Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingstingsbeslutning om Kongeriget Danmarks indgåelse af aftale af 22. september 2026 mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med Naalakkersuisut og Amerikas Forenede Staters regering om ændring og supplering af aftalen om forsvaret af Grønland

2026/1 BTB 36Betænkning over beslutningsforslagFolketinget18. november 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udenrigs- og Forsvarsudvalget den 17. november 2026

Betænkning

over

Forslag til folketingstingsbeslutning om Kongeriget Danmarks indgåelse af aftale af 22. september 2026 mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med Naalakkersuisut og Amerikas Forenede Staters regering om ændring og supplering af aftalen om forsvaret af Grønland

[af udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen)]:

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af N) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (N) vil ved 2. (sidste) behandling redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget.

Alternativet, Borgernes Parti, Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er glade for aftalen mellem Danmark, Grønland og USA. Aftalen sætter et endeligt punktum for en periode med usikkerhed og giver ikke mindst Grønland mulighed for at få ro om situationen. Med aftalen cementeres Grønlands position som en ligeværdig partner i rigsfællesskabet, og Grønlands rolle og medindflydelse i spørgsmål om landets fremtid og sikkerhed understreges. Samtidig bidrager aftalen til at styrke sikkerheden i Arktis og det nordatlantiske område. Dansk Folkeparti mener, at det er vigtigt, at Danmark fortsat har et godt og tæt samarbejde med USA om sikkerheden i Grønland og i det arktiske område. Det er afgørende i lyset af den aktuelle sikkerhedspolitiske udvikling og de stigende strategiske spændinger i Arktis. Dansk Folkeparti bemærker dog, at aftalen giver USA vidtgående beføjelser og fastlægger omfattende rammer for det amerikanske militære engagement i Grønland. Det er derfor afgørende, at aftalen løbende følges op, og at Folketinget, herunder Udenrigs- og Forsvarsudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn, og det grønlandske parlament (Inatsisartut) inddrages og orienteres om aftalens udmøntning og implementering og den videre udvikling i det amerikanske militære engagement i Grønland. Dansk Folkeparti finder det problematisk, at aftalen er indgået uden en tidsbegrænsning. Dansk Folkeparti mener, at det havde været mere hensigtsmæssigt med en tidsbegrænset aftale, der sikrede en løbende politisk drøftelse af aftalens indhold og vilkår med henblik på at vurdere, om aftalen lever op til sine formål, og om der er behov for at revidere, forlænge eller ændre aftalen.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget konstaterer, at aftalen er blevet til på et bagtæppe af stormagtspolitik, pression og mangel på respekt for folkeretten. USA, som det officielle Danmark i årtier betragtede som sin nærmeste allierede og sikkerhedsgarant, truede med at annektere Grønland med magt. I starten af 2026 fik Grønlands og Danmarks ministre for udenrigsanliggender placeret sagen i en højniveauarbejdsgruppe med repræsentanter for Grønland, Danmark og USA. Dermed blev spørgsmålet om USA’s tilstedeværelse i Grønland lagt ind i de baner, hvor det hører hjemme – nemlig de diplomatiske. Aftalen skal ses i lyset af det forudgående forløb, der tog fart umiddelbart efter præsidentvalget i USA i 2024.

For Enhedslisten er en aftale om øget amerikansk militær tilstedeværelse i kongeriget Danmark under normale omstændigheder ikke et fremskridt, ligesom vi normalt betragter det som problematisk, at USA får medindflydelse på investeringer i Grønland. Dertil kommer, at Enhedslisten grundlæggende stiller sig skeptisk over for fortsat militarisering af Arktis. Enhedslisten konstaterer, at USA i store træk allerede havde de rettigheder, som den nye aftale giver, i kraft af den gamle 1951-aftale, som blev indgået mellem Danmark og USA hen over hovedet på Grønland. Den nye 2026-aftale udgør en styrket og opdateret ramme for samarbejdet. Den skærper rammerne for USA’s militære tilstedeværelse, og den præciserer respekten for staters suverænitet, Grønlands ret til selvbestemmelse og det grønlandske folks eksistens som et folk i henhold til folkeretten.

For Enhedslisten er det helt afgørende, at naalakkersuisut sad med ved forhandlingsbordet og forhandlede ligeværdigt. Dermed lever aftalen op til det vigtige princip: intet om Grønland uden Grønland. Enhedslistens medlemmer af udvalget konstaterer, at kongeriget Danmark, rigsfællesskabet og samarbejdet mellem Grønland, Færøerne og Danmark er kommet styrket ud af et på mange måder problematisk forløb efter grønlandskrisen, der tog sin begyndelse omkring årsskiftet 2024-25, og som alene skyldtes ublu territoriale krav og utilstedelige udtalelser fra USA’s præsident. At dels SVM-regeringen, dels den nuværende regering har inddraget og imødekommet grønlandske ønsker og krav om ligeværdig tilstedeværelse, har sat sig spor i aftalen og ikke mindst i relationen mellem rigsfællesskabets tre lande. Det giver håb om et moderniseret, ligeværdigt samarbejde, som for alvor fortjener betegnelsen rigsfællesskab.

Inuit Ataqatigiit

Inuit Ataqatigiits medlem af udvalget finder det væsentligt, at aftalen er indgået i tæt samarbejde med naalakkersuisut og godkendt af Inatsisartut, og at aftalen anerkender kalaallit som et folk i henhold til folkeretten og vores selvbestemmelsesret. Selv om aftalen vedrører kongeriget Danmark som helhed, er det i særdeleshed hverdagen og fremtiden for befolkningen i Kalaallit Nunaat, aftalen har betydning for. Inuit Ataqatigiit bemærker derfor, at det er positivt, at aftalen tilføjer nye elementer til samarbejdet, herunder hensyntagen til Kalaallit Nunaats kultur, natur og økonomi. Det er væsentligt, at det grønlandske erhvervsliv tilgodeses i aftalen. Inuit Ataqatigiit mener, at aftalen bekræfter behovet for et tæt samarbejde om forsvars- og sikkerhedspolitik mellem kongeriget og USA samt inden for NATO-alliancen.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. oktober 2026 og var til 1. behandling den 12. november 2026. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udenrigs- og Forsvarsudvalget.

Teknisk gennemgang

Udenrigsministeren og embedsmænd har den 11. november 2026 over for udvalget afholdt en teknisk gennemgang af beslutningsforslaget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Læs alt

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 22 spørgsmål til udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Simon Kollerup (S) Anders Kühnau (S) Flemming Møller Mortensen (S) Kasper Roug (S) nfmd. Jesper Petersen (S) Charlotte Bagge Hansen (M) Caroline Stage (M) Karsten Hønge (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Jørgen Kvist (SF) Trine Pertou Mach (EL) Eva Flyvholm (EL) Anastasia Milthers (RV) Stinus Lindgreen (RV) Naaja H. Nathanielsen (IA) Qarsoq Høegh-Dam (N) Jacob Jensen (V) Thomas Danielsen (V) Peter Juel-Jensen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Mette Thiesen (DF) Michael Nedersøe (DF) Lars-Christian Brask (LA) Carsten Bach (LA) Jens Meilvang (LA) Marcus Knuth (KF) fmd. Helle Bonnesen (KF) Dennis Flydtkjær (DD) Betina Kastbjerg (DD)

Alternativet, Borgernes Parti, Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

38

Socialistisk Folkeparti (SF)

20

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

17

Dansk Folkeparti (DF)

16

Liberal Alliance (LA)

15

Moderaterne (M)

14

Det Konservative Folkeparti (KF)

13

Enhedslisten (EL)

11

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

10

Radikale Venstre (RV)

10

Alternativet (ALT)

5

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP)

1

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Naleraq (N)

1

Javnaðarflokkurin (JF)

1

Sambandsflokkurin (SP)

1

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

5

Lignende dokumenter