Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om omsætning af fast ejendom

Ikke gældende siden 3. januar 2011 LBK nr 1073 af 02/11/2006LovbekendtgørelseErhvervsministeriet14. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 168 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 149, Det finansielle ankenævn 7, Domsdatabasen 4, Klagenævnet for Domænenavne 3, Retsinformation 3, Landsskatteretten 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om omsætning af fast ejendom

Herved bekendtgøres lov om omsætning af fast ejendom, jf.

lovbekendtgørelse nr. 691 af 2. juli 2003, med de ændringer, der følger af

§ 2

i lov nr. 412 af 1. juni 2004, lov nr. 605 af 24. juni 2005, § 1 i lov

nr.

453 af 22. maj 2006 og § 46 i lov nr. 538 af 8. juni 2006.

Kapitel 1

Lovens område

§ 1.

Loven gælder for

1)

erhvervsmæssigt udbud

og salg af fast ejendom,

2)

erhvervsmæssig

formidling af køb og salg af fast ejendom og

3)

anden erhvervsmæssig

rådgivning og bistand vedrørende omsætning af fast ejendom.

Stk. 2.

§ 22,

stk. 1, gælder dog for enhver erhvervsvirksomhed, og § 25,

stk. 1,

3. pkt., gælder i alle forhold.

Stk. 3.

Bortset fra § 25, stk. 1, 3. pkt.,

gælder loven kun, når den erhvervsmæssige aktivitet er rettet mod eller

udføres

for forbrugere, jf. stk. 5. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at

Læs alt

en sådan aktivitet ikke er omfattet af loven.

Stk. 4.

Kapitel 3 gælder kun for aktiviteter, der er

omfattet af stk. 1, nr. 2. Reglerne i § 17, stk. 1, nr. 4, om

salgsopstilling, i § 17, stk. 1, nr. 5, om købsaftale, i § 18

om

lån og finansiering og i § 19 om ejer- og anvendelsesudgift gælder dog

også for aktiviteter, der er omfattet af stk. 1, nr. 1. Endvidere gælder

bestemmelsen i § 8, stk, 3, 4. pkt., om fastsættelse af regler om

deponering og garantistillelse samt bestemmelsen i § 17, stk. 3, om

fastsættelse af regler om opdragets indhold og udførelse også for

aktiviteter,

der er omfattet af stk. 1, nr. 1.

Stk. 5.

Ved en forbruger forstås i denne lov en

person, som handler med henblik på

1)

afhændelse af en

ejendom, når ejendommen hovedsagelig har været anvendt ikke-erhvervsmæssigt

af

vedkommende, eller

2)

erhvervelse af en

ejendom, når ejendommen hovedsagelig er bestemt til ikke-erhvervsmæssig

anvendelse

for vedkommende.

Stk. 6.

Ved fast

ejendom forstås i denne lov

1)

en fast ejendom eller

en del af en fast ejendom,

2)

en ideel anpart af en

fast ejendom,

3)

en andel i en andelsboligforening,

som er stiftet eller er under stiftelse og

4)

en aktie eller andet

adkomstdokument med tilknyttet brugsret til en bolig.

Stk. 7.

For særlige

typer af fast ejendom kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætte regler,

som

præciserer eller fraviger reglerne i denne lov under hensyn til særlige

forhold

vedrørende vedkommende type af fast ejendom.

Kapitel 2

Generelle bestemmelser

Kontantpris

§ 2.

Ved

kontantpris forstås den pris, hvortil ejendommen kan erhverves kontant uden

overtagelse af lån.

Værdiansættelse

§ 3.

Ved

værdiansættelse af en ejendom med henblik på køb eller salg skal den

erhvervsdrivende angive, hvilken kontantpris ejendommen skønnes at kunne

sælges

til inden for en bestemt periode. Den erhvervsdrivende skal herved tage

hensyn

til markedsforholdene, ejendommens beliggenhed og indretning samt

bygningernes

alder og tilstand.

Stk. 2.

Den erhvervsdrivende skal rådgive forbrugeren

om behov og mulighed for en byggeteknisk gennemgang af ejendommen.

Kontantprisudbud

§ 4.

Ejendommen skal udbydes til kontantprisen. Ejendommen kan dog udbydes med

opfordring til at afgive tilbud, men i så fald med oplysning om en skønnet

kontantpris. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om

licitationssalg ved udbud af fast ejendom, herunder om ret til oplysning om

afgivne bud.

Stk. 2.

Salg kan betinges af overtagelse af

indestående lån, men ikke af aftale om finansiering i øvrigt.

Oplysning om pris i annoncer m.v.

§ 5.

I

annoncer og anden markedsføring skal der gives oplysning om ejendommens

kontantpris, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt., eller dens skønnede

kontantpris, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt. Økonomiske oplysninger, der

gives i annoncer og ved anden markedsføring, skal fremstå ensartet.

Sø

gesystem m.v. over

udbudte ejendomme

§ 5 a.

Medmindre andre opretter et søgesystem med central indgang til alle

ejendomme,

der udbydes via et offentligt tilgængeligt elektronisk medie, kan Erhvervs-

og

Selskabsstyrelsen oprette et sådant system. Systemet skal bestå af en central

indgang til de udbudte ejendomme og give direkte adgang til alle relevante

basisoplysninger, som skal gives i forbindelse med al anden markedsføring,

jf.

§ 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, at

ejendomsformidlere skal offentliggøre basisoplysninger om udbudte ejendomme i

et sådant system og kan fastsætte regler om gebyr for optagelse, for brug af

systemet og for rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.

Stk. 2.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme,

at der fra systemer som omhandlet i stk. 1 kan oprettes forbindelse til

andre offentlige registre med relevante oplysninger.

Ejendomskøb og privatøkonomi

§ 6.

Rådgivning om, hvorvidt en forbruger har råd til køb af en fast ejendom, skal

gives på grundlag af den fornødne gennemgang og vurdering af kendte

oplysninger

om forbrugerens indtægter og udgifter. Rådgiveren skal angive, hvilken

brutto-

og nettoudgift, jf. § 19, stk. 2, der på grundlag af et detaljeret

budget er råd til. Rådgiveren skal endvidere angive, hvilket

kontantprisniveau

budgettet giver mulighed for at købe ejendom inden for, samt hvilke

muligheder

forbrugeren har for at få et køb finansieret.

Særlige rådgiverinteresser

§ 7.

En

rådgiver skal oplyse forbrugeren om enhver økonomisk eller personlig

interesse,

som rådgiveren har i forbrugerens valg af finansiering, forsikring eller

andre

ydelser i tilknytning til omsætning af fast ejendom.

Stk. 2.

Modtager rådgiveren provision, rabat eller

andet vederlag som følge af formidling eller fremskaffelse af finansiering,

forsikring, annoncering eller andre ydelser i tilknytning til omsætning af

fast

ejendom, skal rådgiveren oplyse forbrugeren om, hvorfra dette vederlag

stammer.

Rådgiveren skal endvidere gøre forbrugeren bekendt med adgangen til at få

oplyst størrelsen af provision, rabat eller andet vederlag og på forespørgsel

oplyse denne. Rådgiveren skal give oplysningerne skriftligt og samtidig med,

at

forbrugeren forelægges de vilkår eller forhold, som rådgiveren har en særlig

interesse i, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter

regler om opfyldelse af oplysningspligten i stk. 1 og 2.

Kapitel 3

Ejendomsformidling

Adgangen til erhvervsudøvelse som ejendomsformidler

§ 8.

Virksomhed som ejendomsformidler må kun udøves af

1)

ejendomsmæglere, der

er registrerede, jf. § 25, og

2)

advokater med ret til

udøvelse af advokatvirksomhed efter retsplejeloven.

Stk. 2.

Ejendomsformidlingsvirksomhed

må alene organiseres som enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber eller

særskilte anpartsselskaber, aktieselskaber eller kommanditaktieselskaber

(partnerselskaber).

Ejendomsformidlingsvirksomhed skal udøves fra et selvstændigt

forretningssted,

medmindre alle ejere er ejendomsmæglere eller advokater, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Det er en betingelse for udøvelse af

virksomhed som ejendomsformidler, at der foreligger behørig sikkerhed for

opfyldelsen af ethvert pengekrav, en forbruger måtte få mod vedkommende i

anledning af dennes virksomhed som ejendomsformidler. På samme måde skal en

ejendomsformidlingsvirksomhed stille behørig sikkerhed for opfyldelsen af

ethvert pengekrav, som en forbruger måtte få mod virksomheden som led i

dennes

ejendomsformidlingsvirksomhed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter

regler

herom, herunder om sikkerhedens tidsmæssige udstrækning. Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen fastsætter endvidere regler om købers deponering af en del

af

købesummen og garantistillelse, herunder om tidspunktet for garantistillelse

samt størrelsen og forrentningen af deponerede beløb.

Stk. 4.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte

regler om ejendomsformidlingsvirksomhed.

Stk. 5.

Ejendomsformidlingsvirksomhed kan udøves fra

et eller flere forretningssteder. Hvert forretningssteds

formidlingsvirksomhed

skal være ledet af en ejendomsmægler eller en advokat. Har en

ejendomsformidlingsvirksomhed

flere forretningssteder, skal hvert forretningssted være ledet af en

ejendomsmægler eller en advokat, som skal have denne opgave som

hovedbeskæftigelse, og som ikke samtidig må lede et andet forretningssted.

Opdraget

§ 9.

En

erhvervsdrivende, som påtager sig hverv som formidler ved køb og salg af fast

ejendom, skal med omsorg for begge parters interesser virke for, at der

bliver

handlet, og at handelen bliver gennemført inden for en periode, til en pris

og

på vilkår, som er nærmere aftalt med opdragsgiver.

Formidlingsaftalen

§ 10.

Aftale om formidlingsopdrag skal være skriftlig, og det skal tydeligt fremgå,

hvornår og hvordan vederlaget skal erlægges. Aftalen skal bl.a. indeholde

vilkår om opdragets varighed, specifikation af de ydelser, der indgår i

formidlingsopdraget, samt oplysning om det vederlag, der skal erlægges for

hver

enkelt ydelse. Hvis der er aftalt resultatafhængigt vederlag, kan de i

§ 17,

stk. 1, nævnte ydelser dog angives som et samlet vederlag.

Stk. 2.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte

nærmere regler om aftalens indhold, herunder om hvor og hvordan det endelige

vederlag skal specificeres. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan herved fravige

§ 11,

stk. 4, for så vidt angår betaling til tredjemand for afgivelse af

erklæring om forhold, som indgår i beslutningsgrundlaget for en handel.

Stk. 3.

Formidleren kan ikke gøre krav på vederlag på

andet grundlag end en aftale, som er i overensstemmelse med stk. 1 og 2.

Resultatafhængigt vederlag

§ 11.

Ved formidlingsaftaler, hvor det er fastsat, at vederlagets erlæggelse er

afhængig af, om der bliver indgået en købsaftale (resultatafhængigt

vederlag),

kan formidleren alene betinge sig vederlag, hvis

1)

der indgås en

købsaftale inden formidlingsaftalens ophør eller

2)

der efter

formidlingsaftalens ophør indgås en købsaftale på grundlag af formidlerens

indsats og uden en anden formidlers medvirken, hvis det må antages, at

indgåelsen af købsaftalen er blevet udskudt for at holde formidleren ude.

Stk. 2.

Går

formidlerens opdrag ud på salg, bortfalder vederlagskravet, hvis handelen

ikke

bliver gennemført på grund af den anviste købers forhold. Går opdraget ud på

køb, bortfalder vederlagskravet, hvis handelen ikke bliver gennemført på

grund

af den anviste sælgers forhold.

Stk. 3.

Foranstaltninger, som indgår i

formidlingsopdraget, kan kun kræves betalt som en del af det aftalte

vederlag.

Stk. 4.

Det kan aftales, at vederlaget omfatter

nærmere angivne nettoudgifter, som formidleren afholder til betaling for

opgaver, der efter aftalen skal udføres af tredjemand.

Opgørelse af endeligt vederlag

§ 11 a.

I opgørelsen af det endelige vederlag skal det tydeligt fremgå, hvilke

ydelser

forbrugeren har modtaget, samt vederlaget for den enkelte ydelse. Hvis der er

aftalt resultatafhængigt vederlag, kan opgørelsen for de i § 17,

stk. 1,

nævnte ydelser dog angives som et samlet vederlag.

Stk. 2.

Ejendomsformidleren kan ikke hos køber kræve

vederlag for fremvisning af ejendommen i forbindelse med ændring af en

indgået

finansieringsaftale, jf. § 18, stk. 3.

Opdragets varighed

§ 12.

Opdragstiden må ikke være længere end 6 måneder. Aftalen kan forlænges med

højst 3 måneder ad gangen.

Stk. 2.

Aftalen kan siges op uden varsel.

Stk. 3.

Siges aftalen op af forbrugeren, har

formidleren kun krav på et rimeligt vederlag for det udførte arbejde, hvis

det

er aftalt. Vederlaget kan ved et salgsopdrag kun under særlige omstændigheder

overstige 1/4 af det vederlag, der ville være udløst, hvis der var handlet

til

den kontantpris, hvortil ejendommen var udbudt. Har formidleren tilsidesat

sine

pligter, har formidleren ikke krav på vederlag.

Oplysningspligt

§ 13.

Formidleren skal rådgive sin opdragsgiver og give begge parter de

oplysninger,

som er af betydning for handelen og dennes gennemførelse. Formidleren skal

1)

rådgive begge parter

om behov og mulighed for en byggeteknisk gennemgang af ejendommen,

2)

gøre begge parter

bekendt med rapporten fra en byggeteknisk gennemgang af ejendommen, hvis en

sådan foreligger,

3)

rådgive begge parter

om behov og mulighed for at tegne ejerskifteforsikring mod skjulte fejl m.v.,

og

4)

udlevere

informationsmateriale til sælger og køber om byggeteknisk gennemgang

(tilstandsrapport), energimærkning m.v.

Undersøgelsespligt

§ 14.

Formidleren skal i fornødent omfang foretage undersøgelser samt indhente og

kontrollere oplysninger med henblik på, at udkast til købsaftale indeholder

en

betryggende regulering af forholdet mellem parterne, således at handelens

efterfølgende berigtigelse er af ekspeditionsmæssig karakter.

Partsrepræsentation

§ 15.

Ingen må være formidler for begge parter i samme handel.

Stk. 2.

Formidleren

skal varetage sin opdragsgivers behov og interesser. Dog skal formidleren

udøve

sin virksomhed med hensyntagen til den anden part. Hvis den anden part ikke

bistås af egen rådgiver, skal formidleren rådgive den pågældende om behov og

mulighed for at søge bistand.

Stk. 3.

Hvis en formidler ønsker at erhverve en

ejendom, som formidleren har til opdrag at sælge, skal formidleren skriftligt

1)

opsige

formidlingsaftalen,

2)

frasige sig sit vederlag

og

3)

rådgive sælger om

behov og mulighed for at søge anden bistand.

