Spring til indhold

Retsinformation

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

AFG nr 9160 af 01/01/2003AfgørelseSocial- og Boligministeriet15. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og

Anlægsvirksomhed.

Vedrører AB 92 §§ 45 og 35, stk. 2.

I anledning af, at der mellem klageren som bygherre, indklagede

som totalentreprenør og adciterede som gulventreprenør er opstået tvist om

ansvaret for påståede mangler ved gulvbelægning, er der i medfør af

”Regler for

behandling af sager ved de af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed

nedsatte voldgiftsretter” nedsat en voldgiftsret bestående af

murermester,

ingeniør M.IDA Kaj Buch Andersen, direktør, akademiingeniør Jørgen Therkelsen

og landsdommer Fritse Hove med sidstnævnte som formand.

Klageren har påstået indklagede tilpligtet at betale 445.575,24

kr. med procesrenter fra den 23. marts 2001.

Indklagede har over for klageren påstået frifindelse, subsidiært

mod betaling af et mindre beløb og har påstået denne tilpligtet at betale

126.650 kr. med procesrenter fra den 15. januar 2000.

Indklagede har over for adciterede nedlagt påstand om, at denne

tilpligtes at friholde indklagede (adcitanten) for ethvert beløb, inklusive

renter og omkostninger, som adcitanten måtte blive tilpligtet at betale

klageren.

Adciterede har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af

et mindre beløb, og har påstået adcitanten tilpligtet at betale 84.375,00 kr.

med procesrenter fra den 31. august 1999.

Sagens nærmere omstændigheder er i korthed følgende:

Efter afholdelse af licitation blev indklagede i 1997 antaget

som totalentreprenør til at udføre om- og tilbygning af klagerens ejendom,

for

en samlet sum på 12.974.000 kr.

Inden licitationen blev der afholdt et projektmøde med

Læs alt

adciterede med henblik på at afklare, om belægning af adciteredes mærke var

egnet til udlægning på det eksisterende gulv. Adciterede udtog prøver af

gulvet, hvorefter man anbefalede gulvbelægningen. Direktøren for klagers

virksomhed besigtigede et referencegulv.

Indklagede antog adciterede til at udføre gulvbelægningen for

157.350 kr.

Det fremgår af ordrebekræftelsen, at der er tale om et areal på

960 kvadratmeter, og

at

arbejdet bl.a. omfatter levering og udlægning af

belægning af adciteredes mærke med en lagtykkelse på 5 – 8 mm,

at

AB 92

er gældende for tilbuddet, og

at

”der tages forbehold for

revnegennemslag i belægninger, hvis de skyldes bevægelser i underbeton, samt

olieforurening i underbeton”.

Det fremgår af en række byggemødereferater, at klagerens

rådgiver fandt gulvet uacceptabelt.

Af et referat af et projektmøde den 11. august 1998, hvori

deltog repræsentanter for parterne, fremgår følgende:

”Pkt. 1

Udførelsesforløb

Afrensning af gammel betonoverflade påbegyndtes 21.06.98. Efter

vanding af betonoverfladen påbegyndtes udlægning af belægningen af

adciteredes

mærke 26.06.98.

Denne belægning var ikke acceptabel, og der blev afholdt møde på

stedet for afklaring af problemet.

DETTE MØDE BLEV AFHOLDT UDEN ADVIS OG DELTAGELSE AF RÅDGIVER.

En prøve på en reparation blev udført for udtalelse. På

efterfølgende byggemøde 02.07.98 blev såvel gulvoverfladen som reparationen

kasseret af rådgiver!

Mellem rådgiver og adciterede blev der 06.07.98 opnået enighed

om at omlægge yderste ca. 25 % i hal 1. Sammenskæringer mellem ny og gammel

belægning skulle udføres meget præcist og

uden

ekstra fugning.

De af klager opstillede reoler skulle fjernes og støvvæg mod

resterende butiksområde etableres. Dette reparationsarbejde blev påbegyndt.

Den udførte reparation var om mulig endnu mere mangelfuld end

den oprindelige gulvbelægning:

·

Mange pin-holes

·

Spor efter pigruller

·

Sammenskæring mod oprindelig belægning ujævn og upræcis.

·

Store partielle ujævnheder, specielt ved konvektorgrave og søjler ved

butiksfacaden.

Nyt møde mellem entreprenør-rådgiver og

klager:

·

Af bl.a. tidsmæssige årsager var bygherren tvunget til at acceptere en

reparation af reparationen!!

·

Sammenskæringen skulle fræses op og en udfugning (ca. 10 cm bred) udføres af

epoxygulvbelægningsmateriale.

·

Pin-holes repareres/udfyldes.

·

Spor efter pigrulle repareres/udfyldes.

·

Omkring konvektorgrave monteres alu-skinne og konvektorriste monteres i

niveau

med alu-skinner.

·

Hele butiksgulvet afvaskes i hedt vand for afrensning af voks. Afvaskningen

udføres i flere etaper.

·

Strålerør fra brandslange retableres.

Pkt. 2

Diverse reparationer er nu udført.

Belægningen opfylder stadig ikke kriterierne opstillet for projektet og

angivet

i leverandørens brochuremateriale, men belægningen er nødtvungent accepteret,

idet det er af vital betydning for klager at flere forsinkelser ikke kan

udskyde åbningen af butikken og yderligere ”forsøg” på reparation

ikke er

særlig tillidsvækkende!

Pkt. 3

Adciterede udreder en dekort, stor kr.

40.000,- direkte til klager til dækning af ulemperne nævnt i pkt. 2 samt

dækning af ekstra udgifter til rådgiver samt butiksindretningspersonalet.

Det

forudsættes at gulvets tekniske egenskaber, trykstyrke m.m. opfylder de

tekniske specifikationer i henhold til adciteredes brochuremateriale.”

Da der efterfølgende fremkom langs- og

tværgående revner i belægningen, blev der efter klagerens anmodning afholdt

syn

og skøn i medfør af AB 92 § 45. Som skønsmand blev udpeget en ingeniør, som

afgav erklæring den 14. november 2000.

Af skønserklæringen fremgår bl.a.,

at

Målinger af lagtykkelsen i 5

udtagne prøver viser, at kun 1 prøve opfylder lagtykkelseskravet på 5 –

8 mm, 1

måling viser 5 – 9 mm og 3 øvrige viser 2 – 3 mm,

at

der ikke er udført fuger i

laget af adciteredes mærke over eksisterende revner/fuger i det underliggende

betongulv,

at

overfladen æstetisk ikke lever

op til de forventninger, man kan stille hertil i henhold til

brochurematerialet,

at

der kan konstateres følgende

fejl og mangler ved udlægningen:

·

tykkelsen varierer ned til 2 mm,

·

fuger er ikke ført gennem T2 laget,

·

der er partielt store ujævnheder i gulvet,

·

der er mange pin-holes i gulvet,

·

partielt mangler der finish af overfladen,

·

der er store farveforskelle og store forskelle i gulvoverfladens glathed,

at

der er konstateret langs- og

tværgående revnedannelser ca. 1 – 2 mm tykke, følgende den underliggende

bærende konstruktion i betongulvet,

at

denne type revner forekommer i

forbindelse med bevægelse i underliggende betongulve,

at

denne type revner – med

henvisning til brochurematerialet – kunne være undgået og derfor ikke

kan

betegnes som uundgåelige konstruktionsrevner,

at

det vil koste ca. 280.000 kr.

excl. moms at udskifte gulvet plus omkostninger til fjernelse og

genopstilling

af inventar, 150.000 kr. excl. moms,

at

revnerne isoleret set vil

kunne udbedres for 20-25.000 kr. excl. moms, men at ”den rigtigste

løsning,

dels af æstetiske grunde, og dels af hensyn til laget af adciteredes mærkes

tykkelse m.v.” er en udskiftning af gulvet.

Af adciteredes brochuremateriale vedrørende

dennes gulvprodukter fremgår, at det gulvprodukt der er brugt i klagers

ejendom

har en lagtykkelse på 5 – 8 mm. Om fugeløsninger hedder det i brochuren:

”Adciteredes toplagsprodukter har ikke

noget særskilt behov for fuger. Som hovedregel skal fuger, der forefindes i

underbetonen, føres igennem toplaget. De eneste situationer, hvor der kan

udføres fugefri gulve på trods af fuger i underbetonen er, hvor der er tale

om

fuldt afhærdet beton og stabile forhold uden bevægelse i underbetonen, eller

hvor eventuelle revnegennemslag kan accepteres. Evt. fuger må tidligst skæres

i

toplaget efter mindst 1 hærdedøgn.

Dilationsfuger

er fuger, der anvendes til at sikre, at bevægelser i bygningsdele kan foregå

uafhængigt af hinanden, hvilket vil sige, at de er gennemgående gennem hele

konstruktionen. Ved store gulvflader kan det desuden være nødvendigt at

indbygge dilationsfuger for at hindre, at gulvet opbygger spændinger imod

omkringliggende vægge.”

Direktøren i klagers virksomhed har

forklaret, at han på adciteredes salgschefs forslag besigtigede et

referencegulv. Det så pænt og ensartet ud uden revnedannelser.

Det lokale, det drejer sig om, benyttes

som butikslokale for håndværkere. Der er opstillet gondoler med varer og med

gangarealer imellem. Det vil være meget omfattende arbejde at fjerne alt

inventaret. Han synes, at revnerne har udviklet sig lidt, siden skønsmanden

så

gulvet.

Indklagede har bl.a. forklaret, at han

ikke på forhånd kendte adciteredes produkter. Det stod i beskrivelsen, at

disse

skulle anvendes til gulvet. Han drøftede ikke forholdet i ordrebekræftelsen

med

adciterede. Gulvet bar tydeligt præg af, at det var udlagt i sektioner.

Salgschefen i adciteredes virksomhed har

forklaret, at han drøftede spørgsmålet om, hvorvidt der skulle være fuger,

med

arkitekten. De blev enige om at løbe risikoen ved at undlade at lave fuger.

Da

der var tale om et gammelt gulv, hvor betonen var afhærdet, fandt han

risikoen

herved minimal. De begrænsede belastninger, gulvet ville blive udsat for,

tilsagde heller ikke, at der skulle laves fuger. Han var ikke klar over, at

der

var tale om et pælefunderet gulv. Betonen var dækket med epoxy eller

linoleum.

Han så derfor ikke ”ternene” på gulvet. Det er sædvanligt, at

adciterede tager

forbehold som nævnt i ordrebekræftelsen, når der er tale om belægning af

eksisterende undergulv. Den lagtykkelse på 5 – 8 mm, som er anført i

brochurematerialet, er kun foreskrevet af hensyn til, at det skal være let at

udlægge belægningen. Lagtykkelsen er uden betydning for holdbarheden.

Skønsmanden har vedrørende lagtykkelsen

forklaret, at denne er uden betydning her og nu. Det er lettere at udlægge et

lag af en vis tykkelse. Det er svært at sige, hvilken betydning det har, at

lagtykkelsen er for lille. En tynd belægning bliver måske hurtigere slidt.

Han

har ikke konkret konstateret, at lagtykkelsen har givet problemer. Alt andet

lige er et tyndt lag mere sårbart.

Han har ved sin besvarelse vedrørende de

langs- og tværgående revner lagt vægt på, at det er foreskrevet i adciteredes

lægningsvejledning, at der skal laves fuger. Der er en formodning for, at der

er revner i et pælefunderet gulv, hvor pladerne hænger på bjælker. Det måtte

også kunne konstateres rent visuelt, inden belægningen blev lagt ud. Der er

betydelige buler i gulvbelægningen med niveauforskelle på op til 6 mm. Der er

huller i belægningen på størrelse med en lillefinger. Der er også store

farveforskelle.

