Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende fonde
Gældende udgave: LBK nr 321 af 20/03/2025
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 33 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 16, Retsinformation 14, Landsskatteretten 3
- § 1 13
- § 8 4
- § 21 3
- § 61 3
- § 59 3
- § 62 3
- § 3 3
- § 51 3
- § 48 2
- § 6 2
- § 12 2
- § 17 2
- § 57 2
- § 41 2
- § 15 1
De nyeste afgørelser
- Afgift som følge af for sent indsendt årsrapport ikke eftergivet. (2011-0026122) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 21. maj 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00213 Retsinformation · 11. maj 2012
- 2009-0020875 - Pengeinstitut påbudt at opgøre visse konkrete engagementer på konsolideret basis samt at nedbringe det samlede engagement til et omfang under 25 % af pengeinstituttets basiskapital. (02. august 2010) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. august 2010
- 2009-0020310 - Fond pålagt at ændre årsrapporten. (26. februar 2010) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 26. februar 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. skattefrihed for gaver til fond – anvendt til fondens bundne kapital og ikke til uddelinger Retsinformation · 7. januar 2010
- Beskatning af gaver til fonden (H1) Landsskatteretten · 4. september 2009
- Beskatning af gaver til fonden(H1) Landsskatteretten · 4. september 2009
- Afgiftsmyndigheden ved afgivelse af et bindende svar har ikke anset tinglysning af et boligselskabs navneændring for omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 7… Landsskatteretten · 31. juli 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. Uddeling af ejendomme og provenu fra salg af ejendomme til selskaber ejet af fond bindende svar Retsinformation · 13. august 2007
- 2006-0005255 Sletning af fond i registeret for erhvervsdrivende fonde på grund af manglende erhvervsmæssig aktivitet (31. oktober 2006) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. oktober 2006
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse
af lov om erhvervsdrivende fonde
Herved bekendtgøres lov om erhvervsdrivende fonde, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1062 af 14. december 2001, med de ændringer, der følger
af § 4 i lov nr. 246 af 27. marts 2006.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Loven finder anvendelse på fonde, legater, stiftelser og andre selvejende
institutioner, der efter stk. 2 anses for at være erhvervsdrivende
(erhvervsdrivende fonde).
Stk. 2.
En fond anses efter denne lov
for erhvervsdrivende, hvis den:
1)
overdrager varer
eller immaterielle rettigheder, erlægger tjenesteydelser eller lignende, for
hvilke den normalt modtager vederlag, eller
2)
udøver virksomhed med
salg eller udlejning af fast ejendom eller
3)
har den i
aktieselskabslovens § 2, stk. 2, jf. stk. 4 og 5, anførte
forbindelse med et aktie- eller anpartsselskab eller med en anden virksomhed
af
den i nr. 1 eller 2 nævnte art eller
4)
udøver en bestemmende
indflydelse over en anden virksomhed i henhold til vedtægt eller aftale og
Læs alt
har
en betydelig andel i dens driftsresultat uden at have den i nr. 3 anførte
forbindelse med virksomheden.
Stk. 3.
En fond anses dog ikke for
erhvervsdrivende, hvis den virksomhed, fonden udøver eller har den i
stk. 2, nr. 3, anførte forbindelse med, er af begrænset omfang eller kun
omfatter en uvæsentlig del af fondens samlede formue.
Stk. 4.
Loven omfatter ikke:
1)
fonde, der er
oprettet ved eller i henhold til lov eller ved mellemfolkelig overenskomst
mellem Danmark og en anden stat, og som er undergivet tilsyn af en af
staterne,
2)
Danmarks
Nationalbank, sparekasser, pensionskasser og godkendte realkreditinstitutter,
3)
almene
boligorganisationer, godkendte uddannelsesinstitutioner og teknologiske
serviceinstitutter, såfremt fonden ikke ud over sit hovedformål varetager
andre
opgaver,
4)
fonde, med hvilke en
kommune eller amtskommune har indgået en aftale til opfyldelse af kommunens
eller amtskommunens forpligtelser i henhold til lov om social service og lov
om
aktiv socialpolitik, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver,
5)
selvejende
institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det
offentlige
er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter
anden
lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til anden lovgivning.
Stk. 5.
Fondsmyndigheden kan med
erhvervsministerens samtykke bestemme, at en fond, som på anden måde end
efter
denne lov er undergivet offentligt tilsyn og økonomisk kontrol, helt eller
delvis skal være undtaget fra loven.
Stk. 6.
I Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
oprettes en fortegnelse over de fonde, som i medfør af stk. 4 og 5 ikke
er
omfattet af loven. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 7.
Reglen i § 57 a finder
tilsvarende anvendelse på fonde, der falder uden for lovens område efter
stk. 4 - 5. Afgørelse træffes af den pågældende tilsynsmyndighed.
§ 2.
En
fond, som omfattes af § 1, stk. 2, nr. 3, anses som moderfond, og
den
eller de aktie- eller anpartsselskaber eller andre virksomheder, med hvilke
fonden har den der anførte forbindelse, anses som dattervirksomheder.
Stk. 2.
En moderfond og dens
dattervirksomheder udgør i forening en koncern.
§ 3.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgør i tvivlstilfælde, om en fond er omfattet
af denne lov.
Kapitel 2
Navn
§ 4.
Erhvervsdrivende fonde skal i deres navn benytte ordet »fond«.
Stk. 2.
Erhvervsdrivende fondes navne
skal tydeligt adskille sig fra andre fondes navne og må ikke være egnede til
at
vildlede. I navnet må der ikke uberettiget optages slægtsnavn, firma,
særegent
navn på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn o. lign., der ikke
tilkommer fonden, eller noget, som kan forveksles hermed.
Stk. 3.
En erhvervsdrivende fonds navn,
hjemsted (hovedkontor) samt det registreringsnummer, hvorunder den er indført
i
registeret for erhvervsdrivende fonde, skal anføres på fondens breve og andre
forretningspapirer.
Stk. 4.
Udøver fonden tillige virksomhed
under anvendelse af binavne, skal disse angives i vedtægten i forbindelse med
fondens navn. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på
erhvervsdrivende fondes binavne. Ved benyttelse af binavnet skal fondens
hovednavn tilføjes binavnet i parentes.
Kapitel 3
Registrering af stiftelsen
Vedtægt
§ 5.
En
erhvervsdrivende fond skal af bestyrelsen anmeldes til registrering i
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen (registeret for erhvervsdrivende fonde).
Stk. 2.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
kan kræve de oplysninger, der er nødvendige for at bedømme, om betingelserne
for registrering er opfyldt.
§ 6.
En
erhvervsdrivende fond, der ikke er registreret i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen,
kan ikke som sådan erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser. Den kan
heller ikke være part i retssager bortset fra søgsmål om stiftelsen.
Stk. 2.
For forpligtelser, der før
registreringen indgås på fondens vegne, hæfter de, der har indgået
forpligtelsen
eller har medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager fonden
disse forpligtelser.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og
2 gælder ikke for fonde, der tidligere har drevet virksomhed i henhold til
lov
om fonde og visse foreninger.
§ 7.
For
en erhvervsdrivende fond skal der oprettes en vedtægt. Denne skal indeholde
angivelse af:
1)
fondens navn,
2)
fondens stifter
(stiftere),
3)
den kommune her i
landet, hvor fonden skal have sit hjemsted (hovedkontor),
4)
fondens formål,
5)
grundkapitalens
størrelse, og hvorledes den er indbetalt (kontant eller i andre værdier),
6)
hvorvidt fonden i
forbindelse med stiftelsen i øvrigt skal overtage andre værdier end
kontanter,
7)
eventuelle særlige
rettigheder eller fordele, der er tillagt stiftere eller andre,
8)
antallet af
bestyrelsesmedlemmer, og hvorledes de udpeges,
9)
regnskabsaflæggelse,
herunder regnskabsåret,
10)
anvendelse af
overskud.
Stk. 2.
Dokumenter, hvortil der henvises
i vedtægten, men hvis hovedindhold ikke er gengivet i vedtægten, skal
vedhæftes
denne.
Stk. 3.
Fastsætter bestyrelsen
almindelige retningslinier vedrørende de i stk. 1, nr. 4 og 10, nævnte
forhold, skal disse indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 8.
Bestemmelser i en vedtægt, der tillægger medlemmer af en bestemt familie
eller
visse familier fortrinsret til uddeling fra en fond, har ikke retsvirkning
efter deres indhold, i det omfang fortrinsretten rækker videre end til
personer, der lever på stiftelsestidspunktet, og til en i forhold til disse
ufødt generation.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1
gælder tilsvarende for bestemmelser i en vedtægt, der tillægger medlemmer af
en
bestemt familie eller visse familier fortrinsret til at indtage en bestemt
stilling eller til på anden måde, herunder i form af arbejdsvederlag, at
oppebære økonomiske ydelser fra fonden eller fra en virksomhed, hvorover
fonden
har en bestemmende indflydelse. Dette gælder dog ikke hverv som medlem af
bestyrelsen.
Kapitel 4
Kapital
§ 9.
En
erhvervsdrivende fond skal have en grundkapital på mindst 300.000 kr. Fonden
kan ikke registreres, før den i vedtægten fastsatte grundkapital er fuldt
indbetalt.
Stk. 2.
Skal indbetaling af en fonds
grundkapital helt eller delvis ske i andre værdier end i kontanter
(apportindskud),
eller skal en fond overtage sådanne værdier i forbindelse med oprettelsen,
skal
der redegøres for de omstændigheder, der er af betydning for bedømmelsen af
indskuddet eller overtagelsen. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af
de
enkelte indskudte eller overtagne aktiver og skal angive navn og bopæl på de
personer, der er omfattet af aftale om indskud eller overtagelse. I
forbindelse
hermed skal der afgives erklæring af en statsautoriseret eller registreret
revisor om den værdi, hvortil de indskudte eller overtagne aktiver kan
optages
i balancen, herunder oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen.
Stk. 3.
Apportindskud skal kunne gøres
til genstand for økonomisk vurdering og kan ikke foretages ved påtagelse af
forpligtelse til at udføre arbejde eller erlægge tjenesteydelse.
Stk. 4.
For aktier og obligationer, der
er optaget til notering på en fondsbørs, jf. kapitel 3 i lov om
værdipapirhandel
m.v., kan den senest noterede køberkurs lægges til grund. For andre aktier,
for
andre obligationer, for anparter i anpartsselskaber samt for kapitalandele i
dattervirksomheder kan skattekursen lægges til grund.
Stk. 5.
Såfremt erklæring ikke er
afgivet inden for de sidste fire måneder før anmeldelse i henhold til
§ 53, stk. 2, skal der afgives en supplerende erklæring fra den
revisor, der har afgivet erklæringen, om apportindskuddets værdi i
mellemtiden
er ændret væsentligt.
§ 10.
En
erhvervsdrivende fonds grundkapital kan forhøjes ved bestyrelsens beslutning:
1)
ved overførelse af
reserver eller overskud ifølge fondens senest reviderede årsrapport eller
2)
ved arv, gave eller
lignende bidrag, som fonden har modtaget til forhøjelse af grundkapitalen.
Stk. 2.
Bestyrelsen foretager de
ændringer af vedtægten, der er en nødvendig følge af en forhøjelse i henhold
til stk. 1.
Stk. 3.
Ved kapitalforhøjelse, der sker
på grundlag af arv, gave eller lignende bidrag i andre værdier end kontanter,
gælder reglerne i § 9, stk. 2-5, idet erklæring efter stk. 2,
sidste pkt., dog afgives af fondens revisor.
Stk. 4.
Ved kapitalforhøjelse, der sker
i form af overførelse af reserver eller overskud, skal fondens revisor afgive
erklæring om, at fondens økonomiske stilling ikke er forringet på en sådan
måde, at de reserver eller overskud, der overføres, ikke længere er til
stede.
Stk. 5.
Kapitalforhøjelse efter stk. 1
skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så anmeldelsen er modtaget
senest 4 uger efter beslutning om overførelse fra reserver eller overskud,
henholdsvis efter indbetaling af forhøjelsesbeløbet.
§ 11.
Nedsættelse af grundkapitalen kræver fondsmyndighedens samtykke.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om meddelelse af samtykke, herunder
om
underretning af kreditorer, og om indgivelse af anmeldelse til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Stk. 2.
