Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om sikkerhed til søs

Ikke gældende siden 15. juni 2010 LBK nr 903 af 12/07/2007LovbekendtgørelseErhvervsministeriet20. juli 2007

Gældende udgave: LBK nr 221 af 11/02/2022

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 51 afgørelser

Retsinformation 25, Klagenævn (Nævnenes Hus) 21, Domsdatabasen 5

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af lov om sikkerhed til søs

1)

Herved bekendtgøres lov om sikkerhed til søs, jf.

lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002, med de ændringer, der følger af

§ 1

i lov nr. 1173 af 19. december 2003, § 1 i lov nr. 1231 af 27. december

2003, § 23 i lov nr. 442 af 9. juni 2004, lov nr. 1465 af 22. december

2004, § 83 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 1 i lov nr. 547 af 8.

juni 2006, § 38 i lov nr. 567 af 9. juni 2006, § 1 i lov nr. 349 af

18. april 2007 og § 30 i lov nr. 512 af 6. juni 2007.

Kapitel 1

Lovens anvendelse på danske og udenlandske

skibe

§ 1.

Loven finder anvendelse på danske skibe. For krigsskibe og

troppetransportskibe

finder dog alene kapitel 3, § 17, stk. 3, og kapitel 12 anvendelse.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvilke genstande der skal anses

som

skibe.

Stk. 3.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at loven og de i medfør af denne

udstedte forskrifter helt eller delvis skal finde anvendelse på udenlandske

skibe i dansk havn, på dansk søterritorium, i de eksklusive økonomiske zoner

samt på dansk kontinentalsokkelområde og fiskeriterritorium. Færøske skibe

sidestilles i denne lov med skibe, som er udenlandske.

Læs alt

Kapitel 2

Forskrifter vedrørende skibes bygning, udstyr

og drift m.v.

§ 2.

Ethvert skib skal være bygget og udstyret og skal drives således, at

menneskeliv på søen er sikret fuldt betryggende, og således, at det er egnet

til det formål, det til enhver tid er bestemt for. Der skal tages mest muligt

hensyn til beskyttelse mod forurening.

Stk. 2.

Skibet skal

være forsynet med navigeringsmidler, maskinanlæg, radioanlæg,

redningsmateriel,

lægemidler samt brandsikrings- og brandslukningsmidler i et sådant omfang, at

de ombordværende, skibet og ladningen er sikret bedst muligt.

Stk. 3.

Skibets

arbejdssteder og opholdsrum m.v. skal være indrettet således, at der tages

mest

muligt hensyn til sikkerheden og sundhedstilstanden om bord og de

ombordværendes velbefindende samt deres beskyttelse mod skadelige

påvirkninger.

Stk. 4.

Skibet skal

være forsynet med konstruktionsmæssige og tekniske indretninger til

beskyttelse

mod forurening.

§ 3.

Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om skibes bygning, udstyr

og drift, herunder om,

1)

hvornår og efter

hvilke retningslinjer et skib skal synes, eftersyn, godkendelse og afprøvning

af materiel, krav, der skal stilles til skibes stabilitet, lastelinjer og

dybgangsmærker, og rederens og skibsførerens pligter i forbindelse hermed,

2)

hvilke love,

forskrifter, certifikater og skibsbøger, herunder skibsplaner i forbindelse

med

forebyggelse af forurening fra skibe, samt tilsynsbøger der skal være om

bord,

og om autorisation, indretning og førelse af bøgerne, samt om, hvilke opslag

der skal være anbragt om bord,

3)

skibsjournaler i forbindelse

med forebyggelse af forurening, herunder om autorisation af journalerne og

ansvaret

for disses førelse og opbevaring, samt om kontrollen hermed,

4)

maritim sikring med

sigte på at forebygge terrorhandlinger m.v. mod skibe,

5)

hjælpemidler og materialer,

om disses indretning og mærkning, anvendelse, vedligeholdelse og pasning, om

sikkerhedsarbejdet, om arbejdsgiverens pligter i forbindelse med de

søfarendes

arbejds- og levevilkår om bord, herunder de sikkerheds- og sundhedsmæssige

forhold, hvorunder arbejde om bord, som ikke er omfattet af lov om

arbejdsmiljø, skal udføres,

6)

skibets sikkerheds-,

brand- og redningstjeneste, sundhedsforholdene og renligheden om bord,

sygdomsbehandlernes

sundhedsuddannelse, arbejdsmedicinske undersøgelser, udgifternes afholdelse i

forbindelse hermed, samt arbejdsgiverens og arbejdstagerens pligter i denne

forbindelse,

7)

ansvarsområdet for

skibsofficerer og andre om bord, der har ledende stillinger,

8)

forebyggelse mod at

få blindpassagerer om bord samt behandlingen af blindpassagerer om bord,

9)

mærkning, lastning,

transport og losning af farligt gods og anden ladning, der kræver særlige

foranstaltninger af hensyn til skibets og menneskelivs sikkerhed og

beskyttelse

mod forurening, herunder om terminaloperatørers kvalitetsstyringssystemer for

lastning og losning af bulkskibe, og

10)

transport af levende

dyr.

§ 4.

Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om levering,

markedsføring

og fremstilling af fritidsfartøjer, skibsudstyr, personlige værnemidler og

andre produkter, som anvendes om bord i skibe.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte regler om forhold, som afsenderen skal

iagttage ved transport af gods til søs.

Stk. 3.

Økonomi- og

erhvervsministeren fastsætter regler om undersøgelse af ulykker til søs, der

vedrører danske skibe, samt ulykker til søs med anden tilknytning til

Danmark,

herunder om

1)

meldepligt og

fjernelse af vragdele i forbindelse med søulykker med henblik på at sikre

undersøgelsesmulighederne,

2)

samarbejde med

udenlandske myndigheder,

3)

begrænsning i

adgangen til aktindsigt, indtil undersøgelsen er afsluttet og

4)

offentliggørelse af

rapporter om undersøgelserne, herunder om offentliggørelse af oplysninger om

personers helbredsmæssige forhold, hvor dette sker for at forebygge

fremtidige

ulykker eller begrænse disses konsekvenser.

Stk. 4.

Sø

fartsstyrelsen

kan påbyde, at den, der markedsfører et fartøj eller et produkt som nævnt i

stk. 1, og som anvendt i overensstemmelse med sin bestemmelse kan

frembyde

fare for sikkerhed, sundhed eller miljø, skal træffe de nødvendige

foranstaltninger til afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,

1)

at levering eller

markedsføring af de pågældende fartøjer eller produkter skal standses, og

2)

at de pågældende

produkter eller fartøjer skal tilbagekaldes fra markedet.

§ 5.

For

skibe, hvis køl er lagt, eller som er på tilsvarende konstruktionsstadium, på

det tidspunkt da nye regler udstedt efter §§ 3 og 4 træder i kraft, kan

det fastsættes, at de nye regler ikke eller ikke i fuldt omfang skal finde

anvendelse. Der skal herved tages rimeligt hensyn til beskyttelse mod

forurening,

sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold samt skibets art og anvendelse.

Stk. 2.

For skibe

under 20 BRT, med en bruttotonnage under 20 eller med en længde under 15 m og

for bevaringsværdige skibe kan der fastsættes lempeligere regler, der

fraviger

bestemmelserne i § 2.

Kapitel 3

Forholdsregler for sejladsen m.v.

§ 6.

Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler, træffe foranstaltninger

og

meddele generelle og konkrete forbud eller påbud til sikring af sejladsen,

overholdelse af orden og forebyggelse af fare samt til forebyggelse af, at

der

lægges den frie sejlads hindringer i vejen, herunder om

1)

forbud mod sejlads,

fiskeri, ankring og dykning i særlige områder,

2)

søvejsregler,

fartrestriktioner og ruteforløb,

3)

meldesystemer og

rutesystemer, radarovervågning og anvendelse af afviserfartøjer,

4)

godkendelse af

hurtigfærger,

5)

broer,

6)

beskyttelse af

søkabler og undersøiske rørledninger,

7)

oprettelse af zoner

til overholdelse af orden og forebyggelse af fare omkring havanlæg og i

forbindelse med anlægsarbejder,

8)

vagthold i skibe og

9)

bistand til redning

af menneskeliv på søen.

§ 7.

Økonomi- og erhvervsministeren kan pålægge enhver fører af skib under dansk

flag igennem optagelse og videresendelse af meteorologiske observationer at

bidrage til opretholdelse af en vejrtjeneste i et sådant omfang, som kræves

af

hensyn til sejladssikkerheden.

Stk. 2.

Trafikministeren træffer efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren

de fornødne foranstaltninger til Danmarks medvirken ved opretholdelsen af en

international vejrtjeneste til betryggelse af skibsfarten.

§ 8.

Når

forholdene gør det påkrævet, etableres der efter forsvarsministerens nærmere

bestemmelse navigationssystemer og afmærkning til hjælp for pladsbestemmelse

og

sejlads i dansk afmærkningsområde.

Stk. 2.

Etablering

og vedligeholdelse af navigationssystemer og afmærkning til hjælp for

pladsbestemmelse

og sejlads i hoved- og gennemsejlingsfarvande samt til sikker ankerplads

udføres for statens regning ved Farvandsvæsenets foranstaltning.

Stk. 3.

Navigationssystemer og afmærkning, der ikke er omfattet af stk. 2,

udføres

og vedligeholdes af vedkommende havnevæsen, brobestyrelse m.v., der tillige

afholder udgifterne i forbindelse hermed.

Stk. 4.

Spørgsmål

om afgrænsning mellem stk. 2 og 3 afgøres af forsvarsministeren.

Kapitel 4

Almindelige pligter

§ 9.

Rederen skal sørge for, at fejl eller mangler, som vedkommende bliver bekendt

med, udbedres, og skal påse, at skibet gennemgår de lovpligtige syn og er

forsynet med gyldige certifikater. Rederen skal tillige sikre, at

skibsføreren

har mulighed for at opfylde de forpligtelser, der påhviler denne.

§ 10.

Skibsføreren skal sørge for, at skibet er i sikkerheds- og sundhedsmæssigt

forsvarlig stand, og at arbejdet om bord kan tilrettelægges således, at det

kan

udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Skibsføreren skal tillige

sørge for, at foreskrevne konstruktionsmæssige og tekniske indretninger til

beskyttelse

mod forurening er i forsvarlig stand og kan benyttes efter formålet.

§ 11.

Den, der leder arbejdet om bord, skal sørge for, at de ansatte er

tilstrækkeligt

beskyttet mod ulykkestilfælde og sundhedsfarlig påvirkning og skal ved

instruktion og tilsyn sikre, at arbejdet udføres på forsvarlig måde under

hensyn til ulykkes- og sundhedsrisikoen.

§ 12.

De

ansatte om bord skal medvirke til, at de foranstaltninger, der er truffet for

at sikre mod ulykker eller skadelige påvirkninger, virker efter deres

hensigt.

§ 13.

Det

påhviler enhver ombordværende at respektere de sikkerhedsforanstaltninger,

som

træffes om bord af hensyn til skibets sødygtighed og de ombordværendes

sikkerhed.

Kapitel 5

Tilbageholdelse og anløbsforbud

§ 14.

Er

det som følge af fejl eller mangler ved skrog, maskineri, sikkerhedsudstyr,

placering af ballast og ladning, bemanding eller af andre grunde forbundet

med

fare for ombordværendes sikkerhed eller sundhed eller fare for forurening at

lade et skib gå til søs eller fortsætte sejladsen, kan

Sø

fartsstyrelsen

tilbageholde skibet.

Stk. 2.

Sø

fartsstyrelsen

kan endvidere tilbageholde et skib, hvis skibet mangler foreskrevne

certifikater,

dokumenter eller udstyr, eller dette er fejlbehæftet. Ligeledes kan

Sø

fartsstyrelsen

tilbageholde et skib, såfremt rederen, føreren eller den, der handler på

disses

vegne, lægger

Sø

fartsstyrelsen hindringer i

vejen for en forsvarlig udøvelse af dens pligter.

Stk. 3.

Sø

fartsstyrelsen

kan fastsætte regler om udstedelse af forbud mod, at et skib forlader en havn

på grund af ugunstige vejrforhold.

Stk. 4.

Afgørelsen

om skibets tilbageholdelse skal snarest muligt meddeles føreren eller rederen

med oplysning om grunden til tilbageholdelsen og om de vilkår, hvorunder

frigivelse kan finde sted.

Sø

fartsstyrelsen

kan betinge frigivelsen af et skib af, at udstederen af skibets certifikater

har kontrolleret og bekræftet, at certificeringen kan opretholdes.

Stk. 5.

Sø

fartsstyrelsen

kan foranledige, at der træffes forholdsregler til at hindre skibets afgang.

I

udlandet kan afgørelsen om tilbageholdelse anmeldes til den stedlige danske

repræsentation, der efter anmodning fra

Sø

fartsstyrelsen

kan foranledige, at der træffes forholdsregler til at hindre skibets afgang.

§ 15.

Sø

fartsstyrelsen

kan udstede anløbsforbud, hvor dette er hjemlet i EU-regler eller

internationale

bestemmelser. Når der er udstedt et anløbsforbud over for et skib, kan

Sø

fartsstyrelsen

give tilladelse til anløb af en bestemt dansk havn, hvis skibets fortsatte

sejlads indebærer risiko for tab af menneskeliv, skade på havmiljøet, eller

hvis bydende nødvendige sikkerhedshensyn gør det påkrævet, eller med henblik

på

at afhjælpe fejl og mangler.

§ 16.

Kun de medarbejdere i

Sø

fartsstyrelsen, som er

bemyndiget dertil, kan tilbageholde skibe, jf. § 14, stk. 1 og 2.

Havnefogder (havnemestre) kan dog af

Sø

fartsstyrelsen

bemyndiges til foreløbigt at tilbageholde et skib.

Stk. 2.

Sø

fartsstyrelsen

kan informere andre lande, klassifikationsselskaber eller personer og

offentliggøre

oplysninger om skibe, der er blevet tilbageholdt eller er meddelt

anløbsforbud,

herunder om navnet på skibets klassifikationsselskab, befragter m.v. og

årsagen

til tilbageholdelsen eller anløbsforbudet.

Stk. 3.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om

Sø

fartsstyrelsens

tilbageholdelse af skibe og meddelelse af anløbsforbud, herunder om

underretning af politi og havnemyndigheder m.v. Økonomi- og

erhvervsministeren

kan endvidere fastsætte regler om fremgangsmåden ved og betingelserne for

ophævelse

af tilbageholdelser eller anløbsforbud.

Stk. 4.

Sø

fartsstyrelsens

afgørelse om tilbageholdelse af et skib og anløbsforbud kan af vedkommende

rederi indbringes for Ankenævnet for

Sø

fartsforhold.

Kapitel 6

Tilsyn m.v.

§ 17.

Økonomi- og erhvervsministeren er øverste administrative myndighed i

spørgsmål

vedrørende denne lov, jf. dog stk. 3, § 7, stk. 2, § 8 og

§ 21,

stk. 3.

Stk. 2.

Sø

fartsstyrelsen

varetager administrationen af denne lov, jf. dog § 7, stk. 2,

§ 8

og § 20 a og har til opgave at

1)

påse, at loven og de

i medfør heraf fastsatte regler, påbud og forbud overholdes,

2)

godkende skibes

anvendelse, herunder det tilladte fartsområde og passagerantal, og i

forbindelse hermed udstede de fornødne certifikater og anden dokumentation og

3)

holde sig orienteret

om den tekniske og sociale udvikling inden for lovens område og medvirke til

sikkerheds-, sundheds- og miljømæssige forbedringer af skibe samt deres

udstyr

og drift.

Stk. 3.

Forsvarsministeren kan fastsætte regler om sikkerhed og sundhed for de i

§ 1,

stk. 1, 2. pkt., nævnte skibe. Tilsyn med overholdelsen af de i 1. pkt.

nævnte regler føres af forsvarsministeren.

Stk. 4.

Forsvarsministeren fører kontrol med navigationssystemer og afmærkning og kan

efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren fastsætte nærmere regler

herom, herunder om reglernes anvendelse på udenlandske skibe.

Stk. 5.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan bemyndige

Sø

fartsstyrelsen

til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt økonomi- og

erhvervsministeren.

Stk. 6.

Ministeren

kan fastsætte regler om kundgørelsen af de i medfør af loven udstedte

forskrifter

og kan bestemme, at internationale vedtagelser inden for lovens område skal

være gældende, uanset at de ikke foreligger på dansk. Ministeren kan

endvidere

bestemme, at skibe skal opfylde forskrifter fastsat af anerkendte

klassifikationsselskaber m.v., uanset at de ikke foreligger på dansk.

Stk. 7.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan iøvrigt efter aftale med vedkommende minister

fastsætte

regler om

Sø

fartsstyrelsens samarbejde med

andre offentlige myndigheder og beslutte, at økonomi- og erhvervsministerens

og

Sø

fartsstyrelsens beføjelser efter loven

udøves af andre offentlige myndigheder.

Stk. 8.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder om at

Sø

fartsstyrelsens

og andre offentlige myndigheders afgørelser truffet i medfør af loven ikke

kan

indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 18.

Sø

fartsstyrelsen

kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller regler eller afgørelser i

medfør af loven, skal bringes i orden straks eller inden en nærmere fastsat

frist.

§ 19.

Sø

fartsstyrelsens

medarbejdere har, hvis det skønnes nødvendigt i forbindelse med deres hverv,

til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at gå om

bord i ethvert skib, der er omfattet af loven, for at udføre deres opgaver.

1.

pkt. finder tilsvarende anvendelse for skibe under bygning.

Stk. 2.

Det

påhviler såvel skibets reder, fører og maskinchef som enhver, der handler på

disses vegne, at yde

Sø

fartsstyrelsen den

nødvendige bistand ved dens undersøgelser og give enhver oplysning i

forbindelse hermed.

Stk. 3.

Hvis der er

konkret mistanke om, at en juridisk person har begået en lovovertrædelse, der

kan medføre straf, gælder pligten for såvel skibets fører og maskinchef som

enhver, der handler på disses vegne, til at meddele oplysninger om ansattes

sikkerhed og sundhed om bord, jf. stk. 1, i det omfang oplysningerne

søges

tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af

straf, jf. § 10, stk. 2, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens

anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Stk. 4.

Sø

fartsstyrelsens

medarbejdere skal ved udførelsen af hvervet drage omsorg for, at skibet ikke

unødigt opholdes, og at arbejdet om bord ikke unødigt vanskeliggøres.

§ 20.

Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om indberetningspligt i

forbindelse med skibes anløb af danske eller udenlandske havne.

Stk. 2.

Politi,

toldmyndigheder, arbejdstilsyn og havnemyndigheder, som får kendskab til

forhold, der strider mod denne lov eller regler fastsat i medfør af loven,

skal

underrette

Sø

fartsstyrelsen herom. Vedkommende

myndighed kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3.

En læge,

der konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for

skadelige påvirkninger i forbindelse med sit arbejde om bord i et skib, skal

underrette arbejdstilsynet herom. Økonomi- og erhvervsministeren kan

fastsætte

nærmere regler herom.

Stk. 4.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte regler om pligt til anmeldelse af

arbejdsulykker,

forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre forhold af sikkerheds- og

sundhedsmæssig betydning.

§ 20 a.

Sø

fartsstyrelsen

fører som led i tilsynsvirksomheden efter denne lov tilsyn med overholdelsen

af

lovgivningen om røgfri miljøer på danske skibe.

Sø

fartsstyrelsen

kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod

lovgivningen om røgfri miljøer, bringes i orden straks eller inden en nærmere

angivet frist.

Stk. 2.

§ 17,

stk. 7 og 8, § 19, § 22 og § 24, stk. 1-3 og 5, og

de

regler, der er udstedt i medfør heraf, og § 25 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsynet.

Kapitel 7

Ankenævnet for Sø fartsforhold

§ 21.

Økonomi-

og erhvervsministeren nedsætter et Ankenævn for

Sø

fartsforhold,

der behandler klager over tilbageholdelse af skibe og forbud imod anløb af

dansk havn, påbud og forbud over for skibe, som er meddelt i henhold til

§ 43

eller § 43 a, stk. 1 eller 2, i lov om beskyttelse af havmiljøet,

fastsættelse af skibes besætning samt søfartslægers afgørelser om søfarendes

og

fiskeres helbredsmæssige egnethed til skibstjeneste.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan henlægge behandlingen af klager over andre afgørelser

end de i stk. 1 nævnte til Ankenævnet for

Sø

fartsforhold.

Stk. 3.

Nævnets

afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4.

Nævnet

består af en formand, der skal være dommer, samt et antal sagkyndige

medlemmer.

For formanden kan udpeges en stedfortræder. Nævnets sagkyndige medlemmer skal

have kendskab til søfartsforhold, herunder tekniske, nautiske eller

søfartsmedicinske forhold.

Stk. 5.

Formanden

og nævnets medlemmer samt stedfortræderen for formanden udnævnes af økonomi-

og

erhvervsministeren for en periode af 4 år med mulighed for genudnævnelse.

Stk. 6.

Ved

afgørelsen af den enkelte sag deltager et antal medlemmer udpeget af

formanden

efter regler fastsat af økonomi- og erhvervsministeren.

Stk. 7.

Økonomi- og

erhvervsministeren fastsætter regler om nævnets virksomhed, herunder

udpegning

af nævnets medlemmer og formandens sammensætning af nævnet i de enkelte

sager,

samt om klagefrister og sagsbehandling.

Stk. 8.

Sø

fartsstyrelsen

er sekretariat for Ankenævnet for

Sø

fartsforhold.

Kapitel 8

Klassifikationsselskaber m.v.

§ 22.

Økonomi- og erhvervsministeren kan på nærmere angivne vilkår autorisere

klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner til på

Sø

fartsstyrelsens

vegne at foretage syn af skibe, herunder at foretage beregninger,

undersøgelser

og opmålinger af skibe, samt at udstede certifikater.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan på nærmere angivne vilkår autorisere virksomheder

eller

enkeltpersoner til at foretage godkendelsesarbejde samt undersøgelser af og

prøver med skibe, skibsudstyr og andre produkter, der skal være godkendt af

Sø

fartsstyrelsen.

Stk. 3.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte regler om anerkendelse af prøvninger og

godkendelser m.v.

Stk. 4.

Sø

fartsstyrelsen

er ikke erstatningsansvarlig for fejl begået af de i stk. 1 og 2 nævnte

autoriserede virksomheder m.v.

Stk. 5.

Sø

fartsstyrelsen

er ikke forpligtet til selv at udføre syn og foretage godkendelser, der er

omfattet af en autorisation, som er udstedt i medfør af stk. 1 eller 2.

Stk. 6.

Når der

udstedes autorisation i medfør af stk. 1 eller 2, kan

Sø

fartsstyrelsen,

såfremt den, der autoriseres, ønsker det, indgå aftale om begrænsning af den

autoriseredes ansvar for skader, der indtræffer på grund af simpel uagtsomhed

under udførelse af de opgaver, som autorisationen omfatter.

§ 23.

Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skibe med en

længde

på 45 m og derover skal være optaget i registeret hos et autoriseret

klassifikationsselskab.

Kapitel 9

Betaling og sikkerhedsstillelse i forbindelse

med afholdelse af syn og tilbageholdelser

§ 24. Økonomi- og erhvervsministeren

fastsætter

regler om betaling for syn af fiskeskibe, hvor

Sø

fartsstyrelsen

foretager

1)

syn og godkendelser

m.v. efter anmodning, selv om de er omfattet af en autorisation meddelt i

henhold til § 22,

2)

syn, hvor der er

givet fritagelse fra regler fastsat i medfør af § 23 om optagelse i

klassifikationsselskabers

registre,

3)

syn, der efter

anmodning udføres uden for sædvanlig arbejdstid,

4)

syn, der foretages i

udlandet eller på Færøerne,

5)

aftalte syn, der ikke

har kunnet påbegyndes, må afbrydes eller ikke har kunnet afsluttes inden for

en

af økonomi- og erhvervsministeren fastsat normtid på grund af værftets,

rederiets eller disses repræsentanters forhold, eller

6)

syn, fordi det ikke

af værftet, rederiet eller disses repræsentanter fyldestgørende er oplyst,

hvorledes tidligere konstaterede fejl er udbedret.

Stk. 2.

For andre

end de i stk. 1 nævnte skibe kan økonomi- og erhvervsministeren

fastsætte

regler om betaling for

Sø

fartsstyrelsens

udførelse af syn, som er foreskrevet i medfør af loven, herunder kontrolsyn.

Stk. 3.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte regler om betaling for syn, som foretages

efter anmodning, herunder syn af udenlandske skibe, og om betaling for

arbejde,

som udføres i forbindelse med godkendelser eller certificeringer, som er

foreskrevet i medfør af loven.

Stk. 4.

Konstateres

der ved havnestatskontrol af et udenlandsk skib fejl, som gør tilbageholdelse

af skibet berettiget, kan

Sø

fartsstyrelsen

opkræve betaling for kontrollen. Tilbageholdelsen ophæves ikke, før der er

sket

fuldstændig betaling eller stillet sikkerhed herfor.

Stk. 5.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte regler om forrentning af beløb efter

stk. 1-4,

der ikke betales til forfaldstid. Skyldige beløb efter denne bestemmelse kan

inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 6.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1-4 efter

reglerne i opkrævningsloven.

§ 25.

De

i §§ 22 og 23 nævnte klassifikationsselskaber, andre virksomheder og

enkeltpersoner kan kræve betaling for deres arbejde.

Kapitel 10

Skibstilsynsrådet

§ 26.

Økonomi- og erhvervsministeren nedsætter Skibstilsynsrådet, der

1)

rådgiver Økonomi- og

Erhvervsministeriet og

Sø

fartsstyrelsen

vedrørende sikkerhed til søs,

2)

følger udviklingen

inden for lovens område og

3)

fremsætter ønsker og

forslag vedrørende lovgivningen om sikkerhed til søs og den dertil knyttede

administration.

Stk. 2.

Skibstilsynsrådet består af en af ministeren udnævnt formand samt i øvrigt af

et af ministeren nærmere fastsat antal medlemmer omfattende repræsentanter

for

rederne, de søfarende og skibsværfterne. Ministeren kan udpege repræsentanter

for andre erhverv som medlemmer.

Stk. 3.

Økonomi- og

erhvervsministeren fastsætter rådets forretningsorden.

Kapitel 11

Arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljøtjenester

§ 27.

Økonomi- og erhvervsministeren kan oprette arbejdsmiljøråd, som har til

formål

at fremme de ansattes sikkerhed og sundhed om bord. Arbejdsmiljørådene

sammensættes med et ligeligt antal repræsentanter for arbejdstagere om bord

og

arbejdsgivere for disse. Skibstilsynsrådet fastsætter regler om udvælgelse af

medlemmer til arbejdsmiljørådene.

Stk. 2.

Til

varetagelse af sikkerheds- og sundhedsarbejdet for personer, der arbejder om

bord, opretter arbejdsmiljørådene en arbejdsmiljøtjeneste under deres område.

Stk. 3.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan yde tilskud til informationsaktiviteter og

konsulenttjeneste

for arbejdsmiljørådene samt til arbejdsmiljøtjenesternes rejser til skibe,

som

befinder sig uden for Danmark.

Stk. 4.

Økonomi- og

erhvervsministeren fastsætter regler om arbejdsmiljørådenes og

arbejdsmiljøtjenesternes

opbygning, opgaver, funktioner og finansiering.

Kapitel 12

Straffebestemmelser

§ 28.

Med bøde eller fængsel i indtil 1 år straffes den, der

1)

overtræder §§ 9-13

eller § 19, stk. 2,

2)

tilsidesætter vilkår

knyttet til en tilladelse, dispensation eller en godkendelse efter loven

eller

3)

ikke efterkommer

påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til loven eller i henhold til

forskrifter udstedt i medfør af loven.

§ 29.

Den, der foranlediger grundstødning, forlis eller anden søulykke ved grov

fejl

eller grov forsømmelse i tjenesten, straffes med bøde eller fængsel i indtil

4

måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det

samme

gælder, hvis den pågældende gentagne gange ved fejl eller forsømmelse

foranlediger

en sådan begivenhed.

Stk. 2.

Den

skibsfører, der på grov måde eller gentagne gange navigerer eller behandler

skibet i strid med godt sømandskab, straffes med bøde eller fængsel i indtil

4

måneder. Den skibsfører, der undlader at gøre sig bekendt med de påbud og

forskrifter, der gælder for skibsfarten i de farvande, skibet besejler, og på

de steder, som skibet anløber, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4

måneder.

§ 29 a.

For spiritussejlads straffes den, som fører skib eller i øvrigt udfører

arbejde

om bord på et skib i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden efter

at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i

blodet under eller efter sejlads overstiger 0,50 promille.

Stk. 2.

Stk. 1

finder ikke anvendelse for fritidsfartøjer, hvortil der ikke er foreskrevet

udannelseskrav til fartøjets fører eller eventuelle styrmand. Førere af

vandscootere og lignende fartøjer er dog omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Stk. 1

finder ikke anvendelse, når et fritidsfartøj er fortøjet i havn eller på

beskyttet ankerplads.

Stk. 4.

For

spiritussejlads straffes endvidere den, som fører skib eller i øvrigt udfører

arbejde om bord på et skib i en stilling af væsentlig betydning for

sikkerheden

efter at have indtaget spiritus eller andre rusmidler i et sådant omfang, at

vedkommende

er ude af stand til at udføre sin tjeneste på fuldt betryggende måde.

Stk. 5.

Stk. 1

finder tilsvarende anvendelse for et udenlandsk fritidsfartøj, såfremt der

ville have været foreskrevet uddannelseskrav til fartøjets fører eller

eventuelle styrmand, jf. stk. 2, 1. pkt., hvis fartøjet havde ført dansk

flag.

§ 29 b.

Politiet kan til enhver tid forlange, at personer, der er omfattet af

bestemmelserne om spiritussejlads i denne lov, foretager en udåndingsprøve.

Stk. 2.

Politiet

kan fremstille en person til udtagelse af blod- og urinprøve, hvis der er

grund

til at antage, at vedkommende har overtrådt bestemmelserne om

spiritussejlads,

eller vedkommende nægter eller ikke er i stand til at medvirke til

udåndingsprøve. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan politiet tillige

fremstille den pågældende til undersøgelse af en læge.

§ 29 c.

Spiritussejlads efter § 29 a straffes med bøde eller fængsel i indtil 1

år

og 6 måneder.

Stk. 2.

Spiritussejlads i robåde og lignende fartøjer, som ikke føres frem ved sejl-

eller motorkraft, straffes dog med bøde.

§ 29 d.

Den, som fører skib eller gør tjeneste som styrmand eller maskinmester, til

trods for at retten hertil er frakendt den pågældende ubetinget, straffes med

bøde, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Straffen

efter stk. 1 kan stige til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, hvis den

pågældende

1)

findes skyldig i

flere tilfælde af sejlads i frakendelsestiden eller

2)

tidligere er straffet

for sejlads i frakendelsestiden.

§ 29 e.

Retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester

kan

ved dom frakendes den, som har gjort sig skyldig i spiritussejlads.

Frakendelsen sker ubetinget, men kan under formildende omstændigheder dog ske

betinget.

Stk. 2.

Retten til

at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester kan under

skærpende

omstændigheder tillige frakendes i forbindelse med dom for overtrædelse af

§ 29,

stk. 1 eller 2. Frakendelsen kan ske betinget.

Stk. 3.

Ubetinget

frakendelse efter stk. 1 og 2 sker for et tidsrum af mellem 6 måneder og

5

år eller for bestandig.

Stk. 4.

Frakendes

retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester

ubetinget,

sender anklagemyndigheden vedkommendes sønæringsbevis, duelighedsbevis eller

speedbådsbevis og udskrift af dommen til Økonomi- og Erhvervsministeriet. Er

retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester

frakendt nogen for længere tid end 3 år, kan spørgsmålet om generhvervelse af

retten inden frakendelsestidens udløb indbringes for domstolene. Indbringelse

sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3, og kan tidligst

finde sted, når der er forløbet 3 år fra endelig dom. Retten kan kun

gengives,

når ganske særlige omstændigheder foreligger.

Stk. 5.

Betinget

frakendelse sker på vilkår af, at den pågældende i en prøvetid på 3 år fra

endelig dom ikke fører skib eller gør tjeneste som styrmand eller

maskinmester

under sådanne omstændigheder, at retten hertil skal frakendes. Ved betinget

frakendelse udsættes fastsættelse af frakendelsestiden. Begår den dømte i

prøvetiden et nyt forhold, der medfører frakendelse af retten til at føre

skib

eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester, fastsætter retten en

fælles frakendelse for dette forhold og den tidligere pådømte

lovovertrædelse.

Stk. 6.

Skønner

politiet i tilfælde af spiritussejlads, at betingelserne for ubetinget

frakendelse af retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller

maskinmester foreligger, kan politiet midlertidigt inddrage denne ret, dog

således at retten, inden spørgsmålet endelig afgøres ved dommen, kan ophæve

den

af politiet trufne bestemmelse. Afsiges der frifindende dom i første instans,

og dommen ankes af anklagemyndigheden, kan anklagemyndigheden, hvor

forholdene

særligt taler for at opretholde inddragelsen af retten til at føre skib eller

gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester under anken, indbringe

spørgsmålet for appelinstansen, der træffer afgørelse herom ved kendelse. Det

tidsrum, hvori retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller

maskinmester

har været inddraget, fradrages i frakendelsestiden.

Stk. 7.

Frakendes

en skibsfører, styrmand eller maskinmester retten til at gøre tjeneste,

bestemmes det ved dommen henholdsvis, om skibsføreren kan gøre tjeneste som

styrmand, og om styrmanden eller maskinmesteren kan gøre tjeneste i stilling

af

lavere grad. Økonomi- og erhvervsministeren meddeler i så fald den pågældende

fornødent sønæringsbevis. Delvis frakendelse kan dog ikke finde sted, hvis

den

pågældende har gjort sig skyldig i spiritussejlads.

§ 30.

Forsømmer skibsføreren i tilfælde af skibssammenstød, eller hvor skibet ved

sin

sejlads eller på lignende måde forårsager skade på et andet skib eller

ombordværende personer eller gods, så vidt det kan ske uden særlig fare for

eget skib, dets besætning og passagerer, at yde det andet skib og dettes

besætning og passagerer al hjælp, som er mulig og fornøden til frelse fra den

opståede fare, samt til at opgive sit eget skibs radiokaldesignal, navn og

hjemsted såvel som sted eller havn, hvorfra det kommer, og hvortil det er

bestemt, straffes den pågældende med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.

§ 31.

Straffen efter § 29, stk. 1 og 2, kan stige til fængsel i indtil 1

år, såfremt der foreligger skærpende omstændigheder, jf. § 32,

stk. 1

og 6, og til fængsel i indtil 2 år, såfremt overtrædelsen er begået

forsætligt.

Straffen efter §§ 28 og 30 kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis

overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

§ 31 a.

Sø

fartsstyrelsen

kan i sager om overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 3, nr. 3,

der

ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg

tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået

overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til

inden for en nærmere angiven frist at betale en i bødeforelægget angivet

bøde.

Fristen kan efter anmodning forlænges af

Sø

fartsstyrelsen.

Stk. 2.

Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en

sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på

bødeforelæg.

Stk. 3.

Vedtager

den, der har begået lovovertrædelsen, bøden, bortfalder videre forfølgning.

§ 31 b.

Når der på et skib er sket overtrædelse af bestemmelser udstedt i medfør af

§ 3,

nr. 3, kan det tilbageholdes af politiet eller

Sø

fartsstyrelsen.

Stk. 2.

Tilbageholdelse kan ske, hvis det er nødvendigt for at sikre et krav på

betaling af bøde og sagsomkostninger, dog kun, indtil de nævnte beløb er

betalt

eller der er stillet sikkerhed herfor. Sker dette ikke inden for 2 måneder

efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i skibet.

Tilbageholdelse kan dog ikke ske, hvis den, der havde rådighed over skibet,

var

uberettiget i besiddelse af skibet.

Stk. 3.

Ved

iværksættelse af tilbageholdelse i henhold til stk. 1 finder

retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse anvendelse med de ændringer, der

følger af stk. 1 og 2.

§ 32.

Ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at

der

1)

ved overtrædelsen er sket

skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,

2)

tidligere er afgivet

forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold eller

3)

ved overtrædelsen er

opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller

andre.

Stk. 2.

Ved

udmåling af straf efter § 29 c, stk. 1, skal der tages særligt

hensyn

til, om

1)

alkoholkoncentrationen

i blodet under eller efter sejladsen har oversteget 2,00 promille,

2)

vedkommende findes

skyldig i flere tilfælde af spiritussejlads,

3)

vedkommende tidligere

er frakendt retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller

maskinmester betinget som følge af spiritussejlads og det nye forhold er

begået

inden 3 år efter, at den tidligere afgørelse blev endelig,

4)

vedkommende tidligere

er frakendt retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller

maskinmester ubetinget som følge af spiritussejlads og det nye forhold er

begået inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden, eller

5)

der i øvrigt

foreligger alvorlige sejladsfejl eller andre skærpende omstændigheder.

Stk. 3.

Ved

udmåling af bøder efter § 29 c, stk. 1, skal der endvidere tages

særligt hensyn til den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet og

alkoholpromillen i blodet under eller efter sejladsen.

Stk. 4.

Ved

udmåling af bøder efter § 29 d, stk. 1, skal der endvidere tages

særligt hensyn til den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet.

Det

samme gælder bøder, der i medfør af straffelovens § 58 idømmes i

forbindelse med betinget fængselsstraf fastsat efter § 29 c,

stk. 1,

eller § 29 d, stk. 2.

Stk. 5.

Bestemmelserne i stk. 3 og 4 kan fraviges, når særlige grunde taler

herfor.

Stk. 6.

Det skal

betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år

er

sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 1,

nr. 1.

Stk. 7.

Sker der

ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved

udmåling

af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en

opnået

eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 8.

I

forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde

eller fængsel i indtil 1 år. I sådanne forskrifter kan der fastsættes

tilsvarende straf for overtrædelse af regler fastsat i Det Europæiske

Fællesskabs forordninger om forhold omfattet af loven. Det kan endvidere

fastsættes,

at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende

omstændigheder som nævnt i stk. 1.

Stk. 9.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Stk. 10.

En

juridisk person, som godtgør at have gjort alt, som er nødvendigt for at

sikre

et godt og sikkert arbejdsmiljø, kan dog ikke straffes i tilfælde, hvor en

ansat overtræder § 12 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 3,

nr.

5, og stk. 8, hvis overtrædelsen vedrører anvendelse af personlige

værnemidler, udsugningsforanstaltninger, beskyttelsesudstyr eller

sikkerhedsforanstaltninger, der alene tjener til beskyttelse af den

pågældende

selv.

Kapitel 13

Ikrafttræden m.v.

§ 33.

Loven træder i kraft den 1. marts 1999.

§ 34.

Lov om skibes sikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af 26. juni 1996,

og lov om skibsfartens betryggelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 29.

september 1988, ophæves samtidig.

Stk. 2.

Regler

udstedt i medfør af de i stk.1 nævnte love forbliver i kraft, indtil de

ophæves

eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 3.

Overtrædelse af de i stk. 2 nævnte regler straffes efter de hidtil

gældende

regler.

Stk. 4.

Certifikater og andre dokumenter udstedt i medfør af de i stk. 1 nævnte

love bevarer deres gyldighed indtil udløbet af den i dokumentet fastsatte

frist.

§ 35.

I

søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 20. januar 1998, ophæves

§§ 164,

510, 511 og 512.

§ 36.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

helt

eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de ændringer, der følger

af

de særlige færøske og grønlandske forhold.

Lov nr. 316 af 5. maj 2000 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de ændringer, der

følger af de særlige færøske eller grønlandske forhold.

Lov nr. 277 af 8. maj 2002 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft den 30. juni 2002.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved

kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 1173 af 19. december 2003 indeholder

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 8

Stk. 1.

Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

2)

Stk. 2.

Sager, som

ved denne lovs ikrafttræden er modtaget til behandling i

Tilbageholdelsesnævnet

eller Besætningsnævnet, færdigbehandles af disse nævn efter de hidtil

gældende

regler.

Stk. 3.

For skibe,

der i medfør af den i § 7 nævnte lov har fået udstedt målebrev, som er

gyldigt ved denne lovs ikrafttræden, finder § 8 i lov om skibsmåling

tilsvarende anvendelse.

§ 9

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved

kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 1231 af 27. december 2003 indeholder

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2.

3)

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved

kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 442 af 9. juni 2004 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 24

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

§ 25

Loven gælder ikke for sager om færøske og

grønlandske

anliggender, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for sådanne sager

med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Dette gælder dog kun for sager, der er eller har været under behandling af

rigsmyndigheder.

Lov nr. 1465 af 22. december 2004 indeholder

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved

kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 431 af 6. juni 2005 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 85

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. november 2005, jf. stk. 2.

4)

Lov nr. 547 af 8. juni 2006 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2006.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved

kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 567 af 9. juni 2006 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 35.

Loven træder i kraft den 1. december 2006.

Stk. 2.

lodslov,

jf. Lovbekendtgørelse nr. 529 af 4. august 1989 ophæves.

§ 38.

I

lov om sikkerhed til søs jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002, som

ændret senest ved lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. § 6, nr. 3, ophæves.

Nr. 4- 10 bliver herefter nr. 3-9.

§ 39.

Regler, der er fastsat i medfør af § 6, nr. 3 i lov om sikkerhed til

søs,

forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres af regler, der fastsættes i

medfør af denne lov.

§ 40.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 349 af 18. april 2007 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. maj 2007, jf. dog stk. 2.

5)

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved

kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 512 af 6. juni 2007 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 27.

Loven træder i kraft den 15. august 2007.

Stk. 2.

Samtidig

ophæves lov nr. 436 af 14. juni 1995 om røgfri miljøer i offentlige lokaler,

transportmidler og lign.

§ 34.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

NOTER+++

1)

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af:

Rådets direktiv nr. 89/391/EØF, EU-Tidende 1989, L 183 s. 1 om iværksættelse

af

foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under

arbejdet.

Rådets direktiv nr. 89/655/EØF, EU-Tidende 1989, L 393 s. 13 om

minimumsforskrifter

for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af

arbejdsudstyr

under arbejdet, (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i

direktiv 89/391/EØF), som ændret ved Rådets direktiv 95/63/EF, EU-Tidende

1995,

L 335 s. 28.

Rådets direktiv nr. 89/656/EØF, EU-Tidende 1989, L 393 s. 18 om

minimumsforskrifter

for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige

værnemidler under arbejdet, (tredje særdirektiv i henhold til artikel 16,

stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).

Rådets direktiv nr. 89/686/EØF, EU-Tidende 1989, L 399 s. 18 om indbyrdes

tilnærmelse

af medlemsstaternes lovgivning om personlige værnemidler, som ændret ved

Rådets

direktiv nr. 93/68/EØF, EU-Tidende 1993, L 220 s. 1 og nr. 93/95 EØF,

EU-Tidende 1993, 276 s. 11.

Rådets direktiv nr. 90/269/EØF, EU-Tidende 1990, L 156 s. 9 om

minimumsforskrifter

for sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel håndtering af byrder, som

kan

medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne (fjerde

særdirektiv

i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).

Rådets direktiv nr. 90/394/EØF, EU-Tidende 1990, L 196 s. 1 om beskyttelse af

arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for

kræftfremkaldende stoffer (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16,

stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), som ændret ved Rådets direktiv 97/42/EF,

EU-Tidende 1997, L 179 s. 4.

Rådets direktiv nr. 91/383/EØF, EU-Tidende 1991, L 206 s. 19 om supplering af

foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på

arbejdsstedet

for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et

vikaransættelsesforhold.

Rådets direktiv nr. 91/628/EØF, EU-Tidende 1991, L 340 1991 s. 17, om

transport

af levende dyr, som ændret ved Rådets direktiv 95/29/EF, EU-Tidende 1995, L

148

s. 52.

Rådets direktiv nr. 92/58/EF, EU-Tidende 1992, L 245 s. 23 om

minimumsforskrifter

for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet

(niende

særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).

Rådets

direktiv nr. 92/85/EØF, EU-Tidende 1992, L 348 s. 1 om iværksættelse af

foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet

for

arbejdstagere, der er gravide, som lige har født hjemme eller som ammer

(tiende

særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).

Rådets direktiv nr. 93/103/EF, EU-Tidende 1993, L 307 s. 1 om

minimumsforskrifter

for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord på fiskerfartøjer (trettende

særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).

Rådets direktiv

nr. 94/25/EF, EU-Tidende 1994, L 164 s. 15 om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer.

Rådets direktiv nr. 94/57/EF, EU-Tidende 1994, L 319 s. 20 om fælles regler

og

standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for

søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed, som ændret ved

Kommissionens

direktiv 97/58/EF, EU-Tidende 1997, L 274 s. 8.

Rådets direktiv nr. 95/21 EF, EU-Tidende 1995, L 157 s. 1 om håndhævelse over

for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i internationale

farvande

under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes

sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt leve- og arbejdsvilkår om bord,

som

ændret ved Rådets direktiv 98/25/EF, EU-Tidende 1998, L 157 s. 1 og

Kommissionens

direktiv 98/42/EF, EU-Tidende 1998, L 133 s. 19.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/106/EF af 19. december 2001 om

ændring

af Rådets direktiv 95/21/EF om håndhævelse over for skibe, der anløber

Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion,

af internationale standarder for skibes sikkerhed, for

forureningsforebyggelse

og for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol) (EU-Tidende 2002 L

19, side 17 ff).

-

2)

Lovens ikrafttræden er fastsat til 1. april 2005, jf. bekendtgørelse nr. 153

af

10. marts 2005.

3)

Stk. 2 vedrører ikrafttræden af sømandsloven.

4)

Stk. 2 vedrører ikrafttræden af lov om opkrævning af indkomst samt

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat).

5)

Stk. 2 vedrører ikrafttræden af søloven.

-NOTER---

Søfartsstyrelsen, den 12. juli 2007

Jørgen Hammer Hansen

/Birgitta Sander Hjortsø

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af:

Rådets direktiv nr. 89/391/EØF, EU-Tidende 1989, L 183 s. 1 om iværksættelse

af

foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under

arbejdet.

Rådets direktiv nr. 89/655/EØF, EU-Tidende 1989, L 393 s. 13 om

minimumsforskrifter

for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af

arbejdsudstyr

under arbejdet, (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i

direktiv 89/391/EØF), som ændret ved Rådets direktiv 95/63/EF, EU-Tidende

1995,

L 335 s. 28.

Rådets direktiv nr. 89/656/EØF, EU-Tidende 1989, L 393 s. 18 om

minimumsforskrifter

for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige

værnemidler under arbejdet, (tredje særdirektiv i henhold til artikel 16,

stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).

Rådets direktiv nr. 89/686/EØF, EU-Tidende 1989, L 399 s. 18 om indbyrdes

tilnærmelse

af medlemsstaternes lovgivning om personlige værnemidler, som ændret ved

Rådets

direktiv nr. 93/68/EØF, EU-Tidende 1993, L 220 s. 1 og nr. 93/95 EØF,

EU-Tidende 1993, 276 s. 11.

Rådets direktiv nr. 90/269/EØF, EU-Tidende 1990, L 156 s. 9 om

minimumsforskrifter

for sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel håndtering af byrder, som

kan

medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne (fjerde

særdirektiv

i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).

Rådets direktiv nr. 90/394/EØF, EU-Tidende 1990, L 196 s. 1 om beskyttelse af

arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for

kræftfremkaldende stoffer (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16,

stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), som ændret ved Rådets direktiv 97/42/EF,

EU-Tidende 1997, L 179 s. 4.

Rådets direktiv nr. 91/383/EØF, EU-Tidende 1991, L 206 s. 19 om supplering af

foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på

arbejdsstedet

for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et

vikaransættelsesforhold.

Rådets direktiv nr. 91/628/EØF, EU-Tidende 1991, L 340 1991 s. 17, om

transport

af levende dyr, som ændret ved Rådets direktiv 95/29/EF, EU-Tidende 1995, L

148

s. 52.

Rådets direktiv nr. 92/58/EF, EU-Tidende 1992, L 245 s. 23 om

minimumsforskrifter

for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet

(niende

særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).

Rådets direktiv nr. 92/85/EØF, EU-Tidende 1992, L 348 s. 1 om iværksættelse

af

foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet

for

arbejdstagere, der er gravide, som lige har født hjemme eller som ammer

(tiende

særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).

Rådets direktiv nr. 93/103/EF, EU-Tidende 1993, L 307 s. 1 om

minimumsforskrifter

for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord på fiskerfartøjer (trettende

særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).

Rådets direktiv nr. 94/25/EF, EU-Tidende 1994, L 164 s. 15 om indbyrdes

tilnærmelse

af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer.

Rådets direktiv nr. 94/57/EF, EU-Tidende 1994, L 319 s. 20 om fælles regler

og

standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for

søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed, som ændret ved

Kommissionens

direktiv 97/58/EF, EU-Tidende 1997, L 274 s. 8.

Rådets direktiv nr. 95/21 EF, EU-Tidende 1995, L 157 s. 1 om håndhævelse over

for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i internationale

farvande

under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes

sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt leve- og arbejdsvilkår om bord,

som

ændret ved Rådets direktiv 98/25/EF, EU-Tidende 1998, L 157 s. 1 og

Kommissionens

direktiv 98/42/EF, EU-Tidende 1998, L 133 s. 19.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/106/EF af 19. december 2001 om

ændring

af Rådets direktiv 95/21/EF om håndhævelse over for skibe, der anløber

Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion,

af internationale standarder for skibes sikkerhed, for

forureningsforebyggelse

og for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol) (EU-Tidende 2002 L

19, side 17 ff).

2)

Lovens ikrafttræden er fastsat til 1. april 2005, jf. bekendtgørelse nr. 153

af

10. marts 2005.

3)

Stk. 2 vedrører ikrafttræden af sømandsloven.

4)

Stk. 2 vedrører ikrafttræden af lov om opkrævning af indkomst samt

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat).

5)

Stk. 2 vedrører ikrafttræden af søloven.

Lignende dokumenter