Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om værdipapirhandel m.v.

Ikke gældende siden 4. april 2008 LBK nr 1077 af 04/09/2007LovbekendtgørelseErhvervsministeriet21. september 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 77 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 24, Domsdatabasen 23, Det finansielle ankenævn 22, Retsinformation 8

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af lov om værdipapirhandel m.v.

1)

Hermed bekendtgøres lov om værdipapirhandel m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 479 af

1.

juni 2006

med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 527 af

7. juni 2006, § 1 i lov nr.

108 af

7. februar 2007

og § 2 i lov nr. 576 af

6.

juni 2007.

De ændringer i § 1 i

lov nr. 108 af

7. februar 2007, der først træder i kraft

1.

november 2007

er derfor

ikke medtaget i denne lovbekendtgørelse.

Afsnit I

Indledende bestemmelser

Kapitel 1

Værdipapirhandel

§ 1.

Denne lov finder anvendelse på værdipapirhandel.

Stk. 2.

Ved værdipapirhandel

forstås

Læs alt

1)

offentligt udbud af

værdipapirer,

2)

køb og salg for egen

eller tredjemands regning af værdipapirer,

3)

formidling af køb og

salg af værdipapirer,

4)

erhvervsmæssig

rådgivning vedrørende værdipapirer,

5)

porteføljepleje samt

6)

afgivelse af

emissionsgarantier.

Stk. 3.

Loven finder

endvidere anvendelse på børsvirksomhed, clearingvirksomhed,

registreringsvirksomhed

m.v. og registrerede betalingssystemer.

§ 1 a.

(Ophævet).

§ 2.

Denne lovs bestemmelser om værdipapirer finder anvendelse på følgende

instrumenter:

1)

Aktier og andre

omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse,

2)

obligationer og andre

omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse,

3)

andre værdipapirer,

der omsættes, og hvormed værdipapirer som nævnt under nr. 1 eller 2 kan

erhverves ved tegning, ombytning eller kontant betaling,

4)

andele i

investeringsforeninger, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger,

hedgeforeninger, udenlandske investeringsinstitutter og andre kollektive

investeringsordninger omfattet af lov om investeringsforeninger og

specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,

5)

pengemarkedsinstrumenter,

der er optaget til notering på en fondsbørs, samt indlånsbeviser og

commercial

papers,

6)

finansielle futures

og tilsvarende instrumenter,

7)

fremtidige

renteaftaler (FRA-kontrakter),

8)

rente og valutaswaps

samt swaps på aktier og aktieindeks,

9)

råvareinstrumenter

m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant,

10)

optioner på at

erhverve eller afhænde et værdipapir, der falder ind under nr. 1-9, og

optioner

på aktie- og obligationsindeks, herunder tilsvarende instrumenter, der

afregnes

kontant,

11)

omsættelige pantebreve

med pant i fast ejendom eller løsøre og

12)

andre instrumenter og

kontrakter efter

Finanstilsynet

s beslutning.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan

fastsætte regler om, at nærmere bestemte instrumenter undtages fra denne lov.

§ 2 a.

Ved

værdipapirer, der er kapitalandele, forstås i kapitel 6 og i regler udstedt i

medfør af § 23, stk. 8 og 9, og § 24, stk. 2, aktier og andre omsættelige

værdipapirer svarende til aktier samt enhver anden form for omsættelige

værdipapirer, der giver ret til at erhverve et af førnævnte værdipapirer som

følge af en konvertering eller udøvelse af de tilknyttede rettigheder,

forudsat

at sidstnævnte form for værdipapirer er udstedt af udstederen af de

underliggende aktier eller af en enhed, der tilhører samme koncern som nævnte

udsteder.

Stk. 2.

Ved værdipapirer, der

ikke er kapitalandele, forstås i kapitel 6 og i regler udstedt i medfør af §

23, stk. 8 og 9, og § 24, stk. 2, alle andre værdipapirer end anført i stk.

1.

§ 2 b.

Ved

udbud af værdipapirer til offentligheden forstås i denne lov enhver

henvendelse

til fysiske og juridiske personer i enhver form og ad enhver vej med

fyldestgørende oplysninger om udbudsbetingelserne og de udbudte værdipapirer,

som bevirker, at en investor kan træffe afgørelse om køb eller tegning af

disse

værdipapirer.

§ 3.

Enhver værdipapirhandel skal udføres på en redelig måde

og i overensstemmelse med god værdipapirhandelsskik.

Finanstilsynet

kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med 1. pkt.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om god værdipapirhandelsskik.

Stk. 3.

Forbrugerombudsmanden

kan anlægge sag om forbud og påbud vedrørende overtrædelser af regler om god

værdipapirhandelsskik, jf. stk. 1, og regler udstedt efter stk. 2.

Markedsføringslovens § 20, stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på sager

anlagt

af Forbrugerombudsmanden efter denne bestemmelse.

§ 3 a.

Økonomi-

og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af digital

kommunikation,

herunder elektronisk signatur, ved udveksling af information efter denne lov

mellem

borgere og virksomheder på den ene side og den offentlige forvaltning på den

anden side samt om opbevaring af information

Kapitel 2

Værdipapirhandlere

§ 4.

Ved

en værdipapirhandler forstås i denne lov

1)

finansielle virksomheder,

der har tilladelse som pengeinstitut, for så vidt disse virksomheder har

tilladelse efter lov om finansiel virksomhed § 9, stk. 1, samt finansielle

virksomheder, der har tilladelse som fondsmæglerselskab,

2)

finansielle

virksomheder, der har tilladelse som realkreditinstitut eller

investeringsforvaltningsselskab, for så vidt disse virksomheder har

tilladelse

efter lov om finansiel virksomhed § 9, stk.1,

3)

kreditinstitutter,

investeringsselskaber og administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse

i

et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som

Fællesskabet

har indgået aftale med på det finansielle område, såfremt selskabet lovligt

udøver værdipapirhandel enten gennem en filial eller ved at yde

tjenesteydelser

her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed § 30 henholdsvis

§ 31,

og

4)

kreditinstitutter og

investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den

Europæiske

Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle

område,

såfremt selskabet lovligt udøver værdipapirhandel enten gennem en filial

eller

ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed

§ 1, stk. 3, henholdsvis § 33.

Stk. 2.

Lovens bestemmelser

om en værdipapirhandlers pligter finder tillige anvendelse på udenlandske

kreditinstitutter og investeringsselskaber, som i medfør af § 20,

stk. 2, er optaget som medlem på en dansk fondsbørs, eller som i medfør

af

§ 64, stk. 3, har indgået en tilslutningsaftale med en

værdipapircentral.

§ 4 a.

(Ophævet).

§ 5.

(Ophævet).

§ 6.

(Ophævet).

Kapitel 3

Fælles bestemmelser

§ 7.

I

denne lov forstås

1)

ved en fondsbørs et

aktieselskab, der driver børsvirksomhed,

2)

ved en autoriseret

markedsplads et aktieselskab, der driver virksomhed som autoriseret

markedsplads,

3)

ved en alternativ

markedsplads et aktieselskab, der driver virksomhed som alternativ

markedsplads,

4)

ved en

værdipapirmægler et aktieselskab, der driver værdipapirmæglervirksomhed,

5)

ved en

pengemarkedsmægler et aktieselskab, der driver pengemarkedsmæglervirksomhed,

6)

ved en

clearingcentral et aktieselskab, der driver værdipapirclearingvirksomhed, og

7)

ved en

værdipapircentral et aktieselskab, der driver registreringsvirksomhed.

Stk. 2.

Bestemmelser om

bestyrelsen eller medlemmer heraf i § 12, stk. 1, § 12 d, stk. 5, og § 31

stk.

1, nr. 2, skal i SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem alene finde

anvendelse på tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de fornødne

tilpasninger.

Stk. 3.

Bestemmelser om

bestyrelsen eller medlemmer heraf samt bestemmelser om ledelsen i § 9, §

12 a, stk. 1 og 3, § 12 c, § 12 d, stk. 1- 3, § 13, §

28 a, stk. 2, § 37, stk. 1, 1. pkt., § 60, stk. 4, §

84 b, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, § 87, stk. 1, § 95, stk. 1, og § 96, stk. 1,

skal i SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem ud over ledelsesorganet,

jf. § 8, stk. 1, i lov om det europæiske selskab, også finde anvendelse på

tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de fornødne tilpasninger.

Stk. 4.

De frister, der er

fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen

efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette

gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 5.

Er fristen angivet i

uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den

begivenhed,

som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 6.

Er fristen angivet i

måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor

den

begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den

begivenhed,

som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis

fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på

den

sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 7.

Udløber en frist i en

weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag,

udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.

§ 7 a.

I

denne lov forstås ved et registreret betalingssystem et betalingssystem, der

er

registreret i henhold til § 57 a, stk. 1, 1. pkt.

§ 8.

Virksomhed omfattet af § 7 må ikke påbegyndes, før

Finanstilsynet

har meddelt tilladelse hertil. Den værdipapirclearingvirksomhed, der udøves

af

Danmarks Nationalbank, er ikke omfattet af 1. pkt.

Stk. 2.

Tilladelsen er

betinget af,

1)

at virksomheden

drives i et aktieselskab, der er registreret i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen,

2)

at selskabet har en

aktiekapital, der for fondsbørser, clearingcentraler og værdipapircentraler

mindst skal udgøre 40 mio. kr., for autoriserede markedspladser og

alternative

markedspladser mindst skal udgøre 8 mio. kr., og for værdipapirmæglere og

pengemarkedsmæglere mindst skal udgøre 2,5 mio. kr., samt

3)

at der er udarbejdet

en driftsplan, forretningsgange samt kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger.

Stk. 3.

For en

værdipapircentral er tilladelsen tillige betinget af, at værdipapircentralen

har et kapitalberedskab, jf. § 82.

Stk. 4.

En clearingcentrals

tilladelse er tillige betinget af, at de for clearingcentralen gældende

regler

og tilslutningsaftaler indeholder bestemmelser som fastsat i § 57 c.

§ 9.

Finanstilsynet

kan nægte

et selskab tilladelse til at drive virksomhed efter § 7, hvis et medlem

af

selskabets direktion eller bestyrelse

1)

må skønnes ikke at

have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen eller hvervet,

2)

er dømt for et strafbart

forhold og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af

stillingen eller hvervet, eller

3)

i stilling eller

erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den

pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.

Stk. 2.

Når tilladelse

nægtes, skal dette begrundes og meddeles ansøgeren senest 3 måneder efter

ansøgningens modtagelse eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 3

måneder efter, at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige

for

at træffe afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes afgørelse

senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse.

§ 10.

Enhver

fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at

erhverve

en kvalificeret andel på 10 pct. eller derover i et selskab omfattet af § 7,

skal på forhånd underrette Finanstilsynet, og Finanstilsynet skal godkende

den

påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved forøgelse af den kvalificerede

andel, der medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige

en

grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen

eller

stemmerettighederne, eller medfører, at et selskab omfattet af § 7

bliver

en dattervirksomhed. Kvalificerede andele forstås på samme måde som § 5, stk.

3, i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 2.

Erhvervelse eller

forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, når dette

ikke

strider mod hensynet til at sikre en forsvarlig og fornuftig forvaltning af

et

selskab omfattet af § 7.

Stk. 3.

Finanstilsynets

godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3 måneder efter

Finanstilsynets

modtagelse af fyldestgørende underretning om den påtænkte erhvervelse.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan

ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte

en frist for gennemførelsen af denne.

Stk. 5.

Kapitalejere, som har

en andel på mindst 10 pct., og som påtænker at mindske denne andel således,

at

den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette

Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.

Stk. 6.

Når et selskab

omfattet af § 7 får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som

nævnt i stk. 1 og 5, skal selskabet straks give Finanstilsynet

meddelelse

herom.

Stk. 7.

Et selskab omfattet

af § 7 skal senest i februar måned give Finanstilsynet meddelelse om navnene

på

de kapitalejere, som ved udgangen af det foregående år ejede en kvalificeret

andel i selskabet, og om størrelsen af disse andele.

§ 10 a.

Såfremt kapitalejere, der er i

besiddelse af de i § 10, stk. 1, omhandlede andele i et selskab omfattet

af § 7, modvirker en forsvarlig og fornuftig forvaltning af selskabet,

kan

Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres

kapitalandele, eller påbyde selskabet at følge bestemte retningslinjer.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan

ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller

juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 10,

stk. 1,

til forudgående underretning af Finanstilsynet. Kapitalandelene tildeles igen

fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.

Stk. 3.

Såfremt en fysisk

eller juridisk person har erhvervet kapitalandele som omhandlet i § 10,

stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne

erhvervelse

af kapitalandele, skal Finanstilsynet ophæve stemmeretten tilknyttet disse

kapitalandele.

Stk. 4.

Har Finanstilsynet

ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå

i

opgørelsen af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede

kapital.

§ 11.

Et

aktieselskab omfattet af § 7 skal meddele

Finanstilsynet,

hvis det bliver bekendt med eller har formodning om, at nogen har overtrådt

loven, bekendtgørelser udstedt i henhold til loven eller groft eller gentagne

gange har overtrådt regler udstedt af en fondsbørs, en autoriseret

markedsplads, en alternativ markedsplads, en clearingcentral eller en

værdipapircentral.

§ 12.

Bestyrelsen for et aktieselskab omfattet af § 7 skal bestå af mindst 5

personer.

Stk. 2.

Bestemmelserne i

aktieselskabslovens § 56, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse på

aktieselskaber omfattet af § 7.

Stk. 3.

Et aktieselskab

omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1, 2, 3, 6 og 7, må ikke uden

Finanstilsynet

s godkendelse indgå aftaler af vidtrækkende

betydning med andre virksomheder vedrørende børsvirksomhed, virksomhed som

autoriseret markedsplads, værdipapirmæglervirksomhed,

pengemarkedsmæglervirksomhed,

værdipapirclearingvirksomhed og registreringsvirksomhed samt

betalingsformidling.

Stk. 4.

Et aktieselskab

omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1, 2, 3, 6 og 7, kan ikke fusionere

med

et andet selskab uden

Finanstilsynet

s

godkendelse.

§ 12 a.

Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens

forhandlingsprotokol, må et aktieselskab omfattet af § 7 ikke indgå

engagementer m.v. med andre selskaber, hvori selskabets direktører eller

bestyrelsesmedlemmer er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2.

De i stk. 1

nævnte engagementer skal bevilges i henhold til selskabets sædvanlige

forretningsbetingelser

og på markedsbaserede vilkår. Selskabets valgte revision skal i

revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt

kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 3.

Direktionen og

bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i

stk. 1 nævnte engagementer.

Stk. 4.

Reglerne i

stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 gælder også engagementer

med

selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab,

slægts-

eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er

direktører.

Stk. 5.

En direktør kan ikke

bestride hverv som direktør i et aktieselskab omfattet af § 7, såfremt

den

pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har

indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om

tvangsakkord.

§ 12 b.

Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat

af bestyrelsen i et aktieselskab omfattet af § 7 og ansatte,

for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og

aktieselskabets

interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer,

1)

optage lån eller

trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte

værdipapirer

stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,

2)

erhverve, udstede

eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er

risikoafdækning,

3)

erhverve

kapitalandele, bortset fra andele i investeringsforeninger,

specialforeninger,

hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om

investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive

investeringsordninger m.v., med henblik på salg af disse tidligere end 6

måneder efter erhvervelsen eller

4)

erhverve positioner i

fremmed valuta, bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på

andet end betaling for køb af værdipapirer, varer eller tjenesteydelser eller

køb eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser.

Stk. 2.

Den i stk. 1

nævnte personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver

virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af

aktier i pengeinstitutter

og

fondsmæglerselskaber samt andele i investeringsforeninger, specialforeninger,

hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om

investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive

investeringsordninger m.v.

Stk. 3.

Bestyrelsen skal tage

stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter

mellem egne og aktieselskabets interesser, og som derfor skal være omfattet

af

forbuddet.

Stk. 4.

Bestyrelsen skal for

personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer for kontrol med

overholdelse af forbuddet i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om

indberetning

af formuedispositioner.

Stk. 5.

Den eksterne revision

skal én gang om året gennemgå den finansielle virksomheds retningslinjer

efter

stk. 4 og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om

retningslinjerne vurderes at være betryggende og have fungeret

hensigtsmæssigt,

og om virksomhedens kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger.

Stk. 6.

Et kontoførende

institut har på anmodning fra bestyrelsen i den finansielle virksomhed pligt

til at give den finansielle virksomheds eksterne revision adgang til

oplysninger om konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra for

personer omfattet af stk. 1.

Stk. 7.

Forbuddet i

stk. 1, nr. 2, omfatter ikke finansielle instrumenter, der er afledt af

aktier i aktieselskabet eller en virksomhed, der er koncernforbundet hermed,

og

som den pågældende modtager som led i sin aflønning.

Stk. 8.

Forbuddet i

stk. 1, nr. 1, omfatter ikke lån til køb af medarbejderaktier samt de i

stk. 7 nævnte instrumenter.

Stk. 9.

Forbuddet i

stk. 1, nr. 3, omfatter ikke aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af

de

i stk. 7 nævnte instrumenter.

Stk. 10.

Interne revisions-

og vicerevisionschefer må uanset stk. 1-9 ikke have økonomiske

interesser

i den virksomhed eller koncern, som de er ansat i.

§ 12 c.

Hvervet

som bestyrelsesmedlem i et aktieselskab omfattet af § 7 kan ikke forenes

med stillingen som direktør eller intern revisionschef i selskabet. Dog kan

bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer

som direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte

organer.

§ 12 d.

Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i

et

aktieselskab omfattet af § 7 kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje

eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem eller

funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden

erhvervsvirksomhed end aktieselskabet.

Stk. 2.

Andre ansatte i et

aktieselskab omfattet af § 7, for hvilke der er en væsentlig risiko for

konflikter

mellem egne og aktieselskabets interesser, kan ikke uden direktionens

tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som

bestyrelsesmedlem eller funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen

eller

driften af anden erhvervsvirksomhed end aktieselskabet. Bestyrelsen skal

orienteres om tilladelser givet af direktionen.

Stk. 3.

Bestyrelsen skal tage

stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter

mellem egne og aktieselskabets interesser, og som derfor skal have

direktionens

tilladelse, jf. stk. 2.

Stk. 4.

Den i stk. 1 og

2 nævnte virksomhed kan kun bestrides, såfremt aktieselskabet eller

virksomheder,

der indgår i koncern med aktieselskabet, ikke har eller indgår engagementer

med

de i stk. 1 og 2 nævnte virksomheder. Undtaget herfra er engagementer i

form af kapitalandele samt engagementer med erhvervsvirksomheder, der indgår

i

koncern med aktieselskabet, eller erhvervsvirksomheder, hvor aktieselskaber

omfattet af § 7 i fællesskab ejer mere end 4/5 af kapitalandelene.

Stk. 5.

Samtlige tilladelser

givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens

forhandlingsprotokol.

Stk. 6.

Aktieselskabet skal

mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen

har godkendt i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision

i

revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt

aktieselskabet har engagement med erhvervsvirksomheder omfattet af

stk. 1

og 2.

Stk. 7.

Finanstilsynet kan i

særlige tilfælde dispensere fra stk. 4.

§ 12 e.

(Ophævet).

§ 12 f.

(Ophævet).

§ 12 g.

(Ophævet).

§ 12 h.

(Ophævet).

§ 13.

Bestyrelse, revisor samt direktører og øvrige ansatte i et aktieselskab

omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1-6, må ikke uberettiget røbe, hvad de

under udøvelsen af deres stilling eller hverv har fået kundskab om.

Stk. 2.

Stk. 1 er ikke

til hinder for, at et aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, nr.

1-6,

som led i et samarbejde med andre aktieselskaber omfattet af § 7, et

reguleret

marked for værdipapirer i et land inden for Den Europæiske Union eller i et

land, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med på det finansielle

område, eller et af

Finanstilsynet

anerkendt udenlandsk reguleret marked, clearingcentral

og værdipapircentral videregiver oplysninger til disse, såfremt oplysningerne

er undergivet tilsvarende tavshedspligt hos modtagerne.

Stk. 3.

Omfattet af

stk. 1 er tillige oplysninger, som et aktieselskab omfattet af § 7,

stk. 1, nr. 1-6, modtager fra andre aktieselskaber omfattet af § 7,

stk. 1, nr. 1-6, eller udenlandske regulerede markeder med angivelse af,

at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette følger af

oplysningernes karakter.

Stk. 4.

For

værdipapircentraler gælder reglerne i § 60, stk. 2-4

.

§ 14.

Årsrapporten for et aktieselskab omfattet af § 7, ekstern revisors

revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten samt revisionsprotokollatet

vedrørende årsrapporten fra den interne revisionschef skal indsendes i to

eksemplarer til

Finanstilsynet.

Finanstilsynet

sender et eksemplar af årsrapporten til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som

bekendtgør modtagelsen i styrelsens edb-informationssystem. De modtagne

årsrapporter er offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan

fastsætte regler om regnskabsaflæggelse og om revisionens, herunder

systemrevisionens, gennemførelse i aktieselskaber omfattet af § 7.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan

fastsætte regler om regnskab på konsolideret basis.

Stk. 4.

Finanstilsynet

fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem aktieselskaber

omfattet af § 7 og

1)

virksomheder, der

direkte eller indirekte er forbundet med aktieselskabet omfattet af § 7 som

dattervirksomheder, associerede virksomheder

eller modervirksomheder eller som modervirksomhedens associerede

virksomheder og øvrige dattervirksomheder,

2)

virksomheder eller

personer, der er forbundet med aktieselskabet omfattet af § 7 gennem snævre

forbindelser, jf. lov om finansiel

virksomhed

§ 5, stk. 1, nr. 17, eller

3)

virksomheder, der

ikke er omfattet af nr. 1 og 2, og hvor personerne i virksomhedernes ledelse

for flertallets vedkommende er de

samme,

eller hvor virksomhederne er underlagt en fælles ledelse i medfør af en

aftale

eller vedtægtsbestemmelser herom.

Stk. 5.

Koncerninterne

transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 4 fastsatte

regler

skal ophæves, således at ydelserne om muligt tilbageleveres, herunder at

eventuel sikkerhedsstillelse ophører. Udbetalinger fra selskabet, der er

foretaget i forbindelse med koncerninterne transaktioner i strid med de i

medfør af stk. 4 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige med en

årlig

rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5,

stk. 1 og 2, i lov om rente ved forsinket betaling m.v.

§ 15.

Den ansvarlige kapital i et aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1,

nr.

1, 2, 3, 6 og 7, beregnes som den indbetalte aktiekapital med fradrag af

beholdningen af egne aktier og årets løbende underskud og tillagt overkurs

ved

emission samt reserver.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan

fastsætte kapitaldækningsregler og regler om afdækning af de af § 7

omfattede

aktieselskabers risici.

Finanstilsynet

kan fastsætte regler om afskrivning af immaterielle aktiver.

Afsnit II

Handel

Kapitel 4

Børsvirksomhed

§ 16.

Ved børsvirksomhed forstås regelmæssig drift af et marked, hvor der optages

værdipapirer til notering. Ved børsvirksomhed forstås tillige regelmæssig

drift

af et marked, hvor værdipapirer, der er optaget til notering på et marked som

nævnt under nr. 1-4, optages til handel mellem markedets medlemmer på egne

eller kunders vegne:

1)

En dansk fondsbørs,

2)

en fondsbørs eller et

tilsvarende reguleret marked i et land inden for den Europæiske Union,

3)

en fondsbørs eller et

tilsvarende reguleret marked i lande, som Fællesskabet har indgået

samarbejdsaftale

med, eller

4)

et af

Finanstilsynet

anerkendt tilsvarende reguleret marked uden for Den Europæiske Union.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan

fastsætte regler for markeder, hvor der handles værdipapirer, og som drives

af

en eller flere værdipapirhandlere alene eller i forening.

Dette gælder dog ikke, såfremt

markedet er omfattet af kapitel 13 eller 14.

Stk. 3.

De fondsbørser, der

har fået

Finanstilsynet

s tilladelse til at drive børsvirksomhed, er eneberettigede

til i deres navn at benytte betegnelsen »fondsbørs«. Andre virksomheder må

ikke

i deres navn eller i betegnelsen af deres virksomhed benytte ordet

»fondsbørs«

eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er

fondsbørser.

Stk. 4.

Vedtægterne for en

fondsbørs skal i formålsbestemmelsen indeholde oplysninger om, hvilke typer

af

værdipapirer der kan optages til notering.

§ 17.

En

fondsbørs kan drive anden virksomhed, der er accessorisk til børsvirksomhed,

herunder som clearingcentral, værdipapircentral, autoriseret markedsplads og

alternativ markedsplads.

Finanstilsynet

kan

beslutte, at den accessoriske virksomhed skal udøves i et andet selskab.

Stk. 2.

Hvis en fondsbørs

tillige driver virksomhed som clearingcentral, finder bestemmelserne i

§ 52, § 53, stk. 1, og §§ 54-58 anvendelse på selskabets

virksomhed.

Regler udstedt i medfør af § 55, stk. 8, finder tilsvarende

anvendelse på selskabets virksomhed.

Stk. 3.

Hvis en fondsbørs

tillige driver virksomhed som værdipapircentral, finder bestemmelserne i

§ 8, stk. 3, § 60, §§ 62-82 og §§ 90 og 91

anvendelse

på selskabets virksomhed.

Stk. 4.

Hvis en fondsbørs

tillige driver virksomhed som autoriseret markedsplads, finder bestemmelserne

i

kapitel 11 anvendelse på selskabets virksomhed.

Stk. 5.

Hvis en fondsbørs

tillige driver virksomhed som alternativ markedsplads, finder bestemmelserne

i

kapitel

11 a

anvendelse på selskabets virksomhed.

§ 18.

Bestyrelsen for en fondsbørs er ansvarlig for, at børsvirksomheden foregår på

en betryggende og hensigtsmæssig måde.

Stk. 2.

Det påhviler den

enkelte fondsbørs at

1)

sørge for, at de

nødvendige værdipapirhandelssystemer og informationssystemer er til rådighed,

2)

virke for, at handel

og kursnotering finder sted på en måde, der sikrer, at handelen og

prisdannelsen

på fondsbørsen foregår på en redelig og gennemskuelig måde, og inden for

lovgivningens rammer sikrer alle berørte en ligelig behandling, og

3)

påse, at udstedere af

værdipapirer og fondsbørsmedlemmer overholder reglerne efter § 19.

Stk. 3.

Hvis et

fondsbørsmedlem tilsidesætter vilkårene i tilslutningsaftalen, jf. § 19,

stk. 1, eller hvis en udsteder af værdipapirer noteret på en fondsbørs

tilsidesætter fondsbørsens regelsæt, kan fondsbørsen opkræve afgifter eller

påtale dette.

Stk. 4.

Hvis et

fondsbørsmedlem groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkårene i en

tilslutningsaftale,

jf. § 19, stk. 1, kan fondsbørsen ophæve tilslutningsaftalen.

Stk. 5.

Hvis en udsteder

groft eller gentagne gange tilsidesætter fondsbørsens regelsæt, kan

fondsbørsen

slette udstederens værdipapirer fra noteringen.

§ 19.

For at sikre investorbeskyttelse og ligebehandling af markedsdeltagerne skal

en

fondsbørs fastsætte

1)

regler, der

indeholder vilkårene for markedets funktion og tilsikrer god gennemsigtighed,

2)

regler for adgang til

markedet, herunder tilslutningsaftaler, og

3)

børsetiske regler.

Stk. 2.

En fondsbørs kan

endvidere fastsætte supplerende bestemmelser, der udfylder

Finanstilsynet

s bestemmelser om markedets funktion, herunder

regler om oplysningsforpligtelser, jf. § 30, om indberetning af handler

til løbende markedsovervågnings- og informationsformål, jf. § 33,

stk. 4, om betingelser for optagelse til handel eller notering, jf.

§ 21, stk. 2, og § 22, stk. 4, samt om prospekters

indhold,

jf. § 23, stk. 8 og 9.

Kapitel 5

Adgang til en fondsbørs

§ 20.

Værdipapirhandlere som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-4, samt Danmarks

Nationalbank kan blive medlemmer af en fondsbørs (fondsbørsmedlemmer).

Stk. 2.

En fondsbørs kan

optage et kreditinstitut eller et investeringsselskab som nævnt i § 4, stk.

1,

nr. 3, der ikke udøver værdipapirhandel gennem en filial eller ved

tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed,

som medlem.

En fondsbørs kan efter at have indhentet

Finanstilsynet

s tilladelse optage et kreditinstitut eller et

investeringsselskab som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4, der ikke udøver

værdipapirhandel enten gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her

i

landet, jf. lov om finansiel virksomhed § 1, stk. 3, henholdsvis

§ 33, som medlem.

Stk. 3.

En fondsbørs kan

tillade, at andre end de i stk. 1 og 2 nævnte kan blive medlemmer af

fondsbørsen, såfremt reglerne herfor, jf. stk. 4 og 5, er opfyldt.

Stk. 4.

Finanstilsynet

fastsætter nærmere regler for optagelse af de i stk. 3 nævnte medlemmer.

Stk. 5.

De i stk. 3

nævnte medlemmer skal foruden regler fastsat af

Finanstilsynet

i medfør af stk. 4 opfylde de af den

pågældende fondsbørs fastsatte regler i henhold til § 19.

Stk. 6.

Senest samtidig med,

at en fondsbørs har imødekommet en ansøgning om at blive fondsbørsmedlem i

henhold til stk. 1-3, skal fondsbørsen give

Finanstilsynet

meddelelse herom.

Kapitel 6

Prospekter for optagelse af værdipapirer til

notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et

tilsvarende reguleret marked samt for første offentlige udbud af værdipapirer

over 2.500.000 euro m.v.

§ 21.

Efter bestemmelserne i §§ 22-24 kan en fondsbørs optage værdipapirer som

nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-10 og 12, til notering, medmindre de i

medfør af § 2, stk. 2, er undtaget fra loven.

Stk. 2.

Endvidere kan en fondsbørs

optage værdipapirer, der er optaget til notering på en anden fondsbørs, til

handel efter regler fastsat af

Finanstilsynet.

§ 22.

Værdipapirer skal optages til notering på en fondsbørs efter ansøgning fra

udstederen, såfremt lovgivningens betingelser er opfyldt, de pågældende

værdipapirer

er omfattet af fondsbørsens formålsbestemmelse, og den fondsbørs, hvorpå

optagelse til notering søges, skønner, at handel og kursnotering har

offentlig

interesse.

Stk. 2.

En fondsbørs kan

stille enhver særlig betingelse for et værdipapirs optagelse til notering,

der

anses for nødvendig for at beskytte investorerne og værdipapirmarkedet.

Stk. 3.

En fondsbørs kan

afslå en ansøgning om optagelse af et værdipapir, såfremt den skønner, at

optagelsen på grund af udstederens forhold eller værdipapirets opbygning vil

være i modstrid med investorernes og værdipapirmarkedets interesse.

Stk. 4.

Finanstilsynet

fastsætter regler om betingelser for optagelse af værdipapirer til notering

på

en fondsbørs.

§ 23.

Ved

ansøgning om værdipapirers optagelse til notering eller handel på en

fondsbørs,

en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked for

værdipapirer og ved første udbud af værdipapirer til offentligheden over

2.500.000 euro skal der med henblik på offentliggørelse foreligge et godkendt

prospekt.

Stk. 2.

Finanstilsynet

træffer beslutning om prospektets godkendelse.

Stk. 3.

Prospektet skal

indeholde de oplysninger, der anses for fornødne for, at investorerne og

deres

investeringsrådgivere kan danne sig et velbegrundet skøn over udstederens

aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og fremtidsudsigter

samt

over en eventuel garant og over de rettigheder, der er knyttet til

værdipapirerne,

som udbydes til offentligheden eller optages til notering eller handel.

Stk. 4.

Reglerne i dette

kapitel om pligten til at offentliggøre et prospekt finder anvendelse på de

værdipapirer, der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-4, 6- 10 og 12, samt

værdipapirer som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 5, når løbetiden for disse er

længere

end 12 måneder.

Stk. 5.

Reglerne i dette

kapitel om pligten til at offentliggøre et prospekt finder uanset stk. 4 ikke

anvendelse på følgende:

1)

Andele i

investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger, udenlandske

investeringsinstitutter, hedgeforeninger og andre kollektive

investeringsordninger omfattet af lov om investeringsforeninger og

specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

2)

Ikke-kapitalandele

udstedt af

a)

et land inden for Den

Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på

det

finansielle område, eller af en af det pågældende lands regionale eller

kommunale

myndigheder,

b)

internationale

offentligretlige organer, som et eller flere lande inden for Den Europæiske

Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle

område, er medlemmer af,

c)

Den Europæiske

Centralbank eller

d)

centralbanker, der er

hjemmehørende i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som

Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

3)

Aktier i en

centralbank, der er hjemmehørende i et land inden for Den Europæiske Union

eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle

område.

4)

Værdipapirer dækket

af en ubetinget og uigenkaldelig garanti fra et land inden for Den Europæiske

Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det

finansielle

område, eller af en af det pågældende lands regionale eller kommunale

myndigheder.

5)

Værdipapirer, der med

henblik på at skaffe midler til almennyttige mål udstedes af statsanerkendte

organisationer hjemmehørende i et land inden for Den Europæiske Union eller

et

land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og

som

ikke arbejder med gevinst for øje.

6)

Værdipapirer, der

ikke er kapitalandele, og som udstedes løbende eller ad gentagne gange af

kreditinstitutter, forudsat at disse værdipapirer

a)

ikke er underordnede,

konvertible eller ombyttelige,

b)

ikke giver ret til at

tegne eller erhverve andre former for værdipapirer og ikke er tilknyttet et

afledt instrument,

c)

gør det ud for

modtagelse af indlån, der skal tilbagebetales, og

d)

er omfattet af en

indskudsgarantiordning.

7)

Værdipapirer, der

indgår i et offentligt udbud af værdipapirer, hvor hele udbuddet er under

2.500.000 euro, idet denne grænse beregnes over en periode på 12 måneder.

8)

Værdipapirer, der

ikke er kapitalandele, og som udstedes løbende eller ad gentagne gange af

kreditinstitutter, hvor hele udstedelsen er under 50.000.000 euro, idet denne

grænse beregnes over en periode på 12 måneder, forudsat at disse værdipapirer

a)

ikke er underordnede,

konvertible eller ombyttelige og

b)

ikke giver ret til at

tegne eller erhverve andre former for værdipapirer og ikke er tilknyttet et

afledt instrument.

Stk. 6.

En udsteder, en

udbyder eller en person, der anmoder om optagelse til notering eller handel

af

værdipapirer, der er nævnt i stk. 5, nr. 2, 4, 7 og 8, kan dog udforme et

prospekt i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i

medfør

af stk. 8 og 9 og § 24, stk. 2.

Stk. 7.

Et prospekt skal

udarbejdes i overensstemmelse med de regler, som

Finanstilsynet

fastsætter i henhold til stk. 8, og skal

præsenteres på en måde, som gør det muligt at forstå indholdet og vurdere

betydningen af den givne information.

Stk. 8.

Finanstilsynet

fastsætter regler for prospekters indhold, format, sprog, annoncering og

gyldighed

samt udeladelse af oplysninger i prospektet. Derudover fastsætter

Finanstilsynet

regler for prospekters godkendelse i de tilfælde,

hvor værdipapirer ønskes optaget til notering eller handel på flere

fondsbørser, autoriserede markedspladser eller tilsvarende regulerede

markeder.

Stk. 9.

Finanstilsynet

fastsætter regler om fritagelse for pligten til at offentliggøre et prospekt,

herunder regler om godkendelse af fysiske personer og små og mellemstore

virksomheder som kvalificerede investorer. Endvidere fastsætter

Finanstilsynet

regler om optagelse i et register for fysiske

personer og små og mellemstore virksomheder som kvalificerede investorer.

§ 23 a.

Finanstilsynet

giver udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til

notering eller handel, meddelelse om sin afgørelse om prospektets godkendelse

inden for 10 børsdage efter modtagelsen af ansøgningen om godkendelse af

prospektet.

Stk. 2.

Den i stk. 1 og 5

omhandlede frist forlænges til 20 børsdage, hvis udbud til offentligheden

vedrører værdipapirer udstedt af en udsteder, som ikke har værdipapirer

optaget

til notering eller handel, og som ikke tidligere har udbudt værdipapirer til

offentligheden.

Stk. 3.

Hvis der er rimelig

grund til at antage, at de indsendte dokumenter er ufuldstændige, eller at

der

er behov for yderligere oplysninger, finder fristerne i stk. 1, 2 og 5 først

anvendelse fra den dato, hvor udstederen, udbyderen eller den person, der

anmoder om optagelse til notering eller handel, har tilvejebragt sådanne

oplysninger. Hvis dokumenterne er ufuldstændige og godkendelsesfristen af den

grund sættes i bero, skal

Finanstilsynet

give den pågældende meddelelse herom inden for 10 børsdage efter modtagelsen

af

ansøgningen.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan

henvise godkendelsen af et prospekt til den kompetente myndighed i et andet

land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har

indgået

aftale med på det finansielle område, forudsat at den kompetente myndighed i

dette land giver sit tilsagn hertil. En sådan henvisning skal meddeles

udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til notering

eller handel, inden for 3 børsdage efter datoen for

Finanstilsynet

s afgørelse om henvisning.

Stk. 5.

Når

Finanstilsynet

får henvist en ansøgning om godkendelse af et

prospekt fra en kompetent myndighed i et andet land inden for Den Europæiske

Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det

finansielle

område, skal

Finanstilsynet

give udstederen, udbyderen eller den person, der

anmoder om optagelse til notering eller handel, meddelelse om sin afgørelse

om

prospektets godkendelse inden for 10 børsdage efter, at den kompetente

myndighed har truffet afgørelse om henvisning af prospektgodkendelsen.

§ 24.

Udbud

til offentligheden må ikke finde sted, før prospektet er offentliggjort efter

de regler, som er fastsat i medfør af stk. 2.

Stk. 2.

Finanstilsynet

fastsætter regler om udbudsmateriale og om prospekters offentliggørelse.

§ 25.

En

fondsbørs kan bestemme, at et værdipapir skal slettes fra noteringen på den

pågældende fondsbørs, såfremt denne finder, at noteringen ikke længere er i

investorernes, låntagernes eller værdipapirmarkedets interesse.

Stk. 2.

Mister en udsteder

rådigheden over sit bo, slettes dennes værdipapirer fra noteringen.

Stk. 3.

Fremsætter en

udsteder, hvis værdipapirer er noteret på en fondsbørs, anmodning om sletning

fra noteringen, skal anmodningen tages til følge, medmindre fondsbørsen

finder,

at sletningen ikke er i investorernes, låntagernes eller værdipapirmarkedets

interesse.

Stk. 4.

En udsteder har ret

til at få et værdipapir slettet fra noteringen på en fondsbørs, såfremt

værdipapiret i forbindelse hermed optages eller er optaget til notering på en

anden fondsbørs.

Stk. 5.

Finanstilsynet

fastsætter regler om sletning og suspension af værdipapirer fra noteringen.

§ 26.

(Ophævet).

§ 26 a.

De

beføjelser, der er tillagt en fondsbørs efter bestemmelserne i §§ 21, 22

og 25, udøves af

Finanstilsynet, når en dansk

eller udenlandsk fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende

reguleret marked eller en alternativ markedsplads ansøger om optagelse til

notering af sine værdipapirer på en fondsbørs.

Kapitel 7

Oplysningsforpligtelser

§ 27.

En

udsteder af værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en

fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked

for værdipapirer, eller for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til

notering eller handel på sådanne markeder, skal hurtigst muligt offentliggøre

intern viden, jf. § 34, stk. 2, såfremt denne viden direkte vedrører

udstederens virksomhed. Udstederen er forpligtet til at offentliggøre sådan

viden umiddelbart efter, at de pågældende forhold foreligger eller den

pågældende begivenhed er indtrådt, selv om forholdet eller begivenheden endnu

ikke er formaliseret. Betydelige ændringer i allerede offentliggjort intern

viden skal offentliggøres umiddelbart efter, at disse ændringer er indtrådt,

og

gennem den samme kanal, som blev anvendt ved offentliggørelsen af den

oprindelige information.

Stk. 2.

Intern viden, som en

udsteder som nævnt i stk. 1 eller en person, der handler på dennes vegne

eller

for dennes regning, videregiver til tredjemand som et normalt led i udøvelsen

af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktion, jf. § 36, skal af

udstederen offentliggøres i sin helhed samtidig med videregivelsen til

tredjemand. Hvis udstederen ikke på tidspunktet for videregivelsen er bevidst

om, at der er sket videregivelse, skal offentliggørelse ske straks efter, at

udstederen får viden eller burde have fået viden om, at videregivelse af

intern

viden er sket. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den tredjemand, der

modtager

den interne viden, er pålagt tavshedspligt i henhold til lov, administrativ

bestemmelse, vedtægt eller kontrakt, eller såfremt det ved videregivelsen

sikres, at den modtagende tredjemand er bekendt med, at oplysningerne er

intern

viden, og med, at vedkommende som følge heraf er underlagt forbuddet mod

videregivelse af intern viden, jf. § 36.

Stk. 3.

En udsteder er alene

forpligtet til at offentliggøre intern viden i henhold til stk. 1 og 2 i

forhold

til en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret

marked, hvor udstederen har anmodet om eller fået godkendt en optagelse af

værdipapirer til notering eller handel.

Stk. 4.

En udsteder skal

sikre, at offentliggørelsen af intern viden sker på en sådan måde, at

offentligheden

hurtigt kan få adgang til denne viden, og at de offentliggjorte oplysninger

er

tilstrækkelige til, at der kan foretages en fuldstændig, korrekt og rettidig

vurdering af den interne viden. Udstederen må ikke på vildledende måde

kombinere offentliggørelse af intern viden med markedsføringsvirksomhed. En

udsteder skal så vidt muligt sikre, at offentliggørelse sker samtidig over

for

alle kategorier af investorer i alle lande inden for Den Europæiske Union

eller

lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,

hvor

udstederen har anmodet om eller har fået godkendt en optagelse af

værdipapirer

til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller

et

tilsvarende reguleret marked.

Stk. 5.

En udsteder af

værdipapirer som nævnt i stk. 1 skal uden ugrundet ophold og i et passende

tidsrum efter, at offentliggørelse af intern viden er sket i henhold til stk.

1

eller 2, lade al sådan viden figurere på sin hjemmeside.

Stk. 6.

En udsteder kan på

eget ansvar udsætte offentliggørelsen af intern viden i henhold til stk. 1

for

ikke at skade sine berettigede interesser, forudsat at dette ikke vil kunne

vildlede offentligheden og udstederen kan sikre, at denne viden behandles

fortroligt. Berettigede interesser efter 1. pkt. kan især vedrøre:

1)

Igangværende

forhandlinger eller tilsvarende forhold, hvor offentliggørelse vil kunne

påvirke disse forhandlingers udfald eller normale forløb. Hvis udstederens

finansielle levedygtighed er i alvorlig og overhængende fare, uden at der dog

er indgivet begæring om konkurs eller om åbning af tvangsakkord, kan

offentliggørelsen af intern viden alene udsættes i en begrænset periode, og

kun

såfremt en sådan offentliggørelse vil medføre alvorlig skade for de

eksisterende og potentielle aktionærers interesser ved at underminere

afslutningen af bestemte forhandlinger, der har til formål at sikre

udstederens

rentabilitet på lang sigt.

2)

Beslutninger eller

kontrakter, der er truffet eller indgået af en udsteders ledelse, hvor det er

nødvendigt med godkendelse fra et andet selskabsorgan hos udstederen, for at

beslutningen eller kontrakten kan få virkning. 1. pkt. finder alene

anvendelse,

hvis offentliggørelse af den trufne beslutning eller indgåelsen af

kontrakten,

forinden godkendelsen foreligger, vil medføre risiko for, at investorerne

ikke

foretager en korrekt vurdering af den offentliggjorte information.

Stk. 7.

En udsteder af

omsættelige værdipapirer (bortset fra betalingsinstrumenter), der kan handles

på kapitalmarkedet, og som er optaget til notering eller handel på en

fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked,

skal senest 8 dage før generalforsamlingen, dog senest 4 måneder efter

regnskabsårets afslutning, offentliggøre den af bestyrelsen godkendte

årsrapport.

Udstederen skal ligeledes offentliggøre den af bestyrelsen godkendte

halvårsrapport for regnskabsårets første 6 måneder. Offentliggørelsen af

halvårsrapporten skal ske hurtigst muligt efter udløbet af halvårsperioden,

dog

senest 2 måneder efter. De offentliggjorte årsrapporter og halvårsrapporter

for

udstedere her fra landet og fra andre lande inden for Den Europæiske Union

eller fra lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle

område, skal være udarbejdet i overensstemmelse med regnskabslovgivningen i

det

land, hvor udstederen har sit registrerede hjemsted. Finanstilsynet

fastsætter

regler om, efter hvilke regler årsrapporter og halvårsrapporter fra udstedere

fra andre lande skal være udarbejdet. Årsrapporten og halvårsrapporten skal

være tilgængelige for offentligheden i mindst 5 år.

Stk. 8.

En udsteder af

aktier, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en

autoriseret

markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked, skal offentliggøre en

periodemeddelelse i løbet af både første og anden halvårsperiode af

regnskabsåret. Meddelelsen skal offentliggøres tidligst 10 uger efter

begyndelsen af den pågældende halvårsperiode og senest 6 uger inden udgangen

af

denne. En udsteder, der offentliggør kvartalsrapporter, er ikke forpligtet

til

at offentliggøre de i 1. pkt. nævnte periodemeddelelser.

Stk. 9.

Bestemmelserne om

halvårsrapporter i stk. 7 finder alene anvendelse på udstedere af aktier

eller

obligationer eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter, bortset

fra

værdipapirer, der

kan

sidestilles med aktier i selskaber, eller værdipapirer, som, hvis de

konverteres eller de dertil knyttede rettigheder udøves, giver ret til at

erhverve aktier eller værdipapirer, der

kan

sidestilles med aktier.

Stk. 10.

Stk. 7 finder ikke

anvendelse på andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om

investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive

investeringsordninger m.v.

Stk. 11.

Stk. 7 og 8 finder

ikke anvendelse på følgende udstedere:

1)

Lande inden for Den

Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det

finansielle område, eller regionale eller kommunale myndigheder i disse

lande.

2)

Internationale

offentlige organer, som et eller flere lande inden for Den Europæiske Union

eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle

område,

er medlemmer af.

3)

Den Europæiske

Centralbank.

4)

Centralbanker, der er

hjemmehørende i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som

Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

5)

Udstedere, der kun

udsteder gældsinstrumenter, der er optaget til notering eller handel på en

fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked

for værdipapirer, og hvis pålydende værdi pr. enhed udgør mindst 50.000 euro,

eller hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst

50.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden valuta end euro.

Stk. 12.

Stk. 7, 2. pkt.,

finder ikke anvendelse på udstedere, der

den 20. januar 2004

udelukkende udstedte og fortsat udelukkende

udsteder gældsinstrumenter optaget til notering eller handel på en fondsbørs,

en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked, der er

dækket af en ubetinget og uigenkaldelig garanti fra udstederens hjemland i

Den

Europæiske Union, eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på

det finansielle område, eller regionale eller kommunale myndigheder i dette

land.

§ 27 a.

En

udsteder af omsættelige værdipapirer (bortset fra betalingsinstrumenter), der

kan handles på kapitalmarkedet, skal ved offentliggørelse af oplysninger i

henhold til dette kapitel sikre, at offentliggørelsen sker på en sådan måde,

at

oplysningerne hurtigt bliver tilgængelige i hele Den Europæiske Union og

lande,

som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 2.

En udsteder som nævnt

i stk. 1 skal samtidig med offentliggørelsen indsende oplysningerne til

Finanstilsynet.

Stk. 3.

En udsteder som nævnt

i stk. 1 skal indsende oplysninger, der er offentliggjort i henhold til stk.

1,

til Finanstilsynet, som opbevarer oplysningerne. Finanstilsynet kan udpege

andre myndigheder eller juridiske personer i og uden for landet til at

varetage

opgaven.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder ikke

anvendelse på andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om

investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive

investeringsordninger m.v.

Stk. 5.

Stk. 1-3 finder ikke

anvendelse på det dokument, som en udsteder er forpligtet til at

offentliggøre

efter § 27 b.

Stk. 6.

Stk. 1-3 finder ikke

anvendelse på de meddelelser om besiddelser af aktier i selskaber, der er

optaget til handel på en alternativ markedsplads, som en udsteder er

forpligtet

til at offentliggøre efter § 29, stk. 1, 3. pkt.

§ 27 b.

Udstedere,

hvis værdipapirer er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en

autoriseret

markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked, skal mindst én gang

årligt

udarbejde og offentliggøre et dokument, der indeholder eller henviser til

alle

de oplysninger, som udstederen gennem de seneste 12 måneder har

offentliggjort

eller stillet til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med sine

forpligtelser i henhold til denne lov, lov om aktieselskaber,

årsregnskabsloven

og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale

regnskabsstandarder.

Stk. 2.

Dokumentet indsendes

til Finanstilsynet efter offentliggørelse af årsregnskabet. Såfremt

dokumentet

henviser til oplysninger, skal det anføres, hvor disse oplysninger kan

indhentes.

Stk. 3.

Forpligtelsen i stk.

1 finder ikke anvendelse på udstedere af værdipapirer, der ikke er

kapitalandele,

jf. §

2 a, stk.

2, og hvis pålydende pr. enhed udgør mindst 50.000 euro, og på udstedere af

andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om

investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive

investeringsordninger m.v.

§ 28.

Et selskab, der har aktier

optaget til

notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et

tilsvarende reguleret marked, som erhverver eller afhænder egne aktier, skal

hurtigst muligt offentliggøre andelen af egne aktier, hvis andelen når,

overstiger eller falder under 5 pct. eller 10 pct. af stemmerettighederne.

§ 28 a.

Ledende

medarbejdere i selskaber, der udsteder aktier, der er optaget til notering

eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et

tilsvarende

reguleret marked for værdipapirer, eller for hvilke der er indgivet anmodning

om optagelse til notering eller handel på sådanne markeder, skal give det

udstedende

selskab meddelelse om transaktioner, som de udfører for egen regning, og som

vedrører selskabets aktier eller andre værdipapirer, som er knyttet til

sådanne

aktier. Meddelelse skal gives til det udstedende selskab senest den

førstkommende børsdag efter transaktionen. Såfremt den ledende medarbejder

ikke

den førstkommende børsdag efter transaktionen har modtaget de i stk. 7 nævnte

oplysninger, skal meddelelsen gives hurtigst muligt, dog senest 2 børsdage

efter transaktionen.

Stk. 2.

Ved ledende medarbejdere

forstås

1)

medlemmer af det

udstedende selskabs direktion eller bestyrelse eller et tilsynsorgan

tilknyttet

selskabet eller

2)

andre ledende

medarbejdere i det udstedende selskab, som regelmæssigt har adgang til intern

viden, som direkte eller indirekte vedrører udstederen, såfremt den

pågældende

ledende medarbejder har kompetence til at træffe ledelsesbeslutninger af

overordnet betydning for udstederens fremtidige forretningsmæssige udvikling.

Stk. 3.

Nærtstående personer

til en ledende medarbejder i et udstedende selskab skal give den pågældende

ledende medarbejder meddelelse om transaktioner, som de udfører for egen

regning, og som vedrører aktier udstedt af det pågældende selskab eller andre

værdipapirer, som er knyttet til sådanne aktier. Meddelelse skal gives til

den

ledende medarbejder senest den førstkommende børsdag efter transaktionen.

Såfremt den nærtstående person ikke den førstkommende børsdag efter

transaktionen har modtaget de i stk. 7 nævnte oplysninger, skal meddelelsen

gives hurtigst muligt, dog senest 2 børsdage efter transaktionen. Den ledende

medarbejder videregiver modtagne meddelelser til det udstedende selskab

senest

den førstkommende børsdag efter modtagelsen.

Stk. 4.

Ved nærtstående

personer til en ledende medarbejder forstås følgende fysiske og juridiske

personer med relation til den i stk. 2 nævnte personkreds:

1)

Ægtefælle eller

samlever.

2)

Mindreårige børn,

hvor den i stk. 2 nævnte person er indehaver af forældremyndigheden.

3)

Andre slægtninge, der

i en periode på mindst 1 år regnet fra tidspunktet for transaktionens

gennemførelse

har tilhørt den i stk. 2 nævnte persons husstand.

4)

Juridiske personer,

såfremt

a)

en fysisk person

omfattet af stk. 2 eller af nr. 1-3 har det ledelsesmæssige ansvar i den

juridiske

person,

b)

fysiske personer

omfattet af stk. 2 eller af nr. 1-3 alene eller tilsammen udøver en

indflydelse

som nævnt i § 31, stk. 1, nr. 1-5, over den juridiske person,

c)

den juridiske person

er etableret med henblik på at tilgodese økonomiske interesser hos en fysisk

person omfattet af stk. 2 eller af nr. 1-3 eller

d)

den juridiske person

i øvrigt har økonomiske interesser, der er væsentligt sammenfaldende med de

økonomiske interesser hos en fysisk person omfattet af stk. 2 eller af nr.

