1. juli 2002, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 13, 14,
16-18, 35 og 39, træder i kraft
den 1. oktober 2002. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 5, 8-12, 19, 26, 30, 31, 33,
34, 37 og 38, samt § 2.
§ 4
Stk. 1.
Status over de
samlede besiddelser i selskaber, som personer omfattet af § 34,
stk. 4, og § 37, stk. 3, jf. denne lovs § 1, nr. 16 og
17,
er i besiddelse af, skal meddeles til den pågældende udsteder samt
indberettes
af sidstnævnte til den pågældende fondsbørs henholdsvis den autoriserede
markedsplads, hvor selskabets aktier er optaget til notering eller handel,
senest
den 1. januar 2003.
Stk. 2.
Fondsrådets
bekendtgørelse nr. 429 af
28. maj 2001
om god værdipapirhandelsskik ved handel med visse
værdipapirer skal dog fortsat have gyldighed, indtil økonomi- og
erhvervsministeren
har udstedt regler på området.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de
særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 453 af
10. juni 2003
indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 375.
Loven
træder i kraft
den 1. januar
2004, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-3. (Udeladt).
§§ 376-437.
(Udeladt).
§ 438.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske
og
grønlandske forhold tilsiger, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-4. (Udeladt).
Lov nr. 1171 af
19. december 2003
indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft
den
1. januar 2004, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens
§ 2.
§ 2 kan dog tidligst sættes i kraft med virkning fra det tidspunkt, hvor
Haagerkonventionen om, hvilken lov der skal anvendes på visse rettigheder
over
værdipapirer, der opbevares af en mellemmand, træder i kraft i forhold til
Den
Europæiske Union.
Stk. 3. (Udeladt).
§ 7
Interne revisions- og vicerevisionschefer kan
uanset
forbuddet i lov om værdipapirhandel m.v. § 12 b, stk. 9, jf. denne
lovs § 1, nr. 3, opretholde og udnytte økonomiske interesser, som
vedkommende
ejer ved lovens ikrafttræden.
§ 8
Stk. 1.
Kapitel
18 a
i lov om værdipapirhandel m.v. som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 12, finder anvendelse på aftaler om finansiel
sikkerhedsstillelse, slutafregning m.v. indgået efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2.
§ 58 i lov om
værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af
9.
juli 2002, som ændret ved
§ 426 i lov nr. 453 af
10. juni 2003, finder fortsat anvendelse for aftaler om netting
indgået før lovens ikrafttræden.
§ 9
(Udeladt).
§ 10
Stk. 1.
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft helt
eller
delvis for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske
forhold tilsiger, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udeladt).
Lov nr. 491 af
9. juni 2004
indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft
den
1. januar 2005, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 14, træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 3.
§ 1, nr. 4, 7-10, 13,
30, 34, 37 og 41, § 2, nr. 1-3, 12 og 13, § 3, nr. 1 og 2, § 4, nr. 5, og § 5
træder i kraft
den 1. juli 2004.
Stk. 4.
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse
landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Lov nr. 1383 af
20. december 2004
indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 17
Stk. 1.
Loven træder i kraft
den
1. januar 2005, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2-4. (udeladt)
§ 18
Stk. 1.
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-3. (Udeladt)
Lov nr. 1460 af
22. december 2004
indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft
den
1. april 2005, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 2 og 3,
8-12, 14, 18-20, 22-24 og 30, samt § 2 træder i kraft
den
1. juli 2005.
Stk. 3.
§ 1, nr. 7 og
21, træder i kraft
den 1. januar 2005.
Stk. 4.
Uanset reglerne i
denne lovs § 1 kan kreditinstitutter, der er omfattet af undtagelsen i
artikel
5, litra a, i direktiv 89/298/EØF, og som ikke er omfattet af § 23,
stk. 5, nr. 8, til offentligheden i Danmark udbyde obligationer eller
andre omsættelige værdipapirer svarende til obligationer, der udstedes
løbende
eller ad gentagne gange, indtil
den 31. december 2008.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved
kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvis for disse landsdele med
de
afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 411 af
1. juni 2005
indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft
den
1. juli 2005
Stk. 2-4.
(Udeladt)
§ 7
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de
særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 604 af
24. juni 2005
indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udeladt)
Stk. 3.
Lovens § 1, nr.
11, finder anvendelse på beslutninger om fremsættelse af overtagelsestilbud,
der er truffet efter lovens ikrafttræden. Lovens § 1, nr. 14-16, finder
anvendelse på overdragelser, jf. § 31, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v., der foretages efter lovens ikrafttræden.
§ 6
Stk. 1.
§§ 1-3 gælder ikke
for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Stk. 2. (Udeladt)
Lov nr. 1428 af
21. december 2005
indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser:
§ 6
Loven træder i kraft
den 1. januar 2006.
§ 10
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1, 3
og 4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de
afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 116 af
27. februar 2006
indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 5
Loven træder i kraft
den 1. marts 2006.
§ 6
Stk. 1.
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§§ 1 og 2 kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser,
som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 527 af
7. juni 2006
indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft
den
1. januar 2007, jf. dog
stk.2.
Stk. 2.
(Udeladt)
§ 5
(Udeladt)
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de
særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 108 af
7. februar 2007
har følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 21
Stk. 1.
(Udeladt)
Stk. 2.
(Udeladt)
Stk. 3.
§ 1, nr. 88, § 3, nr.
1, 3, 11, 24, 27, 30, 40-43, 58, 61, 62, 68, 69, 76, 81, 83, 85 og 86, § 6,
nr.
1-9, § 7, § 8, nr. 3, 8 og 9, § 9, nr. 6 og 7, § 10, nr. 6, og §§ 11-15
træder
i kraft
den 15. februar 2007.
Stk. 4.
§ 1, nr. 2, 3, 54-60,
62, 63, 90, 93, 94, 105-109, 116, 118 og 119, § 3, nr. 74, og § 4 træder i
kraft
den 1. juni 2007.
Stk. 5.
(Udeladt)
Stk. 6.
§ 1, nr. 88, § 3, nr.
62, § 11, nr. 1, § 12, nr. 12, og § 13, nr. 2, har virkning fra
den
1. januar 2006.
Stk. 7.
(Udeladt)
§ 22
Stk. 1.
§ 16
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Uanset reglerne i
denne lovs § 1 kan selskaber med tilladelse efter § 8, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel
m.v. til at drive virksomhed som fondsbørs eller autoriseret markedsplads
uden
ny tilladelse fortsat drive denne virksomhed under overholdelse af reglerne
for
operatører af regulerede markeder.
Stk. 3.
Uanset reglerne i
denne lovs § 1 kan selskaber med tilladelse efter § 8, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel
m.v. til at drive virksomhed som alternativ markedsplads uden ny tilladelse
fortsat drive denne virksomhed under overholdelse af reglerne for selskaber,
der driver multilaterale handelsfaciliteter, herunder alternative
markedspladser.
Stk. 4.
Uanset reglerne i
denne lovs § 1 betragtes aktier, aktiecertifikater og obligationer, der er
optaget til notering af en fondsbørs efter § 22 i lov om værdipapirhandel
m.v.
fortsat som noterede.
Stk. 5.
Finansielle
virksomheder, som
den 1. november 2007
har tilladelse til at udføre aktiviteter i medfør
af § 9, stk. 1, jf. § 7, stk. 2, § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 10, stk. 2,
eller
§ 403 i lov om finansiel virksomhed, kan fortsætte disse aktiviteter som
hidtil.
Stk. 6.
Selskaber, der
den
1. november 2007
har
tilladelse efter § 8, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., til
pengemarkedsmæglervirksomhed, kan fortsætte disse aktiviteter, hvis de inden
den
1. februar 2008
anmelder
aktiviteterne til Finanstilsynet. Finanstilsynet meddeler i henhold til § 9,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed tilladelse til de anmeldte aktiviteter
og
tilladelse til formidling af ind- og udlån mellem deltagere på pengemarkedet.
Selskaberne kan i perioden efter anmeldelsen og frem til, at Finanstilsynet
har
meddelt tilladelse i medfør af § 9, stk. 1, fortsætte med at udføre de
anmeldte
aktiviteter, herunder formidling af ind- og udlån mellem deltagere på
pengemarkedet.
Stk. 7.
En virksomhed eller
person, der
den 1. november 2007
driver virksomhed som investeringsrådgiver, jf. §
343 a i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs § 3, nr. 59, og som
senest
den
1. februar 2008
indsender
ansøgning om tilladelse i medfør af § 343 c i lov om finansiel virksomhed,
jf.
denne lovs § 3, nr. 59, kan fortsætte med at yde investeringsrådgivning,
indtil
Finanstilsynet har behandlet ansøgningen om tilladelse. En ansøgning anses
for
modtaget i Finanstilsynet, når oplysninger om samtlige de forhold, der er
nævnt
i § 343 c, er fremsendt til Finanstilsynet.
§ 23
Stk. 1.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§§ 1-6, 13 og 14 kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Stk. 3.
(Udeladt)
Stk. 4.
(Udeladt)
Lov nr. 576 af
6. juni 2007
har følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 12
Stk.
1.
Loven træder i kraft
den 1. juli
2007, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2.
(Udeladt)
Stk. 3.
(Udeladt)
§ 13
(Udeladt)
§ 14
Stk. 1.
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§§ 1-4 kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland
med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3.
(Udeladt)
Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 4.
september 2007
Bendt Bendtsen
/Henrik Bjerre-Nielsen
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og
værdipapirafviklingssystemer, (EF-Tidende 1998 nr. L 166, s. 45)
(finality-direktivet),
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november
2000,
(EF-Tidende 2000 nr. L 290, s. 27), om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF,
92/49/EØF, 92/96/EØF og 93/22/EØF (udveksling af oplysninger med
tredjelande),
dele af direktiverne 79/279/EØF, 80/390/EØF, 82/121/EØF og 88/627/EØF, der nu
er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28.
maj
2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel
notering
på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse
værdipapirer, (EF-Tidende 2001 nr. L 184, s. 1) (betingelses- og
oplysningsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af
14.
juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, (EF-Tidende 2002 nr. L
168, s. 43) (collateral-direktivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation
(markedsmisbrug), (EU-Tidende 2003 nr. L 96, s.
16)(markedsmisbrugsdirektivet),
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003
om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til
offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv
2001/34/EF,
(EU-Tidende 2003 nr. L 345, s. 64) (prospektdirektivet), Kommissionens
direktiv
2003/124/EF af 22. december 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til definition og offentliggørelse af
intern viden og definition af kursmanipulation, (EU-Tidende 2003 nr. L 339,
s.
70), Kommissionens direktiv 2004/72/EF af 29. april 2004 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF, for så vidt angår
accepteret
markedspraksis, definition af intern viden i forbindelse med varederivater,
udarbejdelse af lister over insidere, anmeldelse af ledende medarbejderes
transaktioner og af mistænkelige transaktioner, (EU-Tidende 2004 nr. L 162,
s.
70), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april
2004 om overtagelsestilbud, (EU-Tidende 2004 nr. L 142, side 12)
(overtagelsesdirektivet),
dele af Europaparlamentets og Rådets direktiv 2004/109 EF af 15. december
2004
om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om
udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regulreret marked,
og
om ændring af direktiv 2001/34/EF, (EU-Tidende 2004 nr. L 390, s.38)
(gennemsigtighedsdirektivet).
2)
På grund af en fejl i lov nr. 108 af 7. februar 2007 er der to § 83, stk. 7.
Lignende dokumenter
- Tiltale for kursmanipulation. Påstand om konfiskation Domsdatabasen · 27. november 2008
- 2007-0012239 - Ikke grundlag for at påtale, at selskab ikke havde offentliggjort oplysninger om igangværende salgsproces af datterselskab i en fondsbørsmeddelelse (11. september 2008) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. september 2008
- 02-169.019 - overtrædelse af værdipapirhandleres eneret (09. september 2004) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. november 2004
- Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 20. marts 2014. — Caixa d’Estalvis i Pensions de Barcelona mod Generalidad de Cataluña. EU-domme · 20. marts 2014
- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og andre skattelove (Ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier) Retsinformation · 14. november 2008
- Forslag til Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om aktieselskaber, årsregnskabsloven, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om forsikringsformidling og forskellige andre love (Gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet, oplysningskrav ved pengeoverførsler, indbetaling af bidrag til skadesgarantifonden, forsikringsagenters registrering m.v.) Retsinformation · 6. februar 2007