Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre retsstillingen for dyr i Danmark

2026/1 BSF 103Beslutningsforslag som fremsatFolketinget19. november 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 18. november 2026 af Rasmus Vestergaard Madsen (EL) og Signe Wenneberg (ALT)

Forslag til folketingsbeslutning

om at forbedre retsstillingen for dyr i Danmark

Folketinget pålægger regeringen senest i 2027 at forbedre dyrs retsstilling i Danmark ved at fremsætte et lovforslag, som anerkender dyrevelfærdsorganisationer som klageberettigede i straffesager om overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen, og som etablerer en uafhængig Dyrenes Ombudsperson, der skal varetage dyrs retlige interesser.

Bemærkninger til forslaget

Folketinget vedtog i 2020 en ambitiøs dyrevelfærdslov, som har til formål at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende og sansende væsener. Loven har endvidere til formål at varetage dyreetiske hensyn (lovbekendtgørelse nr. 994 af 30. juni 2025). Alligevel tilsidesættes dyrenes perspektiv alt for ofte af andre hensyn, når reglerne administreres og håndhæves i praksis. Dyr har nemlig i praksis ingen juridisk retsstilling i Danmark.

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen skal gennemføre en akutplan for dyrevelfærd, hvor kontrollen, regelefterlevelsen og sanktionerne for omgåelse styrkes markant (»Det politiske grundlag for firkløverregeringen«, juni 2026). I september 2026 lancerede Justitsministeriet og Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd en styrkelse af dyrevelfærdskontrollerne (»Flere kontroller og hårdere konsekvenser: Regeringen styrker kontrollen af dyrevelfærd markant«, regeringen.dk, den 29. september 2026).

Skal regelefterlevelsen reelt styrkes, er der imidlertid også behov for at se på dyrenes retsstilling.

Selv om myndighederne udfører kontrol med overholdelse af dyrevelfærdslovgivningen og træffer afgørelser om tilladelser m.v. i relation til hold af dyr, fungerer de ikke som egentlig repræsentant for dyrene. Myndighederne skal varetage mange forskellige hensyn, og derfor bliver dyrenes interesser blot ét hensyn blandt flere i stedet for at være et selvstændigt fokus i kontrollen.

Det er reelt kun de mennesker eller virksomheder, som en sanktion eller afgørelse om dyr retter sig mod, der kan klage over den. Kredsen af klageberettigede følger nemlig almindelige forvaltningsretlige principper om partsstatus, det vil sige fysiske eller juridiske personer, der har en væsentlig individuel interesse i sagen og dens udfald.

Fordi dyr ikke kan tale og dermed påberåbe sig loven og repræsentere sig selv, er det i praksis i langt de fleste sager om overtrædelse af dyrevelfærdsloven kun den anklagede, der har klageret, mens der ikke er er nogen, som har klageadgang på dyrenes vegne. Samtidig findes der ingen fast og selvstændig instans med ansvar for at repræsentere dyrs interesser i retlige og administrative sager.

Enhedslisten og Alternativet foreslår derfor at forbedre dyrs retsstilling i Danmark ved at anerkende dyrevelfærdsorganisationer som klageberettigede i straffesager om overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen og ved at etablere en uafhængig Dyrenes Ombudsperson. Folketingets partier skal løbende inddrages i arbejdet med at gennemføre beslutningsforslaget.

Om klageret til dyrevelfærdsorganisationer

At gøre dyrevelfærdsorganisationer klageberettigede vil betyde, at de får følgende:

– Ret til at blive holdt orienteret om sagens forløb, hvilket er en forudsætning for eventuelt at kunne klage over en afgørelse.

– Klageret ved politiets beslutning om henlæggelse af sagen eller anklagemyndighedens beslutning om påtaleopgivelse.

– En klart forbedret mulighed for at varetage dyrenes interesser i retssystemet.

Der skal samtidig være pligt til at orientere klageberettigede foreninger om de relevante afgørelser, så klageretten kan udnyttes i praksis.

For at sikre seriøsitet og relevans foreslås det, at klageretten kun tilkommer landsdækkende foreninger eller organisationer, der i deres vedtægter har som formål at fremme dyrevelfærd.

Der findes andre lande i EU, hvor enten dyreværnsorganisationer generelt (Grækenland og Portugal), en navngiven dyreværnsorganisation (Storbritannien) eller en myndighed (de østrigske delstaters dyreværnsombudspersoner samt de kantonale veterinærkontorer i visse schweiziske kantoner) har mulighed for at varetage dyrenes interesser i straffeprocessen (»Varetagelse af dyrs interesser i retlig kontekst«, udarbejdet af ph.d., cand.jur. Søren Stig Andersen for Dyrenes Beskyttelse, juni 2025).

Borgerpanelet om dyrevelfærd foreslog med 97 pct.s opbakning bag forslaget at indføre klageret for dyrevelfærdsorganisationer (»Anbefalingsrapport: Borgerpanel om Dyrevelfærd«, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, juli 2026).

Om en Dyrenes Ombudsperson

Formålet med en Dyrenes Ombudsperson er at sikre, at dyr får en reel stemme i retlige og administrative processer, og at hensynet til dyrs velfærd ikke undermineres af andre hensyn og interesser. Dyrenes Ombudsperson skal styrke håndhævelsen af dyrevelfærdslovgivningen og skabe større gennemsigtighed om forvaltningen af denne.

En Dyrenes Ombudsperson skal have kompetence til at

– klage over afgørelser i ansøgninger om tilladelser eller dispensationer vedrørende hold af dyr

– få indsigt i alle sagsakter og kræve alle relevante oplysninger, som skønnes nødvendige

– afgive udtalelser og komme med henstillinger til offentlige myndigheder vedrørende spørgsmål af betydning for dyrevelfærd

– anlægge sag ved domstolene mod offentlige myndigheder og private parter vedrørende spørgsmål af betydning for dyrevelfærd

– blive hørt, inden der udstedes administrative forskrifter af betydning for dyrevelfærd, og komme med forslag til ændringer af disse

– klage over afgørelser fra politi og anklagemyndighed, hvor politianmeldte sager vedrørende dyrevelfærdslovgivningen henlægges eller påtaleopgives eller hvor der sker manglende strafforfølgning.

Læs alt

Dyrenes Ombudsperson kan medvirke til at sikre håndhævelsen af beskyttelsen af dyrene som den svage part i lighed med de nuværende ombudsmandsinstitutioner. Man kan i etableringen af Dyrenes Ombudsperson lade sig inspirere af Forbrugerombudsmandsinstitutionen.

I relation til etablering af Dyrenes Ombudsperson kan navnlig Østrig tjene som inspiration, hvor hver delstat skal udpege en dyreværnsombudsperson (Tierschutzombudsperson), som har til opgave at varetage dyrs interesser inden for en række forskellige områder.

Borgerpanelet om dyrevelfærd foreslog med 94 pct.s opbakning bag forslaget at indføre en Grisens Ombudsmand. (»Anbefalingsrapport: Borgerpanel om Dyrevelfærd«, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, juli 2026)

Økonomiske konsekvenser

Enhedslisten og Alternativet foreslår, at regeringen som en del af arbejdet med at forberede og fremsætte lovforslaget, som sikrer klageret til dyrevelfærdsorganisationer og etableringen af en Dyrenes Ombudsperson, får udarbejdet en samlet analyse af forslagets erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser, herunder også værdien af bedre dyrevelfærd og dyresundhed. I analysen bør også indgå forslag til varig finansiering af forslaget.

Skriftlig fremsættelse

Rasmus Vestergaard Madsen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre retsstillingen for dyr i Danmark.

(Beslutningsforslag nr. B 103)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter