Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel

Ikke gældende siden 29. april 2015 LBK nr 990 af 08/12/2003LovbekendtgørelseErhvervsministeriet16. december 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 20 afgørelser

Retsinformation 7, Landsskatteretten 7, Klagenævn (Nævnenes Hus) 4, Ankenævnet på Energiområdet 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om elektriske stærkstrømsanlæg og

elektrisk materiel

1)

Herved bekendtgøres lov nr. 251 af 6. maj 1993 om

elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel med de ændringer, der

følger

af lov nr. 898 af 16. december 1998, § 5 i lov nr. 316 af 22. maj 2002

og

§ 2 i lov nr. 458 af 10. juni 2003.

Kapitel 1

Lovens formål

§ 1.

Loven

har til formål under hensyn til de tekniske muligheder, den samfundsmæssige

udvikling, Danmarks internationale forpligtelser og ud fra en

samfundsøkonomisk

afvejning at tilvejebringe det højest mulige sikkerhedsniveau ved produktion,

transmission, distribution og brug af elektricitet.

Definitioner

§ 2.

Ved

stærkstrømsanlæg forstås: Elforsyningsanlæg med alle tilsluttede

installationer

og brugsgenstande, hvor spændingen er så høj eller strømstyrken så stor, at

der

kan opstå fare.

Stk. 2.

Ved

elforsyningsanlæg forstås: Anlæg til produktion, transmission og distribution

af elektricitet.

Læs alt

Stk. 3.

Ved

elmateriel forstås: Maskiner, apparater og materiel af enhver art, der indgår

i

eller er beregnet til at indgå i stærkstrømsanlæg.

Kapitel 2

Det Tekniske Sikkerhedsråd

§ 3.

Økonomi-

og erhvervsministeren nedsætter et teknisk sikkerhedsråd, som rådgiver

ministeren om fastsættelse af regler på sikkerhedsområdet, herunder om regler

vedrørende elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel. Det Tekniske

Sikkerhedsråd rådgiver endvidere Sikkerhedsstyrelsens direktør i forbindelse

med styrelsens virksomhed, herunder styrelsens virksomhed vedrørende

elektriske

stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel.

§ 4.

Det

Tekniske Sikkerhedsråd består af 11 medlemmer. Medlemmerne, herunder

formanden,

udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren således, at rådet repræsenterer et

alsidigt kendskab til myndighedsarbejde, teknisk sikkerhed samt virksomheds-,

markeds- og forbrugerforhold. 8 af rådets medlemmer udnævnes efter

indstilling

fra organisationer med kendskab til og særlig interesse for regulering af

teknisk sikkerhed.

Stk. 2.

Det

Tekniske Sikkerhedsråds medlemmer udnævnes for en periode af 4 år med

mulighed

for genudnævnelse. Udtræder et medlem i løbet af perioden, udnævnes en

efterfølger for resten af perioden.

Stk. 3.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan inden udløbet af en udnævnelsesperiode, jf.

stk. 2,

fritage et medlem for hvervet efter anmodning fra den organisation, der har

indstillet den pågældende, eller fra medlemmet selv.

Stk. 4.

Det

Tekniske Sikkerhedsråd fastsætter selv sin forretningsorden, som godkendes af

økonomi- og erhvervsministeren. Rådet kan i forretningsordenen beslutte at

nedsætte sagkyndige underudvalg med faglig ekspertise, der angår

Sikkerhedsstyrelsens virksomhed.

Stk. 5.

Sikkerhedsstyrelsen

er sekretariat for Det Tekniske Sikkerhedsråd.

§ 5.

(Ophævet)

Kapitel 3

Stærkstrømsbekendtgørelsen

§ 6.

Økonomi-

og erhvervsministeren fastsætter bestemmelser om

1)

lovens

administration,

2)

tilsyn og kontrol med

stærkstrømsanlæg og elmateriel,

3)

prøvning og

certificering af elmateriel.