1-3.

Stk. 5.

En udsteder skal

senest den førstkommende børsdag efter modtagelsen af en meddelelse fra en

ledende medarbejder i henhold til stk. 1, 1. pkt., eller stk. 3, 4. pkt.,

indberette de modtagne oplysninger til

Finanstilsynet.

Finanstilsynet

offentliggør straks herefter disse oplysninger.

Stk. 6.

En ledende

medarbejders pligt til at give meddelelse efter stk. 1, 1. pkt., og til at

videregive modtagne oplysninger efter stk. 3, 4. pkt., indtræder først,

såfremt

kursværdierne af de transaktioner, der i løbet af et kalenderår er gennemført

af den ledende medarbejder og af nærtstående personer til den pågældende

ledende medarbejder, tilsammen udgør et beløb på 5.000 euro eller derover.

Såfremt beløbsgrænsen på 5.000 euro overskrides, gælder pligten for den

ledende

medarbejder til at give meddelelse og til at videregive modtagne oplysninger

alene, for så vidt angår transaktioner, der er foretaget efter, at

beløbsgrænsen er overskredet.

Stk. 7.

Meddelelse efter stk.

1 og 3 samt indberetning efter stk. 5 skal indeholde oplysning om

1)

navnet på den fysiske

eller juridiske person, der i henhold til stk. 1 eller 3 har pligt til at

give

meddelelse,

2)

årsagen til, at den

pågældende er forpligtet til at give meddelelse,

3)

navnet på udstederen

af de pågældende værdipapirer,

4)

fondskode og betegnelse

for de pågældende værdipapirer,

5)

transaktionens

karakter (køb, salg eller anden transaktion),

6)

handelsdato, og

hvilket marked transaktionen er gennemført på, samt

7)

antallet af handlede

værdipapirer og kursværdien heraf.

Stk. 8.

Finanstilsynet kan

fastsætte nærmere regler om meddelelse, indberetning og offentliggørelse af

oplysninger omfattet af stk. 1-7.

§ 28 b.

Enhver

fysisk eller juridisk person, der som led i udøvelsen af sit erhverv eller

som

led i sine forretninger til offentligheden eller distributionskanaler

udarbejder

eller udbreder anbefalinger vedrørende værdipapirer som nævnt i § 27, stk. 1,

eller vedrørende en udsteder af sådanne værdipapirer, skal sikre, at

fremlæggelse

og udbredelse af anbefalinger sker på en redelig måde, og at der oplyses om

eventuelle interesser eller interessekonflikter i forhold til de værdipapirer

eller den udsteder, som anbefalingen vedrører.

Stk. 2.

Finanstilsynet

fastsætter nærmere regler om redelig fremlæggelse og oplysning om interesser

og

interessekonflikter ved udarbejdelse og udbredelse af anbefalinger vedrørende

værdipapirer og udstedere heraf.

§ 28 c.

(Ophævet).

§ 29.

Enhver, der besidder aktier i selskaber,

hvor disse aktier er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en

autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked eller er

optaget

til handel på en alternativ markedsplads, skal i de i stk. 2 nævnte

tilfælde hurtigst muligt give meddelelse til selskabet om besiddelser af

aktier

i dette. Samtidig med meddelelsen til selskabet skal den pågældende indsende

oplysningerne om besiddelserne til Finanstilsynet. Efter modtagelsen af

meddelelsen

skal selskabet hurtigst muligt offentliggøre indholdet af meddelelsen.

Stk. 2.

Meddelelse om

aktiebesiddelse efter stk. 1 skal gives, når

1)

aktiernes stemmeret

udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder eller deres

pålydende

værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen eller

2)

ændring i et allerede

meddelt besiddelsesforhold bevirker, at grænserne på 5, 10, 15, 20, 25, 50

eller 90 pct. og grænserne på 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalens

stemmerettigheder eller pålydende værdi nås eller ikke længere er nået eller

ændringen bevirker, at grænserne i nr. 1 ikke længere er nået.

Stk. 3.

Finanstilsynet

kan

bestemme, at pligten til at give meddelelse i

henhold til stk. 1 omfatter andre værdipapirer, der giver ret til at erhverve

aktier.

Stk. 4.

Finanstilsynet

fastsætter nærmere regler om besiddelse, meddelelse om besiddelse af aktier

efter stk. 1 og 2 og pligten til at give meddelelse om rettigheder til

at

udøve stemmerettigheder i andre tilfælde. Finanstilsynet kan endvidere

fastsætte regler, som fraviger forpligtelsen i stk. 1.

§ 29 a.

(Ophævet).

§ 30.

Finanstilsynet fastsætter regler om udstederes oplysningsforpligtelser,

herunder om sprog, indhold, måden, hvorpå der skal ske offentliggørelse,

registrering og opbevaring af oplysningerne, samt om indholdet af

periodemeddelelser. Reglerne kan fravige lovens krav til udstedernes

forpligtelser

i § 27, stk. 7 og 8, og §

27 a,

stk. 1-3. Finanstilsynet fastsætter endvidere regler om udstederes

ligebehandling af og kommunikation med aktionærer og indehavere af

obligationer

eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter.

Kapitel 8

Overtagelsestilbud

§ 31.

Overdrages en aktiepost direkte eller indirekte i et selskab, der har en

eller

flere aktieklasser optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en

autoriseret markedsplads, et tilsvarende reguleret marked eller en alternativ

markedsplads, skal erhververen give alle selskabets aktionærer mulighed for

at

afhænde deres aktier på identiske betingelser, hvis overdragelsen medfører,

at

erhververen

1)

kommer til at besidde

flertallet af stemmerettighederne i selskabet,

2)

får ret til at

udnævne eller afsætte et flertal af selskabets bestyrelsesmedlemmer,

3)

får ret til at udøve

en bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller

aftale med dette i øvrigt,

4)

på grundlag af aftale

med andre aktionærer kommer til at råde over flertallet af

stemmerettighederne

i selskabet eller

5)

kommer til at kunne

udøve bestemmende indflydelse over selskabet og kommer til at besidde mere

end

en tredjedel af stemmerettighederne.

Stk. 2.

Forpligtelsen efter

stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt den i stk. 1 omhandlede

overdragelse

er resultatet af et frivilligt tilbud til samtlige aktionærer om at overdrage

samtlige deres aktier og dette frivillige tilbud opfylder betingelserne i

§ 32, stk. 1.

Stk. 3.

Bestemmelserne i

aktieselskabslovens § 20 b, stk. 4, og § 20 e finder

tilsvarende

anvendelse på overdragelser af aktier i et selskab, der har en eller flere

aktieklasser optaget til handel på en alternativ markedsplads.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan

fritage fra forpligtelsen i stk. 1, såfremt særlige forhold gør sig gældende.

§ 32.

Ved tilbud om overtagelse af aktier efter § 31 skal erhververen

udarbejde

og offentliggøre et tilbudsdokument, som indeholder oplysninger om tilbudets

økonomiske og andre vilkår, herunder frist for accept af tilbudet, samt andre

oplysninger, som må anses for fornødne, for at aktionærerne kan danne sig et

velbegrundet skøn over tilbudet.

Stk. 2.

Når der, uden at der

foreligger tilbudspligt efter § 31, i øvrigt offentligt med henblik på

at

erhverve en kontrollerende aktiepost fremsættes tilbud om at overtage aktier

i

et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til notering eller

handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, et tilsvarende reguleret

marked eller en alternativ markedsplads, skal der ligeledes udarbejdes et

tilbudsdokument i overensstemmelse med stk. 1.

Stk. 3.

Beslutning om

fremsættelse af tilbud skal straks offentliggøres.

Stk. 4.

Finanstilsynet

fastsætter bestemmelser om tilbudspligt efter § 31, stk. 1, frivillige

overtagelsestilbud,

meddelelse af en beslutning om fremsættelse af tilbud, tilbudsdokumenters

indhold,

herunder om tilbudsgivers pligt til at oplyse om påtænkt udbetaling af

målselskabets midler efter gennemførelsen af et overtagelsestilbud, forbud

mod

indgåelse af aftaler om bonus eller lignende ydelser, tilbudskursen samt

godkendelse

og offentliggørelse m.v. Endvidere fastsætter Finanstilsynet bestemmelser om

en

forpligtelse for målselskabets bestyrelse til at redegøre for tilbuddets

indhold.

§ 32 a.

Finanstilsynet

kan henvise behandlingen af et overtagelsestilbud vedrørende aktier i et

selskab,

der har en eller flere aktieklasser optaget til notering eller handel på en

fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked,

til den kompetente myndighed i et andet land inden for Den Europæiske Union

eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle

område.

Stk. 2.

Finanstilsynet

fastsætter bestemmelser om den lovgivning, der finder anvendelse, og om,

hvilken myndighed der er kompetent.

Kapitel 9

Indberetning af handler

§ 33.

En

værdipapirhandler skal straks indberette aftaler om overdragelse til eje af

værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller

handles på en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked

for værdipapirer i et land inden for Den Europæiske Union eller i lande, som

Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, såfremt værdipapirhandleren

har

medvirket i handelen.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan

bestemme, at indberetningspligt tillige påhviler andre, og kan desuden i

særlige tilfælde udstrække indberetningspligten til at omfatte andre

unoterede

værdipapirer end dem, der handles på en autoriseret markedsplads.

Stk. 3.

Den

indberetningspligtige skal opbevare dokumentation for den indberettede handel

og for indberetningen heraf i mindst 5 år, efter at indberetningen er

foretaget.

Stk. 4.

Finanstilsynet

fastsætter nærmere bestemmelser om indberetningspligten, herunder omfang og

indhold, og hvortil der skal indberettes. En fondsbørs og en autoriseret

markedsplads fastsætter regler om betaling af gebyrer for indberetninger og

offentliggørelse.

§ 33 a.

(Ophævet).

Kapitel 10

Misbrug af intern viden, kursmanipulation og

foranstaltninger til modvirkning af markedsmisbrug

§ 34.

Reglerne

i dette kapitel omfatter misbrug af intern viden og kursmanipulation samt

foranstaltninger

til modvirkning af markedsmisbrug vedrørende

1)

værdipapirer, der er

optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret

markedsplads

eller et tilsvarende reguleret marked for værdipapirer samt værdipapirer, for

hvilke der er indgivet en anmodning om optagelse til notering eller handel på

sådanne markeder, og

2)

værdipapirer, der

ikke selv er omfattet af nr. 1, men som er knyttet til et eller flere

værdipapirer som nævnt i nr. 1, samt andele omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2.

Ved intern viden

forstås specifikke oplysninger, som ikke er offentliggjort, om udstedere af

værdipapirer, værdipapirer eller markedsforhold vedrørende disse, som må

antages mærkbart at få betydning for kursdannelsen på et eller flere

værdipapirer, hvis oplysningerne blev offentliggjort. En oplysning anses for

offentliggjort, når der er sket en for markedet generel og relevant

videreformidling

af denne. Som sådan offentliggørelse anses meddelelse til en fondsbørs, en

autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked, når

oplysningen

er videresendt herfra.

Stk. 3.

I stk. 2 forstås ved:

1)

Specifikke oplysninger:

oplysninger, der

a)

vedrører forhold, der

foreligger eller med rimelighed kan forventes at komme til at foreligge,

eller

en begivenhed, der er indtrådt eller med rimelighed kan forventes at

indtræde,

og

b)

er tilstrækkelig

præcise til, at der kan drages en konklusion med hensyn til de pågældende

begivenheders eller forholds forventede indvirkning på kursdannelsen på de

pågældende værdipapirer.

2)

Oplysninger, som må antages mærkbart at få betydning for kursdannelsen

på et eller flere værdipapirer:

Oplysninger, som en fornuftig investor må

antages at ville benytte som en del af grundlaget for sine

investeringsbeslutninger.

Stk. 4.

For

værdipapirhandlere og disse virksomheders ansatte omfatter intern viden også

oplysninger, som meddeles af en kunde og vedrører dennes endnu ikke udførte

ordrer, forudsat at oplysningerne i øvrigt opfylder kravene i stk. 2 og 3.

Stk. 5.

Ved handel med

råvareinstrumenter udgør intern viden oplysninger, som ikke er blevet

offentliggjort,

men som direkte eller indirekte vedrører et eller flere af sådanne

instrumenter, og som brugere af markeder, hvor sådanne instrumenter handles,

forventer at modtage i overensstemmelse med accepteret markedspraksis for

disse

markeder. Brugere af markeder for råvareinstrumenter forventer at modtage

oplysninger, som

1)

normalt stilles til

rådighed for brugere af det pågældende marked eller

2)

skal offentliggøres i

henhold til lov, bekendtgørelse, et regelsæt for det pågældende marked for

handel med råvareinstrumenter, en kontrakt eller en sædvane på det pågældende

marked for handel med råvareinstrumenter eller det underliggende marked for

handel med råvarer.

§ 35.

Køb,

salg og tilskyndelse til køb eller salg af et værdipapir må ikke foretages af

nogen, der har intern viden, som kan være af betydning for handelen.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1

finder ikke anvendelse på

1)

køb af værdipapirer,

der sker som et nødvendigt led i gennemførelsen af et fremsat offentligt

købstilbud med det formål at få kontrol over et selskab, der har en eller

flere

aktieklasser optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en

autoriseret

markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked for værdipapirer, såfremt

den interne viden er erhvervet i forbindelse med en undersøgelse af

selskabet,

der er foretaget med henblik på fremsættelsen af købstilbuddet, og

2)

køb og salg af

værdipapirer, der gennemføres for at opfylde en forpligtelse, forudsat at

denne

forpligtelse er forfalden på tidspunktet for handelens gennemførelse og at

forpligtelsen er baseret på en aftale, der er indgået, før den pågældende

person kom i besiddelse af intern viden.

Stk. 3.

Uanset bestemmelsen i

stk. 1 kan værdipapirhandlere og disse virksomheders ansatte loyalt udføre en

kundes ordre. Endvidere kan sådanne personer foretage sædvanlig handel,

såfremt

handelen sker som et normalt led i værdipapirhandlerens funktion som

market-maker i det pågældende værdipapir.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 1

finder ikke anvendelse på transaktioner, der udføres af en suveræn stat, en

sådan stats centralbank, Det Europæiske System af Centralbanker eller den,

der

agerer på disses vegne, når transaktionerne sker som led i vedkommendes

pengepolitik,

valutapolitik eller gældsforvaltningspolitik.

Stk. 5.

Bestemmelsen i stk. 1

finder ikke anvendelse på handel med egne aktier i tilbagekøbsprogrammer

eller

med værdipapirer som led i stabilisering af kursen på et værdipapir, forudsat

at sådanne transaktioner gennemføres i overensstemmelse med Kommissionens

forordning (EF) nr. 2273/2003 af

22. december 2003

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/6/EF med hensyn til tilbagekøbsprogrammer og stabilisering af

finansielle instrumenter.

§ 36.

Den,

der er i besiddelse af intern viden, må ikke videregive denne viden til

andre,

medmindre videregivelsen er et normalt led i udøvelsen af vedkommendes

beskæftigelse,

erhverv eller funktion.

§ 37.

En

udsteder af værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en

fondsbørs eller en autoriseret markedsplads, og dennes moderselskab skal

udarbejde interne regler for bestyrelsesmedlemmers, direktørers og andre

medarbejderes adgang til for egen eller tredjemands regning at handle med de

af

udstederen udstedte værdipapirer, jf. første led, og dertil knyttede

finansielle instrumenter. Tilsvarende regler skal udarbejdes af offentlige

myndigheder og virksomheder, herunder værdipapirhandlere, advokater og

revisorer, som i kraft af deres virksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer i

besiddelse af intern viden. Er de i 1. og 2. pkt. nævnte virksomheder

organiseret som interessentskaber, kommanditselskaber eller lignende, skal de

interne regler tillige omfatte ejerne.

Stk. 2.

En udsteder af værdipapirer

som nævnt i § 34, stk. 1, nr. 1, skal udarbejde interne regler med det formål

at hindre, at intern viden er tilgængelig for andre end dem, der har behov

herfor. Tilsvarende regler skal udarbejdes af offentlige myndigheder og

virksomheder, herunder værdipapirhandlere, advokater og revisorer, som i

kraft

af deres virksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer i besiddelse af intern

viden.

Stk. 3.

Interne regler

udarbejdet af en udsteder i henhold til stk. 2, 1. pkt., skal som et minimum

indeholde bestemmelser, hvorigennem det effektivt sikres, at

1)

andre personer end

de, der skal have adgang dertil som led i udøvelsen af deres funktioner hos

udstederen, ikke får adgang til intern viden,

2)

personer, der har

adgang til intern viden, er bekendt med de deraf følgende retlige og

tilsynsmæssige

forpligtelser og er klar over, hvilke sanktioner de kan blive pålagt ved

misbrug eller uberettiget videregivelse af en sådan viden, og

3)

at offentliggørelse

af intern viden finder sted straks, såfremt det af udstederen konstateres, at

der er sket videregivelse, jf. dog § 27, stk.2, 3. pkt.

Stk. 4.

En udsteder af

værdipapirer som nævnt i § 34, stk. 1, nr. 1, skal udarbejde og løbende

ajourføre en fortegnelse over de personer, der arbejder for dem, og som har

adgang til intern viden. Tilsvarende fortegnelser skal udarbejdes af fysiske

og

juridiske personer, der agerer på vegne af en udsteder som nævnt i 1. pkt.

eller for en sådan udsteders regning. De af fortegnelserne omfattede personer

skal straks orienteres herom. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse på en suveræn

stat, en sådan stats centralbank, Det Europæiske System af Centralbanker

eller

den, der agerer på disses vegne, når udstedelsen af værdipapirer sker som et

led i vedkommendes pengepolitik, valutapolitik eller

gældsforvaltningspolitik.

Stk. 5.

Interne regler

udstedt efter stk. 1 og 2 samt fortegnelser udarbejdet efter stk. 4 skal på

forlangende

udleveres til den enkelte fondsbørs eller autoriserede markedsplads og

Finanstilsynet.

Stk. 6.

Værdipapirhandlere og

disse virksomheders ansatte, der gennemfører transaktioner med værdipapirer

som

nævnt i § 34, stk. 1, skal uden ugrundet ophold underrette

Finanstilsynet, såfremt det med rimelighed kan antages, at en

gennemført transaktion udgør en overtrædelse af § 35, stk. 1, eller § 39,

stk.

1. Dette gælder dog kun, såfremt transaktionen er gennemført som led i en

loyal

udførelse af en kundes ordre, jf. § 35, stk. 3, og § 39, stk. 2. Underretning

som nævnt i 1. pkt., som en værdipapirhandler eller dennes ansatte foretager

med rimelig grund, anses ikke som et brud på regler om tavshedspligt, hvad

enten disse regler følger af lov, bekendtgørelse eller en kontrakt.

Stk. 7.

Værdipapirhandlere og

disse virksomheders ansatte, der har foretaget underretning til

Finanstilsynet

i henhold til stk. 6, er forpligtet til at

hemmeligholde, at der er givet sådan underretning. Opfyldelsen af pligten til

hemmeligholdelse som nævnt i 1. pkt. påfører ikke den pågældende

værdipapirhandler eller dennes ansatte nogen form for ansvar.

Stk. 8.

Medvirker en

værdipapirhandler ved handel med værdipapirer, skal den, der køber eller

sælger

værdipapirerne, identificere sig over for værdipapirhandleren.

Identifikationen

skal omfatte navn, adresse og cpr- eller cvr-nummer eller anden lignende

identifikation, hvis den pågældende ikke har et cpr- eller cvr-nummer. Sker

handelen på vegne af tredjemand, skal dette tillige oplyses.

Stk. 9.

Værdipapirhandleren

skal registrere de i stk. 8 nævnte oplysninger og opbevare oplysningerne i 5

år.

Stk. 10.

Finanstilsynet

fastsætter nærmere regler om udarbejdelse og ajourføring af fortegnelser

efter

stk. 4 samt om indholdet og omfanget af underretningspligten efter stk. 6, 1.

pkt.

§ 38.

Ved

kursmanipulation forstås handlinger omfattet af nr. 1-4, der er egnet til at

påvirke kursen på værdipapirer omfattet af § 34, stk. 1, i en retning, der

afviger

fra disses værdi i markedet, ved

1)

udbredelse af

oplysninger gennem medierne eller ved andre metoder, der er egnet til at give

urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter

eller

kursen på værdipapirer,

2)

transaktioner eller

handelsordrer, der er egnet til at give urigtige eller vildledende signaler

om

udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på værdipapirer,

3)

transaktioner eller

handelsordrer, hvorved der benyttes fiktive indretninger eller andre former

for

bedrag eller påfund, eller

4)

transaktioner eller

handelsordrer, hvorved en person eller flere personer i fællesskab sikrer, at

kursen på et eller flere værdipapirer ligger på et unormalt eller kunstigt

niveau.

Stk. 2.

Kursmanipulation

efter stk. 1 kan eksempelvis bestå i

1)

udsendelse af en

meningstilkendegivelse gennem medierne om et værdipapir eller en udsteder af

et

værdipapir efter på forhånd at have erhvervet sig mængder af det pågældende

værdipapir, såfremt der senere drages fordel af den måde, hvorpå de

tilkendegivne holdninger påvirker kursen på værdipapiret, forudsat at

interessekonflikten ikke senest samtidig med udsendelsen af

meningstilkendegivelsen angives over for offentligheden på en korrekt og

effektiv måde,

2)

køb eller salg af

værdipapirer ved markedets lukketid med den virkning, at personer, der

handler

på grundlag af slutkurserne, vildledes, eller

3)

adfærd, hvorved en

person eller flere personer i fællesskab opnår en dominerende stilling over

udbuddet af eller efterspørgslen efter et værdipapir med den virkning, at

købs

og salgspriser på værdipapiret direkte eller indirekte fastsættes på et

unormalt eller kunstigt niveau, eller at der anvendes andre urimelige vilkår

for transaktionen.

Stk. 3.

Ved anvendelsen af

bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, i forhold til redaktører og redaktionelle

medarbejdere, der som led i deres erhvervsmæssige aktivitet udbreder

oplysninger, skal der tages hensyn til de regler, der gælder for sådanne

personers erhverv. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den pågældende

redaktør

eller redaktionelle medarbejder direkte eller indirekte drager fordel eller

får

udbytte af udbredelsen af oplysningerne.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk.

1, nr. 2 og 4, finder ikke anvendelse, såfremt den, der har indgået

transaktionen eller har afgivet handelsordren, godtgør, at transaktionen

eller

handelsordren var i overensstemmelse med accepteret markedspraksis, og at

begrundelsen for at indgå en sådan transaktion eller afgive en sådan ordre

var

legitim.

Finanstilsynet

træffer beslutning om accept af markedspraksis.

Stk. 5.

Finanstilsynet

fastsætter nærmere regler om transaktioner, handelsordrer og udbredelse af

oplysninger, der kan anses for kursmanipulation i henhold til bestemmelserne

i stk.

1, nr. 1-4.

Finanstilsynet

fastsætter endvidere nærmere regler for, under

hvilke omstændigheder en transaktion eller handelsordre kan anses for at være

i

overensstemmelse med accepteret markedspraksis i henhold til bestemmelsen i

stk. 4.

§ 39.

Kursmanipulation

eller forsøg herpå må ikke finde sted.

Stk. 2.

Uanset bestemmelsen i

stk. 1 kan værdipapirhandlere og disse virksomheders ansatte loyalt udføre en

kundes ordre.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1

finder ikke anvendelse på transaktioner, der udføres af en suveræn stat, en

sådan stats centralbank, Det Europæiske System af Centralbanker eller den,

der

agerer på disses vegne, når transaktionerne sker som led i vedkommendes

pengepolitik, valutapolitik eller gældsforvaltningspolitik.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 1

finder ikke anvendelse på handel med egne aktier i tilbagekøbsprogrammer

eller

med værdipapirer som led i stabilisering af kursen på et værdipapir, forudsat

at sådanne transaktioner gennemføres i overensstemmelse med Kommissionens

forordning (EF) nr. 2273/2003 af

22. december 2003

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/6/EF med hensyn til tilbagekøbsprogrammer og stabilisering af

finansielle instrumenter.

§ 39 a.

§ 34, stk. 2-5, § 35, stk. 1-4, § 36, § 37,

stk. 6-10,

§ 38 og § 39, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse på

handel

med værdipapirer optaget til handel på en alternativ markedsplads. Herudover

finder Kommissionens Forordning (EF) nr. 2273/2003 af

22. december 2003

om gennemførelse af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til

tilbagekøbsprogrammer og stabilisering af finansielle instrumenter, jf.

§ 35, stk. 5, og § 39, stk. 4, tilsvarende anvendelse på

handel med værdipapirer optaget til handel på en alternativ markedsplads.

Kapitel 11

Virksomhed som autoriseret markedsplads

§ 40.

Ved virksomhed som autoriseret markedsplads forstås regelmæssig omsætning af

værdipapirer, som ikke er noterede på en fondsbørs eller et tilsvarende

reguleret marked (unoterede værdipapirer).

Stk. 2.

Unoterede værdipapirer

kan på en udsteders anmodning optages til handel på en autoriseret

markedsplads, såfremt lovens betingelser er opfyldt, de pågældende unoterede

værdipapirer er omfattet af den autoriserede markedsplads' formålsbestemmelse

og den autoriserede markedsplads skønner, at handel med disse papirer har

offentlig interesse.

Stk. 3.

Vedtægterne for en

autoriseret markedsplads skal i formålsbestemmelsen indeholde oplysninger om,

hvilke typer af unoterede værdipapirer der kan omsættes.

§ 40 a.

En autoriseret markedsplads kan drive anden virksomhed, der er accessorisk

til

virksomhed som autoriseret markedsplads, herunder som alternativ

markedsplads.

Finanstilsynet

kan beslutte, at den accessoriske virksomhed skal udøves i et andet selskab.

Stk. 2.

Hvis en autoriseret

markedsplads tillige driver virksomhed som alternativ markedsplads, finder

bestemmelserne i kapitel

11 a

anvendelse på selskabets virksomhed.

§ 41.

Bestyrelsen for en autoriseret markedsplads er ansvarlig for, at

markedspladsens virksomhed foregår på en hensigtsmæssig og betryggende måde.

Stk. 2.

Det påhviler den

enkelte autoriserede markedsplads

1)

at sørge for, at de

nødvendige værdipapirhandelssystemer og informationssystemer er til rådighed,

2)

at virke for, at

handel finder sted på en måde, der sikrer, at handelen foregår på en redelig

og

gennemskuelig måde og inden for lovgivningens rammer sikrer alle berørte en

ligelig behandling, og

3)

at påse, at udstedere

og medlemmer af den autoriserede markedsplads overholder reglerne efter

stk. 3.

Stk. 3.

En autoriseret

markedsplads skal fastsætte

1)

/

regler for optagelse af værdipapirer til

handel på markedspladsen samt supplerende regler om udstederes og aktionærers

oplysningsforpligtelser,

2)

regler om vilkårene

for at være medlem af markedspladsen og

3)

regler for

indberetning af handel til løbende markedsovervågnings- og

informationsformål.

Stk. 4.

Hvis et medlem af den

autoriserede markedsplads groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkårene

for at være medlem af markedspladsen, jf. stk. 3, nr. 2, kan den

autoriserede markedsplads ophæve medlemskabet.

§ 42.

En

autoriseret markedsplads kan bestemme, at et unoteret værdipapir ikke længere

skal handles på markedspladsen, såfremt denne finder, at det unoterede

værdipapir ikke længere er i investorernes, låntagernes eller

værdipapirmarkedets interesse.

Stk. 2.

Mister en udsteder

rådigheden over sit bo, kan dennes værdipapirer ikke længere handles.

Stk. 3.

Fremsætter en

udsteder, hvis unoterede værdipapirer handles på markedspladsen, anmodning

om,

at handelen skal ophøre, skal anmodningen tages til følge, medmindre den

autoriserede

markedsplads finder, at ophøret ikke er i investorernes, låntagernes eller

værdipapirmarkedets interesse.

Stk. 4.

Handelen med et

unoteret værdipapir skal ophøre senest samtidig med, at værdipapiret optages

til notering på en fondsbørs.

Stk. 5.

Den autoriserede

markedsplads skal fastsætte regler om de nærmere betingelser for ophør af

handel med unoterede værdipapirer.

§ 42 a.

De beføjelser, der er tillagt en autoriseret markedsplads efter

bestemmelserne

i § 40, stk. 2, og § 42, udøves af

Finanstilsynet,

når en dansk eller udenlandsk autoriseret markedsplads eller et tilsvarende

reguleret marked eller en alternativ markedsplads ansøger om optagelse til

handel af sine værdipapirer på en autoriseret markedsplads.

Kapitel 11 a

Virksomhed som alternativ markedsplads

§ 42 b.

Ved virksomhed som alternativ markedsplads forstås regelmæssig omsætning af

værdipapirer, som ikke er noterede på en fondsbørs eller et tilsvarende

reguleret

marked (unoterede værdipapirer).

Stk. 2.

Unoterede

værdipapirer kan på en udsteders anmodning optages til handel på en

alternativ

markedsplads, såfremt lovens betingelser er opfyldt, de pågældende unoterede

værdipapirer er omfattet af den alternative markedsplads’

formålsbestemmelse og

den alternative markedsplads skønner, at handel med disse papirer har

offentlig

interesse.

Stk. 3.

Vedtægterne for en

alternativ markedsplads skal i formålsbestemmelsen indeholde oplysninger om,

hvilke typer af unoterede værdipapirer der kan omsættes.

§ 42 c.

En alternativ markedsplads kan drive anden virksomhed, der er accessorisk til

virksomhed som alternativ markedsplads, herunder som autoriseret

markedsplads.

Finanstilsynet

kan beslutte, at den accessoriske virksomhed skal udøves i et andet selskab.

Stk. 2.

Hvis en alternativ

markedsplads tillige driver virksomhed som autoriseret markedsplads, finder

bestemmelserne i kapitel 11 anvendelse på selskabets virksomhed.

§ 42 d.

§§ 41 og 42 finder tilsvarende anvendelse på virksomhed som alternativ

markedsplads.

§ 42 e.

De beføjelser, der er tillagt en alternativ markedsplads efter bestemmelserne

i

§ 42 b, stk. 2, og § 42 d, jf. § 42, udøves af

Finanstilsynet,

når en dansk eller udenlandsk fondsbørs, autoriseret markedsplads eller et

tilsvarende reguleret marked eller en alternativ markedsplads ansøger om

optagelse til handel af sine værdipapirer på en alternativ markedsplads.

Kapitel 12

Prospekter ved første offentlige udbud af

værdipapirer mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro

§ 43.

Dette

kapitel finder anvendelse på første udbud til offentligheden af værdipapirer,

som ikke ønskes optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en

autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked for

værdipapirer, når udbuddet er mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro.

Stk. 2.

Reglerne i dette

kapitel omfatter følgende værdipapirer:

1)

Aktier og andre

omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse,

2)

obligationer med en

løbetid på mindst 1 år og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles

med disse, og

3)

alle andre

omsættelige værdipapirer, hvormed værdipapirer som nævnt under nr. 1 eller 2

kan erhverves ved tegning eller ombytning.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan

fastsætte regler om, at udbud af nærmere bestemte værdipapirer undtages fra

denne lov.

§ 44.

Ved

første udbud af værdipapirer til offentligheden mellem 100.000 euro og

2.500.000 euro skal der med henblik på offentliggørelse foreligge et godkendt

prospekt.

Stk. 2.

Finanstilsynet

træffer beslutning om prospektets godkendelse.

Stk. 3.

Prospektet skal

indeholde de oplysninger, der anses for fornødne for, at investorerne og

deres

investeringsrådgivere kan danne sig et velbegrundet skøn over udstederens

aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og fremtidsudsigter

samt

over en eventuel garant og over de rettigheder, der er knyttet til de

værdipapirer, der udbydes til offentligheden.

Stk. 4.

Et prospekt, der

opfylder de krav, der er fastsat i §§ 23-24 og i regler udstedt i medfør af §

23, stk. 8 og 9, og § 24, stk. 2, kan træde i stedet for et prospekt som

nævnt

i stk. 1.

Stk. 5.

Et prospekt, der

opfylder kravene til prospekter efter bestemmelserne i direktiv 2003/ 71/EF,

og

som er godkendt af den kompetente myndighed i et land inden for Den

Europæiske Union

eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle

område, sidestilles med et prospekt som nævnt i stk. 1. Prospektet skal inden

offentliggørelse forelægges

Finanstilsynet,

der påser, at betingelserne efter 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 6.

Finanstilsynet

fastsætter regler om prospektets indhold, sprog, indsendelse, gyldighed og

annoncering.

§ 45.

Prospekter som nævnt i § 44 skal indsendes til

Finanstilsynet.

Stk. 2.

Finanstilsynet påser,

at prospekter som nævnt i § 44 opfylder forskrifterne i dette kapitel og

bestemmelser fastsat i medfør heraf.

Stk. 3.

Modtagelse af

prospekter som nævnt i § 44 registreres i og offentliggøres af Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen.

Stk. 4.

Finanstilsynet

fastsætter regler om betaling af gebyrer for behandling af prospekter.

Stk. 5.

Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen fastsætter regler om offentliggørelse af modtagelse af

prospekter

omfattet af dette kapitel og om betaling af gebyrer for offentliggørelsen.

§ 46.

Udbud til offentligheden må ikke finde sted, før prospektet er offentliggjort

efter de regler, som er fastsat i medfør af § 45, stk. 5.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan

fastsætte regler om det nærmere indhold af udbudsmateriale.

Kapitel 13

Værdipapirmæglere

§ 47.

Ved værdipapirmæglervirksomhed forstås regelmæssig drift af et marked, hvor

der

mellem værdipapirhandlere samt Danmarks Nationalbank sammenføres bud og udbud

om køb og salg af værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på

en

fondsbørs.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan

efter indstilling fra den fondsbørs, hvor det pågældende værdipapir er

noteret

eller handlet, tillade, at der etableres værdipapirmæglervirksomhed, og kan i

forbindelse hermed fastsætte de nærmere vilkår for værdipapirmægleres

virksomhed.

Kapitel 14

Pengemarkedsmæglere

§ 48.

Ved

pengemarkedsmæglervirksomhed forstås regelmæssig drift af et marked, hvor der

mellem deltagerne på pengemarkedet handles eller udveksles

1)

ind- og udlån,

2)

pengemarkedsrelaterede

værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, og

3)

andre

pengemarkedsrelaterede værdipapirer.

Stk. 2.

Udbud og bud om køb

og salg af de i stk. 1, nr. 2, omfattede værdipapirer mellem

værdipapirhandlere

samt Danmarks Nationalbank kan kun regelmæssigt sammenføres af fondsbørser og

pengemarkedsmæglere.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan

fastsætte bestemmelser for pengemarkedsmægleres drift af markeder for

pengemarkedsrelaterede værdipapirer, der er optaget til notering eller handel

på en fondsbørs.

Finanstilsynet

kan bestemme, at en pengemarkedsmægler må udøve

virksomhed som værdipapirmægler.

§ 49.

En

pengemarkedsmægler skal drive sin virksomhed på en redelig og gennemskuelig

måde

og sikre alle berørte en ligelig behandling inden for lovgivningens rammer.

Afsnit III

Clearing, afvikling og finansiel

sikkerhedsstillelse m.v.

Kapitel 15

Clearingvirksomhed

§ 50.

Ved clearing forstås opgørelse af forpligtelser og rettigheder ved en aftalt

udveksling af ydelser.

Stk. 2.

Ved afvikling forstås

udveksling af ydelser til opfyldelse af parternes forpligtelser.

Stk. 3.

Ved netting som

anført i § 57 forstås omregning til en nettofordring eller en

nettoforpligtelse af fordringer og forpligtelser, der følger af

overførselsordrer, som en eller flere deltagere udsteder til eller modtager

fra

en eller flere andre deltagere, med det resultat, at der kun kan gøres en

nettofordring

eller nettoforpligtelse gældende.

Stk. 4.

Ved

værdipapirclearingvirksomhed forstås regelmæssig virksomhed, som består i på

en

clearingdeltagers vegne at gennemføre clearing, afvikling eller clearing og

afvikling af transaktioner med værdipapirer, herunder at indtræde som part i

transaktionerne eller på anden måde sikre transaktionernes gennemførelse.

Finanstilsynet

afgør i tvivlstilfælde, om der foreligger

værdipapirclearingvirksomhed.

Stk. 5.

Ved clearingdeltager

forstås en part, der har indgået en aftale med en clearingcentral om

regelmæssigt at deltage i clearing, afvikling eller clearing og afvikling.

Stk. 6.

Ved indirekte

deltager forstås et kreditinstitut som defineret i artikel 1, første led, i

direktiv

77/780/EØF, som har indgået en aftale med et institut, der er deltager i et

registreret betalingssystem, eller tilsvarende virksomhed udøvet af Danmarks

Nationalbank, hvorved kreditinstituttet bliver i stand til at sende

overførelsesordrer gennem systemet.

§ 51.

Værdipapirclearingvirksomhed må alene drives af clearingcentraler og Danmarks

Nationalbank.

§ 52.

Bestyrelsen for en clearingcentral er ansvarlig for, at centralens virksomhed

foregår på en hensigtsmæssig og betryggende måde. Det påhviler den enkelte

clearingcentral at fastsætte regler for clearing og afvikling og sikre alle

berørte ligelig behandling. Vilkår for clearingcentralers betalingsafvikling

i

Danmarks Nationalbank er ikke omfattet af 2. pkt.

Stk. 2.

En clearingcentral

kan fastsætte nærmere regler om de værdipapirer, der kan cleares, afvikles

eller cleares og afvikles i centralen.

§ 53.

En

clearingcentral kan føre kontantkonti for clearingdeltagerne og foranstalte

långivning og låntagning af penge og værdipapirer i forbindelse med clearing,

afvikling eller clearing og afvikling af værdipapirtransaktioner. Nærmere

regler herom fastsættes i en tilslutningsaftale, jf. § 54.

Stk. 2.

En clearingcentral

kan drive accessorisk virksomhed.

Finanstilsynet

kan beslutte, at den accessoriske virksomhed skal

udøves i et andet selskab.

Stk. 3.

Hvis en

clearingcentral tillige driver børsvirksomhed, finder bestemmelserne i

§ 16, stk. 3 og 4, §§ 18-20, samt kapitlerne 6-10 anvendelse

på

selskabets virksomhed. Regler udstedt i medfør af § 19, stk. 1 og

2,

og kapitlerne 6-10 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Hvis en

clearingcentral tillige driver virksomhed som værdipapircentral, finder

bestemmelserne i § 8, stk. 3, § 60, §§ 62-82 og

§§ 90

og 91 anvendelse på selskabets virksomhed.

Stk. 5.

Hvis en

clearingcentral tillige driver virksomhed som autoriseret markedsplads,

finder

bestemmelserne i kapitel 11 anvendelse på selskabets virksomhed.

Stk. 6.

Hvis en

clearingcentral tillige driver virksomhed som alternativ markedsplads, finder

bestemmelserne

i kapitel

11 a

anvendelse på selskabets virksomhed.

Stk. 7.

Hvis en

clearingcentral tillige driver værdipapirmæglervirksomhed, finder

bestemmelserne

i kapitel 13 anvendelse.

Kapitel 16

Tilslutning til en clearingcentral

§ 54.

En

clearingdeltager skal indgå en tilslutningsaftale med clearingcentralen.

Tilslutningen kan ske med henblik på at cleare og afvikle egne, tredjemands

eller egne og tredjemands transaktioner med værdipapirer.

Stk. 2.

Alene

værdipapirhandlere, clearingcentraler, Økonomistyrelsen og Danmarks

Nationalbank kan cleare og afvikle transaktioner på vegne af tredjemand.

Stk. 3.

Værdipapirhandlere

har adgang til at indgå tilslutningsaftale med clearingcentralen, såfremt de

opfylder betingelserne i stk. 4. Clearingcentralen kan bestemme, at

andre

kan få adgang til at indgå tilslutningsaftale.

Stk. 4.

Clearingcentralen

fastsætter reglerne for tilslutningen som clearingdeltager, herunder de

betingelser, som clearingdeltagere skal opfylde for at deltage i clearing og

afvikling af egne, tredjemands eller egne og tredjemands transaktioner.

Stk. 5.

Hvis en

clearingdeltager groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkårene for

tilslutning,

kan clearingcentralen ophæve tilslutningsaftalen.

Kapitel 17

Risikoafdækning

§ 55.

Yder en clearingcentral eller clearingdeltager lån til en clearingdeltager i

forbindelse med afviklingen af værdipapirhandler eller betalinger

i clearingcentralen, kan det forinden

være aftalt med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der opbevares i

et

eller flere af låntageren udpegede depoter i en værdipapircentral, kan tjene

til pant for indfrielsen af lånet.

Stk. 2.

Yder et registreret

betalingssystem eller en deltager i et sådant system lån til en deltager

eller

en indirekte deltager i systemet i forbindelse med afviklingen af betalinger

i

systemet, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af låntagerens

fondsaktiver, der opbevares i et eller flere af låntageren udpegede depoter i

en værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet.

Stk. 3.

Hvis

værdipapirclearingvirksomhed udøves eller et betalingssystem drives af

Danmarks

Nationalbank og værdipapirclearingvirksomheden, betalingssystemet eller en

deltager i værdipapirclearingvirksomheden eller betalingssystemet yder lån

til

en deltager eller en indirekte deltager i forbindelse med afviklingen i

systemet, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af låntagerens

fondsaktiver, der opbevares i et eller flere af låntageren udpegede depoter i

en værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet.

Stk. 4.

Stk. 3 finder

tilsvarende anvendelse, hvor en clearingcentral eller et betalingssystem, der

er anmeldt til Kommissionen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF (finality-direktivet),

afvikler

betalinger over konti i Danmarks Nationalbank. Det er en betingelse, at

aftalen

om pant er reguleret af dansk ret.

Stk. 5.

I tilfælde hvor der

ydes lån i forbindelse med afvikling af værdipapirer og betalinger i

systemer,

hvor långivningen ikke er omfattet af stk. 1-4, kan Finanstilsynet godkende,

at

det forinden kan aftales med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der

opbevares i et eller flere af låntageren udpegede depoter i en

værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet. Det er en

betingelse

for godkendelse, at aftalen om pant er reguleret af dansk ret.

Stk. 6.

Er en aftale som

nævnt i stk. 1, 2 eller 3 registreret i en værdipapircentral, og ydes

der

lån til brug for afvikling, kan der i tilknytning til afviklingen anmeldes

panteret i de pågældende fondsaktiver, jf. stk. 1-3, over for

værdipapircentralen med henblik på registrering. Alene ved en sådan

registrering

opnås beskyttelse mod retsforfølgning og aftaleerhververe efter reglerne i

kapitel 22.

Stk. 7.

Har en clearingcentral

eller en clearingdeltager betalt for en andens erhvervelse af fondsaktiver,

som

afvikles gennem en clearingcentral, kan der i en værdipapircentral til

sikkerhed for betalerens krav mod erhververen registreres pant i den del af

de

erhvervede fondsaktiver, som samtidig registreres på erhververens konto i

værdipapircentralen, og som ikke efter aftale med betaleren er

videreoverdraget

ved salg afviklet på samme tidspunkt som erhvervelsen. Ved registreringen af

panteretten opnås beskyttelse mod retsforfølgning og aftaleerhververe efter

reglerne i kapitel 22.

Stk. 8.

Finanstilsynet

fastsætter nærmere regler om, inden for hvilken tidsfrist en långiver ved

meddelelse skal fastholde den i henhold til stk. 6 og 7 anmeldte

panteret.

Registrering af panteretten slettes uden meddelelse efter § 68, såfremt

retten ikke er fastholdt inden fristens udløb. En værdipapircentral kan i

særlige tilfælde udskyde den i 2. pkt. nævnte frist, herunder ved

driftsforstyrrelser eller såfremt Danmarks Nationalbank har meddelt, at

Danmarks Nationalbanks betalingssystemer er ude af funktion som følge af

tekniske problemer.

§ 56.

Fondsaktiver, hvori der er registreret pant i henhold til § 55,

stk. 6 eller 7, kan, hvis der er indgået en forudgående aftale herom,

eller hvis handlen er indgået mellem en værdipapirhandler og en

værdipapirhandler eller en institutionel investor eller en tilsvarende

professionel investor, realiseres straks efter udløbet af den af

Finanstilsynet

i medfør af § 55, stk. 8, fastsatte frist, såfremt låntageren ikke

forinden har opfyldt sine forpligtelser. Den i 1. pkt. nævnte frist kan

fraviges efter aftale mellem parterne, såfremt pantet er registreret i

henhold

til § 55, stk. 6 eller 7.

Stk. 2.

Værdipapirer, der er

stillet til sikkerhed over for en clearingcentral eller en clearingdeltager

til

opfyldelse af clearingcentralens regler om sikkerhedsstillelse, kan

realiseres

straks, hvis der er indgået en forudgående aftale herom, og der foreligger en

misligholdelse af clearingcentralens regler om sikkerhedsstillelse.

Kapitel 18

Betalingssystemer, netting m.v.

§ 57.

En

aftale mellem to eller flere parter om, at samtlige anmeldte fordringer, der

har tilknytning til en clearingcentrals udøvelse af

værdipapirclearingvirksomhed, jf. § 50, stk. 4, eller forbindelse

til

clearing af betalinger udøvet af Danmarks Nationalbank eller et registreret

betalingssystem,

skal nettes, kan med retsvirkning over for boet og kreditorerne tillige

indeholde en bestemmelse om, at de pågældende fordringer skal nettes, cleares

og afvikles eller føres tilbage i deres helhed, såfremt en af parterne

erklæres

konkurs eller der anmeldes betalingsstandsning eller åbnes tvangsakkord.

Stk. 2.

Aftaler om netting

med udenlandske clearingcentraler og betalingssystemer, der er anmeldt til

Kommissionen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og

Rådets

direktiv 98/26/EF har samme retsvirkning som aftaler nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan

godkende, at en aftale om netting med udenlandske clearingcentraler og

betalingssystemer eller tilsvarende udenlandske virksomheder, der udøver

værdipapirclearingvirksomhed eller clearing af betalinger uden for Den

Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med, får

retsvirkning i henhold til stk. 1.

Stk. 4.

En aftale som nævnt i

stk. 1 skal for at have retsvirkning over for boet og kreditorerne inden

konkursen, anmeldelsen af betalingsstandsning eller åbning af tvangsakkord

være

indsendt til

Finanstilsynet.

Stk. 5.

Aftaler i henhold til

stk. 1 og 3 skal indeholde objektive betingelser for, i hvilke tilfælde

anmeldte, men endnu ikke opfyldte fordringer enten

1)

opfyldes i

overensstemmelse med nettingaftalen eller

2)

tilbageføres i deres

helhed.

§ 57 a.

Finanstilsynet

kan registrere et betalingssystem, hvis systemet er underlagt dansk ret og en

deltager har sit hovedsæde i Danmark med den virkning, at nettingaftaler og

aftaler om sikkerhedsstillelse vedrørende afvikling af betalinger får

retsvirkning i henhold til bestemmelserne i § 57, stk. 1, jf. dog

§ 57, stk. 4, samt bestemmelserne i § 57 b, stk. 1 og 2.

Deltagere i betalingssystemet skal være kreditinstitutter som defineret i

artikel 1, første led, i direktiv 77/780/EØF, investeringsselskaber som

defineret i artikel 1, nr. 2, i direktiv 93/22/EØF, offentlige myndigheder

eller andre, der efter

Finanstilsynet

s

vurdering har væsentlig betydning for betalingsafviklingen. Indirekte

deltagere

i betalingssystemet skal være kreditinstitutter som defineret i artikel 1,

første led, i direktiv 77/780/EØF.

Stk. 2.

Finanstilsynet skal

påse, at de for systemet og deltagerne gældende regler og tilslutningsaftaler

indeholder bestemmelser om,

1)

at systemet er

underlagt dansk ret,

2)

hvem der kan være

direkte deltagere i systemet,

3)

hvem der kan være

indirekte deltagere i systemet,

4)

på hvilke betingelser

deltagere kan repræsentere indirekte deltagere,

5)

hvilke krav til

sikkerheder og sikkerhedsstillelse systemet stiller med henblik på at sikre

afviklingen i systemet,

6)

de i § 57 c

nævnte forhold samt

7)

vilkår i eventuelle

aftaler, som systemet har indgået med et afregningsfirma eller et

clearinginstitut

som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF, artikel 2,

litra d og e.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan

give et registreret betalingssystem pålæg om at ændre de efter stk. 2

udstedte

regler og tilslutningsaftaler.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan

fastsætte krav til et registreret betalingssystems kapitalgrundlag, krav til

ledelse, jf. § 9, krav om revision og udarbejdelse af driftsplaner,

forretningsgange samt tilstrækkelige kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger,

herunder på edb-området.

Stk. 5.

Systemet skal meddele

Finanstilsynet, hvem der deltager direkte eller indirekte i systemet,

samt eventuelle ændringer heri.

Stk. 6.

Finanstilsynet kan

kræve registrering efter stk. 1 af betalingssystemer, hvor væsentlige hensyn

til betalingsafviklingen eller samfundsmæssige hensyn i øvrigt tilsiger

dette.

Stk. 7.

Beføjelser efter stk.

1-6 udøves af Danmarks Nationalbank, når der er tale om et betalingssystem

omfattet af § 86, stk. 2.

§ 57 b.

Dispositioner, hvorved der stilles sikkerhed over for Danmarks Nationalbank,

en

clearingcentral, et registreret betalingssystem eller deltagere i sådanne

systemer, kan ikke omstødes efter konkurslovens § 70, stk. 1, eller

§ 72, stk. 2. Omstødelse kan dog ske, såfremt

1)

sikkerheden ikke er

stillet uden unødigt ophold, efter at mangelen på sikkerhed er opstået, eller

2)

sikkerheden er

stillet under sådanne omstændigheder, at den ikke fremstår som ordinær.

Stk. 2.

Er en sikkerhed som

nævnt i stk. 1 stillet i form af værdipapirer eller kontoindestående,

kan

sikkerheden realiseres straks, hvis der er indgået en forudgående aftale

herom

og deltageren ikke forinden har opfyldt sine forpligtelser over for Danmarks

Nationalbank, en clearingcentral eller et registreret betalingssystem eller

over for deltagerne i sådanne systemer.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2

finder tilsvarende anvendelse på sikkerheder stillet i forbindelse med

clearingcentraler

og betalingssystemer, der er anmeldt til Kommissionen i medfør af artikel 10,

1. afsnit, i Europa-Parlamenets og Rådets direktiv 98/26/EF, hvis sikkerheden

er stillet i overensstemmelse med clearingcentralens eller betalingssystemets

regler. Tilsvarende gælder sikkerhed stillet over for centralbanker i deres

egenskab af centralbanker i Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har

indgået aftale med.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan

godkende aftaler om sikkerhedsstillelse indgået med udenlandske

clearingcentraler

eller betalingssystemer eller tilsvarende udenlandske virksomheder, der

udøver

værdipapirclearingvirksomhed eller clearing af betalinger uden for Den

Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med den

virkning,

at sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med en sådan aftale er omfattet af

stk. 1 og 2.

§ 57 c.

Gældende regler og tilslutningsaftaler for en clearingcentral, et registreret

betalingssystem eller for tilsvarende virksomhed udøvet af Danmarks

Nationalbank skal indeholde bestemmelser om,

1)

hvornår en

overførelsesordre anses for indgået i systemet, samt

2)

tidspunktet eller

tidspunkterne for, hvornår en overførselsordre, der er indgået i systemet,

ikke

længere kan tilbagekaldes af en deltager eller en tredje part.

§ 57 d.

Finanstilsynet

udfærdiger en liste over de clearingcentraler og betalingssystemer, hvormed

der

kan indgås aftaler med retsvirkning i henhold til bestemmelserne i § 57,

stk. 1, og § 57 b, stk. 1 og 2. Listen offentliggøres ved

bekendtgørelse.

Stk. 2.

Finanstilsynet

anmelder de af stk. 1 omfattede clearingcentraler og betalingssystemer

samt betalings- og værdipapirclearingsystemer, der drives af Danmarks

Nationalbank, til Kommissionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

98/26/EF, artikel 10.

Stk. 3.

Hvis en deltager i en

clearingcentral eller et betalingssystem omfattet af stk. 2 anmelder

betalingsstandsning,

eller der af skifteretten afsiges konkursdekret eller åbnes

tvangsakkordforhandling

for en sådan deltager, giver skifteretten straks meddelelse herom til

Finanstilsynet.

Finanstilsynet

videregiver straks denne meddelelse til de øvrige lande i Den Europæiske

Union

samt lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, jf. Europa-Parlamentets

og

Rådets direktiv 98/26/EF, artikel 6, stk. 3.

§ 57 e.

Hvis en deltager i en clearingcentral, et registreret betalingssystem eller

tilsvarende virksomhed udøvet af Danmarks Nationalbank går konkurs, anmelder

betalingsstandsning, der åbnes tvangsakkordforhandling eller anden form for

insolvensbehandling, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

98/26/EF, artikel 2, litra j, skal de rettigheder og forpligtelser, der

følger

af eller har forbindelse med den pågældendes deltagelse i systemet,

fastlægges

efter den lovgivning, som systemet er underlagt. Tilsvarende gælder for

danske

deltagere i udenlandske clearingcentraler og betalingssystemer, der er

anmeldt

til Kommissionen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 98/26/EF.

