Vejledning i styrket byggesagsbehandling (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 22. december 2005)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning
i styrket byggesagsbehandling
(Erhvervs- og Byggestyrelsen, 22. december 2005)
Indledning
Denne vejledning indeholder en række råd til kommunale byggesagsbehandlere
om, hvad der skal gennemgås i forbindelse med byggesagsbehandlingen, og der
gives en række eksempler på, hvordan enkelte dele af byggesagsbehandlingen
kan
tilrettelægges.
Vejledningen er tematisk opdelt i 3 hovedemner: Forhåndsdialog,
ansøgningsmateriale og den egentlige sagsbehandling. Figuren illustrerer den
indbyrdes sammenhæng mellem de 3 temaer, som ikke skal opfattes som 3 af
hinanden uafhængige faser i byggesagsbehandlingen. Emnerne griber i stort
omfang ind i hinanden, f.eks. kan forhåndsdialogen være afgørende for
kvaliteten
af ansøgningsmaterialet.
Vejledningen gennemgår overordnet de forhold, som kommunen skal
beskæftige sig med i byggesagsbehandlingen. Mange af de forhold, som indgår i
byggesagsbehandlingen, kræver en konkret stillingtagen og vurdering af den
enkelte byggesag, og vejledningen skal derfor ikke ses som en udtømmende
manual
til byggesagsbehandlerne.
1. FORHÅNDSDIALOG
1.1 Indledning
Byggelovgivningen giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan
afholde en forhåndsdialog med bygherren eller dennes rådgivere, inden der
gives
byggetilladelse.
BR 95, kap. 1.7 og BR-S 98, afsnit 1.2.7 og 1.5.3:
Inden der gives byggetilladelse eller dispensation og ved
Læs alt
anmeldelser kan kommunalbestyrelsen afholde en forhåndsdialog med ejeren og
dennes repræsentanter.
Under forhåndsdialogen afklares rammerne for byggeprojektet,
ligesom der kan indgås aftaler om f.eks. tidsplaner og dokumentation mellem
ejeren og myndighederne.
1.2 Formål
Erfaringer viser, at mange kommuner bruger forhåndsdialog og herved
når gode resultater, da processen bliver mere resultatorienteret og desuden
medvirker til:
Kvalitetsløft i byggeriet
En bedre økonomi i byggeprocessens forløb
En højere grad af gensidig forståelse for de forhold, som henholdsvis
kommunen og bygherren arbejder under. Kommunen kan oplyse bygherren om det
konkrete sagsforløb og orientere om eventuelle
tidsforlængende
faktorer i form af eventuelle dispensationer, der kræver naboorientering
eller
partshøring, tilladelser i forhold til anden lovgivning osv.
En afstemning af forventningerne til tidsforløbet i byggesagen.
Ideelt set kan forhåndsdialogen i større sager med mange interessenter munde
ud
i en gensidig aftale om tidsforløbet, således at kommunen leverer en
byggetilladelse til en bestemt dato, såfremt ansøger leverer
tilfredsstillende
ansøgningsmateriale indenfor realistiske tidsfrister.
Herudover medvirker forhåndsdialogen til at:
Afstemme borgernes forventninger til resultatet af byggesagsbehandlingen
Sikre et mere smidigt byggesagsbehandlingssystem
Forbedre
ansøgningsmaterialets
kvalitet.
1.3 Hvornår skal forhåndsdialog afholdes
Kommunen må i den konkrete sag vurdere, om det er nødvendigt at
tilbyde en forhåndsdialog, ligesom niveauet for forhåndsdialogen naturligt
vil
variere efter byggesagens ”tyngde”. Forhåndsdialogen kan således
spænde fra at
være en kort telefonsamtale til et eller flere egentlige møder med bygherre
og
rådgivere.
Det er vigtigt at fremhæve, at behovet for tidlig dialog og
rådgivning kan være lige så stort for en uprofessionel bygherre med et
forholdsvis ukompliceret byggeprojekt som for en professionel bygherre med et
stort, kompliceret byggeri.
Kommunen vurderer selv, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at
indlede dialogen. Kommunen kan også vælge at tilbyde en forhåndsdialog i
flere
etaper.
Dette kan f.eks. være i tilfælde,
hvor der meddeles deltilladelser efter byggelovens bestemmelser.
Under forhåndsdialogen
kan parterne aftale det videre forløb i dialogen.
1.4 Hvem skal deltage i forhåndsdialogen
Deltagerne i forhåndsdialogen er som udgangspunkt
bygherren/ejeren på den ene side og bygningsmyndigheden på den anden side.
Bygherren kan lade sig repræsentere af rådgivere og udførende,
og bygningsmyndigheden kan indbyde repræsentanter for kommunens øvrige
forvaltninger, eksempelvis plan-, brand- og støttemyndigheder.
I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt, at alle
relevante forvaltningsafdelinger er repræsenteret i dialogen, så bygherren
oplever,
at der kun er
én indgang
til
kommunen i forbindelse med byggesager.
I de tilfælde, hvor kommunen selv er bygherre, kan dialogen
foregå mellem bygherreforvaltningen og bygningsmyndigheden.
1.5 Rolle- og ansvarsfordeling
Som bygningsmyndighed har kommunen en generel vejledningsforpligtelse.
Vejledningspligten gælder også, selv om borgeren ikke direkte eller indirekte
har bedt kommunen om vejledning.
Forvaltningslovens § 7, stk. 1
:
En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand
til
personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens
sagsområde.
I forbindelse med forhåndsdialogen er det vigtigt, at kommunens
rolle defineres klart for bygherren, og at det er tydeligt, hvad bygherren
kan
forvente af forhåndsdialogen.
Det skal gøres klart for bygherren, at kommunens rolle er at
oplyse og vejlede, og at kommunen
ikke
skal fungere som bygherrerådgiver, ligesom et tilbud om forhåndsdialog ikke
automatisk
indebærer, at byggesagsbehandlingen sker på stedet.
Forhåndsdialogen ændrer således ikke parternes rolle- og
ansvarsfordeling, men selve byggesagsbehandlingsprocessen får derimod
karakter
af gensidig
videndeling. Kommunen kan således i forhåndsdialogen
henlede bygherrens opmærksomhed på områder, hvor der erfaringsmæssigt hyppigt
forekommer fejl. Dette gælder særligt for tilgængelighedsbestemmelserne.
Bygherren har fortsat ansvaret for udarbejdelsen af projekterings-
og ansøgningsmateriale.
1.6 Processen
Den enkelte kommune bestemmer i vid udstrækning selv rammerne
for forhåndsdialogen.
Overordnet set kan der gennem forhåndsdialogen som minimum
afklares forhold om gældende kommune- og lokalplaner, behov for
dispensationer,
forholdet til de tekniske forskrifter, forhold vedrørende vurdering af
dokumentationsbehov, eksisterende forhold ved grunden/bebyggelsen samt
aftaler
om tidsfrister.
Forud for forhåndsdialogen
Det er afgørende, at alle parter forbereder sig grundigt, og at
de aftaler, der indgås under forhåndsdialogen, overholdes.
Før forhåndsdialogen bør kommunen derfor informere bygherren om,
hvad formålet med forhåndsdialogen er, hvordan bygherren kan forberede sig
til
mødet, og hvad han eventuelt bør medbringe af tegninger og andet materiale
til
selve forhåndsdialogen.
Bygherren bør endvidere så vidt muligt på forhånd give kommunen
de oplysninger, som er nødvendige for at forberede forhåndsdialogen.
Bygherren bør i den forbindelse forberede og
indsende relevant materiale til brug for forhåndsdialogen, herunder
foreløbigt
tegningsmateriale, der angiver rammer for projektet,
dokumentationsmaterialets
form og omfang, foreløbig tidsplan m.v.
Det kan være til hjælp
for kommunens forberedelse af forhåndsdialogen, hvis bygherren kan pege på
særlige områder, hvor man ønsker, at kommunen skal afklare eventuelle
spørgsmål.
Det er naturligvis vigtigt, at den pågældende sagsbehandler
har sat sig ind i materialet og øvrige forhold med relevans for sagen.
Under forhåndsdialogen
Under forhåndsdialogen bør bygherren i store træk kunne redegøre
for projektets indhold, omfang, placering samt øvrige forudsætninger for
projektet.
Kommunen bør kunne redegøre for rammeforudsætninger og arealplaner
(kommune- og lokalplanbestemmelser), gældende lovgivning og forskrifter,
koordinering med eventuelle øvrige myndigheder, sagsbehandlingspraksis,
ansvarsregler, krav til dokumentation og andre forhold af betydning for
sagsbehandlingen.
Et eksempel på forløbet i
en forhåndsdialog for et større projekt:
Bygherren fremlægger på
idéplan
projektets udformning og størrelse.
Kommunen og bygherren
eller dennes repræsentanter drøfter det påtænkte byggearbejde og udstikker
efter en konkret vurdering rammerne for byggearbejdets omfang og dets
placering på grunden.
Det drøftes, om der er
forhold i planlovgivningen eller anden lovgivning, som er relevante i
forbindelse med projektet.
Ansøgningsmaterialets
omfang aftales, og der lægges så vidt muligt en plan for byggesagens forløb.
Der aftales et tidspunkt
for næste dialogmøde, ligesom det aftales, hvilket dokumentationsmateriale
bygherren
skal indsende i forvejen i forbindelse med den egentlige ansøgning om
byggetilladelse.
Kommunen udarbejder på
grundlag af drøftelserne på mødet et notat, hvoraf det bl.a. i hovedtræk
fremgår, hvad man har drøftet og aftalt.
Herudover kan det aftales,
at bygherren udarbejder et referat af mødet, som godkendes af kommunen.
Under næste møde gennemgås
ansøgnings- og dokumentationsmateriale, og eventuelle udestående forhold
afklares, eller der indgås aftaler om hvilket materiale, der skal udarbejdes
til brug for kommunens byggesagsbehandling.
Bygherren indsender
ansøgning, og kommunen meddeler på baggrund heraf byggetilladelse.
Bygherren giver besked,
når bestemte faser i byggeriet udføres under hensyntagen til kommunens
mulighed
for at føre tilsyn og ajourføre BBR.
Se om tilsyn afsnit 4.4.
Kommunen og bygherren
følger i forbindelse med tilsyn op på eventuel manglende dokumentation og på
eventuelle øvrige betingelser i byggetilladelsen. Opfølgningen dokumenteres
på byggesagen.
Byggeriet færdigmeldes,
der følges op på eventuelle udestående betingelser, og der meddeles en
ibrugtagningstilladelse.
Tilsvarende kan forløbet
for et mindre byggearbejde, f.eks. en anmeldelsessag, være følgende:
Bygherren
forelægger projektet på
idéplan.
Kommunen
oplyser om gældende regler og om, hvad der i hovedtræk vil være muligt inden
for byggelovgivningens ramme.
Kommunen
oplyser desuden hvilket dokumentationsmateriale, der skal indsendes sammen
med anmeldelsen.
Bygherren
eller dennes repræsentant udarbejder og indsender det aftalte
dokumentationsmateriale.
Kommunen
påser, at det nødvendige materiale foreligger, og at projektet opfylder
forudsætningerne. Kommunen kvitterer eventuelt herfor med en meddelelse om,
at byggeriet kan påbegyndes.
Efter
den fastsatte tidsfrist kan byggeriet påbegyndes.
Anmeldelsesarbejder kan generelt påbegyndes efter den fastsatte frist på 2
hhv. 4 uger (alt efter byggearbejdets karakter), som kommunalbestyrelsen har
til at reagere over for eventuelle forhold.
Byggesagsbehandlingen kan ses som en proces, hvor bygherren og
dennes rådgivere efter behov inddrages på lige fod med de øvrige parter i
byggesagsbehandlingen. Det afgørende er, at begge parter
vil
dialogen, at der vises respekt for forskelligartede
arbejdsopgaver og -forhold, og at indgåede aftaler overholdes.
2. ANSØGNINGSMATERIALE
2.1 Indledning
Ansøgningsmaterialet i en byggesag skal først og fremmest give
kommunen mulighed for at vurdere, om byggelovgivningens bestemmelser er
overholdt.
Byggelovens § 16 A, stk. 1
:
Kommunalbestyrelsen påser i sagsbehandlingen, at denne lov og de regler, der
er
fastsat med hjemmel i loven, overholdes.
Det indebærer bl.a., at der i en byggesag skal foreligge det
materiale, der er nødvendigt for at foretage byggesagsbehandlingen, jf. herom
nedenfor afsnit 2.3.
