Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning i styrket byggesagsbehandling (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 22. december 2005)

Gældende VEJ nr 9349 af 19/06/2006VejledningSocial- og Boligministeriet19. juni 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning

i styrket byggesagsbehandling

(Erhvervs- og Byggestyrelsen, 22. december 2005)

Indledning

Denne vejledning indeholder en række råd til kommunale byggesagsbehandlere

om, hvad der skal gennemgås i forbindelse med byggesagsbehandlingen, og der

gives en række eksempler på, hvordan enkelte dele af byggesagsbehandlingen

kan

tilrettelægges.

Vejledningen er tematisk opdelt i 3 hovedemner: Forhåndsdialog,

ansøgningsmateriale og den egentlige sagsbehandling. Figuren illustrerer den

indbyrdes sammenhæng mellem de 3 temaer, som ikke skal opfattes som 3 af

hinanden uafhængige faser i byggesagsbehandlingen. Emnerne griber i stort

omfang ind i hinanden, f.eks. kan forhåndsdialogen være afgørende for

kvaliteten

af ansøgningsmaterialet.

Vejledningen gennemgår overordnet de forhold, som kommunen skal

beskæftige sig med i byggesagsbehandlingen. Mange af de forhold, som indgår i

byggesagsbehandlingen, kræver en konkret stillingtagen og vurdering af den

enkelte byggesag, og vejledningen skal derfor ikke ses som en udtømmende

manual

til byggesagsbehandlerne.

1. FORHÅNDSDIALOG

1.1 Indledning

Byggelovgivningen giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan

afholde en forhåndsdialog med bygherren eller dennes rådgivere, inden der

gives

byggetilladelse.

BR 95, kap. 1.7 og BR-S 98, afsnit 1.2.7 og 1.5.3:

Inden der gives byggetilladelse eller dispensation og ved

Læs alt

anmeldelser kan kommunalbestyrelsen afholde en forhåndsdialog med ejeren og

dennes repræsentanter.

Under forhåndsdialogen afklares rammerne for byggeprojektet,

ligesom der kan indgås aftaler om f.eks. tidsplaner og dokumentation mellem

ejeren og myndighederne.

1.2 Formål

Erfaringer viser, at mange kommuner bruger forhåndsdialog og herved

når gode resultater, da processen bliver mere resultatorienteret og desuden

medvirker til:

Kvalitetsløft i byggeriet

En bedre økonomi i byggeprocessens forløb

En højere grad af gensidig forståelse for de forhold, som henholdsvis

kommunen og bygherren arbejder under. Kommunen kan oplyse bygherren om det

konkrete sagsforløb og orientere om eventuelle

tidsforlængende

faktorer i form af eventuelle dispensationer, der kræver naboorientering

eller

partshøring, tilladelser i forhold til anden lovgivning osv.

En afstemning af forventningerne til tidsforløbet i byggesagen.

Ideelt set kan forhåndsdialogen i større sager med mange interessenter munde

ud

i en gensidig aftale om tidsforløbet, således at kommunen leverer en

byggetilladelse til en bestemt dato, såfremt ansøger leverer

tilfredsstillende

ansøgningsmateriale indenfor realistiske tidsfrister.

Herudover medvirker forhåndsdialogen til at:

Afstemme borgernes forventninger til resultatet af byggesagsbehandlingen

Sikre et mere smidigt byggesagsbehandlingssystem

Forbedre

ansøgningsmaterialets

kvalitet.

1.3 Hvornår skal forhåndsdialog afholdes

Kommunen må i den konkrete sag vurdere, om det er nødvendigt at

tilbyde en forhåndsdialog, ligesom niveauet for forhåndsdialogen naturligt

vil

variere efter byggesagens ”tyngde”. Forhåndsdialogen kan således

spænde fra at

være en kort telefonsamtale til et eller flere egentlige møder med bygherre

og

rådgivere.

Det er vigtigt at fremhæve, at behovet for tidlig dialog og

rådgivning kan være lige så stort for en uprofessionel bygherre med et

forholdsvis ukompliceret byggeprojekt som for en professionel bygherre med et

stort, kompliceret byggeri.

Kommunen vurderer selv, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at

indlede dialogen. Kommunen kan også vælge at tilbyde en forhåndsdialog i

flere

etaper.

Dette kan f.eks. være i tilfælde,

hvor der meddeles deltilladelser efter byggelovens bestemmelser.

Under forhåndsdialogen

kan parterne aftale det videre forløb i dialogen.

1.4 Hvem skal deltage i forhåndsdialogen

Deltagerne i forhåndsdialogen er som udgangspunkt

bygherren/ejeren på den ene side og bygningsmyndigheden på den anden side.

Bygherren kan lade sig repræsentere af rådgivere og udførende,

og bygningsmyndigheden kan indbyde repræsentanter for kommunens øvrige

forvaltninger, eksempelvis plan-, brand- og støttemyndigheder.

I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt, at alle

relevante forvaltningsafdelinger er repræsenteret i dialogen, så bygherren

oplever,

at der kun er

én indgang

til

kommunen i forbindelse med byggesager.

I de tilfælde, hvor kommunen selv er bygherre, kan dialogen

foregå mellem bygherreforvaltningen og bygningsmyndigheden.

1.5 Rolle- og ansvarsfordeling

Som bygningsmyndighed har kommunen en generel vejledningsforpligtelse.

Vejledningspligten gælder også, selv om borgeren ikke direkte eller indirekte

har bedt kommunen om vejledning.

Forvaltningslovens § 7, stk. 1

:

En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand

til

personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens

sagsområde.

I forbindelse med forhåndsdialogen er det vigtigt, at kommunens

rolle defineres klart for bygherren, og at det er tydeligt, hvad bygherren

kan

forvente af forhåndsdialogen.

Det skal gøres klart for bygherren, at kommunens rolle er at

oplyse og vejlede, og at kommunen

ikke

skal fungere som bygherrerådgiver, ligesom et tilbud om forhåndsdialog ikke

automatisk

indebærer, at byggesagsbehandlingen sker på stedet.

Forhåndsdialogen ændrer således ikke parternes rolle- og

ansvarsfordeling, men selve byggesagsbehandlingsprocessen får derimod

karakter

af gensidig

videndeling. Kommunen kan således i forhåndsdialogen

henlede bygherrens opmærksomhed på områder, hvor der erfaringsmæssigt hyppigt

forekommer fejl. Dette gælder særligt for tilgængelighedsbestemmelserne.