Kapitel 18 a

Aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse og

slutafregning m.v.

§ 58.

Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på aftaler om finansiel

sikkerhedsstillelse og på sikkerheder, når disse er stillet. En sikkerhed

anses

for stillet, når den relevante sikringsakt er foretaget.

Stk. 2.

§§ 58 h og 58 i

finder dog anvendelse, uanset om en aftale om slutafregning eller løbende

netting er indgået som led i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse.

§ 58 a.

Ved en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse forstås en aftale mellem

parter

omfattet af § 58 b om sikkerhedsstillelse for finansielle forpligtelser,

jf. § 58 e, i form af sikkerheder omfattet af § 58 f. Ved

sikkerhedsstillelse forstås overdragelse af ejendomsret til sikkerhed samt

pantsætning.

Stk. 2.

En aftale om

finansiel sikkerhedsstillelse skal for at være omfattet af dette kapitel være

skriftlig eller skal kunne dokumenteres på anden måde, der retligt kan

sidestilles dermed.

§ 58 b.

En part i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan kun være følgende:

1)

En offentlig

myndighed, dog ikke offentligt garanterede virksomheder, medmindre disse

falder

ind under nr. 2-6, herunder

a)

offentlige organer i

Den Europæiske Unions medlemslande samt lande, som Fællesskabet har indgået

aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for eller medvirker

ved

forvaltningen af offentlig gæld,

b)

offentlige organer i

Den Europæiske Unions medlemslande samt lande, som Fællesskabet har indgået

aftale med på det finansielle område, der er bemyndiget til at føre konti for

kunder.

2)

En centralbank, Den

Europæiske Centralbank, Den Internationale Betalingsbank, en multilateral

udviklingsbank som defineret i artikel 1, nr. 19, i direktiv 2000/12/EF, Den

Internationale Valutafond og Den Europæiske Investeringsbank.

3)

En finansiel

institution, som er underlagt tilsyn, herunder

a)

et kreditinstitut som

defineret i artikel 1, nr. 1, i direktiv 2000/12/EF, herunder institutterne

på

listen i direktivets artikel 2, stk. 3,

b)

et

investeringsselskab som defineret i artikel 1, nr. 2, i direktiv 93/22/EØF,

c)

et

finansieringsinstitut som defineret i artikel 1, nr. 5, i direktiv

2000/12/EF,

d)

et forsikringsselskab

som defineret i artikel 1, litra a, i direktiv 92/49/EØF og et

forsikringsselskab

som defineret i artikel 1, litra a, i direktiv 92/96/EØF,

e)

et institut for

kollektiv investering i værdipapirer som defineret i artikel 1, stk. 2,

i

direktiv 85/611/EØF eller

f)

et

investeringsforvaltningsselskab som defineret i artikel

1 a, nr. 2, i direktiv 85/611/EØF.

4)

En central

medkontrahent, et afregningsfirma eller et clearinginstitut som defineret i

artikel 2, litra c, d og e, i direktiv 98/26/EF, herunder lignende

institutioner reguleret efter national lov, som handler på markedet for

futures, optioner og afledte finansielle instrumenter, i det omfang de ikke

er

omfattet af nævnte direktiv.

5)

En juridisk person, som

handler i sin egenskab af formueforvalter eller befuldmægtiget på vegne af en

eller flere personer, herunder indehavere af obligationer eller andre former

for gældsbreve, eller for institutioner som defineret i nr. 1-4.

6)

En juridisk person,

der ikke er omfattet af nr. 1-5, herunder ikke registrerede virksomheder og

interessentskaber, samt enkeltmandsvirksomheder.

§ 58 c.

Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på aftaler om finansiel

sikkerhedsstillelse, der indeholder bestemmelse om

1)

netting ved

slutafregning og løbende netting, jf. §§ 58 h og 58 i,

2)

realisation af

sikkerheder, jf. § 58 j,

3)

supplerende

sikkerhedsstillelse, jf. § 58 l,

4)

substitutionsret, jf.

§ 58 m, eller

5)

brugsret, jf.

§ 58 g.

§ 58 d.

Realisation i henhold til § 58 j, stk. 1, eller værdiansættelse af

sikkerheder eller fordringer, der modregnes eller tilegnes i henhold til

§ 58 g, § 58 h, § 58 j, stk. 2-4, og § 58 k, skal

ske

på forretningsmæssigt rimelige vilkår.

§ 58 e.

Det skal fremgå af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse, hvilke af

parternes eller tredjemands eksisterende eller fremtidige, faktiske,

betingede

eller potentielle finansielle forpligtelser aftalen omfatter.

Stk. 2.

Ved finansielle

forpligtelser forstås forpligtelser, der giver sikkerhedshaver ret til

kontant

afregning eller levering af værdipapirer.

Stk. 3.

Er begge parter i en

aftale om finansiel sikkerhedsstillelse omfattet af § 58 b, nr. 6, anses

alene fordringer hidrørende fra handel med valuta og værdipapirer, handel på

råvarebørser samt indlån og udlån for finansielle forpligtelser.

Stk. 4.

Er kun den ene eller

ingen af parterne i en aftale om slutafregning efter § 58 h omfattet af

§ 58 b, anses alene fordringer hidrørende fra handel med valuta og

værdipapirer for finansielle forpligtelser.

§ 58 f.

Sikkerhed i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan kun

bestå af kontanter, hvorved der forstås penge, der er krediteret en konto,

eller værdipapirer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-5.

Stk. 2.

En sikkerhedsstillers

egne aktier, aktier i tilknyttede virksomheder, som omhandlet i direktiv

83/349/EØF, og aktier i virksomheder, der udelukkende har til formål at eje

produktionsmidler, der er af afgørende betydning for sikkerhedsstillers

virksomhed, kan ikke anvendes som sikkerhed i henhold til en aftale om

finansiel sikkerhedsstillelse. Det samme gælder aktier i selskaber, som har

til

formål at eje fast ejendom til brug for aktionærerne.

Stk. 3.

Kontantindeståender,

der ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning, kan hverken anvendes som

sikkerhed i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse eller

gøres

til genstand for slutafregning.

Stk. 4.

Ved tilsvarende

sikkerhed forstås et beløb af samme størrelse og i samme valuta som den

oprindelig stillede sikkerhed, hvis denne er stillet i form af kontanter

eller

værdipapirer, der er identiske med den oprindelig stillede sikkerhed, hvis

denne er stillet i form af værdipapirer.

Stk. 5.

Det kan i en aftale

om finansiel sikkerhedsstillelse bestemmes, at en tilsvarende sikkerhed kan

bestå af en anden valuta eller andre værdipapirer, der har en værdi, der

svarer

til værdien af de oprindelig stillede sikkerheder på det tidspunkt, hvor den

tilsvarende sikkerhed stilles eller leveres.

§ 58 g.

En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning kan

indeholde

bestemmelse om brugsret. Ved aftalt brugsret kan sikkerhedshaver i

overensstemmelse med vilkårene i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse

overdrage de modtagne sikkerheder eller nogle af disse til tredjemand til eje

eller sikkerhed.

Stk. 2.

Har sikkerhedshaver

udnyttet en brugsret efter stk. 1, skal sikkerhedshaver tilbagelevere en

tilsvarende sikkerhed senest på det tidspunkt, hvor den eller de sikrede

fordringer forfalder. Den tilbageleverede sikkerhed anses for stillet i

henhold

til aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse på samme tidspunkt som den

oprindelige sikkerhed.

Stk. 3.

Tilbagelevering i

henhold til stk. 2 kan alene omstødes, hvis betingelserne i

konkurslovens

§ 74 er opfyldt.

Stk. 4.

Tilbagelevering efter

stk. 2, 1. pkt., kan undlades, i det omfang sikkerhedens værdi i

overensstemmelse

med vilkårene i aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse modregnes med de

sikrede finansielle forpligtelser eller gøres til genstand for slutafregning,

idet

fordringen på tilbagelevering anses for opstået på det tidspunkt, hvor den

oprindelige sikkerhed blev stillet.

§ 58 h.

En aftale kan med retsvirkning for tredjemand, jf. dog stk. 3-6,

indeholde

bestemmelse om, at de af aftalen omfattede finansielle forpligtelser, jf.

§ 58 e, skal nettes ved slutafregning, hvis en af parterne misligholder

aftalen, herunder at der skal ske slutafregning, hvis en part tages under

insolvensbehandling, eller der bliver foretaget udlæg i en fordring omfattet

af

slutafregningsbestemmelsen. Ved insolvensbehandling forstås konkurs,

akkordforhandling, betalingsstandsning, insolvent dødsboskifte, gældssanering

samt andre danske og udenlandske former for likvidation og

saneringsforanstaltninger begrundet i skyldnerens insolvens, som defineret i

artikel 2, nr. 1, litra j og k, i direktiv 2002/47/EF.

Stk. 2.

Det kan med

retsvirkning for boet og kreditorerne aftales, at i tilfælde af, at der

indtræder

en misligholdelse, jf. stk. 1, skal slutafregning først ske, når den

ikke

misligholdende part giver meddelelse herom til den misligholdende part. I

tilfælde, hvor den misligholdende part tages under insolvensbehandling, kan

denne part dog kræve, at slutafregningen gennemføres således, at parterne

stilles, som om slutafregning var sket uden unødigt ophold efter det

tidspunkt,

hvor den ikke misligholdende part vidste eller burde vide, at den

misligholdende part blev undergivet insolvensbehandling.

Stk. 3.

En fordring, der er

omfattet af konkurslovens § 16, stk. 1, 3. pkt., kan indgå i en

slutafregning

efter stk. 1, medmindre den ikke misligholdende part vidste eller burde

vide, at betalingsstandsning var anmeldt, da fordringen opstod.

Stk. 4.

En af stk. 1

omfattet slutafregning, som gennemføres, efter at den misligholdende part er

erklæret konkurs, kan omfatte fordringer, der er opstået før det tidspunkt,

hvor den ikke misligholdende part kendte eller burde kende de omstændigheder,

der etablerede fristdagen, jf. konkurslovens § 1. Fordringer opstået

efter

udløbet af det døgn, hvor konkursen blev bekendtgjort i Statstidende, kan dog

ikke indgå i en slutafregning.

Stk. 5.

En fordring, der er

omfattet af bestemmelserne i konkurslovens § 42, stk. 3 og 4, kan

indgå i en slutafregning efter stk. 1, medmindre den ikke misligholdende

part vidste eller burde vide, at den misligholdende part var insolvent, da

fordringen på denne blev erhvervet henholdsvis opstod.

Stk. 6.

Slutafregning efter

stk. 1 kan alene omstødes efter konkurslovens § 69, hvis

slutafregningen

omfattede fordringer, som ikke kunne have indgået i en aftalt slutafregning i

tilfælde af konkurs, jf. stk. 4 og 5.

Stk. 7.

Bestemmelserne i

§ 58 a, stk. 2, § 58 d, § 58 e, og § 58 f,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på en aftale om slutafregning, der

ikke er en del af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse.

§ 58 i.

En aftale kan med retsvirkning for tredjemand indeholde bestemmelse om, at

samtlige de af aftalen omfattede fordringer hidrørende fra handel med valuta

og

værdipapirer nettes løbende ved aftalt afvikling. Bestemmelserne i § 58

h,

stk. 3-6, finder tilsvarende anvendelse på aftaler om løbende netting.

§ 58 j.

En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan indeholde bestemmelse om, at

sikkerhedshaver i tilfælde af misligholdelse straks kan realisere

sikkerheden.

Straksrealisation kan med forbehold for vilkårene i aftalen ske

1)

uden forudgående

godkendelse fra offentlige myndigheder eller andre,

2)

uden forudgående

meddelelse til sikkerhedsstiller og

3)

uden anvendelse af en

særlig fremgangsmåde.

Stk. 2.

Ved finansiel sikkerhedsstillelse

i form af overdragelse af ejendomsret sker realisation ved, at sikkerhedens

værdi modregnes i de sikrede forpligtelser.

Stk. 3.

Ved

sikkerhedsstillelse i form af kontanter sker realisation ved, at sikkerhedens

værdi modregnes i eller anvendes til at indfri de sikrede forpligtelser.

Stk. 4.

Ved finansiel

sikkerhedsstillelse i form af pantsætning sker realisation ved salg af

sikkerheden.

Hvis det fremgår af aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse, kan realisation

ske ved, at sikkerhedshaver tilegner sig sikkerhederne, forudsat der i

aftalen

er fastsat principper for værdiansættelsen af sikkerhederne, jf. dog

§ 58

d.

§ 58 k.

En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af

ejendomsret har i forhold til sikringsakt og realisation virkning i

overensstemmelse med de aftalte vilkår.

Stk. 2.

Hvis der opstår

misligholdelse, inden sikkerhedshaver har opfyldt en eventuel forpligtelse

til

at overdrage tilsvarende sikkerhed, kan forpligtelsen gøres til genstand for

netting ved slutafregning, jf. § 58 h, hvis dette fremgår af aftalen.

§ 58 l.

En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan indeholde bestemmelse om, at

parterne er forpligtede til at stille sikkerhed eller supplerende sikkerhed

for

ændringer i værdien af sikkerheder eller finansielle forpligtelser omfattet

af

aftalen, hvis ændringerne er indtrådt efter aftalens indgåelse og skyldes

markedsbetingede forhold.

Stk. 2.

Såfremt sikkerhed

stillet i henhold til stk. 1 er stillet uden unødigt ophold efter, at

kravet

på sikkerhed kunne gøres gældende i henhold til aftalen, kan sikkerheden ikke

omstødes efter konkurslovens § 70 eller § 72. Omstødelse under de i

konkurslovens § 72 anførte betingelser kan dog ske, hvis

sikkerhedsstillelsen under hensyn til omstændighederne konkret ikke fremstod

som ordinær.

§ 58 m.

Sikkerhedsstiller kan efter aftale med sikkerhedshaver substituere en stillet

sikkerhed med en anden sikkerhed, der i alt væsentligt har samme værdi.

Stk. 2.

Såfremt en

substituerende sikkerhed omfattet af stk. 1 er stillet senest samtidig

med, at sikkerhedsstiller igen fik rådighed over den substituerede sikkerhed,

kan den substituerende sikkerhed kun omstødes, hvis den substituerede

sikkerhed

var omstødelig.

Kapitel 18 b

Tingsretligt lovvalg

§ 58 n.

Er et værdipapir registreret på en konto,

afgøres de i stk. 2 nævnte spørgsmål vedrørende værdipapiret efter

lovgivningen i det land, hvor kontoen føres. Ved lovgivningen i det land,

hvor

kontoen føres, forstås dette lands lovgivning bortset fra lovvalgsregler.

Stk. 2.

De spørgsmål, som

afgøres efter den i stk. 1 nævnte lovgivning, er

1)

den retlige

beskaffenhed af sikkerhed i værdipapirer og de tingsretlige virkninger, der

knytter sig dertil,

2)

kravene med hensyn

til sikring af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse mod tredjemand samt

kravene med hensyn til, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for, at en

sådan aftale kan gøres gældende over for tredjemand,

3)

hvorvidt en persons

adkomst til eller rettighed i en sikkerhed i værdipapirer må vige for eller

efterstilles en konkurrerende adkomst eller rettighed, herunder hvorvidt der

foreligger ekstinktiv erhvervelse, samt

4)

hvilke

foranstaltninger der er nødvendige for at realisere en sikkerhed i form af

værdipapirer, når der er opstået en misligholdelsesgrund.

Afsnit IV

Registrering

Kapitel 19

Udstedelse og registrering af dematerialiserede

værdipapirer

§ 59.

Værdipapirer kan udstedes og overdrages i papirløs form (dematerialiseret).

Stk. 2.

Ved fondsaktiver

forstås i denne lov omsættelige dematerialiserede værdipapirer, der er

registreret

i en værdipapircentral.

Stk. 3.

Ved registrering

forstås udstedelse af fondsaktiver gennem en værdipapircentral og

indskrivning

af rettigheder over disse i et register i værdipapircentralen. Et enkelt

fondsaktiv kan kun udstedes gennem én værdipapircentral.

Stk. 4.

En værdipapircentrals

bestyrelse kan træffe beslutning om, at andre værdipapirer end de af

stk. 2 omfattede værdipapirer ligeledes kan registreres som fondsaktiver

i

den pågældende værdipapircentral.

Stk. 5.

Ved

registreringsvirksomhed forstås regelmæssig virksomhed, der består i at

registrere fondsaktiver.

Finanstilsynet

afgør i tvivlstilfælde, om der foreligger registreringsvirksomhed.

Stk. 6.

Regler om en

værdipapircentrals virksomhed fastsættes i selskabets vedtægter, der

godkendes

af

Finanstilsynet.

Kapitel 20

Registreringsvirksomhed

§ 60.

En

værdipapircentrals bestyrelse er ansvarlig for, at centralens virksomhed

foregår på en betryggende og hensigtsmæssig måde. Det påhviler den enkelte

værdipapircentral at fastsætte regler om registrering af værdipapirer som

fondsaktiver og om, hvilke værdipapirer der kan optages til registrering i

centralen som fondsaktiver. Disse regler skal sikre alle berørte en ligelig

behandling og skal godkendes af

Finanstilsynet.

Stk. 2.

En værdipapircentral

må ikke afgive oplysninger vedrørende det registrerede til andre end

Finanstilsynet

eller de efter kapitel 21 tilsluttede

virksomheder.

Stk. 3.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan bestemme, at en værdipapircentral i et nærmere bestemt

omfang skal afgive oplysninger om det registrerede til en offentlig

myndighed,

herunder Danmarks Nationalbank.

Stk. 4.

En værdipapircentrals

bestyrelse, revisorer samt direktører og øvrige ansatte må ikke uberettiget

røbe, hvad de under udøvelsen af deres stilling eller hverv har fået kundskab

om.

§ 61.

En

værdipapircentral kan drive accessorisk virksomhed.

Finanstilsynet

kan beslutte, at den accessoriske virksomhed skal udøves i et andet selskab.

Stk. 2.

Hvis en

værdipapircentral tillige driver værdipapirclearingvirksomhed, finder

bestemmelserne

i § 52, § 53, stk. 1, samt §§ 54-58 anvendelse på

selskabets virksomhed. Regler udstedt i medfør af § 55, stk. 8,

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Hvis en

værdipapircentral tillige driver børsvirksomhed, finder bestemmelserne i

§ 13, stk. 1-3, § 16, stk. 3 og 4, og §§ 18-20 samt

kapitlerne 6-10 anvendelse på selskabets virksomhed. Regler udstedt i medfør

af

§ 19, stk. 1 og 2, og kapitlerne 6-10 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4.

Hvis en

værdipapircentral tillige driver virksomhed som autoriseret markedsplads,

finder bestemmelserne i kapitel 11 anvendelse på selskabets virksomhed.

Stk. 5.

Hvis en

clearingcentral tillige driver virksomhed som alternativ markedsplads, finder

bestemmelserne

i kapitel

11 a

anvendelse på selskabets virksomhed.

Kapitel 21

Tilslutning til en værdipapircentral

§ 62.

Ret til at foretage indrapportering til registrering i en værdipapircentral

på

dennes vegne og med retsvirkning i henhold til §§ 66-75 (kontoførende

institutter) tilkommer ud over den pågældende værdipapircentral

1)

finansielle

virksomheder, der har tilladelse som pengeinstitut eller fondsmæglerselskab,

2)

finansielle

virksomheder, der har tilladelse som realkreditinstitut eller

investeringsforvaltningsselskab, for så vidt disse virksomheder har

tilladelse

efter lov om finansiel virksomhed § 9, stk.1,

3)

virksomheder, der

drives i fællesskab af disse finansielle virksomheder, og som har til formål

at

forvalte værdipapirer,

4)

Danmarks

Nationalbank,

5)

Økonomistyrelsen,

6)

clearingcentraler og

7)

obligationsudstedende

institutter, for så vidt angår fondsaktiver, der er udstedt af det pågældende

institut.

Stk. 2.

Kreditinstitutter,

investeringsselskaber og administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse

i

et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som

Fællesskabet

har indgået aftale med på det finansielle område, har ret til at foretage

indrapportering til registrering, jf. stk. 1, såfremt selskabet lovligt

udøver værdipapirhandel enten gennem en filial eller ved at yde

tjenesteydelser

her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed § 30 henholdsvis

§ 31.

Stk. 3.

Kreditinstitutter og investeringsselskaber,

der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som

Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, har ret

til

at foretage indrapportering til registrering, jf. stk. 1, såfremt

selskabet lovligt udøver værdipapirhandel enten gennem en filial eller ved at

yde tjenesteydelser her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed § 1,

stk. 3, henholdsvis § 33.

Stk. 4.

Udenlandske

clearingcentraler eller lignende institutioner, som er under offentligt

tilsyn,

har efter Finanstilsynets godkendelse ret til at foretage indrapportering til

registrering, jf. stk. 1.

Stk. 5.

Ret til at indhente

oplysninger om egne konti direkte i en værdipapircentral og overføre

meddelelser om salg gennem værdipapircentralen til de kontoførende

institutter

eller en clearingcentral samt foretage anmeldelser om registrering på egne

konti direkte til en værdipapircentral tilkommer storkunder.

§ 63.

Udenlandske værdipapircentraler og depotsteder, som er under offentligt

tilsyn

(udlandscentraler), og danske værdipapircentraler kan efter

Finanstilsynet

s

godkendelse foretage indrapportering til registrering i en værdipapircentral

på

dennes vegne og med retsvirkning i henhold til §§ 66-75.

Stk. 2.

En værdipapircentral

kan efter

Finanstilsynet

s godkendelse foretage registreringer i udlandscentraler

og i danske værdipapircentraler.

§ 64.

Kontoførende institutter, jf. § 62, stk. 1-4, skal indgå en

tilslutningsaftale med en værdipapircentral som betingelse for, at de kan

opnå

adgang til at indrapportere til registrering i den pågældende central.

Stk. 2.

De af § 62,

stk. 5, omfattede storkunder skal indgå en tilslutningsaftale med en

værdipapircentral som betingelse for, at de kan opnå adgang til at indhente

oplysninger om egne konti, overføre meddelelser om salg og foretage

anmeldelser

om registreringer på egne konti direkte i den pågældende central.

Stk. 3.

En værdipapircentral

kan efter at have indhentet

Finanstilsynet

s

tilladelse indgå en tilslutningsaftale med et kreditinstitut eller et

investeringsselskab

som nævnt i § 62, stk. 3, der ikke udøver værdipapirhandel enten

gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. lov om

finansiel virksomhed § 1, stk. 3, henholdsvis § 33

.

Stk. 4.

I tilfælde af

konkurs, betalingsstandsning eller lignende i en virksomhed omfattet af

stk. 1 og 3 ophører den i de samme stykker nævnte tilslutningsaftale med

omgående virkning og dermed retten til at foretage indrapportering til

registrering i en værdipapircentral. Medmindre andet aftales, overtager

værdipapircentralen herefter indrapporteringen til registrering på berørte

konti i en periode på højst 4 måneder, hvorefter kontohaverens registreringer

overføres til konto hos den enkelte udsteder.

Finanstilsynet

kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i

forbindelse med ophøret af en tilslutningsaftale som nævnt i 1. pkt. samt i

forbindelse med overførsel af en kontohavers registreringer til konto hos

udsteder som nævnt i 2. pkt.

§ 65.

Finanstilsynet

fastsætter regler om grundlaget for og fremgangsmåden ved registrering og om

godkendelse af personer, der som ansatte i en værdipapircentral eller et

kontoførende institut kan udføre de med registreringen forbundne opgaver.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan

fastsætte nærmere regler om registrering af begrænsede rettigheder over

fondsaktiver samt regler om værdipapircentralers eller kontoførende

institutters adgang til at opkræve gebyrer for forvaltning af fondsaktiver og

for registreringer vedrørende disse.

Kapitel 22

Retsvirkninger af registrering m.v.

§ 66.

Rettigheder over fondsaktiver skal registreres i en værdipapircentral for at

opnå beskyttelse mod retsforfølgning og aftaleerhververe.

Stk. 2.

Den aftale eller

retsforfølgning, der skal kunne fortrænge en ikke registreret ret, skal selv

være registreret, og en erhverver ifølge aftale skal være i god tro ved

anmeldelsen til det kontoførende institut.

Stk. 3.

Registreringens

retsvirkninger regnes fra tidspunktet for den endelige prøvelse i

værdipapircentralen.

Stk. 4.

Et kontoførende

institut har pligt til uden ophold at indrapportere modtagne anmeldelser til

registrering i en værdipapircentral.

§ 67.

Såfremt det kontoførende institut er i tvivl med hensyn til faktiske eller

retlige forhold af betydning for registreringen eller nogen over for dette

gør

gældende, at den påtænkte registrering vil krænke den pågældendes

rettigheder,

skal instituttet foretage indrapportering til foreløbig registrering. Den

pågældende værdipapircentral træffer herefter beslutning om, hvorledes den

endelige registrering kan ske.

§ 68.

Der gives meddelelse om registreringen til den eller de efter registeret

berettigede og til anmelderen. Der gives meddelelse om eventuelle hindringer

for registreringen. Ved udtrækning, ændring eller udslettelse gives så vidt

muligt meddelelse til den efter registeret berettigede.

Stk. 2.

Meddelelse gives af

værdipapircentralen eller på dennes vegne af det kontoførende institut efter

aftale med værdipapircentralen.

Stk. 3.

De efter registeret

berettigede og anmeldere kan i overensstemmelse med værdipapircentralens

regler, der skal godkendes af

Finanstilsynet,

vælge, at meddelelser om udtrækning eller ændring skal gives periodisk, og

kan

ligeledes fravælge meddelelser herom helt eller delvis. Det samme gælder

meddelelser om udslettelse, medmindre udslettelsen er en følge af konkurs,

likvidation, fusion, spaltning eller lignende på investeringstidspunktet

uforudsete begivenheder. Valg og fravalg registreres på den enkelte konto.

Stk. 4.

En værdipapircentral

kan efter anmodning fra det kontoførende institut beslutte, at der ikke skal

udsendes meddelelser om ændringer i det registrerede, når oplysningerne

forinden er tilgået rettighedshaver.

Stk. 5.

Afgivelse af

meddelelse efter stk. 1-4 skal ske i overensstemmelse med en

værdipapircentrals

regler herom. Disse regler skal godkendes af

Finanstilsynet.

§ 69.

Når registreringen af en aftale om rettigheder over fondsaktiver er endeligt

gennemført i en værdipapircentral, kan en godtroende erhverver ifølge

registreret aftale ikke mødes med nogen indsigelse mod gyldigheden af

aftalen.

Dog bevares den indsigelse, at aftalen er ugyldig som følge af falsk eller

voldelig tvang.

