Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi for fagligt stærke elever i grundskolen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 17. november 2026 af Anni Matthiesen (V), Marlene Ambo-Rasmussen (V) og Louise Louring (V)
Forslag til folketingsbeslutning
om en national strategi for fagligt stærke elever i grundskolen
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2027 at udarbejde en national strategi for, hvordan grundskolerne i højere grad kan understøtte og udvikle fagligt stærke elever, så eleverne får de nødvendige faglige udfordringer og bedre muligheder for at udvikle deres faglige potentiale.
Bemærkninger til forslaget
Alle elever skal have mulighed for at udvikle sig fagligt i skolen og udnytte deres potentiale. Det gælder både elever med faglige udfordringer og fagligt stærke elever. Forslagsstillerne mener, at der er behov for et større fokus på de fagligt stærke elever, så de i højere grad får undervisning og faglige udfordringer, der svarer til deres forudsætninger.
Der er efter forslagsstillernes opfattelse store problemer med manglende ro og orden i skolen. Lærerne i folkeskolen rapporterer, at de bruger 16 pct. af undervisningstiden på at opretholde ro og orden (»TALIS 2024 – Grundskole«, Børne- og Undervisningsministeriet, 2025).
Den manglende ro og orden går ikke kun ud over de elever, der har brug for særlig støtte. Når en væsentlig del af undervisningstiden bruges på at skabe ro og orden, kan det være vanskeligt for lærerne samtidig at give den nødvendige opmærksomhed til elever, der har behov for yderligere faglige udfordringer. Forslagsstillerne finder det problematisk, hvis elever med gode faglige forudsætninger ikke i tilstrækkelig grad bliver udfordret og får mulighed for at udvikle deres faglige evner.
Den seneste PISA-undersøgelse viser et markant fald i danske elevers faglige resultater. Danske elevers faglige niveau er aldrig blevet målt lavere end i den seneste PISA-undersøgelse (»PISA 2025 – Hovedrapport«, VIVE, 2026). Samtidig er andelen af højt præsterende elever i både læsning, matematik og naturfag faldet i den seneste PISA-undersøgelse. I naturfag er andelen af højt præsterende elever således faldet fra 7,0 pct. i 2022 til 4,8 pct. i 2025.
Tilbagegangen blandt de fagligt stærke elever ses også ved folkeskolens afgangsprøver. Andelen af elever, der får karakteren 10 eller derover i folkeskolens afgangsprøver i læsning og skriftlig matematik, er faldet fra skoleåret 2015/2016 til skoleåret 2024/2025. I læsning ses et drastisk fald, hvor knap hver tredje af alle eleverne i 9. klasse fik karaktererne 10 eller 12 i dansk læsning i skoleåret 2015/2016, i skoleåret 2024/2025 var det kun lidt over hver niende elev (»Voldsomt fald i andelen af elever i 9. klasse, der er dygtige til at læse«, DI Analyse, Dansk Industri, 2026).
Derudover lå karaktergennemsnittet blandt de 20 pct. dygtigste elever i matematik stabilt i årene før coronaepidemien på omkring 11,4. Karaktergennemsnittet er siden da faldet til omkring 10,7 (»Midt i valgkampen afslører nye tal »en markant advarselslampe« i folkeskolen, som politikerne burde tale mere om«, berlingske.dk, den 4. marts 2026).
Forslagsstillerne finder udviklingen bekymrende. Den giver efter forslagsstillernes opfattelse anledning til at se nærmere på, hvordan grundskolen understøtter de elever, der har gode faglige forudsætninger, så flere elever når et højt fagligt niveau, og elever, der hurtigt tilegner sig undervisningens indhold, fortsat bliver udfordret og udvikler deres faglige evner.
Løsning
Forslagsstillerne mener, at der er behov for en national strategi for, hvordan grundskolerne kan blive bedre til at understøtte og udvikle fagligt stærke elever.
Strategien skal bidrage til, at der kommer et større fokus på de fagligt stærke elevers behov og på, hvordan skolerne kan give disse elever undervisning og faglige udfordringer, der svarer til deres forudsætninger.
Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne derfor at pålægge regeringen inden udgangen af 2027 at udarbejde en national strategi, der kan styrke grundskolernes arbejde med at understøtte og udvikle de fagligt stærke elever.
Økonomi
De økonomiske konsekvenser vil afhænge af strategiens indhold og de initiativer, der efterfølgende måtte blive iværksat.
Skriftlig fremsættelse
Anni Matthiesen (V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi for fagligt stærke elever i grundskolen.
(Beslutningsforslag nr. B 75)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre hjælp og støtte til højt begavede elever i grundskolen Retsinformation · 18. november 2026
- Forslag til folketingsbeslutning om økonomisk støtte til lukningstruede frie grundskoler i landdistrikterne Retsinformation · 18. november 2026
- Forslag til folketingsbeslutning om investeringer i bedre fysiske rammer på landets skoler Retsinformation · 18. november 2026
- Forslag til folketingsbeslutning om indsats mod mobning Retsinformation · 13. oktober 2021
- Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af den regionale uddannelses- og forskningsindsats Retsinformation · 4. oktober 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi for bevægelse i folkeskolen Retsinformation · 10. november 2021