Bygherren har fortsat ansvaret for udarbejdelsen af projekterings-

og ansøgningsmateriale.

1.6 Processen

Den enkelte kommune bestemmer i vid udstrækning selv rammerne

for forhåndsdialogen.

Overordnet set kan der gennem forhåndsdialogen som minimum

afklares forhold om gældende kommune- og lokalplaner, behov for

dispensationer,

forholdet til de tekniske forskrifter, forhold vedrørende vurdering af

dokumentationsbehov, eksisterende forhold ved grunden/bebyggelsen samt

aftaler

om tidsfrister.

Forud for forhåndsdialogen

Det er afgørende, at alle parter forbereder sig grundigt, og at

de aftaler, der indgås under forhåndsdialogen, overholdes.

Før forhåndsdialogen bør kommunen derfor informere bygherren om,

hvad formålet med forhåndsdialogen er, hvordan bygherren kan forberede sig

til

mødet, og hvad han eventuelt bør medbringe af tegninger og andet materiale

til

selve forhåndsdialogen.

Bygherren bør endvidere så vidt muligt på forhånd give kommunen

de oplysninger, som er nødvendige for at forberede forhåndsdialogen.

Bygherren bør i den forbindelse forberede og

indsende relevant materiale til brug for forhåndsdialogen, herunder

foreløbigt

tegningsmateriale, der angiver rammer for projektet,

dokumentationsmaterialets

form og omfang, foreløbig tidsplan m.v.

Det kan være til hjælp

for kommunens forberedelse af forhåndsdialogen, hvis bygherren kan pege på

særlige områder, hvor man ønsker, at kommunen skal afklare eventuelle

spørgsmål.

Det er naturligvis vigtigt, at den pågældende sagsbehandler

har sat sig ind i materialet og øvrige forhold med relevans for sagen.

Under forhåndsdialogen

Under forhåndsdialogen bør bygherren i store træk kunne redegøre

for projektets indhold, omfang, placering samt øvrige forudsætninger for

projektet.

Kommunen bør kunne redegøre for rammeforudsætninger og arealplaner

(kommune- og lokalplanbestemmelser), gældende lovgivning og forskrifter,

koordinering med eventuelle øvrige myndigheder, sagsbehandlingspraksis,

ansvarsregler, krav til dokumentation og andre forhold af betydning for

sagsbehandlingen.

Et eksempel på forløbet i

en forhåndsdialog for et større projekt:

Bygherren fremlægger på

idéplan

projektets udformning og størrelse.

Kommunen og bygherren

eller dennes repræsentanter drøfter det påtænkte byggearbejde og udstikker

efter en konkret vurdering rammerne for byggearbejdets omfang og dets

placering på grunden.

Det drøftes, om der er

forhold i planlovgivningen eller anden lovgivning, som er relevante i

forbindelse med projektet.

Ansøgningsmaterialets

omfang aftales, og der lægges så vidt muligt en plan for byggesagens forløb.

Der aftales et tidspunkt

for næste dialogmøde, ligesom det aftales, hvilket dokumentationsmateriale

bygherren

skal indsende i forvejen i forbindelse med den egentlige ansøgning om

byggetilladelse.

Kommunen udarbejder på

grundlag af drøftelserne på mødet et notat, hvoraf det bl.a. i hovedtræk

fremgår, hvad man har drøftet og aftalt.

Herudover kan det aftales,

at bygherren udarbejder et referat af mødet, som godkendes af kommunen.

Under næste møde gennemgås

ansøgnings- og dokumentationsmateriale, og eventuelle udestående forhold

afklares, eller der indgås aftaler om hvilket materiale, der skal udarbejdes

til brug for kommunens byggesagsbehandling.

Bygherren indsender

ansøgning, og kommunen meddeler på baggrund heraf byggetilladelse.

Bygherren giver besked,

når bestemte faser i byggeriet udføres under hensyntagen til kommunens

mulighed

for at føre tilsyn og ajourføre BBR.

Se om tilsyn afsnit 4.4.

Kommunen og bygherren

følger i forbindelse med tilsyn op på eventuel manglende dokumentation og på

eventuelle øvrige betingelser i byggetilladelsen. Opfølgningen dokumenteres

på byggesagen.

Byggeriet færdigmeldes,

der følges op på eventuelle udestående betingelser, og der meddeles en

ibrugtagningstilladelse.

Tilsvarende kan forløbet

for et mindre byggearbejde, f.eks. en anmeldelsessag, være følgende:

Bygherren

forelægger projektet på

idéplan.

Kommunen

oplyser om gældende regler og om, hvad der i hovedtræk vil være muligt inden

for byggelovgivningens ramme.

Kommunen

oplyser desuden hvilket dokumentationsmateriale, der skal indsendes sammen

med anmeldelsen.

Bygherren

eller dennes repræsentant udarbejder og indsender det aftalte

dokumentationsmateriale.

Kommunen

påser, at det nødvendige materiale foreligger, og at projektet opfylder

forudsætningerne. Kommunen kvitterer eventuelt herfor med en meddelelse om,

at byggeriet kan påbegyndes.

Efter

den fastsatte tidsfrist kan byggeriet påbegyndes.

Anmeldelsesarbejder kan generelt påbegyndes efter den fastsatte frist på 2

hhv. 4 uger (alt efter byggearbejdets karakter), som kommunalbestyrelsen har

til at reagere over for eventuelle forhold.

Byggesagsbehandlingen kan ses som en proces, hvor bygherren og

dennes rådgivere efter behov inddrages på lige fod med de øvrige parter i

byggesagsbehandlingen. Det afgørende er, at begge parter

vil

dialogen, at der vises respekt for forskelligartede

arbejdsopgaver og -forhold, og at indgåede aftaler overholdes.

2. ANSØGNINGSMATERIALE

2.1 Indledning

Ansøgningsmaterialet i en byggesag skal først og fremmest give

kommunen mulighed for at vurdere, om byggelovgivningens bestemmelser er

overholdt.

Byggelovens § 16 A, stk. 1

:

Kommunalbestyrelsen påser i sagsbehandlingen, at denne lov og de regler, der

er

fastsat med hjemmel i loven, overholdes.

