Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om, at vielsesbemyndigelse alene skal ligge hos kommunerne, således at juridisk gyldige vielser kan foretages af kommuner og ikke af folkekirken og andre anerkendte trossamfund

2026/1 BSF 102Beslutningsforslag som fremsatFolketinget19. november 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 18. november 2026 af Trine Pertou Mach (EL), Ibrahim Benli (EL), Pelle Dragsted (EL), Eva Flyvholm (EL), Peder Hvelplund (EL), Christoffer Emil Jexen (EL), Rosa Lund (EL), Rasmus Vestergaard Madsen (EL), Leila Stockmarr (EL), Lisbeth Torfing (EL) og Victoria Velasquez (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om, at vielsesbemyndigelse alene skal ligge hos kommunerne, således at juridisk gyldige vielser kan foretages af kommuner og ikke af folkekirken og andre anerkendte trossamfund

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2026-27 at fremsætte et lovforslag, der ændrer reguleringen af vielser, så kun kommuner kan foretage vielser med juridisk gyldighed og folkekirken og andre trossamfund ikke længere har denne kompetence.

Beslutningsforslaget omhandler ikke og ændrer ikke ved muligheden for og friheden til også at få en religiøs ceremoni eller velsignelse. Det står det enkelte par frit for at søge folkekirken eller anerkendte trossamfund om religiøse ceremonier eller ritualer.

Bemærkninger til forslaget

I dag kan både kommuner, folkekirken og anerkendte trossamfund foretage vielser.

I takt med samfundsudviklingen og et øget fokus på det enkelte menneskes ret til at være den, man er, uafhængigt af trossamfunds normer og værdier anser forslagsstillerne dette forslag for nyttigt, da det bidrager til at mindske sammenblanding af det juridiske og det religiøse samt til at give et klarere billede af, hvem der har ansvaret for henholdsvis det juridiske og det religiøse.

Ved at fjerne vielsesbemyndigelsen fra folkekirken og anerkendte trossamfund får man en klar adskillelse, og samtidig undgår man tilfælde, hvor eksempelvis homoseksuelle og andre LGBT+ par havner i en situation, hvor en præst ikke vil vie dem trods lovmæssig ret til ægteskab.

Beslutningsforslaget ændrer ikke ved, at folkekirken og anerkendte trossamfund fortsat kan tilbyde religiøse ceremonier og velsignelser, men har alene sigte på, at disse ikke i sig selv giver et juridisk gyldigt ægteskab.

Gældende regler

Efter de gældende regler kan ægteskab i Danmark indgås ved borgerlig eller kirkelig vielse. Ved borgerlig vielse ligger kompetencen hos borgmesteren, som kan bemyndige personer blandt kommunens administrative personale eller kommunalbestyrelsens medlemmer til at foretage vielser, jf. ægteskabslovens § 18.

I folkekirken foretages kirkelig vielse af folkekirkens præster efter ægteskabslovens § 17 og de særlige regler om vielse inden for folkekirken. Mindst én af parterne skal være medlem af folkekirken, for at parret kan blive viet der.

Uden for folkekirken kan et anerkendt trossamfund eller en menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse søge kirkeministeren om vielsesbemyndigelse til en navngiven religiøs forkynder. Mindst én af parterne skal høre til trossamfundet. Ordningen følger af ægteskabslovens §§ 16 og 17 og trossamfundslovens kapitel 5.

I 2025 blev der foretaget 32.624 vielser i Danmark. Heraf var ca. 21.428 borgerlige og 9.247 kirkelige, mens 1.387 fandt sted i udlandet og vielsesmyndigheden ikke var oplyst for 562. Derudover fik 1.409 borgerligt viede par efterfølgende en kirkelig velsignelse (»Vielser«, www.dst.dk).

Forslag

For forslagsstillerne er et af de centrale argumenter for kun at lade kommuner vie folk, at ægteskabets juridiske gyldighed er et offentligt myndighedsanliggende. Når den samme handling både er en religiøs ceremoni og en offentlig myndighedsudøvelse, sammenkobles to opgaver, som principielt bør holdes adskilt. Det er samfundet, der fastlægger betingelserne for at indgå ægteskab og de retsvirkninger, der følger med, og derfor bør selve den juridiske handling også varetages af en offentlig myndighed. Staten bør fastlægge ægteskabets borgerlige retsvirkninger, mens folkekirken og andre trossamfund varetager dets religiøse betydning for den enkelte borger.