Klageren har til støtte for sin påstand

anført, at gulvet er mangelfuldt, idet der er langs- og tværgående revner og

for ringe lagtykkelse, hvilke forhold nedsætter gulvets styrke og levetid,

ligesom gulvet er vanskeligt at rengøre. Revnerne kan ikke betragtes som

uundgåelige konstruktionsrevner, men kan henføres til, at adciterede ikke har

fulgt egne anvisninger. Indklagede, der i forhold til klageren er ansvarlig

herfor, bør derfor erstatte klageren det af skønsmanden opgjorte beløb til

udbedring heraf. Udgifterne til flytning af inventaret er nært knyttet til

udbedringen og må derfor anses for en direkte udbedringsomkostning. Den ydede

dekort på 40.000 kr. vedrører kun æstetiske forhold og bør derfor ikke

fratrækkes i erstatningsbeløbet.

Indklagede har til støtte for sin

frifindelsespåstand anført, at det ikke er godtgjort, at gulvet er behæftet

med

mangler ud over dem, som klageren allerede har modtaget kompensation for.

Til støtte for den subsidiære påstand

har indklagede anført, at en total omlægning er en uforholdsmæssig stor

udgift.

Offergrænsesynspunkter bør føre til, at der kun kan ydes et mindre afslag i

entreprisesummen. Udgifterne til flytning af inventaret må anses for et

indirekte tab, som ikke kan kræves erstattet.

Indklagede (adcitanten) har til støtte

for sin påstand over for adciterede henvist til de anbringender, der er gjort

gældende af klageren. Da det er adciterede, der har udført det mangelfulde

gulv, bør adciterede friholde indklagede for alle de udgifter, indklagede

måtte

blive pålagt at betale. Adciteredes forbehold bør ikke føre til et andet

resultat. Undergulvet fremstod som udstøbt i moduler, hvilket adciterede har

kunnet se, senest da der var sket affræsning af den eksisterende overflade.

Adciterede bør agere i overensstemmelse med sine egne anvisninger og bør ikke

kunne undgå et ansvar ved at henvise til sit forbehold.

Adciterede har til støtte for sine

påstande anført, at den omhandlede gulvbelægning ikke er behæftet med mangler

i

forhold til den mellem adcitanten og adciterede indgåede entrepriseaftale.

Adciterede har herved henvist til, at der for så vidt angår gulvets udseende

er

handlet af ved betaling af en kompensation på 40.000 kr. For så vidt angår de

langs- og tværgående revner har adciterede gjort gældende, at adciterede som

følge af sit forbehold i ordrebekræftelsen er uden ansvar herfor. Indklagede,

som var bekendt med, at der var tale om et pælefunderet gulv, fandt ingen

anledning til at rejse spørgsmål vedrørende forbeholdet, ligesom bygherrens

rådgiver tog risikoen.

For så vidt angår den manglende

lagtykkelse har adciterede gjort gældende, at denne er uden betydning for

gulvets holdbarhed. Skønsmanden har således ikke kunnet pege på, at tykkelsen

konkret havde betydning.

Såfremt klageren kan kræve gulvet

udbedret, bør det kun ske partielt, dels fordi offergrænsesynspunkter fører

til

dette, dels fordi klageren i forvejen havde accepteret et mindre pænt gulv.

Flytning af inventaret må anses for et

indirekte tab, som ikke kan kræves erstattet.

Endelig bør en eventuel erstatning eller

afslag nedsættes på grund af den ekstra levetid, som en hel eller delvis

udbedring af gulvet vil medføre.

Voldgiftsrettens

begrundelse og resultat:

Det fremgår af den aftale, der den 11.

august 1998 blev indgået mellem parterne, at klageren – efter at

adciterede

havde foretaget udbedringer af det udførte gulvarbejde – accepterede, at

der

fortsat var pin-holes, spor efter pighuller, ujævne sammenskæringer og

ujævnheder i belægningen mod, at adciterede ydede en dekort på 40.000 kr.

direkte til klageren.

Efter at klageren havde taget lokalerne

i brug, fremkom nogle langs- og tværgående revner.

Disse revner er ifølge skønsmanden

fremkommet som følge af, at der ikke er udført fuger i laget af adciteredes

mærke over eksisterende revner/fuger i det underliggende betongulv. Da

revnerne

med henvisning til adciteredes brochuremateriale kunne være undgået, er der

tale om en håndværksmæssig udførelsesfejl, som indklagede er ansvarlig for i

relation til klageren. Voldgiftsretten finder endvidere, at det forhold, at

lagets tykkelse ikke er 5 – 8 mm som foreskrevet, men varierer ned til 2

mm –

og som må antages at have indflydelse på gulvets holdbarhed – er en

håndværksmæssig fejl, som indklagede ligeledes hæfter for.

Selv om de langs- og tværgående revner

isoleret set vil kunne udbedres uden en fuldstændig udskiftning af gulvet, og

at klageren i et vist omfang har accepteret, at gulvets overflade var ujævn

med

pin-holes m.v., finder voldgiftsretten, at klageren både af æstetiske og af

holdbarhedsmæssige grunde har krav på en fuldstændig udskiftning af gulvet.

Voldgiftsretten finder ikke, at offergrænsesynspunkter kan føre til noget

andet

resultat.

Under hensyn til, at klageren får

erstattet udgifterne til en fuldstændig udskiftning af laget af adciteredes

mærke, bør der heri fratrækkes en skønsmæssig andel af det beløb, klageren

modtog som kompensation for de æstetiske mangler, der blev konstateret inden

afleveringen.

Da udgifterne til flytning af inventaret

har en nær sammenhæng med udskiftningen af gulvet og derfor må anses for en

påregnelig følgeudgift, finder voldgiftsretten ikke, at der er tale om en

udgift, der er omfattet af den i AB 92, § 35, stk. 2, nævnte

ansvarsbegrænsning. Indklagede skal derfor erstatte klageren de af

skønsmanden

anslåede udgifter til fjernelse og genopstilling af inventar.

Da gulvbelægningen ikke på noget

tidspunkt har været kontraktsmæssig, er der ikke grundlag for at nedsætte

erstatningen på grund forlænget levetid.

Erstatningen fastsættes herefter til

430.000 kr. med fradrag af 20.000 kr. eller 410.000 kr. med tillæg af moms, i

alt 512.500 kr.

Da indklagede har et ubestridt

tilgodehavende på 126.650 kr., udgør det beløb, indklagede skal betale til

klageren 385.850 kr. med procesrenter fra den 23. marts 2001.

Forinden adciterede afgav tilbud, fik

firmaet udleveret en arbejdstegning og havde lejlighed til at vurdere, om

undergulvet var egnet til gulvbelægningen af adciteredes mærke. Klageren fik

som referencegulv forevist et gulv, som fremtrådte jævnt og uden

revnedannelser.

Det fremgår af adciteredes brochuremateriale, at der som alt overvejende

hovedregel skal udføres fuger i gulvbelægningen.

Voldgiftsretten finder, at adciterede

som professionelt gulvbelægningsfirma, i hvert fald senest efter at den

eksisterende belægning var fjernet, burde have opdaget, at der var tale om et

undergulv, hvorpå det ikke ville være forsvarligt at udlægge belægning uden

fuger.

Adciterede er derfor – uanset det tagne

forbehold – erstatningsansvarlig for, at gulvbelægningen ikke er udført

korrekt. Som følge heraf skal adciterede friholde indklagede for de beløb,

inklusive renter og omkostninger, som denne har betalt til klageren og

yderligere

betale 42.275 kr., svarende til forskellen mellem de resterende

udbedringsomkostninger og adciteredes ubestridte tilgodehavende.

I øvrigt forholdes med

sagsomkostningerne som nedenfor bestemt.

Thi

bestemmes:

Indklagede betaler klageren 385.850 kr.

med tillæg af procesrenter fra den 23. marts 2001 og sagsomkostninger med

68.000 kr.

Adciterede friholder indklagede

(adcitanten) for ethvert beløb, inklusive renter og omkostninger, som denne

har

betalt til klageren og betaler yderligere til indklagede (adcitanten)

42.275 kr. samt

sagsomkostninger med 30.000 kr.

De omkostninger, der har været forbundet

med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af adciterede efter

opgørelse

og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

Officielle noter

Berigtiget fra ”klageren” til ”indklagede (adcitanten)”.

Lignende dokumenter