Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven, lov om vandløb og lov om vandforsyning m.v. (Forlængelse af overgangsperiode for klimatilpasningsprojekter for tag- og overfladevand)

2026/1 LSF 92Lovforslag som fremsatKlima-, Energi- og Forsyningsministeriet6. november 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 5. november 2026 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Samira Nawa)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven, lov om vandløb og lov om vandforsyning m.v.

(Forlængelse af overgangsperiode for klimatilpasningsprojekter for tag- og overfladevand)

§ 1

I lov nr. 2210 af 29. december 2020 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven, lov om vandløb og lov om vandforsyning m.v. (Spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning, vandselskabernes foreninger til fremme af vandsektorens effektivitet og kvalitet m.v.), som ændret ved § 5 i lov nr. 668 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 2, 3. pkt., ændres »2027« til: »2032«, og »2028« ændres til: »2033«.

§ 2

Loven træder i kraft den 31. december 2026.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Der er behov for at gennemføre klimatilpasningsprojekter til håndtering af stigende regnmængder i de kommende år. Klimatilpasningsreglerne har til formål at sikre, at der klimatilpasses de rigtige steder til det rette niveau.

Reglerne om spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasningsprojekter for tag- og overfladevand blev fastsat med lov nr. 2210 af 29. december 2020 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven, lov om vandløb og lov om vandforsyning m.v. (Spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning, vandselskabernes foreninger til fremme af vandsektorens effektivitet og kvalitet m.v.) (herefter 2020-loven), og trådte i kraft den 1. januar 2021.

2020-loven indeholder en overgangsordning på 6 år for klimatilpasningsprojekter for tag- og overfladevand, hvor der er indgået aftale efter reglerne om medfinansieringsaftaler. Overgangsordningen indebærer, at de tidligere regler om medfinansieringsaftaler vedrørende klimatilpasningsprojekter fortsat finder anvendelse på spildevandsforsyningsselskabers udgifter til opfyldelse af medfinansieringsaftaler, såfremt anlæggelsen af projektet er påbegyndt inden den 1. januar 2027.

Klimatilpasningsreglerne for tag- og overfladevand blev evalueret i februar 2025, og evalueringen viste, at en del af klimatilpasningsprojekterne under overgangsordningen ikke vil kunne nå at blive påbegyndt inden fristen den 1. januar 2027.

Det foreslås derfor, at fristen i overgangsordningen forlænges til den 1. januar 2032. Det vil indebære, at spildevandsforsyningsselskaberne får yderligere 5 år til at påbegynde anlæggelsen af klimatilpasningsprojekter på overgangsordningen, dvs. efter de regler om medfinansieringsaftaler, der var gældende før 2020-loven.

Der vil kunne forventes takststigninger for de forbrugere, der er tilknyttet de spildevandsforsyningsselskaber, der kommer til at gennemføre klimatilpasningsprojekter omfattet af overgangsordningen. Som følge af de mere lempelige regler under overgangsordningen vil takststigningen kunne blive større, end den ville have været for et tilsvarende projekt under de regler, der blev indført med 2020-loven. Dette skyldes, at projekter efter de tidligere regler vil kunne dimensioneres til et højere serviceniveau med dertilhørende højere omkostninger, ligesom spildevandsforsyningsselskaberne ikke vil skulle opfylde kravene om bl.a. selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet for klimatilpasningsprojekterne.

Den foreslåede forlængelse af overgangsordningen vil kun omfatte klimatilpasningsprojekter for tag- og overfladevand, hvor der er indgået en medfinansieringsaftale, og hvor projektet er anmeldt til Vandsektortilsynet senest den 15. april 2021. Der vil derfor ikke kunne anmeldes flere klimatilpasningsprojekter til overgangsordningen.

2. Forlængelse af overgangsperiode for klimatilpasningsprojekter

2.1. Gældende ret

Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1243 af 27. oktober 2025 (herefter spildevandsbetalingsloven) indeholder bl.a. regler om spildevandsforsyningsselskabernes afholdelse af udgifter til klimatilpasningsprojekter, som kan finansieres over vandtaksterne efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, af de til spildevandsforsyningsselskabet tilknyttede forbrugere.

Spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5 og 10, indeholder bl.a. regler om spildevandsforsyningsselskabers udgifter til klimatilpasning i forhold til tag- og overfladevand og projekter uden for selskabernes egne spildevandsanlæg og med andre parter. Spildevandsforsyningsselskaberne kan afholde 100 pct. af udgifter til klimatilpasningsprojekter, forudsat at betingelserne i bekendtgørelse nr. 105 af 20. januar 2026 om spildevandsforsyningsselskabers omkostninger til klimatilpasning i forhold til tag- og overfladevand, projekter vedrørende terrænnært grundvand og projekter uden for selskabernes egne spildevandsanlæg og med andre parter i øvrigt (herefter omkostningsbekendtgørelsen) og i bekendtgørelse nr. 2276 af 29. december 2020 om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og overfladevand (herefter serviceniveaubekendtgørelsen) er overholdt, herunder bl.a. krav om selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet og samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed. Der er fastsat krav om selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet i omkostningsbekendtgørelsen. Der er fastsat krav vedrørende beregning af samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand i serviceniveaubekendtgørelsen.

De gældende regler om takstfinansiering af klimatilpasningsprojekter for tag- og overfladevand blev indført med 2020-loven, der trådte i kraft den 1. januar 2021.

2020-loven ophævede den dagældende spildevandsbetalingslovs § 1, stk. 5 og 6, vedrørende spildevandsforsyningsselskabernes medfinansieringsaftaler om klimatilpasningsprojekter. For at give spildevandsforsyningsselskaberne en smidigere overgang til de nye klimatilpasningsregler i 2020-loven, blev der i § 6, stk. 2 og 3, i 2020-loven fastsat en overgangsordning for klimatilpasningsprojekter, hvor der var indgået medfinansieringsaftaler.

Medfinansieringsaftaler er aftaler indgået mellem et spildevandsforsyningsselskab og en projektejer, f.eks. kommune eller privat aktør, for klimatilpasningsprojekter for tag- og overfladevand, dvs. regnvand. Spildevandsforsyningsselskaberne kan dermed medfinansiere klimatilpasningsprojekter, som gennemføres af kommuner eller private aktører, og hvor projektet samtidig tjener til at aflaste spildevandsforsyningsselskabernes indsats i projekter til håndtering af tag- og overfladevand.

Ved tag- og overfladevand forstås regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner, hvis det ikke indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer eller har en væsentlig anden sammensætning, jf. § 3, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1446 af 27. november 2025 om spildevandsplanen og spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Ved serviceniveau forstås en angivelse af, hvor ofte vand fra henholdsvis regnvandskloakker og kloakker med en blanding af regn- og spildevand i gennemsnit må forekomme på terræn i mængder, der forvolder skade, jf. § 2 i serviceniveaubekendtgørelsen.

Klimatilpasningsprojekter omfattet af overgangsordningen vil være projekter, som spildevandsforsyningsselskaberne udfører med henblik på at øge serviceniveauet for håndtering af tag- og overfladevand. Eksempler på klimatilpasningsprojekter kan være skybrudstunneler, vejbede til nedsivning af regnvand eller bassiner i parker til opsamling af regnvand.

Læs alt

For at et klimatilpasningsprojekt er omfattet af overgangsordningen i 2020-lovens § 6, stk. 2, er det en betingelse, at projektet er blevet anmeldt til Forsyningssekretariatet, nu Vandsektortilsynet, senest den 15. april 2021, jf. 2020-lovens § 6, stk. 2, 2. pkt., og omkostningsbekendtgørelsens § 15, stk. 2. Dette indebærer, at der ikke længere er mulighed for, at nye klimatilpasningsprojekter kan komme ind i overgangsordningen.

Det fremgår af 2020-lovens § 6, stk. 2, 3. pkt., at de hidtil gældende regler om medfinansieringsaftaler kun finder anvendelse på et klimatilpasningsprojekt efter den 1. januar 2027, hvis anlæggelsen af projektet er påbegyndt inden denne dato, og under forudsætning af at spildevandsforsyningsselskabet anmelder anlæggelsen af projektet til Vandsektortilsynet senest den 15. april 2028. Med anlæggelsen forstås, at den fysiske etablering af selve klimatilpasningsprojektet skal være påbegyndt inden den 1. januar 2027.

Overgangsordningen indebærer dermed, at de gældende regler fra før 2020-loven finder anvendelse for spildevandsforsyningsselskaberne, således at selskaberne i en periode fortsat kan gennemføre klimatilpasningsprojekter efter de tidligere regler om medfinansieringsaftaler, hvis selskaberne opfylder de betingelser, som fremgår af 2020-lovens § 6, stk. 2.

Efter § 1, stk. 5, i reglerne fra før 2020-loven kan spildevandsforsyningsselskaber omfattet af overgangsordningen indregne udgifter efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, som er nødvendige af hensyn til håndtering af tag- og overfladevand i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter. Indregning efter stk. 4, indebærer, at selskabet kan takstfinansiere udgifterne til medfinansieringsaftaler vedrørende klimatilpasningsprojekter. Projekterne kan dermed finansieres over vandtaksterne af de til spildevandsforsyningsselskabet tilknyttede forbrugere. Efter § 1, stk. 5, i reglerne fra før 2020-loven må spildevandsforsyningsselskabernes udgifter endvidere ikke overstige udgifterne til sædvanlig afhjælpning af kapacitetsproblemer i spildevandsanlægget.

Medfinansieringsaftaler vedrørende klimatilpasningsprojekter omfattet af overgangsordningen er desuden reguleret af reglerne i bekendtgørelse nr. 159 af 26. februar 2016 om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand (herefter medfinansieringsbekendtgørelsen), der er udstedt med hjemmel i § 1, stk. 6, i reglerne fra før 2020-loven.

2020-loven indeholder i § 6, stk. 3, en bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om overgangsordningen i § 6, stk. 2. Bemyndigelsen er udmøntet i § 15 i omkostningsbekendtgørelsen.

Overgangsordningen giver dermed spildevandsforsyningsselskaberne mulighed for i en periode på seks år, at blive undtaget fra de krav, der blev indført med 2020-loven og fastsat i henholdsvis omkostningsbekendtgørelsen og i serviceniveaubekendtgørelsen, i forhold til deres klimatilpasningsprojekter for tag- og overfladevand.

Spildevandsforsyningsselskaberne skal således ikke opfylde kravene om bl.a. selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet i omkostningsbekendtgørelsen eller beregne serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand efter reglerne i serviceniveaubekendtgørelsen vedrørende samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed for klimatilpasningsprojekter på overgangsordningen. Disse projekter ville ellers være omfattet af kravene, hvis de ikke var omfattet af overgangsordningen. Efter gældende ret i 2020-lovens § 6, stk. 2, 3. pkt., udløber overgangsordningen den 1. januar 2027.

2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljøministeriet offentliggjorde en evaluering af klimatilpasningsregler for tag- og overfladevand i februar 2025.

I evalueringen har interessenter, bl.a. kommuner og spildevandsforsyningsselskaber, været inddraget. Blandt de kommuner og spildevandsforsyningsselskaber, som har klimatilpasningsprojekter for tag- og overfladevand anmeldt under overgangsordningen, har flere i evalueringen fremsat ønske om forlængelse af overgangsordningen, så spildevandsforsyningsselskabets omkostninger til et klimatilpasningsprojekt kan takstfinansieres efter de regler, der var gældende før 2020-loven. Dette begrunder kommuner og spildevandsforsyningsselskaber med, at det ikke er realistisk at påbegynde anlæggelsen af alle klimatilpasningsprojekter på overgangsordningen inden fristen den 1. januar 2027.

Det vurderes i evalueringen, at en forlængelse af overgangsordningen vil medføre, at der i en periode investeres i projekter, der klimatilpasser til et niveau, der overstiger serviceniveauet, som ville følge af beregningerne af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed efter reglerne i serviceniveaubekendtgørelsen. Det vurderes dog også i evalueringen, at en forlængelse af overgangsordningen vil kunne bidrage til, at kapaciteten af allerede påbegyndte og gennemførte klimatilpasningsprojekter bedre kan udnyttes.

Overgangsordningens frist den 1. januar 2027 var oprindelig fastsat som en del af et ønske om at sikre, at de nye regler hurtigt kunne finde anvendelse samtidig med, at der ikke skulle være store investeringer, der allerede var gennemført, der skulle blive spildt, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 98 som fremsat, side 26.

Den gældende frist i overgangsordningen den 1. januar 2027 vurderes ikke at give spildevandsforsyningsselskaberne tilstrækkelig tid til at påbegynde anlæggelsen af de klimatilpasningsprojekter, der er anmeldt under overgangsordningen. Selvom det fortsat er hensigten, at 2020-lovens regler skal finde anvendelse på klimatilpasningsprojekter, er der på baggrund af evalueringen en formodning for, at der vil være flere projekter, der er gennemført under overgangsordningen, særlig i hovedstadsområdet, hvis fulde kapacitet ikke vil kunne udnyttes, hvis spildevandsforsyningsselskaberne ikke kan påbegynde anlæggelsen af yderligere projekter under overgangsordningen efter den 1. januar 2027.

Derfor vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at en forlængelse af overgangsordningen på 5 år vil være passende til at sikre det oprindelige hensyn om en balance mellem, at 2020-lovens regler skal finde anvendelse, og at der tages hensyn til gennemførte investeringer.

På den ene side er det væsentligt, at spildevandsforsyningsselskaberne kan nå at gennemføre klimatilpasningsprojekter, der er anmeldt under overgangsordningen for at sikre fremdrift i den igangværende klimatilpasningsindsats. På den anden side er det væsentligt, at der bliver fastsat en frist for overgangsordningens ophør, fordi det vurderes, at der for projekter under overgangsordningen vil blive investeret til et niveau, der overstiger det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige niveau. Omkostninger til disse projekter vil blive opkrævet over de vandtakster, som vandforbrugerne skal betale.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at såfremt fristen bliver forlænget med 5 år, indebærer det ikke, at alle klimatilpasningsprojekter under de lempeligere regler i overgangsordningen vil kunne nå at blive gennemført. En forlængelse af overgangsordningen på 5 år vurderes dog at være passende, når det afvejes mod hensynet til at anvende de gældende regler med krav om klimatilpasning til det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige niveau og krav om omkostningseffektivitet for investeringerne.

For projekter, hvor der ikke er medfinansieringsaftaler, er der i omkostningsbekendtgørelsens § 15, etableret en overgangsordning, der spejler overgangsordningen for medfinansieringsaftaler. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at denne overgangsordning også bør forlænges med 5 år svarende til den foreslåede forlængelse af overgangsordningen for medfinansieringsaftaler. Ændringen af omkostningsbekendtgørelsen forventes gennemført med hjemmel i spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 10.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at forlænge fristen for at påbegynde anlæggelsen af klimatilpasningsprojekter i overgangsreglen i 2020-lovens § 6, stk. 2, 3. pkt., fra den 1. januar 2027 til den 1. januar 2032. Forlængelsen vil kun omfatte de klimatilpasningsprojekter, der er anmeldt under overgangsordningen senest den 15. april 2021. Det foreslås endvidere, at fristen den 15. april 2028 ændres til den 15. april 2033 for anmeldelse af anlæggelsen af de pågældende klimatilpasningsprojekter til Vandsektortilsynet.

Den foreslåede forlængelse af overgangsordningen vil medføre, at spildevandsforsyningsselskaberne vil få yderligere 5 år til at påbegynde anlæggelsen af de omfattede klimatilpasningsprojekter efter regler om medfinansieringsaftaler, som er omfattet af overgangsordningen.

Den foreslåede forlængelse af overgangsordningen vil indebære, at spildevandsforsyningsselskaberne vil kunne gennemføre anmeldte klimatilpasningsprojekter omfattet af overgangsordningen i medfør af de tidligere mere lempelige regler. Det vil indebære, at spildevandsforsyningsselskaberne for disse projekter ikke vil skulle overholde reglerne i omkostningsbekendtgørelsen vedrørende aftaler med andre parter og selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet. Spildevandsforsyningsselskaberne vil endvidere for disse projekter ikke være omfattet af reglerne om beregning af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed efter serviceniveaubekendtgørelsen.

Endvidere vil en forlængelse af overgangsordningen medføre, at tillæg til spildevandsforsyningsselskabers økonomiske rammer i medfør af regler om medfinansieringsaftaler fortsat vil kunne gives i medfør af § 10, stk. 1, nr. 12, i bekendtgørelse nr. 104 af 20. januar 2026 om økonomiske rammer for vandselskaber. Dette vil indebære, at spildevandsforsyningsselskabers omkostninger i medfør af regler om medfinansieringsaftaler omfattet af overgangsordningen ikke vil være omfattet af effektiviseringskrav.

Den foreslåede forlængelse af overgangsordningen vil kun omfatte klimatilpasningsprojekter for tag- og overfladevand, hvor der er indgået en medfinansieringsaftale, og hvor projektet er anmeldt til Vandsektortilsynet senest den 15. april 2021. Der vil derfor ikke kunne anmeldes flere klimatilpasningsprojekter til overgangsordningen.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige negative økonomiske konsekvenser for staten.

Alle klimatilpasningsprojekter, som er omfattet af lovforslaget, er i medfør af fristen i 2020-lovens § 6, stk. 2, 2. pkt., senest den 15. april 2021 anmeldt til Vandsektortilsynet, som er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Overgangsordningen foreslås forlænget, fordi der forventes at være klimatilpasningsprojekter, som ikke vil kunne blive påbegyndt rettidigt inden den gældende frist den 1. januar 2027, og hvor anmeldelsen af anlæggelsen af projektet senest skal ske den 15. april 2028 til Vandsektortilsynet. Den foreslåede forlængelse af fristerne vil indebære, at spildevandsforsyningsselskaberne vil kunne nå at påbegynde anlæggelsen af flere klimatilpasningsprojekter inden overgangsordningen udløber den 1. januar 2032. Det forventes dermed, at der vil blive anmeldt anlæggelse af en række klimatilpasningsprojekter til Vandsektortilsynet senest den 15. april 2033.

Lovforslaget vurderes dog ikke at medføre øgede omkostninger for staten, da klimatilpasningsprojekterne uden den foreslåede forlængelse af overgangsordningen ville kunne gennemføres efter de nye regler fra 2020, hvilket ville medføre sammenlignelige opgaver i Vandsektortilsynet på et senere tidspunkt.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for staten, da lovforslaget ikke ændrer på, hvordan Vandsektortilsynet skal udføre sine tilsynsopgaver i forhold til klimatilpasningsprojekter omfattet af overgangsordningen.

Lovforslaget vurderes ikke at have negative økonomiske konsekvenser for kommunerne, da klimatilpasningsprojekterne kan takstfinansieres, uanset om de gennemføres efter overgangsordningen eller de nye regler fra 2020. Lovforslaget pålægger således ikke kommunerne at medfinansiere klimatilpasningsprojekter eller på anden vis at skulle afholde omkostninger hertil.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for kommunerne, da en forlængelse af overgangsordningen ikke vil betyde, at kommunerne vil skulle revidere eksisterende spildevandsplaner. Lovforslaget tillægger således ikke kommunerne nye administrative opgaver.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for regionerne.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Spildevandsforsyningsselskaberne, som lovforslaget vedrører, driver monopolvirksomhed. Lovforslaget vurderes ikke at have direkte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes dog at kunne have indirekte negative økonomiske konsekvenser for vandforbrugerne, herunder erhvervslivet i form af lovforslagets potentielle påvirkning på vandtaksterne. Med lovforslaget muliggøres gennemførelse af klimatilpasningsprojekter på overgangsordningen efter de tidligere, mere lempelige regler om medfinansieringsaftaler. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets forventning på baggrund af evalueringen, at det vil være et afgrænset antal klimatilpasningsprojekter på overgangsordningen, som vil blive gennemført. Der vil kunne forventes takststigninger i de spildevandsforsyningsselskaber, der kommer til at gennemføre klimatilpasningsprojekter omfattet af overgangsordningen. Som følge af de mere lempelige regler under overgangsordningen vil takststigningen kunne være større, end den ville være for et tilsvarende projekt under de gældende regler i 2020-loven. Dette skyldes, at klimatilpasningsprojekter efter de tidligere regler vil kunne dimensioneres til et højere serviceniveau, med dertilhørende højere omkostninger, ligesom spildevandsforsyningsselskaberne ikke vil skulle opfylde kravene om bl.a. selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet for investeringerne.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. februar 2026 til den 6. marts 2026 (28 dage) og opfølgende på grund af folketingsvalget fra den 11. september 2026 til den 25. september 2026 (14 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ADB (Association Dansk Biobrændsel), Advokatrådet – Advokatsamfundet, Affald Plus, Aktive Energiforbrugere, Aluminium Danmark, Andel, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI (Affalds- og Ressourceindustrien), Better Energy, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Biogas Danmark, Biologiforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet, Bopa Law, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Business Region MidtVest (BRMV), By & Havn, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggeskadefonden, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, Bæredygtigt Landbrug, CEPOS, Clean Energy Invest ApS, CO-industri, Concito, COWI, Crossbridge Energy Fredericia, Daka, DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald), Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmark Frie Autocampere, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Biotek, Dansk Brøndejerforening, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Idrætsforbund, Dansk Industri – DI, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Offshore, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Boligadvokater, Danske Commodities A/S, Danske Havne, Danske Kloakmestre, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Slagtermestre, Danske Tegl, Danske Udlejere, Danske Vandløb, Danske Vandværker, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Dataetisk Råd, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, DELTA Dansk Elektronik, Det Nationale Netværk for Klimatilpasning – DNNK, DHI, Dommerfuldmægtigforeningen, DTU, Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU – Myndighedsbetjening, EjendomDanmark, Energi- og Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energitjenesten, Energy Cluster Denmark, EnviNa, Erhvervslejernes Landsorganisation, EVA – Udvalget for Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken, Evida, Fagligt Fælles Forbund (3F), FDO – Danske Olie Beredskabslagre, FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, FinansDanmark, Finansforbundet, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugerombudsmanden, Forening Danske Revisorer, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Fors A/S, Forsikring og Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, Frie Funktionærer, Fritidshusejernes Landsforening, FSE – Forskningsrådet for Samfund og Erhverv, FSR Danske revisorer, Grakom, Greenpeace, Green Power Denmark, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen, HK, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HORESTA, Huset Byggecentrum, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), IT-Branchen, Justitia, Klimarådet, Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrenceankenævnet – Nævnenes Hus, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), KRAKA, Københavns Kommune – Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Praktisk Økologi, LCA Center, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, MOE – Rådgivende Ingeniører, Maabjerg Energy Center – MEC, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Nature Energy, Niras, NOAH – Klimaretfærdighed og Energi, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Novafos A/S, Nævnenes Hus, Parcelhusejernes Landsforening, Plan og Projekt, Plastindustrien, Rigsrevisionen, Rådet for Grøn Omstilling, SEGES, Serviceforbundet, Siemens Gamesa, SMVdanmark, Solar Lightning Consultants ApS, Spildevandsteknisk Forening, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, SRF Skattefaglig Forening, Synergi, Tekniq, Arbejdsgiverne, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Total SA, TREFOR, Varmepumpefabrikantforeningen, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VEKS, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Verdo, Visit Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF – Verdensnaturfonden, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Energikoncern, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Århus Vand og 92-Gruppen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser /mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Lovforslaget vurderes at kunne have indirekte negative økonomiske konsekvenser for vandforbrugerne, herunder erhvervslivet i form af lovforslagets potentielle påvirkning på vandtaksterne i de spildevands-forsyningsselskaber, der har projekter omfattet af overgangsordningen.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er i 2020-lovens § 6, stk. 2, fastsat en overgangsordning i loven for spildevandsforsyningsselskabernes medfinansieringsaftaler, der omfatter klimatilpasningsprojekter for tag- og overfladevand. Overgangsordningen indeholder en frist den 1. januar 2027, der indebærer, at spildevandsforsyningsselskaberne inden denne dato skal have påbegyndt anlæggelsen af de klimatilpasningsprojekter for tag- og overfladevand, der er anmeldt under overgangsordningen, og anmelde anlæggelsen til Vandsektortilsynet senest den 15. april 2028.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger i lovforslagets punkt 2.1.

Det foreslås i § 6, stk. 2, 3. pkt., at »2027« ændres til »2032«, og »2028« ændres til »2033«.

Den foreslåede ændring vil for det første indebære en forlængelse af overgangsperioden i 2020-lovens § 6, stk. 2, 3. pkt., for påbegyndelsen af anlæggelse af de klimatilpasningsprojekter for tag- og overfladevand, hvor der er indgået en medfinansieringsaftale, der er omfattet af overgangsordningen i 2020-lovens § 6, stk. 2, fra den 1. januar 2027 til den 1. januar 2032. For det andet vil den foreslåede ændring indebære en forlængelse af fristen for anmeldelse af anlæggelsen til Vandsektortilsynet af klimatilpasningsprojektet fra den 15. april 2028 til den 15. april 2033. Begge frister i overgangsordningen vil dermed blive forlænget med 5 år.

Den foreslåede ændring vil indebære, at spildevandsforsyningsselskaberne får yderligere 5 år til at påbegynde anlæggelsen af de klimatilpasningsprojekter for tag- og overfladevand, hvor der er indgået en medfinansieringsaftale, der er omfattet af overgangsordningen, og som tidligere er anmeldt til Vandsektortilsynet senest den 15. april 2021. Der vil således ikke indenfor overgangsordningen kunne anmeldes nye klimatilpasningsprojekter til Vandsektortilsynet.

Den foreslåede ændring vil indebære, at den fysiske etablering af selve klimatilpasningsprojektet for tag- og overfladevand, hvor der er indgået en medfinansieringsaftale, der er omfattet af overgangsordningen, vil skulle være påbegyndt inden den 1. januar 2032. Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at fristen for spildevandsforsyningsselskabets anmeldelse af anlæggelsen, dvs. anmeldelse af den påbegyndte fysiske etablering af projektet, til Vandsektortilsynet vil blive udskudt til senest den 15. april 2033.

Virkningen af den foreslåede ændring vil være, at de tidligere regler om medfinansieringsaftaler, der var gældende før 2020-loven, vil finde anvendelse på et projekt, hvis anlæggelsen af det pågældende klimatilpasningsprojekt for tag- og overfladevand, hvor der er indgået en medfinansieringsaftale, der er omfattet af overgangsordningen, er påbegyndt inden den 1. januar 2032, og anmeldelsen af anlæggelsen sker senest den 15. april 2033 til Vandsektortilsynet.

Udskydelsen af fristen i overgangsordningen vil indebære, at spildevandsforsyningsselskaberne vil få yderligere 5 år til at påbegynde anlæggelsen af klimatilpasningsprojekter omfattet af overgangsordningen under de tidligere gældende regler om medfinansieringsaftaler. Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil dermed være, at spildevandsforsyningsselskaberne for disse projekter ikke vil være underlagt de krav om selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet og samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed, som blev indført med 2020-loven og udmøntet i reglerne i henholdsvis omkostningsbekendtgørelsen og serviceniveaubekendtgørelsen, for klimatilpasningsprojekter omfattet af overgangsordningen.

Til § 2

Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den 31. december 2026.

Den foreslåede forlængelse af overgangsordningen vil dermed træde i kraft før udløbet af den overgangsperiode, der blev fastsat med 2020-loven, dvs. inden den 1. januar 2027.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, fordi den lov, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. § 13 i spildevandsbetalingsloven.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 2210 af 29. december 2020 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven, lov om vandløb og lov om vandforsyning m.v. (Spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning, vandselskabernes foreninger til fremme af vandsektorens effektivitet og kvalitet m.v.), som ændret ved § 5 i lov nr. 668 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

§ 6. ---

Stk. 1. ---

Stk. 2. De hidtil gældende regler i § 1, stk. 5, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og regler udstedt i medfør af den hidtil gældende § 1, stk. 6, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. finder fortsat anvendelse på spildevandsforsyningsselskabers udgifter til opfyldelse af medfinansieringsaftaler, som er indgået inden den 1. januar 2021, hvis Forsyningssekretariatet inden den 1. januar 2021 har truffet afgørelse om at gi-ve tillæg til spildevandsforsyningsselskabets økonomiske ramme efter reglerne i vandsektorloven til det pågældende projekt eller projektejeren inden den 1. januar 2021 har foretaget væsentlige irreversible investeringer i projektet i forhold til håndtering af tag- og overfladevand. For medfi-nansieringsaftaler om projekter, der ikke er sat i drift inden den 1. januar 2021, finder de hidtil gældende regler dog kun anvendelse, hvis spildevandsforsyningsselskabet anmelder den pågældende aftale til Forsyningssekretariatet senest den 15. april 2021. De hidtil gældende regler finder ikke anvendelse efter den 1. januar 2027, medmindre anlæggelsen af det pågældende projekt er påbegyndt inden denne dato og dette anmeldes til Vandsektortilsynet senest den 15. april 2028.

1. I § 6, stk. 2, 3. pkt., ændres »2027« til: »2032«, og »2028« ændres til: »2033«.

Stk. 3-4. ---

Lignende dokumenter