Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og
Anlægsvirksomhed.
Vedrører AB 92 §§ 45 og 35, stk. 2.
I anledning af, at der mellem klageren som bygherre, indklagede
som totalentreprenør og adciterede som gulventreprenør er opstået tvist om
ansvaret for påståede mangler ved gulvbelægning, er der i medfør af
”Regler for
behandling af sager ved de af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed
nedsatte voldgiftsretter” nedsat en voldgiftsret bestående af
murermester,
ingeniør M.IDA Kaj Buch Andersen, direktør, akademiingeniør Jørgen Therkelsen
og landsdommer Fritse Hove med sidstnævnte som formand.
Klageren har påstået indklagede tilpligtet at betale 445.575,24
kr. med procesrenter fra den 23. marts 2001.
Indklagede har over for klageren påstået frifindelse, subsidiært
mod betaling af et mindre beløb og har påstået denne tilpligtet at betale
126.650 kr. med procesrenter fra den 15. januar 2000.
Indklagede har over for adciterede nedlagt påstand om, at denne
tilpligtes at friholde indklagede (adcitanten) for ethvert beløb, inklusive
renter og omkostninger, som adcitanten måtte blive tilpligtet at betale
klageren.
Adciterede har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af
et mindre beløb, og har påstået adcitanten tilpligtet at betale 84.375,00 kr.
med procesrenter fra den 31. august 1999.
Sagens nærmere omstændigheder er i korthed følgende:
Efter afholdelse af licitation blev indklagede i 1997 antaget
som totalentreprenør til at udføre om- og tilbygning af klagerens ejendom,
for
en samlet sum på 12.974.000 kr.
Inden licitationen blev der afholdt et projektmøde med
Læs alt
adciterede med henblik på at afklare, om belægning af adciteredes mærke var
egnet til udlægning på det eksisterende gulv. Adciterede udtog prøver af
gulvet, hvorefter man anbefalede gulvbelægningen. Direktøren for klagers
virksomhed besigtigede et referencegulv.
Indklagede antog adciterede til at udføre gulvbelægningen for
157.350 kr.
Det fremgår af ordrebekræftelsen, at der er tale om et areal på
960 kvadratmeter, og
at
arbejdet bl.a. omfatter levering og udlægning af
belægning af adciteredes mærke med en lagtykkelse på 5 – 8 mm,
at
AB 92
er gældende for tilbuddet, og
at
”der tages forbehold for
revnegennemslag i belægninger, hvis de skyldes bevægelser i underbeton, samt
olieforurening i underbeton”.
Det fremgår af en række byggemødereferater, at klagerens
rådgiver fandt gulvet uacceptabelt.
Af et referat af et projektmøde den 11. august 1998, hvori
deltog repræsentanter for parterne, fremgår følgende:
”Pkt. 1
Udførelsesforløb
Afrensning af gammel betonoverflade påbegyndtes 21.06.98. Efter
vanding af betonoverfladen påbegyndtes udlægning af belægningen af
adciteredes
mærke 26.06.98.
Denne belægning var ikke acceptabel, og der blev afholdt møde på
stedet for afklaring af problemet.
DETTE MØDE BLEV AFHOLDT UDEN ADVIS OG DELTAGELSE AF RÅDGIVER.
En prøve på en reparation blev udført for udtalelse. På
efterfølgende byggemøde 02.07.98 blev såvel gulvoverfladen som reparationen
kasseret af rådgiver!
Mellem rådgiver og adciterede blev der 06.07.98 opnået enighed
om at omlægge yderste ca. 25 % i hal 1. Sammenskæringer mellem ny og gammel
belægning skulle udføres meget præcist og
uden
ekstra fugning.
De af klager opstillede reoler skulle fjernes og støvvæg mod
resterende butiksområde etableres. Dette reparationsarbejde blev påbegyndt.
Den udførte reparation var om mulig endnu mere mangelfuld end
den oprindelige gulvbelægning:
·
Mange pin-holes
·
Spor efter pigruller
·
Sammenskæring mod oprindelig belægning ujævn og upræcis.
·
Store partielle ujævnheder, specielt ved konvektorgrave og søjler ved
butiksfacaden.