Det indebærer bl.a., at der i en byggesag skal foreligge det

materiale, der er nødvendigt for at foretage byggesagsbehandlingen, jf. herom

nedenfor afsnit 2.3.

Kommunen skal i forbindelse med sin tilrettelæggelse af

sagsbehandlingen tage højde for de forvaltningsretlige regler og principper,

som blandt andet indebærer, at ansvaret for, at der foreligger de fornødne

oplysninger til at træffe afgørelse i en sag, som udgangspunkt påhviler

forvaltningen. Ansøgningsmaterialet medvirker således også til at opfylde

kommunens forpligtelse til at tilvejebringe et tilstrækkeligt

beslutningsgrundlag.

Endelig kan dokumentation i tilknytning til ansøgningsmateriale

danne grundlag for den pågældende ejendoms ”historik” og hermed

udgøre et

informationsgrundlag for blandt andet ejendommens ejer og den offentlige

forvaltning

selv.

2.2 Sammenhængen mellem forhåndsdialog og

ansøgningsmaterialets kvalitet

En stor del af kommunerne oplever, at omfanget og kvaliteten af

det modtagne ansøgningsmateriale i en lang række tilfælde er mangelfuldt og

utilstrækkeligt. Det gælder især, men bestemt ikke kun, for ansøgninger i

sager

vedrørende BR-S 98.

Forhåndsdialogen kan være et redskab for kommunen til at oplyse

bygherren om hvilke informationer, der som minimum kræves. Samtidig

synliggøres

behovet for, at disse oplysninger er til stede i forbindelse med

byggesagsbehandlingen.

2.3 Mindstekrav til ansøgningsmaterialet

BR 95, kapitel 1.3 og BR-S 98, afsnit 1.2 angiver mindstekravene

til ansøgningsmaterialet, når der ansøges om byggetilladelse. Herudover kan

der

være særlige dokumentationskrav i visse byggesager, se nedenfor samt afsnit

3.

Kommunen kan forlange enhver oplysning, som er nødvendig i forbindelse

med behandlingen af en byggesag. Det er således kommunen, der træffer

afgørelse

om omfanget af ansøgningsmaterialet i den enkelte sag. Det sker efter en

konkret vurdering af byggesagen og ansøgningsmaterialet. Kommunen kan i den

forbindelse stille krav om yderligere materiale.

Kommunen kan til brug for byggesagsbehandlingen fx forlange følgende

oplysninger:

Ansøgning om byggetilladelse og dispensation skal være skriftlig

samt være dateret og underskrevet af ejeren. Indsendes ansøgningen digitalt,

skal den være forsynet med en digital signatur, der er mindst på niveau med

OCES-signaturen.

Hvis ansøgningen/anmeldelsen ikke er underskrevet af ejeren,

skal ansøger/anmelder dokumentere sin ret til udføre arbejdet. Dette kan

f.eks.

ske ved at vedlægge en fuldmagt fra ejendommens ejer.

Hvis en ejendom ejes af flere, f.eks. en andelsbolig- eller

ejerforening, skal kommunen ved vurderingen af, om den rette ejer har

underskrevet fuldmagten, være opmærksom på, at

ejerbegrebet

defineres forskelligt alt efter hvilken

ejerform, der

er tale om.

Den ejendom, som byggearbejdet vedrører, skal kunne identificeres.

Ansøgningen skal i 3 eksemplarer være bilagt relevant

tegningsmateriale med angivelse af målestoksforholdet og skal indeholde

enhver

oplysning af betydning for sagens behandling. Afhængig af byggearbejdets art

kan f.eks. følgende oplysninger:

Tegningsmateriale, der viser bebyggelsens samlede omfang,

herunder muliggør en vurdering af bebyggelsens samlede indvirkning på

omgivelserne.

Oplysninger om grundens størrelse, bebyggelsens etageareal,

bebyggelsens højde- og afstandsforhold, beliggenheden af eksisterende og

projekterede bygninger, de ubebyggede arealers disponering og forholdet til

byggelovens § 10 A.

Beliggenheden af tilstødende eller omliggende grundes

bebyggelse, grundstykkets nuværende og fremtidige

højdekoter

og

højdekoter

på tilstødende eller omliggende grunde.

Beregning af bebyggelsesprocenten, oplysninger til bedømmelse af

energiforbrug.

Statiske beregninger.

Oplysning om materialer og konstruktioner, dimensionering af

ventilation.

Indretningsmæssige forhold, herunder handicaptilgængelighed og

arkitektur.

Oplysning om vand- og afløbsforhold

Totaløkonomiske beregninger, herunder driftsøkonomi, m.v.

For anmeldelsesarbejder

er det som regel tilstrækkeligt, at der udarbejdes en beskrivelse af det

arbejde,

der skal udføres, og at der vedlægges

målfast

tegningsmateriale. Af tegningsmaterialet skal bl.a. fremgå byggeriets omfang

(højde, længde og bredde), beliggenhed på grunden, herunder afstand til skel

og

andre bygninger på grunden mv.

Kommunen kan endvidere forlange redegørelser eller attestationer

fra særligt sagkyndige på et område, f.eks. statikerberegninger vedrørende de

bærende konstruktioner, brandteknisk

dokumenation,

sagkyndige undersøgelser vedrørende undergrundens styrke- og

stabilitetsforhold, landinspektørattestation vedrørende grundstykkets

størrelse

eller afsætningen eller andet.

Herudover skal der – hvor det er relevant - foreligge

oplysninger om byggearbejdets relation til byggelovgivningens lempeligere

ombygningsbestemmelser og til de bestemmelser i byggelovgivningen,

servitutter

og andre byggeforskrifter, som projektet måtte være i strid med.

Ansøgningsmaterialet skal

desuden indeholde en begrundet ansøgning om eventuelle nødvendige tilladelser

eller dispensationer.

Oplysninger om hidtidig benyttelse, tilslutning af installationer,

tegningsmateriale og/eller beskrivelse af konstruktive forhold og øvrige

bygningsmæssige forhold af betydning for sagens behandling skal indgå i

kommunens byggesagsbehandling og i de drøftelser, der finder sted under en

eventuel

forhåndsdialog.

Oplysningerne kan

indsendes i digital form, hvis kommunen har mulighed for at modtage og læse

sådanne elektroniske dokumenter og tegningsmateriale. Den enkelte kommune

afgør, om materialet kan indsendes i digital form.

Ud over de oplysninger, der er nødvendige for behandling af byggesagen,

er ansøgeren efter lov om bygnings- og boligregistrering (LBK nr. 767 af

12/09/2002) forpligtet til at give mere detaljerede oplysninger om byggeriet,

som kommunen skal bruge for at ajourføre Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Det anbefales, at kommunen forlanger specifikke oplysninger om

byggeriet afgivet på et skema, således at kommunen har alle nødvendige

oplysninger

til rådighed.

2.4 Afvisning af ansøgningsmateriale

Kommunerne bør have en praksis for, hvornår ansøgningsmaterialet

afvises, og hvordan proceduren herfor skal være. Der bør desuden også på

politisk niveau være opbakning til en konsekvent afvisning af ufuldstændigt

ansøgningsmateriale.

Som hovedregel bør der f.eks. ikke meddeles en byggetilladelse,

hvis byggesagens dokumentation ikke er til stede. Vælger kommunen at give en

betinget byggetilladelse på et ufuldstændigt grundlag, skal denne indeholde

en

præcis henvisning til betingelser og bestemmelser/krav i byggelovgivningen,

som

der eksempelvis mangler dokumentation for på udstedelsestidspunktet.

Kommunen bør endvidere senest i forbindelse med

færdigmelding/udstedelse af ibrugtagningstilladelse følge op på, om

betingelserne

i byggetilladelsen er opfyldt. Er dette ikke tilfældet, bør kommunen reagere

over for bygherren i overensstemmelse med kommunens forpligtelse som

bygningsmyndighed.

Såvel i tilfælde, hvor betingelserne er opfyldt som i de modsatte tilfælde,

skal dette dokumenteres på sagen.

Såfremt der ikke stilles krav om den nødvendige dokumentation eller

der fx ikke følges op på eventuelle betingelser herom i byggetilladelsen, kan

kommunen ikke siges at leve op til forpligtelsen i byggelovens § 16 A om som

bygningsmyndighed at påse, at byggelovgivningen er overholdt.

3. SAGSBEHANDLING

3.1 Indledning

Byggesagsbehandlingen er her opdelt i

2 indbyrdes afhængige temaer, ydre rammer og teknik. De 2 temaer er således

ikke skarpt tidsmæssigt opdelte.

Generelt gælder, at jo flere forhold, der afklares i

forhåndsdialogen, jo mindre ressourcekrævende vil den egentlige

byggesagsbehandling

være.

Figuren illustrerer forholdet

mellem de 2 temaer og forhåndsdialogen.

Byggeri omfattet af byggelovens anvendelses- og formålsområde –

dvs. nyopførelse, væsentlige ombygninger og anvendelsesændringer samt

nedrivning – må ikke påbegyndes uden tilladelse fra kommunen.

Byggelovens § 2, stk. 1:

Loven finder anvendelse ved:

- nybyggeri

- væsentlige ombygninger

- væsentlige anvendelsesændringer

- nedrivninger

Det er kommunen, der i det enkelte byggeri skal foretage en

konkret vurdering af, om byggeriet er omfattet af byggelovgivningen.

Kommunen træffer således den endelige afgørelse om, hvorvidt et

byggearbejde kræver byggetilladelse, og hvilke formelle og tekniske krav det

pågældende arbejde skal opfylde. Som udgangspunkt skal de

personsikkerhedsmæssige forhold både i henseende til konstruktioner, brand-

og

sundhedsmæssige forhold indgå i kommunens vurdering af tilrettelæggelsen af

byggesagsbehandlingen.

3.2 Formelle forhold

Kommunen skal i forbindelse med byggesagsbehandlingen iagttage

de generelle forvaltningsretlige regler. Nedenfor følger nogle af de formelle

forhold, som byggesagsbehandleren skal være opmærksom på.

Begrundelse

Afgørelser, der ikke fuldt ud giver ansøgeren medhold, skal

ledsages af en gyldig begrundelse. Som minimum skal begrundelsen opfylde de

krav til en begrundelse, som fremgår af forvaltningslovens § 24, dvs.:

De faktiske forhold, som ligger til grund for afgørelsen.

En henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen

er truffet. Det kan fx være bestemmelser i byggeloven, bygningsreglementet

eller en lokalplan.

En angivelse af de hovedhensyn, som ligger til grund for en

eventuel skønsudøvelse. Som eksempel herpå kan nævnes afslag på en ansøgning

om

byggetilladelse på baggrund af helhedsvurderingen i BR 95, kapitel 2.1. Det

er

fx ikke tilstrækkeligt at begrunde afslaget med, at der er foretaget et

samlet

skøn på baggrund af en helhedsvurdering. Begrundelsen må også indeholde en

nærmere angivelse af de generelle kriterier, der er lagt til grund og den

betydning, kriterierne har haft for afgørelsen.

K

lagevejledning

I henhold til byggelovens § 23, stk. 3 kan kommunens afgørelser

påklages af afgørelsens adressat og andre, der har en væsentlig individuel

interesse

i sagen, f.eks. naboer.

Som enhver anden offentlig myndighed skal kommunen give

oplysninger om eventuelle klagemuligheder, og eventuelle frister for

indgivelse

af klage. Typisk vil en klage over en afgørelse af en byggesag truffet i

medfør

af byggeloven kunne indbringes for statsamtet inden for en frist på 4 uger

fra

den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende, mens en afgørelse truffet

efter

en lokalplan kan indbringes for Naturklagenævnet.

Kravet om klagevejledning gælder kun, hvis afgørelsen ikke fuldt

ud giver den pågældende part medhold.

Særligt klageberettigede

De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) og

medlemsorganisationerne har i henhold til byggelovens § 23, stk. 3 en

særskilt

klageret i afgørelser, der vedrører handicapforhold. Folketingets Ombudsmand

har gjort opmærksom på, at kommunerne bør informere DSI, når de træffer

afgørelser

i handicapforhold, således at DSI har mulighed for at udnytte denne

klageadgang.

Det er usikkert, om der foreligger en egentlig pligt til at informere,

men det anbefales, at kommunen informerer DSI m.fl., fx gennem kommunens

handicapråd.