§ 7.

Økonomi-

og erhvervsministeren fastsætter i en stærkstrømsbekendtgørelse bestemmelser

om

elsikkerhed for

1)

udførelse og drift af

stærkstrømsanlæg, herunder produktion, transmission og distribution af

elektricitet,

2)

elinstallationer og

elmateriel,

3)

udførelse og drift af

andre anlæg i nærheden af eller i forbindelse med stærkstrømsanlæg.

Stk. 2.

Hvor

forholdene taler derfor, kan Sikkerhedsstyrelsen dispensere fra

bestemmelserne

i stærkstrømsbekendtgørelsen.

Stk. 3.

Sikkerhedsstyrelsen

kan i tilfælde, hvor forholdene gør det nødvendigt, stille særlige

sikkerhedskrav, som afviger fra eller går ud over, hvad der er bestemt i

stærkstrømsbekendtgørelsen, eller stille krav om særlig mærkning eller særlig

vejledning vedrørende stærkstrømsanlæg og elmateriel.

Stk. 4.

Sikkerhedsstyrelsen

kan undtage visse grupper af stærkstrømsanlæg og elmateriel fra

stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser.

§ 8.

(Ophævet)

§ 9.

I

stærkstrømsbekendtgørelsen fastsættes endvidere bestemmelser med henblik på

gennemførelse af EF-regler om elmateriel.

Kapitel 4

Kontrol og tilsyn

§ 10.

Sikkerhedsstyrelsen

varetager kontrol og tilsyn med stærkstrømsanlæg og elmateriel for at sikre

opfyldelsen af stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser.

Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen

kan give påbud til elforsyningsvirksomheder om at foretage tilsyn med

stærkstrømsanlæg. Omkostninger forbundet med tilsyn refunderes efter

fastlagte

takster. Sikkerhedsstyrelsen kan fastsætte regler for gennemførelse af

tilsynet, herunder for betalingen heraf.

§ 11.

Sikkerhedsstyrelsen

kan give påbud til en ejer eller en bruger af et stærkstrømsanlæg om på egen

bekostning at lade foretage eftersyn af anlægget og kan herunder fastsætte en

frist for udbedring af fejl eller mangler ved anlægget.

Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen

kan nedlægge forbud mod brugen af et stærkstrømsanlæg, der ikke opfylder

stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser. Sikkerhedsstyrelsen kan lade

elforsyningen til den pågældende installation afbryde eller give påbud til

vedkommende elforsyningsvirksomhed om at foretage afbrydelse, såfremt

styrelsen

finder det nødvendigt for at sikre overholdelsen af forbuddet.

§ 12.

Økonomi-

og erhvervsministeren kan til brug for gennemførelse af kontrollen med

elmateriel fastsætte bestemmelser om oplysning, når elmateriellet

markedsføres,

udleveres eller installeres.

Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen

kan nedlægge forbud mod salg, udlevering, installation eller brug af

elmateriel, der ikke opfylder stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser. Hvis

udlevering eller salg af materiellet er påbegyndt, kan Sikkerhedsstyrelsen om

fornødent forlange forbuddet offentliggjort.

Stk. 3.

Sikkerhedsstyrelsen

kan påbyde forhandlere af elmateriel at tilbagetage materiel omfattet af

forbud

efter stk. 2 samt at tilbagekalde sådant materiel.

Stk. 4.

Sikkerhedsstyrelsen

kan afkræve forhandlere, producenter og importører af elmateriel de

oplysninger,

der er nødvendige for at konstatere, om materiellet på tidspunktet for salg,

udlevering eller installation er i overensstemmelse med

stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser eller andre bestemmelser.

Stk. 5.

Sikkerhedsstyrelsen

kan offentliggøre forbud og påbud, som er nedlagt efter reglerne i dette

kapitel. Styrelsen kan endvidere offentliggøre meddelelser fra

Europa-Kommissionen om ulovligt materiel og indgreb herimod i andre lande.

§ 13.

Ejere

og brugere af stærkstrømsanlæg samt fabrikanter og forhandlere af elmateriel

skal meddele alle oplysninger, som Sikkerhedsstyrelsen anser for nødvendige

for

udøvelsen af de tilsynsopgaver, der er omfattet af loven.

Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen

eller den, styrelsen bemyndiger dertil, har mod forevisning af behørig

legitimation og uden retskendelse til enhver tid adgang til alle

stærkstrømsanlæg samt alle lokaliteter, hvor der fremstilles, forhandles,

oplagres eller benyttes elmateriel.

§ 14.

Økonomi-

og erhvervsministeren kan fastsætte regler om betaling af omkostninger

forbundet med tilsyn og kontrol efter §§ 11-13.

Kapitel 5

Drift af stærkstrømsanlæg

§ 15.

Ejeren

eller brugeren af et stærkstrømsanlæg skal sørge for, at anlægget opfylder

stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser.

§ 16.

Virksomheder,

der driver elforsyningsanlæg, må ikke gøre tilslutning til forsyningsnettet

og

forsyning til forbrugerne afhængig af strengere sikkerhedskrav end dem, der

er

fastsat i stærkstrømsbekendtgørelsen eller i en anden af økonomi- og

erhvervsministeren med hjemmel i denne lov fastsat bestemmelse.

Kapitel 6

Erstatningsansvar

§ 17.

Den,

der driver et elforsyningsanlæg, skal erstatte den skade på person eller

gods,

som forvoldes af anlægget, medmindre det oplyses, at skadelidte selv

forsætligt

eller uagtsomt har hidført skaden, eller at skaden ikke kunne være afværget

gennem den agtpågivenhed og omhu, som driften af et elforsyningsanlæg kræver.

Stk. 2.

Kan skaden

skyldes flere elforsyningsanlæg, hæfter alle, der driver anlæg, for hvilke

det

ikke kan bevises, at skaden ikke kan være forårsaget af dem, solidarisk over

for den skadelidte. De, der driver skadevoldende anlæg, hæfter i mangel af

anden overenskomst lige for betaling af erstatning.

Kapitel 7

Ekspropriation og erstatning

§ 18.

Når

almenvellet kræver det, kan Sikkerhedsstyrelsen tillade ekspropriation til

anlæg for produktion, transmission og distribution af elektricitet. Reglerne

i

lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom følges.

§ 19.

En

virksomhed, der driver elforsyningsanlæg, kan med vedkommende rettighedshaver

indgå aftale om at erhverve rettighed over fast ejendom med henblik på

etablering af et anlæg til brug for produktion, transmission eller

distribution

af elektricitet. Ved enighed med pågældende rettighedshaver om

rettighedserhvervelsen til anlægget afgøres erstatningsspørgsmål i mangel af

enighed herom af en voldgiftsret, hvor hver af parterne vælger en

voldgiftsmand. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem voldgiftsmændene,

træffes

afgørelsen ved kendelse afsagt af en opmand udpeget af præsidenten for

vedkommende landsret.

Stk. 2.

Erstatningsfastsættelsen

kan af hver af parterne ved begæring fremsat over for opmanden inden 4 uger

fra

kendelsen indbringes for vedkommende taksationskommission efter reglerne i

§ 19 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

I

øvrigt finder reglerne i § 26 i nævnte lov tilsvarende anvendelse.

§ 20.

Ved

fremføring af ledninger til transmission eller distribution af elektricitet

over, under eller langs med vej- eller jernbanearealer skal vedkommende vej-

eller jernbanemyndighed eller vej- eller jernbanebestyrelse underrettes

senest

4 uger inden arbejdets begyndelse. Reglerne i lov om offentlige veje finder i

øvrigt anvendelse.

Kapitel 8

Forskellige bestemmelser

§ 21.

Sikkerhedsstyrelsen

kan bemyndige statslige og kommunale myndigheder eller efter anmodning

bemyndige private foretagender og elforsyningsvirksomheder til at

1)

udføre de i kapitel 4

nævnte tilsyns- og kontrolopgaver,

2)

bistå styrelsen med

gennemførelse af tilsyn og undersøgelse af stærkstrømsanlæg og

3)

give rådgivning og

information om elsikkerhedsmæssige spørgsmål til elinstallatører og andre

elfagfolk.

Stk. 2.

2)

Sikkerhedsstyrelsen

kan bemyndige de i stk. 2 nævnte myndigheder, foretagender og

elforsyningsvirksomheder til at udstede påbud eller forbud.

§ 22.

Myndigheder,

private foretagender, elforsyningsvirksomheder og personer, der varetager

opgaver efter reglerne i kapitlerne 3 og 4 og efter § 21, samt enhver,

der

yder bistand hertil, har tavshedspligt efter reglerne i straffelovens

§§ 152-152 f.

Stk. 2.

Ingen, der

varetager opgaver efter kapitel 4, må oplyse ejeren eller brugeren af en

elinstallation om, hvorvidt et tilsynsbesøg sker som følge af en klage.

Tilsvarende gælder i forbindelse med kontrol hos forhandlere eller

producenter

af elmateriel samt ved tilsyn på elforsyningsanlæg.

§ 23.

Økonomi-

og erhvervsministeren kan i bestemmelser om tilsyn og kontrol med

stærkstrømsanlæg og elmateriel, jf. § 6, nr. 2, foreskrive, at udførende

myndigheder, private foretagender eller elforsyningsvirksomheder skal være

akkrediteret til inspektion.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan i bestemmelser om prøvning og certificering af

elmateriel, jf. § 6, nr. 3, foreskrive brug af akkrediteret prøvning og

certificering.

Stk. 3.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte regler om betaling af omkostninger forbundet

med påkrævet prøvning eller certificering.

§ 23 a.

Sikkerhedsstyrelsens

afgørelser truffet efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold til

denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 24.

Med

bøde straffes den, der

1)

overtræder § 15,

2)

tilsidesætter vilkår

for dispensationer i medfør af loven eller i henhold til bestemmelser udstedt

i

medfør af loven eller

3)

undlader at

efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til loven eller i

henhold til bestemmelser udstedt i medfør af loven.

Stk. 2.

I

bestemmelser, der udstedes i medfør af loven, kan økonomi- og

erhvervsministeren fastsætte straf af bøde for overtrædelse af regler i

bestemmelserne.

Stk. 3.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4.

Forældelsesfristen

for strafansvaret er 10 år.

Stk. 5.

Ved

overtrædelse af bestemmelser, der udstedes efter § 12, stk. 1, kan

Sikkerhedsstyrelsen tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig

forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erkender sig skyldig og

erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring

kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 6.

Med hensyn

til den i stk. 5 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om

tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende

anvendelse.

Stk. 7.

Betales den

i stk. 5 nævnte bøde i rette tid, eller bliver den efter stedfunden

vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 25.

Udgifterne

til Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på elområdet dækkes af afgifter, som

opkræves hos de systemansvarlige virksomheder, i det omfang gebyrer og

indtægter i øvrigt ikke dækker udgifterne. Afgiftens størrelse fastsættes på

de

årlige bevillingslove.

Stk. 2.

Den

systemansvarlige virksomhed opgør den forholdsvise fordeling af afgifterne

efter stk. 1 på de indenlandske forbrugere. Fordelingen skal ske på

ligeligt grundlag. Den elforsyningsvirksomhed, gennem hvis forsyningsnet

forbrugerne modtager elektricitet, opkræver afgifterne og indbetaler beløbet

til den systemansvarlige, som herefter indbetaler til Sikkerhedsstyrelsen.

Kapitel 9

Ikrafttræden m.v.

§ 26.

Loven

træder i kraft den 1. juli 1993.

§ 27.

Lov

nr. 169 af 11. januar 1935 om elektriske stærkstrømsanlæg med senere

ændringslove ophæves.

Stk. 2.

Regler

udstedt i medfør af den i stk. 1 nævnte lov forbliver i kraft, indtil de

ophæves eller afløses af bestemmelser i henhold til denne lov.

Stk. 3.

Overtrædelse

af bestemmelser, der forbliver i kraft efter stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 4.

(Udeladt)

Stk. 5.

(Udeladt)

§ 28.

(Udeladt)

§ 29.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 898 af 16. december 1998, der overalt i loven ændrer

»Boligministeren« til »By- og boligministeren« og »boligministeren« til »by-

og

boligministeren« samt ændrer §§ 10, 24 og 25, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Lov nr. 316 af 22. maj 2002, der overalt i loven ændrer »By-

og boligministeren« til »Økonomi- og erhvervsministeren« og »by- og

boligministeren« til »økonomi- og erhvervsministeren« samt ændrer §§ 21

og

25, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1.

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af økonomi- og

erhvervsministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft

før andre dele af loven.

3)

Stk. 2.

(Udeladt)

Lov nr. 458 af 10. juni 2003, der ændrer kapitel 2 og

§§ 6, 7, 10, 11, 12, 13, 18, 21, 24 og 25 samt ophæver § 8 og

indsætter § 23 a, indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 9

Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

§ 10

Stk. 1.

Sikkerhedsstyrelsen

indtræder ved lovens ikrafttræden i samtlige Danmarks Gasmateriel Prøvnings

og Elektricitetsrådets rettigheder og forpligtelser.

Stk. 2.

Sager, som ved

denne lovs ikrafttræden er modtaget til behandling i Danmarks Gasmateriel

Prøvning, Elektricitetsrådet, Forbrugerstyrelsen, Erhvervs- og Boligstyrelsen

eller Beredskabsstyrelsen efter henholdsvis lov om gasinstallationer og

installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, lov om elektriske

stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, lov om autorisation af

elinstallatører

m.v., lov om produktsikkerhed, §§ 10 og 11 i lov om erhvervsfremme og lov om

fyrværkeri færdigbehandles af Sikkerhedsstyrelsen efter de hidtil gældende

regler. Det samme gælder sager, som er modtaget til behandling efter § 12 i

lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og

afløbsledninger i det nævn, som er nedsat efter § 13 i samme lov.

Stk. 3.

Sager, som ved

denne lovs ikrafttræden er modtaget til behandling i Økonomi- og

Erhvervsministeriet

efter de love, som er nævnt i stk. 2, eller i det nævn, som er nedsat i

henhold

til § 13 i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand-

og afløbsledninger, og som

behandles

efter samme lovs § 8, stk. 4 og 5, færdigbehandles efter de hidtil gældende

regler.

Stk. 4.

Afgørelser, der

er truffet, samt regler, der er fastsat efter love, som i medfør af denne lov

overføres til Sikkerhedsstyrelsen, bevarer deres gyldighed, indtil der i

medfør

af loven eller regler udstedt med hjemmel i loven træffes nye afgørelser.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 8.

december 2003

Bendt Bendtsen

/Søren Krøigaard

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 73/23/EØF,

EF-Tidende 1973 L77/29.

2)

§ 21 i lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel blev ved lov

nr. 458 af 10. juni 2003 ændret, hvorved § 21, stk. 1, ophævedes, og § 21,

stk.

2 og 3, blev § 21, stk. 1 og 2. Henvisningen i den således ændrede lovs § 21,

stk. 2, til stk. 2, skulle som konsekvens heraf have været ændret til stk. 1.

3)

De nævnte ændringer i lov nr. 316 af 22. maj 2002 trådte i kraft den 1. juli

2002, jf. bekendtgørelse nr. 454 af 14. juni 2002.

Lignende dokumenter