Vedtægten kan bestemme, at
grundkapitalen gennem et nærmere fastsat tidsrum skal nedsættes med bestemte
beløb eller bestemte andele med henblik på uddeling til formålet. De
nødvendige
vedtægtsændringer som følge af en nedsættelse besluttes af bestyrelsen og
skal
anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så anmeldelsen er modtaget
senest
4 uger efter beslutningen. Uddeling i henhold til 1. pkt. og nedsættelse af
grundkapitalen kan kun ske, såfremt fondens revisor erklærer, at fonden efter
uddelingen vil have utvivlsomt tilstrækkelige midler til at dække sine
kreditorer.
Stk. 3.
Grundkapitalen kan ikke
nedsættes til et beløb under det i § 9, stk. 1, 1. pkt., fastsatte
mindstebeløb.
Kapitel 5
Ledelse
§ 12.
En
erhvervsdrivende fond ledes af en bestyrelse, der ud over de
bestyrelsesmedlemmer, der vælges efter § 22, stk. 1, 1. pkt.,
består
af mindst 3 medlemmer. En fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen skal
indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved registreringen.
Stk. 2.
Bestyrelsen kan ansætte en eller
flere direktører.
Stk. 3.
Flertallet af bestyrelsens
medlemmer må ikke være ansat som direktører i fonden. En direktør må ikke
uden
fondsmyndighedens samtykke vælges til formand.
§ 13.
Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige og må ikke være under
værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7. Direktører og mindst halvdelen af
bestyrelsesmedlemmerne
skal være bosat her i landet, medmindre fondsmyndigheden undtager fra dette
krav eller kravet strider mod internationale forpligtelser.
§ 14.
Et
bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen.
Stk. 2.
Et bestyrelsesmedlem skal
udtræde, såfremt denne er under konkurs.
Stk. 3.
Et bestyrelsesmedlem, der gør
sig skyldig i en handling, som gør den pågældende uværdig til fortsat at være
medlem af bestyrelsen, skal udtræde af bestyrelsen.
Stk. 4.
Et bestyrelsesmedlem, som på
grund af længerevarende sygdom eller anden svækkelse har vist sig ude af
stand
til at beklæde hvervet som medlem af bestyrelsen, eller som har vist sig
klart
uegnet, skal udtræde af bestyrelsen.
§ 15.
Fondsmyndigheden kan afsætte et bestyrelsesmedlem eller en direktør, der ikke
opfylder betingelserne i § 13. Fondsmyndigheden kan endvidere afsætte et
bestyrelsesmedlem, der ikke opfylder kravene i oprettelsesdokumentet for
fonden
eller vedtægten, eller som skal udtræde af bestyrelsen efter reglerne i
§ 14, stk. 2-4.
§ 16.
Ved et bestyrelsesmedlems afgang udpeges det nye medlem i overensstemmelse
med
vedtægten.
Stk. 2.
Sker udpegning ikke i
overensstemmelse med vedtægten, foretages den af fondsmyndigheden.
§ 17.
Stifteren, dennes ægtefælle eller personer, der er knyttet til de nævnte
personer ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller
sidelinjen så nært som søskende, kan ikke uden fondsmyndighedens samtykke
udgøre
bestyrelsens flertal.
Stk. 2.
Stiftes en fond af et selskab,
kan en person, der direkte eller indirekte ejer mere end halvdelen af den
stemmeberettigede kapital i selskabet, ikke uden fondsmyndighedens samtykke
udgøre bestyrelsens flertal sammen med de personer, der er knyttet så nært
til
den pågældende som angivet i stk. 1, ligesom de sidstnævnte personer
heller ikke uden fondsmyndighedens samtykke kan udgøre bestyrelsens flertal.
§ 18.
Lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse på
suppleanter for disse.
§ 19.
Vederlag til bestyrelsesmedlemmer må ikke overstige, hvad der anses for
sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte
regler om størrelsen af vederlaget til bestyrelsesmedlemmer. Et vederlag, der
ikke er fastsat i overensstemmelse med disse regler, skal godkendes af
fondsmyndigheden.
Stk. 3.
Fondsmyndigheden kan nedsætte et
vederlag, der findes for højt.
§ 20.
Et
bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandlingen af
spørgsmål
om aftaler mellem fonden og den pågældende selv eller søgsmål mod den
pågældende selv eller om aftaler mellem fonden og tredjemand eller søgsmål
mod
tredjemand, hvis den pågældende deri har en væsentlig interesse, der kan være
stridende mod fondens.
§ 21.
Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er
nødvendigt,
og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes.
Stk. 2.
Bestyrelsen er
beslutningsdygtig, når halvdelen af medlemmerne eller det højere antal, som
foreskrives i vedtægten, er til stede. Medmindre vedtægten bestemmer andet,
træffer bestyrelsen beslutning ved simpelt stemmeflertal, og formandens
stemme
er i tilfælde af stemmelighed afgørende.
Stk. 3.
Fondens bestyrelse må kun med
fondsmyndighedens samtykke foretage eller medvirke til ekstraordinære
dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes.
Stk. 4.
Over forhandlingerne i
bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige
tilstedeværende
medlemmer. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør, der ikke er enig i
bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.
Stk. 5.
Revisor har
ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af årsrapporter m.v.,
der påtegnes af revisor. Revisor har pligt til at deltage i bestyrelsesmøder,
såfremt blot ét medlem af bestyrelsen eller direktionen anmoder herom.
Stk. 6.
Revisionsprotokollen, som det
påhviler revisor at føre i henhold til revisorlovgivningen, skal forelægges i
ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel skal underskrives af
samtlige
bestyrelsesmedlemmer.
§ 21 a
Ved
forudgående bestyrelsesbeslutning kan visse nærmere afgrænsede
bestyrelsesanliggender
behandles skriftligt, i det omfang det er foreneligt med emnernes karakter.
Uanset bestemmelsen i 1. pkt. kan et medlem af bestyrelsen eller en direktør
forlange, at et bestyrelsesmøde skal afholdes. Lovens bestemmelser om
afholdelse af bestyrelsesmøde finder i øvrigt med de fornødne afvigelser
tilsvarende anvendelse på skriftlige bestyrelsesmøder.
Stk. 2.
Bestyrelsesmøde kan afholdes ved
anvendelse af elektroniske medier (elektronisk bestyrelsesmøde), i det omfang
dette er foreneligt med udførelsen af bestyrelsens hverv. Uanset bestemmelsen
i
1. pkt. kan et medlem af bestyrelsen eller en direktør forlange, at et
bestyrelsesmøde skal afholdes ved fysisk fremmøde. Lovens bestemmelser om
afholdelse af bestyrelsesmøde finder i øvrigt med de fornødne afvigelser
tilsvarende anvendelse på elektroniske bestyrelsesmøder.
Stk. 3.
Bestyrelsen
kan endvidere træffe beslutning om anvendelse af elektronisk
dokumentudveksling
samt elektronisk post i kommunikationen til brug for et elektronisk
bestyrelsesmøde i stedet for fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede
dokumenter i henhold til denne lov.
§ 22.
De
i aktieselskabsloven og i henhold til denne fastsatte regler om medarbejderes
valg af bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse på en
erhvervsdrivende fond og dens dattervirksomheder. De bestyrelsesmedlemmer,
der
vælges af medarbejderne, deltager kun i behandlingen af spørgsmål, som ikke
vedrører erhvervsvirksomheden, såfremt dette er bestemt i vedtægten. I det
omfang nye bestyrelsesmedlemmer skal udpeges af bestyrelsen, deltager de
bestyrelsesmedlemmer, der er valgt af medarbejderne, ikke i udpegelsen,
medmindre andet er bestemt i vedtægten.
Stk. 2.
Hvor de af medarbejderne valgte
bestyrelsesmedlemmer efter stk. 1, 2. eller 3. pkt., ikke deltager i
behandlingen,
medregnes de pågældende bestyrelsesmedlemmer ikke, når det til en beslutning
kræves,
at et bestemt antal af medlemmerne eller en bestemt del af bestyrelsen er til
stede.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og
2 finder ikke anvendelse på moderfonde, jf. § 2, hvis erhvervsmæssige
virksomhed
udelukkende består i drift af massemedier og hermed beslægtet virksomhed.
§ 23.
I
en moderfond skal de enkelte medlemmer af fondens bestyrelse og direktion ved
deres indtræden i bestyrelsen eller direktionen give bestyrelsen meddelelse
om
deres kapitalandele i dattervirksomheder samt meddelelse om senere
erhvervelse
og afhændelse af sådanne andele. Disse meddelelser skal indføres i en særlig
protokol. Fondens bestyrelse kan vælge at føre en fælles protokol for
samtlige
virksomheder i koncernen.
Stk. 2.
Bestyrelsesmedlemmer og
direktører i en moderfond må ikke udføre eller deltage i
spekulationsforretninger
vedrørende kapitalandele i dattervirksomheder.
§ 24.
Bestyrelsen i en moderfond skal underrette en dattervirksomhed, så snart et
koncernforhold er etableret. En dattervirksomhed skal give moderfonden de
oplysninger, som er nødvendige for vurderingen af koncernens stilling og
resultatet af koncernens virksomhed.
§ 25.
Bestyrelsen forestår ledelsen og organisationen af en erhvervsdrivende fonds
virksomhed. Findes der en direktion, forestås ledelsen af bestyrelsen og
direktionen.
Stk. 2.
Direktionen varetager den
daglige ledelse af fonden og skal derved følge de retningslinier og
anvisninger,
som bestyrelsen har givet.
Stk. 3.
Bestyrelsen skal påse, at
bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter fondens forhold
tilfredsstillende måde. Er der ansat en direktion, skal denne sørge for, at
fondens bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at
formueforvaltningen foregår på betryggende måde.
Stk. 4.
Prokura kan kun meddeles af
bestyrelsen.
§ 25 a.
Bestyrelsen og direktionen skal give revisor de oplysninger, som må anses af
betydning for bedømmelsen af fonden og, hvis fonden er en moderfond,
koncernen.
Stk. 2.
Bestyrelsen
og direktionen skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser,
denne
finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den
bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.
§ 26.
Et
medlem af bestyrelsen, en direktør, fondsmyndigheden eller Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
kan forlange, at bestyrelsen indkaldes.
§ 27.
En
erhvervsdrivende fond forpligtes ved retshandler, der på fondens vegne indgås
af den samlede bestyrelse eller af et medlem af bestyrelsen eller af en
direktør.
Stk. 2.
Den tegningsret, som efter
stk. 1 tilkommer det enkelte medlem af bestyrelsen og af direktionen,
kan
i vedtægten begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af flere
medlemmer i forening eller af et eller flere bestemte medlemmer hver for sig
eller i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.
Kapitel 6
Revision m.v.
§ 28.
(Ophævet)
§ 29.
En
erhvervsdrivende fonds årsrapport skal undergives revision af en eller flere
revisorer udpeget af bestyrelsen eller i henhold til vedtægten.
Stk. 2.
Er der ingen revisor i fonden,
udpeger fondsmyndigheden en revisor.
Stk. 3.
Revisor skal påse, om
bestyrelsen overholder sine pligter til at oprette og føre bøger,
fortegnelser
og protokoller, samt om reglerne om forelæggelse og underskrivelse af
revisionsprotokollen er overholdt. Konstaterer revisor, at de omhandlede krav
ikke er opfyldt, skal revisor udfærdige en særskilt erklæring herom, der
fremsendes
til fondsmyndigheden.
Stk. 4.
Fratræder revisor, eller ophører
revisionen på anden måde, inden revisors hverv udløber, skal revisor straks
meddele dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 30.
(Ophævet)
§ 31.
(Ophævet)
§ 32.
En
revisor kan afsættes af den, der har valgt revisoren, eller af
fondsmyndigheden.
§ 33.
(Ophævet)
§ 34.
I
forbindelse med sin kritiske gennemgang af fondens regnskabsmateriale og
fondens forhold i øvrigt skal revisor efterkomme de krav vedrørende
revisionen,
som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller fondsmyndigheden stiller.
Stk. 2.
Revisor kan i øvrigt i
påtegningen meddele oplysninger, som revisor anser det for rigtigt at lade
komme til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens eller fondsmyndighedens kundskab.
§ 35.
(Ophævet)
§ 36.
(Ophævet)
§ 37.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og fondsmyndigheden kan pålægge revisor at
give
oplysninger om fondens forhold.
§ 38.
(Ophævet)
§ 39.
For fonde, der er undergivet statslig eller kommunal revision, finder
reglerne
om revision i kapitel 6 og i årsregnskabsloven ikke anvendelse.