Kommunen skal i forbindelse med sin tilrettelæggelse af
sagsbehandlingen tage højde for de forvaltningsretlige regler og principper,
som blandt andet indebærer, at ansvaret for, at der foreligger de fornødne
oplysninger til at træffe afgørelse i en sag, som udgangspunkt påhviler
forvaltningen. Ansøgningsmaterialet medvirker således også til at opfylde
kommunens forpligtelse til at tilvejebringe et tilstrækkeligt
beslutningsgrundlag.
Endelig kan dokumentation i tilknytning til ansøgningsmateriale
danne grundlag for den pågældende ejendoms ”historik” og hermed
udgøre et
informationsgrundlag for blandt andet ejendommens ejer og den offentlige
forvaltning
selv.
2.2 Sammenhængen mellem forhåndsdialog og
ansøgningsmaterialets kvalitet
En stor del af kommunerne oplever, at omfanget og kvaliteten af
det modtagne ansøgningsmateriale i en lang række tilfælde er mangelfuldt og
utilstrækkeligt. Det gælder især, men bestemt ikke kun, for ansøgninger i
sager
vedrørende BR-S 98.
Forhåndsdialogen kan være et redskab for kommunen til at oplyse
bygherren om hvilke informationer, der som minimum kræves. Samtidig
synliggøres
behovet for, at disse oplysninger er til stede i forbindelse med
byggesagsbehandlingen.
2.3 Mindstekrav til ansøgningsmaterialet
BR 95, kapitel 1.3 og BR-S 98, afsnit 1.2 angiver mindstekravene
til ansøgningsmaterialet, når der ansøges om byggetilladelse. Herudover kan
der
være særlige dokumentationskrav i visse byggesager, se nedenfor samt afsnit
3.
Kommunen kan forlange enhver oplysning, som er nødvendig i forbindelse
med behandlingen af en byggesag. Det er således kommunen, der træffer
afgørelse
om omfanget af ansøgningsmaterialet i den enkelte sag. Det sker efter en
konkret vurdering af byggesagen og ansøgningsmaterialet. Kommunen kan i den
forbindelse stille krav om yderligere materiale.
Kommunen kan til brug for byggesagsbehandlingen fx forlange følgende
oplysninger:
Ansøgning om byggetilladelse og dispensation skal være skriftlig
samt være dateret og underskrevet af ejeren. Indsendes ansøgningen digitalt,
skal den være forsynet med en digital signatur, der er mindst på niveau med
OCES-signaturen.
Hvis ansøgningen/anmeldelsen ikke er underskrevet af ejeren,
skal ansøger/anmelder dokumentere sin ret til udføre arbejdet. Dette kan
f.eks.
ske ved at vedlægge en fuldmagt fra ejendommens ejer.
Hvis en ejendom ejes af flere, f.eks. en andelsbolig- eller
ejerforening, skal kommunen ved vurderingen af, om den rette ejer har
underskrevet fuldmagten, være opmærksom på, at
ejerbegrebet
defineres forskelligt alt efter hvilken
ejerform, der
er tale om.
Den ejendom, som byggearbejdet vedrører, skal kunne identificeres.
Ansøgningen skal i 3 eksemplarer være bilagt relevant
tegningsmateriale med angivelse af målestoksforholdet og skal indeholde
enhver
oplysning af betydning for sagens behandling. Afhængig af byggearbejdets art
kan f.eks. følgende oplysninger:
Tegningsmateriale, der viser bebyggelsens samlede omfang,
herunder muliggør en vurdering af bebyggelsens samlede indvirkning på
omgivelserne.
Oplysninger om grundens størrelse, bebyggelsens etageareal,
bebyggelsens højde- og afstandsforhold, beliggenheden af eksisterende og
projekterede bygninger, de ubebyggede arealers disponering og forholdet til
byggelovens § 10 A.
Beliggenheden af tilstødende eller omliggende grundes
bebyggelse, grundstykkets nuværende og fremtidige
højdekoter
og
højdekoter
på tilstødende eller omliggende grunde.
Beregning af bebyggelsesprocenten, oplysninger til bedømmelse af
energiforbrug.
Statiske beregninger.
Oplysning om materialer og konstruktioner, dimensionering af
ventilation.
Indretningsmæssige forhold, herunder handicaptilgængelighed og
arkitektur.
Oplysning om vand- og afløbsforhold
Totaløkonomiske beregninger, herunder driftsøkonomi, m.v.
For anmeldelsesarbejder
er det som regel tilstrækkeligt, at der udarbejdes en beskrivelse af det
arbejde,
der skal udføres, og at der vedlægges
målfast
tegningsmateriale. Af tegningsmaterialet skal bl.a. fremgå byggeriets omfang
(højde, længde og bredde), beliggenhed på grunden, herunder afstand til skel
og
andre bygninger på grunden mv.
Kommunen kan endvidere forlange redegørelser eller attestationer
fra særligt sagkyndige på et område, f.eks. statikerberegninger vedrørende de
bærende konstruktioner, brandteknisk
dokumenation,
sagkyndige undersøgelser vedrørende undergrundens styrke- og
stabilitetsforhold, landinspektørattestation vedrørende grundstykkets
størrelse
eller afsætningen eller andet.
Herudover skal der – hvor det er relevant - foreligge
oplysninger om byggearbejdets relation til byggelovgivningens lempeligere
ombygningsbestemmelser og til de bestemmelser i byggelovgivningen,
servitutter
og andre byggeforskrifter, som projektet måtte være i strid med.
Ansøgningsmaterialet skal
desuden indeholde en begrundet ansøgning om eventuelle nødvendige tilladelser
eller dispensationer.
Oplysninger om hidtidig benyttelse, tilslutning af installationer,
tegningsmateriale og/eller beskrivelse af konstruktive forhold og øvrige
bygningsmæssige forhold af betydning for sagens behandling skal indgå i
kommunens byggesagsbehandling og i de drøftelser, der finder sted under en
eventuel
forhåndsdialog.
Oplysningerne kan
indsendes i digital form, hvis kommunen har mulighed for at modtage og læse
sådanne elektroniske dokumenter og tegningsmateriale. Den enkelte kommune
afgør, om materialet kan indsendes i digital form.
Ud over de oplysninger, der er nødvendige for behandling af byggesagen,
er ansøgeren efter lov om bygnings- og boligregistrering (LBK nr. 767 af
12/09/2002) forpligtet til at give mere detaljerede oplysninger om byggeriet,
som kommunen skal bruge for at ajourføre Bygnings- og Boligregistret (BBR).
Det anbefales, at kommunen forlanger specifikke oplysninger om
byggeriet afgivet på et skema, således at kommunen har alle nødvendige
oplysninger
til rådighed.
2.4 Afvisning af ansøgningsmateriale
Kommunerne bør have en praksis for, hvornår ansøgningsmaterialet
afvises, og hvordan proceduren herfor skal være. Der bør desuden også på
politisk niveau være opbakning til en konsekvent afvisning af ufuldstændigt
ansøgningsmateriale.
Som hovedregel bør der f.eks. ikke meddeles en byggetilladelse,
hvis byggesagens dokumentation ikke er til stede. Vælger kommunen at give en
betinget byggetilladelse på et ufuldstændigt grundlag, skal denne indeholde
en
præcis henvisning til betingelser og bestemmelser/krav i byggelovgivningen,
som
der eksempelvis mangler dokumentation for på udstedelsestidspunktet.
Kommunen bør endvidere senest i forbindelse med
færdigmelding/udstedelse af ibrugtagningstilladelse følge op på, om
betingelserne
i byggetilladelsen er opfyldt. Er dette ikke tilfældet, bør kommunen reagere
over for bygherren i overensstemmelse med kommunens forpligtelse som
bygningsmyndighed.
Såvel i tilfælde, hvor betingelserne er opfyldt som i de modsatte tilfælde,
skal dette dokumenteres på sagen.
Såfremt der ikke stilles krav om den nødvendige dokumentation eller
der fx ikke følges op på eventuelle betingelser herom i byggetilladelsen, kan
kommunen ikke siges at leve op til forpligtelsen i byggelovens § 16 A om som
bygningsmyndighed at påse, at byggelovgivningen er overholdt.
3. SAGSBEHANDLING
3.1 Indledning
Byggesagsbehandlingen er her opdelt i
2 indbyrdes afhængige temaer, ydre rammer og teknik. De 2 temaer er således
ikke skarpt tidsmæssigt opdelte.
Generelt gælder, at jo flere forhold, der afklares i
forhåndsdialogen, jo mindre ressourcekrævende vil den egentlige
byggesagsbehandling
være.
Figuren illustrerer forholdet
mellem de 2 temaer og forhåndsdialogen.
Byggeri omfattet af byggelovens anvendelses- og formålsområde –
dvs. nyopførelse, væsentlige ombygninger og anvendelsesændringer samt
nedrivning – må ikke påbegyndes uden tilladelse fra kommunen.
Byggelovens § 2, stk. 1:
Loven finder anvendelse ved:
- nybyggeri
- væsentlige ombygninger
- væsentlige anvendelsesændringer
- nedrivninger
Det er kommunen, der i det enkelte byggeri skal foretage en
konkret vurdering af, om byggeriet er omfattet af byggelovgivningen.
Kommunen træffer således den endelige afgørelse om, hvorvidt et
byggearbejde kræver byggetilladelse, og hvilke formelle og tekniske krav det
pågældende arbejde skal opfylde. Som udgangspunkt skal de
personsikkerhedsmæssige forhold både i henseende til konstruktioner, brand-
og
sundhedsmæssige forhold indgå i kommunens vurdering af tilrettelæggelsen af
byggesagsbehandlingen.
3.2 Formelle forhold
Kommunen skal i forbindelse med byggesagsbehandlingen iagttage
de generelle forvaltningsretlige regler. Nedenfor følger nogle af de formelle
forhold, som byggesagsbehandleren skal være opmærksom på.
Begrundelse
Afgørelser, der ikke fuldt ud giver ansøgeren medhold, skal
ledsages af en gyldig begrundelse. Som minimum skal begrundelsen opfylde de
krav til en begrundelse, som fremgår af forvaltningslovens § 24, dvs.:
De faktiske forhold, som ligger til grund for afgørelsen.
En henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen
er truffet. Det kan fx være bestemmelser i byggeloven, bygningsreglementet
eller en lokalplan.
En angivelse af de hovedhensyn, som ligger til grund for en
eventuel skønsudøvelse. Som eksempel herpå kan nævnes afslag på en ansøgning
om
byggetilladelse på baggrund af helhedsvurderingen i BR 95, kapitel 2.1. Det
er
fx ikke tilstrækkeligt at begrunde afslaget med, at der er foretaget et
samlet
skøn på baggrund af en helhedsvurdering. Begrundelsen må også indeholde en
nærmere angivelse af de generelle kriterier, der er lagt til grund og den
betydning, kriterierne har haft for afgørelsen.
K
lagevejledning
I henhold til byggelovens § 23, stk. 3 kan kommunens afgørelser
påklages af afgørelsens adressat og andre, der har en væsentlig individuel
interesse
i sagen, f.eks. naboer.
Som enhver anden offentlig myndighed skal kommunen give
oplysninger om eventuelle klagemuligheder, og eventuelle frister for
indgivelse
af klage. Typisk vil en klage over en afgørelse af en byggesag truffet i
medfør
af byggeloven kunne indbringes for statsamtet inden for en frist på 4 uger
fra
den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende, mens en afgørelse truffet
efter
en lokalplan kan indbringes for Naturklagenævnet.
Kravet om klagevejledning gælder kun, hvis afgørelsen ikke fuldt
ud giver den pågældende part medhold.
Særligt klageberettigede
De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) og
medlemsorganisationerne har i henhold til byggelovens § 23, stk. 3 en
særskilt
klageret i afgørelser, der vedrører handicapforhold. Folketingets Ombudsmand
har gjort opmærksom på, at kommunerne bør informere DSI, når de træffer
afgørelser
i handicapforhold, således at DSI har mulighed for at udnytte denne
klageadgang.
Det er usikkert, om der foreligger en egentlig pligt til at informere,
men det anbefales, at kommunen informerer DSI m.fl., fx gennem kommunens
handicapråd.
Manglende information af DSI m.fl. medfører ikke, at DSI m.fl.
er afskåret fra at klage, idet klage skal ske på det tidspunkt, hvor DSI
m.fl.
bliver opmærksom på afgørelsen.
Naboorientering/partshøring
Dispensation fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser kræver
naboorientering.
Byggelovens § 22, stk. 2:
Dispensationer
fra bestemmelser om varetagelse af naboers interesser kan først meddeles, når
der er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har oplyst naboer til
den omhandlede ejendom om, hvortil der søges dispensation, og om, at
eventuelle bemærkninger kan fremsendes inden 2 uger.
Dette
gælder dog ikke, hvis kommunen skønner, at dispensationen er uden større
betydning for naboerne.
Naboorientering er først og fremmest relevant i forhold til
dispensation fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser, dvs. bestemmelserne
om
højde og afstandsforhold i BR-S 98.
En sådan dispensation kan ikke meddeles, før der er foretaget
naboorientering. Dog kan naboorientering undlades, hvis kommunen vurderer, at
dispensationen er af underordnet betydning for naboerne.
Formålet med at foretage nabohøring er at give kommunen det
bedst mulige grundlag at træffe beslutningen om dispensation på.
Naboorienteringen er således ikke en vetoret for naboer, og kommunen kan
vælge
at give dispensation, selvom naboerne har indvendinger mod byggeriet.
Kommunen skal være opmærksom på at foretage en vurdering af, om
der er naboer, som har
væsentlig
individuel
retlig
interesse i
byggeriet, således at der i henhold til forvaltningsloven skal foretages
partshøring. Dette forudsætter en konkret vurdering af det enkelte
byggeprojekt
og den relevante personkreds og vil især være aktuel i forbindelse med
eventuelle skygge- og
indbliksgener.
3.3 Ydre rammer
Kommunen skal undersøge følgende forhold i forbindelse med fastlæggelsen
af de ydre rammer for byggeriet:
Kommune-
og
lokalplaner
m.v.
Bygningsreglementernes bebyggelsesregulerende bestemmelser
finder anvendelse i det omfang, forholdet ikke er reguleret i lokalplaner
m.v.
Det skal derfor afklares, om der i kommune- eller lokalplaner er
særlige krav til byggeriet, herunder krav til udformning eller anvendelse.
Disse krav gælder forud for byggelovgivningens krav.
Der kan også være betingelser for grundens anvendelse, som er
tinglyst på grunden i medfør af ældre byggelovgivning, ligesom der på grunden
kan være privatretlige servitutter med planmæssigt indhold. Kommunen vil i
sådanne tilfælde ofte være påtaleberettiget.
Forhold i anden lovgivning
Kommunen skal også undersøge, om der er forhold i anden lovgivning,
som byggeriet kunne være i strid med.
BR 95,
kap. 1.9, stk. 1, og BR-S 98, afsnit 1.8.1:
Inden der kan gives byggetilladelse og ved
anmeldelser, skal kommunalbestyrelsen undersøge, om byggearbejdet er i strid
med følgende anden lovgivning:
Lov om planlægning, lov om
naturbeskyttelse, lov om bygningsfredning, lov om skove, lov om
miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord, lov om etablering og fælles
udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., lov om arbejdsmiljø,
lov om offentlige veje, lov om private fællesveje, lov om sanering, lov om
byfornyelse, lov om varmeforsyning, lov om midlertidig regulering af
boligforholdene,
beredskabsloven, museumsloven og lov om stormflodserstatning.
De forhold i andre love, som skal gennemgås, beskrives nærmere i
Bygge- og Boligstyrelsens vejledning nr. 130 af 31. juli 1995 om
kommunalbestyrelsens
lovgennemgang
i byggesager.
Herudover kan der være privatretlige forhold, som har betydning
for byggeprojektet. Det kan være privatretlige servitutter, som er tinglyst
på
grunden, f.eks. om naboers rettigheder.
Kommunen skal påse, at ansøgeren har ret til at udføre arbejdet,
enten ved at ejeren underskriver ansøgningen, eller ved at ejeren giver
fuldmagt til ansøgeren. Kommunen har imidlertid ikke i henhold til byggeloven
pligt til at påse, om der er
privatretlige
forhold/betingelser, som er til hinder for at gennemføre byggearbejdet. Det
er
ejerens ansvar at sikre, at dette er i orden, og eventuelle spørgsmål herom
skal i sidste instans afgøres af domstolene.
Kommunen kan i byggetilladelsen gøre opmærksom på, at der kan
være privatretlige forhold af betydning for byggeriet. Det skal dog
understreges, at kommunen hermed ikke påtager sig ansvaret for at have
kontrolleret, om der kan være sådanne forhold.
Helhedsvurdering - BR 95
I henhold til byggelovgivningen skal der foretages en
helhedsvurdering af byggeprojektets samlede omfang og indvirkning på
omgivelserne, hvis der er tale om et byggeri omfattet af BR 95.
Helhedsvurderingen er indført for at skabe større fleksibilitet
i sagsbehandlingen og for at indføre et tilladelsessystem i stedet for et
dispensationssystem. De hensyn, som skal indgå i kommunens vurdering af, om
der
kan gives en tilladelse, er i høj grad de samme hensyn, som før skulle indgå
i
vurderingen af, om der kunne meddeles dispensation fra de tidligere
bestemmelser.
De bebyggelsesregulerende bestemmelser – BR-S 98
For enfamilieshuse m.v. skal det afklares, om byggeriet
overholder de bebyggelsesregulerende bestemmelser i BR-S 98.
Det skal herunder afklares, om der er behov for dispensationer i
forhold til byggeriets ydre rammer, og om kommunen er indstillet på at give
de
fornødne dispensationer, se herom nedenfor afsnit 4.1.
Grundstykket
Kommunen kan forlange, at oplysninger om grundstykkets størrelse
eller afsætningen af byggeriet attesteres af en landinspektør.
3.4 Teknik
I denne behandling skal kommunen undersøge, om
bygningsreglementernes bestemmelser til udformning og indretning af
bebyggelse
er overholdt, og om der i givet fald kan dispenseres fra bestemmelserne.
Erhvervs- og Byggestyrelsen har udgivet en række
vejledninger og eksempelsamlinger, som kan være en hjælp til kommunen i
byggesagsbehandlingen. Det gælder blandt andet for følgende forhold:
Indretning
Bygningsreglementets bestemmelser om indretning af byggeri
omhandler også handicaptilgængelighed.
Erhvervs- og Byggestyrelsens
vejledning til kommunerne om
byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser
fra december 2004
beskriver fremgangsmåden ved byggesagsbehandling af de vigtigste
tilgængelighedskrav.
I forbindelse med tilgængelighedskravene skal kommunen være
opmærksom på, at der kun undtagelsesvist kan dispenseres fra disse krav. I
tilfælde heraf, skal kommunen sikre, at hensynet bag bestemmelsen kan
opfyldes
på anden måde.
Se desuden afsnit 4.1 om dispensationer generelt.
Konstruktive forhold
Når kommunen påser, at de konstruktive forhold lever op til reglerne
i bygningsreglementerne, kan kommunen forlange en redegørelse for, at
bygningskonstruktionerne opfylder disse betingelser.
For at minimere risikoen for svigt i bygninger, hvor der er stor
risiko for personskade, eller hvor svigt vil medføre alvorlige
samfundsmæssige
konsekvenser, skal redegørelsen underskrives af en
uvildig
anerkendt statiker, dvs. en statiker, som er uafhængig af
bygherren og af rådgivere og entreprenører. Bygherren vælger selv denne
statiker, men kommunen skal godkende valget af statiker.
Også ved andre byggerier kan kommunen efter en konkret vurdering
forlange en underskrift fra en anerkendt statiker, hvis det konkret vurderes,
at dette er nødvendigt.
Brandforhold
Erhvervs- og Byggestyrelsen har i april 2004 udarbejdet
Eksempelsamling
om brandsikring af byggeri
og
Information om brandteknisk dimensionering
til hjælp for bygherrerådgivere og byggesagsbehandlere i forbindelse med de
nye, funktionsbaserede brandkrav.
Ved traditionelle byggerier kan byggeriet vurderes i forhold til
eksempelsamlingen, som indeholder eksempler på, hvordan bestemmelserne
vedrørende brandforhold kan opfyldes.
Ved mere komplekse byggerier skal informationen om brandteknisk
dimensionering anvendes. Den indeholder en række eksempler på
beregningsmetoder
og procedurer og forslag til parametre til brug ved en brandteknisk
dimensionering, der udføres på baggrund af en beregning.
Kommunen kan i forbindelse med komplekse byggerier forlange en
brandteknisk dimensionering for bygningens udformning og grundlaget for de
valgte sikkerhedstiltag. Kravet om brandteknisk dokumentation vil typisk kun
skulle stilles i et fåtal af byggesager.
Lydforhold
Kommunen kan i byggetilladelser stille krav om, at der foretages
målinger i den færdige bygning for at dokumentere, at bygningsreglementets
lydmæssige krav er opfyldt.
Energiforhold
Fra 1. januar 2006 træder nye energibestemmelser i kraft, dog
vil de nugældende bestemmelser også kunne anvendes i en overgangsperiode
indtil
31. marts 2006.
De nye bestemmelser indebærer blandt andet, at alle eksisterende
bygninger ved større renoveringer skal have udført energimæssige
forbedringer.
Energistyrelsen indfører fra 1. januar 2006 krav om
energimærkning af nye bygninger, og kommunen skal i forbindelse med
byggesagsbehandlingen
være opmærksom på at sikre, at bygherren, inden der gives
ibrugtagningstilladelse til nyt byggeri, har fået foretaget en
energimærkning,
som viser, at bygningsreglementets energibestemmelser er overholdt. Der vil
være krav om, at denne mærkning fremsendes sammen med færdigmeldingen af
byggeriet.
Erhvervs- og Byggestyrelsen vil udgive
en eksempelsamling og
eksempler på
www.ebst.dk
.
Første
del
af
eksempelsamlingen
forventes
at
blive
sat
i
drift
medio
januar
2006.
CE-mærkning
Kommunen skal som bygningsmyndighed påse, at byggematerialer er
CE-mærkede. Kommunen tilrettelægger selv kontrollen heraf.
Byggeloven giver mulighed for, at kommunen i forbindelse med
byggesagsbehandlingen kan stille krav om dokumentation for, at byggevarer er
CE-mærkede. Dette krav kan også stilles som en betingelse i
byggetilladelsen.
Bliver kommunen opmærksom på, at byggevarer ikke er
CE-mærkede, eller at
CE-mærkningen
ikke er påført korrekt, dvs. indeholder de rigtige oplysninger om f.eks.
brandklasse, skal kommunen underrette ejeren om forholdet, og om at det skal
bringes i orden. Kommunen skal på samme tid underrette Erhvervs- og
Byggestyrelsen om det ulovlige forhold.
I den forbindelse henvises til
bekendtgørelse af 13. marts
2002 om
CE-mærkning
og markedskontrol af byggevarer.
3.5 Balance i byggesagsbehandlingen
Erhvervs- og Byggestyrelsens foretog i forbindelse med
debatoplægget
Udfordringer i den kommunale byggesagsbehandling
fra
oktober 2004 en undersøgelse af byggesagsbehandlingen i 5 større kommuner.
Undersøgelsen viste, at nogle kommuner prioriterer sagsbehandlingen af de
bebyggelsesregulerende krav højere end sagsbehandlingen af de tekniske krav.
Kommunen skal derfor finde en balance i byggesagsbehandlingen,
som tilgodeser både de bebyggelsesregulerende og de tekniske forhold. Der
skal
være samme grad af bevågenhed i forhold til de tekniske bestemmelser som i
forhold til behandlingen af de ydre forhold.
For at få større fokus på vigtigheden af de tekniske krav m.v.
har nogle kommuner lavet kampagner, hvor der i en periode sættes særlig fokus
på bestemte emner, f.eks. tilgængelighed eller brandsikkerhed. Dette skal
selvfølgelig ikke være ensbetydende med, at de øvrige forhold ikke
prioriteres
i byggesagsbehandlingen.
3.6 Bygnings- og Boligregistret (BBR)
I henhold til lov om bygnings- og boligregistrering skal
kommunen sikre, at BBR ajourføres i takt med byggesagens gennemførelse.
Ejerne
af ejendomme er ved bekendtgørelse nr. 1028 af 12. december 2002 om ejeres
pligt til at give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR) pålagt at
afgive oplysninger til ajourføring af BBR:
når der søges om byggetilladelse, eller når der anmeldes
byggeri, hvortil der ikke kræves byggetilladelse,
når der påbegyndes byggeri, der kræver byggetilladelse eller anmeldelse
og
når byggeri, der kræver byggetilladelse eller anmeldelse, fuldføres
eller faktisk bliver taget i brug.
Kommunen skal således være opmærksom på, at ansøgningsmaterialet
giver et tilstrækkeligt grundlag for korrekt ajourføring af BBR, og det
anbefales, at kommunen forlanger, at bygherren afgiver oplysninger på et
skema,
der indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at indberette byggesagen
til BBR.
Endvidere skal kommunen være opmærksom på, at betingelserne i
byggetilladelsen pålægger bygherren at meddele kommunen oplysninger om
påbegyndelse og afslutning af byggeriet.
Erhvervs- og
Byggestyrelsens vejledninger m.v. om byggesagsbehandling
Vejledning om byggesagsbehandling af flydende boliger. Maj
2004. Findes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside www.ebst.dk.
Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af
tilgængelighedsbestemmelser.
December 2004. Findes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside www.ebst.dk.
Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. April 2004. Findes
på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside www.ebst.dk.
Information om brandteknisk dimensionering. April 2004. Findes
på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside www.ebst.dk.
Eksempelsamling om energibestemmelser
Vejledning om fremgangsmåden i sager om håndhævelse af
plan- og byggelovgivningen. December 2001. Findes ikke elektronisk.
Vejledning nr. 122 af 5. juli 1991 om koordinering af lovgivningen
om bebyggelse og ejendomsdannelse (vedrører byggelovens § 10 A). Findes på
www.retsinfo.dk.
Bygge- og Boligstyrelsens vejledning nr. 130 af 31. juli
1995 om kommunalbestyrelsens
lovgennemgang
i byggesager.
Findes på www.retsinfo.dk.
Fastsættelse af adresser - Eksempelsamling. April 2004. Findes
på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside
www.ebst.dk
.
Fastsættelse af adresser – Vejledning. April 2004. Findes
på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside www.ebst.dk.
4. GENERELLE FORHOLD
4.1 Indledning
I dette afsnit beskrives en række generelle forhold, som
kommunen skal være opmærksom på både i forbindelse med byggesagsbehandlingen
og
efterfølgende.
4.2 Dispensationer
Dispensationsmuligheden i byggelovens § 22 skal give kommunen
mulighed for at fravige en eller flere bestemmelser i byggelovgivningen i
tilfælde,
hvor det konkrete forhold medfører, at et byggeri ikke eller kun med store
vanskeligheder kan overholde reglerne samtidig med, at en dispensation ikke
vil
være i modstrid med de væsentlige hensyn bag bestemmelsen.
Byggelovens § 22, stk. 1
:
Der kan meddeles dispensation fra bestemmelser i loven og
de i medfør af loven fastsatte bestemmelser, når det skønnes foreneligt med
de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser.
Kommunen kan kun give dispensation fra byggelovgivningens
materielle
bestemmelser. Der kan således
ikke gives dispensation fra de formelle krav.
En dispensation skal fremgå udtrykkeligt af byggetilladelsen. Kommunen
kan også give særskilte dispensationer til byggeri, som skal anmeldes, eller
byggeri, som hverken skal have byggetilladelse eller anmeldes.
Dispensationer skal begrundes i saglige hensyn, og kommunen skal
være opmærksom på, at der i forbindelse med dispensationer kan stilles
betingelser for at give dispensationen. Det kan f.eks. dreje sig om
anvendelsen
af ejendommen eller alternative måder at opfylde hensynet bag bestemmelsen
på.
Et eksempel kan være en dispensation fra brandreglerne, hvor
kommunen vurderer, at en dispensation fra visse krav i det konkrete tilfælde
ikke vil betyde en forringelse af brandsikkerheden.
Kommunen skal være specielt påpasselig med, at dispensationer
ikke forringer byggeriets sikkerhed, sundhed og tilgængelighed, se også
vejledning om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser. I de sager,
hvor kommunen selv er bygherre, bør byggesagsbehandleren udvise ekstra
påpasselighed, når det drejer sig om at give dispensationer.
Ved anmeldelsessager og ved byggerier, der kan udføres uden tilladelse
eller anmeldelse, skal der særskilt søges om dispensation, og arbejdet må
ikke
påbegyndes, inden dispensationerne er givet. Det gælder uanset fristerne på 2
og 4 uger, som er fastsat som reaktionstid for kommunen.
4.3 Færdigmelding og ibrugtagningstilladelse
Byggerier, der kræver byggetilladelse efter BR 95, skal
færdigmeldes, når de er afsluttet. Byggeriet må ikke tages i brug uden en
ibrugtagningstilladelse. Ibrugtagningstilladelsen giver kommunen mulighed for
at påse, at byggeriet er opført i overensstemmelse med byggetilladelsen
Byggerier,
der kræver byggetilladelse efter BR-S 98, skal færdigmeldes, men kan dog
tages
i brug uden ibrugtagningstilladelse.
Kommunen kan forlange de oplysninger, der er nødvendige for at
give ibrugtagningstilladelse.
Kommunen kan i byggetilladelsen stille krav om vilkår, som skal
være opfyldt. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, hvorledes man vil
påse,
at vilkårene er opfyldt.
Kommunen kan nægte at
give tilladelse til ibrugtagning, hvis byggearbejdet ikke er i
overensstemmelse
med byggetilladelsen.
4.4 Deltilladelser
Kommunen har mulighed for at give deltilladelser til f.eks. en
del af byggeriet. Det kan f.eks. være en tilladelse til at gå i gang med at
grave
og støbe fundamentet.
En forudsætning herfor er dog, at kommunen har sikret, at
betingelserne for at meddele hovedbyggetilladelse er opfyldt.
4.5 Tilsyn og varsling af tilsyn
Byggelovgivningen pålægger ikke kommunen en egentlig tilsynsforpligtelse
i forbindelse med byggesagsbehandlingen.
Kommunen kan i byggetilladelsen stille krav om at få besked, når
forskellige stadier af byggeriet er udført. Byggelovgivningen stiller ikke
krav
om, at kommunen tilser byggeriet, inden der gives ibrugtagningstilladelse.
Det
er således kommunen, der i den enkelte byggesag afgør, om der skal føres
tilsyn
med byggeriet, eller om bygherrens dokumentation er tilstrækkeligt grundlag
for
at meddele ibrugtagningstilladelse.
Hvis kommunen ønsker at foretage tilsyn for at se, om byggeriet
lever op til betingelserne i byggetilladelsen, stiller retssikkerhedsloven
krav
om, at kommunen skal varsle et tilsyn over for ejeren af byggeriet, før
tilsynet kan gennemføres, jf. lovens § 5, stk. 1.
Retssikkerhedslovens regler om varsling gælder kun i de
tilfælde, hvor kommunen skal foretage tilsyn i selve bygningen, dvs. ved
husundersøgelser. Tilsyn på grunden og på byggepladser er ikke omfattet af
reglerne om forudgående varsling. I den forbindelse henvises til
Justitsministeriets vejledning af 20. december 2004 om lov om retssikkerhed
ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.
Der er dog undtagelser fra kravet om forudgående varsling. Anmoder
ejeren selv om tilsyn, kan kravet om forudgående varsling fraviges. Det samme
gælder, hvis der er tale om forhold, som medfører fare for bygningens beboere
eller andre. I disse tilfælde skal en ejer dog fortsat vejledes om sine
rettigheder efter retssikkerhedsloven.
Som hjælp til kommunerne har Erhvervs- og Byggestyrelsen udarbejdet
brevskabeloner med eksempler på varslingsbreve, som kommunerne kan bruge i
forbindelse med varsling af tilsyn. Brevskabelonerne findes på styrelsens
hjemmeside:
http://www.ebst.dk/varsling_tilsyn/0/1/0
4.6 Ulovlige forhold
Bliver kommunen opmærksom på ulovlige forhold, skal den søge
disse lovliggjort, jf. § 16 A, stk. 3.
I henhold til byggelovens § 17 har den til enhver tid værende
ejer pligt til at lovliggøre et ulovligt forhold, uanset om der kan pålægges
vedkommende ansvar for ulovligheden.
Lever et byggearbejde ikke op til kravene i byggelovgivningen,
må kommunen - afhængig af den givne situation - derfor overveje sine
reaktionsmuligheder overfor ejeren af bygningen.
Kommunen kan påbyde lovliggørelse, som kan ske enten retligt
eller fysisk. Retligt lovliggørelsen kan bestå i, at det meddeles
byggetilladelse,
hvis ulovligheden består i manglende byggetilladelse, eller at kommunen
meddeler dispensation. Ved fysisk lovliggørelse, skal byggeriet fysisk
bringes
i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Kommune kan føre tilsyn i forbindelse med en påbudt
lovliggørelse.
Miljøministeriet og det daværende Boligministerium har i
vejledning
om fremgangsmåden i sager om håndhævelse af plan- og byggelovgivningen
fra
december 1991 beskrevet fremgangsmåden i sager om berigtigelse af ulovlige
forhold.
4.7 Gebyrer
Kommunen kan efter BR-S 98, afsnit 1.10, og BR 95, kapitel 1.11,
opkræve gebyr for byggesagsbehandlingen. Det gælder for byggetilladelser,
anmeldelser og dispensationer i sager, der ikke kræver byggetilladelse eller
anmeldelse.
Kommunen har valgfrihed til at fastlægge gebyrer ud fra antal m2,
m3, byggeomkostninger m.m. Fælles for gebyrmetoderne er, at
de samlede gebyrindtægter over tid ikke må overstige kommunens udgifter ved
varetagelsen af byggesagsbehandlingen. Gebyrerne skal således udregnes på
baggrund af de faktiske udgifter, som kommunen har til
byggesagsbehandlingsområdet.
Kommunen kan fastsætte forskellige gebyrer for forskellige
byggesager, og disse skal offentliggøres, f.eks. ved at de fremgår af
kommunens
hjemmeside.
Kommunen har kun mulighed for at opkræve gebyr for selve
byggetilladelsen/anmeldelsen/dispensationen. Der er således ikke mulighed for
at opkræve et særskilt gebyr f.eks. i forbindelse med naboorientering.
5. UDFORDRINGER I BYGGESAGSBEHANDLINGEN
5.1 Funktionsbaserede krav
Erhvervs- og Byggestyrelsens undersøgelse af udfordringer og
behov i den kommunale byggesagsbehandling fra oktober 2004 viser, at
byggesagsbehandlerne ofte oplever, at det er svært at
sagsbehandle
i forhold til de funktionsbaserede krav, fordi der ikke kan henvises til
målfaste
krav i dialogen med sagens parter.
Det er vigtigt, at byggesagsbehandlerne er rustet til at
byggesagsbehandle
efter de funktionsbaserede krav.
I den forbindelse er det vigtigt, at
byggesagsbehandlerne får tilstrækkelig efteruddannelse og viden om nye
regler.
I forbindelse med de nye brandkrav har Erhvervs- og Byggestyrelsen holdt
informationsmøder og udgivet hjælpeværktøjer til at håndtere de nye krav. Der
findes desuden en række
kurser
,
blandt andet på Den Kommunale Højskole.
Mange kommuner har peget på, at
vidensdeling
spiller en stor rolle i forbindelse med at styrke byggesagsbehandlingen både
i
forhold til de funktionsbaserede krav og helt generelt. I den forbindelse
tænkes både på
videndeling
internt og eksternt. Nogle
kommuner har peget på, at f.eks.
ugentlige
temamøder
er medvirkende til at højne kompetence- og vidensniveauet hos
byggesagsbehandlerne. I andre kommuner er der
2 byggesagsbehandlere
til at behandle større sager, så
vidensudveksling
og faglig
sparring
sikres.
Andre kommuner har etableret mere eller mindre formelt samarbejde
med andre kommuner, enten gennem fælles
erfa-grupper
, hvor byggesagsbehandlerne kan drøfte
forskellige problemstillinger, eller ved et mere formaliseret samarbejde,
hvor
større kommuner hjælper mindre kommuner.
Endelig kan kommunen overveje at anvende eksterne kompetencer i
byggesagsbehandlingen. Erhvervs- og Byggestyrelsen har udsendt et
inspirationskatalog, som beskriver hvordan ekstern assistance kan
organiseres.
Kataloget findes på
www.ebst.dk
.
Erhvervs- og Økonoministeriet, den 19. juni
2006
Susanne Mikkelsen
Lignende dokumenter
- Anvendelse af lokaler i kælder til daginstitution. Myndighedsinhabilitet Retsinformation · 7. oktober 2008
- Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser (Erhvervs- og Byggestyrelsen, august 2006) Retsinformation · 11. oktober 2006
- Skriftlig fremsættelse (27. marts 2008) - L 122 Retsinformation · 28. marts 2008
- Rettens dom (Første Afdeling) af 18. oktober 2016. — Raimund Schmitt Verpachtungsgesellschaft mbH & Co. KG mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret. EU-domme · 18. oktober 2016
- 2023-5. Husejer opfattede fejlagtigt en myndigheds vejledning som en bindende forhåndsbesked Retsinformation · 14. marts 2023
- 1999/168/EF: Rådets beslutning af 25. januar 1999 om et særprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration inden for et brugervenligt informationssamfund (1998-2002) EU-lovgivning · 25. januar 1999