Vejledning om nærsundhedsplan
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om nærsundhedsplan
1. Opdrag
Nærsundhedsplanen skal udformes inden for rammerne af sundhedsloven, herunder blandt andet § 206 d, regionsloven, bekendtgørelse om nærsundhedsplan nr. 980 af 6. november 2026 samt øvrig relevant lovgivning. Det fremgår af sundhedsloven § 206 d, at regionsrådet har ansvar for, at hvert sundhedsråd for eget geografiske område udarbejder en nærsundhedsplan, der konkret beskriver omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen, herunder hvordan sygehusene understøtter behandling tæt på borgerne.
Sundhedsstyrelsen udsteder en vejledning om nærsundhedsplanen. Formålet med vejledningen er at angive, hvordan nærsundhedsplanen udarbejdes i henhold til bekendtgørelsens krav til nærsundhedsplanens indhold og rammer.
Målgruppen for vejledningen er politikere og planlæggere i regioner og kommuner, der er involveret i udarbejdelsen af en nærsundhedsplan i et sundhedsråd. Vejledningen kan desuden være relevant for øvrige aktører, som berøres af eller har en rolle i de områder og tilbud, der indgår i nærsundhedsplanen, fx aktører på det almenmedicinske område.
Patient- og pårørendeudvalg indgår ligeledes i vejledningens målgruppe, da sundhedsrådet skal inddrage og høre det i forbindelse med deres drøftelser af større, planlægningsmæssige beslutninger, herunder drøftelser af nærsundhedsplanen, jf. bekendtgørelse om patient- og pårørendeudvalg.
2. Nærsundhedsplanens formål
2.1 Udvikling og omstilling
Den nationale sundhedsplan sætter en fælles strategisk retning for udviklingen af sundhedsvæsenet mod et mere nært, sammenhængende og lige sundhedsvæsen1, hvor opgaver, kompetencer og ressourcer gradvist flyttes derhen, hvor de skaber størst sundhedsmæssig værdi for borgerne. Udbygningen af det primære sundhedsvæsen forudsætter en sammenhængende udvikling af kommunale sundhedsindsatser, almenmedicinske tilbud, øvrig praksissektor, regionale sundhedstilbud og sygehuse.
Nærsundhedsplanen er en regional plan, som skal omsætte den fælles strategiske retning i sundhedsrådet i forhold til lokal omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen med afsæt i den nationale sundhedsplan og i overensstemmelse med den regionale sundhedsplan. Sundhedsrådet skal arbejde med en koordineret og trinvis udvikling og omstilling af sundhedsvæsenet med et langsigtet perspektiv, der er angivet i den nationale sundhedsplan. Omstillingen indebærer en løbende tilpasning af den eksisterende opgavevaretagelse. I takt med at kapacitet, kompetencer og nye løsninger udvikles i det primære sundhedsvæsen og tættere på borgerne, omlægges aktivitet, arbejdsgange og kapacitet andre steder tilsvarende. Det kan blandt andet indebære reduktion eller ophør af aktivitet, som ikke længere skaber tilstrækkelig sundhedsmæssig værdi, eller som mere hensigtsmæssigt kan varetages på anden måde eller af andre aktører.
Nærsundhedsplanen skal beskrive den lokale planlægning af sundhedsopgaver inden for sundhedsrådets geografisk afgrænsede område, jf. bekendtgørelsens § 1. Nærsundhedsplanen skal beskrive sundhedsrådenes tilrettelæggelse af udvikling og drift inden for sundhedsrådets geografiske område og inden for de regionale rammer bidrage til, at sammenhængen mellem forskellige indsatser og funktioner indtænkes på tværs af sektorer til gavn for borgere og patienter. Nærsundhedsplanen har således et bredere sigte end alene at fremme omstillingen i sundhedsvæsenet. Nærsundhedsplanen kan samtidig medvirke til at forebyggelse, sundhedsfremme og tidlig indsats tænkes ind som en integreret del af udviklingen og omstillingen af sundhedsvæsenet i overensstemmelse med intentionerne i sundhedsreformen. Således kan nærsundhedsplanen også medvirke til sammenhæng mellem det regionale sundhedsvæsens indsatser og øvrige indsatser med betydning for borgernes sundhed og trivsel.
Grundlaget for nærsundhedsplanen er populationsansvar. Et centralt element i populationsansvaret er, at planlægningen tager udgangspunkt i den samlede befolknings sundhed og behov. Dette gælder nationalt og decentralt i regioner og kommuner og omfatter både borgere, før sygdom opstår, og borgere, der lever med sygdom. For sundhedsrådet indebærer populationsansvaret, at de regionale sundhedsindsatser prioriteres og tilrettelægges med udgangspunkt i befolkningens samlede sundhed og behov inden for sundhedsrådets geografiske område, herunder borgere, som ikke aktuelt er i kontakt med sundhedsvæsenet. Det tillægger ikke sundhedsrådet et selvstændigt myndighedsansvar og ændrer ikke de enkelte aktørers myndigheds-, behandlings- eller driftsansvar.
2.2 Borgeroplevet sammenhæng og kvalitet
Et centralt formål med nærsundhedsplanen er at styrke borgere og patienters oplevelse af sammenhæng, kontinuitet og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet med særligt fokus på det nære sundhedsvæsen.
Mange borgere og patienter bevæger sig i dag mellem flere myndighedsområder, sektorer og forvaltningsområder. Samtidig indgår sundhedsindsatser ofte som en del af en samlet indsats på tværs af blandt andet social-, ældre-, børne- og unge- samt beskæftigelsesområdet. Patientforløb følger ikke nødvendigvis sundhedsrådenes geografiske afgrænsning, og nærsundhedsplanen bør derfor også have blik for, hvordan sammenhæng og koordinering understøttes på tværs af sundhedsrådsgrænser og sektorer.
Sundhedsrådet bør med nærsundhedsplanen bidrage til, at borgere og patienter oplever sammenhængende forløb tilrettelagt med færrest mulige skift i behandlingsansvar, hvor kontinuitet øges, kompleksitet reduceres, flere opgaver og behandlinger håndteres samlet ved én aktør, og hvor den rette indsats tilbydes på det rette tidspunkt og med den rette intensitet.
Sundhedsrådet bør have et særligt fokus på, hvordan organisering, samarbejde og prioriteringer bidrager til sammenhængende forløb og skaber sundhedsmæssig værdi gennem adgang til nære og sammenhængende sundhedstilbud, som afspejler borgernes behov og som bidrager til borgernes egenomsorg og aktive rolle i håndteringen af egen sundhed og sygdom gennem nærsundhedsplanen.
2.3 Lokal sundhedsplanlægning
Den nationale sundhedsplan omsættes gennem den regionale sundhedsplan og nærsundhedsplanen til lokal sundhedsplanlægning og indsatser inden for sundhedsrådets beføjelser og geografiske område. Nærsundhedsplanen gælder således den lokale planlægning af henholdsvis almenmedicinske tilbud, nære regionale sundhedsindsatser, sygehuse og øvrig praksissektor. Nærsundhedsplanen indeholder desuden beskrivelser af regionalt samarbejde med og understøttelse af såvel kommunale sundhedstilbud og indsatser som kommunale tilbud og indsatser på områder, der relaterer sig til sundhedsområdet. Ovenstående omfatter sammenhængende indsatser indenfor både somatik og psykiatri samt på tværs af det somatiske og psykiatriske område.
Nærsundhedsplanen skal medvirke til, at regionale sundhedstilbud er tilgængelige samt at den samlede kapacitet inden for sundhedsrådets geografiske område anvendes fleksibelt og effektivt.
Relevant faglig viden, konsoliderede erfaringer og forskning bør desuden indgå som grundlag for den lokale planlægning. Lokale sundhedsfaglige miljøer kan i den forbindelse bidrage med perspektiver og erfaringer, der understøtter kvalitet, sammenhæng og faglig bæredygtighed i de lokale sundhedstilbud.
2.4 Samarbejde på tværs
Nærsundhedsplanen fungerer som en overordnet ramme for regionens samarbejde med øvrige aktører på sundhedsområdet inden for sundhedsrådets geografiske område. Det gælder særligt samarbejdet mellem almenmedicinske tilbud, nære regionale sundhedsindsatser, sygehuse, kommunale sundhedsaktører, herunder ældreplejen og øvrig praksissektor, hvor den samtidig kan bidrage til en fælles strategisk retning for omstilling af det primære sundhedsvæsen. Den skal bidrage til borger- og patientforløb, hvor der er færrest mulige skift i behandlingsansvar samt bedre fordeling af ressourcer, øget sammenhæng mv.
I den lokale planlægning kan relevante civilsamfundsaktører desuden inddrages, hvor de kan bidrage til blandt andet forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering, støtte til egenomsorg og brobygning til lokale fællesskaber. Relevante civilsamfundsaktører kan blandt andet være patient- og pårørendeorganisationer, foreninger, frivillige organisationer, almene boligorganisationer og virksomheder.
I arbejdet med nærsundhedsplanen kan det desuden være relevant at have opmærksomhed på private aktører, der indgår i det samlede sundhedstilbud i sundhedsrådets geografiske område. Det kan eksempelvis være apoteker, privathospitaler og -klinikker mv. Disse aktører kan have direkte eller indirekte betydning for tilrettelæggelsen og udviklingen af de nære sundhedstilbud, herunder når private aktører leverer sundhedsydelser på vegne af offentlige myndigheder.
3. Fundamentet for nærsundhedsplanen
3.1 Sundhedsråd
Sundhedsrådene er regionens stående udvalg på sundhedsområdet og består af folkevalgte medlemmer fra regionsrådet og af folkevalgte medlemmer udpeget af kommunalbestyrelser i de kommuner, der indgår i sundhedsrådets geografiske område. Sundhedsrådene er således ikke selvstændige myndigheder, og regionsrådet har det overordnede og samlede ansvar for de opgaver, der er henlagt til sundhedsrådene, herunder også nærsundhedsplanen.
Sundhedsrådene varetager på vegne af regionsrådene den umiddelbare forvaltning af de regionale sundhedsopgaver inden for sundhedsrådets geografiske område, hvor de skal udvikle og omstille sundhedsvæsenet.
Sundhedsrådene vil også understøtte samarbejde om tværsektorielle temaer blandt andet ved at drøfte og udpege relevante samarbejdsområder mv. mellem regionen og kommunerne. De kommunale repræsentanter i sundhedsrådet kan bidrage til, at nærsundhedsplanen indeholder et klart kommunalt perspektiv på omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen, herunder på samarbejdet mellem regionale og kommunale tilbud og indsatser. Kommunalbestyrelserne har myndighedsansvaret for og træffer beslutninger vedrørende de kommunale sundhedsopgaver.
Læs alt
Sundhedsrådet skal systematisk og løbende inddrage og høre regionens patient- og pårørendeudvalg i deres drøftelser i forbindelse med større, planlægningsmæssige beslutninger, herunder drøftelser af nærsundhedsplanen. Inddragelsen bør tilrettelægges, så udvalgets perspektiver kan indgå i arbejdet med udarbejdelsen såvel som opfølgningen på nærsundhedsplanen. Sundhedsrådet bør i samarbejde med patient- og pårørendeudvalget tidligt i processen aftale en nærmere proces for inddragelsen. Patient- og pårørendeudvalget har til formål at bidrage til, at patienters og pårørendes perspektiver og erfaringer inddrages i udviklingen af sundhedsvæsenet.
3.2 Planmæssige rammer og principper for nærsundhedsplanen
Nærsundhedsplanen skal tage afsæt i den nationale sundhedsplan og være i overensstemmelse med den regionale sundhedsplan jf. sundhedsloven § 206 d, stk. 2 samt bekendtgørelsens § 1, stk. 2. Det er i den forbindelse relevant at have blik for sammenhængen mellem planerne herunder, at nærsundhedsplanen fungerer i sammenhæng til den regionale sundhedsplan og bidrager til at konkretisere relevante indsatser uden unødigt overlap, samtidig med at nærsundhedsplanen har et selvstændigt fokus på forhold og indsatser, der er relevante inden for sundhedsrådets geografiske område.
Nærsundhedsplanen skal desuden udarbejdes inden for rammerne af den øvrige nationale sundhedsplanlægning. Det omfatter fx opgavebeskrivelse for almenmedicinske tilbud, specialeplanlægning på sygehuse, fordelingsmodel for lægekapaciteter, national strategi for digitalisering og data, dimensioneringsplaner for speciallægeuddannelsen, pakkeforløb for mennesker med kronisk sygdom, kvalitetsstandarder, nationale retningslinjer for regionernes planlægning af speciallægepraksis samt sundhedsfremme- og forebyggelsesanbefalinger mv. Den nationale sundhedsplanlægning skal samtidig bidrage til en fælles retning og understøtte ensartet kvalitet og lige adgang til sundhedsydelser på tværs af sundhedsrådenes geografiske områder, samtidig med at nærsundhedsplanerne kan tilpasses lokale behov og forhold.
Herudover forventes det, at den lokale planlægning i nærsundhedsplanen tager afsæt i en vidensbaseret tilgang, hvor eksisterende viden, konsoliderede erfaringer og forskning inddrages i prioriteringen og implementeringen af indsatser.