Kapitel 7
Uddeling og resultatanvendelse
§ 40.
Det påhviler bestyrelsen at foretage uddeling i overensstemmelse med
§ 41
til de formål, der er fastsat i vedtægten. Bestyrelsen kan foretage rimelige
henlæggelser til konsolidering af fonden.
§ 41.
Til uddeling kan anvendes beløb, der i fondens senest godkendte årsrapport er
opført som overført overskud og reserver, med fradrag af overført underskud.
Følgende kan dog ikke anvendes:
1)
Reserver for
opskrivning efter indre værdis metode,
2)
alle øvrige
opskrivnings- og opreguleringsreserver samt
3)
reserver, der er
bundne i henhold til vedtægter.
Stk. 2.
Reserven
for opskrivning efter indre værdis metode kan helt eller delvis anvendes til
eliminering af underskud, der ikke kan elimineres på anden måde.
Stk. 3.
Foruden det i stk. 1
anførte kan kapitalnedsættelsesbeløb efter § 11 anvendes til uddeling.
§ 42.
Såfremt uddelingen til formålet står i klart misforhold til fondens midler,
kan
fondsmyndigheden henstille til bestyrelsen at overveje at søge uddelingen
forøget eller nedsat.
Stk. 2.
Må uddelingens størrelse anses
for at indebære fare for en krænkelse af fondens vedtægt, kan
fondsmyndigheden
efter forhandling med bestyrelsen pålægge bestyrelsen at foretage de fornødne
dispositioner med henblik på en forøgelse eller nedsættelse af uddelingen.
Stk. 3.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
kan efter udtalelse fra fondsmyndigheden pålægge bestyrelsen at foretage
henlæggelser.
§ 43.
Bestyrelsen kan ikke tillægge stiftere, bestyrelsesmedlemmer, revisorer,
direktører eller personer, der indtager en ledende stilling i fonden, andre
ydelser end et vederlag, som ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt
efter hvervets art og arbejdets omfang. Tilsvarende gælder for den, der er
knyttet til en af de nævnte personer ved ægteskab eller fast samlivsforhold.
Stk. 2.
Ydelse af lån og
sikkerhedsstillelse for lån til den i stk. 1 nævnte kreds er ikke
tilladt.
Kapitel 8
Erstatning
§ 44.
Bestyrelsesmedlemmer, direktører og granskningsmænd, som under udførelsen af
deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet fonden skade, er pligtige
at
erstatte denne.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1
finder tilsvarende anvendelse med hensyn til revisorer. Er et
revisionsselskab
valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den revisor, hvem revisionen
er overdraget, erstatningsansvarlige.
Stk. 3.
Erstatningen kan nedsættes, når
dette findes rimeligt under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og
omstændighederne i øvrigt.
§ 45.
Beslutning om anlæggelse af søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer, direktører,
granskningsmænd, revisorer eller tredjemand kan træffes af bestyrelsen eller
fondsmyndigheden.
§ 46.
De
i § 44, stk. 1 og 2, nævnte personer er tillige
erstatningsansvarlige
for skade, de under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har
tilføjet kreditorer eller tredjemand.
Stk. 2.
§ 44, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse.
§ 47.
Søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer, direktører, granskningsmænd eller revisorer
kan anlægges ved retten på det sted, hvor fonden har sit hjemsted.
Kapitel 9
Ændring af vedtægten m.v.
§ 48.
Efter indstilling fra bestyrelsen og med justitsministerens samtykke kan
fondsmyndigheden tillade, at en bestemmelse i en vedtægt ændres. Det kan
herunder tillades, at fonden sammenlægges med andre erhvervsdrivende fonde
eller opløses.
Stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1
finder anvendelse, uanset om der i vedtægten er tillagt bestyrelsen eller
andre
ret til at ændre vedtægten.
Stk. 3.
Justitsministeren kan fastsætte
regler om, at visse vedtægtsbestemmelser kan ændres af bestyrelsen alene
eller
af bestyrelsen med fondsmyndighedens tilladelse.
§ 49.
Justitsministeren kan efter forhandling med fondsmyndigheden og bestyrelsen
beslutte, at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når bestemmelsen er
uigennemførlig eller har vist sig klart uhensigtsmæssig.
Stk. 2.
Justitsministeren kan beslutte,
at en vedtægtsbestemmelse skal ændres, når den strider mod lovgivningen eller
oprettelsesdokumentet for fonden.
§ 50.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om opløsning af erhvervsdrivende
fonde.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte
regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger
finder anvendelse på:
1)
fusion af
erhvervsdrivende fonde,
2)
fusion, hvorved en
moderfond overtager en dattervirksomhed, der er et aktie- eller
anpartsselskab.
§ 51.
Bliver en fond omfattet af denne lov, skal den anmeldes som erhvervsdrivende
fond til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Anmeldelsen skal være modtaget
senest
4 måneder efter, at fonden er blevet erhvervsdrivende. Som bilag til
anmeldelsen skal vedlægges en redegørelse fra bestyrelsen om virksomheden.
Reglerne i § 5, stk. 2, § 7, stk. 1, nr. 5, og § 9
finder anvendelse ved registreringen.
§ 52.
Hvis en fond ophører med at drive erhvervsvirksomhed, skal bestyrelsen
anmelde
dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som bilag til anmeldelsen skal
vedlægges en redegørelse for virksomhedens ophør. Fonden slettes af
registeret
for erhvervsdrivende fonde med virkning fra det kommende regnskabsårs
begyndelse, og styrelsen underretter fondsmyndigheden herom.
Kapitel 10
Anmeldelse og registrering
Fondsmyndighedens og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
opgaver
Granskning
Anmeldelse
§ 53.
I
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen føres et register over fonde, der er omfattet
af
denne lov.
Stk. 2.
Anmeldelse til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i henhold til § 5 skal være modtaget senest 3 måneder
efter, at vedtægten er underskrevet. Er en fond stiftet ved testamente, skal
den senest anmeldes umiddelbart efter boets slutning.
Stk. 3.
Ændring i en fonds vedtægt eller
ændring i et forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldes, så
anmeldelsen
er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at
vedtægten
er underskrevet, eller at forholdet er ændret.
Stk. 4.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
sender genpart af anmeldelser samt giver meddelelse om registreringer til
fondsmyndigheden.
§ 53 a.
De
frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra
og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder
sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og
årsfrister.