§ 70.

§§ 15-18 i lov om gældsbreve finder tilsvarende anvendelse over for

skyldneren ifølge fondsaktiver, som svarer til omsætningsgældsbreve, således

at

endelig registrering i en værdipapircentral træder i stedet for ihændehavelse

af gældsbrevet.

§ 71.

En

værdipapircentral skal fastsætte regler om udbetaling.

Stk. 2.

Betaler en

værdipapircentral på udsteders vegne i god tro til den, som ifølge registeret

er berettiget til at modtage betalingen, frigøres værdipapircentralen, selv

om

den pågældende manglede ret til at modtage betalingen eller var umyndig.

Dette

gælder dog ikke, såfremt den efter registeret berettigede støtter sin ret på

en

aftale, som er ugyldig som følge af falsk eller voldelig tvang.

§ 72.

Adkomsten til et fondsaktiv kan af sælgeren, når denne er et kontoførende

institut, gøres betinget af købesummens betaling inden en nærmere af

Finanstilsynet

fastsat frist. Betalingsforbeholdet bortfalder uden udsendelse af meddelelse

efter § 68, såfremt overdrageren ikke gør sit forbehold gældende inden

udløbet af den i 1. pkt. nævnte frist.

Stk. 2.

Hvis kontohaver fører

kontoen på vegne af en eller flere ejere, skal dette registreres på kontoen.

§ 73.

Krav på betaling i henhold til fondsaktiver forældes efter lovgivningens

almindelige regler.

§ 74.

Såfremt det kontoførende institut bliver opmærksom på fejl i det

registrerede,

anmoder det den pågældende værdipapircentral om at ændre registreringen.

Forinden ændringen foretages, skal den eller de efter registeret berettigede

have lejlighed til at udtale sig.

§ 75.

En

værdipapircentral kan udslette rettigheder, der åbenbart er ophørt.

Stk. 2.

Såfremt der på en

konto i en værdipapircentral er registreret rettigheder, der må antages at

have

mistet deres betydning, eller rettigheder, som er over 20 år gamle, og som

sandsynligvis

er ophørt, eller hvortil der efter al sandsynlighed ikke findes nogen

berettiget, kan den pågældende værdipapircentral ved bekendtgørelse i

Statstidende med et varsel af tre måneder indkalde mulige indehavere af de

pågældende rettigheder. Endvidere skal den eller de, der i registeret er

angivet som berettiget, særskilt underrettes ved anbefalet brev. Melder der

sig

ingen inden fristens udløb, skal værdipapircentralen udslette rettigheden.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan

fastsætte regler til gennemførelse af stk. 2.

Kapitel 23

Kontoudskrifter

§ 76.

Der udfærdiges periodiske kontoudskrifter til ejere af fondsaktiver.

Kontoudskriften angiver de fondsaktiver, for hvilke de pågældende er

registreret som ejere på datoen for udskriften. Tilsvarende udfærdiges

udskrifter til indehavere af begrænsede rettigheder over registrerede

fondsaktiver.

Stk. 2.

På enhver konto skal

registreres det kontoførende institut. Det kontoførende institut har adgang

til

på den pågældende værdipapircentrals vegne at udfærdige udskrift af kontoen.

Udskrifter skal udfærdiges til en efter registeret berettiget, såfremt denne

anmoder herom.

Stk. 3.

Finanstilsynet

fastsætter nærmere regler om udfærdigelse af kontoudskrifter efter

stk. 1

og om kontoudskriftens indhold.

Kapitel 24

Klage og erstatning

§ 77.

Klage over en afgørelse om registrering, ændring eller udslettelse af

rettigheder i en værdipapircentral kan indbringes for Klagenævnet for

Værdipapircentraler. Dette gælder dog ikke erstatningskrav.

Stk. 2.

Klagenævnet varetages

af en eller flere personer, der udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren,

og

som skal opfylde betingelserne for at blive udnævnt til dommer. Økonomi- og

erhvervsministeren

udnævner tillige stedfortrædere.

Stk. 3.

Klage i henhold til

stk. 1 indgives til Klagenævnet senest 6 uger efter, at registreringen i

den pågældende værdipapircentral er sket. Klagenævnet har til brug for

klagens

behandling adgang til alle oplysninger vedrørende sagen i værdipapircentralen

og i det kontoførende institut. Klagenævnet træffer en begrundet afgørelse,

som

tilstilles parterne.

Stk. 4.

Klagenævnet kan i

særlige tilfælde behandle klager, der indgives efter udløbet af klagefristen

i

stk. 3.

Stk. 5.

Klagenævnet kan

afvise at behandle klager, der skønnes åbenbart grundløse.

Stk. 6.

Klagenævnet er i sin

virksomhed uafhængig af instruktioner om den enkelte sags behandling og

afgørelse.

Stk. 7.

De nærmere regler for

Klagenævnets virksomhed fastsættes af

Finanstilsynet. Der kan fastsættes regler om betaling af gebyr

for klagebehandlingen og om offentliggørelse af Klagenævnets afgørelser.

§ 78.

Klage efter § 77 kan indgives af

1)

enhver, der har en

rimelig interesse heri,

2)

et kontoførende

institut, såfremt det vil anfægte en værdipapircentrals afgørelse i henhold

til

§§ 67, 74 og 75, og

3)

en værdipapircentral,

såfremt den ønsker at anfægte et kontoførende instituts indrapportering til

registrering.

§ 79.

De

af Klagenævnet trufne afgørelser kan senest 2 uger efter, at afgørelsen er

meddelt vedkommende, indbringes for Østre Landsret. Indbringelsen sker ved

indgivelse af kæreskrift til Klagenævnet. Reglerne om kæremål i borgerlige

sager finder med de fornødne tillempelser anvendelse på indbringelsen for og

behandlingen ved landsretten.

Stk. 2.

Sager, der efter

§§ 77 og 78 kan indbringes for Klagenævnet, kan kun indbringes for

domstolene

efter stk. 1.

Stk. 3.

Landsrettens

afgørelser kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til

kære til Højesteret, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter.

Retsplejelovens § 392, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 80.

En

værdipapircentral er erstatningspligtig for tab som følge af fejl i

forbindelse

med registrering, ændring eller udslettelse af rettigheder på konti i den

pågældende værdipapircentral eller udbetalinger herfra, selv om fejlen er

hændelig. Kan fejlen henføres til et kontoførende institut, påhviler

erstatningspligten

dog dette, jf. § 81.

Stk. 2.

Den rettighedshaver,

der som følge af bestemmelsen i § 69, 2. pkt., ikke erhverver eller

mister

sin ret over fondsaktiver, kan kræve det lidte tab erstattet af den

pågældende

værdipapircentral.

Stk. 3.

Har skadelidte

forsætligt eller uagtsomt medvirket til fejlen, kan erstatningen nedsættes

eller

bortfalde.

Stk. 4.

Den samlede

erstatning efter stk. 1 for tab, der er en følge af samme fejl, kan ikke

overstige 500 mio. kr.

§ 81.

Et

kontoførende institut er erstatningspligtig for tab som følge af egne fejl i

forbindelse med indrapportering til registrering, ændring eller udslettelse

af

rettigheder på konti i en værdipapircentral eller udbetalinger herfra, selv

om

fejlen er hændelig.

Stk. 2.

Har skadelidte

forsætligt eller uagtsomt medvirket til fejlen, kan erstatningen nedsættes

eller

bortfalde.

Stk. 3.

Den samlede

erstatning efter stk. 1 for tab, der er en følge af samme fejl, kan ikke

overstige 500 mio. kr.

Stk. 4.

Er et dansk

kontoførende institut ikke i stand til at udrede en erstatning efter stk. 1,

hæfter de øvrige danske kontoførende institutter, som har indgået

tilslutningsaftale med den pågældende værdipapircentral, for det manglende

beløb op til 500 mio. kr. pr. fejl.

Stk. 5.

De danske

kontoførende institutter skal indgå en indbyrdes aftale om fordeling og

udbetaling

af beløb efter stk. 4. Aftalen skal godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 6.

Udenlandske

kontoførende institutter kan tilslutte sig ordningen i stk. 4 og 5.

§ 82.

En

værdipapircentrals samlede kapitalberedskab skal til enhver tid udgøre mindst

1

mia. kr. i form af hæftelser.

Stk. 2.

Kontoførende

institutter skal ved tilslutningsaftalen forpligte sig til i nærmere bestemt

omfang

at bidrage til værdipapircentralens samlede kapitalberedskab.

Stk. 3.

De nærmere regler om

hæftelsen over for en værdipapircentral fastsættes i dennes vedtægter.

§ 82 a.

Finansministeren

kan, når staten agerer som kontoførende insitut, afgive garanti for

erstatningskrav

i anledning af fejlregistreringer som nævnt i § 81, stk. 1, og for statens

bidrag til en værdipapircentrals samlede kapitalberedskab, jf. § 82.

Afsnit V

Fondsråd og tilsyn m.v.

Kapitel 25

Tilsyn, kontrol m.v.

§ 83.

Finanstilsynet

påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af

loven,

undtagen § 12 b, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Fondsrådet skal for

udstedere af værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en

fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads,

kontrollere, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og

delårsrapporter i lov om finansiel virksomhed §§ 183-193, lov om

investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive

investeringsordninger m.v. §§ 55-65 og lov om erhvervsdrivende virksomheders

aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) er overholdt. Fondsrådet

skal tillige kontrollere, at regler udstedt i medfør af lov om finansiel

virksomhed § 196, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt

andre

kollektive investeringsordninger m.v. § 68 og årsregnskabsloven er overholdt,

ligesom Fondsrådet kontrollerer overholdelse af bestemmelserne i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af

19.

juli 2002

om anvendelse

af internationale regnskabsstandarder. Fondsrådet udøver i den forbindelse de

beføjelser, der er tillagt

Finanstilsynet

i henhold til lov om finansiel virksomhed § 197, lov om

investeringsforeninger

og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 69,

og

de beføjelser, der er tillagt rådet i henhold til årsregnskabslovens §

159 a.

Finanstilsynet

og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen virker som sekretariat for Fondsrådet og

optræder på dettes vegne i den forbindelse.

Stk. 3.

Ved Fondsrådets

kontrol af overholdelsen af regler for finansiel information i årsrapporter

og

delårsrapporter i henhold til stk. 2 har Fondsrådet de beføjelser, der er

tillagt

Finanstilsynet

i § 87, stk. 1-3 og 6, jf. dog § 83 b, stk. 3 og

4.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan i

særlige tilfælde anvende fremmed bistand. Fondsrådet kan i særlige tilfælde

anvende fremmed bistand i forbindelse med rådets kontrol efter stk. 2.

Stk. 5.

§ 346, stk. 4, og §

356 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på

Finanstilsynet

s tilsyn efter denne lov.

Stk. 7.

2)

Finanstilsynet udarbejder årligt en liste

over regulerede markeder, dvs. fondsbørser og autoriserede markedspladser,

til

opfyldelse af artikel 16 i Rådets direktiv 93/22/EØF af

10.

maj 1993

om

investeringsservice i forbindelse med værdipapirer.

Stk. 7.

Finanstilsynet

afgiver i samarbejde med Forbrugerstyrelsen årligt til økonomi- og

erhvervsministeren

en rapport over status for udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik

og

om erfaringerne med reglernes anvendelse, jf. § 3, stk. 2.

Stk. 8.

Regler udstedt i

medfør af § 19, stk. 1 og 2, § 33, stk. 4, § 41, stk. 3, § 42, stk. 5, § 52,

stk. 1 og 2, og § 54, stk. 4, samt ændringer heri skal anmeldes til

Finanstilsynet.

§ 83 a.

Finanstilsynet

kan bestemme, at tilsynets beføjelser efter

1)

§ 23, stk. 2,

§ 23 a, stk. 1-3 og 5, § 31, stk. 4, § 44,

stk. 2

og 5, og § 45, stk. 1 og 2, og regler udstedt i medfør af

§ 23,

stk. 8 og 9, § 24, stk. 2, § 29, stk. 4, § 32,

stk. 4, § 43, stk. 3, § 44, stk. 6, § 45,

stk. 4, og § 46, stk. 2, kan udøves på tilsynets vegne af en

fondsbørs, en autoriseret markedsplads henholdsvis en alternativ markedsplads

på nærmere fastsatte vilkår,

2)

regler udstedt i

medfør af § 22, stk. 4, og § 25, stk. 5, kan udøves på

tilsynets vegne af en fondsbørs på nærmere fastsatte vilkår,

3)

§

27 a, stk. 1-3, § 27 b, stk. 2, §

28 a, stk. 5, og § 30 og regler udstedt

i medfør af § 33, stk. 5, kan udøves på tilsynets vegne af en fondsbørs

henholdsvis en autoriseret markedsplads på nærmere fastsatte vilkår,

4)

§ 83,

stk. 1, til at påse overholdelsen af bestemmelserne i § 29, stk. 1 og 2,

§

31, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 3, kan udøves på tilsynets vegne af en

fondsbørs, en autoriseret markedsplads henholdsvis en alternativ markedsplads

på nærmere fastsatte vilkår og

5)

§ 83,

stk. 1, til at påse overholdelsen af bestemmelserne i § 27,

§ 28

og § 33, stk. 1, kan udøves på tilsynets vegne af en fondsbørs

henholdsvis en autoriseret markedsplads på nærmere fastsatte vilkår.

Stk. 2.

En fondsbørs, en

autoriseret markedsplads eller en alternativ markedsplads, der har fået

tillagt

beføjelser efter stk. 1, kan kræve betaling for varetagelse af opgaver,

der følger af disse beføjelser.

Stk. 3.

En fondsbørs, en

autoriseret markedsplads eller en alternativ markedsplads, der har fået

tillagt

beføjelser efter stk. 1, skal opfylde

kap 3-7 i forvaltningsloven samt lov om offentlighed i forvaltningen,

når

den træffer afgørelse inden for de delegerede områder, jf. stk. 1.

Stk. 4.

Bestemmelserne i

§ 84 a, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på fondsbørser,

autoriserede markedspladser henholdsvis alternative markedspladser, der har

fået tillagt beføjelser efter stk. 1.

Stk. 5.

Bestemmelserne i

§ 84 b, stk. 1 og 2, nr. 5, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse,

i

det omfang fondsbørser, autoriserede markedspladser henholdsvis alternative

markedspladser har fået tillagt beføjelser efter stk. 1.

Stk. 6.

Finanstilsynet

træffer ved bekendtgørelse beslutning om delegation efter stk. 1.

§ 83 b.

Ved kontrollen i medfør af § 83, stk. 2, skal det undersøges, om reglerne for

finansiel information er overholdt i udvalgt finansiel information fra de

omfattede udstederes årsrapporter og delårsrapporter. Kontrollen omfatter

hvert

år op til 20 pct. af de af § 83, stk. 2, omfattede udstedere. De pågældende

udstedere udvælges såvel ud fra en risikomæssig betragtning som ved tilfældig

udvælgelse.

Stk. 2.

En undersøgelse efter

stk. 1 iværksættes ved en formel kontrol for åbenbare overtrædelser af

reglerne

for finansiel information i de udvalgte udstederes årsrapporter og

delårsrapporter.

Stk. 3.

Hvis der ved den formelle

kontrol efter stk. 2 er begrundet formodning om, at den finansielle

information

indeholder fejl og mangler af betydning for investorernes beslutningstagen,

indhenter

Fondsrådet en redegørelse fra virksomheden, dens ledelse eller dens eksterne

revisorer. Såfremt der, efter at Fondsrådet har indhentet denne redegørelse,

fortsat er begrundet formodning om, at den finansielle information indeholder

fejl og mangler af betydning for investorernes beslutningstagen, indhenter

Fondsrådet yderligere oplysninger fra virksomheden eller dens ledelse,

herunder

revisionsprotokollater. Fondsrådet kan kræve, at en redegørelse eller

yderligere oplysninger fra virksomheden eller dens ledelse attesteres af

revisor, og kan fastsætte en frist for, hvornår redegørelsen eller

oplysningerne skal være Fondsrådet i hænde.

Stk. 4.

Såfremt der fortsat,

efter at Fondsrådet har gennemført en formel kontrol efter stk. 2 og

indhentet

en redegørelse eller yderligere oplysninger efter stk. 3, er begrundet

formodning om, at den finansielle information indeholder fejl og mangler af

betydning for investorernes beslutningstagen, kan Fondsrådet iværksætte en

mere

dybtgående kontrol af den finansielle information.

Stk. 5.

Uanset stk. 2-4 kan

Fondsrådet i tilfælde, hvor særlige konkrete forhold giver en begrundet

formodning om, at den finansielle information indeholder fejl og mangler af

betydning for investorernes beslutningstagen, umiddelbart iværksætte en mere

dybtgående kontrol af finansiel information fra enhver udsteder omfattet af §

83, stk. 2.

Stk. 6.

For de udstedere i §

83, stk. 2, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om

investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive

investeringsordninger

m.v., kan Fondsrådet iværksætte en kontrol, der ikke følger bestemmelserne i

stk. 2-5. Bestemmelserne i stk. 1-5 berører endvidere ikke

Finanstilsynet

s mulighed for som led i sit almindelige tilsyn at

påse forhold og foretage mere dybtgående undersøgelser, der også omfatter

regnskabsmæssige forhold hos de i 1. pkt. nævnte udstedere. Fondsrådet

træffer

afgørelser i sager om finansiel information, der indgår som led i dette

tilsyn,

og som vedrører de pågældende udstedere.

Kapitel 26

Nærmere bestemmelser om Fondsrådet,

tavshedspligt m.v.

§ 84.

Økonomi- og erhvervsministeren nedsætter Fondsrådet, som består af 14

medlemmer. Rådet sammensættes således:

1)

En formand med

økonomisk erhvervsmæssig sagkundskab.

2)

En næstformand med

juridisk erhvervsmæssig sagkundskab.

3)

Et medlem med

teoretisk regnskabsmæssig sagkundskab.

4)

Et medlem med

teoretisk sagkundskab inden for kapitalmarkedsforhold.

5)

Et medlem med

økonomisk finansiel indsigt, som indstilles af Danmarks Nationalbank.

6)

To

forbrugerrepræsentanter, som indstilles af Forbrugerrådet og Dansk

Aktionærforening i forening.

7)

To repræsentanter for

udstedere af andre værdipapirer end realkreditobligationer, som indstilles af

Dansk Industri, Danmarks Rederiforening og HTS – Interesseorganisationen

i

forening.

8)

En repræsentant for

realkreditobligationsudstederne, som indstilles af Realkreditrådet.

9)

En repræsentant for

værdipapirhandlerne, som indstilles af Finansrådet og

InvesteringsForeningsRådet

i forening.

10)

En repræsentant for

værdipapirhandlerne, som indstilles af Børsmæglerforeningen.

11)

En repræsentant for de

institutionelle investorer, som indstilles af Forsikring & Pension,

Foreningen

af Firmapensionskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes

Dyrtidsfond

i forening.

12)

En repræsentant for

revisorerne, som indstilles af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Stk. 2. Fondsrådet

1)

træffer bortset fra §

3, stk. 1, og § 86, stk. 2, afgørelser i sager af principiel karakter samt i

sager,

der har videregående betydelige følger for aktørerne på værdipapirmarkedet,

2)

rådgiver

Finanstilsynet

i forbindelse med dets udstedelse af regler og i forbindelse med principielle

sager om god værdipapirhandelsskik og sager om god værdipapirhandelsskik, der

har videregående betydelige følger for værdipapirmarkedet i henhold til § 3,

samt

3)

bistår

Finanstilsynet

med dets informationsvirksomhed.

Stk. 3.

Fondsrådet

kontrollerer desuden, om regler for finansiel information i årsrapporter og

delårsrapporter

for udstedere af værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en

fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, er

overholdt, jf. § 83, stk. 2, og § 83 b.

Stk. 4.

Økonomi- og

erhvervsministeren udpeger rådets medlemmer for op til 4 år ad gangen.

Medlemmerne kan genudpeges.

Stk. 5.

For hvert medlem

udpeges en suppleant. Ved et medlems forfald deltager suppleanten på

medlemmets

vegne. For det medlem, der indstilles efter stk. 1, nr. 12, udpeges der

yderligere 3 suppleanter. Fondsrådets formand beslutter, hvilken af disse

yderligere suppleanter der i givet fald skal deltage i det enkelte møde.

Stk. 6.

Ved rådets behandling

af sager om god værdipapirhandelsskik, jf. stk. 2, nr. 2, indkaldes

Forbrugerombudsmanden til at deltage i det pågældende dagsordenspunkt.

Forbrugerombudsmanden har i sager om god værdipapirhandelsskik samme

beføjelser

som rådets medlemmer.

Stk. 7.

§

84 a

finder anvendelse for medlemmerne og

suppleanterne af rådet. 1. pkt. gælder dog ikke ved behandling af sager om

udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik.

Stk. 8.

Rådet træffer afgørelse

med simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 9.

Fondsrådet fastsætter

sin egen forretningsorden, der godkendes af økonomi- og erhvervsministeren.

§ 84 a.

Finanstilsynet

s

ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at

hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem

tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver

som

led i

Finanstilsynet

s drift, samt eksperter,

der handler på tilsynets eller Fondsrådets vegne. Dette gælder også efter

ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. Bestemmelserne i dette stykke

finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som led

i

udøvelsen af sekretariatsfunktion for Fondsrådet, jf. § 83, stk. 2.

Stk. 2.

Samtykke fra den, som

tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke

Finanstilsynet

s ansatte eller eksperter, der handler eller har

handlet på tilsynets eller Fondsrådets vegne, til at videregive fortrolige

oplysninger.

Stk. 3.

Bestemmelsen i

stk. 1 er ikke til hinder for, at

Finanstilsynet

eller Fondsrådet af egen drift videregiver

fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken det

enkelte aktieselskab omfattet af § 7 eller andre omfattet af denne lov

eller disses kunder kan identificeres.

Stk. 4.

Fortrolige

oplysninger kan videregives under en civil retssag, når et aktieselskab

omfattet

af § 7 eller andre omfattet af denne lov er erklæret konkurs, og såfremt

oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har

været involveret i forsøg på at redde aktieselskabet eller andre omfattet af

denne lov.

Stk. 5.

Bestemmelsen i

stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives

til:

1)

Fondsrådet

henholdsvis

Finanstilsynet

og Det Finansielle

Virksomhedsråd.

2)

Andre offentlige

myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med

efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af

straffeloven

eller tilsynslovgivningen.

3)

Vedkommende minister

som led i dennes overordnede tilsyn.

4)

Administrative

myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af

Finanstilsynet

eller Fondsrådet.

5)

Folketingets

ombudsmand.

6)

En parlamentarisk

kommission nedsat af Folketinget.

7)

Undersøgelseskommissioner

nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.

8)

Folketingets stående

udvalg vedrørende et selskabs generelle økonomiske forhold som led i den

parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår aktieselskaber

omfattet af § 7 eller andre omfattet af denne lov og disse er i

betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller

stiller

midler til rådighed for afvikling af selskabet.

9)

Statsrevisorerne og

Rigsrevisionen.

10)

Skifteretten og andre

myndigheder, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende

procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af

regnskaber for et aktieselskab omfattet af § 7 eller for andre omfattet

af

denne lov, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov

herfor

til varetagelse af deres opgaver.

11)

Danmarks Nationalbank

og udenlandske centralbanker, under forudsætning af at oplysningerne er

nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i

bankens

overvågning af betalingssystemer.

12)

En institution, der

forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for

at

sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller

potentielle

misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for

clearingen.

13)

Myndigheder i andre

lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har

indgået

aftale med, der fører tilsyn med aktieselskaber omfattet af § 7 samt

andre

omfattet af denne lov.

14)

Myndigheder i andre

lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har

indgået

aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter,

finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og

organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende

procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af

regnskaber for et aktieselskab omfattet af § 7 eller for andre omfattet

af

denne lov, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov

herfor

til varetagelse af deres opgaver.

15)

Finansielle

tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for

lande,

som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsyn med

finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller kapitalmarkederne,

og

organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende

procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af

regnskaber for et aktieselskab omfattet af § 7 eller for andre omfattet

af

denne lov, jf. dog stk. 10 og 11.

16)

Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen for så vidt angår oplysninger modtaget som led i

Fondsrådets

kontrol efter § 83, stk. 2, og § 83 b.

17)

Revisortilsynet

og Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer til

varetagelsen

af deres opgaver.

Stk. 6.

Bestemmelsen i stk. 1

er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til en

fondsbørs,

en autoriseret markedsplads henholdsvis en alternativ markedsplads, der har

fået tilladelse efter § 8, når

1)

det sker for at

imødegå eller undersøge, om der er misbrugt intern viden eller udøvet

kursmanipulation

efter bestemmelserne i kapitel 10, eller

2)

det i øvrigt sker for

at imødegå eller undersøge, om handelen og prisdannelsen på fondsbørsen, den

autoriserede markedsplads eller den alternative markedsplads foregår på en

redelig og gennemskuelig måde.

Stk. 7.

Alle, der i henhold

til stk. 4-6 modtager fortrolige oplysninger fra

Finanstilsynet

eller Fondsrådet, er med hensyn til disse

oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 8.

Fortrolige

oplysninger, som

Finanstilsynet

eller Fondsrådet modtager, må kun anvendes i

forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis

tilsynets eller rådets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed

eller indbringes for domstolene.

Stk. 9.

Adgangen til

udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i

henhold

til stk. 5, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet

i

Finanstilsynet

efter

den 16. september 1995.

Stk. 10.

Videregivelse efter

stk. 5, nr. 15, kan alene ske

1)

på baggrund af

international samarbejdsaftale og

2)

under forudsætning

af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer

til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og at modtagerne har behov for

oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.

Stk. 11.

Videregivelse efter

stk. 5, nr. 15, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden

for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale

med,

kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet

oplysningerne,

har givet deres udtrykkelige tilladelse, og såfremt oplysningerne udelukkende

benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.

§ 84 b.

Som part i forhold til

Finanstilsynet

anses

alene aktieselskaber omfattet af § 7, et registreret betalingssystem,

værdipapirhandleren, det kontoførende institut eller udstederen af

værdipapirer, som en afgørelse, der er eller vil blive truffet af

Finanstilsynet,

retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

I nedennævnte

tilfælde anses en anden end en virksomhed omfattet af stk. 1 tillige som

part i

Finanstilsynet

s afgørelse, for så vidt angår den del af sagen,

som vedrører den pågældende:

1)

Et selskab, som søger

om tilladelse til at drive børsvirksomhed, virksomhed som autoriseret

markedsplads, virksomhed som alternativ markedsplads,

værdipapirmæglervirksomhed,

pengemarkedsmæglervirksomhed, værdipapirclearingvirksomhed og

registreringsvirksomhed,

jf. § 8, stk. 1, og § 9, stk. 1.

2)

Et medlem af

bestyrelsen eller direktionen i et selskab, når

Finanstilsynet

nægter en ansøger tilladelse eller inddrager et godkendt selskabs tilladelse,

jf. § 9, stk. 1, og § 92, stk. 1.

3)

Erhververen eller

besidderen af en kvalificeret kapitalandel, når

Finanstilsynet

reagerer som følge af manglende underretning om andelen eller ophæver

stemmeretten, der er knyttet til de pågældende ejeres aktier, jf. § 10,

stk. 1 og 5, samt §

10 a,

stk. 1-3.

4)

Den, der overtræder

lovens forbud mod i en virksomheds navn eller betegnelsen af virksomheden at

benytte ordet »Fondsbørs«, jf. § 16, stk. 3.

5)

Den, mod hvem

Finanstilsynet

indleder undersøgelse for overtrædelse af § 29 om indberetning af

aktiebesiddelser eller for overtrædelse af kapitel 10.

6)

Den, der for

Finanstilsynet

indbringer en af en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en alternativ

markedsplads, en clearingcentral eller en værdipapircentral truffet

beslutning,

jf. § 88, stk. 3, og som

Finanstilsynet

anser for part i sagen, samt øvrige, som

Finanstilsynet

anser som part i sagen.

7)

En erhverver som

nævnt i § 31, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 2, samt øvrige,

som

Finanstilsynet

i særlige tilfælde anser

for part i sagen.

8)

Den, som

Finanstilsynet

i medfør af § 33, stk. 2, har bestemt at indberetningspligten

påhviler.

9)

Den, der af

Finanstilsynet

pålægges at udarbejde interne regler efter § 37, stk. 1 og 2, eller foretage

ændringer heri.

Stk. 3.

Som part anses i

øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende

medarbejdere i et selskab omfattet af § 7 eller i andre virksomheder

omfattet af loven, hvis

Finanstilsynet

s

påtale eller pålæg i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet

direkte

mod pågældende.

Stk. 4.

Stk. 1 og 3 finder

tilsvarende anvendelse på afgørelser truffet af Fondsrådet som led i rådets

kontrol efter § 83, stk. 2, og § 83 b. Som part i forhold til Fondsrådets

afgørelser truffet som led i rådets kontrol efter § 83, stk. 2, og § 83 b

anses

i øvrigt enhver, som Fondsrådet anser for part i sagen.

Stk. 5.

Endelig kan

Finanstilsynet, når

Finanstilsynet

tager en sag op vedrørende god værdipapirhandelsskik,

jf. § 3, stk. 1, under særlige omstændigheder tillige tilkende

partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske personer end de i

stk. 2

og 3 nævnte. Partsbeføjelser kan alene tillægges, for så vidt angår den del

af

sagen, som har direkte og væsentlig betydning for den pågældende. Tilkendelse

af partsbeføjelser skal ske under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige

oplysninger.

Stk. 6.

Partsstatus og

partsbeføjelser efter stk. 2, 3 og 5 er begrænset til forhold, hvor

tilsynets

eller rådets afgørelser træffes efter

den 17. december 1998.

§ 84 c.

Finanstilsynet

kan i de i stk. 2 nævnte sager offentliggøre navnet på en virksomhed eller en

fysisk person, som i henhold til § 83, stk. 1, meddeles en påtale for

overtrædelse af loven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf.

Finanstilsynet

kan ligeledes offentliggøre navnet på en virksomhed eller en fysisk person,

såfremt det i de i stk. 2 nævnte sager konstateres, at virksomheden eller den

fysiske person ikke har overtrådt loven eller bestemmelser fastsat i medfør

heraf. Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt. kan ske, når det skønnes at være

af

interesse for investorerne at kende navnet på virksomheden eller den fysiske

person.

Stk. 2.

Offentliggørelse

kan

ske i sager om overtrædelse af

1)

reglerne om

offentliggørelse af intern viden, jf. § 27, stk. 1, 2, 4 og 5,

2)

reglerne om offentliggørelse

af års- og halvårsrapporter, jf. § 27, stk. 7,

3)

reglerne om

offentliggørelse af periodemeddelelser, jf. § 27, stk. 8, og af bestemmelser

herom udstedt i medfør af § 30,

4)

reglerne om

meddelelse af besiddelse af egne aktier, jf. § 28,

5)

reglerne om

meddelelse, indberetning og offentliggørelse af ledende medarbejderes

transaktioner,

jf. §

28 a, stk. 1,

3, 5 og 7, og af bestemmelser herom udstedt i medfør af §

28 a, stk. 8,

6)

reglerne om

udarbejdelse og udbredelse af anbefalinger vedrørende værdipapirer, jf. § 28

b,

stk. 1, og af bestemmelser herom udstedt i medfør af § 28 b, stk. 2,

7)

reglerne om

meddelelse af større besiddelse af aktier, jf. § 29, stk. 1, og af

bestemmelser

herom udstedt i medfør af § 29, stk. 4,

8)

regler om udstederes

oplysningsforpligtelser og ligebehandling af og kommunikation med aktionærer

og

indehavere af obligationer eller andre former for omsættelige

gældsinstrumenter

udstedt i medfør af § 30,

9)

forbuddene mod

insiderhandel, videregivelse af intern viden og kursmanipulation, jf. § 35,

stk.

1, § 36 og § 39, stk. 1,

10)

bestemmelserne om

udstedelse af interne regler, jf. § 37, stk. 1-3,

11)

reglerne om

udarbejdelse af insiderlister, jf. § 37, stk. 4, og af bestemmelser herom

udstedt i medfør af § 37, stk. 10, og

12)

reglerne om

underretning om mistænkelige transaktioner, jf. § 37, stk. 6, 1. pkt., og af

bestemmelser herom udstedt i medfør af § 37, stk. 10.

Stk. 3.

Finanstilsynet

kan

offentliggøre navnet på den virksomhed eller den

fysiske person, som en påtale vedrører, jf. stk. 1, 1. pkt., 2 uger efter, at

virksomheden eller den fysiske person har fået meddelelse om denne. Beslutter

virksomheden eller den fysiske person at indbringe sagen for

Erhvervsankenævnet

inden for de 2 uger, kan der kun ske offentliggørelse, hvis nævnet ikke

tillægger klagen opsættende virkning.

Stk. 4.

Finanstilsynet

kan

i de i stk. 2 nævnte sager endvidere

offentliggøre navnet på den virksomhed eller den fysiske person, som tilsynet

har pålagt en daglig eller ugentlig bøde i henhold til § 95, såfremt det

skønnes at være af interesse for investorerne at kende navnet på virksomheden

eller den fysiske person.

Stk. 5.

Offentliggørelse i

henhold til stk. 1 og 4 kan ikke ske, hvis den vil medføre uforholdsmæssig

stor

skade for virksomheden eller den fysiske person.

Stk. 6.

Finanstilsynet kan,

såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, offentliggøre et pålæg om ændring af

forhold i strid med loven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, der i

henhold til § 93, stk. 2, 1. og 2. pkt., meddeles en fysisk eller juridisk

person eller en sammenslutning af juridiske personer.

Stk. 7.

Hvis en udsteder af

værdipapirer undlader at efterkomme et påbud om offentliggørelse af

oplysninger, der er meddelt i henhold til § 93, stk. 2, kan Finanstilsynet

offentliggøre sådanne oplysninger. Offentliggørelse efter 1. pkt. kan ske i

sager omfattet af § 27, stk. 1, 7 og 8, § 28 og § 29, stk. 1, og sager

omfattet

af bestemmelser udstedt i medfør af § 30.

§ 85.

Virksomheder under tilsyn efter denne lov betaler afgift til

Finanstilsynet.

Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

§ 86.

Finanstilsynet

fører tilsyn med, at værdipapirhandleres, fondsbørsers, registrerede

betalingssystemers,

clearingcentralers, værdipapircentralers, kontoførende institutters,

autoriserede markedspladsers, alternative markedspladsers,

pengemarkedsmægleres

og værdipapirmægleres virksomhed, herunder at deres regler, forretningsgange,

kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger, også vedrørende anvendelsen af edb,

er

betryggende og i overensstemmelse med denne lov og bestemmelser fastsat i

medfør heraf. Tilsyn føres dog ikke med registrerede betalingssystemer, der

er

omfattet af Danmarks Nationalbanks overvågning efter stk. 2.

Stk. 2.

Danmarks Nationalbank

overvåger betalingssystemer, som Danmarks Nationalbank finder har væsentlig

betydning for betalingsafviklingen eller gennemførelsen af Danmarks

Nationalbanks pengepolitiske transaktioner med det formål at fremme

systemernes

smidige funktion ved at bidrage til deres effektivitet og stabilitet.

Danmarks

Nationalbank meddeler Finanstilsynet, hvilke betalingssystemer der er

omfattet

af Danmarks Nationalbanks overvågning.

Stk. 3.

Finanstilsynet

udfærdiger en liste over de betalingssystemer, der er omfattet af stk. 2.

Listen

offentliggøres ved bekendtgørelse

§ 87.

Finanstilsynet

kan pålægge bestyrelse, direktion og revision for værdipapirhandlere,

fondsbørser,

clearingcentraler, værdipapircentraler, kontoførende institutter,

autoriserede

markedspladser, alternative markedspladser, pengemarkedsmæglere,

værdipapirmæglere, registrerede betalingssystemer og udstedere at give de

oplysninger, der er nødvendige for

Finanstilsynet

s

virksomhed.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan

kræve alle oplysninger, herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, udskrift af

bøger, andre forretningspapirer, båndoptagelser og lignende i forbindelse med

indgåelse af aftaler om transaktioner og elektronisk lagrede data, som

skønnes

nødvendige for

Finanstilsynet

s virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk

eller juridisk person er omfattet af lovens bestemmelser.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan

pålægge de i stk. 1 nævnte selskaber at indberette visse oplysninger i

elektronisk form.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan

indhente oplysninger herunder i elektronisk form fra offentlige myndigheder.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan til

enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse aflægge kontrolbesøg

på forretningsstedet for en værdipapirhandler, en fondsbørs, en autoriseret

markedsplads, en alternativ markedsplads, en clearingcentral, en

værdipapircentral, et kontoførende institut, en autoriseret markedsplads, et

registreret betalingssystem, en pengemarkedsmægler samt en værdipapirmægler.

Stk. 6.

Finanstilsynet kan

indhente oplysninger efter stk. 1-5 til brug for de i §

84 a, stk. 5, nr. 13-15, nævnte myndigheder.

Stk. 7.

Beføjelser efter stk.

1-6 udøves af Danmarks Nationalbank, når der er tale om et registreret

betalingssystem omfattet af §

57 a, stk. 7.

§ 87 a.

(Ophævet).

§ 88.

Afgørelser truffet af

Finanstilsynet

i henhold

til denne lov eller efter regler udstedt i medfør af loven kan indbringes for

Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den

pågældende. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke afgørelser efter stk. 3

eller § 87. Bestemmelserne i dette stykke finder tillige anvendelse på

afgørelser truffet af Fondsrådet som led i rådets kontrol efter § 83, stk. 2,

og § 83 b, stk. 2-4, samt på afgørelser truffet af Danmarks Nationalbank

efter

§

57 a, stk. 7.

Stk. 2.

Stk. 1 finder

tillige anvendelse på afgørelser truffet af virksomheder, der udøver

beføjelser

på

Finanstilsynet

s vegne.

Stk. 3.

Fondsbørsers,

autoriserede markedspladsers, alternative markedspladser, clearingcentralers

eller værdipapircentralers afgørelser truffet i henhold til denne lov eller

regler udstedt i medfør af loven samt de nævnte virksomheders afgørelser i

sager af vidtrækkende eller principiel betydning truffet i henhold til egne

regelsæt kan indbringes for

Finanstilsynet

senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Indbringelsen

kan

tillægges opsættende virkning.

Stk. 4.

Erhvervsankenævnets

afgørelser og afgørelser,

Finanstilsynet

træffer efter stk. 3, kan ved et sagsanlæg senest 8 uger efter, at

afgørelsen er meddelt den pågældende, indbringes for domstolene.

Stk. 5.

Afgørelser vedrørende

registrering, ændring eller udslettelse af rettigheder i en værdipapircentral

truffet af en værdipapircentral og afgørelser truffet af Klagenævnet for

Værdipapircentraler er ikke omfattet af stk. 1-4.

§ 89.

Finanstilsynet

kan fastsætte regler om, at værdipapirhandlere, fondsbørser,

clearingcentraler,

værdipapircentraler, kontoførende institutter, autoriserede markedspladser,

alternative

markedspladser, registrerede betalingssystemer, pengemarkedsmæglere og

værdipapirmæglere skal udarbejde oplysninger til brug for offentligheden til

statistiske formål.

Stk. 2.

Danmarks Statistik

kan tillige fastsætte regler som nævnt i

stk. 1.

Stk. 3.

Offentlige

myndigheder og institutioner, der udsender statistik, som kan have en mærkbar

indvirkning på de finansielle markeder, skal udsende statistikken på en måde,

der er gennemsigtig, og som sikrer alle en lige adgang til oplysningerne.

§ 90.

(Ophævet).

§ 91.

Datatilsynet fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af lov om

behandling af personoplysninger, af bestemmelser, der er fastsat i medfør

heraf, eller af § 60, stk. 2-4. Tilsynet påser herunder af egen

drift

eller efter klage fra en registreret, at en værdipapircentral anvendes i

overensstemmelse

med de nævnte love og bestemmelser.

Stk. 2.

Tilsynet kan af en

værdipapircentral eller af et kontoførende institut kræve enhver oplysning,

der

er af betydning for dets virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold

falder ind under denne lov eller lov om behandling af personoplysninger.

Stk. 3.

For så vidt angår

værdipapircentraler eller de kontoførende institutter, har tilsynets

medlemmer

og personale til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang

til alle lokaler, hvorfra værdipapircentralernes registre administreres eller

kan benyttes, samt til de lokaler, hvor registeret eller de tekniske

hjælpemidler opbevares eller anvendes.

Stk. 4.

Såfremt Datatilsynet

finder, at en værdipapircentral eller et kontoførende institut ikke

overholder

§ 60, stk. 2-4, meddeler tilsynet den pågældende central eller

institut pålæg om de foranstaltninger, der skal foretages. Datatilsynets

pålæg

kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 27

Inddragelse af tilladelse

§ 92.

Finanstilsynet

kan inddrage tilladelsen til, at en fondsbørs, en autoriseret markedsplads,

en

alternativ markedsplads, en autoriseret pengemarkedsmægler, en

værdipapirmægler, en clearingcentral eller en værdipapircentral driver

virksomhed

1)

hvis virksomheden

ikke påbegyndes inden 12 måneder efter tilladelsen er givet,

2)

hvis virksomheden

ikke udøves i en periode på over 6 måneder,

3)

hvis en virksomhed

groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter denne lov eller

pålæg i henhold til § 93, stk. 2, eller bestemmelser udstedt i

medfør

af loven eller

4)

i de i § 9,

stk. 1, nævnte tilfælde.

Stk. 2.

Finder

Finanstilsynet, at et kontoførende institut, der omfattes af

§ 62, stk. 1, nr. 2-7, eller stk. 2-4, groft tilsidesætter

sine

forpligtelser eller pålæg meddelt efter denne lov, kan

Finanstilsynet

fratage det pågældende institut retten til at

virke i henhold til § 62 og § 76, stk. 2.

Stk. 3.

Opfylder en

fondsbørs’, en autoriseret markedsplads’, en alternativ

markedsplads’, en clearingcentrals

eller en værdipapircentrals ansvarlige kapital ikke kapitalkravet på

tilladelsestidspunktet i henhold til § 8, stk. 2, nr. 2, kan

Finanstilsynet

enten fastsætte en frist til at bringe den

ansvarlige kapital op på dette minimum eller straks inddrage tilladelsen. 1.

pkt. finder tilsvarende anvendelse i de tilfælde, hvor en værdipapircentrals

samlede kapitalberedskab ikke opfylder kravet i § 82, stk. 1.

Stk. 4.

Har en

pengemarkedsmægler eller en værdipapirmægler tabt en del af sin aktiekapital,

kan

Finanstilsynet

enten fastsætte en frist til retablering af

kapitalen eller straks inddrage tilladelsen.

Afsnit VI

Straffebestemmelser m.v.

Kapitel 28

Straffebestemmelser m.v.

§ 93.

Overtrædelse

af § 8, stk. 1, § 10, stk. 1 og 5-7, § 11, §

12 a, § 12 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt.,

stk. 3-6 og 10, § 12 c, § 12 d, § 14, stk. 1, 1. pkt., § 16, stk. 3 og 4, §

19,

stk. 1, § 20, stk. 6, § 23, stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 27, stk. 1, stk. 2,

1.

og 2. pkt., og stk. 7 og 8, §

27 a,

stk. 1-3, § 27 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 28, §

28 a, stk. 1, stk. 3, 4. pkt., stk. 5,

1. pkt., og stk. 7, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, § 32,

stk.

1-3, § 33, stk. 1 og 3, § 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og

stk. 8 og 9, § 40, stk. 3, § 42, stk. 4 og 5, § 42 b, stk. 3, § 44, stk. 1 og

3, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, § 48, stk. 2, § 51, stk. 1, § 52, stk. 1, 2.

pkt., § 60, stk. 1, 2. pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., og § 76, stk. 2, straffes

med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af

§ 18,

stk. 1 og 2, § 23, stk. 6, § 41, stk. 1-3, § 49,

§ 52,

stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt. Med bøde straffes en

finansiel

virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et

påbud,

der er givet i medfør af § 3, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 2.

Såfremt en fysisk

eller juridisk person ikke opfylder sine forpligtelser efter denne lov eller

bestemmelser fastsat i medfør heraf,

kan

Finanstilsynet

give den pågældende pålæg om ændring af forholdet. Pålæg kan ligeledes gives

til sammenslutninger af juridiske personer. Såfremt det skønnes

hensigtsmæssigt, kan

Finanstilsynet

suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra notering på en fondsbørs

eller fra optagelse til handel på en autoriseret markedsplads eller en

alternativ

markedsplads. Beføjelser efter 1. og 2. pkt. udøves af Danmarks Nationalbank,

når der er tale om et registreret betalingssystem omfattet af §

57 a, stk. 7. Den, der ikke efterlever et påbud fra

Finanstilsynet henholdsvis Danmarks Nationalbank eller afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger til Finanstilsynet henholdsvis Danmarks Nationalbank,

straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden

lovgivning.

Stk. 3.

I forskrifter, der

udstedes af økonomi- og erhvervsministeren,

Finanstilsynet

eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af

denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser

i

forskrifterne.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan

fastsætte regler om straf af bøde ved overtrædelse af bestemmelser indeholdt

i

Det Europæiske Fællesskabs forordninger for de områder af loven, som

Finanstilsynet fører tilsyn med.

Stk. 5.

Der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens

5. kapitel.

Stk. 6.

Forældelsesfristen

for strafansvaret er 5 år.

§ 94.

Overtrædelse af § 35, stk. 1, § 36 og § 39, stk. 1,

straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Er en

overtrædelse

af § 35, stk. 1, og § 39, stk. 1, forsætlig og af særlig

grov beskaffenhed, eller er der begået et større antal forsætlige

overtrædelser, kan straffen stige til fængsel i 4 år.

Stk. 2.

Bestemmelsen i

§ 93, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 95.

Undlader en værdipapirhandlers, en fondsbørs’, en clearingcentrals, en

værdipapircentrals, et kontoførende instituts, en autoriseret

markedsplads’, en

alternativ markedsplads’, en pengemarkedsmæglers, en værdipapirmæglers,

et registreret

betalingssystems eller en udsteders direktion, bestyrelse eller revisor at

efterkomme de pligter, der efter loven eller efter bestemmelser udstedt i

medfør heraf påhviler dem eller pålægges dem af Finanstilsynet, Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen eller, når der er tale om et registreret betalingssystem

omfattet af §

57 a,

stk. 7, Danmarks Nationalbank, kan Finanstilsynet, Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen eller Danmarks Nationalbank som tvangsmiddel pålægge de

pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2.

Undlader en fysisk

eller juridisk person at opfylde de pligter, som påhviler dem efter denne

lov,

kan Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller Danmarks

Nationalbank

som tvangsmiddel pålægge den fysiske eller juridiske person eller de for den

juridiske person ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.

§ 96.

Bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer samt disses suppleanter og

ansatte

i en fondsbørs, en clearingcentral, en værdipapircentral, en

værdipapirmægler,

en pengemarkedsmægler, et registreret betalingssystem, et kontoførende

institut,

en autoriseret markedsplads eller en alternativ markedsplads, som uberettiget

videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af

deres hverv har fået kendskab til, straffes med bøde, for så vidt højere

straf

ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2.

Giver personer, der

er knyttet til en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en alternativ

markedsplads, en clearingcentral, en værdipapircentral, en

pengemarkedsmægler,

en værdipapirmægler, et registreret betalingssystem eller et kontoførende

institut urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende

fondsbørsen, markedspladsen, clearingcentralen, værdipapircentralen, det

registrerede betalingssystem, pengemarkedsmægleren, værdipapirmægleren eller

det kontoførende institut til

Finanstilsynet,

Danmarks Nationalbank, Fondsrådet eller andre offentlige myndigheder,

straffes

den pågældende med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, for så vidt højere

straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Afsnit VII

Omdannelsesbestemmelser m.v.

Kapitel 29

Omdannelsesbestemmelser

§ 97.

Københavns Fondsbørs, Værdipapircentralen og Garantifonden for Danske

Optioner

og Futures kan omdannes til aktieselskaber efter reglerne i §§ 98-104.

§ 98.

Bestyrelsen i hver af de i § 97 nævnte fonde kan beslutte, at fonden

opløses uden likvidation ved overdragelse af aktiver og gæld som helhed til

et

eller flere af fonden ejede eller oprettede aktieselskaber, der har

tilladelse

til at drive virksomhed efter lovens § 7, stk. 1, nr. 1, 5 eller 6.

Samtidig overdrages aktier i hver af aktieselskaberne svarende til værdien af

de indskudte aktiver efter fradrag af fondens indskudte gæld til en nystiftet

fond. Bestyrelserne i de nystiftede fonde kan med fondsmyndighedens samtykke

beslutte, at fondene sammenlægges.

Stk. 2.

Opløsning uden

likvidation kan tillige ske ved overdragelse af fondens aktiver og gæld som

helhed til et eller flere aktieselskaber, der har tilladelse til at drive

virksomhed efter lovens § 7, stk. 1, nr. 1, 5 eller 6. Samtidig

overdrages aktier i hver af disse aktieselskaber svarende til værdien af de

indskudte aktiver efter fradrag af fondens indskudte gæld til en nystiftet

fond. Såfremt overdragelsen sker til et eller flere aktieselskaber, der er

oprettet i medfør af stk. 1, kan bestyrelserne i de nystiftede fonde med

fondsmyndighedens samtykke beslutte, at fondene sammenlægges.

Stk. 3.

Omdannelse efter

stk. 1 og 2 kan tillige ske ved, at aktierne i det eller de i

stk. 1

og 2 nævnte aktieselskaber overdrages til den eksisterende fond, såfremt

dette

er i overensstemmelse med den eksisterende fonds vedtægter.

Stk. 4.

Beslutning i henhold

til stk. 1-3 træffes med det flertal, der i øvrigt kræves til væsentlige

beslutninger. Aktionærerne i det eller de i stk. 2 omtalte

aktieselskaber

skal udarbejde en aktionæroverenskomst, der skal godkendes af økonomi- og

erhvervsministeren.

Stk. 5.

Den fortsættende fond

i henhold til stk. 1, 2. og 3. pkt., stk. 2, 2. og 3. pkt., og

stk. 3 anses for erhvervsdrivende efter lov om erhvervsdrivende fonde.

§ 99.

Ved omdannelse efter § 98, stk. 1-3, finder aktieselskabslovens

§§ 6 a - 6 c og § 33, stk. 1, sammenholdt med §§ 134-134

i

eller § 136-136 i tilsvarende anvendelse med de nødvendige tilpasninger.

Stk. 2.

Den i

aktieselskabslovens § 134 b nævnte fælles regnskabsopstilling og

åbningsbalance skal udarbejdes efter de regnskabsregler, der gælder for

aktieselskaber, som driver den type virksomhed, som de nystiftede

aktieselskaber påtænker at drive.

Stk. 3.

Dokumenter, der

ifølge aktieselskabsloven skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

indsendes tillige til

Finanstilsynet.

Stk. 4.

Finanstilsynet skal

godkende omdannelsen efter § 98, stk. 1-3.

§ 100.

Den fortsættende fond, jf. § 98, stk. 1-3, ledes af en bestyrelse

på

mindst 5 medlemmer.

Stk. 2.

Et flertal af

medlemmerne udpeges af aktieselskabets bestyrelse blandt bestyrelsens

medlemmer.

Stk. 3.

Erhverver fonden i

forbindelse med omdannelsen aktier i mere end ét aktieselskab omdannet efter

§ 98, finder stk. 2 ikke anvendelse.

§ 101.

Bestyrelserne i hver af de i § 97 nævnte fonde kan ligeledes beslutte,

at

fonden eller fondene opløses uden likvidation ved overdragelse af aktiver og

passiver som helhed til et eller flere af fonden eller fondene ejede eller

oprettede aktieselskaber, der har tilladelse til at drive virksomhed efter

lovens § 7, stk. 1, nr. 1, 5 eller 6. De overdragne aktivers værdi

skal i hvert aktieselskab svare til eller overstige værdien af den overdragne

gæld. I hvert aktieselskab oprettes en bunden fondsreserve svarende til

værdien

af de indskudte aktiver efter fradrag af fondens indskudte gæld, jf.

§§ 102 og 103.

Stk. 2.

Opløsning uden

likvidation kan tillige ske ved overdragelse af fondens aktiver og passiver

som

helhed til et eller flere aktieselskaber, der har tilladelse til at drive

virksomhed efter lovens § 7, stk. 1, nr. 1, 5 eller 6. De

overdragne

aktivers værdi skal i hvert aktieselskab svare til eller overstige værdien af

den overdragne gæld. I hvert aktieselskab oprettes en bunden fondsreserve

svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af fondens

indskudte

gæld, eller, såfremt der i forvejen består en sådan bunden fondsreserve i

aktieselskabet, forøges denne med værdien af de indskudte aktiver efter

fradrag

af fondens indskudte gæld, jf. §§ 102 og 103.

Stk. 3.

§ 98,

stk. 4, og § 99 finder tilsvarende anvendelse ved omdannelse efter

stk. 1 og 2.

§ 102.

Den bundne fondsreserve kan bruges til dækning af underskud, der ikke dækkes

af

beløb, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet.

Stk. 2.

I tilfælde af

aktieselskabets ophør kan udlodning til aktionærerne kun finde sted, når

forpligtelserne

efter stk. 4 er opfyldt.

Stk. 3.

Ved overdragelse af

aktieselskabets aktiver og passiver til et eller flere aktieselskaber, der

driver virksomhed efter lovens § 7, stk. 1, nr. 1, 5 eller 6,

overtager det fortsættende selskab fondsreserven på de samme vilkår, som var

gældende indtil overdragelsen.

Stk. 4.

Der fastsættes i

omdannelsesbeslutningen efter § 101, stk. 1 eller 2, nærmere regler

for anvendelse af fondsreserven i tilfælde af selskabets ophør. Fondsreserven

skal, afhængig af hvorvidt aktieselskabet har tilladelse til at drive

virksomhed efter § 7, stk. 1, nr. 1, 5 eller 6, anvendes til

formål,

som vedrører henholdsvis børsvirksomhed, clearingvirksomhed eller

registreringsvirksomhed.

§ 103.

Der skal henlægges 10 pct. af årets overskud, der ikke medgår til dækning af

underskud fra tidligere år, til fondsreserven. Henlæggelsen kan dog ikke

overstige

den forrentning af fondsreserven, der svarer til den af skatteministeren

fastsatte mindsterente med fradrag af en forholdsmæssig andel af årets

selskabsskat.

§ 104.

Bestyrelsen i hver af de i § 97 nævnte fonde kan ligeledes beslutte, at

omdannelsen skal ske ved kombination af de i §§ 98 og 101 beskrevne

omdannelser. Fonden eller fondene overdrager aktiver og gæld som helhed til

et

eller flere aktieselskaber, jf. § 98, stk. 1 og 2, og § 101,

stk. 1 og 2. I hvert aktieselskab oprettes en bunden fondsreserve, jf.

§§ 102 og 103. Samtidig overdrages aktier i hvert af aktieselskaberne

svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af fondens

indskudte

gæld og efter fradrag af den bundne fondsreserve til en fond, jf. § 98,

stk. 1-3, der anses som erhvervsdrivende efter lov om erhvervsdrivende

fonde.

Stk. 2.

§§ 98-103 finder

med de nødvendige tilpasninger anvendelse på omdannelsen efter stk. 1.

Afsnit VIII

Ændring af andre love

Kapitel 30

Ændring af andre love

§ 105.

(Udeladt)

§ 106.

(Udeladt)

§ 107.

(Udeladt)

§ 108.

(Udeladt)

§ 109.

(Udeladt)

§ 110.

(Udeladt)

§ 111.

(Udeladt)

§ 112.

(Udeladt)

§ 113.

(Udeladt)

§ 114.

(Udeladt)

§ 115.

(Udeladt)

§ 116.

(Udeladt)

§ 117.

(Udeladt)

§ 118.

(Udeladt)

§ 119.

(Udeladt)

§ 120.

(Udeladt)

§ 121.

(Udeladt)

§ 122.

(Udeladt)

§ 123.

(Udeladt)

§ 124.

(Udeladt)

§ 125.

(Udeladt)

Afsnit IX

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Kapitel 31

Ikraftrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 126.

Tidspunktet

for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af økonomi- og

erhvervsministeren,

for så vidt angår § 105, nr. 1, 3-9, 12 og 13, og §§ 106-115 efter

drøftelse med skatteministeren, og for så vidt angår § 123-125 efter

drøftelse med justitsministeren. § 105, nr. 2, 10 og 11, træder i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. For værdipapircentral- og

clearingvirksomhed

træder loven dog senest i kraft

den 1. juni 1997. Loven skal dog senest være trådt i

kraft

den 1. juni 1996

med undtagelse af § 6, stk. 3, der træder i kraft

den 1. juni 1997.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan helt eller delvis ophæve lov om Københavns Fondsbørs,

jf. lovbekendtgørelse nr. 713 af

8. september 1993, lov om en værdipapircentral, jf. lovbekendtgørelse

nr. 807 af

6. oktober 1993, samt lov nr. 213 af

10. april 1991

om prospekter ved første offentlige udbud af

visse værdipapirer.

Stk. 3.

§ 105, nr. 1,

3-9, 12 og 13, § 106, nr. 1, § 107, § 108, nr. 1, 2 og 4,

§ 109, § 110, § 112, nr. 2, og § 115 har virkning fra og

med indkomståret 1997, jf. dog stk. 6 og 7.

Stk. 4.

§ 105, nr. 10,

har virkning for selskaber og foreninger m.v., der fra og med bestemmelsens

ikrafttræden bliver omfattet af selskabsskattelovens § 35 K.

Stk. 5.

§ 112, nr. 1,

har virkning fra og med indkomståret 1988.

Stk. 6.

Ved omdannelse af

Københavns Fondsbørs og Værdipapircentralen til et aktieselskab inden

den

1. januar 1997

finder

fusionsskattelovens § 14 h, stk. 3, som affattet ved denne lovs

§ 112, nr. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 7.

Ved omdannelse af

Garantifonden for Danske Optioner og Futures til et aktieselskab inden

den

1. januar 1997

finder

fusionsskattelovens § 14 h som affattet ved denne lovs § 112, nr.

2,

tilsvarende anvendelse.

§ 127.

Uanset bestemmelserne i § 7, nr. 1, og § 8, stk. 2, nr. 1 og

2,

kan Københavns Fondsbørs udøve børsvirksomhed indtil

1. juli 1997. Ved udøvelsen af denne

virksomhed betragtes Københavns Fondsbørs som en fondsbørs efter denne lov.

Stk. 2.

Uanset bestemmelserne

i § 7, nr. 5 og 6, og § 8, stk. 2, nr. 1 og 2, kan

Værdipapircentralen

og Garantifonden for Danske Optioner og Futures fortsat udøve

værdipapirclearingvirksomhed. Ved udøvelsen af denne virksomhed betragtes

Garantifonden for Danske Optioner og Futures og Værdipapircentralen som

clearingcentraler efter denne lov.

Stk. 3.

Uanset bestemmelserne

i § 7, nr. 6, og § 8, stk. 2, nr. 1 og 2, kan

Værdipapircentralen fortsat udøve registreringsvirksomhed. Ved udøvelsen af

denne virksomhed betragtes Værdipapircentralen som en værdipapircentral efter

denne lov.

Stk. 4.

Ved omdannelse af

Københavns Fondsbørs til et aktieselskab har medarbejderne i aktieselskabet

ret

til at udpege et bestyrelsesmedlem. Ved omdannelse af Værdipapircentralen til

et aktieselskab har medarbejderne i aktieselskabet ret til at udpege to

bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 5.

Stk. 4 finder

anvendelse i en periode på tre år fra omdannelsen, hvorefter selskabets

medarbejderes

ret til at blive repræsenteret i bestyrelsen reguleres af aktieselskabslovens

bestemmelser.

§ 127 a.

Værdipapircentralen er en privat selvejende institution. De nærmere regler om

Værdipapircentralen og dens virksomhed fastsættes af centralens bestyrelse i

en

vedtægt, der godkendes af

Finanstilsynet.

Stk. 2.

Værdipapircentralen

ledes af en bestyrelse på indtil 14 medlemmer og en direktion.

Stk. 3.

De i bestyrelsen

behandlede anliggender afgøres, for så vidt der ikke efter vedtægterne kræves

særligt stemmeflertal, ved simpelt flertal. Det kan i vedtægterne bestemmes,

at

formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed.

Stk. 4.

Økonomi- og

erhvervsministeren udnævner for tre år af gangen formanden for bestyrelsen og

de øvrige bestyrelsesmedlemmer, jf. dog stk. 5-9. Af medlemmer udnævnes

fire efter indstilling fra organisationer, der repræsenterer udstederne af

fondsaktiverne, fire efter indstilling fra organisationer, der repræsenterer

de

i § 62, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte kontoførende institutter, og ét

efter indstilling fra Danmarks Nationalbank. To af medlemmerne udnævnes med

særlig henblik på at varetage interesser for ejerne af fondsaktiverne. For

medlemmer skal udnævnes stedfortrædere.

Stk. 5.

Værdipapircentralens

arbejdstagere har ret til i overensstemmelse med stk. 6-9 at vælge to

medlemmer af bestyrelsen og stedfortrædere for disse blandt centralens

arbejdstagere.

Stk. 6.

Mindst halvdelen af

arbejdstagerne skal stemme for en beslutning om at udnytte retten efter

stk. 5. Beslutningen meddeles skriftligt til bestyrelsen.

Stk. 7.

Arbejdstagernes valg

af bestyrelsesmedlemmer og stedfortrædere sker ved skriftlig og hemmelig

afstemning. Medlemmerne indtræder i bestyrelsen en måned efter, at denne har

fået skriftlig meddelelse om de pågældendes navn og bopæl.

Stk. 8.

De

bestyrelsesmedlemmer, der vælges af arbejdstagerne, udpeges for tre år ad

gangen blandt de arbejdstagere, der i det sidste år før valget har været

ansat

i Værdipapircentralen.

Stk. 9.

Økonomi- og

erhvervsministeren fastsætter regler om

1)

hvem der anses som

arbejdstager,

2)

den nærmere

gennemførelse af valg efter stk. 6 og 7,

3)

muligheden for at

undlade afholdelse af valg i henhold til stk. 7, såfremt der kun er

opstillet det antal kandidater, der skal vælges som bestyrelsesmedlemmer og

som

stedfortrædere,

4)

retlig beskyttelse i

ansættelsen for de arbejdstagervalgte bestyrelsesmedlemmer, idet

uoverensstemmelse

om beskyttelsen og om brud på eller fortolkningen af reglerne afgøres ad

fagretlig vej, og

5)

under hvilken form

Værdipapircentralens arbejdstagere skal orienteres om centralens forhold.

Stk. 10.

Bestyrelsen ansætter

direktionen og sørger for, at Værdipapircentralens virksomhed udøves

forsvarligt

i overensstemmelse med lovens og Værdipapircentralens vedtægter.

Stk. 11.

Direktionen

varetager den daglige ledelse af Værdipapircentralen i overensstemmelse med

bestyrelsens retningslinjer og anvisninger.

§ 128.

For aktieselskaber, der oprettes i henhold til § 101 eller § 104,

kan

Finanstilsynet

uanset bestemmelserne i

§ 8, stk. 2, nr. 2, meddele tilladelse til udøvelse af henholdsvis

børsvirksomhed, værdipapirclearingvirksomhed og registreringsvirksomhed,

såfremt den ansvarlige kapital i selskabet på tilladelsestidspunktet mindst

udgør 40 mio. kr. Heraf skal et beløb på mindst 16 mio. kr. være

aktiekapital.

§ 129.

Bestemmelsen i § 6, stk. 3, 1. pkt., vedrørende kundesamtykke

finder

anvendelse på nye kundeforhold indgået efter bestemmelsens ikrafttræden. For

eksisterende kundeforhold skal der senest 18 måneder efter, at § 6,

stk. 3, 1. pkt., er trådt i kraft, være indhentet samtykkeerklæring fra

den enkelte kunde, såfremt en værdipapirhandler opbevarer kundens

værdipapirer

i samledepot.

§ 130.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan med undtagelse af

§§ 105-115, § 123 og § 125 ved kongelig anordning sættes i

kraft

for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske

forhold tilsiger.

Stk. 2.

§ 125 kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de

særlige færøske forhold tilsiger.

Lov nr. 475 af

10. juni 1997

indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 9

Stk. 1.

Loven træder i kraft

den

1. januar 1998. (2. og 3.

punktum udeladt)

Stk. 2.

Senest

den

1. marts 1998

skal

bestyrelsen have udarbejdet interne retningslinjer ifølge (udeladt) § 12

b, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs

§ 4, nr. 1.

Stk. 3.

Bestemmelserne i

(udeladt) § 14, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., som

affattet

ved denne lovs § 4, nr. 3 og 4, § 11 a, stk. 3, 2. pkt.,

(udeladt) finder anvendelse på regnskabsår, der begynder

den

1. januar 1998

eller

senere.

Stk. 4-6.

(Udeladt)

Stk. 7.

Uanset reglerne i

denne lov, kan direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed

ligestillede

samt filialbestyrere i finansielle institutter omfattet af denne lov varetage

bestyrelseserhverv i Danmarks Skibskreditfond, Dansk Eksportfinansering,

Dansk

Landsbrugs Realkreditfond, Dansk Udviklingsfinansiering A/S,

Finansieringsinstituttet for Hoteller m.v., Finansieringsinstituttet for

Industri og Håndværk A/S, Foreningen Norden, Landsbankernes Reallånefond,

Totalkredit Realkreditfond og Bornholms Erhvervsfond.

Stk. 8.

Personer omfattet af

§ 12 c, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved

denne lovs § 4, nr. 3, der

den 1. januar 1998

varetager hverv som interne revisions- eller

vicerevisionschefer i selskaber uden for koncernen, kan fortsætte hermed

indtil

udløbet af den funktionsperiode, der var påbegyndt

den 9. april

1997. Hvis de nævnte

personer efter denne dato påbegynder en funktionsperiode som intern

revisions-

eller vicerevisionschef i et selskab, der ikke omfattes af § 12 c,

stk. 3, skal den pågældende fratræde senest

den 1. februar

1998.

Stk. 9.

Engagementer og

sikkerhedsstillelser, der

den 1. januar 1998

lovligt var indgået mellem den valgte revision

eller en intern revisions- eller vicerevisionschef (udeladt) og de (udeladt)

omhandlede

(udeladt) selskaber, kan fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

Stk. 10-12. (Udeladt)

§ 10

Stk. 1.

Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, (udeladt) men (udeladt) kan ved kongelig anordning

sættes

i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og

grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2-3. (Udeladt)

Lov nr. 1327 af

20. december 2000

indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 9

Stk. 1.

Loven træder i kraft

den

1. april 2001, jf. dog

stk. 2-5.

Stk. 2.

(Udeladt)

Stk. 3.

§ 1, nr. 14,

§ 2, nr. 2, § 3, nr. 2 og 3, § 4, nr. 2, § 5, § 6,

nr.

4, og §§ 7 og 8 træder i kraft

den 1. januar 2001. Beregning af bidrag sker første gang på grundlag

af oplysninger fra regnskabsår, der afsluttes i 2000.

Stk. 4.

§ 1, nr. 20 og

21, træder i kraft

den 1. juli 2001.

Stk. 5.

Værdipapirhandlere og

virksomheder omfattet af værdipapirhandelslovens § 62, stk. 1, og

§ 63, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden var medlem af en

fondsbørs eller tilsluttet en værdipapircentral, kan vedblive hermed uden

indhentelse af

Finanstilsynet

s tilladelse.

§ 10

Stk. 1.

§§ 1, 2, 4, 5, 7

og 8 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske

og

grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2.

(Udeladt)

Lov nr. 427 af

6. juni 2002

indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft

den 1. juli 2002, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 13, 14,

16-18, 35 og 39, træder i kraft

den 1. oktober 2002. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter

tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 5, 8-12, 19, 26, 30, 31, 33,

34, 37 og 38, samt § 2.

§ 4

Stk. 1.

Status over de

samlede besiddelser i selskaber, som personer omfattet af § 34,

stk. 4, og § 37, stk. 3, jf. denne lovs § 1, nr. 16 og

17,

er i besiddelse af, skal meddeles til den pågældende udsteder samt

indberettes

af sidstnævnte til den pågældende fondsbørs henholdsvis den autoriserede

markedsplads, hvor selskabets aktier er optaget til notering eller handel,

senest

den 1. januar 2003.

Stk. 2.

Fondsrådets

bekendtgørelse nr. 429 af

28. maj 2001

om god værdipapirhandelsskik ved handel med visse

værdipapirer skal dog fortsat have gyldighed, indtil økonomi- og

erhvervsministeren

har udstedt regler på området.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

de

særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 453 af

10. juni 2003

indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 375.

Loven

træder i kraft

den 1. januar

2004, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-3. (Udeladt).

§§ 376-437.

(Udeladt).

§ 438.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske

og

grønlandske forhold tilsiger, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2-4. (Udeladt).

Lov nr. 1171 af

19. december 2003

indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 6

Stk. 1.

Loven træder i kraft

den

1. januar 2004, jf. dog

stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens

§ 2.

§ 2 kan dog tidligst sættes i kraft med virkning fra det tidspunkt, hvor

Haagerkonventionen om, hvilken lov der skal anvendes på visse rettigheder

over

værdipapirer, der opbevares af en mellemmand, træder i kraft i forhold til

Den

Europæiske Union.

Stk. 3. (Udeladt).

§ 7

Interne revisions- og vicerevisionschefer kan

uanset

forbuddet i lov om værdipapirhandel m.v. § 12 b, stk. 9, jf. denne

lovs § 1, nr. 3, opretholde og udnytte økonomiske interesser, som

vedkommende

ejer ved lovens ikrafttræden.

§ 8

Stk. 1.

Kapitel

18 a

i lov om værdipapirhandel m.v. som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 12, finder anvendelse på aftaler om finansiel

sikkerhedsstillelse, slutafregning m.v. indgået efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2.

§ 58 i lov om

værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af

9.

juli 2002, som ændret ved

§ 426 i lov nr. 453 af

10. juni 2003, finder fortsat anvendelse for aftaler om netting

indgået før lovens ikrafttræden.

§ 9

(Udeladt).

§ 10

Stk. 1.

Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft helt

eller

delvis for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og

grønlandske

forhold tilsiger, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udeladt).

Lov nr. 491 af

9. juni 2004

indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 6

Stk. 1.

Loven træder i kraft

den

1. januar 2005, jf. dog

stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1, nr. 14, træder i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3.

§ 1, nr. 4, 7-10, 13,

30, 34, 37 og 41, § 2, nr. 1-3, 12 og 13, § 3, nr. 1 og 2, § 4, nr. 5, og § 5

træder i kraft

den 1. juli 2004.

Stk. 4.

Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse

landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold

tilsiger.

Lov nr. 1383 af

20. december 2004

indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 17

Stk. 1.

Loven træder i kraft

den

1. januar 2005, jf. dog

stk. 2-4.

Stk. 2-4. (udeladt)

§ 18

Stk. 1.

Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-3. (Udeladt)

Lov nr. 1460 af

22. december 2004

indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft

den

1. april 2005, jf. dog

stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2 og 3,

8-12, 14, 18-20, 22-24 og 30, samt § 2 træder i kraft

den

1. juli 2005.

Stk. 3.

§ 1, nr. 7 og

21, træder i kraft

den 1. januar 2005.

Stk. 4.

Uanset reglerne i

denne lovs § 1 kan kreditinstitutter, der er omfattet af undtagelsen i

artikel

5, litra a, i direktiv 89/298/EØF, og som ikke er omfattet af § 23,

stk. 5, nr. 8, til offentligheden i Danmark udbyde obligationer eller

andre omsættelige værdipapirer svarende til obligationer, der udstedes

løbende

eller ad gentagne gange, indtil

den 31. december 2008.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved

kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvis for disse landsdele med

de

afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 411 af

1. juni 2005

indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 6

Stk. 1.

Loven træder i kraft

den

1. juli 2005

Stk. 2-4.

(Udeladt)

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

de

særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 604 af

24. juni 2005

indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

(Udeladt)

Stk. 3.

Lovens § 1, nr.

11, finder anvendelse på beslutninger om fremsættelse af overtagelsestilbud,

der er truffet efter lovens ikrafttræden. Lovens § 1, nr. 14-16, finder

anvendelse på overdragelser, jf. § 31, stk. 1, i lov om

værdipapirhandel m.v., der foretages efter lovens ikrafttræden.

§ 6

Stk. 1.

§§ 1-3 gælder ikke

for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske

forhold tilsiger.

Stk. 2. (Udeladt)

Lov nr. 1428 af

21. december 2005

indeholder følgende ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelser:

§ 6

Loven træder i kraft

den 1. januar 2006.

§ 10

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1, 3

og 4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de

afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 116 af

27. februar 2006

indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 5

Loven træder i kraft

den 1. marts 2006.

§ 6

Stk. 1.

Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 1 og 2 kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser,

som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 527 af

7. juni 2006

indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft

den

1. januar 2007, jf. dog

stk.2.

Stk. 2.

(Udeladt)

§ 5

(Udeladt)

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

de

særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 108 af

7. februar 2007

har følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 21

Stk. 1.

(Udeladt)

Stk. 2.

(Udeladt)

Stk. 3.

§ 1, nr. 88, § 3, nr.

1, 3, 11, 24, 27, 30, 40-43, 58, 61, 62, 68, 69, 76, 81, 83, 85 og 86, § 6,

nr.

1-9, § 7, § 8, nr. 3, 8 og 9, § 9, nr. 6 og 7, § 10, nr. 6, og §§ 11-15

træder

i kraft

den 15. februar 2007.

Stk. 4.

§ 1, nr. 2, 3, 54-60,

62, 63, 90, 93, 94, 105-109, 116, 118 og 119, § 3, nr. 74, og § 4 træder i

kraft

den 1. juni 2007.

Stk. 5.

(Udeladt)

Stk. 6.

§ 1, nr. 88, § 3, nr.

62, § 11, nr. 1, § 12, nr. 12, og § 13, nr. 2, har virkning fra

den

1. januar 2006.

Stk. 7.

(Udeladt)

§ 22

Stk. 1.

§ 16

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Uanset reglerne i

denne lovs § 1 kan selskaber med tilladelse efter § 8, stk. 1, i lov om

værdipapirhandel

m.v. til at drive virksomhed som fondsbørs eller autoriseret markedsplads

uden

ny tilladelse fortsat drive denne virksomhed under overholdelse af reglerne

for

operatører af regulerede markeder.

Stk. 3.

Uanset reglerne i

denne lovs § 1 kan selskaber med tilladelse efter § 8, stk. 1, i lov om

værdipapirhandel

m.v. til at drive virksomhed som alternativ markedsplads uden ny tilladelse

fortsat drive denne virksomhed under overholdelse af reglerne for selskaber,

der driver multilaterale handelsfaciliteter, herunder alternative

markedspladser.

Stk. 4.

Uanset reglerne i

denne lovs § 1 betragtes aktier, aktiecertifikater og obligationer, der er

optaget til notering af en fondsbørs efter § 22 i lov om værdipapirhandel

m.v.

fortsat som noterede.

Stk. 5.

Finansielle

virksomheder, som

den 1. november 2007

har tilladelse til at udføre aktiviteter i medfør

af § 9, stk. 1, jf. § 7, stk. 2, § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 10, stk. 2,

eller

§ 403 i lov om finansiel virksomhed, kan fortsætte disse aktiviteter som

hidtil.

Stk. 6.

Selskaber, der

den

1. november 2007

har

tilladelse efter § 8, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., til

pengemarkedsmæglervirksomhed, kan fortsætte disse aktiviteter, hvis de inden

den

1. februar 2008

anmelder

aktiviteterne til Finanstilsynet. Finanstilsynet meddeler i henhold til § 9,

stk. 1, i lov om finansiel virksomhed tilladelse til de anmeldte aktiviteter

og

tilladelse til formidling af ind- og udlån mellem deltagere på pengemarkedet.

Selskaberne kan i perioden efter anmeldelsen og frem til, at Finanstilsynet

har

meddelt tilladelse i medfør af § 9, stk. 1, fortsætte med at udføre de

anmeldte

aktiviteter, herunder formidling af ind- og udlån mellem deltagere på

pengemarkedet.

Stk. 7.

En virksomhed eller

person, der

den 1. november 2007

driver virksomhed som investeringsrådgiver, jf. §

343 a i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs § 3, nr. 59, og som

senest

den

1. februar 2008

indsender

ansøgning om tilladelse i medfør af § 343 c i lov om finansiel virksomhed,

jf.

denne lovs § 3, nr. 59, kan fortsætte med at yde investeringsrådgivning,

indtil

Finanstilsynet har behandlet ansøgningen om tilladelse. En ansøgning anses

for

modtaget i Finanstilsynet, når oplysninger om samtlige de forhold, der er

nævnt

i § 343 c, er fremsendt til Finanstilsynet.

§ 23

Stk. 1.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§§ 1-6, 13 og 14 kan

ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og

Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold

tilsiger.

Stk. 3.

(Udeladt)

Stk. 4.

(Udeladt)

Lov nr. 576 af

6. juni 2007

har følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 12

Stk.

1.

Loven træder i kraft

den 1. juli

2007, jf. dog stk. 2 og

3.

Stk. 2.

(Udeladt)

Stk. 3.

(Udeladt)

§ 13

(Udeladt)

§ 14

Stk. 1.

Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§§ 1-4 kan ved

kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland

med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

(Udeladt)

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 4.

september 2007

Bendt Bendtsen

/Henrik Bjerre-Nielsen

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og

værdipapirafviklingssystemer, (EF-Tidende 1998 nr. L 166, s. 45)

(finality-direktivet),

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november

2000,

(EF-Tidende 2000 nr. L 290, s. 27), om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF,

92/49/EØF, 92/96/EØF og 93/22/EØF (udveksling af oplysninger med

tredjelande),

dele af direktiverne 79/279/EØF, 80/390/EØF, 82/121/EØF og 88/627/EØF, der nu

er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28.

maj

2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel

notering

på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse

værdipapirer, (EF-Tidende 2001 nr. L 184, s. 1) (betingelses- og

oplysningsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af

14.

juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, (EF-Tidende 2002 nr. L

168, s. 43) (collateral-direktivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation

(markedsmisbrug), (EU-Tidende 2003 nr. L 96, s.

16)(markedsmisbrugsdirektivet),

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003

om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til

offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv

2001/34/EF,

(EU-Tidende 2003 nr. L 345, s. 64) (prospektdirektivet), Kommissionens

direktiv

2003/124/EF af 22. december 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til definition og offentliggørelse af

intern viden og definition af kursmanipulation, (EU-Tidende 2003 nr. L 339,

s.

70), Kommissionens direktiv 2004/72/EF af 29. april 2004 om gennemførelse af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF, for så vidt angår

accepteret

markedspraksis, definition af intern viden i forbindelse med varederivater,

udarbejdelse af lister over insidere, anmeldelse af ledende medarbejderes

transaktioner og af mistænkelige transaktioner, (EU-Tidende 2004 nr. L 162,

s.

70), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april

2004 om overtagelsestilbud, (EU-Tidende 2004 nr. L 142, side 12)

(overtagelsesdirektivet),

dele af Europaparlamentets og Rådets direktiv 2004/109 EF af 15. december

2004

om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om

udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regulreret marked,

og

om ændring af direktiv 2001/34/EF, (EU-Tidende 2004 nr. L 390, s.38)

(gennemsigtighedsdirektivet).

2)

På grund af en fejl i lov nr. 108 af 7. februar 2007 er der to § 83, stk. 7.

Lignende dokumenter