Nyt møde mellem entreprenør-rådgiver og
klager:
·
Af bl.a. tidsmæssige årsager var bygherren tvunget til at acceptere en
reparation af reparationen!!
·
Sammenskæringen skulle fræses op og en udfugning (ca. 10 cm bred) udføres af
epoxygulvbelægningsmateriale.
·
Pin-holes repareres/udfyldes.
·
Spor efter pigrulle repareres/udfyldes.
·
Omkring konvektorgrave monteres alu-skinne og konvektorriste monteres i
niveau
med alu-skinner.
·
Hele butiksgulvet afvaskes i hedt vand for afrensning af voks. Afvaskningen
udføres i flere etaper.
·
Strålerør fra brandslange retableres.
Pkt. 2
Diverse reparationer er nu udført.
Belægningen opfylder stadig ikke kriterierne opstillet for projektet og
angivet
i leverandørens brochuremateriale, men belægningen er nødtvungent accepteret,
idet det er af vital betydning for klager at flere forsinkelser ikke kan
udskyde åbningen af butikken og yderligere ”forsøg” på reparation
ikke er
særlig tillidsvækkende!
Pkt. 3
Adciterede udreder en dekort, stor kr.
40.000,- direkte til klager til dækning af ulemperne nævnt i pkt. 2 samt
dækning af ekstra udgifter til rådgiver samt butiksindretningspersonalet.
Det
forudsættes at gulvets tekniske egenskaber, trykstyrke m.m. opfylder de
tekniske specifikationer i henhold til adciteredes brochuremateriale.”
Da der efterfølgende fremkom langs- og
tværgående revner i belægningen, blev der efter klagerens anmodning afholdt
syn
og skøn i medfør af AB 92 § 45. Som skønsmand blev udpeget en ingeniør, som
afgav erklæring den 14. november 2000.
Af skønserklæringen fremgår bl.a.,
at
Målinger af lagtykkelsen i 5
udtagne prøver viser, at kun 1 prøve opfylder lagtykkelseskravet på 5 –
8 mm, 1
måling viser 5 – 9 mm og 3 øvrige viser 2 – 3 mm,
at
der ikke er udført fuger i
laget af adciteredes mærke over eksisterende revner/fuger i det underliggende
betongulv,
at
overfladen æstetisk ikke lever
op til de forventninger, man kan stille hertil i henhold til
brochurematerialet,
at
der kan konstateres følgende
fejl og mangler ved udlægningen:
·
tykkelsen varierer ned til 2 mm,
·
fuger er ikke ført gennem T2 laget,
·
der er partielt store ujævnheder i gulvet,
·
der er mange pin-holes i gulvet,
·
partielt mangler der finish af overfladen,
·
der er store farveforskelle og store forskelle i gulvoverfladens glathed,
at
der er konstateret langs- og
tværgående revnedannelser ca. 1 – 2 mm tykke, følgende den underliggende
bærende konstruktion i betongulvet,
at
denne type revner forekommer i
forbindelse med bevægelse i underliggende betongulve,
at
denne type revner – med
henvisning til brochurematerialet – kunne være undgået og derfor ikke
kan
betegnes som uundgåelige konstruktionsrevner,
at
det vil koste ca. 280.000 kr.
excl. moms at udskifte gulvet plus omkostninger til fjernelse og
genopstilling
af inventar, 150.000 kr. excl. moms,
at
revnerne isoleret set vil
kunne udbedres for 20-25.000 kr. excl. moms, men at ”den rigtigste
løsning,
dels af æstetiske grunde, og dels af hensyn til laget af adciteredes mærkes
tykkelse m.v.” er en udskiftning af gulvet.
Af adciteredes brochuremateriale vedrørende
dennes gulvprodukter fremgår, at det gulvprodukt der er brugt i klagers
ejendom
har en lagtykkelse på 5 – 8 mm. Om fugeløsninger hedder det i brochuren:
”Adciteredes toplagsprodukter har ikke
noget særskilt behov for fuger. Som hovedregel skal fuger, der forefindes i
underbetonen, føres igennem toplaget. De eneste situationer, hvor der kan
udføres fugefri gulve på trods af fuger i underbetonen er, hvor der er tale
om
fuldt afhærdet beton og stabile forhold uden bevægelse i underbetonen, eller
hvor eventuelle revnegennemslag kan accepteres. Evt. fuger må tidligst skæres
i
toplaget efter mindst 1 hærdedøgn.
Dilationsfuger
er fuger, der anvendes til at sikre, at bevægelser i bygningsdele kan foregå
uafhængigt af hinanden, hvilket vil sige, at de er gennemgående gennem hele
konstruktionen. Ved store gulvflader kan det desuden være nødvendigt at
indbygge dilationsfuger for at hindre, at gulvet opbygger spændinger imod
omkringliggende vægge.”
Direktøren i klagers virksomhed har
forklaret, at han på adciteredes salgschefs forslag besigtigede et
referencegulv. Det så pænt og ensartet ud uden revnedannelser.
Det lokale, det drejer sig om, benyttes
som butikslokale for håndværkere. Der er opstillet gondoler med varer og med
gangarealer imellem. Det vil være meget omfattende arbejde at fjerne alt
inventaret. Han synes, at revnerne har udviklet sig lidt, siden skønsmanden
så
gulvet.
Indklagede har bl.a. forklaret, at han
ikke på forhånd kendte adciteredes produkter. Det stod i beskrivelsen, at
disse
skulle anvendes til gulvet. Han drøftede ikke forholdet i ordrebekræftelsen
med
adciterede. Gulvet bar tydeligt præg af, at det var udlagt i sektioner.
Salgschefen i adciteredes virksomhed har
forklaret, at han drøftede spørgsmålet om, hvorvidt der skulle være fuger,
med
arkitekten. De blev enige om at løbe risikoen ved at undlade at lave fuger.
Da
der var tale om et gammelt gulv, hvor betonen var afhærdet, fandt han
risikoen
herved minimal. De begrænsede belastninger, gulvet ville blive udsat for,
tilsagde heller ikke, at der skulle laves fuger. Han var ikke klar over, at
der
var tale om et pælefunderet gulv. Betonen var dækket med epoxy eller
linoleum.
Han så derfor ikke ”ternene” på gulvet. Det er sædvanligt, at
adciterede tager
forbehold som nævnt i ordrebekræftelsen, når der er tale om belægning af
eksisterende undergulv. Den lagtykkelse på 5 – 8 mm, som er anført i
brochurematerialet, er kun foreskrevet af hensyn til, at det skal være let at
udlægge belægningen. Lagtykkelsen er uden betydning for holdbarheden.
Skønsmanden har vedrørende lagtykkelsen
forklaret, at denne er uden betydning her og nu. Det er lettere at udlægge et
lag af en vis tykkelse. Det er svært at sige, hvilken betydning det har, at
lagtykkelsen er for lille. En tynd belægning bliver måske hurtigere slidt.
Han
har ikke konkret konstateret, at lagtykkelsen har givet problemer. Alt andet
lige er et tyndt lag mere sårbart.
Han har ved sin besvarelse vedrørende de
langs- og tværgående revner lagt vægt på, at det er foreskrevet i adciteredes
lægningsvejledning, at der skal laves fuger. Der er en formodning for, at der
er revner i et pælefunderet gulv, hvor pladerne hænger på bjælker. Det måtte
også kunne konstateres rent visuelt, inden belægningen blev lagt ud. Der er
betydelige buler i gulvbelægningen med niveauforskelle på op til 6 mm. Der er
huller i belægningen på størrelse med en lillefinger. Der er også store
farveforskelle.
Klageren har til støtte for sin påstand
anført, at gulvet er mangelfuldt, idet der er langs- og tværgående revner og
for ringe lagtykkelse, hvilke forhold nedsætter gulvets styrke og levetid,
ligesom gulvet er vanskeligt at rengøre. Revnerne kan ikke betragtes som
uundgåelige konstruktionsrevner, men kan henføres til, at adciterede ikke har
fulgt egne anvisninger. Indklagede, der i forhold til klageren er ansvarlig
herfor, bør derfor erstatte klageren det af skønsmanden opgjorte beløb til
udbedring heraf. Udgifterne til flytning af inventaret er nært knyttet til
udbedringen og må derfor anses for en direkte udbedringsomkostning. Den ydede
dekort på 40.000 kr. vedrører kun æstetiske forhold og bør derfor ikke
fratrækkes i erstatningsbeløbet.