Stk. 2.
Er fristen angivet i uger,
udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den
begivenhed,
som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3.
Er fristen angivet i måneder,
udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den
begivenhed,
som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som
udløste
fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber
på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i
måneden uanset dens længde.
Stk. 4.
Er fristen angivet i år, udløber
fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som
udløste
fristen, fandt sted.
Stk. 5.
Udløber en frist i en weekend,
på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag,
udstrækkes
fristen til den førstkommende hverdag.
§ 54.
Ved stiftelse, forhøjelse eller nedsættelse af grundkapitalen skal
anmeldelsen
vedlægges oplysning om de dermed forbundne omkostninger.
Registrering
§ 55.
Registrering skal nægtes, såfremt det anmeldte ikke er i overensstemmelse med
denne lov, med bestemmelser, som er fastsat i medfør af § 11,
stk. 1,
§ 50 og § 60, stk. 2 og 3, eller med vedtægten.
Stk. 2.
Kan en anmeldelse ikke
registreres på grund af en fejl eller mangel, kan Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen fastsætte en frist til berigtigelse. Sker berigtigelse ikke
inden den fastsatte frist, nægtes registrering.
Stk. 3.
Anmelderen skal have skriftlig
meddelelse om nægtelse af registrering og grunden hertil.
§ 56.
Registreringer i registeret for erhvervsdrivende fonde efter denne lov eller
efter regler udstedt i henhold til loven skal straks bekendtgøres i
Statstidende.
Stk. 2.
Indholdet af bekendtgørelser i
Statstidende anses for at være kommet til tredjemands kundskab.
Stk. 3.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
kan bestemme, at alle eller nogle registreringer m.v. offentliggøres i en
særlig registreringstidende. Styrelsen kan endvidere bestemme, at
registrering
og offentliggørelse skal ske i styrelsens edb-informationssystem samtidig med
eller i stedet for registreringstidende. Oplysninger offentliggjort i
edb-informationssystemet og i registreringstidende anses for at være kommet
til
tredjemands kundskab og har i enhver henseende samme retsvirkning som
offentliggørelse i Statstidende.
§ 56 a.
Oplysninger
om stilling, navn og adresse på stiftere og ledelse skal til enhver tid
fremgå
af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, medmindre
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder i både aktive og
hævede erhvervsdrivende fonde.
Stk. 2.
Opdatering
af personoplysninger efter stk. 1 ophører 20 år efter, at den pågældende
person
ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.
Fondsmyndighedens og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
opgaver
§ 57.
Fondsmyndighed efter denne lov udøves af erhvervsministeren. Henhører fondens
hovedformål under justitsministerens forretningsområde, udøves
fondsmyndigheden
af justitsministeren. Det samme gælder, hvis fonden har flere ligestillede
formål,
der ikke hører under samme minister.
Stk. 2.
Ved overtrædelse af
bestemmelserne i denne lov kan fondsmyndigheden eller Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
give bestyrelsen, direktør eller revisor pålæg om at bringe forholdet i
overensstemmelse med lovens regler.
Stk. 3.
Fondsmyndigheden og Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen kan forlange de oplysninger, der er nødvendige til
varetagelse af deres opgaver.
Stk. 4.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
kan meddele forlængelse af de frister, der er fastsat i denne lov.
§ 57 a.
Fondsmyndigheden træffer bestemmelse om, i hvilket omfang videregående regler
om tilsyn i stadfæstede fondes vedtægter skal gælde ved siden af lovens
almindelige regler.
§ 58.
(Ophævet)
Granskning
§ 59.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at der skal foretages granskning
af nærmere angivne forhold vedrørende en erhvervsdrivende fond, dens
forvaltning eller regnskaber. Styrelsen udpeger en eller flere
granskningsmænd.
Udgifterne til granskning udredes foreløbig af styrelsen, men afholdes af
fonden.
Stk. 2.
Fondens
bestyrelse og direktion skal give granskningsmændene de oplysninger, som må
anses af betydning for bedømmelsen af fonden og, hvis fonden er en moderfond,
koncernen.
Stk. 3.
Bestyrelsen
og direktionen skal give granskningsmændene adgang til at foretage de
undersøgelser, de finder nødvendige, og skal sørge for, at granskningsmændene
får de oplysninger og den bistand, som granskningsmændene anser for nødvendig
for udførelsen af deres hverv.
Stk. 4.
Granskningsmændene skal afgive
en skriftlig beretning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Styrelsen
fastsætter
deres vederlag.
Stk. 5.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
sender genpart af beretningen til fondsmyndigheden.
Særlige bestemmelser
§ 60.
Breve, udskrifter og andre dokumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
udsteder, kan være i såvel papirbaseret som elektronisk form. Dokumenterne er
ligestillede i retlig henseende uanset formen. Dokumenterne kan være med
eller
uden underskrift, kan forsynes med maskinelt gengivet underskrift, digital
signatur eller tilsvarende efter styrelsens valg.
Stk. 2.
Anmeldelser, regnskaber og andre dokumenter, som Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
modtager i henhold til denne lov, kan være i såvel papirbaseret som
elektronisk
form. Dokumenterne er ligestillede i retlig henseende uanset formen.
Dokumenterne kan være med personlig underskrift, med maskinelt gengivet
underskrift, med digital signatur eller tilsvarende efter styrelsens nærmere
bestemmelse. Styrelsen fastsætter regler om elektronisk indsendelse af de
omhandlede
dokumenter, herunder at indsendelse skal ske i en af styrelsen fastsat
struktureret form. Styrelsen kan endvidere stille nærmere krav til de
anvendte
elektroniske systemer.
Stk. 3.
Styrelsen
fastsætter regler om anmeldelse og registrering, herunder hvilke forhold
anmeldere eller andre selv kan registrere i styrelsens edb-system, og for
brugen af dette system. Sådanne registreringer træder i stedet for
indsendelse
af anmeldelse. § 53, stk. 3, gælder også for sådanne
registreringer.
Stk. 4.
Ved anmeldelse
og registrering efter regler fastsat i medfør af stk. 2 og 3 kan
styrelsen
i indtil 5 år fra registreringstidspunktet stille krav om indsendelse af
bevis
for, at anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget, jf. § 55,
stk. 1.
Stk. 5.
Styrelsen
kan fastsætte regler om gebyrer for anmeldelse, udskrifter m.v.,
bekendtgørelse, for brugen af styrelsens edb-system og rykkerbreve ved for
sen
betaling. Styrelsen kan endvidere fastsætte regler om, at de enkelte fonde
skal
betale et gebyr til dækning af udgifterne ved administration af denne lov.
§ 61.
Registreringer samt modtagne anmeldelser med bilag, fusionsplaner og
erklæringer fra vurderingsmænd i forbindelse hermed er offentligt
tilgængelige.
Stk. 2.
Oplysninger m.v. vedrørende
fondes forretningsmæssige og driftsmæssige forhold, som fondsmyndigheden er i
besiddelse af, er ikke offentligt tilgængelige, hvis oplysningerne er
undtaget
fra aktindsigt efter reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen.
Stk. 3.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
kan fastsætte bestemmelser om, at oplysninger, som fondsmyndigheden er i
besiddelse af, og som ikke angår fondens erhvervsaktiviteter, ikke er
offentligt tilgængelige.
§ 61 a.
Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder
at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 62.
Krænker en registrering nogens ret, hører spørgsmålet om registreringens
udslettelse under domstolene. Sag herom skal anlægges mod fonden senest seks
måneder efter registreringens bekendtgørelse i Statstidende. Retten tilsender
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udskrift af dommen. Om sagens udfald skal der
uden betaling optages bemærkning i registeret for erhvervsdrivende fonde og
ske
bekendtgørelse i Statstidende.
Stk. 2.
Andre afgørelser truffet af
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt
i
medfør af loven bortset fra afgørelser som fondsmyndighed, jf. § 57,
stk. 1, 1. pkt., kan indbringes for Erhvervsministeriets
Erhvervsankenævn
senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 3.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
fastsættelse af frist efter § 55, stk. 2, og meddelelse af
fristforlængelse efter § 57, stk. 4, samt afgørelser efter
§ 5,
stk. 2, § 37, § 57, stk. 3 og § 59 kan dog ikke
indbringes for højere administrativ myndighed.
Kapitel 11
Straffebestemmelser m.v.
§ 63.
Er
strengere straf ikke forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse
af
lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen med bøde. På samme måde straffes bestyrelsesmedlemmer,
direktører, revisorer og granskningsmænd eller suppleanter for disse, dersom
de
ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om.
Stk. 2.
Med bøde straffes forsætlig
eller groft uagtsom overtrædelse af § 23, § 25, stk. 3,
§ 51 eller § 67, stk. 1.
Stk. 3.
Med bøde straffes grov eller
gentagen overtrædelse af § 19, stk. 1, § 21, stk. 3,
§ 21
a, og § 43.
Stk. 4.
Er strengere
straf ikke forskyldt efter straffeloven, straffes med bøde den, der
uberettiget
videregiver eller anvender en adgangskode eller andet adgangsmiddel til at
overvære eller deltage elektronisk, herunder stemme elektronisk, i et
elektronisk bestyrelsesmøde, jf. § 21 a, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 5.
Er
strengere straf ikke forskyldt efter straffeloven, straffes med bøde den, der
uberettiget videregiver eller anvender en adgangskode eller andet
adgangsmiddel
til at læse, ændre eller sende elektroniske meddelelser m.v. omfattet af
bestemmelserne om elektronisk kommunikation i § 21 a, stk. 2, 4.
pkt.
Stk. 6.
I forskrifter, der udfærdiges i
henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser
i forskrifterne.
§ 64.
Undlader en fonds bestyrelse, direktion eller revisor i rette tid at
efterkomme
de pligter, der påhviler dem i forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
eller
fondsmyndigheden, eller som påhviler dem ifølge regler, der udstedes i medfør
af loven, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller fondsmyndigheden som
tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
Kapitel 12
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 65.
Loven træder i kraft den 1. januar 1985. § 48, jf. § 57, finder
anvendelse fra dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2.
Samtidig ophæves § 1,
stk. 5, i lov nr. 370 af 13. juni 1973 om aktieselskaber, som senest
ændret ved lov nr. 282 af 9. juni 1982. Endvidere udgår »og 5,« i § 1,
stk. 4, i lov nr. 371 af 13. juni 1973 om anpartsselskaber, som senest
ændret ved lov nr. 283 af 9. juni 1982.
Stk. 3.
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele
med
de afvigelser, landsdelenes særlige forhold tilsiger.
§ 66.
Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 28, stk. 2, for fonde, der var
oprettet inden den 29. januar 1981, og som har til hovedformål at udøve
rederivirksomhed eller har den i § 1, stk. 2, nr. 3, nævnte
forbindelse med et aktie- eller anpartsselskab eller anden virksomhed, der
har
sådant hovedformål, bestemmes af erhvervsministeren. Disse fonde skal i
stedet
udarbejde årsregnskab og eventuelt koncernregnskab efter reglerne i
aktieselskabslovens kapitel 12, bortset fra § 108, med de fravigelser og
tilpasninger, der følger af fondes særlige forhold. Bestemmelserne i
§ 28,
stk. 3 og 4, anvendes med de fornødne tilpasninger.
§ 67.
Inden seks måneder efter lovens ikrafttræden skal bestående erhvervsdrivende
fonde anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2.
Inden et år
efter lovens ikrafttræden skal bestående erhvervsdrivende fonde opfylde
bestemmelserne i denne lov, medmindre erhvervsministeren efter forhandling
med
justitsministeren helt eller delvis undtager fra dette krav. Dette gælder dog
ikke § 4, stk. 1 og 2, § 6, § 8 og § 17. For fonde
oprettet før lovens ikrafttræden gælder § 12, stk. 1, 2. pkt.,
først,
når der skal udpeges et medlem af bestyrelsen.
1)
Stk. 3.
Inden tre år efter lovens
ikrafttræden skal bestående fonde tilvejebringe en grundkapital på mindst
300.000 kr. Dette gælder dog ikke, hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på
grundlag af en erklæring derom fra bestyrelsen finder, at det under hensyn
til
fondens forhold må anses for udelukket at tilvejebringe en grundkapital af
den
nævnte størrelse. Bestyrelsens erklæring skal være ledsaget af en udtalelse
fra
revisor.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 3, 1.
pkt., gælder ikke for fonde, der omfattes af § 11, stk. 2.
§ 68.
Bliver en fond, der er optaget i foreningsregisteret, optaget i registeret
for
erhvervsdrivende fonde, og bekendtgøres dette i Statstidende, slettes fonden
af
foreningsregisteret. Dokumenter vedrørende en sådan fond overføres til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Lov nr. 851 af 23. december 1987
(Overførsel af beføjelser til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Anke)
Indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 18
Loven træder ikraft den 1. januar 1988.
Lov nr. 815 af 21. december 1988
(Ændring af bestemmelser om revision)
Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 1989, således at den finder anvendelse for regnskabsår, der begynder
1.
januar 1989 eller senere.
Stk. 2-4.
(Udeladt)
§ 9
I § 9 fastsættes det, at loven ikke gælder for
Færøerne eller Grønland, men kan sættes i kraft ved anordning for disse
landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige særlige forhold
medfører.
Lov nr. 105 af 15. februar 1989
(Elektronisk registrering m.v.)
Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
1989.
Stk. 2.
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse
landsdele
med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 308 af 16. maj 1990
(Gennemførelse af 7. direktiv om konsoliderede
regnskaber)
Indeholder bl.a. følgende ikraftrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft 1. april
1991, og bestemmelserne i § 2, nr. 1 og 3-7, § 3, nr. 1 og 3-8,
§ 4, nr. 1 og 2, samt § 5, nr. 1-3 og 5-8, finder anvendelse fra
denne dato.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 1 og
§ 4, nr. 3-7, finder anvendelse på regnskabsår, der begynder 1. april
1991
eller senere.
Stk. 3.
(Udeladt)
§ 8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 350 af 6. juni 1991
(Afbureaukratisering af fondslovgivningen)
Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 1992.
Stk. 2.
(Udeladt)
§ 6
Justitsministeren henholdsvis industriministeren
fastsætter de regler, der er nødvendige til lovens gennemførelse.
§ 7
I § 7 fastsættes det, at loven ikke gælder for
Færøerne eller Grønland, men at bl.a. § 2, som vedrører ændringer i lov
om
erhvervsdrivende fonde, kan sættes i kraft ved anordning for disse landsdele
med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold medfører.
Lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v.
indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 126
§ 126, stk. 1 og 2, bemyndiger ministeren til
at sætte dele af loven i kraft ved bekendtgørelse. Ved bekendtgørelse nr. 334
af 30. april 1996 er dele af loven sat i kraft den 1. maj 1996, herunder
§ 118, som vedrører ændring af lov om erhvervsdrivende fonde.
Lov nr. 377 af 22. maj 1996
(Forenkling af regnskabsaflæggelse samt frister, 2.
fase af lovgivningen vedrørende statslige aktieselskaber og elektronisk
dataudveksling m.v).
Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.:
§ 14
I § 14, stk. 1, fastsættes det, at loven
træder i kraft den 1. juni 1996. Af § 14, stk. 2, fremgår det dog,
at
bl.a. lovens § 4, nr. 8, som vedrører ændring af § 53, stk. 4,
i
lov om erhvervsdrivende fonde, har virkning fra den 1. februar 1996.
§ 17
I § 17 fastsættes det, at loven ikke gælder for
Færøerne eller Grønland, men at bl.a. § 4, som vedrører ændringer i lov
om
erhvervsdrivende fonde, kan sættes i kraft ved anordning for disse landsdele
med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 386 af 22. maj 1996
(Ændringer som følge af værgemålsloven)
Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.:
§ 34
I § 34 fastsættes det, at loven træder i kraft den
1. januar 1997.
§ 35
I § 35 fastsættes det, at loven ikke gælder for
Færøerne eller Grønland, men at bl.a. § 8, som vedrører ændringer i lov
om
erhvervsdrivende fonde, kan sættes i kraft ved anordning for disse landsdele
med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 1048 af 11. december 1996
(Ændringer som konsekvens af lov om almene boliger
m.v.)
Indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 18.
Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Lov nr. 980 af 17. december 1997
(Ændringer som følge af lov om social service, lov om
socialpolitik og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område)
Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.:
§ 42
I § 42 fastsættes det, at loven træder i kraft den
1. juli 1998.
Lov nr. 449 af 7. juni 2001
(Ændringer som følge af årsregnskabsloven)
Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.:
§ 7
I § 7, stk. 1, fastsættes det, at loven
træder i kraft den 1. januar 2002
I § 7, stk. 2, fastsættes det, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, men at bl.a. § 3, som vedrører
ændringer
i lov om erhvervsdrivende fonde, kan sættes i kraft ved anordning for disse
landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 246 af 27. marts 2006
(Forenkling og lettelser af administrative byrder samt
ændringer som følge af reduktion af revisionspligten for visse små
virksomheder
m.v.)
Indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
april 2006.
Stk. 2.
(Udeladt)
§ 8
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Stk. 2.
Lovens §§ 1-4 og 6 kan dog
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele
med
de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 15.
juni 2006
Bendt Bendtsen
/Ole Blöndal
Officielle noter
1)
Bestemmelsen i § 12, stk. 1, 2. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 862
af 14. december 1990 omhandler fondsmyndighedens godkendelse af mindst et
medlem af fondens bestyrelse i fonde, som i forudgående regnskabsår havde en
egenkapital på mindst 1 mill. kr. Bestemmelsen er ophævet ved lov nr. 350 af
6.
juni 1990.
Lignende dokumenter
- 2006-0005255 Sletning af fond i registeret for erhvervsdrivende fonde på grund af manglende erhvervsmæssig aktivitet (31. oktober 2006) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. oktober 2006
- 96-146.432 - erhvervsdrivende fond (05. marts 1997) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. marts 1997
- 96-66.460 - Erhvervsdrivende fond (08. januar 1997) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. januar 1997
- Stadfæstet, at Erhvervsstyrelsen fandt, at klager ikke var en erhvervsdrivende fond, jf. § 4, jf. § 1 i lov om erhvervsdrivende fonde Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. maj 2024
- 97-12.535 - Fond anses for at være erhvervsdrivende (08. januar 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. januar 1998
- Ankenævnet ophæver Erhvervsstyrelsens afgørelse om påbud vedrørende opgørelse og tilbagebetaling af ulovlige uddelinger samt dokumentation for tilbagebetaling, fordi ankenævnet ikke finder, at uddelingerne var ulovlige, idet fondens stifter var en anden end midlernes modtager. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 25. februar 2026