Manglende information af DSI m.fl. medfører ikke, at DSI m.fl.

er afskåret fra at klage, idet klage skal ske på det tidspunkt, hvor DSI

m.fl.

bliver opmærksom på afgørelsen.

Naboorientering/partshøring

Dispensation fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser kræver

naboorientering.

Byggelovens § 22, stk. 2:

Dispensationer

fra bestemmelser om varetagelse af naboers interesser kan først meddeles, når

der er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har oplyst naboer til

den omhandlede ejendom om, hvortil der søges dispensation, og om, at

eventuelle bemærkninger kan fremsendes inden 2 uger.

Dette

gælder dog ikke, hvis kommunen skønner, at dispensationen er uden større

betydning for naboerne.

Naboorientering er først og fremmest relevant i forhold til

dispensation fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser, dvs. bestemmelserne

om

højde og afstandsforhold i BR-S 98.

En sådan dispensation kan ikke meddeles, før der er foretaget

naboorientering. Dog kan naboorientering undlades, hvis kommunen vurderer, at

dispensationen er af underordnet betydning for naboerne.

Formålet med at foretage nabohøring er at give kommunen det

bedst mulige grundlag at træffe beslutningen om dispensation på.

Naboorienteringen er således ikke en vetoret for naboer, og kommunen kan

vælge

at give dispensation, selvom naboerne har indvendinger mod byggeriet.

Kommunen skal være opmærksom på at foretage en vurdering af, om

der er naboer, som har

væsentlig

individuel

retlig

interesse i

byggeriet, således at der i henhold til forvaltningsloven skal foretages

partshøring. Dette forudsætter en konkret vurdering af det enkelte

byggeprojekt

og den relevante personkreds og vil især være aktuel i forbindelse med

eventuelle skygge- og

indbliksgener.

3.3 Ydre rammer

Kommunen skal undersøge følgende forhold i forbindelse med fastlæggelsen

af de ydre rammer for byggeriet:

Kommune-

og

lokalplaner

m.v.

Bygningsreglementernes bebyggelsesregulerende bestemmelser

finder anvendelse i det omfang, forholdet ikke er reguleret i lokalplaner

m.v.

Det skal derfor afklares, om der i kommune- eller lokalplaner er

særlige krav til byggeriet, herunder krav til udformning eller anvendelse.

Disse krav gælder forud for byggelovgivningens krav.

Der kan også være betingelser for grundens anvendelse, som er

tinglyst på grunden i medfør af ældre byggelovgivning, ligesom der på grunden

kan være privatretlige servitutter med planmæssigt indhold. Kommunen vil i

sådanne tilfælde ofte være påtaleberettiget.

Forhold i anden lovgivning

Kommunen skal også undersøge, om der er forhold i anden lovgivning,

som byggeriet kunne være i strid med.

BR 95,

kap. 1.9, stk. 1, og BR-S 98, afsnit 1.8.1:

Inden der kan gives byggetilladelse og ved

anmeldelser, skal kommunalbestyrelsen undersøge, om byggearbejdet er i strid

med følgende anden lovgivning:

Lov om planlægning, lov om

naturbeskyttelse, lov om bygningsfredning, lov om skove, lov om

miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord, lov om etablering og fælles

udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., lov om arbejdsmiljø,

lov om offentlige veje, lov om private fællesveje, lov om sanering, lov om

byfornyelse, lov om varmeforsyning, lov om midlertidig regulering af

boligforholdene,

beredskabsloven, museumsloven og lov om stormflodserstatning.

De forhold i andre love, som skal gennemgås, beskrives nærmere i

Bygge- og Boligstyrelsens vejledning nr. 130 af 31. juli 1995 om

kommunalbestyrelsens

lovgennemgang

i byggesager.

Herudover kan der være privatretlige forhold, som har betydning

for byggeprojektet. Det kan være privatretlige servitutter, som er tinglyst

på

grunden, f.eks. om naboers rettigheder.

Kommunen skal påse, at ansøgeren har ret til at udføre arbejdet,

enten ved at ejeren underskriver ansøgningen, eller ved at ejeren giver

fuldmagt til ansøgeren. Kommunen har imidlertid ikke i henhold til byggeloven

pligt til at påse, om der er

privatretlige

forhold/betingelser, som er til hinder for at gennemføre byggearbejdet. Det

er

ejerens ansvar at sikre, at dette er i orden, og eventuelle spørgsmål herom

skal i sidste instans afgøres af domstolene.

Kommunen kan i byggetilladelsen gøre opmærksom på, at der kan

være privatretlige forhold af betydning for byggeriet. Det skal dog

understreges, at kommunen hermed ikke påtager sig ansvaret for at have

kontrolleret, om der kan være sådanne forhold.

Helhedsvurdering - BR 95

I henhold til byggelovgivningen skal der foretages en

helhedsvurdering af byggeprojektets samlede omfang og indvirkning på

omgivelserne, hvis der er tale om et byggeri omfattet af BR 95.

Helhedsvurderingen er indført for at skabe større fleksibilitet

i sagsbehandlingen og for at indføre et tilladelsessystem i stedet for et

dispensationssystem. De hensyn, som skal indgå i kommunens vurdering af, om

der

kan gives en tilladelse, er i høj grad de samme hensyn, som før skulle indgå

i

vurderingen af, om der kunne meddeles dispensation fra de tidligere

bestemmelser.

De bebyggelsesregulerende bestemmelser – BR-S 98

For enfamilieshuse m.v. skal det afklares, om byggeriet

overholder de bebyggelsesregulerende bestemmelser i BR-S 98.

Det skal herunder afklares, om der er behov for dispensationer i

forhold til byggeriets ydre rammer, og om kommunen er indstillet på at give

de

fornødne dispensationer, se herom nedenfor afsnit 4.1.

Grundstykket

Kommunen kan forlange, at oplysninger om grundstykkets størrelse

eller afsætningen af byggeriet attesteres af en landinspektør.

3.4 Teknik

I denne behandling skal kommunen undersøge, om

bygningsreglementernes bestemmelser til udformning og indretning af

bebyggelse

er overholdt, og om der i givet fald kan dispenseres fra bestemmelserne.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har udgivet en række

vejledninger og eksempelsamlinger, som kan være en hjælp til kommunen i

byggesagsbehandlingen. Det gælder blandt andet for følgende forhold:

Indretning

Bygningsreglementets bestemmelser om indretning af byggeri

omhandler også handicaptilgængelighed.

Erhvervs- og Byggestyrelsens

vejledning til kommunerne om

byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser

fra december 2004

beskriver fremgangsmåden ved byggesagsbehandling af de vigtigste

tilgængelighedskrav.

I forbindelse med tilgængelighedskravene skal kommunen være

opmærksom på, at der kun undtagelsesvist kan dispenseres fra disse krav. I

tilfælde heraf, skal kommunen sikre, at hensynet bag bestemmelsen kan

opfyldes

på anden måde.

Se desuden afsnit 4.1 om dispensationer generelt.

Konstruktive forhold

Når kommunen påser, at de konstruktive forhold lever op til reglerne

i bygningsreglementerne, kan kommunen forlange en redegørelse for, at

bygningskonstruktionerne opfylder disse betingelser.

For at minimere risikoen for svigt i bygninger, hvor der er stor

risiko for personskade, eller hvor svigt vil medføre alvorlige

samfundsmæssige

konsekvenser, skal redegørelsen underskrives af en

uvildig

anerkendt statiker, dvs. en statiker, som er uafhængig af

bygherren og af rådgivere og entreprenører. Bygherren vælger selv denne

statiker, men kommunen skal godkende valget af statiker.

Også ved andre byggerier kan kommunen efter en konkret vurdering

forlange en underskrift fra en anerkendt statiker, hvis det konkret vurderes,

at dette er nødvendigt.

Brandforhold

Erhvervs- og Byggestyrelsen har i april 2004 udarbejdet

Eksempelsamling

om brandsikring af byggeri

og

Information om brandteknisk dimensionering

til hjælp for bygherrerådgivere og byggesagsbehandlere i forbindelse med de

nye, funktionsbaserede brandkrav.

Ved traditionelle byggerier kan byggeriet vurderes i forhold til

eksempelsamlingen, som indeholder eksempler på, hvordan bestemmelserne

vedrørende brandforhold kan opfyldes.

Ved mere komplekse byggerier skal informationen om brandteknisk

dimensionering anvendes. Den indeholder en række eksempler på

beregningsmetoder

og procedurer og forslag til parametre til brug ved en brandteknisk

dimensionering, der udføres på baggrund af en beregning.

Kommunen kan i forbindelse med komplekse byggerier forlange en

brandteknisk dimensionering for bygningens udformning og grundlaget for de

valgte sikkerhedstiltag. Kravet om brandteknisk dokumentation vil typisk kun

skulle stilles i et fåtal af byggesager.

Lydforhold

Kommunen kan i byggetilladelser stille krav om, at der foretages

målinger i den færdige bygning for at dokumentere, at bygningsreglementets

lydmæssige krav er opfyldt.

Energiforhold

Fra 1. januar 2006 træder nye energibestemmelser i kraft, dog

vil de nugældende bestemmelser også kunne anvendes i en overgangsperiode

indtil

31. marts 2006.

De nye bestemmelser indebærer blandt andet, at alle eksisterende

bygninger ved større renoveringer skal have udført energimæssige

forbedringer.

Energistyrelsen indfører fra 1. januar 2006 krav om

energimærkning af nye bygninger, og kommunen skal i forbindelse med

byggesagsbehandlingen

være opmærksom på at sikre, at bygherren, inden der gives

ibrugtagningstilladelse til nyt byggeri, har fået foretaget en

energimærkning,

som viser, at bygningsreglementets energibestemmelser er overholdt. Der vil

være krav om, at denne mærkning fremsendes sammen med færdigmeldingen af

byggeriet.

Erhvervs- og Byggestyrelsen vil udgive

en eksempelsamling og

eksempler på

www.ebst.dk

.

Første

del

af

eksempelsamlingen

forventes

at

blive

sat

i

drift

medio

januar

2006.

CE-mærkning

Kommunen skal som bygningsmyndighed påse, at byggematerialer er

CE-mærkede. Kommunen tilrettelægger selv kontrollen heraf.

Byggeloven giver mulighed for, at kommunen i forbindelse med

byggesagsbehandlingen kan stille krav om dokumentation for, at byggevarer er

CE-mærkede. Dette krav kan også stilles som en betingelse i

byggetilladelsen.

Bliver kommunen opmærksom på, at byggevarer ikke er

CE-mærkede, eller at

CE-mærkningen

ikke er påført korrekt, dvs. indeholder de rigtige oplysninger om f.eks.

brandklasse, skal kommunen underrette ejeren om forholdet, og om at det skal

bringes i orden. Kommunen skal på samme tid underrette Erhvervs- og

Byggestyrelsen om det ulovlige forhold.

I den forbindelse henvises til

bekendtgørelse af 13. marts

2002 om

CE-mærkning

og markedskontrol af byggevarer.

3.5 Balance i byggesagsbehandlingen

Erhvervs- og Byggestyrelsens foretog i forbindelse med

debatoplægget

Udfordringer i den kommunale byggesagsbehandling

fra

oktober 2004 en undersøgelse af byggesagsbehandlingen i 5 større kommuner.

Undersøgelsen viste, at nogle kommuner prioriterer sagsbehandlingen af de

bebyggelsesregulerende krav højere end sagsbehandlingen af de tekniske krav.

Kommunen skal derfor finde en balance i byggesagsbehandlingen,

som tilgodeser både de bebyggelsesregulerende og de tekniske forhold. Der

skal

være samme grad af bevågenhed i forhold til de tekniske bestemmelser som i

forhold til behandlingen af de ydre forhold.

For at få større fokus på vigtigheden af de tekniske krav m.v.

har nogle kommuner lavet kampagner, hvor der i en periode sættes særlig fokus

på bestemte emner, f.eks. tilgængelighed eller brandsikkerhed. Dette skal

selvfølgelig ikke være ensbetydende med, at de øvrige forhold ikke

prioriteres

i byggesagsbehandlingen.

3.6 Bygnings- og Boligregistret (BBR)

I henhold til lov om bygnings- og boligregistrering skal

kommunen sikre, at BBR ajourføres i takt med byggesagens gennemførelse.

Ejerne

af ejendomme er ved bekendtgørelse nr. 1028 af 12. december 2002 om ejeres

pligt til at give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR) pålagt at

afgive oplysninger til ajourføring af BBR:

når der søges om byggetilladelse, eller når der anmeldes

byggeri, hvortil der ikke kræves byggetilladelse,

når der påbegyndes byggeri, der kræver byggetilladelse eller anmeldelse

og

når byggeri, der kræver byggetilladelse eller anmeldelse, fuldføres

eller faktisk bliver taget i brug.

Kommunen skal således være opmærksom på, at ansøgningsmaterialet

giver et tilstrækkeligt grundlag for korrekt ajourføring af BBR, og det

anbefales, at kommunen forlanger, at bygherren afgiver oplysninger på et

skema,

der indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at indberette byggesagen

til BBR.

Endvidere skal kommunen være opmærksom på, at betingelserne i

byggetilladelsen pålægger bygherren at meddele kommunen oplysninger om

påbegyndelse og afslutning af byggeriet.

Erhvervs- og

Byggestyrelsens vejledninger m.v. om byggesagsbehandling

Vejledning om byggesagsbehandling af flydende boliger. Maj

2004. Findes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside www.ebst.dk.

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af

tilgængelighedsbestemmelser.

December 2004. Findes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside www.ebst.dk.

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. April 2004. Findes

på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside www.ebst.dk.

Information om brandteknisk dimensionering. April 2004. Findes

på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside www.ebst.dk.

Eksempelsamling om energibestemmelser

Vejledning om fremgangsmåden i sager om håndhævelse af

plan- og byggelovgivningen. December 2001. Findes ikke elektronisk.

Vejledning nr. 122 af 5. juli 1991 om koordinering af lovgivningen

om bebyggelse og ejendomsdannelse (vedrører byggelovens § 10 A). Findes på

www.retsinfo.dk.

Bygge- og Boligstyrelsens vejledning nr. 130 af 31. juli

1995 om kommunalbestyrelsens

lovgennemgang

i byggesager.

Findes på www.retsinfo.dk.

Fastsættelse af adresser - Eksempelsamling. April 2004. Findes

på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside

www.ebst.dk

.

Fastsættelse af adresser – Vejledning. April 2004. Findes

på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside www.ebst.dk.

4. GENERELLE FORHOLD

4.1 Indledning

I dette afsnit beskrives en række generelle forhold, som

kommunen skal være opmærksom på både i forbindelse med byggesagsbehandlingen

og

efterfølgende.

4.2 Dispensationer

Dispensationsmuligheden i byggelovens § 22 skal give kommunen

mulighed for at fravige en eller flere bestemmelser i byggelovgivningen i

tilfælde,

hvor det konkrete forhold medfører, at et byggeri ikke eller kun med store

vanskeligheder kan overholde reglerne samtidig med, at en dispensation ikke

vil

være i modstrid med de væsentlige hensyn bag bestemmelsen.

Byggelovens § 22, stk. 1

:

Der kan meddeles dispensation fra bestemmelser i loven og

de i medfør af loven fastsatte bestemmelser, når det skønnes foreneligt med

de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser.

Kommunen kan kun give dispensation fra byggelovgivningens

materielle

bestemmelser. Der kan således

ikke gives dispensation fra de formelle krav.

En dispensation skal fremgå udtrykkeligt af byggetilladelsen. Kommunen

kan også give særskilte dispensationer til byggeri, som skal anmeldes, eller

byggeri, som hverken skal have byggetilladelse eller anmeldes.

Dispensationer skal begrundes i saglige hensyn, og kommunen skal

være opmærksom på, at der i forbindelse med dispensationer kan stilles

betingelser for at give dispensationen. Det kan f.eks. dreje sig om

anvendelsen

af ejendommen eller alternative måder at opfylde hensynet bag bestemmelsen

på.

Et eksempel kan være en dispensation fra brandreglerne, hvor

kommunen vurderer, at en dispensation fra visse krav i det konkrete tilfælde

ikke vil betyde en forringelse af brandsikkerheden.

Kommunen skal være specielt påpasselig med, at dispensationer

ikke forringer byggeriets sikkerhed, sundhed og tilgængelighed, se også

vejledning om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser. I de sager,

hvor kommunen selv er bygherre, bør byggesagsbehandleren udvise ekstra

påpasselighed, når det drejer sig om at give dispensationer.

Ved anmeldelsessager og ved byggerier, der kan udføres uden tilladelse

eller anmeldelse, skal der særskilt søges om dispensation, og arbejdet må

ikke

påbegyndes, inden dispensationerne er givet. Det gælder uanset fristerne på 2

og 4 uger, som er fastsat som reaktionstid for kommunen.

4.3 Færdigmelding og ibrugtagningstilladelse

Byggerier, der kræver byggetilladelse efter BR 95, skal

færdigmeldes, når de er afsluttet. Byggeriet må ikke tages i brug uden en

ibrugtagningstilladelse. Ibrugtagningstilladelsen giver kommunen mulighed for

at påse, at byggeriet er opført i overensstemmelse med byggetilladelsen

Byggerier,

der kræver byggetilladelse efter BR-S 98, skal færdigmeldes, men kan dog

tages

i brug uden ibrugtagningstilladelse.

Kommunen kan forlange de oplysninger, der er nødvendige for at

give ibrugtagningstilladelse.

Kommunen kan i byggetilladelsen stille krav om vilkår, som skal

være opfyldt. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, hvorledes man vil

påse,

at vilkårene er opfyldt.

Kommunen kan nægte at

give tilladelse til ibrugtagning, hvis byggearbejdet ikke er i

overensstemmelse

med byggetilladelsen.

4.4 Deltilladelser

Kommunen har mulighed for at give deltilladelser til f.eks. en

del af byggeriet. Det kan f.eks. være en tilladelse til at gå i gang med at

grave

og støbe fundamentet.

En forudsætning herfor er dog, at kommunen har sikret, at

betingelserne for at meddele hovedbyggetilladelse er opfyldt.

4.5 Tilsyn og varsling af tilsyn

Byggelovgivningen pålægger ikke kommunen en egentlig tilsynsforpligtelse

i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

Kommunen kan i byggetilladelsen stille krav om at få besked, når

forskellige stadier af byggeriet er udført. Byggelovgivningen stiller ikke

krav

om, at kommunen tilser byggeriet, inden der gives ibrugtagningstilladelse.

Det

er således kommunen, der i den enkelte byggesag afgør, om der skal føres

tilsyn

med byggeriet, eller om bygherrens dokumentation er tilstrækkeligt grundlag

for

at meddele ibrugtagningstilladelse.