Ud over de krav til nærsundhedsplanens indhold, der følger af bekendtgørelsen, bør planen afspejle lokale prioriteringer og tage udgangspunkt i den lokale populations behov og sundhedsmæssige udfordringer. Hvilke forhold der lokalt er væsentligst, bør afgøres i dialog mellem de relevante aktører.
Figur 1. Forandring gennem principper, anbefalinger og mål
Figur 1 illustrerer, hvordan forpligtelsen til at skabe overensstemmelse mellem den nationale sundhedsplan og anden sundhedsplanlægning påhviler både decentrale og nationale myndigheder. Det betyder, at regionen, herunder sundhedsrådet, skal bidrage til, at nærsundhedsplanen stemmer overens med den retning, som angives i den nationale sundhedsplan.
National sundhedsplan: Sætter strategisk retning for udvikling og omstilling af sundhedsvæsenet og national og lokal sundhedsplanlægning. Den nationale sundhedsplan kombinerer et langsigtet og et kortsigtet perspektiv. De strategiske principper beskriver den langsigtede retning for udviklingen af sundhedsvæsenet, mens anbefalingerne i den nationale sundhedsplan understøtter omsætningen af principperne på mere kort sigt til konkret udvikling og omstilling nationalt og decentralt. Mål anvendes til at følge udviklingen over tid og vurdere, om sundhedsvæsenet bevæger sig i den ønskede retning.
Regional sundhedsplan: Jf. sundhedsloven § 206 skal regionsrådet udarbejde en regional sundhedsplan, som indeholder en samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet. Regionsrådet skal ved udarbejdelse af regionale sundhedsplaner sikre overensstemmelse med den nationale sundhedsplan og have samspillet til nærsundhedsplanerne for øje. Det sker blandt andet gennem en fælles regional rammesætning på tværs af sundhedsrådene. Der kan fx i den regionale sundhedsplan være opmærksomhed på den tværgående fordeling af kapacitet mellem sundhedsrådene i regionen for at muliggøre adgang til sundhedsindsatser af ensartet kvalitet på tværs, tværgående planlægning af omlægning af sygehusaktivitet fx i forbindelse med sammenhæng mellem somatik og psykiatri, beredskab, den præhospitale indsats samt forsyning af funktioner, der kun leveres fra et eller få sygehuse. Hertil kommer fastlæggelse af overordnede rammer for udbygning, udvikling af almenmedicinske tilbud i regionen og øvrige praksisområder samt omstilling af sygehusaktiviteter gennem opgavetransformation med henblik på et styrket primært sundhedsvæsen.
3.3 Økonomi og samarbejde
Sundhedsrådets ansvar for driften og udvikling af regionernes sundhedsopgaver sker inden for de rammer, som er fastlagt af regionsrådet. Regionsrådet bevilliger sundhedsrådene midler inden for regionernes overordnede sundhedsopgaver. Den lokale planlægning og tilrettelæggelse af opgaver som led i nærsundhedsplanen skal udarbejdes inden for de overordnede planlægnings- og bevillingsmæssige rammer, der er fastsat af regionsrådet.
Under sundhedsrådenes samlede bevillingsmæssige ramme er der i ”Aftale om sundhedsreform” afsat 4,4 mia. kr. fra 2030 og frem til udbygning af det nære sundhedsvæsen, der indfases gradvist fra 2027. 2,0 mia. kr. målrettes til investering i udbygning af de nære sundhedstilbud i kommunerne. Midlerne udmøntes gennem aftaler med kommunerne. Det betyder, at sundhedsrådene ikke er forpligtet til at udmønte midlerne til kommunerne efter en bestemt fordeling eller til alle kommuner i det pågældende sundhedsråd. Der kan både være tale om løft af varige kommunale driftsopgaver, eller etablering af udviklings- eller forsøgsprojekter over tidsbegrænsede perioder.
Nærsundhedsplanen kan med fordel danne grundlag for sundhedsrådets arbejde med udmøntning af midler til nære indsatser, som er afsat i sundhedsreformen. Det kan bidrage til, at der sættes en samlet strategisk retning for udviklingen af det nære sundhedsvæsen i sundhedsrådets geografiske område, herunder i forhold til opbygning af kapacitet på det kommunale område. Med udgangspunkt i den strategiske retning kan sundhedsrådet eksempelvis indgå aftaler med enkelte eller alle kommuner i sundhedsrådets geografiske område mhp. at opbygge relevant kapacitet.
Nærsundhedsplanen kan også sætte retning for og beskrive rammen for øvrige typer af aftaler mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne. Nærsundhedsplanen kan således fungere som strategisk udgangspunkt for parternes drøftelser af øvrige aftaler.
4. Nærsundhedsplanens indhold
Nærsundhedsplanen er et overordnet politisk og strategisk planlægningsredskab for sundhedsrådets arbejde med udvikling og omstilling af sundhedsvæsenet. Der er ikke en forventning om, at alle indholdsområder skal udfoldes i samme grad, eller at alle konkrete indsatser og planlægningselementer skal fremgå af nærsundhedsplanen. Nærsundhedsplanen bør imidlertid forholde sig til alle de beskrevne indholdsområder, mens konkretiseringsgraden kan variere afhængigt af lokale behov og prioriteringer. I overensstemmelse med princippet om trinvist, koordineret og vidensbaseret omstilling i den nationale sundhedsplan kan indsatser og konkrete tiltag udvikles og implementeres trinvist og koordineret over tid og på tværs af flere planperioder.
4.1 Forpligtende mål og datagrundlag
Nærsundhedsplanen skal udtrykke sundhedsrådets ambitioner, intentioner og mål for den lokale omstilling af sundhedsvæsenet. De lokale mål i nærsundhedsplanerne skal understøtte den retning, der sættes med principperne i den nationale sundhedsplan og nationale mål for sundhedsvæsenet. Målene i nærsundhedsplanen kan også have fokus på andre lokale behov i sundhedsrådet. Målene skal omsættes til indikatorer lokalt i nærsundhedsplanen, som viser udvikling i de enkelte mål. Målene skal være i overensstemmelse med den retning, der sættes i den regionale sundhedsplan.
Nærsundhedsplanen skal indeholde mål for omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen på det regionale sundhedsområde, som tager afsæt i nationale mål for sundhedsvæsenet og lokale behov, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 3. Det besluttes lokalt, hvilke nationale mål, der er relevante at definere lokale mål og indikatorer for. Ligeledes vil det skulle fastlægges lokalt, om nærsundhedsplanen skal indeholde mål og indikatorer baseret på øvrige lokale behov. Hovedvægten af de lokale mål og indikatorer skal dog falde inden for den retning, der sættes med den nationale sundhedsplan og nationale mål for sundhedsvæsenet.
Mål på nationalt niveau aftales med kommuner og regioner i regi af nationale mål for sundhedsvæsenet.
For at etablere lokal forankring og bidrage til en målrettet implementering af nærsundhedsplanen, bør indikatorer desuden baseres på et velunderbygget datagrundlag, så de afspejler sundhedsfaglige og organisatoriske behov samt borger- og patientoplevet sammenhæng og kvalitet.
Kvalitet, dataunderstøttelse, teknologi og digitalisering er tværgående hensyn, der bør indgå som bærende elementer i planlægningen af sundhedsvæsenets udvikling og omstilling med henblik på at fremme lighed, nærhed og sammenhæng. Planlægningen bør desuden ske vidensbaseret, hvor eksisterende viden, konsoliderede erfaringer og forskning inddrages i prioriteringen og implementeringen af indsatser.
4.2 National dataunderstøttelse
Bedre anvendelse af data skal muliggøre databaseret lokal sundhedsplanlægning i nærsundhedsplanen. Populationsdata og lokale behov bør danne grundlag for nærsundhedsplanens prioritering af indsatsområder og målgrupper.
Nærsundhedsplanen bør så vidt muligt baseres på et fælles og sammenligneligt datagrundlag. Hvor nationale data er tilgængelige, bør de anvendes som udgangspunkt. Data kan give et samlet billede af populationens sundhedstilstand, forbrug af sundhedsydelser og forløb på tværs af sektorer inden for sundhedsrådets geografiske område, så prioriteringer og indsatser kan målrettes de største behov.
Digital Sundhed Danmark stiller et fælles datagrundlag til rådighed, herunder data fra en række sundhedsregistre, nationale mål, det kommende dataunivers for sundhedsrådene og den kommende folkesundhedsportal. Derudover kan Digital Sundhed Danmark bidrage med vejledning om adgang til og anvendelse af disse data.
4.3 Lokal planlægning af regionale sundhedsopgaver
Jf. bekendtgørelsens § 1 skal nærsundhedsplanen beskrive den lokale planlægning af sundhedsopgaver inden for sundhedsrådets geografisk afgrænsede område. Den lokale planlægning skal som minimum beskrives på følgende fastlagte områder:
– almenmedicinske tilbud
– nære regionale sundhedsindsatser
– sygehuse, herunder sygehusenes samspil med det øvrige sundhedsvæsen
– det øvrige praksisområde
Nærsundhedsplanen kan desuden omfatte øvrige regionale sundhedsindsatser, som sundhedsrådet vælger at prioritere på baggrund af lokale prioriteringer. De fastlagte områder er indbyrdes forbundne og delvist overlappende og anskues ikke som selvstændigt afgrænsede.
Nærsundhedsplanen bør generelt understøtte indsatser, der fremmer forebyggelse, sundhedsfremme, lighed i sundhed og folkesundhed. Disse områder kan beskrives selvstændigt eller som en del af de øvrige områder. Planlægningen bør ses i sammenhæng med sundhedsrådenes rolle i arbejdet med at fremme befolkningens sundhed, jf. populationsansvaret. I planlægningen kan samarbejdet med civilsamfundet blandt andet understøtte arbejdet med lighed i sundhed, fx ved at bidrage til bedre adgang til relevante fællesskaber og tilbud.
Almenmedicinske tilbud
Nærsundhedsplanen skal indeholde en beskrivelse af den lokale planlægning af almenmedicinske tilbud inden for sundhedsrådets geografiske område. Planlægningen sker inden for rammerne af den regionale sundhedsplan, den nationale opgavebeskrivelse for almenmedicinske tilbud, den nationale fordelingsmodel for lægekapaciteter i de almenmedicinske tilbud mv. Der vil i henhold til den nationale sundhedsplan samt opgavebeskrivelsen for almenmedicinske tilbud være følgende overordnede opgaver for udviklingen af almenmedicinske tilbud:
– Fremme lægedækning og sikre en geografisk mere lige fordeling af kapacitet i almenmedicinske tilbud med udgangspunkt i borgernes behandlingsbehov, herunder blandt andet ved udmøntning af ny kapacitet eller ydernumre frem mod 2035, hvor flere opgaver skal varetages i almenmedicinske tilbud.
– Styrke almenmedicinske tilbuds rolle i omstillingen af sundhedsvæsenet, for at understøtte en stærkere integration i det primære sundhedsvæsen i form af øget samarbejde samt understøtte, at de almenmedicinske tilbud får en mere aktiv rolle som den centrale lægefaglige kompetence i samarbejdet med det øvrige primære sundhedsvæsen.
– Understøtte ensartet høj kvalitet i de almenmedicinske tilbud med afsæt i befolkningens sundhedsbehov og den demografiske udvikling i overensstemmelse med den nationale opgavebeskrivelse. Det danner grundlag for målrettede og differentierede indsatser lokalt, fx pakkeforløb for mennesker med kronisk sygdom.
– Styrke det tværsektorielle samarbejde med almenmedicinske tilbud ved at fremme klinikkernes opgavevaretagelse og bidrag til sammenhængende patientforløb lokalt i samarbejde med kommunale sundhedstilbud, nære regionale indsatser, øvrig praksissektor og sygehus, herunder gennem en styrket koordinerende funktion og adgang til gensidig rådgivning med det sekundære sundhedsvæsen.
– Fremme særlige indsatser for udvalgte målgrupper, herunder fast lægedækning på plejecentre, botilbud og sundheds- og omsorgspladser, forebyggelsesindsatser målrettet sårbare grupper samt bedre tilgængelighed for sårbare og udsatte borgere, herunder borgere med demens.
Nære regionale sundhedsindsatser
Nærsundhedsplanen skal indeholde en beskrivelse af den lokale planlægning af nære regionale sundhedsindsatser inden for sundhedsrådets geografiske område, fx sundheds- og omsorgspladser, regional akutsygepleje, patientrettet forebyggelse, rehabilitering på specialiseret niveau samt den mest specialiserede del af genoptræning på avanceret niveau, hjemmebehandling og indsatser til borgere med kronisk sygdom. Nære regionale sundhedsindsatser forstås som regionale sundhedsindsatser, der som udgangspunkt er bredt geografisk distribueret og tilrettelagt tæt på borgerens hverdagsliv2. Planlægningen af nære regionale sundhedsindsatser tager blandt andet afsæt i gældende kvalitetsstandarder. Der arbejdes med følgende overordnede opgaver i relation til udvikling af nære regionale sundhedsindsatser:
– Faglig bæredygtighed, geografisk tilgængelighed og sammenhæng i opgaveløsningen. Planlægning og udvikling af nære regionale sundhedsindsatser tager udgangspunkt i lokale behov på tværs af kommuner og region samt balance mellem hensyn til geografisk tilgængelighed og faglig bæredygtighed.
– Koordineret og rettidig robust døgndækket indsats i nære akutte og subakutte forløb med henblik på at bevare borgerens funktionsevne, begrænse symptomer og sygdommens sværhedsgrad, forebygge unødige sygehusindlæggelser for patienter samt bidrage til færrest mulige skift i behandlingsansvar. Eksempelvis gennem tæt samarbejde, herunder ved at almenmedicinske tilbud og relevante kommunale sundhedsindsatser har adgang til rådgivning og støtte fra den regionale akutsygepleje og det øvrige regionale akutberedskab.
Sygehuse, herunder sygehusenes samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen
Nærsundhedsplanen skal med afsæt i den regionale sundhedsplan beskrive den lokale planlægning af omstillingen af sygehusaktivitet. Planen skal desuden beskrive sygehusenes samspil med det øvrige sundhedsvæsen inden for sundhedsrådets geografisk afgrænsede område. Der arbejdes med følgende overordnede opgaver for sygehusenes udvikling:
– Udadvendte sygehuse, hvor sygehusene i stigende grad arbejder aktivt med at bistå det primære sundhedsvæsen i deres opgaveløsning. Det sker blandt andet ved en tilpasning af organisering, arbejdsgange og kompetencer samt anvendelse af eksisterende og udvikling af nye løsninger fx ved at stille specialistkompetencer, diagnostiske muligheder og udstyr til rådighed for aktører i det primære sundhedsvæsen, etablere rådgivende funktioner i form af eksempelvis telefon-hotlines til specialister samt gøre sygehusydelser mere tilgængelige gennem ambulante funktioner tættere på borgerne, eksempelvis i sundhedshuse, virtuelle konsultationer og andre digitale løsninger.
– Styrket hjemmebehandling og hjemmemonitorering som led i omstillingen mod et stærkere primært sundhedsvæsen, hvor flere sundhedsfaglige indsatser over tid skal kunne foregå i eller nær borgerens eget hjem. Den nationale sundhedsplan beskriver, at hjemmebehandling skal udbygges trinvist i det omfang kapacitet og faglige hensyn tillader det, og der skal samtidig tages højde for borgerens behov og ressourcer. Som led i sygehusenes udadvendte rolle understøttes behandling i hjemmet gennem sygehusenes rådgivning og faglige sparring fx til almenmedicinske tilbud, kommunale sundhedsindsatser mv., ligesom sygehusene i relevante tilfælde kan varetage behandling i hjemmet.
– Sammenhængende tilbud på tværs, også når relevante funktioner eller specialer varetages uden for sundhedsrådets geografiske område. Det forudsætter koordinering af opgavevaretagelse og patientforløb, herunder fx inddragelse af relevante sygehusafdelinger og fagmiljøer på tværs af sundhedsråd og sygehuse.
– Robuste akutsygehuse, hvor den regionale sundhedsplan fastlægger rammerne for anvendelsen af den samlede kapacitet på regionens akutsygehuse, og sundhedsrådene udmønter inden for disse rammer. Det kan blandt andet omfatte, hvordan der lokalt tilvejebringes tilstrækkelige personalekompetencer til hele døgnet at opretholde en kapacitet, som afspejler det lokale behandlingsbehov.
Det øvrige praksisområde
Nærsundhedsplanen skal indeholde en beskrivelse af den lokale planlægning af den øvrige praksissektor, herunder speciallægepraksis, tandlægepraksis, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, fodterapeuter m.fl. i sundhedsrådets geografiske område. Planlægningen sker på baggrund af den regionale sundhedsplan og inden for rammerne af blandt andet relevante praksisplaner for det øvrige praksisområde, de nationale rammer for bedre adgang til speciallægepraksis og følgende overordnede opgaver for praksissektorens udvikling:
– Mere ligelig fordeling af speciallægepraksis, herunder bedre geografisk spredning af tilbud, mere effektiv anvendelse af og bedre adgang til relevante tilbud.
– Behovs-, omstillings- og kapacitetsbaseret planlægning, herunder tilrettelæggelse af tilbud under hensyntagen til befolkningssammensætning og sygdomsmønstre (behovsbaseret), teknologiske og behandlingsmæssige muligheder og kapaciteten i sundhedsvæsenet, herunder at understøtte en løbende omstilling af sundhedsvæsenets tilbud.
– Samarbejde og sammenhæng, herunder styrket samarbejde med relevante aktører fx almenmedicinske klinikker, øvrige praksistilbud, sygehus og kommuner for at etablere sammenhængende borger- og patientforløb, hensigtsmæssig opgavefordeling og koordinerede sundhedsindsatser lokalt.
4.4 Forløb, hvor der indgår indsatser inden for psykiatri og somatik
Nærsundhedsplanen skal indeholde en beskrivelse af den lokale planlægning af forløb, hvor der indgår indsatser inden for både psykiatri og somatik jf. bekendtgørelsen § 1 stk. 5. Planlægningen tager blandt andet afsæt i ’Aftale om en samlet 10-års plan for psykiatrien’, ’Aftale om integration og ligestilling af psykiatri og somatik’ samt følgende overordnede opgaver relateret til sammenhængende indsatser af høj kvalitet:
– Helhedsorienterede løsninger, hvor psykiatri og somatik hænger sammen som en samlet, nær indsats for mennesker med både psykiske og somatiske lidelser med henblik på at styrke patienternes funktionsevne, livskvalitet og helbred samt fremme større lighed i sundhed. En relevant målgruppe er eksempelvis mennesker med svær psykisk lidelse og samtidig somatisk lidelse. Det gælder også børn og unge med svær psykisk lidelse, hvor der er behov for sammenhængende forløb og for, at der samtidig er opmærksomhed på eventuel samtidig fysisk sygdom. Der bør også være opmærksomhed på sammenhæng i forløbet for mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik blandt andet gennem de integrerede tilbud til patienter med psykiske lidelser og samtidig rusmiddelproblematik i regionerne.
– En samlet, nær indsats til børn, unge og voksne i mistrivsel eller med let til moderat grad af psykisk lidelse, gennem rådgivning, sparring og samarbejde mellem den regionale psykiatri, almenmedicinske tilbud og kommunale indsatser mv. Det skal bidrage til, at flere kan hjælpes og følges i det primære sundhedsvæsen. Det kan fx ske med afsæt i de eksisterende samarbejdsstrukturer omkring de kommunale lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel mv. Understøttelsen af målgruppen bygger på koordinering og samarbejde mellem selvstændige myndigheder inden for deres respektive ansvarsområder.
– Fremme samarbejde og koordination mellem regionen og alle relevante kommunale tilbud og indsatser, herunder særligt inden for socialområdet i kommunerne, for at styrke sammenhængende og koordinerede indsatser for mennesker med psykisk lidelse. Det kan eksempelvis omhandle samarbejde mellem udgående teams eller ambulante tilbud fra den regionale psykiatri i borgerens eget hjem og på bosteder, hvor den psykiatriske indsats foregår tæt på den enkeltes hverdag eller samarbejde om støtte til uddannelse og job.
4.5 Regional understøttelse af tværgående patientforløb på¬sundhedsområdet
Nærsundhedsplanen skal indeholde beskrivelser af regionalt samarbejde med og understøttelse af kommunale tilbud og indsatser efter sundhedsloven, herunder regional understøttelse af tværgående borger- og patientforløb, jf. bekendtgørelsens § 2. Der arbejdes med følgende overordnede opgaver:
– Styrkede, sammenhængende patientforløb af høj kvalitet gennem et tæt regionalt samarbejde med og understøttelse af kommunale sundhedsindsatser. Formålet er at skabe sammenhængende indsatser og forløb tæt på og med udgangspunkt i borgernes behov samt bidrage til at reducere ulighed i sundhed. Det kan fx omfatte regionalt samarbejde med og understøttelse af kommunale sundhedsindsatser gennem udadvendte sygehuse, almenmedicinske tilbud og nære regionale sundhedsindsatser, herunder eksempelvis akutsygeplejen, hvor regionen har en forpligtelse til sparring og rådgivning af den kommunale sygepleje mv. Der bør tages afsæt i lokale behov og populationsdata, herunder målgrupper med et særligt behov for sammenhængende og tværgående forløb på tværs af regionale og kommunale sundhedsindsatser. Eksempelvis borgere med eller i risiko for (forværring) af sygdom fx ældre medicinske patienter, borgere med multisygdom, borgere med kronisk sygdom, borgere med demens, borgere med psykiske lidelser og somatiske problemstillinger, borgere med behov for palliation eller rehabilitering samt borgere i overgange fra fødsel og barsel i regionalt regi til den kommunale sundhedspleje.
– Udpegning af strategiske tværgående områder i det nære sundhedsvæsen, med henblik på at understøtte en samlet retning for udviklingen af det nære sundhedsvæsen i sundhedsrådets geografiske område. Det vil forventeligt være områder, hvor sundhedsrådet vurderer, at der er behov for at styrke kvalitet, kapacitet og sammenhæng i indsatserne til gavn for borgere og patienter med tværgående forløb. Beskrivelsen bør omfatte relevante snitflader, opgavefordeling, mål for indsatsen og kan med fordel danne udgangspunkt for efterfølgende aftaler mellem region og kommuner, jf. kapitel 3. De strategiske områder kan vedrøre udvikling og udbygning af kommunale sundhedstilbud efter sundhedsloven, fx kommunal sygepleje, genoptræning, basal palliation samt styrket sammenhæng mellem regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmende indsatser og rammer. Hertil kommer implementering af nationale telemedicinske programmer. Udpegningen bør tage afsæt i lokale behov og populationsdata og understøtte, at sundhedsrådets ressourcer målrettes borgere og områder med størst behov af hensyn til at mindske ulighed i sundhed. Eksempelvis målgrupper med eller i risiko for hyppige kontakter på tværs af sektorer eller risiko for fragmenterede forløb fx ældre medicinske patienter, borgere med kroniske sygdomme, borgere med demens eller palliative forløb.
4.6 Regional understøttelse af tværgående forløb på relaterede områder
Nærsundhedsplanen skal indeholde beskrivelser af regionalt samarbejde med og understøttelse af kommunale tilbud og indsatser på områder som relaterer sig til sundhedsområdet, herunder regional understøttelse af tværgående borger- og patientforløb jf. bekendtgørelsens § 3. Det gælder fx indsatser på social-, ældre-, børne- og ungeområdet samt beskæftigelsesområdet, som har væsentlig betydning for borgernes sundhed, funktionsevne og sammenhæng i forløb. Beskrivelserne skal i relevant omfang også vedrøre det regionale samarbejde med og understøttelse af kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmende tilbud og indsatser. Områderne er kommunalt myndighedsansvar og reguleres som hovedregel ikke af sundhedsloven. Samarbejde og regional understøttelse beror derfor på koordinering og aftaler mellem selvstændige myndigheder og der bør være opmærksomhed på, at indsatser efter forskellige lovgivninger kan være tæt forbundne, og at forskelle i blandt andet ansvar, dokumentationskrav og arbejdsgange kan have betydning for sammenhængen i patientens samlede forløb. Beskrivelserne bør tage afsæt i lokale behov og populationsdata og særligt have fokus på borgere, hvor der er behov for tæt koordinering mellem regionale og kommunale indsatser. Der arbejdes med følgende overordnede opgaver:
– Regionalt samarbejde med og understøttelse af øvrige kommunale områder, som relaterer sig til sundhedsområdet og har væsentlig betydning for borgernes sundhed, plejebehov og funktionsevne samt sammenhæng i forløb. Det bør beskrives, hvordan regionale indsatser kan understøtte og samarbejde med kommunale indsatser med vægt på fælles målgrupper, hvor der er behov for tæt koordinering eller for at skabe sammenhængende forløb. Det kan fx vedrøre ældre medicinske patienter, borgere med demens, børn og unge i mistrivsel, sygemeldte borgere i beskæftigelsesindsatser samt borgere med alkohol- eller stofmisbrug og evt. med abstinenser som følge af misbruget, herunder med samtidige psykiske og/eller somatiske lidelser. For borgere med psykiske lidelser kan det fx beskrives, hvordan kapaciteten og robustheden i den samlede psykiatri kan styrkes gennem regionalt samarbejde med og understøttelse af den kommunale socialpsykiatri, herunder hvordan der kan skabes mere sammenhængende indsatser for hjælp og støtte både før, under og efter behandling.
– Udpege samarbejdsområder, der kan styrke forebyggelse og lighed i sundhed. Beskrivelsen bør omfatte indsatser, hvor sundhedsrådet vurderer et tættere samarbejde mellem region og kommuner kan bidrage til tidligere indsats, bedre sammenhæng og mere målrettet støtte til borgere med størst behov. Det kan fx være indsatser, der forebygger sygdom samt forværring heraf, understøtter borgernes funktionsevne eller reducerer ulighed i sundhed. Planlægningen bør ses i sammenhæng med den samlede udvikling af det primære sundhedsvæsen.
4.7 Organisering og ledelsesmæssig understøttelse
Nærsundhedsplanen beskriver, hvordan organisering og ledelsesmæssig understøttelse inden for sundhedsrådets geografiske område overordnet tilrettelægges og bidrager til omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen samt til etablering af sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer.
Beskrivelsen omfatter, hvordan sundhedsrådet og de involverede aktører arbejder gennem:
– populationsansvar for borgere inden for sundhedsrådets geografiske område
– tværgående koordinering og samarbejde
– fælles prioritering og planlægning på tværs af sektorer
– relevante ledelses- og samarbejdsfora mellem region, kommuner, almenmedicinske tilbud og øvrige relevante aktører
– inddragelse af fx patient- og pårørendeudvalg, relevante faglige miljøer, civilsamfundsaktører, almene boligorganisationer, virksomheder m.fl.
Der stilles ikke krav om bestemte organisations- eller ledelsesmodeller. Nærsundhedsplanen beskriver organiserings- og ledelsesvalg i forhold til omstilling, populationsansvar og sammenhængende patientforløb inden for sundhedsrådets geografiske område.
5. Udarbejdelse og vedtagelse af nærsundhedsplanen
5.1 Nærsundhedsplanens varighed og gyldighedsperiode
Regionsrådet har ansvar for, at hvert sundhedsråd for eget geografiske område udarbejder en nærsundhedsplan. Den første nærsundhedsplan skal være vedtaget den 1. juni 2027.
Nærsundhedsplanen vedtages efterfølgende senest i regionsrådets funktionsperiodes andet år jf. bekendtgørelsens § 4 og i sammenhæng med opdateringen af den nationale sundhedsplan, som sker hvert fjerde år.
Nærsundhedsplanen er gældende, indtil en ny plan træder i kraft.
5.2 Sundhedsstyrelsens rådgivning
Nærsundhedsplanen skal forelægges Sundhedsstyrelsen med henblik på rådgivning forud for vedtagelse. Regionsrådet har ansvaret for, at der indhentes rådgivning fra Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen rådgiver om nærsundhedsplanens indhold, herunder om den er i overensstemmelse med den nationale sundhedsplan samt bekendtgørelse om nærsundhedsplan nr. 980 af 6. november 2026. Herudover rådgiver Sundhedsstyrelsen i forbindelse med spørgsmål om fortolkning af lovgrundlaget samt vedrørende vejledningen.
Nærsundhedsplanen skal indsendes til Sundhedsstyrelsen med henblik på rådgivning senest 1. april i regionsrådets funktionsperiodes 2. år. Hvis det besluttes at afvige fra fristerne, vil Sundhedsstyrelsen orientere parterne om dette.
5.3 Nærsundhedsplanens form
Der stilles ikke krav til nærsundhedsplanens form. Nærsundhedsplanen skal have et omfang, der muliggør, at nærsundhedsplanen honorerer kravene til nærsundhedsplanens indhold.
5.4 Inddragelse af patienter og pårørende
Sundhedsrådet skal systematisk og løbende inddrage og høre regionens patient- og pårørendeudvalg i deres drøftelser i forbindelse med større planlægningsmæssige beslutninger, herunder i drøftelser af nærsundhedsplanen. Inddragelsen bør tilrettelægges, så patienters og pårørendes perspektiver og erfaringer kan indgå i arbejdet med planens prioriteringer og indsatser.
I forbindelse med ændringer til nærsundhedsplanen bør det desuden vurderes, om der er behov for fornyet inddragelse af patient- og pårørendeudvalg samt andre relevante aktører og fagmiljøer. Omfanget af inddragelsen bør tilpasses ændringernes karakter og betydning.
5.5 Vedtagelse af nærsundhedsplanen
Processen for vedtagelse af nærsundhedsplanen tilrettelægges lokalt i overensstemmelse med regionslovens regler om regionsrådets og sundhedsrådets beføjelser.
Regionen kan beslutte, at nærsundhedsplanen skal vedtages af regionsrådet, men først efter indstilling fra sundhedsrådet. Regionsrådet kan dog også beslutte at placere vedtagelsen af nærsundhedsplanen i det enkelte sundhedsråd. Regionens forvaltning forestår forberedelse i forbindelse med vedtagelsen af nærsundhedsplanen.
Regionsrådet har ansvar for at indsende den vedtagne nærsundhedsplan til Sundhedsstyrelsen jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2. Følgende data skal fremgå af nærsundhedsplanen ved indsendelse til Sundhedsstyrelsen: sundhedsrådets navn, valgperiode, versionsnummer samt ikrafttrædelsesdato. Den vedtagne nærsundhedsplan skal indsendes til Sundhedsstyrelsen senest den 1. august i regionsrådets og kommunalbestyrelsernes funktionsperiodes andet år. Sundhedsstyrelsen kan dog undtagelsesvis afvige fra fristerne for indsendelse af nærsundhedsplanen. Dette vil i givet fald blive kommunikeret til regionerne og kommunerne.
5.6 Væsentlige ændringer i nærsundhedsplanen
Regionsrådet har ansvar for at sende nærsundhedsplanen til Sundhedsstyrelsen i tilfælde af, at der foretages væsentlige ændringer i planen, jf. sundhedsloven § 206 d, stk. 4.
Væsentlige ændringer skal forstås som ændringer af et sådant omfang, at de indebærer en grundlæggende justering af planens overordnede retning, mål eller forudsætninger. Det kan eksempelvis være ændringer, der væsentligt ændrer planens prioriteringer, målgrupper, geografiske dækning eller forudsætninger for kapacitet og opgavevaretagelse, og som derfor forudsætter ny politisk stillingtagen.
Det bør desuden vurderes, om der er behov for fornyet inddragelse af patient- og pårørendeudvalg samt andre relevante aktører og fagmiljøer, jf. afsnit 5.4.
6. Opfølgning på nærsundhedsplanen
Jf. bekendtgørelsens § 5 skal regionsrådet sikre, at der følges op på fremdrift i og realisering af målene i nærsundhedsplanen. Som led i denne opfølgning bør regionen være opmærksom på, at der i regionernes økonomiaftaler, opdaterede regionale sundhedsplaner, andre nationale aftaler samt i ny lovgivning kan fastsættes nye krav, som kan have betydning for nærsundhedsplanen og derfor bør indarbejdes i en revideret plan. Det anbefales endvidere, at regionen sikrer videndeling på tværs af sundhedsråd og regioner for at styrke arbejdet med at realisere målene i nærsundhedsplanen.
