Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af universitetsloven (Vurdering af trussel mod den nationale sikkerhed ved optagelse og udskrivning af visse udenlandske ansøgere og studerende)

2026/1 LSF 100Lovforslag som fremsatForsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet12. november 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. november 2026 af forsknings-, udddannelses- og digitaliseringsministeren (Christina Egelund)

Forslag

til

Lov om ændring af universitetsloven

(Vurdering af trussel mod den nationale sikkerhed ved optagelse og udskrivning af visse udenlandske ansøgere og studerende)

§ 1

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1697 af 30. december 2024, § 1 i lov nr. 754 af 20. juni 2025, § 4 i lov nr. 1648 af 16. december 2025 og § 1 i lov nr. 760 af 8. september 2026, foretages følgende ændring:

1. Efter § 8 c indsættes:

»§ 8 d. Visse udenlandske ansøgere eller studerende kan ikke optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter denne lov, hvis universitetet vurderer, at deres adgang til kritisk forskningsviden i forbindelse med uddannelsen vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed.

Stk. 2. Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren fastsætter nærmere regler om universiteternes afgørelser om afslag på optagelse og om udskrivning, herunder om de forhold, der kan lægges vægt på, og om afgrænsningen af anvendelsesområdet.«

§ 2

Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Baggrund

3.

Afgørelse om afslag på optagelse eller udskrivning af visse udenlandske ansøgere og studerende

3.1.

Gældende ret

3.2.

Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6.

Læs alt

Administrative konsekvenser for borgerne

7.

Klimamæssige konsekvenser

8.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9.

Forholdet til EU-retten

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Danmark er blandt de førende i verden på en række kritiske forsknings- og teknologiområder, herunder teknologier med potentiale for dobbelt anvendelse.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at der udgår en trussel fra fremmede stater mod danske forskningsmiljøer, bl.a. gennem ulovlig og uønsket videnoverførsel.

Samtidig bidrager udenlandske studerende positivt med talent og videnoverførsel til Danmark, og det er derfor væsentligt, at Danmark fortsat kan tiltrække eftertragtet udenlandsk talent, som kan bidrage til at opretholde og udbygge danske styrkepositioner.

Danmark befinder sig i en kompleks geopolitisk situation med et forværret trusselsbillede, og hvor der er risiko for, at fremmede stater uretmæssigt forsøger at skaffe sig viden, teknologi og produkter, som kan skade Danmarks nationale sikkerhed. Derfor er der et stadigt stigende behov for effektivt at kunne beskytte kritisk forskningsviden på de danske universiteter på baggrund af en risikobaseret tilgang.

På den baggrund foreslås det, at det i universitetsloven fastsættes, at visse udenlandske ansøgere eller studerende ikke kan optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter universitetsloven, hvis universitetet vurderer, at deres adgang til kritisk forskningsviden i forbindelse med uddannelsen vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed. Formålet er, at universiteterne vil kunne inddrage en vurdering af risikoen for uønsket viden- og teknologioverførsel i forbindelse med studieoptag eller udskrivning af visse udenlandske studerende. Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren bemyndiges med forslaget til at kunne fastsætte regler om universiteternes afgørelser om afslag på optagelse og om udskrivning på baggrund heraf.

2. Baggrund

Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde (URIS) blev nedsat i efteråret 2020 med den opgave at understøtte danske universiteter og forskningsfonde i at mindske etiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige risici i internationalt forskningssamarbejde. Udvalget bestod af repræsentanter fra universiteterne, professionshøjskolerne og de forskningsfinansierende fonde.

URIS afsluttede sit arbejde med en afrapportering til uddannelses- og forskningsministeren (nu forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren) i maj 2022.

Som led i afrapporteringen afgav URIS retningslinjer (URIS-retningslinjerne), som understøtter universiteternes og forskningsfondenes forpligtelser i forbindelse med beskyttelse af kritisk forskningsviden m.v. Af URIS-retningslinjerne fremgår bl.a., at der er behov for, at universiteterne skærmer deres ansatte og studerende mod adgang til kritisk viden og kritiske forskningsområder m.m., der ikke er nødvendig for disses studier eller arbejde, og som fremmede stater kunne have interesse i at tilegne sig, få adgang til eller påvirke.

I maj 2024 vedtog EU rådshenstilling om forbedret forskningssikkerhed, der har til formål at hjælpe medlemsstater, herunder de videregående uddannelsesinstitutioner og forskningsorganisationer, med at håndtere sikkerhedsrisici i forbindelse med forskning. URIS-retningslinjerne og EU’s rådshenstilling adresserer samme genstandsfelt.

3. Afgørelse om afslag på optagelse eller udskrivning af visse udenlandske ansøgere og studerende

3.1. Gældende ret

Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren fastsætter regler om videregående uddannelser udbudt efter universitetsloven.

Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren fastsætter bl.a. regler om adgang til og optagelse på uddannelse, ret til optagelse på kandidatuddannelse og betingelser herfor. Dette følger af universitetslovens § 8, stk. 1.

De nærmere regler om adgangskrav, optagelse, indskrivning og udskrivning ved bacheloruddannelser og kandidatuddannelser fremgår af bekendtgørelse nr. 871 af 6. oktober 2026 om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid og erhvervskandidatuddannelser (adgangsbekendtgørelsen).

Efter § 7 i bekendtgørelse nr. 2272 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på deltid (deltidsbekendtgørelsen) skal ansøgere til deltidsuddannelse opfylde samme adgangskrav som ansøgere til heltidsuddannelse, medmindre andet følger af andre regler.

Adgang til en bacheloruddannelse forudsætter, at ansøgeren har gennemført en gymnasial eksamen (generelt adgangskrav), og at ansøgeren opfylder de specifikke faglige adgangskrav, der fremgår af adgangsbekendtgørelsens bilag 1. Universitetet kan bestemme, at ansøgeren skal bestå en adgangsprøve. Endelig kan optagelse forudsætte, at ansøgeren skal opfylde visse sprogkrav og fastsatte karakterkrav. Der henvises til § 8 i adgangsbekendtgørelsen.

Adgangsbekendtgørelsens § 2 indebærer, at en ansøger, der opfylder alle adgangskrav til en uddannelse, herunder har bestået en eventuel adgangsprøve, er en kvalificeret ansøger til en bacheloruddannelse.

Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter, at ansøgeren har gennemført en adgangsgivende bacheloruddannelse, herunder professionsbacheloruddannelse, eller anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, jf. adgangsbekendtgørelsens § 36, stk. 1. Adgang kan endvidere forudsætte, at ansøgeren har bestået fastsatte sprogkrav. Efter § 36, stk. 3, fastsætter universitetet adgangskrav til den enkelte uddannelse. Adgangskravene skal fremgå af uddannelsens studieordning.

Endelig følger det af universitetslovens § 8 c, at ansøgere eller studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter universitetsloven.

Universitetsloven, og regler udstedt i medfør heraf, giver dermed ikke mulighed for, at universitetet kan træffe afgørelse om afslag på ansøgning om optagelse med den begrundelse, at den pågældendes adgang til kritisk forskningsviden i forbindelse med uddannelsen vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed.

Universitetet bringer indskrivningen til ophør for studerende, der 1) har gennemført uddannelsen, 2) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har bestået studiestartsprøven, 3) er afskåret fra at gennemføre uddannelsen, fordi den pågældende har opbrugt sine prøveforsøg, 4) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har deltaget i eller har bestået førsteårsprøven, 5) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har opfyldt et studieaktivitetskrav, 6) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af uddannelsens regler, 7) er afskåret fra at fortsætte erhvervskandidatuddannelsen som følge af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet, 8) ikke har lovligt ophold i Danmark, eller, eller 9) er varigt bortvist fra universitetet. Dette følger af adgangsbekendtgørelsens § 57.

