Bekendtgørelse af lov om sikkerhed til søs
Gældende udgave: LBK nr 221 af 11/02/2022
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 51 afgørelser
Retsinformation 25, Klagenævn (Nævnenes Hus) 21, Domsdatabasen 5
De nyeste afgørelser
- Stadfæstelse af afslag på placeringstilladelse til havbruget [Fortroligt 1] Klagenævn (Nævnenes Hus) · 25. marts 2025
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om afslag på ansøgning om forundersøgelsestilladelse til Bornholm Havvindmøllepark Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. maj 2024
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om afslag på ansøgning om forundersøgelsestilladelse til Lysegrund Havvindmøllepark Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. maj 2024
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om afslag på ansøgning om forundersøgelsestilladelse til Bøchers Banke Havvindmøllepark Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. maj 2024
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om afslag på ansøgning om forundersøgelsestilladelse til Jyske Banke Nord Havvindmøllepark Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. maj 2024
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om afslag på ansøgning om forundersøgelsestilladelse til M3 Havvindmøllepark Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. maj 2024
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om afslag på ansøgning om forundersøgelsestilladelse til M4 Havvindmøllepark Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. maj 2024
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om afslag på ansøgning om forundersøgelsestilladelse til M1 Havvindmøllepark Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. maj 2024
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om afslag på ansøgning om forundersøgelsestilladelse til Femern OWF Havvindmøllepark Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. maj 2024
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om afslag på ansøgning om forundersøgelsestilladelse til Freya OWF Havvindmøllepark Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. maj 2024
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse
af lov om sikkerhed til søs
1)
Herved bekendtgøres lov om sikkerhed til søs, jf.
lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002, med de ændringer, der følger af
§ 1
i lov nr. 1173 af 19. december 2003, § 1 i lov nr. 1231 af 27. december
2003, § 23 i lov nr. 442 af 9. juni 2004, lov nr. 1465 af 22. december
2004, § 83 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 1 i lov nr. 547 af 8.
juni 2006, § 38 i lov nr. 567 af 9. juni 2006, § 1 i lov nr. 349 af
18. april 2007 og § 30 i lov nr. 512 af 6. juni 2007.
Kapitel 1
Lovens anvendelse på danske og udenlandske
skibe
§ 1.
Loven finder anvendelse på danske skibe. For krigsskibe og
troppetransportskibe
finder dog alene kapitel 3, § 17, stk. 3, og kapitel 12 anvendelse.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvilke genstande der skal anses
som
skibe.
Stk. 3.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at loven og de i medfør af denne
udstedte forskrifter helt eller delvis skal finde anvendelse på udenlandske
skibe i dansk havn, på dansk søterritorium, i de eksklusive økonomiske zoner
samt på dansk kontinentalsokkelområde og fiskeriterritorium. Færøske skibe
sidestilles i denne lov med skibe, som er udenlandske.
Læs alt
Kapitel 2
Forskrifter vedrørende skibes bygning, udstyr
og drift m.v.
§ 2.
Ethvert skib skal være bygget og udstyret og skal drives således, at
menneskeliv på søen er sikret fuldt betryggende, og således, at det er egnet
til det formål, det til enhver tid er bestemt for. Der skal tages mest muligt
hensyn til beskyttelse mod forurening.
Stk. 2.
Skibet skal
være forsynet med navigeringsmidler, maskinanlæg, radioanlæg,
redningsmateriel,
lægemidler samt brandsikrings- og brandslukningsmidler i et sådant omfang, at
de ombordværende, skibet og ladningen er sikret bedst muligt.
Stk. 3.
Skibets
arbejdssteder og opholdsrum m.v. skal være indrettet således, at der tages
mest
muligt hensyn til sikkerheden og sundhedstilstanden om bord og de
ombordværendes velbefindende samt deres beskyttelse mod skadelige
påvirkninger.
Stk. 4.
Skibet skal
være forsynet med konstruktionsmæssige og tekniske indretninger til
beskyttelse
mod forurening.
§ 3.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om skibes bygning, udstyr
og drift, herunder om,
1)
hvornår og efter
hvilke retningslinjer et skib skal synes, eftersyn, godkendelse og afprøvning
af materiel, krav, der skal stilles til skibes stabilitet, lastelinjer og
dybgangsmærker, og rederens og skibsførerens pligter i forbindelse hermed,
2)
hvilke love,
forskrifter, certifikater og skibsbøger, herunder skibsplaner i forbindelse
med
forebyggelse af forurening fra skibe, samt tilsynsbøger der skal være om
bord,
og om autorisation, indretning og førelse af bøgerne, samt om, hvilke opslag
der skal være anbragt om bord,
3)
skibsjournaler i forbindelse
med forebyggelse af forurening, herunder om autorisation af journalerne og
ansvaret
for disses førelse og opbevaring, samt om kontrollen hermed,
4)
maritim sikring med
sigte på at forebygge terrorhandlinger m.v. mod skibe,
5)
hjælpemidler og materialer,
om disses indretning og mærkning, anvendelse, vedligeholdelse og pasning, om
sikkerhedsarbejdet, om arbejdsgiverens pligter i forbindelse med de
søfarendes
arbejds- og levevilkår om bord, herunder de sikkerheds- og sundhedsmæssige
forhold, hvorunder arbejde om bord, som ikke er omfattet af lov om
arbejdsmiljø, skal udføres,
6)
skibets sikkerheds-,
brand- og redningstjeneste, sundhedsforholdene og renligheden om bord,
sygdomsbehandlernes
sundhedsuddannelse, arbejdsmedicinske undersøgelser, udgifternes afholdelse i
forbindelse hermed, samt arbejdsgiverens og arbejdstagerens pligter i denne
forbindelse,
7)
ansvarsområdet for
skibsofficerer og andre om bord, der har ledende stillinger,
8)
forebyggelse mod at
få blindpassagerer om bord samt behandlingen af blindpassagerer om bord,
9)
mærkning, lastning,
transport og losning af farligt gods og anden ladning, der kræver særlige
foranstaltninger af hensyn til skibets og menneskelivs sikkerhed og
beskyttelse
mod forurening, herunder om terminaloperatørers kvalitetsstyringssystemer for
lastning og losning af bulkskibe, og
10)
transport af levende
dyr.
§ 4.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om levering,
markedsføring
og fremstilling af fritidsfartøjer, skibsudstyr, personlige værnemidler og
andre produkter, som anvendes om bord i skibe.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte regler om forhold, som afsenderen skal
iagttage ved transport af gods til søs.
Stk. 3.
Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter regler om undersøgelse af ulykker til søs, der
vedrører danske skibe, samt ulykker til søs med anden tilknytning til
Danmark,
herunder om
1)
meldepligt og
fjernelse af vragdele i forbindelse med søulykker med henblik på at sikre
undersøgelsesmulighederne,
2)
samarbejde med
udenlandske myndigheder,
3)
begrænsning i
adgangen til aktindsigt, indtil undersøgelsen er afsluttet og
4)
offentliggørelse af
rapporter om undersøgelserne, herunder om offentliggørelse af oplysninger om
personers helbredsmæssige forhold, hvor dette sker for at forebygge
fremtidige
ulykker eller begrænse disses konsekvenser.
Stk. 4.
Sø
fartsstyrelsen
kan påbyde, at den, der markedsfører et fartøj eller et produkt som nævnt i
stk. 1, og som anvendt i overensstemmelse med sin bestemmelse kan
frembyde
fare for sikkerhed, sundhed eller miljø, skal træffe de nødvendige
foranstaltninger til afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,
1)
at levering eller
markedsføring af de pågældende fartøjer eller produkter skal standses, og
2)
at de pågældende
produkter eller fartøjer skal tilbagekaldes fra markedet.
§ 5.
For
skibe, hvis køl er lagt, eller som er på tilsvarende konstruktionsstadium, på
det tidspunkt da nye regler udstedt efter §§ 3 og 4 træder i kraft, kan
det fastsættes, at de nye regler ikke eller ikke i fuldt omfang skal finde
anvendelse. Der skal herved tages rimeligt hensyn til beskyttelse mod
forurening,
sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold samt skibets art og anvendelse.
Stk. 2.
For skibe
under 20 BRT, med en bruttotonnage under 20 eller med en længde under 15 m og
for bevaringsværdige skibe kan der fastsættes lempeligere regler, der
fraviger
bestemmelserne i § 2.
Kapitel 3
Forholdsregler for sejladsen m.v.
§ 6.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler, træffe foranstaltninger
og
meddele generelle og konkrete forbud eller påbud til sikring af sejladsen,
overholdelse af orden og forebyggelse af fare samt til forebyggelse af, at
der
lægges den frie sejlads hindringer i vejen, herunder om
1)
forbud mod sejlads,
fiskeri, ankring og dykning i særlige områder,
2)
søvejsregler,
fartrestriktioner og ruteforløb,
3)
meldesystemer og
rutesystemer, radarovervågning og anvendelse af afviserfartøjer,
4)
godkendelse af
hurtigfærger,
5)
broer,
6)
beskyttelse af
søkabler og undersøiske rørledninger,
7)
oprettelse af zoner
til overholdelse af orden og forebyggelse af fare omkring havanlæg og i
forbindelse med anlægsarbejder,
8)
vagthold i skibe og
9)
bistand til redning
af menneskeliv på søen.
§ 7.
Økonomi- og erhvervsministeren kan pålægge enhver fører af skib under dansk
flag igennem optagelse og videresendelse af meteorologiske observationer at
bidrage til opretholdelse af en vejrtjeneste i et sådant omfang, som kræves
af
hensyn til sejladssikkerheden.
Stk. 2.
Trafikministeren træffer efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren
de fornødne foranstaltninger til Danmarks medvirken ved opretholdelsen af en
international vejrtjeneste til betryggelse af skibsfarten.
§ 8.
Når
forholdene gør det påkrævet, etableres der efter forsvarsministerens nærmere
bestemmelse navigationssystemer og afmærkning til hjælp for pladsbestemmelse
og
sejlads i dansk afmærkningsområde.
Stk. 2.
Etablering
og vedligeholdelse af navigationssystemer og afmærkning til hjælp for
pladsbestemmelse
og sejlads i hoved- og gennemsejlingsfarvande samt til sikker ankerplads
udføres for statens regning ved Farvandsvæsenets foranstaltning.
Stk. 3.
Navigationssystemer og afmærkning, der ikke er omfattet af stk. 2,
udføres
og vedligeholdes af vedkommende havnevæsen, brobestyrelse m.v., der tillige
afholder udgifterne i forbindelse hermed.
Stk. 4.
Spørgsmål
om afgrænsning mellem stk. 2 og 3 afgøres af forsvarsministeren.
Kapitel 4
Almindelige pligter
§ 9.
Rederen skal sørge for, at fejl eller mangler, som vedkommende bliver bekendt
med, udbedres, og skal påse, at skibet gennemgår de lovpligtige syn og er
forsynet med gyldige certifikater. Rederen skal tillige sikre, at
skibsføreren
har mulighed for at opfylde de forpligtelser, der påhviler denne.
§ 10.
Skibsføreren skal sørge for, at skibet er i sikkerheds- og sundhedsmæssigt
forsvarlig stand, og at arbejdet om bord kan tilrettelægges således, at det
kan
udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Skibsføreren skal tillige
sørge for, at foreskrevne konstruktionsmæssige og tekniske indretninger til
beskyttelse
mod forurening er i forsvarlig stand og kan benyttes efter formålet.
§ 11.
Den, der leder arbejdet om bord, skal sørge for, at de ansatte er
tilstrækkeligt
beskyttet mod ulykkestilfælde og sundhedsfarlig påvirkning og skal ved
instruktion og tilsyn sikre, at arbejdet udføres på forsvarlig måde under
hensyn til ulykkes- og sundhedsrisikoen.
§ 12.
De
ansatte om bord skal medvirke til, at de foranstaltninger, der er truffet for
at sikre mod ulykker eller skadelige påvirkninger, virker efter deres
hensigt.
§ 13.
Det
påhviler enhver ombordværende at respektere de sikkerhedsforanstaltninger,
som
træffes om bord af hensyn til skibets sødygtighed og de ombordværendes
sikkerhed.
Kapitel 5
Tilbageholdelse og anløbsforbud
§ 14.
Er
det som følge af fejl eller mangler ved skrog, maskineri, sikkerhedsudstyr,
placering af ballast og ladning, bemanding eller af andre grunde forbundet
med
fare for ombordværendes sikkerhed eller sundhed eller fare for forurening at
lade et skib gå til søs eller fortsætte sejladsen, kan
Sø
fartsstyrelsen
tilbageholde skibet.
Stk. 2.
Sø
fartsstyrelsen
kan endvidere tilbageholde et skib, hvis skibet mangler foreskrevne
certifikater,
dokumenter eller udstyr, eller dette er fejlbehæftet. Ligeledes kan
Sø
fartsstyrelsen
tilbageholde et skib, såfremt rederen, føreren eller den, der handler på
disses
vegne, lægger
Sø
fartsstyrelsen hindringer i
vejen for en forsvarlig udøvelse af dens pligter.
Stk. 3.
Sø
fartsstyrelsen
kan fastsætte regler om udstedelse af forbud mod, at et skib forlader en havn
på grund af ugunstige vejrforhold.
Stk. 4.
Afgørelsen
om skibets tilbageholdelse skal snarest muligt meddeles føreren eller rederen
med oplysning om grunden til tilbageholdelsen og om de vilkår, hvorunder
frigivelse kan finde sted.
Sø
fartsstyrelsen
kan betinge frigivelsen af et skib af, at udstederen af skibets certifikater
har kontrolleret og bekræftet, at certificeringen kan opretholdes.
Stk. 5.
Sø
fartsstyrelsen
kan foranledige, at der træffes forholdsregler til at hindre skibets afgang.
I
udlandet kan afgørelsen om tilbageholdelse anmeldes til den stedlige danske
repræsentation, der efter anmodning fra
Sø
fartsstyrelsen
kan foranledige, at der træffes forholdsregler til at hindre skibets afgang.
§ 15.
Sø
fartsstyrelsen
kan udstede anløbsforbud, hvor dette er hjemlet i EU-regler eller
internationale
bestemmelser. Når der er udstedt et anløbsforbud over for et skib, kan
Sø
fartsstyrelsen
give tilladelse til anløb af en bestemt dansk havn, hvis skibets fortsatte
sejlads indebærer risiko for tab af menneskeliv, skade på havmiljøet, eller
hvis bydende nødvendige sikkerhedshensyn gør det påkrævet, eller med henblik
på
at afhjælpe fejl og mangler.
§ 16.
Kun de medarbejdere i
Sø
fartsstyrelsen, som er
bemyndiget dertil, kan tilbageholde skibe, jf. § 14, stk. 1 og 2.
Havnefogder (havnemestre) kan dog af
Sø
fartsstyrelsen
bemyndiges til foreløbigt at tilbageholde et skib.
Stk. 2.
Sø
fartsstyrelsen
kan informere andre lande, klassifikationsselskaber eller personer og
offentliggøre
oplysninger om skibe, der er blevet tilbageholdt eller er meddelt
anløbsforbud,
herunder om navnet på skibets klassifikationsselskab, befragter m.v. og
årsagen
til tilbageholdelsen eller anløbsforbudet.
Stk. 3.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
Sø
fartsstyrelsens
tilbageholdelse af skibe og meddelelse af anløbsforbud, herunder om
underretning af politi og havnemyndigheder m.v. Økonomi- og
erhvervsministeren
kan endvidere fastsætte regler om fremgangsmåden ved og betingelserne for
ophævelse
af tilbageholdelser eller anløbsforbud.
Stk. 4.
Sø
fartsstyrelsens
afgørelse om tilbageholdelse af et skib og anløbsforbud kan af vedkommende
rederi indbringes for Ankenævnet for
Sø
fartsforhold.
Kapitel 6
Tilsyn m.v.
§ 17.
Økonomi- og erhvervsministeren er øverste administrative myndighed i
spørgsmål
vedrørende denne lov, jf. dog stk. 3, § 7, stk. 2, § 8 og
§ 21,
stk. 3.
Stk. 2.
Sø
fartsstyrelsen
varetager administrationen af denne lov, jf. dog § 7, stk. 2,
§ 8
og § 20 a og har til opgave at
1)
påse, at loven og de
i medfør heraf fastsatte regler, påbud og forbud overholdes,
2)
godkende skibes
anvendelse, herunder det tilladte fartsområde og passagerantal, og i
forbindelse hermed udstede de fornødne certifikater og anden dokumentation og
3)
holde sig orienteret
om den tekniske og sociale udvikling inden for lovens område og medvirke til
sikkerheds-, sundheds- og miljømæssige forbedringer af skibe samt deres
udstyr
og drift.
Stk. 3.
Forsvarsministeren kan fastsætte regler om sikkerhed og sundhed for de i
§ 1,
stk. 1, 2. pkt., nævnte skibe. Tilsyn med overholdelsen af de i 1. pkt.
nævnte regler føres af forsvarsministeren.
Stk. 4.
Forsvarsministeren fører kontrol med navigationssystemer og afmærkning og kan
efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren fastsætte nærmere regler
herom, herunder om reglernes anvendelse på udenlandske skibe.
Stk. 5.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan bemyndige
Sø
fartsstyrelsen
til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt økonomi- og
erhvervsministeren.
Stk. 6.
Ministeren
kan fastsætte regler om kundgørelsen af de i medfør af loven udstedte
forskrifter
og kan bestemme, at internationale vedtagelser inden for lovens område skal
være gældende, uanset at de ikke foreligger på dansk. Ministeren kan
endvidere
bestemme, at skibe skal opfylde forskrifter fastsat af anerkendte
klassifikationsselskaber m.v., uanset at de ikke foreligger på dansk.
Stk. 7.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan iøvrigt efter aftale med vedkommende minister
fastsætte
regler om
Sø
fartsstyrelsens samarbejde med
andre offentlige myndigheder og beslutte, at økonomi- og erhvervsministerens
og
Sø
fartsstyrelsens beføjelser efter loven
udøves af andre offentlige myndigheder.
Stk. 8.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder om at
Sø
fartsstyrelsens
og andre offentlige myndigheders afgørelser truffet i medfør af loven ikke
kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 18.
Sø
fartsstyrelsen
kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller regler eller afgørelser i
medfør af loven, skal bringes i orden straks eller inden en nærmere fastsat
frist.
§ 19.
Sø
fartsstyrelsens
medarbejdere har, hvis det skønnes nødvendigt i forbindelse med deres hverv,
til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at gå om
bord i ethvert skib, der er omfattet af loven, for at udføre deres opgaver.
1.
pkt. finder tilsvarende anvendelse for skibe under bygning.
Stk. 2.
Det
påhviler såvel skibets reder, fører og maskinchef som enhver, der handler på
disses vegne, at yde
Sø
fartsstyrelsen den
nødvendige bistand ved dens undersøgelser og give enhver oplysning i
forbindelse hermed.
Stk. 3.
Hvis der er
konkret mistanke om, at en juridisk person har begået en lovovertrædelse, der
kan medføre straf, gælder pligten for såvel skibets fører og maskinchef som
enhver, der handler på disses vegne, til at meddele oplysninger om ansattes
sikkerhed og sundhed om bord, jf. stk. 1, i det omfang oplysningerne
søges
tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af
straf, jf. § 10, stk. 2, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.
Stk. 4.
Sø
fartsstyrelsens
medarbejdere skal ved udførelsen af hvervet drage omsorg for, at skibet ikke
unødigt opholdes, og at arbejdet om bord ikke unødigt vanskeliggøres.
§ 20.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om indberetningspligt i
forbindelse med skibes anløb af danske eller udenlandske havne.
Stk. 2.
Politi,
toldmyndigheder, arbejdstilsyn og havnemyndigheder, som får kendskab til
forhold, der strider mod denne lov eller regler fastsat i medfør af loven,
skal
underrette
Sø
fartsstyrelsen herom. Vedkommende
myndighed kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3.
En læge,
der konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for
skadelige påvirkninger i forbindelse med sit arbejde om bord i et skib, skal
underrette arbejdstilsynet herom. Økonomi- og erhvervsministeren kan
fastsætte
nærmere regler herom.
Stk. 4.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte regler om pligt til anmeldelse af
arbejdsulykker,
forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre forhold af sikkerheds- og
sundhedsmæssig betydning.
§ 20 a.
Sø
fartsstyrelsen
fører som led i tilsynsvirksomheden efter denne lov tilsyn med overholdelsen
af
lovgivningen om røgfri miljøer på danske skibe.
Sø
fartsstyrelsen
kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod
lovgivningen om røgfri miljøer, bringes i orden straks eller inden en nærmere
angivet frist.
Stk. 2.
§ 17,
stk. 7 og 8, § 19, § 22 og § 24, stk. 1-3 og 5, og
de
regler, der er udstedt i medfør heraf, og § 25 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsynet.
Kapitel 7
Ankenævnet for Sø fartsforhold
§ 21.
Økonomi-
og erhvervsministeren nedsætter et Ankenævn for
Sø
fartsforhold,
der behandler klager over tilbageholdelse af skibe og forbud imod anløb af
dansk havn, påbud og forbud over for skibe, som er meddelt i henhold til
§ 43
eller § 43 a, stk. 1 eller 2, i lov om beskyttelse af havmiljøet,
fastsættelse af skibes besætning samt søfartslægers afgørelser om søfarendes
og
fiskeres helbredsmæssige egnethed til skibstjeneste.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan henlægge behandlingen af klager over andre afgørelser
end de i stk. 1 nævnte til Ankenævnet for
Sø
fartsforhold.
Stk. 3.
Nævnets
afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4.
Nævnet
består af en formand, der skal være dommer, samt et antal sagkyndige
medlemmer.
For formanden kan udpeges en stedfortræder. Nævnets sagkyndige medlemmer skal
have kendskab til søfartsforhold, herunder tekniske, nautiske eller
søfartsmedicinske forhold.
Stk. 5.
Formanden
og nævnets medlemmer samt stedfortræderen for formanden udnævnes af økonomi-
og
erhvervsministeren for en periode af 4 år med mulighed for genudnævnelse.
Stk. 6.
Ved
afgørelsen af den enkelte sag deltager et antal medlemmer udpeget af
formanden
efter regler fastsat af økonomi- og erhvervsministeren.
Stk. 7.
Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter regler om nævnets virksomhed, herunder
udpegning
af nævnets medlemmer og formandens sammensætning af nævnet i de enkelte
sager,
samt om klagefrister og sagsbehandling.
Stk. 8.
Sø
fartsstyrelsen
er sekretariat for Ankenævnet for
Sø
fartsforhold.
Kapitel 8
Klassifikationsselskaber m.v.
§ 22.
Økonomi- og erhvervsministeren kan på nærmere angivne vilkår autorisere
klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner til på
Sø
fartsstyrelsens
vegne at foretage syn af skibe, herunder at foretage beregninger,
undersøgelser
og opmålinger af skibe, samt at udstede certifikater.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan på nærmere angivne vilkår autorisere virksomheder
eller
enkeltpersoner til at foretage godkendelsesarbejde samt undersøgelser af og
prøver med skibe, skibsudstyr og andre produkter, der skal være godkendt af
Sø
fartsstyrelsen.
Stk. 3.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte regler om anerkendelse af prøvninger og
godkendelser m.v.
Stk. 4.
Sø
fartsstyrelsen
er ikke erstatningsansvarlig for fejl begået af de i stk. 1 og 2 nævnte
autoriserede virksomheder m.v.
Stk. 5.
Sø
fartsstyrelsen
er ikke forpligtet til selv at udføre syn og foretage godkendelser, der er
omfattet af en autorisation, som er udstedt i medfør af stk. 1 eller 2.
Stk. 6.
Når der
udstedes autorisation i medfør af stk. 1 eller 2, kan
Sø
fartsstyrelsen,
såfremt den, der autoriseres, ønsker det, indgå aftale om begrænsning af den
autoriseredes ansvar for skader, der indtræffer på grund af simpel uagtsomhed
under udførelse af de opgaver, som autorisationen omfatter.
§ 23.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skibe med en
længde
på 45 m og derover skal være optaget i registeret hos et autoriseret
klassifikationsselskab.
Kapitel 9
Betaling og sikkerhedsstillelse i forbindelse
med afholdelse af syn og tilbageholdelser
§ 24. Økonomi- og erhvervsministeren
fastsætter
regler om betaling for syn af fiskeskibe, hvor
Sø
fartsstyrelsen
foretager
1)
syn og godkendelser
m.v. efter anmodning, selv om de er omfattet af en autorisation meddelt i
henhold til § 22,
2)
syn, hvor der er
givet fritagelse fra regler fastsat i medfør af § 23 om optagelse i
klassifikationsselskabers
registre,
3)
syn, der efter
anmodning udføres uden for sædvanlig arbejdstid,
4)
syn, der foretages i
udlandet eller på Færøerne,
5)
aftalte syn, der ikke
har kunnet påbegyndes, må afbrydes eller ikke har kunnet afsluttes inden for
en
af økonomi- og erhvervsministeren fastsat normtid på grund af værftets,
rederiets eller disses repræsentanters forhold, eller
6)
syn, fordi det ikke
af værftet, rederiet eller disses repræsentanter fyldestgørende er oplyst,
hvorledes tidligere konstaterede fejl er udbedret.
Stk. 2.
For andre
end de i stk. 1 nævnte skibe kan økonomi- og erhvervsministeren
fastsætte
regler om betaling for
Sø
fartsstyrelsens
udførelse af syn, som er foreskrevet i medfør af loven, herunder kontrolsyn.
Stk. 3.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte regler om betaling for syn, som foretages
efter anmodning, herunder syn af udenlandske skibe, og om betaling for
arbejde,
som udføres i forbindelse med godkendelser eller certificeringer, som er
foreskrevet i medfør af loven.
Stk. 4.
Konstateres
der ved havnestatskontrol af et udenlandsk skib fejl, som gør tilbageholdelse
af skibet berettiget, kan
Sø
fartsstyrelsen
opkræve betaling for kontrollen. Tilbageholdelsen ophæves ikke, før der er
sket
fuldstændig betaling eller stillet sikkerhed herfor.
Stk. 5.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte regler om forrentning af beløb efter
stk. 1-4,
der ikke betales til forfaldstid. Skyldige beløb efter denne bestemmelse kan
inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 6.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1-4 efter
reglerne i opkrævningsloven.
§ 25.
De
i §§ 22 og 23 nævnte klassifikationsselskaber, andre virksomheder og
enkeltpersoner kan kræve betaling for deres arbejde.
Kapitel 10
Skibstilsynsrådet
§ 26.
Økonomi- og erhvervsministeren nedsætter Skibstilsynsrådet, der
1)
rådgiver Økonomi- og
Erhvervsministeriet og
Sø
fartsstyrelsen
vedrørende sikkerhed til søs,
2)
følger udviklingen
inden for lovens område og
3)
fremsætter ønsker og
forslag vedrørende lovgivningen om sikkerhed til søs og den dertil knyttede
administration.
Stk. 2.
Skibstilsynsrådet består af en af ministeren udnævnt formand samt i øvrigt af
et af ministeren nærmere fastsat antal medlemmer omfattende repræsentanter
for
rederne, de søfarende og skibsværfterne. Ministeren kan udpege repræsentanter
for andre erhverv som medlemmer.
Stk. 3.
Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter rådets forretningsorden.
Kapitel 11
Arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljøtjenester
§ 27.
Økonomi- og erhvervsministeren kan oprette arbejdsmiljøråd, som har til
formål
at fremme de ansattes sikkerhed og sundhed om bord. Arbejdsmiljørådene
sammensættes med et ligeligt antal repræsentanter for arbejdstagere om bord
og
arbejdsgivere for disse. Skibstilsynsrådet fastsætter regler om udvælgelse af
medlemmer til arbejdsmiljørådene.
Stk. 2.
Til
varetagelse af sikkerheds- og sundhedsarbejdet for personer, der arbejder om
bord, opretter arbejdsmiljørådene en arbejdsmiljøtjeneste under deres område.
Stk. 3.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan yde tilskud til informationsaktiviteter og
konsulenttjeneste
for arbejdsmiljørådene samt til arbejdsmiljøtjenesternes rejser til skibe,
som
befinder sig uden for Danmark.
Stk. 4.
Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter regler om arbejdsmiljørådenes og
arbejdsmiljøtjenesternes
opbygning, opgaver, funktioner og finansiering.
Kapitel 12
Straffebestemmelser
§ 28.
Med bøde eller fængsel i indtil 1 år straffes den, der
1)
overtræder §§ 9-13
eller § 19, stk. 2,
2)
tilsidesætter vilkår
knyttet til en tilladelse, dispensation eller en godkendelse efter loven
eller
3)
ikke efterkommer
påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til loven eller i henhold til
forskrifter udstedt i medfør af loven.
§ 29.
Den, der foranlediger grundstødning, forlis eller anden søulykke ved grov
fejl
eller grov forsømmelse i tjenesten, straffes med bøde eller fængsel i indtil
4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det
samme
gælder, hvis den pågældende gentagne gange ved fejl eller forsømmelse
foranlediger
en sådan begivenhed.
Stk. 2.
Den
skibsfører, der på grov måde eller gentagne gange navigerer eller behandler
skibet i strid med godt sømandskab, straffes med bøde eller fængsel i indtil
4
måneder. Den skibsfører, der undlader at gøre sig bekendt med de påbud og
forskrifter, der gælder for skibsfarten i de farvande, skibet besejler, og på
de steder, som skibet anløber, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4
måneder.
§ 29 a.
For spiritussejlads straffes den, som fører skib eller i øvrigt udfører
arbejde
om bord på et skib i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden efter
at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i
blodet under eller efter sejlads overstiger 0,50 promille.
Stk. 2.
Stk. 1
finder ikke anvendelse for fritidsfartøjer, hvortil der ikke er foreskrevet
udannelseskrav til fartøjets fører eller eventuelle styrmand. Førere af
vandscootere og lignende fartøjer er dog omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Stk. 1
finder ikke anvendelse, når et fritidsfartøj er fortøjet i havn eller på
beskyttet ankerplads.
Stk. 4.
For
spiritussejlads straffes endvidere den, som fører skib eller i øvrigt udfører
arbejde om bord på et skib i en stilling af væsentlig betydning for
sikkerheden
efter at have indtaget spiritus eller andre rusmidler i et sådant omfang, at
vedkommende
er ude af stand til at udføre sin tjeneste på fuldt betryggende måde.
Stk. 5.
Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse for et udenlandsk fritidsfartøj, såfremt der
ville have været foreskrevet uddannelseskrav til fartøjets fører eller
eventuelle styrmand, jf. stk. 2, 1. pkt., hvis fartøjet havde ført dansk
flag.
§ 29 b.
Politiet kan til enhver tid forlange, at personer, der er omfattet af
bestemmelserne om spiritussejlads i denne lov, foretager en udåndingsprøve.
Stk. 2.
Politiet
kan fremstille en person til udtagelse af blod- og urinprøve, hvis der er
grund
til at antage, at vedkommende har overtrådt bestemmelserne om
spiritussejlads,
eller vedkommende nægter eller ikke er i stand til at medvirke til
udåndingsprøve. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan politiet tillige
fremstille den pågældende til undersøgelse af en læge.
§ 29 c.
Spiritussejlads efter § 29 a straffes med bøde eller fængsel i indtil 1
år
og 6 måneder.
Stk. 2.
Spiritussejlads i robåde og lignende fartøjer, som ikke føres frem ved sejl-
eller motorkraft, straffes dog med bøde.
§ 29 d.
Den, som fører skib eller gør tjeneste som styrmand eller maskinmester, til
trods for at retten hertil er frakendt den pågældende ubetinget, straffes med
bøde, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Straffen
efter stk. 1 kan stige til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, hvis den
pågældende
1)
findes skyldig i
flere tilfælde af sejlads i frakendelsestiden eller
2)
tidligere er straffet
for sejlads i frakendelsestiden.
§ 29 e.
Retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester
kan
ved dom frakendes den, som har gjort sig skyldig i spiritussejlads.
Frakendelsen sker ubetinget, men kan under formildende omstændigheder dog ske
betinget.
Stk. 2.
Retten til
at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester kan under
skærpende
omstændigheder tillige frakendes i forbindelse med dom for overtrædelse af
§ 29,
stk. 1 eller 2. Frakendelsen kan ske betinget.
Stk. 3.
Ubetinget
frakendelse efter stk. 1 og 2 sker for et tidsrum af mellem 6 måneder og
5
år eller for bestandig.
Stk. 4.
Frakendes
retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester
ubetinget,
sender anklagemyndigheden vedkommendes sønæringsbevis, duelighedsbevis eller
speedbådsbevis og udskrift af dommen til Økonomi- og Erhvervsministeriet. Er
retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester
frakendt nogen for længere tid end 3 år, kan spørgsmålet om generhvervelse af
retten inden frakendelsestidens udløb indbringes for domstolene. Indbringelse
sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3, og kan tidligst
finde sted, når der er forløbet 3 år fra endelig dom. Retten kan kun
gengives,
når ganske særlige omstændigheder foreligger.
Stk. 5.
Betinget
frakendelse sker på vilkår af, at den pågældende i en prøvetid på 3 år fra
endelig dom ikke fører skib eller gør tjeneste som styrmand eller
maskinmester
under sådanne omstændigheder, at retten hertil skal frakendes. Ved betinget
frakendelse udsættes fastsættelse af frakendelsestiden. Begår den dømte i
prøvetiden et nyt forhold, der medfører frakendelse af retten til at føre
skib
eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester, fastsætter retten en
fælles frakendelse for dette forhold og den tidligere pådømte
lovovertrædelse.
Stk. 6.
Skønner
politiet i tilfælde af spiritussejlads, at betingelserne for ubetinget
frakendelse af retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller
maskinmester foreligger, kan politiet midlertidigt inddrage denne ret, dog
således at retten, inden spørgsmålet endelig afgøres ved dommen, kan ophæve
den
af politiet trufne bestemmelse. Afsiges der frifindende dom i første instans,
og dommen ankes af anklagemyndigheden, kan anklagemyndigheden, hvor
forholdene
særligt taler for at opretholde inddragelsen af retten til at føre skib eller
gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester under anken, indbringe
spørgsmålet for appelinstansen, der træffer afgørelse herom ved kendelse. Det
tidsrum, hvori retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller
maskinmester
har været inddraget, fradrages i frakendelsestiden.
Stk. 7.
Frakendes
en skibsfører, styrmand eller maskinmester retten til at gøre tjeneste,
bestemmes det ved dommen henholdsvis, om skibsføreren kan gøre tjeneste som
styrmand, og om styrmanden eller maskinmesteren kan gøre tjeneste i stilling
af
lavere grad. Økonomi- og erhvervsministeren meddeler i så fald den pågældende
fornødent sønæringsbevis. Delvis frakendelse kan dog ikke finde sted, hvis
den
pågældende har gjort sig skyldig i spiritussejlads.
§ 30.
Forsømmer skibsføreren i tilfælde af skibssammenstød, eller hvor skibet ved
sin
sejlads eller på lignende måde forårsager skade på et andet skib eller
ombordværende personer eller gods, så vidt det kan ske uden særlig fare for
eget skib, dets besætning og passagerer, at yde det andet skib og dettes
besætning og passagerer al hjælp, som er mulig og fornøden til frelse fra den
opståede fare, samt til at opgive sit eget skibs radiokaldesignal, navn og
hjemsted såvel som sted eller havn, hvorfra det kommer, og hvortil det er
bestemt, straffes den pågældende med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
§ 31.
Straffen efter § 29, stk. 1 og 2, kan stige til fængsel i indtil 1
år, såfremt der foreligger skærpende omstændigheder, jf. § 32,
stk. 1
og 6, og til fængsel i indtil 2 år, såfremt overtrædelsen er begået
forsætligt.
Straffen efter §§ 28 og 30 kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis
overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
§ 31 a.
Sø
fartsstyrelsen
kan i sager om overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 3, nr. 3,
der
ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg
tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået
overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til
inden for en nærmere angiven frist at betale en i bødeforelægget angivet
bøde.
Fristen kan efter anmodning forlænges af
Sø
fartsstyrelsen.
Stk. 2.
Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en
sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på
bødeforelæg.
Stk. 3.
Vedtager
den, der har begået lovovertrædelsen, bøden, bortfalder videre forfølgning.
§ 31 b.
Når der på et skib er sket overtrædelse af bestemmelser udstedt i medfør af
§ 3,
nr. 3, kan det tilbageholdes af politiet eller
Sø
fartsstyrelsen.
Stk. 2.
Tilbageholdelse kan ske, hvis det er nødvendigt for at sikre et krav på
betaling af bøde og sagsomkostninger, dog kun, indtil de nævnte beløb er
betalt
eller der er stillet sikkerhed herfor. Sker dette ikke inden for 2 måneder
efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i skibet.
Tilbageholdelse kan dog ikke ske, hvis den, der havde rådighed over skibet,
var
uberettiget i besiddelse af skibet.
Stk. 3.
Ved
iværksættelse af tilbageholdelse i henhold til stk. 1 finder
retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse anvendelse med de ændringer, der
følger af stk. 1 og 2.
§ 32.
Ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at
der
1)
ved overtrædelsen er sket
skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,
2)
tidligere er afgivet
forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold eller
3)
ved overtrædelsen er
opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre.
Stk. 2.
Ved
udmåling af straf efter § 29 c, stk. 1, skal der tages særligt
hensyn
til, om
1)
alkoholkoncentrationen
i blodet under eller efter sejladsen har oversteget 2,00 promille,
2)
vedkommende findes
skyldig i flere tilfælde af spiritussejlads,
3)
vedkommende tidligere
er frakendt retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller
maskinmester betinget som følge af spiritussejlads og det nye forhold er
begået
inden 3 år efter, at den tidligere afgørelse blev endelig,
4)
vedkommende tidligere
er frakendt retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller
maskinmester ubetinget som følge af spiritussejlads og det nye forhold er
begået inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden, eller
5)
der i øvrigt
foreligger alvorlige sejladsfejl eller andre skærpende omstændigheder.
Stk. 3.
Ved
udmåling af bøder efter § 29 c, stk. 1, skal der endvidere tages
særligt hensyn til den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet og
alkoholpromillen i blodet under eller efter sejladsen.
Stk. 4.
Ved
udmåling af bøder efter § 29 d, stk. 1, skal der endvidere tages
særligt hensyn til den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet.
Det
samme gælder bøder, der i medfør af straffelovens § 58 idømmes i
forbindelse med betinget fængselsstraf fastsat efter § 29 c,
stk. 1,
eller § 29 d, stk. 2.
Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 3 og 4 kan fraviges, når særlige grunde taler
herfor.
Stk. 6.
Det skal
betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år
er
sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 1,
nr. 1.
Stk. 7.
Sker der
ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved
udmåling
af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en
opnået
eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 8.
I
forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde
eller fængsel i indtil 1 år. I sådanne forskrifter kan der fastsættes
tilsvarende straf for overtrædelse af regler fastsat i Det Europæiske
Fællesskabs forordninger om forhold omfattet af loven. Det kan endvidere
fastsættes,
at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende
omstændigheder som nævnt i stk. 1.
Stk. 9.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Stk. 10.
En
juridisk person, som godtgør at have gjort alt, som er nødvendigt for at
sikre
et godt og sikkert arbejdsmiljø, kan dog ikke straffes i tilfælde, hvor en
ansat overtræder § 12 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 3,
nr.
5, og stk. 8, hvis overtrædelsen vedrører anvendelse af personlige
værnemidler, udsugningsforanstaltninger, beskyttelsesudstyr eller
sikkerhedsforanstaltninger, der alene tjener til beskyttelse af den
pågældende
selv.
Kapitel 13
Ikrafttræden m.v.
§ 33.
Loven træder i kraft den 1. marts 1999.
§ 34.
Lov om skibes sikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af 26. juni 1996,
og lov om skibsfartens betryggelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 29.
september 1988, ophæves samtidig.
Stk. 2.
Regler
udstedt i medfør af de i stk.1 nævnte love forbliver i kraft, indtil de
ophæves
eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 3.
Overtrædelse af de i stk. 2 nævnte regler straffes efter de hidtil
gældende
regler.
Stk. 4.
Certifikater og andre dokumenter udstedt i medfør af de i stk. 1 nævnte
love bevarer deres gyldighed indtil udløbet af den i dokumentet fastsatte
frist.
§ 35.
I
søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 20. januar 1998, ophæves
§§ 164,
510, 511 og 512.
§ 36.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
helt
eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de ændringer, der følger
af
de særlige færøske og grønlandske forhold.
Lov nr. 316 af 5. maj 2000 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2000.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de ændringer, der
følger af de særlige færøske eller grønlandske forhold.
Lov nr. 277 af 8. maj 2002 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Loven træder i kraft den 30. juni 2002.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1173 af 19. december 2003 indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 8
Stk. 1.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
2)
Stk. 2.
Sager, som
ved denne lovs ikrafttræden er modtaget til behandling i
Tilbageholdelsesnævnet
eller Besætningsnævnet, færdigbehandles af disse nævn efter de hidtil
gældende
regler.
Stk. 3.
For skibe,
der i medfør af den i § 7 nævnte lov har fået udstedt målebrev, som er
gyldigt ved denne lovs ikrafttræden, finder § 8 i lov om skibsmåling
tilsvarende anvendelse.
§ 9
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved
kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1231 af 27. december 2003 indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2.
3)
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 442 af 9. juni 2004 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 24
Loven træder i kraft den 1. januar 2005.
§ 25
Loven gælder ikke for sager om færøske og
grønlandske
anliggender, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for sådanne sager
med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Dette gælder dog kun for sager, der er eller har været under behandling af
rigsmyndigheder.
Lov nr. 1465 af 22. december 2004 indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2005.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 431 af 6. juni 2005 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 85
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. november 2005, jf. stk. 2.
4)
Lov nr. 547 af 8. juni 2006 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2006.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 567 af 9. juni 2006 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 35.
Loven træder i kraft den 1. december 2006.
Stk. 2.
lodslov,
jf. Lovbekendtgørelse nr. 529 af 4. august 1989 ophæves.
§ 38.
I
lov om sikkerhed til søs jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002, som
ændret senest ved lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1. § 6, nr. 3, ophæves.
Nr. 4- 10 bliver herefter nr. 3-9.
§ 39.
Regler, der er fastsat i medfør af § 6, nr. 3 i lov om sikkerhed til
søs,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres af regler, der fastsættes i
medfør af denne lov.
§ 40.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 349 af 18. april 2007 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj 2007, jf. dog stk. 2.
5)
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 512 af 6. juni 2007 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 27.
Loven træder i kraft den 15. august 2007.
Stk. 2.
Samtidig
ophæves lov nr. 436 af 14. juni 1995 om røgfri miljøer i offentlige lokaler,
transportmidler og lign.
§ 34.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
NOTER+++
1)
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af:
Rådets direktiv nr. 89/391/EØF, EU-Tidende 1989, L 183 s. 1 om iværksættelse
af
foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under
arbejdet.
Rådets direktiv nr. 89/655/EØF, EU-Tidende 1989, L 393 s. 13 om
minimumsforskrifter
for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af
arbejdsudstyr
under arbejdet, (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i
direktiv 89/391/EØF), som ændret ved Rådets direktiv 95/63/EF, EU-Tidende
1995,
L 335 s. 28.
Rådets direktiv nr. 89/656/EØF, EU-Tidende 1989, L 393 s. 18 om
minimumsforskrifter
for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige
værnemidler under arbejdet, (tredje særdirektiv i henhold til artikel 16,
stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).
Rådets direktiv nr. 89/686/EØF, EU-Tidende 1989, L 399 s. 18 om indbyrdes
tilnærmelse
af medlemsstaternes lovgivning om personlige værnemidler, som ændret ved
Rådets
direktiv nr. 93/68/EØF, EU-Tidende 1993, L 220 s. 1 og nr. 93/95 EØF,
EU-Tidende 1993, 276 s. 11.
Rådets direktiv nr. 90/269/EØF, EU-Tidende 1990, L 156 s. 9 om
minimumsforskrifter
for sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel håndtering af byrder, som
kan
medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne (fjerde
særdirektiv
i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).
Rådets direktiv nr. 90/394/EØF, EU-Tidende 1990, L 196 s. 1 om beskyttelse af
arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for
kræftfremkaldende stoffer (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16,
stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), som ændret ved Rådets direktiv 97/42/EF,
EU-Tidende 1997, L 179 s. 4.
Rådets direktiv nr. 91/383/EØF, EU-Tidende 1991, L 206 s. 19 om supplering af
foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på
arbejdsstedet
for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et
vikaransættelsesforhold.
Rådets direktiv nr. 91/628/EØF, EU-Tidende 1991, L 340 1991 s. 17, om
transport
af levende dyr, som ændret ved Rådets direktiv 95/29/EF, EU-Tidende 1995, L
148
s. 52.
Rådets direktiv nr. 92/58/EF, EU-Tidende 1992, L 245 s. 23 om
minimumsforskrifter
for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet
(niende
særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).
Rådets
direktiv nr. 92/85/EØF, EU-Tidende 1992, L 348 s. 1 om iværksættelse af
foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet
for
arbejdstagere, der er gravide, som lige har født hjemme eller som ammer
(tiende
særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).
Rådets direktiv nr. 93/103/EF, EU-Tidende 1993, L 307 s. 1 om
minimumsforskrifter
for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord på fiskerfartøjer (trettende
særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).
Rådets direktiv
nr. 94/25/EF, EU-Tidende 1994, L 164 s. 15 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer.
Rådets direktiv nr. 94/57/EF, EU-Tidende 1994, L 319 s. 20 om fælles regler
og
standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for
søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed, som ændret ved
Kommissionens
direktiv 97/58/EF, EU-Tidende 1997, L 274 s. 8.
Rådets direktiv nr. 95/21 EF, EU-Tidende 1995, L 157 s. 1 om håndhævelse over
for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i internationale
farvande
under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes
sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt leve- og arbejdsvilkår om bord,
som
ændret ved Rådets direktiv 98/25/EF, EU-Tidende 1998, L 157 s. 1 og
Kommissionens
direktiv 98/42/EF, EU-Tidende 1998, L 133 s. 19.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/106/EF af 19. december 2001 om
ændring
af Rådets direktiv 95/21/EF om håndhævelse over for skibe, der anløber
Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion,
af internationale standarder for skibes sikkerhed, for
forureningsforebyggelse
og for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol) (EU-Tidende 2002 L
19, side 17 ff).
-
2)
Lovens ikrafttræden er fastsat til 1. april 2005, jf. bekendtgørelse nr. 153
af
10. marts 2005.
3)
Stk. 2 vedrører ikrafttræden af sømandsloven.
4)
Stk. 2 vedrører ikrafttræden af lov om opkrævning af indkomst samt
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat).
5)
Stk. 2 vedrører ikrafttræden af søloven.
-NOTER---
Søfartsstyrelsen, den 12. juli 2007
Jørgen Hammer Hansen
/Birgitta Sander Hjortsø
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af:
Rådets direktiv nr. 89/391/EØF, EU-Tidende 1989, L 183 s. 1 om iværksættelse
af
foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under
arbejdet.
Rådets direktiv nr. 89/655/EØF, EU-Tidende 1989, L 393 s. 13 om
minimumsforskrifter
for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af
arbejdsudstyr
under arbejdet, (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i
direktiv 89/391/EØF), som ændret ved Rådets direktiv 95/63/EF, EU-Tidende
1995,
L 335 s. 28.
Rådets direktiv nr. 89/656/EØF, EU-Tidende 1989, L 393 s. 18 om
minimumsforskrifter
for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige
værnemidler under arbejdet, (tredje særdirektiv i henhold til artikel 16,
stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).
Rådets direktiv nr. 89/686/EØF, EU-Tidende 1989, L 399 s. 18 om indbyrdes
tilnærmelse
af medlemsstaternes lovgivning om personlige værnemidler, som ændret ved
Rådets
direktiv nr. 93/68/EØF, EU-Tidende 1993, L 220 s. 1 og nr. 93/95 EØF,
EU-Tidende 1993, 276 s. 11.
Rådets direktiv nr. 90/269/EØF, EU-Tidende 1990, L 156 s. 9 om
minimumsforskrifter
for sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel håndtering af byrder, som
kan
medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne (fjerde
særdirektiv
i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).
Rådets direktiv nr. 90/394/EØF, EU-Tidende 1990, L 196 s. 1 om beskyttelse af
arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for
kræftfremkaldende stoffer (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16,
stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), som ændret ved Rådets direktiv 97/42/EF,
EU-Tidende 1997, L 179 s. 4.
Rådets direktiv nr. 91/383/EØF, EU-Tidende 1991, L 206 s. 19 om supplering af
foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på
arbejdsstedet
for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et
vikaransættelsesforhold.
Rådets direktiv nr. 91/628/EØF, EU-Tidende 1991, L 340 1991 s. 17, om
transport
af levende dyr, som ændret ved Rådets direktiv 95/29/EF, EU-Tidende 1995, L
148
s. 52.
Rådets direktiv nr. 92/58/EF, EU-Tidende 1992, L 245 s. 23 om
minimumsforskrifter
for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet
(niende
særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).
Rådets direktiv nr. 92/85/EØF, EU-Tidende 1992, L 348 s. 1 om iværksættelse
af
foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet
for
arbejdstagere, der er gravide, som lige har født hjemme eller som ammer
(tiende
særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).
Rådets direktiv nr. 93/103/EF, EU-Tidende 1993, L 307 s. 1 om
minimumsforskrifter
for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord på fiskerfartøjer (trettende
særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).
Rådets direktiv nr. 94/25/EF, EU-Tidende 1994, L 164 s. 15 om indbyrdes
tilnærmelse
af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer.
Rådets direktiv nr. 94/57/EF, EU-Tidende 1994, L 319 s. 20 om fælles regler
og
standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for
søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed, som ændret ved
Kommissionens
direktiv 97/58/EF, EU-Tidende 1997, L 274 s. 8.
Rådets direktiv nr. 95/21 EF, EU-Tidende 1995, L 157 s. 1 om håndhævelse over
for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i internationale
farvande
under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes
sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt leve- og arbejdsvilkår om bord,
som
ændret ved Rådets direktiv 98/25/EF, EU-Tidende 1998, L 157 s. 1 og
Kommissionens
direktiv 98/42/EF, EU-Tidende 1998, L 133 s. 19.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/106/EF af 19. december 2001 om
ændring
af Rådets direktiv 95/21/EF om håndhævelse over for skibe, der anløber
Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion,
af internationale standarder for skibes sikkerhed, for
forureningsforebyggelse
og for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol) (EU-Tidende 2002 L
19, side 17 ff).
2)
Lovens ikrafttræden er fastsat til 1. april 2005, jf. bekendtgørelse nr. 153
af
10. marts 2005.
3)
Stk. 2 vedrører ikrafttræden af sømandsloven.
4)
Stk. 2 vedrører ikrafttræden af lov om opkrævning af indkomst samt
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat).
5)
Stk. 2 vedrører ikrafttræden af søloven.
Lignende dokumenter
- Teknisk forskrift om ændring af teknisk forskrift om skibe til særlige formål (bevaringsværdige skibe, lystfiskerskie m.v.) Retsinformation · 19. juli 2006
- Bekendtgørelse af lov om skibsmåling Retsinformation · 25. januar 2014
- Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, Indledende forskrift Retsinformation · 1. februar 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og sømandsloven (Fastsættelse af promillegrænser samt forebyggelse af luftforurening fra skibe) Retsinformation · 2. juni 2006
- Bekendtgørelse om skibes bygning og udstyr m.v., mindre passagerskibe m.v. i national fart Retsinformation · 16. september 2021
- Teknisk forskrift om administration af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter Retsinformation · 30. juni 2004