Indklagede har til støtte for sin
frifindelsespåstand anført, at det ikke er godtgjort, at gulvet er behæftet
med
mangler ud over dem, som klageren allerede har modtaget kompensation for.
Til støtte for den subsidiære påstand
har indklagede anført, at en total omlægning er en uforholdsmæssig stor
udgift.
Offergrænsesynspunkter bør føre til, at der kun kan ydes et mindre afslag i
entreprisesummen. Udgifterne til flytning af inventaret må anses for et
indirekte tab, som ikke kan kræves erstattet.
Indklagede (adcitanten) har til støtte
for sin påstand over for adciterede henvist til de anbringender, der er gjort
gældende af klageren. Da det er adciterede, der har udført det mangelfulde
gulv, bør adciterede friholde indklagede for alle de udgifter, indklagede
måtte
blive pålagt at betale. Adciteredes forbehold bør ikke føre til et andet
resultat. Undergulvet fremstod som udstøbt i moduler, hvilket adciterede har
kunnet se, senest da der var sket affræsning af den eksisterende overflade.
Adciterede bør agere i overensstemmelse med sine egne anvisninger og bør ikke
kunne undgå et ansvar ved at henvise til sit forbehold.
Adciterede har til støtte for sine
påstande anført, at den omhandlede gulvbelægning ikke er behæftet med mangler
i
forhold til den mellem adcitanten og adciterede indgåede entrepriseaftale.
Adciterede har herved henvist til, at der for så vidt angår gulvets udseende
er
handlet af ved betaling af en kompensation på 40.000 kr. For så vidt angår de
langs- og tværgående revner har adciterede gjort gældende, at adciterede som
følge af sit forbehold i ordrebekræftelsen er uden ansvar herfor. Indklagede,
som var bekendt med, at der var tale om et pælefunderet gulv, fandt ingen
anledning til at rejse spørgsmål vedrørende forbeholdet, ligesom bygherrens
rådgiver tog risikoen.
For så vidt angår den manglende
lagtykkelse har adciterede gjort gældende, at denne er uden betydning for
gulvets holdbarhed. Skønsmanden har således ikke kunnet pege på, at tykkelsen
konkret havde betydning.
Såfremt klageren kan kræve gulvet
udbedret, bør det kun ske partielt, dels fordi offergrænsesynspunkter fører
til
dette, dels fordi klageren i forvejen havde accepteret et mindre pænt gulv.
Flytning af inventaret må anses for et
indirekte tab, som ikke kan kræves erstattet.
Endelig bør en eventuel erstatning eller
afslag nedsættes på grund af den ekstra levetid, som en hel eller delvis
udbedring af gulvet vil medføre.
Voldgiftsrettens
begrundelse og resultat:
Det fremgår af den aftale, der den 11.
august 1998 blev indgået mellem parterne, at klageren – efter at
adciterede
havde foretaget udbedringer af det udførte gulvarbejde – accepterede, at
der
fortsat var pin-holes, spor efter pighuller, ujævne sammenskæringer og
ujævnheder i belægningen mod, at adciterede ydede en dekort på 40.000 kr.
direkte til klageren.
Efter at klageren havde taget lokalerne
i brug, fremkom nogle langs- og tværgående revner.
Disse revner er ifølge skønsmanden
fremkommet som følge af, at der ikke er udført fuger i laget af adciteredes
mærke over eksisterende revner/fuger i det underliggende betongulv. Da
revnerne
med henvisning til adciteredes brochuremateriale kunne være undgået, er der
tale om en håndværksmæssig udførelsesfejl, som indklagede er ansvarlig for i
relation til klageren. Voldgiftsretten finder endvidere, at det forhold, at
lagets tykkelse ikke er 5 – 8 mm som foreskrevet, men varierer ned til 2
mm –
og som må antages at have indflydelse på gulvets holdbarhed – er en
håndværksmæssig fejl, som indklagede ligeledes hæfter for.
