Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende fonde

Ikke gældende siden 28. maj 2010 LBK nr 652 af 15/06/2006LovbekendtgørelseErhvervsministeriet27. juni 2006

Gældende udgave: LBK nr 321 af 20/03/2025

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 33 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 16, Retsinformation 14, Landsskatteretten 3

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af lov om erhvervsdrivende fonde

Herved bekendtgøres lov om erhvervsdrivende fonde, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1062 af 14. december 2001, med de ændringer, der følger

af § 4 i lov nr. 246 af 27. marts 2006.

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1.

Loven finder anvendelse på fonde, legater, stiftelser og andre selvejende

institutioner, der efter stk. 2 anses for at være erhvervsdrivende

(erhvervsdrivende fonde).

Stk. 2.

En fond anses efter denne lov

for erhvervsdrivende, hvis den:

1)

overdrager varer

eller immaterielle rettigheder, erlægger tjenesteydelser eller lignende, for

hvilke den normalt modtager vederlag, eller

2)

udøver virksomhed med

salg eller udlejning af fast ejendom eller

3)

har den i

aktieselskabslovens § 2, stk. 2, jf. stk. 4 og 5, anførte

forbindelse med et aktie- eller anpartsselskab eller med en anden virksomhed

af

den i nr. 1 eller 2 nævnte art eller

4)

udøver en bestemmende

indflydelse over en anden virksomhed i henhold til vedtægt eller aftale og

Læs alt

har

en betydelig andel i dens driftsresultat uden at have den i nr. 3 anførte

forbindelse med virksomheden.

Stk. 3.

En fond anses dog ikke for

erhvervsdrivende, hvis den virksomhed, fonden udøver eller har den i

stk. 2, nr. 3, anførte forbindelse med, er af begrænset omfang eller kun

omfatter en uvæsentlig del af fondens samlede formue.

Stk. 4.

Loven omfatter ikke:

1)

fonde, der er

oprettet ved eller i henhold til lov eller ved mellemfolkelig overenskomst

mellem Danmark og en anden stat, og som er undergivet tilsyn af en af

staterne,

2)

Danmarks

Nationalbank, sparekasser, pensionskasser og godkendte realkreditinstitutter,

3)

almene

boligorganisationer, godkendte uddannelsesinstitutioner og teknologiske

serviceinstitutter, såfremt fonden ikke ud over sit hovedformål varetager

andre

opgaver,

4)

fonde, med hvilke en

kommune eller amtskommune har indgået en aftale til opfyldelse af kommunens

eller amtskommunens forpligtelser i henhold til lov om social service og lov

om

aktiv socialpolitik, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver,

5)

selvejende

institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det

offentlige

er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter

anden

lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til anden lovgivning.

Stk. 5.

Fondsmyndigheden kan med

erhvervsministerens samtykke bestemme, at en fond, som på anden måde end

efter

denne lov er undergivet offentligt tilsyn og økonomisk kontrol, helt eller

delvis skal være undtaget fra loven.

Stk. 6.

I Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

oprettes en fortegnelse over de fonde, som i medfør af stk. 4 og 5 ikke

er

omfattet af loven. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 7.

Reglen i § 57 a finder

tilsvarende anvendelse på fonde, der falder uden for lovens område efter

stk. 4 - 5. Afgørelse træffes af den pågældende tilsynsmyndighed.

§ 2.

En

fond, som omfattes af § 1, stk. 2, nr. 3, anses som moderfond, og

den

eller de aktie- eller anpartsselskaber eller andre virksomheder, med hvilke

fonden har den der anførte forbindelse, anses som dattervirksomheder.

Stk. 2.

En moderfond og dens

dattervirksomheder udgør i forening en koncern.

§ 3.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgør i tvivlstilfælde, om en fond er omfattet

af denne lov.

Kapitel 2

Navn

§ 4.

Erhvervsdrivende fonde skal i deres navn benytte ordet »fond«.

Stk. 2.

Erhvervsdrivende fondes navne

skal tydeligt adskille sig fra andre fondes navne og må ikke være egnede til

at

vildlede. I navnet må der ikke uberettiget optages slægtsnavn, firma,

særegent

navn på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn o. lign., der ikke

tilkommer fonden, eller noget, som kan forveksles hermed.

Stk. 3.

En erhvervsdrivende fonds navn,

hjemsted (hovedkontor) samt det registreringsnummer, hvorunder den er indført

i

registeret for erhvervsdrivende fonde, skal anføres på fondens breve og andre

forretningspapirer.

Stk. 4.

Udøver fonden tillige virksomhed

under anvendelse af binavne, skal disse angives i vedtægten i forbindelse med

fondens navn. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på

erhvervsdrivende fondes binavne. Ved benyttelse af binavnet skal fondens

hovednavn tilføjes binavnet i parentes.

Kapitel 3

Registrering af stiftelsen

Vedtægt

§ 5.

En

erhvervsdrivende fond skal af bestyrelsen anmeldes til registrering i

Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen (registeret for erhvervsdrivende fonde).

Stk. 2.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

kan kræve de oplysninger, der er nødvendige for at bedømme, om betingelserne

for registrering er opfyldt.

§ 6.

En

erhvervsdrivende fond, der ikke er registreret i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen,

kan ikke som sådan erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser. Den kan

heller ikke være part i retssager bortset fra søgsmål om stiftelsen.

Stk. 2.

For forpligtelser, der før

registreringen indgås på fondens vegne, hæfter de, der har indgået

forpligtelsen

eller har medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager fonden

disse forpligtelser.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og

2 gælder ikke for fonde, der tidligere har drevet virksomhed i henhold til

lov

om fonde og visse foreninger.

§ 7.

For

en erhvervsdrivende fond skal der oprettes en vedtægt. Denne skal indeholde

angivelse af:

1)

fondens navn,

2)

fondens stifter

(stiftere),

3)

den kommune her i

landet, hvor fonden skal have sit hjemsted (hovedkontor),

4)

fondens formål,

5)

grundkapitalens

størrelse, og hvorledes den er indbetalt (kontant eller i andre værdier),

6)

hvorvidt fonden i

forbindelse med stiftelsen i øvrigt skal overtage andre værdier end

kontanter,

7)

eventuelle særlige

rettigheder eller fordele, der er tillagt stiftere eller andre,

8)

antallet af

bestyrelsesmedlemmer, og hvorledes de udpeges,

9)

regnskabsaflæggelse,

herunder regnskabsåret,

10)

anvendelse af

overskud.

Stk. 2.

Dokumenter, hvortil der henvises

i vedtægten, men hvis hovedindhold ikke er gengivet i vedtægten, skal

vedhæftes

denne.

Stk. 3.

Fastsætter bestyrelsen

almindelige retningslinier vedrørende de i stk. 1, nr. 4 og 10, nævnte

forhold, skal disse indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 8.

Bestemmelser i en vedtægt, der tillægger medlemmer af en bestemt familie

eller

visse familier fortrinsret til uddeling fra en fond, har ikke retsvirkning

efter deres indhold, i det omfang fortrinsretten rækker videre end til

personer, der lever på stiftelsestidspunktet, og til en i forhold til disse

ufødt generation.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1

gælder tilsvarende for bestemmelser i en vedtægt, der tillægger medlemmer af

en

bestemt familie eller visse familier fortrinsret til at indtage en bestemt

stilling eller til på anden måde, herunder i form af arbejdsvederlag, at

oppebære økonomiske ydelser fra fonden eller fra en virksomhed, hvorover

fonden

har en bestemmende indflydelse. Dette gælder dog ikke hverv som medlem af

bestyrelsen.

Kapitel 4

Kapital

§ 9.

En

erhvervsdrivende fond skal have en grundkapital på mindst 300.000 kr. Fonden

kan ikke registreres, før den i vedtægten fastsatte grundkapital er fuldt

indbetalt.

Stk. 2.

Skal indbetaling af en fonds

grundkapital helt eller delvis ske i andre værdier end i kontanter

(apportindskud),

eller skal en fond overtage sådanne værdier i forbindelse med oprettelsen,

skal

der redegøres for de omstændigheder, der er af betydning for bedømmelsen af

indskuddet eller overtagelsen. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af

de

enkelte indskudte eller overtagne aktiver og skal angive navn og bopæl på de

personer, der er omfattet af aftale om indskud eller overtagelse. I

forbindelse

hermed skal der afgives erklæring af en statsautoriseret eller registreret

revisor om den værdi, hvortil de indskudte eller overtagne aktiver kan

optages

i balancen, herunder oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen.

Stk. 3.

Apportindskud skal kunne gøres

til genstand for økonomisk vurdering og kan ikke foretages ved påtagelse af

forpligtelse til at udføre arbejde eller erlægge tjenesteydelse.

Stk. 4.

For aktier og obligationer, der

er optaget til notering på en fondsbørs, jf. kapitel 3 i lov om

værdipapirhandel

m.v., kan den senest noterede køberkurs lægges til grund. For andre aktier,

for

andre obligationer, for anparter i anpartsselskaber samt for kapitalandele i

dattervirksomheder kan skattekursen lægges til grund.

Stk. 5.

Såfremt erklæring ikke er

afgivet inden for de sidste fire måneder før anmeldelse i henhold til

§ 53, stk. 2, skal der afgives en supplerende erklæring fra den

revisor, der har afgivet erklæringen, om apportindskuddets værdi i

mellemtiden

er ændret væsentligt.

§ 10.

En

erhvervsdrivende fonds grundkapital kan forhøjes ved bestyrelsens beslutning:

1)

ved overførelse af

reserver eller overskud ifølge fondens senest reviderede årsrapport eller

2)

ved arv, gave eller

lignende bidrag, som fonden har modtaget til forhøjelse af grundkapitalen.

Stk. 2.

Bestyrelsen foretager de

ændringer af vedtægten, der er en nødvendig følge af en forhøjelse i henhold

til stk. 1.

Stk. 3.

Ved kapitalforhøjelse, der sker

på grundlag af arv, gave eller lignende bidrag i andre værdier end kontanter,

gælder reglerne i § 9, stk. 2-5, idet erklæring efter stk. 2,

sidste pkt., dog afgives af fondens revisor.

Stk. 4.

Ved kapitalforhøjelse, der sker

i form af overførelse af reserver eller overskud, skal fondens revisor afgive

erklæring om, at fondens økonomiske stilling ikke er forringet på en sådan

måde, at de reserver eller overskud, der overføres, ikke længere er til

stede.

Stk. 5.

Kapitalforhøjelse efter stk. 1

skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så anmeldelsen er modtaget

senest 4 uger efter beslutning om overførelse fra reserver eller overskud,

henholdsvis efter indbetaling af forhøjelsesbeløbet.

§ 11.

Nedsættelse af grundkapitalen kræver fondsmyndighedens samtykke.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om meddelelse af samtykke, herunder

om

underretning af kreditorer, og om indgivelse af anmeldelse til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Stk. 2.

Vedtægten kan bestemme, at

grundkapitalen gennem et nærmere fastsat tidsrum skal nedsættes med bestemte

beløb eller bestemte andele med henblik på uddeling til formålet. De

nødvendige

vedtægtsændringer som følge af en nedsættelse besluttes af bestyrelsen og

skal

anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så anmeldelsen er modtaget

senest

4 uger efter beslutningen. Uddeling i henhold til 1. pkt. og nedsættelse af

grundkapitalen kan kun ske, såfremt fondens revisor erklærer, at fonden efter

uddelingen vil have utvivlsomt tilstrækkelige midler til at dække sine

kreditorer.

Stk. 3.

Grundkapitalen kan ikke

nedsættes til et beløb under det i § 9, stk. 1, 1. pkt., fastsatte

mindstebeløb.

Kapitel 5

Ledelse

§ 12.

En

erhvervsdrivende fond ledes af en bestyrelse, der ud over de

bestyrelsesmedlemmer, der vælges efter § 22, stk. 1, 1. pkt.,

består

af mindst 3 medlemmer. En fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen skal

indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved registreringen.

Stk. 2.

Bestyrelsen kan ansætte en eller

flere direktører.

Stk. 3.

Flertallet af bestyrelsens

medlemmer må ikke være ansat som direktører i fonden. En direktør må ikke

uden

fondsmyndighedens samtykke vælges til formand.

§ 13.

Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige og må ikke være under

værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter

værgemålslovens § 7. Direktører og mindst halvdelen af

bestyrelsesmedlemmerne

skal være bosat her i landet, medmindre fondsmyndigheden undtager fra dette

krav eller kravet strider mod internationale forpligtelser.

§ 14.

Et

bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen.

Stk. 2.

Et bestyrelsesmedlem skal

udtræde, såfremt denne er under konkurs.

Stk. 3.

Et bestyrelsesmedlem, der gør

sig skyldig i en handling, som gør den pågældende uværdig til fortsat at være

medlem af bestyrelsen, skal udtræde af bestyrelsen.

Stk. 4.

Et bestyrelsesmedlem, som på

grund af længerevarende sygdom eller anden svækkelse har vist sig ude af

stand

til at beklæde hvervet som medlem af bestyrelsen, eller som har vist sig

klart

uegnet, skal udtræde af bestyrelsen.

§ 15.

Fondsmyndigheden kan afsætte et bestyrelsesmedlem eller en direktør, der ikke

opfylder betingelserne i § 13. Fondsmyndigheden kan endvidere afsætte et

bestyrelsesmedlem, der ikke opfylder kravene i oprettelsesdokumentet for

fonden

eller vedtægten, eller som skal udtræde af bestyrelsen efter reglerne i

§ 14, stk. 2-4.

§ 16.

Ved et bestyrelsesmedlems afgang udpeges det nye medlem i overensstemmelse

med

vedtægten.

Stk. 2.

Sker udpegning ikke i

overensstemmelse med vedtægten, foretages den af fondsmyndigheden.

§ 17.

Stifteren, dennes ægtefælle eller personer, der er knyttet til de nævnte

personer ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller

sidelinjen så nært som søskende, kan ikke uden fondsmyndighedens samtykke

udgøre

bestyrelsens flertal.

Stk. 2.

Stiftes en fond af et selskab,

kan en person, der direkte eller indirekte ejer mere end halvdelen af den

stemmeberettigede kapital i selskabet, ikke uden fondsmyndighedens samtykke

udgøre bestyrelsens flertal sammen med de personer, der er knyttet så nært

til

den pågældende som angivet i stk. 1, ligesom de sidstnævnte personer

heller ikke uden fondsmyndighedens samtykke kan udgøre bestyrelsens flertal.

§ 18.

Lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse på

suppleanter for disse.

§ 19.

Vederlag til bestyrelsesmedlemmer må ikke overstige, hvad der anses for

sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte

regler om størrelsen af vederlaget til bestyrelsesmedlemmer. Et vederlag, der

ikke er fastsat i overensstemmelse med disse regler, skal godkendes af

fondsmyndigheden.

Stk. 3.

Fondsmyndigheden kan nedsætte et

vederlag, der findes for højt.

§ 20.

Et

bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandlingen af

spørgsmål

om aftaler mellem fonden og den pågældende selv eller søgsmål mod den

pågældende selv eller om aftaler mellem fonden og tredjemand eller søgsmål

mod

tredjemand, hvis den pågældende deri har en væsentlig interesse, der kan være

stridende mod fondens.

§ 21.

Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er

nødvendigt,

og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes.

Stk. 2.

Bestyrelsen er

beslutningsdygtig, når halvdelen af medlemmerne eller det højere antal, som

foreskrives i vedtægten, er til stede. Medmindre vedtægten bestemmer andet,

træffer bestyrelsen beslutning ved simpelt stemmeflertal, og formandens

stemme

er i tilfælde af stemmelighed afgørende.

Stk. 3.

Fondens bestyrelse må kun med

fondsmyndighedens samtykke foretage eller medvirke til ekstraordinære

dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes.

Stk. 4.

Over forhandlingerne i

bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige

tilstedeværende

medlemmer. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør, der ikke er enig i

bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

Stk. 5.

Revisor har

ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af årsrapporter m.v.,

der påtegnes af revisor. Revisor har pligt til at deltage i bestyrelsesmøder,

såfremt blot ét medlem af bestyrelsen eller direktionen anmoder herom.

Stk. 6.

Revisionsprotokollen, som det

påhviler revisor at føre i henhold til revisorlovgivningen, skal forelægges i

ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel skal underskrives af

samtlige

bestyrelsesmedlemmer.

§ 21 a

Ved

forudgående bestyrelsesbeslutning kan visse nærmere afgrænsede

bestyrelsesanliggender

behandles skriftligt, i det omfang det er foreneligt med emnernes karakter.

Uanset bestemmelsen i 1. pkt. kan et medlem af bestyrelsen eller en direktør

forlange, at et bestyrelsesmøde skal afholdes. Lovens bestemmelser om

afholdelse af bestyrelsesmøde finder i øvrigt med de fornødne afvigelser

tilsvarende anvendelse på skriftlige bestyrelsesmøder.

Stk. 2.

Bestyrelsesmøde kan afholdes ved

anvendelse af elektroniske medier (elektronisk bestyrelsesmøde), i det omfang

dette er foreneligt med udførelsen af bestyrelsens hverv. Uanset bestemmelsen

i

1. pkt. kan et medlem af bestyrelsen eller en direktør forlange, at et

bestyrelsesmøde skal afholdes ved fysisk fremmøde. Lovens bestemmelser om

afholdelse af bestyrelsesmøde finder i øvrigt med de fornødne afvigelser

tilsvarende anvendelse på elektroniske bestyrelsesmøder.

Stk. 3.

Bestyrelsen

kan endvidere træffe beslutning om anvendelse af elektronisk

dokumentudveksling

samt elektronisk post i kommunikationen til brug for et elektronisk

bestyrelsesmøde i stedet for fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede

dokumenter i henhold til denne lov.

§ 22.

De

i aktieselskabsloven og i henhold til denne fastsatte regler om medarbejderes

valg af bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse på en

erhvervsdrivende fond og dens dattervirksomheder. De bestyrelsesmedlemmer,

der

vælges af medarbejderne, deltager kun i behandlingen af spørgsmål, som ikke

vedrører erhvervsvirksomheden, såfremt dette er bestemt i vedtægten. I det

omfang nye bestyrelsesmedlemmer skal udpeges af bestyrelsen, deltager de

bestyrelsesmedlemmer, der er valgt af medarbejderne, ikke i udpegelsen,

medmindre andet er bestemt i vedtægten.

Stk. 2.

Hvor de af medarbejderne valgte

bestyrelsesmedlemmer efter stk. 1, 2. eller 3. pkt., ikke deltager i

behandlingen,

medregnes de pågældende bestyrelsesmedlemmer ikke, når det til en beslutning

kræves,

at et bestemt antal af medlemmerne eller en bestemt del af bestyrelsen er til

stede.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og

2 finder ikke anvendelse på moderfonde, jf. § 2, hvis erhvervsmæssige

virksomhed

udelukkende består i drift af massemedier og hermed beslægtet virksomhed.

§ 23.

I

en moderfond skal de enkelte medlemmer af fondens bestyrelse og direktion ved

deres indtræden i bestyrelsen eller direktionen give bestyrelsen meddelelse

om

deres kapitalandele i dattervirksomheder samt meddelelse om senere

erhvervelse

og afhændelse af sådanne andele. Disse meddelelser skal indføres i en særlig

protokol. Fondens bestyrelse kan vælge at føre en fælles protokol for

samtlige

virksomheder i koncernen.

Stk. 2.

Bestyrelsesmedlemmer og

direktører i en moderfond må ikke udføre eller deltage i

spekulationsforretninger

vedrørende kapitalandele i dattervirksomheder.

§ 24.

Bestyrelsen i en moderfond skal underrette en dattervirksomhed, så snart et

koncernforhold er etableret. En dattervirksomhed skal give moderfonden de

oplysninger, som er nødvendige for vurderingen af koncernens stilling og

resultatet af koncernens virksomhed.

§ 25.

Bestyrelsen forestår ledelsen og organisationen af en erhvervsdrivende fonds

virksomhed. Findes der en direktion, forestås ledelsen af bestyrelsen og

direktionen.

Stk. 2.

Direktionen varetager den

daglige ledelse af fonden og skal derved følge de retningslinier og

anvisninger,

som bestyrelsen har givet.

Stk. 3.

Bestyrelsen skal påse, at

bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter fondens forhold

tilfredsstillende måde. Er der ansat en direktion, skal denne sørge for, at

fondens bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at

formueforvaltningen foregår på betryggende måde.

Stk. 4.

Prokura kan kun meddeles af

bestyrelsen.

§ 25 a.

Bestyrelsen og direktionen skal give revisor de oplysninger, som må anses af

betydning for bedømmelsen af fonden og, hvis fonden er en moderfond,

koncernen.

Stk. 2.

Bestyrelsen

og direktionen skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser,

denne

finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den

bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.

§ 26.

Et

medlem af bestyrelsen, en direktør, fondsmyndigheden eller Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen

kan forlange, at bestyrelsen indkaldes.

§ 27.

En

erhvervsdrivende fond forpligtes ved retshandler, der på fondens vegne indgås

af den samlede bestyrelse eller af et medlem af bestyrelsen eller af en

direktør.

Stk. 2.

Den tegningsret, som efter

stk. 1 tilkommer det enkelte medlem af bestyrelsen og af direktionen,

kan

i vedtægten begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af flere

medlemmer i forening eller af et eller flere bestemte medlemmer hver for sig

eller i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.

Kapitel 6

Revision m.v.

§ 28.

(Ophævet)

§ 29.

En

erhvervsdrivende fonds årsrapport skal undergives revision af en eller flere

revisorer udpeget af bestyrelsen eller i henhold til vedtægten.

Stk. 2.

Er der ingen revisor i fonden,

udpeger fondsmyndigheden en revisor.

Stk. 3.

Revisor skal påse, om

bestyrelsen overholder sine pligter til at oprette og føre bøger,

fortegnelser

og protokoller, samt om reglerne om forelæggelse og underskrivelse af

revisionsprotokollen er overholdt. Konstaterer revisor, at de omhandlede krav

ikke er opfyldt, skal revisor udfærdige en særskilt erklæring herom, der

fremsendes

til fondsmyndigheden.

Stk. 4.

Fratræder revisor, eller ophører

revisionen på anden måde, inden revisors hverv udløber, skal revisor straks

meddele dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 30.

(Ophævet)

§ 31.

(Ophævet)

§ 32.

En

revisor kan afsættes af den, der har valgt revisoren, eller af

fondsmyndigheden.

§ 33.

(Ophævet)

§ 34.

I

forbindelse med sin kritiske gennemgang af fondens regnskabsmateriale og

fondens forhold i øvrigt skal revisor efterkomme de krav vedrørende

revisionen,

som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller fondsmyndigheden stiller.

Stk. 2.

Revisor kan i øvrigt i

påtegningen meddele oplysninger, som revisor anser det for rigtigt at lade

komme til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens eller fondsmyndighedens kundskab.

§ 35.

(Ophævet)

§ 36.

(Ophævet)

§ 37.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og fondsmyndigheden kan pålægge revisor at

give

oplysninger om fondens forhold.

§ 38.

(Ophævet)

§ 39.

For fonde, der er undergivet statslig eller kommunal revision, finder

reglerne

om revision i kapitel 6 og i årsregnskabsloven ikke anvendelse.

Kapitel 7

Uddeling og resultatanvendelse

§ 40.

Det påhviler bestyrelsen at foretage uddeling i overensstemmelse med

§ 41

til de formål, der er fastsat i vedtægten. Bestyrelsen kan foretage rimelige

henlæggelser til konsolidering af fonden.

§ 41.

Til uddeling kan anvendes beløb, der i fondens senest godkendte årsrapport er

opført som overført overskud og reserver, med fradrag af overført underskud.

Følgende kan dog ikke anvendes:

1)

Reserver for

opskrivning efter indre værdis metode,

2)

alle øvrige

opskrivnings- og opreguleringsreserver samt

3)

reserver, der er

bundne i henhold til vedtægter.

Stk. 2.

Reserven

for opskrivning efter indre værdis metode kan helt eller delvis anvendes til

eliminering af underskud, der ikke kan elimineres på anden måde.

Stk. 3.

Foruden det i stk. 1

anførte kan kapitalnedsættelsesbeløb efter § 11 anvendes til uddeling.

§ 42.

Såfremt uddelingen til formålet står i klart misforhold til fondens midler,

kan

fondsmyndigheden henstille til bestyrelsen at overveje at søge uddelingen

forøget eller nedsat.

Stk. 2.

Må uddelingens størrelse anses

for at indebære fare for en krænkelse af fondens vedtægt, kan

fondsmyndigheden

efter forhandling med bestyrelsen pålægge bestyrelsen at foretage de fornødne

dispositioner med henblik på en forøgelse eller nedsættelse af uddelingen.

Stk. 3.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

kan efter udtalelse fra fondsmyndigheden pålægge bestyrelsen at foretage

henlæggelser.

§ 43.

Bestyrelsen kan ikke tillægge stiftere, bestyrelsesmedlemmer, revisorer,

direktører eller personer, der indtager en ledende stilling i fonden, andre

ydelser end et vederlag, som ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt

efter hvervets art og arbejdets omfang. Tilsvarende gælder for den, der er

knyttet til en af de nævnte personer ved ægteskab eller fast samlivsforhold.

Stk. 2.

Ydelse af lån og

sikkerhedsstillelse for lån til den i stk. 1 nævnte kreds er ikke

tilladt.

Kapitel 8

Erstatning

§ 44.

Bestyrelsesmedlemmer, direktører og granskningsmænd, som under udførelsen af

deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet fonden skade, er pligtige

at

erstatte denne.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1

finder tilsvarende anvendelse med hensyn til revisorer. Er et

revisionsselskab

valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den revisor, hvem revisionen

er overdraget, erstatningsansvarlige.

Stk. 3.

Erstatningen kan nedsættes, når

dette findes rimeligt under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og

omstændighederne i øvrigt.

§ 45.

Beslutning om anlæggelse af søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer, direktører,

granskningsmænd, revisorer eller tredjemand kan træffes af bestyrelsen eller

fondsmyndigheden.

§ 46.

De

i § 44, stk. 1 og 2, nævnte personer er tillige

erstatningsansvarlige

for skade, de under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har

tilføjet kreditorer eller tredjemand.

Stk. 2.

§ 44, stk. 3, finder

tilsvarende anvendelse.

§ 47.

Søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer, direktører, granskningsmænd eller revisorer

kan anlægges ved retten på det sted, hvor fonden har sit hjemsted.

Kapitel 9

Ændring af vedtægten m.v.

§ 48.

Efter indstilling fra bestyrelsen og med justitsministerens samtykke kan

fondsmyndigheden tillade, at en bestemmelse i en vedtægt ændres. Det kan

herunder tillades, at fonden sammenlægges med andre erhvervsdrivende fonde

eller opløses.

Stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1

finder anvendelse, uanset om der i vedtægten er tillagt bestyrelsen eller

andre

ret til at ændre vedtægten.

Stk. 3.

Justitsministeren kan fastsætte

regler om, at visse vedtægtsbestemmelser kan ændres af bestyrelsen alene

eller

af bestyrelsen med fondsmyndighedens tilladelse.

§ 49.

Justitsministeren kan efter forhandling med fondsmyndigheden og bestyrelsen

beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når bestemmelsen er

uigennemførlig eller har vist sig klart uhensigtsmæssig.

Stk. 2.

Justitsministeren kan beslutte,

at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når den strider mod lovgivningen eller

oprettelsesdokumentet for fonden.

§ 50.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om opløsning af erhvervsdrivende

fonde.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte

regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger

finder anvendelse på:

1)

fusion af

erhvervsdrivende fonde,

2)

fusion, hvorved en

moderfond overtager en dattervirksomhed, der er et aktie- eller

anpartsselskab.

§ 51.

Bliver en fond omfattet af denne lov, skal den anmeldes som erhvervsdrivende

fond til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Anmeldelsen skal være modtaget

senest

4 måneder efter, at fonden er blevet erhvervsdrivende. Som bilag til

anmeldelsen skal vedlægges en redegørelse fra bestyrelsen om virksomheden.

Reglerne i § 5, stk. 2, § 7, stk. 1, nr. 5, og § 9

finder anvendelse ved registreringen.

§ 52.

Hvis en fond ophører med at drive erhvervsvirksomhed, skal bestyrelsen

anmelde

dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som bilag til anmeldelsen skal

vedlægges en redegørelse for virksomhedens ophør. Fonden slettes af

registeret

for erhvervsdrivende fonde med virkning fra det kommende regnskabsårs

begyndelse, og styrelsen underretter fondsmyndigheden herom.

Kapitel 10

Anmeldelse og registrering

Fondsmyndighedens og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

opgaver

Granskning

Anmeldelse

§ 53.

I

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen føres et register over fonde, der er omfattet

af

denne lov.

Stk. 2.

Anmeldelse til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i henhold til § 5 skal være modtaget senest 3 måneder

efter, at vedtægten er underskrevet. Er en fond stiftet ved testamente, skal

den senest anmeldes umiddelbart efter boets slutning.

Stk. 3.

Ændring i en fonds vedtægt eller

ændring i et forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldes, så

anmeldelsen

er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at

vedtægten

er underskrevet, eller at forholdet er ændret.

Stk. 4.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

sender genpart af anmeldelser samt giver meddelelse om registreringer til

fondsmyndigheden.

§ 53 a.

De

frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra

og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder

sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og

årsfrister.

Stk. 2.

Er fristen angivet i uger,

udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den

begivenhed,

som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3.

Er fristen angivet i måneder,

udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den

begivenhed,

som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som

udløste

fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber

på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i

måneden uanset dens længde.

Stk. 4.

Er fristen angivet i år, udløber

fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som

udløste

fristen, fandt sted.

Stk. 5.

Udløber en frist i en weekend,

på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag,

udstrækkes

fristen til den førstkommende hverdag.

§ 54.

Ved stiftelse, forhøjelse eller nedsættelse af grundkapitalen skal

anmeldelsen

vedlægges oplysning om de dermed forbundne omkostninger.

Registrering

§ 55.

Registrering skal nægtes, såfremt det anmeldte ikke er i overensstemmelse med

denne lov, med bestemmelser, som er fastsat i medfør af § 11,

stk. 1,

§ 50 og § 60, stk. 2 og 3, eller med vedtægten.

Stk. 2.

Kan en anmeldelse ikke

registreres på grund af en fejl eller mangel, kan Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen fastsætte en frist til berigtigelse. Sker berigtigelse ikke

inden den fastsatte frist, nægtes registrering.

Stk. 3.

Anmelderen skal have skriftlig

meddelelse om nægtelse af registrering og grunden hertil.

§ 56.

Registreringer i registeret for erhvervsdrivende fonde efter denne lov eller

efter regler udstedt i henhold til loven skal straks bekendtgøres i

Statstidende.

Stk. 2.

Indholdet af bekendtgørelser i

Statstidende anses for at være kommet til tredjemands kundskab.

Stk. 3.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

kan bestemme, at alle eller nogle registreringer m.v. offentliggøres i en

særlig registreringstidende. Styrelsen kan endvidere bestemme, at

registrering

og offentliggørelse skal ske i styrelsens edb-informationssystem samtidig med

eller i stedet for registreringstidende. Oplysninger offentliggjort i

edb-informationssystemet og i registreringstidende anses for at være kommet

til

tredjemands kundskab og har i enhver henseende samme retsvirkning som

offentliggørelse i Statstidende.

§ 56 a.

Oplysninger

om stilling, navn og adresse på stiftere og ledelse skal til enhver tid

fremgå

af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, medmindre

Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder i både aktive og

hævede erhvervsdrivende fonde.

Stk. 2.

Opdatering

af personoplysninger efter stk. 1 ophører 20 år efter, at den pågældende

person

ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Fondsmyndighedens og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

opgaver

§ 57.

Fondsmyndighed efter denne lov udøves af erhvervsministeren. Henhører fondens

hovedformål under justitsministerens forretningsområde, udøves

fondsmyndigheden

af justitsministeren. Det samme gælder, hvis fonden har flere ligestillede

formål,

der ikke hører under samme minister.

Stk. 2.

Ved overtrædelse af

bestemmelserne i denne lov kan fondsmyndigheden eller Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen

give bestyrelsen, direktør eller revisor pålæg om at bringe forholdet i

overensstemmelse med lovens regler.

Stk. 3.

Fondsmyndigheden og Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen kan forlange de oplysninger, der er nødvendige til

varetagelse af deres opgaver.

Stk. 4.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

kan meddele forlængelse af de frister, der er fastsat i denne lov.

§ 57 a.

Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket omfang videregående regler

om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter skal gælde ved siden af lovens

almindelige regler.

§ 58.

(Ophævet)

Granskning

§ 59.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at der skal foretages granskning

af nærmere angivne forhold vedrørende en erhvervsdrivende fond, dens

forvaltning eller regnskaber. Styrelsen udpeger en eller flere

granskningsmænd.

Udgifterne til granskning udredes foreløbig af styrelsen, men afholdes af

fonden.

Stk. 2.

Fondens

bestyrelse og direktion skal give granskningsmændene de oplysninger, som må

anses af betydning for bedømmelsen af fonden og, hvis fonden er en moderfond,

koncernen.

Stk. 3.

Bestyrelsen

og direktionen skal give granskningsmændene adgang til at foretage de

undersøgelser, de finder nødvendige, og skal sørge for, at granskningsmændene

får de oplysninger og den bistand, som granskningsmændene anser for nødvendig

for udførelsen af deres hverv.

Stk. 4.

Granskningsmændene skal afgive

en skriftlig beretning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Styrelsen

fastsætter

deres vederlag.

Stk. 5.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

sender genpart af beretningen til fondsmyndigheden.

Særlige bestemmelser

§ 60.

Breve, udskrifter og andre dokumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

udsteder, kan være i såvel papirbaseret som elektronisk form. Dokumenterne er

ligestillede i retlig henseende uanset formen. Dokumenterne kan være med

eller

uden underskrift, kan forsynes med maskinelt gengivet underskrift, digital

signatur eller tilsvarende efter styrelsens valg.

Stk. 2.

Anmeldelser, regnskaber og andre dokumenter, som Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen

modtager i henhold til denne lov, kan være i såvel papirbaseret som

elektronisk

form. Dokumenterne er ligestillede i retlig henseende uanset formen.

Dokumenterne kan være med personlig underskrift, med maskinelt gengivet

underskrift, med digital signatur eller tilsvarende efter styrelsens nærmere

bestemmelse. Styrelsen fastsætter regler om elektronisk indsendelse af de

omhandlede

dokumenter, herunder at indsendelse skal ske i en af styrelsen fastsat

struktureret form. Styrelsen kan endvidere stille nærmere krav til de

anvendte

elektroniske systemer.

Stk. 3.

Styrelsen

fastsætter regler om anmeldelse og registrering, herunder hvilke forhold

anmeldere eller andre selv kan registrere i styrelsens edb-system, og for

brugen af dette system. Sådanne registreringer træder i stedet for

indsendelse

af anmeldelse. § 53, stk. 3, gælder også for sådanne

registreringer.

Stk. 4.

Ved anmeldelse

og registrering efter regler fastsat i medfør af stk. 2 og 3 kan

styrelsen

i indtil 5 år fra registreringstidspunktet stille krav om indsendelse af

bevis

for, at anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget, jf. § 55,

stk. 1.

Stk. 5.

Styrelsen

kan fastsætte regler om gebyrer for anmeldelse, udskrifter m.v.,

bekendtgørelse, for brugen af styrelsens edb-system og rykkerbreve ved for

sen

betaling. Styrelsen kan endvidere fastsætte regler om, at de enkelte fonde

skal

betale et gebyr til dækning af udgifterne ved administration af denne lov.

§ 61.

Registreringer samt modtagne anmeldelser med bilag, fusionsplaner og

erklæringer fra vurderingsmænd i forbindelse hermed er offentligt

tilgængelige.

Stk. 2.

Oplysninger m.v. vedrørende

fondes forretningsmæssige og driftsmæssige forhold, som fondsmyndigheden er i

besiddelse af, er ikke offentligt tilgængelige, hvis oplysningerne er

undtaget

fra aktindsigt efter reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen.

Stk. 3.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

kan fastsætte bestemmelser om, at oplysninger, som fondsmyndigheden er i

besiddelse af, og som ikke angår fondens erhvervsaktiviteter, ikke er

offentligt tilgængelige.

§ 61 a.

Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder

at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 62.

Krænker en registrering nogens ret, hører spørgsmålet om registreringens

udslettelse under domstolene. Sag herom skal anlægges mod fonden senest seks

måneder efter registreringens bekendtgørelse i Statstidende. Retten tilsender

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udskrift af dommen. Om sagens udfald skal der

uden betaling optages bemærkning i registeret for erhvervsdrivende fonde og

ske

bekendtgørelse i Statstidende.

Stk. 2.

Andre afgørelser truffet af

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt

i

medfør af loven bortset fra afgørelser som fondsmyndighed, jf. § 57,

stk. 1, 1. pkt., kan indbringes for Erhvervsministeriets

Erhvervsankenævn

senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 3.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

fastsættelse af frist efter § 55, stk. 2, og meddelelse af

fristforlængelse efter § 57, stk. 4, samt afgørelser efter

§ 5,

stk. 2, § 37, § 57, stk. 3 og § 59 kan dog ikke

indbringes for højere administrativ myndighed.

Kapitel 11

Straffebestemmelser m.v.

§ 63.

Er

strengere straf ikke forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse

af

lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen med bøde. På samme måde straffes bestyrelsesmedlemmer,

direktører, revisorer og granskningsmænd eller suppleanter for disse, dersom

de

ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om.

Stk. 2.

Med bøde straffes forsætlig

eller groft uagtsom overtrædelse af § 23, § 25, stk. 3,

§ 51 eller § 67, stk. 1.

Stk. 3.

Med bøde straffes grov eller

gentagen overtrædelse af § 19, stk. 1, § 21, stk. 3,

§ 21

a, og § 43.

Stk. 4.

Er strengere

straf ikke forskyldt efter straffeloven, straffes med bøde den, der

uberettiget

videregiver eller anvender en adgangskode eller andet adgangsmiddel til at

overvære eller deltage elektronisk, herunder stemme elektronisk, i et

elektronisk bestyrelsesmøde, jf. § 21 a, stk. 2, 1. pkt.

Stk. 5.

Er

strengere straf ikke forskyldt efter straffeloven, straffes med bøde den, der

uberettiget videregiver eller anvender en adgangskode eller andet

adgangsmiddel

til at læse, ændre eller sende elektroniske meddelelser m.v. omfattet af

bestemmelserne om elektronisk kommunikation i § 21 a, stk. 2, 4.

pkt.

Stk. 6.

I forskrifter, der udfærdiges i

henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser

i forskrifterne.

§ 64.

Undlader en fonds bestyrelse, direktion eller revisor i rette tid at

efterkomme

de pligter, der påhviler dem i forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

eller

fondsmyndigheden, eller som påhviler dem ifølge regler, der udstedes i medfør

af loven, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller fondsmyndigheden som

tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Kapitel 12

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 65.

Loven træder i kraft den 1. januar 1985. § 48, jf. § 57, finder

anvendelse fra dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2.

Samtidig ophæves § 1,

stk. 5, i lov nr. 370 af 13. juni 1973 om aktieselskaber, som senest

ændret ved lov nr. 282 af 9. juni 1982. Endvidere udgår »og 5,« i § 1,

stk. 4, i lov nr. 371 af 13. juni 1973 om anpartsselskaber, som senest

ændret ved lov nr. 283 af 9. juni 1982.

Stk. 3.

Loven gælder ikke for Færøerne

og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele

med

de afvigelser, landsdelenes særlige forhold tilsiger.

§ 66.

Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 28, stk. 2, for fonde, der var

oprettet inden den 29. januar 1981, og som har til hovedformål at udøve

rederivirksomhed eller har den i § 1, stk. 2, nr. 3, nævnte

forbindelse med et aktie- eller anpartsselskab eller anden virksomhed, der

har

sådant hovedformål, bestemmes af erhvervsministeren. Disse fonde skal i

stedet

udarbejde årsregnskab og eventuelt koncernregnskab efter reglerne i

aktieselskabslovens kapitel 12, bortset fra § 108, med de fravigelser og

tilpasninger, der følger af fondes særlige forhold. Bestemmelserne i

§ 28,

stk. 3 og 4, anvendes med de fornødne tilpasninger.

§ 67.

Inden seks måneder efter lovens ikrafttræden skal bestående erhvervsdrivende

fonde anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2.

Inden et år

efter lovens ikrafttræden skal bestående erhvervsdrivende fonde opfylde

bestemmelserne i denne lov, medmindre erhvervsministeren efter forhandling

med

justitsministeren helt eller delvis undtager fra dette krav. Dette gælder dog

ikke § 4, stk. 1 og 2, § 6, § 8 og § 17. For fonde

oprettet før lovens ikrafttræden gælder § 12, stk. 1, 2. pkt.,

først,

når der skal udpeges et medlem af bestyrelsen.

1)

Stk. 3.

Inden tre år efter lovens

ikrafttræden skal bestående fonde tilvejebringe en grundkapital på mindst

300.000 kr. Dette gælder dog ikke, hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på

grundlag af en erklæring derom fra bestyrelsen finder, at det under hensyn

til

fondens forhold må anses for udelukket at tilvejebringe en grundkapital af

den

nævnte størrelse. Bestyrelsens erklæring skal være ledsaget af en udtalelse

fra

revisor.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 3, 1.

pkt., gælder ikke for fonde, der omfattes af § 11, stk. 2.

§ 68.

Bliver en fond, der er optaget i foreningsregisteret, optaget i registeret

for

erhvervsdrivende fonde, og bekendtgøres dette i Statstidende, slettes fonden

af

foreningsregisteret. Dokumenter vedrørende en sådan fond overføres til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Lov nr. 851 af 23. december 1987

(Overførsel af beføjelser til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Anke)

Indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 18

Loven træder ikraft den 1. januar 1988.

Lov nr. 815 af 21. december 1988

(Ændring af bestemmelser om revision)

Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 8

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

januar 1989, således at den finder anvendelse for regnskabsår, der begynder

1.

januar 1989 eller senere.

Stk. 2-4.

(Udeladt)

§ 9

I § 9 fastsættes det, at loven ikke gælder for

Færøerne eller Grønland, men kan sættes i kraft ved anordning for disse

landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige særlige forhold

medfører.

Lov nr. 105 af 15. februar 1989

(Elektronisk registrering m.v.)

Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli

1989.

Stk. 2.

Loven gælder ikke for Færøerne

og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse

landsdele

med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 308 af 16. maj 1990

(Gennemførelse af 7. direktiv om konsoliderede

regnskaber)

Indeholder bl.a. følgende ikraftrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 6

Stk. 1.

Loven træder i kraft 1. april

1991, og bestemmelserne i § 2, nr. 1 og 3-7, § 3, nr. 1 og 3-8,

§ 4, nr. 1 og 2, samt § 5, nr. 1-3 og 5-8, finder anvendelse fra

denne dato.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 1 og

§ 4, nr. 3-7, finder anvendelse på regnskabsår, der begynder 1. april

1991

eller senere.

Stk. 3.

(Udeladt)

§ 8

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 350 af 6. juni 1991

(Afbureaukratisering af fondslovgivningen)

Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

januar 1992.

Stk. 2.

(Udeladt)

§ 6

Justitsministeren henholdsvis industriministeren

fastsætter de regler, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

§ 7

I § 7 fastsættes det, at loven ikke gælder for

Færøerne eller Grønland, men at bl.a. § 2, som vedrører ændringer i lov

om

erhvervsdrivende fonde, kan sættes i kraft ved anordning for disse landsdele

med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold medfører.

Lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v.

indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 126

§ 126, stk. 1 og 2, bemyndiger ministeren til

at sætte dele af loven i kraft ved bekendtgørelse. Ved bekendtgørelse nr. 334

af 30. april 1996 er dele af loven sat i kraft den 1. maj 1996, herunder

§ 118, som vedrører ændring af lov om erhvervsdrivende fonde.

Lov nr. 377 af 22. maj 1996

(Forenkling af regnskabsaflæggelse samt frister, 2.

fase af lovgivningen vedrørende statslige aktieselskaber og elektronisk

dataudveksling m.v).

Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.:

§ 14

I § 14, stk. 1, fastsættes det, at loven

træder i kraft den 1. juni 1996. Af § 14, stk. 2, fremgår det dog,

at

bl.a. lovens § 4, nr. 8, som vedrører ændring af § 53, stk. 4,

i

lov om erhvervsdrivende fonde, har virkning fra den 1. februar 1996.

§ 17

I § 17 fastsættes det, at loven ikke gælder for

Færøerne eller Grønland, men at bl.a. § 4, som vedrører ændringer i lov

om

erhvervsdrivende fonde, kan sættes i kraft ved anordning for disse landsdele

med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 386 af 22. maj 1996

(Ændringer som følge af værgemålsloven)

Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.:

§ 34

I § 34 fastsættes det, at loven træder i kraft den

1. januar 1997.

§ 35

I § 35 fastsættes det, at loven ikke gælder for

Færøerne eller Grønland, men at bl.a. § 8, som vedrører ændringer i lov

om

erhvervsdrivende fonde, kan sættes i kraft ved anordning for disse landsdele

med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 1048 af 11. december 1996

(Ændringer som konsekvens af lov om almene boliger

m.v.)

Indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 18.

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Lov nr. 980 af 17. december 1997

(Ændringer som følge af lov om social service, lov om

socialpolitik og lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område)

Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.:

§ 42

I § 42 fastsættes det, at loven træder i kraft den

1. juli 1998.

Lov nr. 449 af 7. juni 2001

(Ændringer som følge af årsregnskabsloven)

Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.:

§ 7

I § 7, stk. 1, fastsættes det, at loven

træder i kraft den 1. januar 2002

I § 7, stk. 2, fastsættes det, at loven ikke

gælder for Færøerne og Grønland, men at bl.a. § 3, som vedrører

ændringer

i lov om erhvervsdrivende fonde, kan sættes i kraft ved anordning for disse

landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 246 af 27. marts 2006

(Forenkling og lettelser af administrative byrder samt

ændringer som følge af reduktion af revisionspligten for visse små

virksomheder

m.v.)

Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.:

§ 7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

april 2006.

Stk. 2.

(Udeladt)

§ 8

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne

og Grønland.

Stk. 2.

Lovens §§ 1-4 og 6 kan dog

ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele

med

de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 15.

juni 2006

Bendt Bendtsen

/Ole Blöndal

Officielle noter

1)

Bestemmelsen i § 12, stk. 1, 2. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 862

af 14. december 1990 omhandler fondsmyndighedens godkendelse af mindst et

medlem af fondens bestyrelse i fonde, som i forudgående regnskabsår havde en

egenkapital på mindst 1 mill. kr. Bestemmelsen er ophævet ved lov nr. 350 af

6.

juni 1990.

Lignende dokumenter