Hvis kommunen ønsker at foretage tilsyn for at se, om byggeriet

lever op til betingelserne i byggetilladelsen, stiller retssikkerhedsloven

krav

om, at kommunen skal varsle et tilsyn over for ejeren af byggeriet, før

tilsynet kan gennemføres, jf. lovens § 5, stk. 1.

Retssikkerhedslovens regler om varsling gælder kun i de

tilfælde, hvor kommunen skal foretage tilsyn i selve bygningen, dvs. ved

husundersøgelser. Tilsyn på grunden og på byggepladser er ikke omfattet af

reglerne om forudgående varsling. I den forbindelse henvises til

Justitsministeriets vejledning af 20. december 2004 om lov om retssikkerhed

ved

forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Der er dog undtagelser fra kravet om forudgående varsling. Anmoder

ejeren selv om tilsyn, kan kravet om forudgående varsling fraviges. Det samme

gælder, hvis der er tale om forhold, som medfører fare for bygningens beboere

eller andre. I disse tilfælde skal en ejer dog fortsat vejledes om sine

rettigheder efter retssikkerhedsloven.

Som hjælp til kommunerne har Erhvervs- og Byggestyrelsen udarbejdet

brevskabeloner med eksempler på varslingsbreve, som kommunerne kan bruge i

forbindelse med varsling af tilsyn. Brevskabelonerne findes på styrelsens

hjemmeside:

http://www.ebst.dk/varsling_tilsyn/0/1/0

4.6 Ulovlige forhold

Bliver kommunen opmærksom på ulovlige forhold, skal den søge

disse lovliggjort, jf. § 16 A, stk. 3.

I henhold til byggelovens § 17 har den til enhver tid værende

ejer pligt til at lovliggøre et ulovligt forhold, uanset om der kan pålægges

vedkommende ansvar for ulovligheden.

Lever et byggearbejde ikke op til kravene i byggelovgivningen,

må kommunen - afhængig af den givne situation - derfor overveje sine

reaktionsmuligheder overfor ejeren af bygningen.

Kommunen kan påbyde lovliggørelse, som kan ske enten retligt

eller fysisk. Retligt lovliggørelsen kan bestå i, at det meddeles

byggetilladelse,

hvis ulovligheden består i manglende byggetilladelse, eller at kommunen

meddeler dispensation. Ved fysisk lovliggørelse, skal byggeriet fysisk

bringes

i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Kommune kan føre tilsyn i forbindelse med en påbudt

lovliggørelse.

Miljøministeriet og det daværende Boligministerium har i

vejledning

om fremgangsmåden i sager om håndhævelse af plan- og byggelovgivningen

fra

december 1991 beskrevet fremgangsmåden i sager om berigtigelse af ulovlige

forhold.

4.7 Gebyrer

Kommunen kan efter BR-S 98, afsnit 1.10, og BR 95, kapitel 1.11,

opkræve gebyr for byggesagsbehandlingen. Det gælder for byggetilladelser,

anmeldelser og dispensationer i sager, der ikke kræver byggetilladelse eller

anmeldelse.

Kommunen har valgfrihed til at fastlægge gebyrer ud fra antal m2,

m3, byggeomkostninger m.m. Fælles for gebyrmetoderne er, at

de samlede gebyrindtægter over tid ikke må overstige kommunens udgifter ved

varetagelsen af byggesagsbehandlingen. Gebyrerne skal således udregnes på

baggrund af de faktiske udgifter, som kommunen har til

byggesagsbehandlingsområdet.

Kommunen kan fastsætte forskellige gebyrer for forskellige

byggesager, og disse skal offentliggøres, f.eks. ved at de fremgår af

kommunens

hjemmeside.

Kommunen har kun mulighed for at opkræve gebyr for selve

byggetilladelsen/anmeldelsen/dispensationen. Der er således ikke mulighed for

at opkræve et særskilt gebyr f.eks. i forbindelse med naboorientering.

5. UDFORDRINGER I BYGGESAGSBEHANDLINGEN

5.1 Funktionsbaserede krav

Erhvervs- og Byggestyrelsens undersøgelse af udfordringer og

behov i den kommunale byggesagsbehandling fra oktober 2004 viser, at

byggesagsbehandlerne ofte oplever, at det er svært at

sagsbehandle

i forhold til de funktionsbaserede krav, fordi der ikke kan henvises til

målfaste

krav i dialogen med sagens parter.

Det er vigtigt, at byggesagsbehandlerne er rustet til at

byggesagsbehandle

efter de funktionsbaserede krav.

I den forbindelse er det vigtigt, at

byggesagsbehandlerne får tilstrækkelig efteruddannelse og viden om nye

regler.

I forbindelse med de nye brandkrav har Erhvervs- og Byggestyrelsen holdt

informationsmøder og udgivet hjælpeværktøjer til at håndtere de nye krav. Der

findes desuden en række

kurser

,

blandt andet på Den Kommunale Højskole.

Mange kommuner har peget på, at

vidensdeling

spiller en stor rolle i forbindelse med at styrke byggesagsbehandlingen både

i

forhold til de funktionsbaserede krav og helt generelt. I den forbindelse

tænkes både på

videndeling

internt og eksternt. Nogle

kommuner har peget på, at f.eks.

ugentlige

temamøder

er medvirkende til at højne kompetence- og vidensniveauet hos

byggesagsbehandlerne. I andre kommuner er der

2 byggesagsbehandlere

til at behandle større sager, så

vidensudveksling

og faglig

sparring

sikres.

Andre kommuner har etableret mere eller mindre formelt samarbejde

med andre kommuner, enten gennem fælles

erfa-grupper

, hvor byggesagsbehandlerne kan drøfte

forskellige problemstillinger, eller ved et mere formaliseret samarbejde,

hvor

større kommuner hjælper mindre kommuner.

Endelig kan kommunen overveje at anvende eksterne kompetencer i

byggesagsbehandlingen. Erhvervs- og Byggestyrelsen har udsendt et

inspirationskatalog, som beskriver hvordan ekstern assistance kan

organiseres.

Kataloget findes på

www.ebst.dk

.

Erhvervs- og Økonoministeriet, den 19. juni

2006

Susanne Mikkelsen

Lignende dokumenter