Selv om de langs- og tværgående revner
isoleret set vil kunne udbedres uden en fuldstændig udskiftning af gulvet, og
at klageren i et vist omfang har accepteret, at gulvets overflade var ujævn
med
pin-holes m.v., finder voldgiftsretten, at klageren både af æstetiske og af
holdbarhedsmæssige grunde har krav på en fuldstændig udskiftning af gulvet.
Voldgiftsretten finder ikke, at offergrænsesynspunkter kan føre til noget
andet
resultat.
Under hensyn til, at klageren får
erstattet udgifterne til en fuldstændig udskiftning af laget af adciteredes
mærke, bør der heri fratrækkes en skønsmæssig andel af det beløb, klageren
modtog som kompensation for de æstetiske mangler, der blev konstateret inden
afleveringen.
Da udgifterne til flytning af inventaret
har en nær sammenhæng med udskiftningen af gulvet og derfor må anses for en
påregnelig følgeudgift, finder voldgiftsretten ikke, at der er tale om en
udgift, der er omfattet af den i AB 92, § 35, stk. 2, nævnte
ansvarsbegrænsning. Indklagede skal derfor erstatte klageren de af
skønsmanden
anslåede udgifter til fjernelse og genopstilling af inventar.
Da gulvbelægningen ikke på noget
tidspunkt har været kontraktsmæssig, er der ikke grundlag for at nedsætte
erstatningen på grund forlænget levetid.
Erstatningen fastsættes herefter til
430.000 kr. med fradrag af 20.000 kr. eller 410.000 kr. med tillæg af moms, i
alt 512.500 kr.
Da indklagede har et ubestridt
tilgodehavende på 126.650 kr., udgør det beløb, indklagede skal betale til
klageren 385.850 kr. med procesrenter fra den 23. marts 2001.
Forinden adciterede afgav tilbud, fik
firmaet udleveret en arbejdstegning og havde lejlighed til at vurdere, om
undergulvet var egnet til gulvbelægningen af adciteredes mærke. Klageren fik
som referencegulv forevist et gulv, som fremtrådte jævnt og uden
revnedannelser.
Det fremgår af adciteredes brochuremateriale, at der som alt overvejende
hovedregel skal udføres fuger i gulvbelægningen.
Voldgiftsretten finder, at adciterede
som professionelt gulvbelægningsfirma, i hvert fald senest efter at den
eksisterende belægning var fjernet, burde have opdaget, at der var tale om et
undergulv, hvorpå det ikke ville være forsvarligt at udlægge belægning uden
fuger.
Adciterede er derfor – uanset det tagne
forbehold – erstatningsansvarlig for, at gulvbelægningen ikke er udført
korrekt. Som følge heraf skal adciterede friholde indklagede for de beløb,
inklusive renter og omkostninger, som denne har betalt til klageren og
yderligere
betale 42.275 kr., svarende til forskellen mellem de resterende
udbedringsomkostninger og adciteredes ubestridte tilgodehavende.
I øvrigt forholdes med
sagsomkostningerne som nedenfor bestemt.
Thi
bestemmes:
Indklagede betaler klageren 385.850 kr.
med tillæg af procesrenter fra den 23. marts 2001 og sagsomkostninger med
68.000 kr.
Adciterede friholder indklagede
(adcitanten) for ethvert beløb, inklusive renter og omkostninger, som denne
har
betalt til klageren og betaler yderligere til indklagede (adcitanten)
42.275 kr. samt
sagsomkostninger med 30.000 kr.
De omkostninger, der har været forbundet
med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af adciterede efter
opgørelse
og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
Officielle noter
Berigtiget fra ”klageren” til ”indklagede (adcitanten)”.
Lignende dokumenter
- Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed Retsinformation · 30. januar 2004
- Sag om, hvorvidt en kendelse, der er afsagt af Voldgiftsnævnet for bygge-og anlægsvirksomhed, kan tilsidesættes efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1 litra d, fordi der er anvendt en ikke-juridisk enevoldgiftsdommer til at afgøre juridiske spørgsmål, eller efter stk. 2, nr. 2 litra b, fordi voldgiftssagen ikke er afgjort efter gældende ret og derfor er i strid med ordre public. Domsdatabasen · 1. juli 2013
- Forsinkelse, mangler,manglers omfang Retsinformation · 24. september 1997