Det følger af deltidsbekendtgørelsens § 12, stk. 4, at universitetet kan bringe indskrivningen til ophør, når den studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af 1) reglerne for den pågældende uddannelse, herunder at den pågældende har opbrugt sine eksamensforsøg, 2) udløbet af den periode, som deltagerbetalingen for uddannelsen omfatter, eller 3) den pågældende er varigt bortvist fra universitetet efter regler fastsat af universitetet, jf. universitetslovens § 14, stk. 9.

Universitetsloven, og regler udstedt i medfør heraf, indeholder ikke bestemmelser, hvorefter universitetet kan bringe en studerendes indskrivning til ophør, hvis det vurderes, at den pågældendes adgang til kritisk forskningsviden i forbindelse med uddannelsen vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed.

Universitetets afgørelser efter adgangsbekendtgørelsen kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål, jf. adgangsbekendtgørelsens § 66.

Universitetets afgørelser efter deltidsbekendtgørelsen kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål, jf. deltidsbekendtgørelsens § 29.

Det følger af udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 1, at en udlænding ikke kan meddeles opholdstilladelse som bl.a. studerende, hvis udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed.

3.2. Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I lyset af en stadig mere kompleks geopolitisk situation og de aktuelle trusselsvurderinger fra PET og Forsvarets Efterretningstjeneste vurderes der at være behov for yderligere tiltag for effektivt at kunne beskytte kritisk forskningsviden på de danske universiteter. Det bemærkes i forlængelse heraf, at der ikke i dag er hjemmel til at kunne inddrage en vurdering af truslen mod den nationale sikkerhed i forbindelse med optagelse og udskrivning af studerende, og at universiteterne har efterspurgt en sådan hjemmel.

Det foreslås på den baggrund at indsætte en § 8 d i universitetsloven, som vil indebære, at visse udenlandske ansøgere eller studerende ikke kan optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter universitetsloven, hvis universitetet vurderer, at deres adgang til kritisk forskningsviden i forbindelse med uddannelsen vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed.

Formålet med ordningen er, at universiteterne vil kunne inddrage en vurdering af risikoen for uønsket viden- og teknologioverførsel i forbindelse med optagelse eller udskrivning af visse udenlandske studerende.

Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren bemyndiges samtidig til at fastsætte nærmere regler om universiteternes afgørelser om afslag på optagelse og om udskrivning, herunder om de forhold, der kan lægges vægt på, og om afgrænsningen af anvendelsesområdet, jf. bestemmelsens stk. 2.

Bestemmelsen vil kun omfatte visse udenlandske ansøgere og studerende, det vil sige ansøgere og studerende fra tredjelande, der hverken efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller konventioner og aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske ansøgere og studerende.

Bestemmelsen vil indebære, at visse ansøgere eller studerende ikke vil kunne optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter universitetsloven, hvis universitetet vurderer, at ansøgeren eller den studerende i forbindelse med uddannelsen vil få adgang til kritisk forskningsviden, og hvis denne adgang vurderes at kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed. Dette vil være tilfældet, uanset om den pågældende opfylder alle faglige betingelser for optagelse på uddannelsen. Det bemærkes, at bestemmelsen også vil finde anvendelse for udvekslingsstuderende.

Det vil være afgørende for, hvorvidt den foreslåede bestemmelse kan føre til, at en ansøger vil kunne få afslag på optagelse på en uddannelse udbudt efter universitetsloven, at ansøgeren vil kunne få adgang til kritisk forskningsviden, hvis den pågældende bliver optaget eller indskrevet på uddannelsen. Tilsvarende vil gælde i forhold til studerende, der har adgang til kritisk forskningsviden, som ikke længere vil kunne være indskrevet på uddannelsen på baggrund af en vurdering af, at den pågældende vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed.

Kritisk forskningsviden vil eksempelvis omfatte unikke data, viden, teknologi og knowhow inden for kritiske teknologiområder, forretningshemmeligheder, viden om kritisk infrastruktur eller militær viden, som, hvis det kommer til kendskab for uvedkommende, vil kunne risikere at udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed.

Der vil bl.a. kunne være tale om en trussel mod den nationale sikkerhed, hvor studerendes adgang til kritisk forskningsviden kan indebære uønsket viden- og teknologioverførsel, som udgør eller vil kunne udgøre en risiko for forstyrrelse af internationale relationer, nationernes fredelige sameksistens eller danske militære interesser, eller handlinger, der har til hensigt at forvolde Danmark skade, herunder forbrydelser mod statens selvstændighed eller forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder.

Inddragelse af en vurdering af, hvorvidt det vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed, hvis en ansøger eller studerende får adgang til kritisk forskningsviden i forbindelse med uddannelsen, vil være særligt påkrævet på uddannelser inden for kritiske teknologiområder, hvor det i praksis er svært at adskille den kritiske forskning fra uddannelser inden for samme fagområde.

For at universiteterne kan udbyde aktuelle forskningsbaserede uddannelser, forudsættes det således, at de studerende introduceres til relevant og, i nogle tilfælde, kritisk forskning inden for fagområdet.

Der vil med bemyndigelsen kunne fastsættes regler, som nærmere afgrænser og definerer kritisk forskningsviden, f.eks. i relation til forskningens og teknologiernes modenhed. Det kunne f.eks. være de områder, der fremgår af EU-Kommissionens henstilling af den 3. oktober 2023 om ti udvalgte teknologiområder, der anses for kritiske for EU’s økonomiske sikkerhed, hvis det vurderes, at dette er tilstrækkeligt for at sikre de hensyn, som ligger bag bestemmelsen. De ti udvalgte teknologiområder er 1) avancerede halvledere, 2) kunstig intelligens, 3) kvanteteknologier, 4) bioteknologier, 5) netværks- navigations- og kommunikationsteknologier, 6) sensorteknologier, 7) rumteknologier, 8) energiteknologier, 9) robotteknologier og 10) nanoteknologier.

Der vil med bemyndigelsen også kunne fastsættes regler, som nærmere afgrænser og definerer hvilke uddannelsestrin, der omfattes af bestemmelsen, f.eks. således at bestemmelsen alene finder anvendelse i relation til kandidatstuderende, der må antages i højere grad end bachelorstuderende at få adgang til kritisk viden.

Det vil være universiteterne, der foretager vurderingen af, hvorvidt visse udenlandske ansøgere eller studerende vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed på baggrund af de af forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren fastsatte regler.

Det forudsættes, at universiteterne efterlever URIS-retningslinjerne og implementerer relevante risikomitigerende tiltag, som f.eks. adgangsbegrænsninger i relation til data, udstyr, lokationer, forskningsresultater m.v., på uddannelserne. Afgørelse om afslag på optagelse eller udskrivning fra universitetet vil alene være relevant i tilfælde, hvor truslen ikke vil kunne mitigeres tilstrækkeligt gennem konkrete tiltag på en uddannelse.

Den foreslåede bemyndigelse vil eksempelvis kunne anvendes til at fastsætte regler om, at universiteterne i vurderingen vil kunne inddrage, hvorvidt ansøgeren kommer fra et risikoland, og om det vurderes, at den udenlandske ansøger har tilknytning til en institution med direkte eller indirekte forbindelse til militæret i et ikke-ligesindet land.

Den foreslåede bemyndigelse vil herudover eksempelvis kunne anvendes til at fastsætte regler om, at universiteterne i vurderingen vil kunne inddrage oplysninger, som hidrører fra danske efterretningstjenester eller fra andre forskningsmiljøer fra ind- og udland.

Da trusselsbilledet ændrer sig løbende, vil bemyndigelsen også kunne anvendes til at fastsætte regler om andre forhold, som kan vise sig at være nødvendige at inddrage i universiteternes vurdering af, hvorvidt visse udenlandske ansøgere eller studerende vil kunne risikere at udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed, hvis de pågældende får adgang til kritisk forskningsviden i forbindelse med uddannelsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at vurderingen af den enkelte ansøger eller studerende ikke nødvendigvis vil få samme udfald på alle universiteter eller på alle uddannelser på det samme universitet, da det kan være meget forskelligt, i hvilket omfang ansøgeren eller den studerende vil få adgang til kritisk forskningsviden på forskellige universiteter og på forskellige uddannelser på det samme universitet.

Med den foreslåede ordning er det således hensigten at fastsætte regler, der skal afspejle, at der kan være tale om mange forskellige situationer, bl.a. ud fra det aktuelle trusselsbillede, den pågældende ansøger eller studerende og den konkrete uddannelse, herunder dens kritikalitet, samt om mulige trusler kan håndteres ved hjælp af mitigerende tiltag, jf. URIS-retningslinjerne.

Det forudsættes, at relevante ministerier m.v. vil blive inddraget ved fastsættelse af regler i medfør af bemyndigelsen bl.a. med henblik på løbende at vurdere udviklingen i kritiske forskningsområder og risikolande.

Universiteterne er som statsfinansierede selvejende institutioner omfattet af forvaltningsloven og skal derudover i deres virksomhed iagttage de almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger, herunder bl.a. retsgrundsætningen om saglighed, lighedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Universitetets afgørelse om afslag på optagelse på en uddannelse og afgørelse om udskrivning af en uddannelse udbudt efter universitetsloven er afgørelser i forvaltningslovens forstand. Universitetet skal derfor iagttage reglerne i forvaltningsloven, herunder bl.a. reglerne om partshøring, klagevejledning og begrundelse m.v.

Det forventes, at der med bemyndigelsen fastsættes en klageadgang, som følger klageadgangen på tilsvarende områder.

Det bemærkes endelig, at udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 1, videreføres uændret. Det vil sige, at en udlænding, der anses for en fare for statens sikkerhed, fortsat vil blive meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse bl.a. som studerende.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for staten, kommunerne og regionerne.

Lovforslaget vurderes endvidere ikke have implementeringskonsekvenser for staten, kommunerne og regionerne.

Lovforslaget følger i relevant omfang principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen direkte økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes at indebære, at visse udenlandske ansøgere eller studerende ikke vil kunne optages eller forblive indskrevet på en uddannelse udbudt efter universitetsloven, hvis den pågældendes adgang til kritisk forskningsviden i forbindelse med uddannelsen vurderes at kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. februar 2026 til den 17. marts 2026 (21 dage) og fra den 7. september 2026 til den 28. september 2026 (21 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, Akkrediteringsrådet, Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Erhverv, Dansk Magisterforening, Danske Erhvervsakademier, Danske Professionshøjskoler, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, DI, Djøf, Fagligt Fælles Forbund – 3F, FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, Ingeniørforeningen IDA, IT-Universitetet i København, Københavns Universitet, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Roskilde Universitet, Studievalg Danmark, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Lovforslaget forventes at indebære, at visse udenlandske ansøgere eller studerende ikke vil kunne optages eller forblive indskrevet på en uddannelse udbudt efter universitetsloven, hvis den pågældendes adgang til kritisk forskningsviden i forbindelse med uddannelsen vurderes at kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed.

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren fastsætter bl.a. regler om uddannelse, herunder adgang til og optagelse på uddannelse, supplerende uddannelsesaktivitet, ret til optagelse på kandidatuddannelse og betingelser herfor. Dette følger af universitetslovens § 8, stk. 1.

De nærmere regler for adgangskrav, optagelse, indskrivning og udskrivning ved bacheloruddannelser og kandidatuddannelser fremgår af bekendtgørelse nr. 871 af 6. oktober 2026 om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid og erhvervskandidatuddannelser.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i universitetsloven indsættes en ny § 8 d, hvor det i stk.1 vil fremgå, at visse udenlandske ansøgere eller studerende ikke kan optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter denne lov, hvis universitetet vurderer, at deres adgang til kritisk forskningsviden i forbindelse med uddannelsen vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed.

Bestemmelsen vil kun omfatte visse udenlandske ansøgere og studerende, det vil sige ansøgere og studerende fra tredjelande, der hverken efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller konventioner og aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske ansøgere og studerende. Ansøgere eller studerende, som efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller konventioner og aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske ansøgere og studerende, vil dermed ikke blive omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Bestemmelsen vil indebære, at visse ansøgere eller studerende ikke vil kunne optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter universitetsloven, hvis universitetet vurderer, at ansøgeren eller den studerende i forbindelse med uddannelsen vil få adgang til kritisk forskningsviden, og hvis denne adgang vurderes at kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed. Dette vil være tilfældet, uanset om den pågældende opfylder alle faglige betingelser for optagelse på uddannelsen. Det bemærkes, at bestemmelsen også vil finde anvendelse for udvekslingsstuderende.

Det vil være afgørende for, hvorvidt den foreslåede bestemmelse kan føre til, at en ansøger vil kunne få afslag på optagelse på en uddannelse udbudt efter universitetsloven, at ansøgeren vil kunne få adgang til kritisk forskningsviden, hvis den pågældende bliver optaget eller indskrevet på uddannelsen. Tilsvarende vil gælde i forhold til studerende, der har adgang til kritisk forskningsviden, som ikke længere vil kunne være indskrevet på uddannelsen på baggrund af en vurdering af, at den pågældende vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed.

Kritisk forskningsviden vil eksempelvis omfatte unikke data, viden, teknologi og knowhow inden for kritiske teknologiområder, forretningshemmeligheder, viden om kritisk infrastruktur eller militær viden, som, hvis det kommer til kendskab for uvedkommende, vil kunne risikere at udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed.

Der vil bl.a. kunne være tale om en trussel mod den nationale sikkerhed, hvor studerendes adgang til kritisk forskningsviden kan indebære uønsket viden- og teknologioverførsel, som udgør eller vil kunne udgøre en risiko for forstyrrelse af internationale relationer, nationernes fredelige sameksistens eller danske militære interesser, eller handlinger, der har til hensigt at forvolde Danmark skade, herunder forbrydelser mod statens selvstændighed eller forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder.

Inddragelse af en vurdering af, hvorvidt det vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed, hvis en ansøger eller studerende får adgang til kritisk forskningsviden i forbindelse med uddannelsen, vil være særligt påkrævet på uddannelser inden for kritiske teknologiområder, hvor det i praksis er svært at adskille den kritiske forskning fra uddannelser inden for samme fagområde.

For at universiteterne kan udbyde aktuelle forskningsbaserede uddannelser, forudsættes det således, at de studerende introduceres til relevant og, i nogle tilfælde, kritisk forskning inden for fagområdet.

Det foreslås i stk. 2, at forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om universiteternes afgørelser om afslag på optagelse og om udskrivning, herunder om de forhold, der kan lægges vægt på, og om afgrænsningen af anvendelsesområdet.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse vil der blive fastsat regler, som vil indebære, at en ansøger vil kunne få afslag på optagelse, selvom den pågældende i øvrigt opfylder alle faglige betingelser for optagelse på uddannelsen, hvis universitetet vurderer, at ansøgerens adgang til kritisk forskningsviden i forbindelse med den uddannelse, vedkommende har søgt om optagelse på, vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed.

Bemyndigelsen vil i forlængelse heraf kunne anvendes til at fastsætte regler om, at universitetet vil kunne udskrive optagne eller indskrevne studerende i de tilfælde, hvor universitetet konstaterer eller bliver gjort bekendt med forhold vedrørende en studerende eller den studerendes adgang til kritisk forskningsviden i forbindelse med uddannelsen, som indebærer, at universitetet vurderer, at den studerendes adgang til denne kritiske forskningsviden vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed.

Det vil med bemyndigelsen kunne fastsættes regler, som nærmere afgrænser og definerer kritisk forskningsviden. Det kunne f.eks. være de områder, der fremgår af EU-Kommissionens henstilling af den 3. oktober 2023 om ti udvalgte teknologiområder, der anses for kritiske for EU’s økonomiske sikkerhed, hvis det vurderes, at dette er tilstrækkeligt for at sikre de hensyn, som ligger bag bestemmelsen. De ti udvalgte teknologiområder er 1) avancerede halvledere, 2) kunstig intelligens, 3) kvanteteknologier, 4) bioteknologier, 5) netværks- navigations- og kommunikationsteknologier, 6) sensorteknologier, 7) rumteknologier, 8) energiteknologier, 9) robotteknologier og 10) nanoteknologier.

Det vil med bemyndigelsen også være muligt at fastsætte regler, som nærmere afgrænser og definerer hvilke uddannelsestrin, der omfattes af bestemmelsen, f.eks. således at bestemmelsen alene finder anvendelse i relation til kandidatstuderende, der må antages i højere grad end bachelorstuderende at få adgang til kritisk viden.

Med den foreslåede bemyndigelse vil der endvidere kunne fastsættes regler om, hvilke nærmere specifikke forhold der vil kunne indgå i universiteternes vurdering af, om en ansøger vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed i forbindelse med behandling af ansøgninger om optagelse på uddannelser udbudt efter universitetsloven eller ved afgørelse om udskrivning af optagne eller indskrevne studerende.

Den foreslåede bemyndigelse vil eksempelvis kunne anvendes til at fastsætte regler om, at universiteterne i vurderingen vil kunne inddrage, hvorvidt ansøgeren kommer fra et risikoland. Hvorvidt der konkret vil være tale om et risikoland, vil primært bero på trusselsvurderinger og analyser fra efterretningstjenesterne. Det bemærkes i den forbindelse, at PET i deres seneste vurdering fra maj 2023 vedrørende spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland bl.a. har anført, at truslen fra fremmede staters efterretningsvirksomhed først og fremmest omfatter spionage og forsøg på ulovligt eller på uønsket vis at anskaffe produkter, viden og teknologi bl.a. for at udvikle de fremmede staters militære kapacitet.

Dette kan dog ikke stå alene i vurderingen og bør ses i samspil med andre forhold, identificerede risici og den konkrete uddannelse.

URIS-retningslinjerne vil ligeledes kunne inddrages i vurderingen. Ifølge URIS-retningslinjerne kræver internationalt samarbejde særlig forsigtighed, hvis partnerens hjemland er karakteriseret som ”ikke-ligesindet”. Ved ”ikke-ligesindet” land forstås et land, som bryder med internationalt anerkendte normer og principper såsom FN’s menneskerettigheder, retsstatsprincippet, akademisk frihed og individets/institutionens uafhængighed fra staten. URIS-retningslinjerne nævner, at indekseringerne fra Academic Freedom Index, Freedom in the World og World Justice Project Rule of Law Index kan understøtte risikovurderingen. URIS-retningslinjerne nævner desuden, at det er en skærpende omstændighed, når civil forskning ikke er adskilt fra den militære (civil-militær fusion) i ikke-ligesindede lande, idet danske institutioner dermed uforvarende kan bidrage til at opbygge militærkapacitet hos potentielt fjendtlige magter.

Den foreslåede bemyndigelse vil eksempelvis kunne anvendes til at fastsætte regler om, at universiteterne vil kunne inddrage, hvorvidt den udenlandske ansøger vurderes at have tilknytning til en institution med direkte eller indirekte forbindelse til militæret i et ikke-ligesindet land.

Den foreslåede bemyndigelse vil herudover eksempelvis kunne anvendes til at fastsætte regler om, at universiteterne i vurderingen vil kunne inddrage oplysninger, som hidrører fra danske efterretningstjenester eller fra andre forskningsmiljøer fra ind- og udland.

Da trusselsbilledet ændrer sig løbende, er det hensigten, at bemyndigelsen også vil kunne anvendes til at fastsætte andre forhold, som kan vise sig at være nødvendige at inddrage i universiteternes vurdering af, hvorvidt visse udenlandske ansøgere eller studerende vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed, hvis de pågældende får adgang til kritisk forskningsviden i forbindelse med uddannelsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at vurderingen af den enkelte ansøger eller studerende ikke nødvendigvis vil få samme udfald på alle universiteter eller på alle uddannelser på det samme universitet, da det kan være meget forskelligt, i hvilket omfang ansøgeren eller den studerende vil få adgang til kritisk forskningsviden på forskellige universiteter og på forskellige uddannelser på det samme universitet.

Med den foreslåede ordning er det således hensigten at fastsætte regler, der skal afspejle, at der kan være tale om mange forskellige situationer, bl.a. ud fra det aktuelle trusselsbillede, den pågældende ansøger eller studerende og den konkrete uddannelse, herunder dens kritikalitet, samt om mulige trusler kan håndteres ved hjælp af mitigerende tiltag, jf. URIS-retningslinjerne.

Universiteterne er som statsfinansierede selvejende institutioner omfattet af forvaltningsloven og skal derudover i deres virksomhed iagttage de almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger, herunder bl.a. retsgrundsætningen om saglig forvaltning, lighedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Universitetets afgørelse om afslag på optagelse på en uddannelse og afgørelse om udskrivning af en uddannelse udbudt efter universitetsloven er afgørelser i forvaltningslovens forstand. Universitet skal derfor iagttage reglerne i forvaltningsloven, herunder bl.a. reglerne om partshøring, klagevejledning og begrundelse m.v.

Efter forvaltningslovens § 22 skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Efter forvaltningslovens § 24, stk. 3, 2. pkt., kan begrundelsens indhold i øvrigt begrænses i det omfang, hvori oplysninger kan undtages fra aktindsigt, jf. forvaltningslovens §§ 15-15 b.

Det er Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriets opfattelse, at det i medfør af forvaltningslovens § 24, stk. 3, 2. pkt., efter omstændighederne bl.a. vil kunne være nødvendigt at undlade visse oplysninger i begrundelsen i en afgørelse om at give afslag på optagelse, eller i forbindelse med afgørelse om at udskrive en studerende, hvis det er nødvendigt grundet afgørende hensyn til statens sikkerhed, rigets forsvar og rigets udenrigspolitiske interesser, herunder forholdet til andre lande.

Begrænsninger i begrundelsespligten bør have undtagelsens karakter og vil altid kræve en konkret vurdering, hvor de relevante hensyn indgår, hvorfor det som udgangspunkt ikke vil være tilstrækkeligt med generelle henvisninger til eksempelvis sikkerhedshensyn.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Det vil medføre, at loven træder i kraft på et tidspunkt, som fastsættes af forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren. Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse i § 1 vil blive udmøntet på samme tidspunkt, som loven træder i kraft.

Den foreslåede ændring vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland, da hovedloven ikke gælder for Færøerne eller Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1697 af 30. december 2024, § 1 i lov nr. 754 af 20. juni 2025, § 4 i lov nr. 1648 af 16. december 2025 og § 1 i lov nr. 760 af 8. september 2026, foretages følgende ændring:

1. Efter § 8 c indsættes:

»§ 8 d. Visse udenlandske ansøgere eller studerende kan ikke optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter denne lov, hvis universitetet vurderer, at deres adgang til kritisk forskningsviden i forbindelse med uddannelsen vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed.

Stk. 2. Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren fastsætter nærmere regler om universiteternes afgørelser om afslag på optagelse og om udskrivning, herunder om de forhold, der kan lægges vægt på, og om afgrænsningen af anvendelsesområdet.«

Lignende dokumenter