Stk. 4.

Efter

indgåelse af bindende købsaftale, som ikke kan fortrydes i henhold til

lovgivningen herom, kan formidleren indgå aftale med den anden part om

bistand

til opgaver af ekspeditionsmæssig karakter i forbindelse med handelens

berigtigelse.

Forbrugerorienteret rådgivning

§ 16.

Formidlerens rådgivning skal opfylde de krav, der stilles til en sagkyndig

ejendomsformidling, som alene er bestemt af parternes interesser og forhold.

Stk. 2.

En formidler skal oplyse begge parter om

enhver økonomisk eller personlig interesse, som formidleren har i, om en

handel

indgås, eller i parternes valg af finansiering, forsikring eller andre

ydelser

i tilknytning til omsætning af fast ejendom. Formidleren skal give

opdragsgiver

oplysning herom i formidlingsaftalen. Formidleren skal give den anden part

skriftlig oplysning herom samtidig med, at denne part forelægges de vilkår

eller forhold, som formidleren har en særlig interesse i. En formidler med

opdrag fra sælger skal give oplysning herom i salgsopstillingen.

Stk. 3.

Oplysningspligten efter § 7, stk. 2,

om provision, rabat eller andet vederlag gælder i forhold til begge parter og

skal opfyldes som angivet i stk. 2.

Stk. 4.

Erhvervs og Selskabsstyrelsen fastsætter

nærmere regler om opfyldelse af oplysningspligten i stk. 2 og 3.

Salgsopdrag

§ 17.

Ejendomsformidleren skal

1)

værdiansætte

ejendommen og aftale den kontantpris med opdragsgiver, som ejendommen skal

udbydes

til, jf. § 3 og § 4,

2)

beregne brutto- og

nettoudgift på baggrund af et finansieringsforslag, jf. stk. 2,

3)

beregne salgsprovenu,

jf. § 20,

4)

udarbejde en

salgsopstilling med de oplysninger om ejendommen, som er nødvendige for en

købsbeslutning, og

5)

udarbejde udkast til

købsaftale.

Stk. 2.

Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om finansieringsforslaget,

der danner baggrund for brutto- og nettoberegningen.

Stk. 3.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte

regler om opdragets indhold og udførelse. Styrelsen kan herunder fastsætte

regler om formidleres anvendelse af standarddokumenter, herunder købsaftaler,

og om, at det skal fremhæves i dokumentet, hvis der foretages fravigelser af

standardteksten eller anvendes andre dokumenter end standarddokumenter.

Oplysning om lån og finansiering

§ 18.

Ejendommen skal udbydes med oplysning om indestående lån, der kan overtages.

Stk. 2.

Hvis ejendomsformidleren udarbejder forslag

til finansiering, skal dette fremgå af et dokument, der er adskilt fra

salgsopstillingen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler

herom.

Stk. 3.

Selv om en købsaftale indeholder vilkår om overtagelse

af indestående lån eller finansiering i øvrigt, er køber i forhold til sælger

og formidler berettiget til at finansiere købet på anden måde, såfremt dette

kan ske uden tab eller væsentlig ulempe for sælger. Dette gælder, uanset om

formidleren

har en selvstændig interesse i, at finansieringen tilrettelægges som aftalt.

Ejerudgift og anvendelsesudgift

§ 19.

Ejendommen skal udbydes med oplysning om de årlige ejerudgifter og det

seneste

års faktiske udgifter til forbrugsafhængige forhold. Kan det seneste års

faktiske udgifter ikke fremskaffes, eller er dette ikke repræsentativt, skal

der i stedet angives et skønnet forbrug.

Stk. 2.

Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om afgrænsning af

udgifterne

i stk. 1 og om brutto- og nettoudgifter efter § 6, herunder hvordan

udgifterne skal beregnes og oplyses.

Salgsprovenu

§ 20.

Ved salgsprovenu forstås det beløb, sælger vil få til fri rådighed efter

ejendommens salg og handelens berigtigelse. Ved udbud skal der foretages en

særskilt beregning af salgsprovenu alt efter, om ejendommen sælges til

kontantprisen eller med overtagelse af lån. Ved salg skal beregningen ske på

grundlag af købsaftalens vilkår.

Formidlerens fuldmagt

§ 21.

Formidleren kan ikke forpligte opdragsgiveren over for tredjemand uden

særskilt

fuldmagt.

Frit formidlervalg

§ 22.

Aftale om andet end ejendomsformidling mellem en erhvervsdrivende og en

forbruger må ikke indeholde vilkår om, at et ejendomsformidlingsopdrag skal

gives til en bestemt ejendomsformidler eller et medlem af en formidlerkæde.

Er

et sådant vilkår aftalt, er aftalen i sin helhed ikke bindende for

forbrugeren,

mens den bortset fra vilkåret er bindende for den erhvervsdrivende.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder dog ikke for en aftale om

en gældsordning vedrørende pantesikret gæld i ejendommen, hvis

1)

der som led i

gældsordningen indrømmes debitor en ikke uvæsentlig lempelse af

betalingsvilkårene,

2)

det er et led i

gældsordningen, at ejendommen skal sælges, og

3)

kreditor har en

væsentlig interesse i salgsresultatet.

Forbud mod sammenkædning af ydelser

§ 23.

Ejendomsformidling må ikke betinges af, at parterne aftager ydelser, som ikke

er nødvendige for formidlingshvervets korrekte udførelse.

Stk. 2.

Ejendomsformidleren må ikke på sælgers vegne

indgå aftale om rekvirering af byggeteknisk gennemgang eller energimærkning

eller foretage afregning herfor. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte

nærmere regler om formidlerens mulighed for at yde sælgeren bistand til

rekvirering

af byggeteknisk gennemgang eller energimærkning og om formidlerens

præsentation

af den byggetekniske rapport for køber.

Stk. 3.

Tilsidesættes forbuddet i stk. 1 og 2,

har formidleren ikke krav på vederlag.

Erstatningsansvar

§ 24.

Lider forbrugeren tab som følge af, at formidleren tilsidesætter sine pligter

efter loven eller aftalen, har forbrugeren ret til erstatning efter dansk

rets

almindelige regler. Har forbrugeren fulgt et råd fra en formidler, som har en

særlig interesse heri, jf. § 16, stk. 2 og 3, påhviler det dog

formidleren at godtgøre, at formidleren har opfyldt sine pligter efter loven

og

aftalen.

Stk. 2.

Er der til skade for forbrugeren foretaget en

forkert beregning af provenu ved salg, jf. § 20, 3. pkt., og er

forbrugeren i god tro, har forbrugeren krav på godtgørelse af forskellen

mellem

den forkerte og en korrekt beregning. Er der til skade for forbrugeren

foretaget en forkert beregning af ejerudgift ved køb, jf. § 19,

stk. 1,

eller af forslag til finansiering, jf. § 18, stk. 2, og er

forbrugeren

i god tro, har forbrugeren krav på rimelig godtgørelse af forskellen mellem

den

forkerte og en korrekt beregning. Har forbrugeren i god tro handlet i tillid

til rigtigheden af en værdiansættelse, og afviger denne væsentligt fra en

korrekt værdiansættelse, har forbrugeren krav på rimelig godtgørelse af

forskellen.

Ejendomsmæglere

§ 25.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører et offentligt register over

ejendomsmæglere. Personer, der er optaget i dette register, må benytte

betegnelsen ejendomsmægler. Ingen andre må benytte denne betegnelse eller

betegnelser,

der kan forveksles hermed.

Stk. 2.

Ret til at blive optaget i registret har

enhver person, som

1)

har bopæl her i

landet,

2)

er myndig og ikke er

under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter

værgemålslovens § 7,

3)

ikke er i

betalingsstandsning,

4)

ikke er under

konkurs,

5)

ikke udøver et

erhverv eller indtager en stilling, som efter regler fastsat af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen

er uforenelig med virksomhed som ejendomsformidler,

6)

opfylder de nærmere

krav til teoretisk indsigt vedrørende ejendomsformidling, som Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen fastsætter,

7)

opfylder de nærmere

krav til praktisk kunnen vedrørende ejendomsformidling, som Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen fastsætter,

8)

er dækket af sikkerhed

efter § 8, stk. 3,

9)

ikke har udvist en

sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve

virksomhed som ejendomsformidler på forsvarlig måde,

10)

ikke har forfalden

gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover.

Stk. 3.

En registrering

slettes,

1)

når vedkommende dør,

2)

hvis betingelserne i

stk. 2, nr. 1, 2, 4, 5 eller 8, ikke længere er opfyldt,

3)

hvis vedkommende har

gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse i udøvelsen af

virksomhed som ejendomsformidler og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen finder, at

de udviste forhold giver grund til at antage, at vedkommende ikke fremtidig

vil

udøve sådan virksomhed på forsvarlig måde, eller

4)

hvis vedkommende har

forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover.

Stk. 4.

Sletning af

registrering i henhold til stk. 3, nr. 3, kan ske på tid fra 1 til 5 år

eller indtil videre.

Stk. 5.

En afgørelse om sletning af registrering i

henhold til stk. 3, nr. 3 eller 4, kan af den, afgørelsen vedrører,

forlanges indbragt for domstolene. Begæring herom skal være modtaget i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt

den pågældende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indbringer i givet fald sagen

for domstolene. Sagen anlægges mod den pågældende i den borgerlige retsplejes

former. Anmodning om sagsanlæg vedrørende stk. 3, nr. 3, har opsættende

virkning. Anmodning om sagsanlæg vedrørende stk. 3, nr. 4, har ikke

opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende

under sagens behandling skal have adgang til at udøve virksomhed som

ejendomsmægler. Ankes en dom vedrørende stk. 3, nr. 4, hvorved en

sletning

af registrering som ejendomsmægler ikke findes lovlig, kan den ret, der har

afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at

virksomhed som ejendomsmægler ikke må udøves under ankesagens behandling.

Stk. 6.

Ophører grunden til, at en registrering som

ejendomsmægler er slettet, skal den pågældende på ny optages i registret

efter

anmodning.

Stk. 7.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte

regler om, at ansøgning om registrering som ejendomsmægler eller advokaters

anmodning om registrering som ejendomsformidler kan eller skal ske i

elektronisk

form, og at registrering, herunder dokumentation for opfyldelse af

betingelserne i stk. 1-6, ændring i registrerede forhold, sletning og

genoptagelse, sker elektronisk.

Ejendomsmægleres ejendomsformidlingsvirksomhed

§ 26.

En

ejendomsmægler har ret til at betegne sig som uafhængig ejendomsmægler, hvis

den pågældende

1)

ikke har forpligtet

sig til at virke for afsætningen af finansielle eller andre produkter med

tilknytning

til omsætning af fast ejendom,

2)

ved formidling af

produkter som nævnt i nr. 1 fører enhver provision eller anden fortjeneste,

som

modtages fra udbyderen, videre til forbrugeren og

3)

i det hele udøver

virksomhed som ejendomsformidler på en sådan måde, at der ikke kan rejses

tvivl

om vedkommendes uafhængighed.

Stk. 2.

Ingen andre

må benytte denne betegnelse eller betegnelser, der kan forveksles hermed.

Stk. 3.

En ejendomsmægler, som har forpligtet sig til

at virke for afsætningen af finansielle eller andre produkter med tilknytning

til omsætning af fast ejendom, skal udøve sin virksomhed under anvendelse af

et

navn, hvortil er føjet agent for eller tilsvarende med tilføjelse af navnet

på

vedkommende samarbejdspartner eller -partnere.

Advokaters ejendomsformidlingsvirksomhed

§ 27.

Bestemmelsen i § 26, stk. 3, gælder også for advokater.

Ejendomsformidlingsvirksomheders oplysningspligt

§ 28.

Optræder et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et forsikringsselskab

som ejer af, med væsentlige ejerinteresser i eller som leverandør af navn og

forskrifter for forretningsgange til en eller flere

ejendomsformidlingsvirksomheder,

skal forbindelsen til vedkommende pengeinstitut, realkreditinstitut eller

forsikringsselskab

umiddelbart fremgå af ejendomsformidlingsvirksomhedens navn eller en

tilføjelse

hertil på en måde, som skal godkendes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I

relation til samarbejdsaftaler, hvor der ikke foreligger en ejerinteresse, og

hvor ejendomsformidlingsvirksomheden har forpligtet sig til at virke for

afsætningen

af finansielle eller andre ydelser, skal forholdet oplyses i et materiale,

der

udleveres til forbrugeren.

Stk. 2.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte

regler om, at stk. 1 skal gælde for andre virksomheder, der optræder som

ejer af, med væsentlige ejerinteresser i eller som leverandør af navn og

forskrifter for forretningsgange til en eller flere

ejendomsformidlingsvirksomheder.

Kapitel 4

Lovens ufravigelighed

§ 29.

Loven og de i medfør af loven udstedte regler kan ikke fraviges til skade for

en forbruger.

Kapitel 4 a

Disciplinærnævn for ejendomsmæglere

§ 29 a.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen opretter et disciplinærnævn for

ejendomsmæglere,

som er registreret i henhold til § 25, og udsteder en forretningsorden

for

nævnet. Disciplinærnævnet består af en formand, som skal være dommer, og

mindst

6 andre medlemmer, hvoraf 2 skal være ejendomsmæglere, 2 skal være

repræsentanter

for forbrugerne og 2 skal være personer med særligt kendskab til

ejendomshandel. Ved udvidelse af medlemskredsen skal der udnævnes

forholdsmæssigt

lige mange ejendomsmæglere, repræsentanter for forbrugerne og sagkyndige

personer. Nævnets formand og medlemmer udpeges af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen,

der ligeledes kan udpege en eller flere dommere som næstformænd. Formandskab

og

medlemmer udpeges for en periode på indtil 4 år.

Stk. 2.

Ved nævnets behandling af en sag skal der

foruden formanden eller næstformanden altid deltage mindst 1 ejendomsmægler,

1

repræsentant for forbrugerne og 1 sagkyndig. Deltager flere medlemmer, skal

antallet af ejendomsmæglere, antallet af repræsentanter for forbrugerne og

antallet af sagkyndige være det samme. I sager, hvor rettighedsfrakendelse

kan

komme på tale, jf. § 29 b, skal der dog foruden formanden altid medvirke

mindst 2 ejendomsmæglere, mindst 2 repræsentanter for forbrugerne og mindst 2

sagkyndige personer.

Stk. 3.

Disciplinærnævnet behandler klager over, at en

ejendomsmægler har tilsidesat de pligter, som følger af lov om omsætning af

fast ejendom. Klager, der alene vedrører størrelsen af en ejendomsmæglers

vederlag, og kollegiale sager kan ikke indbringes for nævnet.