I forlængelse af bekendtgørelsen § 6 følger Sundhedsstyrelsen udviklingen i arbejdet med nærsundhedsplanerne på tværs af sundhedsråd og med afsæt i den nationale sundhedsplan samt de regionale sundhedsplaner. Som et gennemgående element i opfølgningen vil Sundhedsstyrelsen væsentligst tage afsæt i vejledningens kapitel 4, som den lokale planlægning tager afsæt i, herunder:
– Mål for omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen
– Almenmedicinske tilbud
– Nære regionale sundhedsindsatser
– Sygehuse, herunder sygehusenes samspil med det øvrige sundhedsvæsen
– Det øvrige praksisområde
– Forløb, hvor der indgår indsatser inden for psykiatri og somatik
– Regional understøttelse af tværgående patientforløb på sundhedsområdet
– Regional understøttelse af tværgående forløb på relaterede områder
Sundhedsstyrelsen tilrettelægger opfølgningen i samarbejde med regioner og kommuner, som blandt andet baseres på indsendte nærsundhedsplaner, opfølgning på planernes mål og relevante data med henblik på at understøtte og følge op på videndeling, læring og den nationale opfølgning på udviklingen samt omstilling af sundhedsvæsenet.
7. Begrebsliste
Begrebsafklaringen kan i store træk genfindes i den nationale sundhedsplan.
Ved ’omstilling af sundhedsvæsenet’ forstås:
En bevægelse henimod en ændret opgavevaretagelse, hvor flere opgaver og mere behandling fremover sker tæt på borgerne, enten i lokalområdet, understøttet digitalt eller uden for sygehusene. Omstilling kan bestå af flere komponenter, herunder ændret opgavevaretagelse, opgavetransformation og reduktion i unødig aktivitet. Omstilling af sundhedsvæsenet betyder, at tilrettelæggelse af sundhedsindsatser sker mere hensigtsmæssigt, ved at ansvar samles, at sundhedsindsatser ydes på nye måder, at ressourcer placeres dér, hvor sundhedsindsatserne giver sundhedsmæssig gevinst, og at der sker en væsentlig styrkelse af forebyggelse af sygdom. Omstilling skal således også forstås som en mere sammenhængende opgaveløsning på tværs af sygehuse, kommuner og praksissektor, hvor der bliver taget et mere samlet ansvar for patientforløbet.
Som væsentlige elementer i en omstilling skal det primære sundhedsvæsen styrkes, for dermed i højere grad at tage ansvar for patientens samlede forløb. Sygehusene skal have en mere udadvendt rolle og støtte resten af sundhedsvæsenet. Omstillingen indebærer, at sygehusene skal omlægge aktivitet i takt med, at de nære sundhedsindsatser styrkes, og kapaciteten i det primære sundhedsvæsen øges. Det betyder også, at sygehusene i stigende grad vil skulle understøtte det primære sundhedsvæsen og de nære sundhedsindsatser med fx rådgivning og udkørende funktioner. Omstillingen kan også indebære en omlægning af ambulant sygehusaktivitet til indsatser i eller tættere på borgerens eget hjem og et samarbejde med det primære sundhedsvæsen om hjemmebehandling. Ressourcerne skal fordeles mere hensigtsmæssigt på tværs af landet, så borgerne har bedre adgang til sundhedsvæsenet, tæt på hvor de bor.
Ved ’populationsansvar’ forstås:
Populationsansvar i sundhedsvæsenet betyder, at sundhedsprofessionelle (fx almenmedicinske tilbud, en kommune eller en sygehusafdeling) har et organisatorisk og fagligt ansvar for sundhed, forebyggelse, behandling og pleje hos alle borgere i en bestemt geografisk, demografisk eller organisatorisk afgrænset population. Populationsansvaret gælder således for hele gruppen, og ikke kun for de individer, som aktuelt er i kontakt med sundhedsvæsenet.
For sundhedsrådet kommer populationsansvaret til udtryk gennem prioritering og tilrettelæggelse af regionale sundhedsindsatser med udgangspunkt i hele befolkningens behov, jf. afsnit 2.2. Sundhedsrådet er ikke en selvstændig myndighed, og populationsansvaret udvider ikke dets beføjelser til at omfatte tilrettelæggelse af indsatser på tværs af myndighedsansvar.
Ved ’det primære sundhedsvæsen’ forstås:
Det primære sundhedsvæsen giver lige adgang til sundhedsindsatser tæt på, hvor befolkningen bor. Det primære sundhedsvæsen tilbyder helhedsorienteret forebyggelse, behandling og rehabilitering samt palliation og udgør som udgangspunkt både den første kontakt mellem borger og sundhedsvæsen og den løbende og kontinuerlige indsats. Det primære sundhedsvæsen består af indsatser på tværs af kommuner, almenmedicinske tilbud, privatpraktiserende sundhedsprofessionelle mv. og understøttes af udgående funktioner, rådgivning mv. fra sygehusene/det sekundære sundhedsvæsen.
I vejledningen anvendes ’det nære sundhedsvæsen’, når der henvises til det politiske opdrag og intentionen om omstilling til sundhedsindsatser, der tilrettelægges tæt på eller i borgerens hjem. Betegnelsen indebærer ikke, at ansvaret for de nære sundhedstilbud afgrænses til enkelte sektorer i sundhedsvæsenet, idet omstillingen forudsætter samarbejde på tværs af sygehuse, kommuner, praksissektoren og øvrige relevante aktører inden for deres respektive myndighedsopgaver og -ansvar.
Ved ’det sekundære sundhedsvæsen’ forstås:
Det sekundære sundhedsvæsen betegner overvejende den del af sundhedsvæsenet, der varetager patientbehandling efter henvisning fra hovedsageligt almenmedicinske tilbud eller andre aktører i det primære sundhedsvæsen. Det omfatter især indsatser forankret på sygehuse, som tilbydes stationært, ambulant eller som fremskudte indsatser efter sundhedsloven, men også indsatser som præhospital indsats i sammenhæng til øvrige udgående funktioner.
Sundhedsstyrelsen, den 12. november 2026
Steen Dalsgård Jespersen
/ Tanja Malene Popp
Officielle noter
Slutnoter
1 For yderligere beskrivelse af ’nærhed’, ’sammenhæng’ og ’lighed’ henvises der til den nationale sundhedsplan
2 I enkelte tilfælde kan hensynet til den nødvendige faglige kvalitet og specialiserede kompetencer betyde, at en indsats samles geografisk. Det kan fx gælde rehabilitering på specialiseret niveau.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.) Retsinformation · 10. oktober 2025
- Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.) Retsinformation · 30. december 2025
- Bekendtgørelse om nærsundhedsplan Retsinformation · 12. november 2026
- Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2025) - L 42 Retsinformation · 10. oktober 2025
- Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Indførelse af national opgavebeskrivelse og basisfunktion for det almenmedicinske tilbud, aftale om vilkår for alment praktiserende læger, differentieret honorarstruktur, etablering af Praksisklagenævn m.v.) Retsinformation · 20. november 2025
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.) Retsinformation · 13. december 2025