Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (18. november 2026) - L 102

2026/1 SF.L L 102Skriftlig fremsættelse af lovforslagJustitsministeriet19. november 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (18. november 2026)

Justitsministeren (Nicolai Wammen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af »Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2026-2030«)

(Lovforslag nr. L 102)

Den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 4. december 2025 en aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2026-2030. Aftalen indebærer et betydeligt løft af politiets og anklagemyndighedens økonomiske rammer, der øges med knap 1,5 mia. kr. i 2030 i forhold til 2025.

Aftalepartierne er enige om, at en ny flerårsaftale skal sikre, at politiet og anklagemyndigheden på tværs af rigsfællesskabet har de rette rammer, kompetencer og redskaber til effektivt at imødegå udviklingen i kriminalitetsbilledet og i samfundet og derved ruste politiet og anklagemyndigheden til at bekæmpe nutidens og fremtidens kriminalitet til gavn for den enkelte borger i Danmark, i Grønland og på Færøerne.

På den baggrund er der blandt aftalepartierne bl.a. enighed om et egenfinansieringsbidrag i politiet og anklagemyndigheden på 78,6 mio. kr. i 2026 stigende til 392,6 mio. kr. i 2030. Nærværende lovforslag indeholder navnlig de tiltag til realisering af dette egenfinansieringsbidrag, som aftalepartierne er blevet enige om.

Først og fremmest indeholder lovforslaget en udvidelse af rettens muligheder for at afgøre sager på skriftligt grundlag. Forslaget indebærer bl.a., at retterne som udgangspunkt og af egen drift bør træffe beslutning om at anvende mulighederne for skriftlig behandling, når betingelserne herfor er opfyldt.

Dernæst foreslås der indført en mulighed for, at retten kan indkalde personer, der skal afgive vidneforklaring i en straffesag som led i offentlig tjeneste eller hverv, via deres arbejdsplads. Det foreslås endvidere, at anklagemyndigheden skal have en øget mulighed for at påtaleopgive og meddele tiltalefrafald i straffesager. Det vil indebære, at anklagemyndigheden får mulighed for helt eller delvist at opgive påtale eller meddele tiltalefrafald mod en sigtet person i tilfælde, hvor, hvis sigtede var at finde skyldig, ingen eller kun en ubetydelig yderligere straf ville blive idømt, der ikke ville ske betydelige ændringer af bestemmelser om straffens fuldbyrdelse, og domfældelse heller ikke i øvrigt vil være af væsentlig betydning.

Derudover foreslås det at forøge den maksimale varighed af en retskendelse om indgreb i meddelelseshemmeligheden, videoovervågning, teleobservation, hemmelig ransagning og hemmelig beslaglæggelse fra 4 uger til 8 uger.

Det foreslås desuden, at personer og virksomheder som udgangspunkt ikke skal kunne kræve vederlag for udlevering af materiale til brug for straffesager. Det kan f.eks. være videomateriale, og for teleselskaber vil det bl.a. være logningspligtige oplysninger. Typerne af virksomheder, hvor politiet uden retskendelse vil kunne få forevist og udleveret oplysninger om transaktioner m.v., foreslås samtidig udvidet til også at omfatte virksomheder, der er udpeget som operatører af digital finansiel infrastruktur af Finanstilsynet.

Yderligere foreslås det, at anklagemyndigheden skal kunne afgøre en straffesag ved bødeforelæg eller efter den forenklede bødesagsproces også i tilfælde, hvor den forurettede har et erstatningskrav, hvilket ikke er muligt i dag.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at det skal være muligt at afsige dom i tiltaltes fravær i sager, hvor anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at den tiltalte meddeles et opholds-, bolig-, besøgs-, kontakt- eller rejseforbud. Derudover foreslås det, at der skal kunne ske genoptagelse af sager, hvor domfældte allerede har vedtaget et bødeforelæg for den handling, som domfældelsen angår, eller hvor domfældte ved en fejl er blevet dømt flere gange efter den forenklede bødesagsproces for den samme handling.

Derudover foreslås det, at der skal være øget brug af videodeltagelse ved retsmøder. Det vil f.eks. indebære, at tiltalte, arrestanter, forsvareren, anklageren og politividner i flere tilfælde end nu, vil deltage i et retsmøde via video.

Det foreslås endvidere, at personer, der begår grov økonomisk kriminalitet, som udgangspunkt skal idømmes en tillægsbøde svarende til det samlede beløb, som sagen angår, herunder både sagsgenstanden samt omkostninger ved efterforskning og retssag, dog maksimalt 10 mio. kr.

Derudover foreslås det, at der etableres en varig hjemmel i politiloven til, at politiet kan anvende strømpistol som magtmiddel. Endeligt foreslås det, at politiets mulighed for at afslutte en sag udenretligt ved vedtagelse af bødeforelæg udvides til at omfatte flere overtrædelser af færdselsloven, hvor såvel bødetakst som frakendelsens længde m.v. ligger fast efter retspraksis.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Lignende dokumenter