Disciplinærnævnet

skal behandle klagerne uden hensyntagen til, om indklagede er medlem af en

brancheorganisation.

Stk. 4.

Påhviler der virksomheden et selvstændigt

ansvar eller medansvar for den ansatte ejendomsmægler, kan

ejendomsmæglervirksomheden indbringes for disciplinærnævnet.

Stk. 5.

Disciplinærnævnet eller formanden kan afvise

at behandle klager fra personer, der ikke har en retlig interesse i det

forhold, klagen angår, og klager, der på forhånd må skønnes grundløse. Er en

klage indbragt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Skatteministeriet,

anklagemyndigheden,

Klagenævnet for Ejendomsformidling, Dansk Ejendomsmæglerforening eller

Forbrugerrådet, skal disciplinærnævnet behandle klagen.

Stk. 6.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte

regler om, at klageren skal betale et gebyr til disciplinærnævnet for at få

behandlet en klage.

§ 29 b.

En ejendomsmægler, som tilsidesætter de pligter, som loven foreskriver, kan

af

disciplinærnævnet tildeles en advarsel eller pålægges en bøde på maksimalt

300.000 kr. Bøden tilfalder statskassen.

Stk. 2.

Hvis en ejendomsmægler har gjort sig skyldig i

grov eller oftere gentagen forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed og de

udviste forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke i fremtiden

vil udøve virksomheden på forsvarlig måde, kan disciplinærnævnet begrænse den

pågældendes

adgang til at udøve ejendomsformidling eller slette ejendomsmæglerens

registrering efter § 25 på tid fra 6 måneder til 5 år eller indtil

videre.

Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til efter § 29 d at

begære

domstolsprøvelse og om fristen herfor.

Stk. 3.

Disciplinærnævnet kan lade afhøring af parter

og vidner foretage ved byretten på det sted, hvor parten eller vidnet bor.

Stk. 4.

Hvis der påhviler den

ejendomsmæglervirksomhed, som den pågældende ejendomsmægler er indehaver af

eller ansat i, et selvstændigt ansvar, jf. § 29 a, stk. 4, eller et

medansvar for tilsidesættelsen af ejendomsmæglerens forpligtelser, jf.

stk. 1,

kan ejendomsmæglervirksomheden tildeles en advarsel eller pålægges en bøde,

der

tilfalder statskassen, på maksimalt 750.000 kr. Hvis der påhviler

ejendomsmæglervirksomheden et medansvar, kan virksomheden alene pålægges de i

1. pkt. omhandlede sanktioner, hvis virksomheden er inddraget som part i en

klagesag for disciplinærnævnet.

Stk. 5.

Formanden for disciplinærnævnet kan i større

og mere komplicerede sager udvælge en sagkyndig til at forelægge sagen og

foretage afhøringer for nævnet. Udgiften til den sagkyndige afholdes af

nævnet.

Er en sag indbragt af en offentlig myndighed, afholdes udgiften af den

pågældende

myndighed.

Stk. 6.

Disciplinærnævnet skal offentliggøre nævnets

afgørelser.

§ 29 c.

Disciplinærnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Stk. 2.

Bøder pålagt i medfør af § 29 b, stk. 1

og 4, tillægges udpantningsret.«.

§ 29 d.

En afgørelse efter § 29 b, stk. 2, kan af den, som afgørelsen

vedrører, forlanges indbragt for retten.

Stk. 2.

Anmodning i henhold til stk. 1 skal være

modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen

er

meddelt den pågældende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anlægger sag mod den

pågældende

i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 3.

Anmodning om sagsanlæg har opsættende

virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under

sagens

behandling ikke må udøve virksomhed som ejendomsmægler. Hvis nævnets

afgørelse

findes lovlig ved dommen, kan det heri bestemmes, at anke ikke har opsættende

virkning.

§ 29 e.

Disciplinærnævnet kan til enhver tid efter ansøgning ophæve en i henhold til

§ 29

b, stk. 2, foretaget frakendelse. Er denne sket indtil videre, og afslår

nævnet ansøgning om ophævelse af frakendelsen, kan den pågældende forlange

afgørelsen prøvet ved retten, hvis der er forløbet 5 år efter frakendelsen og

mindst 2 år efter, at generhvervelse af beskikkelsen senest er nægtet ved

dom.

§ 29 b, stk. 2, 2. pkt., og § 29 d, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse.

§ 29 f.

Forældelsesfristen for indbringelse af en sag for disciplinærnævnet er 5 år

regnet fra den dag, da den pligtstridige handling eller undladelse er ophørt.

Stk. 2.

Forældelsesfristen afbrydes ved indgivelse af

klage til disciplinærnævnet.

§ 29 g.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte, at finansiering af

disciplinærnævnet sker ved opkrævning af et gebyr hos alle registrerede

ejendomsmæglere, jf. § 25. Erhvervs- og selskabsstyrelsen kan fastsætte

nærmere regler om gebyrets størrelse.

Stk. 2.

De i stk. 1 omhandlede gebyrer tillægges

udpantningsret.

Kapitel 5

Lovens administration

Myndighed

§ 30.

Loven administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Anke

§ 31.

Økonomi-

og Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang for afgørelser, der

træffes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, herunder at afgørelserne ikke kan

indbringes for højere administrativ myndighed.

Frister

§ 31 a.

De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe

fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen,

finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og

årsfrister.

Stk. 2.

Er fristen angivet i uger, udløber fristen,

jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste

fristen, fandt sted.

Stk. 3.

Er fristen angivet i måneder, udløber fristen,

jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste

fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,

fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en

månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i

måneden

uanset dens længde.

Stk. 4.

Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf.

stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste

fristen,

fandt sted.

Stk. 5.

Udløber en frist i en weekend, på en

helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes

fristen til den førstkommende hverdag.

Kapitel 6

Straffebestemmelser

§ 32.

Overtrædelse af bestemmelserne i § 3, stk. 2, §§ 4 og 5,

§ 7,

stk. 1 og 2, § 8, § 10, stk. 1 og 3, § 11 a,

§ 12,

stk. 1 og 2, § 13, 2. pkt., § 15, § 16, stk. 2 og 3,

§ 18,

stk. 1, § 18, stk. 2, 1. pkt., § 19, § 22,

stk. 1,

1. pkt., § 23, § 25, stk. 1, 3. pkt., § 26, stk. 2

og

3, og §§ 27 og 28 straffes med bøde, medmindre strengere straf er

forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2.

I forskrifter, der udstedes af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen eller økonomi- og erhvervsministeren i medfør af § 1,

stk. 7, § 4, stk. 1, § 5 a, § 7, stk. 3,

§ 8,

stk. 3 og 4, § 10, stk. 2, § 16, stk. 4, § 17,

stk. 3, § 18, stk. 2, 2. pkt., § 19, stk. 2,

§ 25,

stk. 2, nr. 5, og § 28, stk. 2, kan der fastsættes straf af

bøde

for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 7

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 33.

(Udeladt).

§ 34.

(Udeladt).

§ 35.

Lov om ejendomsmæglere, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 25. marts 1988,

ophæves.

Ikrafttræden

§ 36.

Loven træder i kraft den 1. januar 1994. Dog træder § 8, stk. 3, 2.

pkt., § 25, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2-6, §§ 30,

31,

32, stk. 2, og § 37 i kraft den 1. august 1993.

Overgangsregler

§ 37.

Enhver, der den 1. august 1993 har beskikkelse som ejendomsmægler eller

næringsbrev som ejendomshandler i medfør af den hidtil gældende lovgivning,

vil

kunne blive optaget i Ejendomsmæglerregisteret uden at skulle opfylde

betingelserne

i § 25, stk. 2, nr. 6, 7, 10 og 11, hvis ansøgning herom indgives

til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest den 1. november 1993. For

ejendomshandlere

gælder dog, at de i en sammenhængende periode på mindst et år inden for de

sidste fem år forud for den 1. august 1993 som hovederhverv skal have drevet

selvstændig virksomhed som ejendomshandler.

Stk. 2.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan under

ganske særlige omstændigheder optage personer i Ejendomsmæglerregisteret,

uanset at disse ikke opfylder betingelserne i stk. 1.

Stk. 3.

Er ansøgning efter stk. 1 indgivet

rettidigt, men ikke færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden, kan vedkommende,

indtil sagen er færdigbehandlet, uanset § 8, stk. 1, nr. 1, fortsat

drive virksomhed som ejendomsformidler på grundlag af beskikkelse som

ejendomsmægler eller næringsbrev som ejendomshandler i medfør af den hidtil

gældende lovgivning.

Færøerne og Grønland

§ 38.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes

i

kraft for Grønland med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold

tilsiger.

__________

Lov nr. 412 af 1. juni 2005 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

september 2005.

Stk. 2.

(Udeladt).

__________

Lov nr. 605 af 24. juni 2005 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli

2006.

Stk. 2.

Er der før den 1. juli 2006

foretaget en forkert beregning til skade for forbrugeren, finder de hidtil

gældende regler om erstatningsansvar anvendelse.

Stk. 3.

Indtil Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen har fastsat nærmere regler i henhold til § 19,

stk. 2, skal brutto- og nettoudgiften efter lovens § 6 angives som

efter de hidtil gældende regler.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som

landsdelens særlige forhold tilsiger.

__________

Lov nr. 453 af 22. maj 2006 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. oktober

2006. Dog træder § 1, nr. 8 og 15, i kraft den 1. juli 2006.

Stk. 2.

Der kan kun klages til

disciplinærnævnet for overtrædelser, der er begået efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

(Udeladt).

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,

(udeladt).

§ 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de

afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

__________

Lov nr. 538 af 8. juni 2006 indeholder bl.a.

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 105

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2007, (udeladt).

Stk. 2-22.

(Udeladt).

§ 110

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

(Udeladt).

Stk. 3.

Lovens § (udeladt)

46 (udeladt) kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for

Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller

grønlandske forhold tilsiger.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 2.

november 2006

Bendt Bendtsen

/Ole Blöndal

Lignende dokumenter