Kommunerne er et naturligt sted at placere denne opgave, fordi de allerede foretager borgerlige vielser. Forslaget handler dermed ikke om at opbygge en helt ny institution, men om at samle en eksisterende myndighedsopgave ét sted. En fælles kommunal ordning vil skabe en tydeligere institutionel ramme og samtidig give trossamfundene en klarere ramme om tro og religiøse ritualer frem for som udøvere af en delegeret offentlig kompetence.

Forslagsstillerne anerkender, at det kan kræve flere ressourcer i kommunerne, da flere par skal vies borgerligt. Der skal samtidig være opmærksomhed på procedurerne for borgerlige vielser, så ordningen ikke medfører lange ventetider.

Præster kan nægte at vie homoseksuelle

Forslagsstillerne er også af den opfattelse, at forslaget vil have en positiv indvirkning i forhold til de par, der i dag ikke kan blive viet kirkeligt i deres hjemsogn, fordi præster kan vælge ikke at vie homoseksuelle og andre LGBT+ par, jf. § 7 i Lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juni 20212). Disse borgere skal spørge om lov til at blive viet af den pågældende præst – noget som for andre er en ret, som de kan tage for givet (»Homodebatten raser – kirker, præsterne burde vie alle«, Ekstrabladet.dk, den 13. feb. 2022). Homoseksuelle og LGBT+ par vil med forslaget ikke havne i denne situation, fordi alle bliver viet på rådhuset. Det vil dog stadig kunne forekomme i forhold til en efterfølgende kirkelig ceremoni.

Ægteskabspraksis i andre trossamfund

Forslaget vil også medføre, at anerkendte trossamfund ikke længere kan få tildelt en vielsesbemyndigelse og dermed ikke kan vie folk. Det spiller ind i den diskussion, der foregår om vielsespraksis i nogle trossamfund, hvor der er set eksempler på, at trossamfund ikke følger dansk ægteskabslovgivning og f.eks. kan forlange, at kvinder eller mænd opgiver civile rettigheder for at blive skilt (»Nye krav til trossamfund skal stoppe skilsmissekontrakter«, politiken.dk, den 4. februar 2026). En kommunal ordning vil ikke i sig selv forhindre religiøst pres eller urimelige private ægteskabs- og skilsmisseaftaler, som kan forekomme uden en juridisk gyldig religiøs vielse, men det vil som sagt fjerne vielsesmuligheden i trossamfundene og skabe en praksis, hvor det er myndighederne, der forestår det juridiske, og trossamfundene det religiøse liv.

Andre lande

Erfaringer fra andre europæiske lande viser, at den juridiske vielse kan adskilles fra den religiøse ceremoni. I Frankrig foreskriver Code civil, artikel 165, at vielsen foretages ved en offentlig ceremoni af kommunens civilstandsmyndighed (www.legifrance.gouv.fr). I Tyskland følger det af Bürgerliches Gesetzbuch, § 1310, at ægteskab som hovedregel indgås ved, at parret erklærer over for en Standesbeamter, en civilstandsforvalter, at de vil gifte sig med hinanden (»Bürgerliches Gesetzbuch«, www.gesetze-im-internet.de). En religiøs ceremoni kan ikke i sig selv erstatte denne juridiske handling. Det samme gør sig gældende i Østrig (»Civil marriages«, www.oesterreich.gv.at). I Holland foretages vielser af en ambtenaar van de burgerlijke stand – en borgerlig civilstandsembedsmand (»Marriage, cohabitation agreements, civil partnership«, www.government.nl).

Disse ordninger illustrerer, at en borgerlig vielse forestået af kommunen kan være det fælles juridiske grundlag, uden at parret dermed afskæres fra også at indgå ægteskabet religiøst. Forslagsstillerne mener, at en sådan ordning vil kunne give en klar adskillelse mellem det juridiske og det religiøse – den juridiske indgåelse af ægteskab bør være en fælles offentlig opgave, da retsvirkningen er bundet op på lovgivning. Folkekirken og anerkendte trossamfund skal fortsat have plads til at give brylluppet religiøst indhold, men det bør ske uden en delegeret kompetence til at skabe borgerlig gyldighed.

Skriftlig fremsættelse

Trine Pertou Mach (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om, at vielsesbemyndigelse alene skal ligge hos kommunerne, således at juridisk gyldige vielser kan foretages af kommuner og ikke af folkekirken og andre anerkendte trossamfund.

Læs alt

(Beslutningsforslag nr. B 102)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter