Spring til indhold

Retsinformation

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-13416

KEN nr 10269 af 20/10/2026Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet4. november 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-13416

Ikke kritik for artikler om pressedækning af restaureringsprojekt

To medier bragte i november 2025 to enslydende artikler, der forholdt sig kritisk til forløbet omkring pressedækningen af et større kommunalt restaureringsprojekt. Artiklerne omtalte blandt andet, at en navngiven journalist havde haft et møde med de politikere, der ifølge artiklerne havde planlagt en kritisabel pressedækning. Den omtalte journalist klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt urigtige og skadelige oplysninger, som han ikke havde fået forelagt. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, artiklernes omtale ikke rejste konkrete beskyldninger, der i presseetisk forstand kunne anses for at være skadelige, krænkende, eller som kunne virke agtelsesforringende for den pågældende journalist.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Kommunen skrev ét – gjorde noget andet: Mails afslører planlagt PR og tavshed over for erhvervslivet”, bragt den 6. november 2025 på avisen.nu, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over, at artiklen indeholder urigtige og skadelige oplysninger, som han ikke har fået forelagt.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Avisen.nu bragte den 6. november 2025 artiklen ”Kommunen skrev ét – gjorde noget andet: Mails afslører planlagt PR og tavshed over for erhvervslivet” på avisen.nu.

Af artiklen fremgår:

”Mens [Lokal organisation]s formand, [Formanden], advarede mod butikslukninger og manglede dialog, planlagde kommunens top sammen med den [Politisk parti] udvalgsformand [Udvalgsformanden] et mediestunt på [Bynavn] Vold i et medie, der matchede strategien.

I mediet stod direktør [Direktøren] og udvalgsformand [Udvalgsformanden] side om side og roste de dygtige folk, der arbejdede ved [Lokalt vartegn] – men glemte at informere dem, sagen handlede om.

Senere skrev [Direktøren] til Fredericia AVISEN, at forløbet “ikke var planlagt”. Det viser sig nu at være direkte forkert.

Da renoveringen af [Lokalt vartegn] lukkede en af byens vigtigste adgangsveje, reagerede erhvervslivet. Formanden for [Lokal organisation], [Formanden], sendte i begyndelsen af oktober et brev til byrådet, hvor han advarede mod alvorlige konsekvenser for byens handel, omsætning og arbejdspladser.

Han bad om dialog og en redegørelse for, hvordan kommunen havde vurderet påvirkningen af midtbyen. Svaret kom ikke i form af møder eller analyser – men i form af en succeshistorie i [Medie 1].

Mødet på [Bynavn] Vold

Den 23. oktober stod udvalgsformand [Udvalgsformanden] og direktør [Direktøren] side om side på [Bynavn] Vold.

Bag dem rejste [Lokalt vartegn] sig som symbol på et vellykket projekt, og de to fortalte, at arbejdet var gået så godt, at [Lokalt vartegn] endda ville åbne før tid.

Artiklen i [Medie 1] fremhævede de “dygtige håndværkere”, der havde arbejdet “ekstra stærkt” for at blive færdige, og budskabet var tydeligt: alt var under kontrol – kritikken kunne forstumme.

Men ingen havde fortalt [Lokal organisation] noget.

Organisationen, som havde rejst sagen og repræsenterer byens butikker, blev slet ikke orienteret.

Og ifølge aktindsigten var det ingen tilfældighed.

Den hånlige mail

I en intern mail den 15. oktober skrev [Udvalgsformanden] til direktør [Direktøren] og kommunaldirektør [Kommunaldirektøren]:

»Er det det, som vitterligt kan trækkes ud af det svar og møde, som er afholdt med [Formanden] – så er jeg bekymret – eller er det endnu en gang [Formanden]s konklusion? «

Mailen bliver ikke mødt med nogen reaktion.

Ingen sætter grænser for tonen, selvom den retter sig mod en lokal erhvervsleder, der blot havde udtrykt bekymring på vegne af sine medlemmer.

Tværtimod svarer [Direktøren]:

»Jeg tænker, vi måske skal snakke sammen om, hvilket svar vi skal give.«

Dermed begynder forløbet, hvor embedsværk og politikere sammen lægger linjen for en kommunikationsstrategi – ikke en faglig redegørelse.

Fra bekymring til PR-plan

Læs alt

I de følgende dage koordinerer forvaltningen og udvalgsformanden, hvordan de kan vende sagen.

I stedet for at svare [Lokal organisation] planlægger de et pressefremstød, der skal vise, at alt er godt.

Kort efter skriver [Direktøren]:

»Jeg har lavet aftalen med [Klager] til kl. 12.00.«

“[Klager]” er [Medie 1]s journalist og fotograf [Klager], der få dage senere møder [Udvalgsformanden] og [Direktøren] på volden.

Her bliver succeshistorien fortalt – uden én eneste reference til [Lokal organisation]s bekymringer, og uden at nogen af de erhvervsdrivende har været inddraget.

Der var hverken foretaget nye målinger af de rustne jernbjælker eller vurderet andre metoder, som kritikerne havde efterlyst.

Men det var heller ikke pointen.

Artiklen handlede ikke om teknik – den handlede om at dæmpe en kritisk stemme.

Direktørens mail til Fredericia AVISEN

Efter historien i [Medie 1] spurgte Fredericia AVISEN den 24. oktober, hvordan mødet og artiklen var blevet til.

[Direktøren] svarede:

»Jeg er blevet spurgt af [Medie 1] om at svare på fakta omkring arbejdet med [Lokalt vartegn]. Hvordan interessen er opstået, ved jeg ikke.«

Han tilføjede, at planen havde været at orientere [Lokal organisation] først, men at “forløbet ikke blev som planlagt. ”

Men aktindsigten viser, at det var [Direktøren] selv, der planlagde mødet med pressen, aftalte tidspunktet og deltog i artiklen.

Der ligger interne mails, hvor han og [Udvalgsformanden] drøfter både sprogbrug og budskaber – og hvor kommunaldirektør [Kommunaldirektøren] løbende er på kopi uden at gribe ind. Der er altså en tydelig forskel mellem, hvad [Direktøren] skrev til Fredericia AVISEN, og hvad dokumenterne viser.

Offentligt sagde han, at han blot havde besvaret et opkald fra [Medie 1].

Internt viser det sig, at kommunen selv tog initiativet, planlagde presseforløbet og lod det fremstå som en spontan henvendelse.

Forvaltningen tav – og hjalp i stedet til

Kommunaldirektør [Kommunaldirektøren] reagerede hverken på tonen i [Udvalgsformanden]s mail eller på forvaltningens indblanding i pressen.

I stedet bistod embedsmændene formanden med formuleringer, forslag og praktisk planlægning. Dermed blev grænsen mellem politisk kommunikation og forvaltningsarbejde udvisket. Mens [Formanden] talte om faldende omsætning, talte kommunen om billedvinkler. Mens butikkerne bad om at blive hørt, planlagde forvaltningen presseomtale. ”

Øvrige oplysninger

Pressenævnet har fra [Klager] modtaget følgende bilag:

– En række skærmbilleder af den påklagede artikel bragt på avisen.nu

– Et word-dokument med den påklagede artikel fra avisen.nu/Fredericia Avisen med fremhævninger.

– Artiklen ”Vi undersøgte en sag i [Bynavn], og pludselig stak det af” bragt den 14. november 2025 på [Netmedie for medie 2].

– Lederartiklen ”AVISEN står fast” bragt den 15. november 2025 på Avisen.nu

– En ubesvaret mail af 6. november 2025 fra [Medie 1]s redaktionschef [Redaktionschefen for medie 1] til Fredericia Avisen/Avisen.nus ansvarshavende chefredaktør [Ansvarshavende chefredaktør].

Pressenævnet har fra Avisen.nu modtaget følgende bilag:

– En række skærmbilleder fra LinkedIn, hvoraf det fremgår, at [Klager] har forholdt sig til den påklagede artikel og sagen hos Pressenævnet i et opslag på LinkedIn, og at andre brugere har delt, reageret og kommenteret på LinkedIn-opslaget.

– Et opslag fra den [Politisk parti] udvalgsformand [Udvalgsformanden].

– Mailudvekslinger mellem Fredericia Avisen/Avisen.nus ansvarshavende chefredaktør [Ansvarshavende chefredaktør], udvalgsformand [Udvalgsformanden] og teknisk direktør [Direktøren].

– Et uddrag af artiklen ”Den rustne synder i [Lokalt vartegn] er ude - arbejdet bliver færdigt før tid: Se billederne” bragt den 23. oktober 2025 på frdb.dk.

– Et skærmbillede af en SMS afsendt af Fredericia Avisen/Avisen.nus ansvarshavende chefredaktør [Ansvarshavende chefredaktør] til [Klager], hvoraf det fremgår, at [Ansvarshavende chefredaktør] har bedt [Klager] om at undlade at tagge ham personligt på sociale medier.

Fredericia Avisen/Avisen.nus ansvarshavende chefredaktør [Ansvarshavende chefredaktør] har den 13. november 2025 forud for udtalelsen til Pressenævnet endvidere sendt følgende orientering til Pressenævnet:

”Til Pressenævnet

[Klager] mod Avisen.nu: [Sagsnummer 2]6

[Klager] mod Fredericia AVISEN: [Sagsnummer 1]

I henhold til nedenstående korrespondance skal jeg hermed gøre Pressenævnet opmærksom på, at [Klager] offentligt på sin LinkedIn-profil har fremsat påstande imod mig, selv om han har indgivet en formel klage til Pressenævnet.

Det finder jeg stærkt bekymrende og uetisk, da han netop selv har anmodet om, at sagen behandles af Pressenævnet. Det er derfor min klare opfattelse, at parterne bør føre deres argumentation gennem Pressenævnet og afvente nævnets afgørelse.

Jeg finder det samtidig højst upassende, at journalister forsøger at omgå Pressenævnets sagsgang, hvilket reelt begrænser min mulighed for at føre sagen korrekt for nævnet.

Der er dermed en risiko for, at sagen påvirkes i offentligheden, hvilket jeg finder problematisk i forhold til Pressenævnets struktur, sagsgang og formål. Skulle Pressenævnet ende med at afvise klagen, vil skaden i offentligheden allerede være sket.

Med venlig hilsen

[Ansvarshavende chefredaktør]”

I forlængelse af orienteringen til Pressenævnet fremgår tre mails fra en journalist fra mediet [Medie 2]. Af mailkorrespondancen mellem journalist [Navn] og Fredericia Avisen/Avisen.nus ansvarshavende chefredaktør [Ansvarshavende chefredaktør] fremgår blandt andet følgende:

”Hej [Ansvarshavende chefredaktør],

Jeg har nu fået bekræftet, at du bruger denne mail. Jeg har også forsøgt at ringe til dig ad flere omgange på [Telefonnummer 1]

Jeg vil som nævnt forelægge for dig inden udgivelse, da der rettes kritik mod din artikel.

Deadline er klokken 13 i morgen, fredag. Jeg vil foretrække, at du ringer til mig, men det forekommer mig svært at komme i kontakt med dig, hvorfor jeg nu forelægger på skrift. Du er velkommen til at ringe fra klokken 08.30 fredag, hvis du foretrækker mundtligt interview.

Jeg skriver historien om, at [Medie 1]-journalist [Klager] har anlagt sag mod dig i Pressenævnet.

På LinkedIn konstaterer han blandt andet, at du ikke har forelagt for ham, ligesom der ifølge ham er flere faktuelle fejl i din artikel om ham. Derudover siger han, at han betragter din artikel som et angreb på hans integritet og redelighed og troværdighed som journalist.

Først og fremmest bedes du svare på, hvorfor du ikke har forelagt historien for ham inden udgivelse og hvordan du stiller dig over for sagen i Pressenævnet.

Derudover bedes du forholde dig til følgende punkter:

– Du skriver i din artikel, at: ”[Medie 1] fremhævede de ”dygtige håndværkere”, der havde arbejdet ”ekstra stærkt” for at blive færdige. ” Hverken det direkte citat ”dygtige håndværkere” eller formuleringen ”ekstra stærkt” optræder helt konkret i [Medie 1]s artikel. Hvorfor citerer du [Medie 1] for udtryk, de ikke bruger i artiklen?

– Du skriver ”I stedet for at svare [Lokal organisation] planlægger de et pressefremstød, der skal vise, at alt er godt. Kort efter skriver [Direktøren]: »Jeg har lavet aftalen med [Klager] til kl. 12.00.«” Jeg er også i besiddelse af aktindsigten, hvoraf det fremgår, at det er [Udvalgsformanden], der sender den sms til [Direktøren]. Det har jeg også fået bekræftet fra [Bynavn] Kommune. Alligevel skriver du i din artikel: ”Men aktindsigten viser, at det var [Direktøren] selv, der planlagde mødet med pressen, aftalte tidspunktet og deltog i artiklen. ” Hvad er din dokumentation for den påstand? Og viser aktindsigten ikke netop det modsatte – at det er [Udvalgsformanden], der koordinerer med [Direktøren]?

– I den aktindsigt, du har modtaget fra [Bynavn] Kommune, som jeg også er i besiddelse af, fremgår det, at mailkorrespondancen fra [Direktøren] til [Udvalgsformanden] er dateret den 15. oktober. Derfra er der ingen akter frem til 21. oktober. 21.-22. oktober er der to sms-korrespondancer mellem hhv. [Udvalgsformanden] og [Direktøren] og [Udvalgsformanden] og [Klager]. Du skriver i din artikel, at der ”i de følgende dage” skulle have været korrespondance vedrørende en PR-strategi. Der er 6 dage fra mailkorrespondancen til SMS-korrespondancen. Hvad er dit belæg for at konstatere, at de to ting hænger sammen? Og er der belæg for, at sms’erne sendes i ”de følgende dage”?

– Du har tidligere lavet en podcast sammen med [Formanden], som er den vrede part i den her sag, du skriver om. Hvor tæt er jeres forhold?

– Du har tidligere skrevet, da du droppede ud af ræset om at blive folketingskandidat: ”Efterhånden er det vel tydeligt for alle, at [Medie 1] ikke ønsker, at jeg vinder det valg”. Har du stadig et horn i siden på avisen og dine gamle kollegaer i [Politisk parti]?

– Du har været involveret i sager tidligere, hvor der kunne sås tvivl om mediets overholdelse af etiske regler: [I mailen er der her indsat et link til en artikel, hvor Fredericia Avisens ansvarshavende chefredaktør omtales, Pressenævnet] Hvordan synes du den seneste sag her står i det lys?

MVH [Navn] Journalist”

Pressenævnet har endvidere modtaget mailsvaret fra Fredericia Avisen/Avisen.nus ansvarshavende chefredaktør, hvoraf følgende fremgår:

”Til [Navn],

Som du ved, har [Klager] anlagt en formel sag ved Pressenævnet. Af helt åbenlyse grunde kan jeg derfor ikke kommentere sagen over for andre end Pressenævnet. Det gælder både før, under og efter sagens behandling.

Jeg finder det derudover relevant selv at indgive klage over jeres fremgangsmåde, da I ved at offentliggøre og efterspørge kommentarer til en verserende Pressenævnssag reelt omgår den proces, der netop skal sikre en fair og lukket behandling, indtil nævnet har truffet afgørelse.

Af samme grund burde [Klager] ikke have offentliggjort sine anklager, før nævnet har behandlet sagen. Han fremsætter påstande i offentligheden, som jeg af presseetiske og juridiske hensyn er afskåret fra at svare på, så længe sagen verserer. Det er skadeligt for den saglige behandling og efter min vurdering i strid med god presseskik.

Jeg vil derfor orientere Pressenævnet om både [Klager]s offentlige udtalelser og jeres henvendelse, så nævnet kan tage stilling til, om sagen håndteres i overensstemmelse med reglerne.

Af ovenstående grunde deltager jeg ikke i jeres historie.

Venlig hilsen

[Ansvarshavende chefredaktør]”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 11. november 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet:

”

1. Den indklagede artikel

Medie: Fredericia AVISEN/Avisen.nu

Titel: ”Kommunen skrev ét – gjorde noget andet: Mails afslører planlagt PR og tavshed over for erhvervslivet”

[Der er i klagen her indsat et link til den påklagede artikel, Pressenævnet]

Forfatter: [Ansvarshavende chefredaktør]

Publiceret: 6. november 2025 kl. 18.51

2. Klagerens relation til sagen

Jeg, [Klager], er journalist på [Medie 1]. I artiklen bliver jeg nævnt ved navn og tillægges en rolle i et påstået planlagt PR-forløb mellem [Bynavn] Kommune og [Medie 1]. Jeg er ikke blevet kontaktet af Fredericia AVISEN/Avisen.nu for kommentar, forelæggelse eller dokumentation inden offentliggørelsen.

3. Klagepunkter

a. Manglende forelæggelse af alvorlige beskyldninger

Artiklen indeholder en alvorlig påstand om, at jeg som journalist har medvirket i et ”planlagt PR-stunt” mellem kommune og politikere.

Citat fra artiklen:

”Kort efter skriver [Direktøren]: ‘Jeg har lavet aftalen med [Klager] til kl. 12.00. ’

‘[Klager]’ er [Medie 1]s journalist og fotograf [Klager], der få dage senere møder [Udvalgsformanden] og [Direktøren] på volden. (…) Artiklen handlede ikke om teknik – den handlede om at dæmpe en kritisk stemme. ”

Denne passage og sammenhængen i øvrigt fremstiller mig som deltager i et planlagt forsøg på at manipulere offentligheden. Jeg er ikke blevet kontaktet for forelæggelse, hverken forud for eller efter publiceringen, selvom påstanden er både skadelig og krænkende.

Det er i strid med de presseetiske regler, hvorefter:

”Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare. ”

b. Manglende dokumentation og urigtige oplysninger

Artiklen fremlægger ikke dokumentation for, at jeg har haft kendskab til nogen kommunal plan eller har deltaget i planlægning. Artiklen henviser til en sms fra [Direktøren] til [Udvalgsformanden] med ordlyden ”Jeg har lavet aftalen med [Klager] til kl. 12”. Artiklen bytter rundt på afsender og modtager af denne sms og dermed også på sin præmis om, hvem der har taget initiativ til mødet. Dermed står artiklens påstand på en fejlkonklusion.

Der er med andre ord ingen dokumentation på, at jeg har medvirket i en planlagt PR-strategi, eller at jeg var bekendt med, at der forelå en sådan.

Ved at konkludere, at jeg var del af et ”mediestunt”, uden dokumentation og uden at høre mig, har Fredericia AVISEN/Avisen.nu tilsidesat de presseetiske regler.

c. Skade på fagligt omdømme

Artiklen rejser tvivl om min journalistiske integritet og skaber et billede af, at jeg har deltaget i et koordineret forsøg på at manipulere offentligheden. Det er en alvorlig og ærekrænkende påstand.

Denne fremstilling er egnet til at skade mit professionelle omdømme som journalist.

Samlet vurdering

Fredericia AVISEN/Avisen.nu har:

Fremsat alvorlige og krænkende beskyldninger mod mig uden forelæggelse.

Undladt at dokumentere påstandene.

Bragt oplysninger, som er egnede til at skade mit omdømme og tilliden til mit journalistiske virke.

Jeg vurderer derfor, at Fredericia AVISEN/Avisen.nu har overtrådt de presseetiske regler, og anmoder Pressenævnet om at udtale kritik af Fredericia AVISEN/Avisen.nu for brud på god presseskik.

5. Bilag

Jeg vedlægger følgende som dokumentation:

Den fulde artikel fra Fredericia AVISEN/Avisen.nu (6. november 2025). Dels som copy-paste med fremhævning af de linjer der mest direkte henviser til mig, og dels som screenshots. ”

[Klager] har supplerende anført blandt andet:

”I sine svar sammenblander [Ansvarshavende chefredaktør] mange ting, hvoraf flere er forkerte og fordrejede men intet har med sagen at gøre. Det er selvfølgelig fristende at gå ind i dem alle én for én, men det vil blive langt og blot forplumre sagens kerne: At der i den omklagede artikel fremsættes faktuelt forkerte og krænkende oplysninger om mig, samt at jeg trods kritikken ikke blev hørt forinden.

Jeg vil derfor nøjes med at oplyse nævnet, at:

1) Linkedin: Jeg har skrevet to helt almindelige Linkedin-opslag. I det første fortæller jeg kort, synligt og redeligt, at jeg for første gang i mit liv har en sag ved Pressenævnet.

2) I det andet nævner jeg en artikel fra [Netmedie for medie 2], som på adskillige punkter nøje afviser grundlaget for Fredericia-avisens/Avisen.nu’s omklagede artikel og dens konklusion.

I begge Linkedin-opslag har jeg linket til artiklerne og tagget [Ansvarshavende chefredaktør], fordi det er god stil at gøre begge dele. Det må være disse to Linkedin-opslag, [Ansvarshavende chefredaktør] refererer til som en ”omfattende offentlige kampagne” og ”mobilisering i sit eget netværk”.

Det passer ikke, når [Ansvarshavende chefredaktør] skriver til Pressenævnet, at jeg er blevet ved med at tagge ham. Jeg undrer mig over hans anmodning, men jeg efterlever den gerne.

2) Andre mediers dækning: Jeg har ingen indflydelse på, hvad [Medie 3] eller [Netmedie for medie 2] skriver.

[Ansvarshavende chefredaktør]s leder: [Ansvarshavende chefredaktør] mener, at klagesagen bør føres i stilhed. Alligevel skriver han selv en lang og markant lederartikel om sagen. Jeg vedlægger link og udskrift. [Der er her indsat et link til lederartiklen ”Avisen står fast”, der er bragt den 15. november 2025 på fredericiaavisen.dk, Pressenævnet]

3) Straks-reaktion: Min redaktionschef reagerede omgående på den omklagede artikel og mailede til [Ansvarshavende chefredaktør] allerede 6/11 klokken 20:05. Men fik aldrig svar. Det er dermed ikke korrekt, når [Ansvarshavende chefredaktør] påstår, at der ikke blev reageret på hans artikel. Jeg vedlægger kopi af mailen her. ”

2.2 Avisen.nus synspunkter

Avisen.nu har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet:

”Fredericia AVISEN og Avisen.nu offentliggjorde den 6. november 2025 artiklen »Kommunen skrev ét – gjorde noget andet: Mails afslører planlagt PR og tavshed over for erhvervslivet«. Artiklen er en del af en længere journalistisk afdækning af [Bynavn] Kommunes interne kommunikation i sagen om [Lokalt vartegn]. Der er i øvrigt skrevet over 40 artikler om sagen, hvor vi med aktindsigter dokumenterer kommunens og udvalgsformandens manglende arbejde i sagerne, og i den forbindelse skrev [Medie 1] ikke et komma, men da [Lokalt vartegn] skulle genåbne, havde de inviteret [Klager], hvilket naturligvis var væsentlig for kommunens pressestrategi. Som bilag har jeg også vedhæftet mails fra kommunen.

Den anklagede artikel bygger udelukkende på en aktindsigt i kommunal korrespondance mellem direktør [Direktøren], kommunaldirektør [Kommunaldirektøren] og udvalgsformand [Udvalgsformanden] (S). Og den lange dialog der har været om [Lokalt vartegn]. I selve aktindsigten optræder en enkelt SMS, hvor direktøren skriver til udvalgsformanden: »Jeg har lavet aftalen med [Klager] til kl. 12.00.«

Artiklens omtale af [Klager] består alene i at identificere ham som den journalist, der omtales i denne SMS. Dette er almindelig journalistisk praksis, når navne indgår i offentlige dokumenter, der belyser myndigheders arbejde. Omtalen er neutral, faktuel og uden kritik. Der står ingen steder i artiklen, at [Klager] har deltaget i planlægningen af kommunens presseindsats, at han har været en del af PR-overvejelser, eller at han har haft kendskab til det interne forløb. Artiklens fokus er alene kommunens ageren – ikke hans.

Da omtalen er neutral, faktuel og ikke indeholder nogen form for kritik eller antydninger, blev artiklen ikke forelagt ham. Forelæggelse er kun påkrævet, hvis en omtalt part udsættes for kritik eller oplysninger, der kan skade vedkommendes omdømme. Det er ikke tilfældet her.

Artiklen indeholder ingen faktuelle fejl. SMS’en er citeret ordret, og identifikationen af “[Klager]” som journalist [Klager] er ubestridt korrekt. Der er ikke tilskrevet ham motiver, handlinger eller holdninger. Derfor foreligger hverken misvisning, krænkelse eller agtelsesforringende udsagn.

Fredericia AVISEN bemærker, at klageren aldrig har henvendt sig til redaktionen for at anmode om genmæle, dialog eller rettelse. Dette ville have været den naturlige fremgangsmåde, hvis han mente, at artiklen indeholdt fejl eller misvisninger. I stedet valgte han at indgive en formel klage uden forinden at søge redaktionel kontakt. Det understøtter, at klagen ikke handler om faktuelle forhold i artiklen, men om utilfredshed med dens eksistens.

Klagerens egne offentlige udtalelser og den efterfølgende kampagne

Efter klagen har [Klager] selv valgt at gøre sagen offentligt tilgængelig gennem flere opslag på sociale medier, hvor han tagger redaktøren direkte, beskriver sagen som en krænkelse af sin “redelighed” og beder sit netværk tage stilling.

Disse opslag har udløst massiv støtte fra kolleger, redaktører, journalister og politiske aktører. Kommentarsporene rummer blandt andet tilkendegivelser som “Go for it [Klager]”, “Held og lykke i Pressenævnet”, “Du har alle dine kollegers opbakning”, ligesom byrådsmedlem [Udvalgsformanden] har delt opslaget og omtalt sagen som “[Referencenavn]-gate i Pressenævnet”.

Fredericia AVISEN har som bilag sendt Pressenævnet dokumentation for denne omfattende offentlige kampagne, som klageren selv har igangsat. Hertil kommer offentlig deling af sagen gennem andre aktører, som hverken er involveret i artiklen eller i klagen, men som bidrager til at personificere forløbet. Dette viser to forhold, der er relevante for Pressenævnet:

For det første

Klageren har haft meget vid mulighed for at komme til orde, ikke blot gennem egne opslag, men gennem en synlig mobilisering i sit eget netværk. Han har ikke været uden mulighed for at svare – han har taget ordet i det mest offentlige rum, og hans synspunkt er kendt i bredt omfang.

For det andet

Klagen er blevet en del af en offentlig kampagne, der retter sig mod undertegnede personligt, og ikke mod artiklens indhold. Det understreger, at klagen ikke vedrører fejl i journalistikken, men klagerens egen oplevelse og efterfølgende netværksreaktion. Dette er uden betydning for artiklens presseetiske korrekthed.

Efterfølgende mediehenvendelser

Efter klagens indgivelse har Fredericia AVISEN modtaget henvendelser fra [Netmedie for medie 2] og [Medie 3]. Disse henvendelser har ikke handlet om artiklens indhold, men om undertegnedes person. Flere kommunalpolitikere har oplyst til redaktionen, at [Medie 3] har kontaktet dem “ikke for at interviewe dem”, men for at skaffe chefredaktørens private kontaktoplysninger med henblik på en personlig historie. Dette viser, at andre medier har ønsket at bruge klagen til at rette fokus mod journalisten frem for det journalistiske indhold. Vi har fremsendt dokumentation for dette til Pressenævnet.

Samlet vurdering

På denne baggrund fastholder Fredericia AVISEN, at:

– artiklen er baseret på dokumenterede forhold

– omtalen af [Klager] er neutral og faktuel

– der ikke er fremsat kritik af ham, men af indholdet som kommune og udvalgsformand har koordineret

– forelæggelse ikke var påkrævet

– ingen faktuelle fejl foreligger

– klageren selv har udbredt sagen offentligt i stort omfang

– klagen udspringer af en personlig reaktion, ikke journalistiske fejl

– Fredericia AVISEN har handlet i fuld overensstemmelse med god presseskik

Artiklen er rettet mod kommunens ageren – ikke mod tredjepartens. Derimod hænges jeg og AVISENs aktuelt ud og bruges i en valgkamp. Det er ikke første gang, at det sker med [Medie 3], [Medie 1] mv. som aktører. På denne baggrund finder vi ikke grundlag for kritik. Med venlig hilsen [Ansvarshavende chefredaktør] Ansvarshavende chefredaktør Fredericia AVISEN / Avisen.nu Telefon: [Telefonnummer 2] E-mail: [Email]”

Avisen.nu har supplerende anført blandt andet:

”Jeg skal hermed anmode om, at nævnet tager følgende forhold i betragtning i den verserende sag.

Efter at Pressenævnet har modtaget klagen, har klageren, [Klager], i en række offentlige opslag på LinkedIn aktivt udskammet mig personligt, tagget mig direkte, beskrevet sagen som sin “store sejr”, mobiliseret sit journalistiske netværk hos Jysk Fynske Medier og skabt massiv opbakning om sig selv gennem professionelle kontakter og lokale politikere i [Bynavn].

Jeg vedhæfter screendumps af udtalelserne og opbakningen, herunder at han tagger mig direkte i opslag, selv efter at jeg høfligt har bedt ham lade være.

Det er min opfattelse, at klageren dermed aktivt forsøger at:

1. påvirke offentligt omdømme i en verserende sag

2. påvirke nævnets behandling gennem offentlig kampagne

3. skabe et narrativ om min person frem for om sagen

4. mobilisere kolleger og politikere til at deltage i udskamningen

5. påvirke valgdebatten i [Bynavn] i dagene op til kommunalvalget

Dette forløb gør efter min vurdering sagen endnu mere presseetisk alvorlig.

Klageren har haft betydelig – og aktivt benyttet – mulighed for at udtale sig offentligt.

Han er ikke uden stemme. Han har selv skabt en betydelig offentlig kampagne om en sag, der endnu ikke er afgjort af nævnet.

Jeg skal derfor anmode Pressenævnet om at tage dette med i vurderingen af sagens karakter, herunder klagerens adfærd og motiver. ”

Avisen.nu har i mediets afsluttende bemærkninger anført blandt andet:

”Tak for muligheden for at afgive et afsluttende svar. Jeg vil her fastholde mit fokus på det, der er nævnets opgave: den presseetiske vurdering af den konkrete artikel – ikke den efterfølgende offentlige debat, sociale medier eller personlige relationer.

1. Offentlig omtale af sagen skete uden min medvirken

Det er korrekt, at sagen siden har været genstand for omfattende omtale på sociale medier og i journalistiske kredse. Dette er imidlertid ikke noget, jeg har initieret.

Som det fremgår af sagen, valgte [Klager] selv at offentliggøre sagen på LinkedIn i to opslag, omtale den i journalistiske sammenhænge og stille sig til rådighed for [Netmedie for medie 2], som bragte en større artikel om sagen, mens den stadig verserede. Jeg har derimod holdt mig helt ude af den offentlige debat om sagen netop for at sikre, at processen kunne foregå hos Pressenævnet, hvor den hører hjemme.

2. Trusler og personlige angreb er uvedkommende for nævnets vurdering

Jeg ønsker ikke, at trusselsbilledet skal spille nogen rolle i nævnets afgørelse, men det er et faktum, at både jeg selv og min familie gentagne gange modtager trusler i kølvandet på omtale, der er ude af min kontrol. Dette forklarer – men påvirker ikke den presseetiske vurdering – hvorfor jeg fra første dag ønskede, at sagen blev behandlet udelukkende af Pressenævnet.

3. Om forelæggelse og [Redaktionschefen for medie 1]s mail

Det centrale spørgsmål for nævnet er fortsat:

Burde beskyldningen mod [Medie 1]s journalist have været forelagt før publicering? Jeg har tidligere erkendt, at forelæggelsen kunne have været tydeligere.

Det skal dog medtages i nævnets vurdering, at den mail, redaktionschef [Redaktionschefen for medie 1] siger at have sendt den 6. november 2025 kl. 20.05, aldrig er nået frem til mig. Jeg har først set mailen som bilag i klagers materiale.

Mailen omtaler i øvrigt vores medie som en ”blog” – en ukorrekt og nedladende betegnelse – men da jeg aldrig har modtaget mailen, har den ingen rolle spillet for min mulighed for at forelægge eller svare. Den kan derfor heller ikke tillægges betydning i vurderingen af, om jeg reagerede på den.

4. Artiklens intention og indhold

Min artikel var en kritisk artikel af forholdet mellem kommune, embedsværk og presse i en konkret anlægssag. Den havde til formål at belyse mulige magtmekanismer i [Bynavn] Kommune – ikke at angribe en navngiven journalists personlige integritet.

Min intention var saglig og rettet mod strukturer – ikke mod personen.

5. Min tavshed over for medier under processen

[Netmedie for medie 2] har kritiseret, at jeg ikke ønskede at medvirke i deres artikel. Det er korrekt – og det skyldes én simpel og principiel grund:

Jeg ønskede ikke at føre en verserende Pressenævnssag i offentligheden. Af hensyn til sagen, ikke af hensyn til mig selv. Dette har jeg fastholdt konsekvent:

Jeg kommenterer ikke en aktiv klagesag til andre end nævnet – præcis som processen er tiltænkt.

6. Fakta er afgørende – ikke efterspil, fortolkninger eller sociale medier

Jeg skal derfor høfligt anmode nævnet om at træffe afgørelse på baggrund af:

– artiklens faktiske indhold og det efterfølgende voldsomme behov for at kontakte politikere om, at AVISEN fik bank af Pressenævnet nu,

– dokumentationen i sagen,

– presseetiske principper om forelæggelse, fairness og præcision,

Jeg står fuldt til rådighed, hvis nævnet ønsker yderligere præciseringer.

7. Samlet konklusion

Jeg har gennem hele forløbet medvirket konstruktivt og loyalt til nævnets behandling. Jeg anerkender, at forelæggelse kan vurderes anderledes af nævnet end af mig.

Jeg fastholder samtidig, at:

– jeg ikke har medvirket til den offentlige debat om sagen, før min mor, søster og børn modtog trusler igen

– jeg ikke har modtaget den mail, som modparten hævder udgør forelæggelse,

– min intention var saglig og rettet mod strukturkritik,

– og at sagen bør afgøres ud fra over 50 artiklers indhold – ikke efterspillet”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Peter Munk Povlsen

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik. Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle. Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Retlig interesse

Det er som udgangspunkt en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Klagen er indgivet af [Klager]. Da klagen ikke ses indgivet på vegne af andre, behandles klagen alene i forhold til omtalen af [Klager].

God presseskik

Korrekt information, forelæggelse og efterprøvelse

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder urigtige og skadelige oplysninger, idet han i artiklen er nævnt ved navn og associeres til en PR-strategi, som er egnet til at skade hans omdømme og journalistiske troværdighed. [Klager] har endvidere klaget over, at han ikke har fået forelagt de skadelige oplysninger, og at oplysningerne ikke er blevet efterprøvet.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare jf. punkt A. 1 og A. 3.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Af artiklen fremgår blandt andet:

”[…]

Den hånlige mail

I en intern mail den 15. oktober skrev [Udvalgsformanden] til direktør [Direktøren] og kommunaldirektør [Kommunaldirektøren]:

»Er det det, som vitterligt kan trækkes ud af det svar og møde, som er afholdt med [Formanden] – så er jeg bekymret – eller er det endnu en gang [Formanden]s konklusion? «

Mailen bliver ikke mødt med nogen reaktion.

Ingen sætter grænser for tonen, selvom den retter sig mod en lokal erhvervsleder, der blot havde udtrykt bekymring på vegne af sine medlemmer.

Tværtimod svarer [Direktøren]:

»Jeg tænker, vi måske skal snakke sammen om, hvilket svar vi skal give.«

Dermed begynder forløbet, hvor embedsværk og politikere sammen lægger linjen for en kommunikationsstrategi – ikke en faglig redegørelse.

Fra bekymring til PR-plan

I de følgende dage koordinerer forvaltningen og udvalgsformanden, hvordan de kan vende sagen.

I stedet for at svare [Lokal organisation] planlægger de et pressefremstød, der skal vise, at alt er godt.

Kort efter skriver [Direktøren]:

»Jeg har lavet aftalen med [Klager] til kl. 12.00.«

“[Klager]” er [Medie 1]s journalist og fotograf [Klager], der få dage senere møder [Udvalgsformanden] og [Direktøren] på volden.

Her bliver succeshistorien fortalt – uden én eneste reference til [Lokal organisation]s bekymringer, og uden at nogen af de erhvervsdrivende har været inddraget.

Der var hverken foretaget nye målinger af de rustne jernbjælker eller vurderet andre metoder, som kritikerne havde efterlyst.

Men det var heller ikke pointen.

Artiklen handlede ikke om teknik – den handlede om at dæmpe en kritisk stemme.

[…]”

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til, hvordan sagens parter har forholdt sig til sagen på LinkedIn og øvrige platforme.

Avisen Nu har til sagen oplyst, at den påklagede artikel udelukkende bygger på oplysninger fra en aktindsigt i en korrespondance mellem udvalgsformand [Udvalgsformanden], teknisk direktør [Direktøren] og kommunaldirektør [Kommunaldirektøren]. [Klager] har til sagen oplyst, at artiklen ikke fremlægger dokumentation for, at han har haft kendskab til en kommunal plan eller har deltaget i planlægning heraf. [Klager] har endvidere henvist til, at artiklens henvisning til en sms fra [Direktøren] til [Udvalgsformanden] med ordlyden ”Jeg har lavet aftalen med [Klager] til kl. 12” baserer sig på en fejlkonklusion, idet artiklen bytter om på sms’ens afsender og modtager, hvilket ifølge [Klager] efterlader et fejlagtigt indtryk af, hvem der tog initiativ til mødet.

Avisen Nu og [Klager] har over for Pressenævnet afgivet modstridende oplysninger om, hvordan mødet med [Klager] kom i stand. Pressenævnet har ikke mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af de faktiske forhold, som parterne er uenige om. Som sagen foreligger oplyst for nævnet, er det derfor ikke muligt for nævnet at tage stilling til, hvem der tog initiativ til mødet.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] har haft et møde med [Udvalgsformanden] og [Direktøren] på byvolden. Nævnet finder, at artiklens omtale af [Klager] ikke kan anses for at give et urigtigt indtryk af, at [Klager] havde kendskab til en kritisabel fremgangsmåde i forbindelse med pressedækningen af [Lokalt varetegn]s renovering. Nævnet har lagt vægt på, at omtalen af [Klager] alene omhandler, at han som led i sit journalistiske virke har været til stede på volden sammen med [Udvalgsformanden] og [Direktøren]. Nævnet udtaler ikke kritik.

Nævnet finder, at selv om udsagnene ”Jeg har lavet aftalen med [Klager] til kl. 12.00. ”, “[Klager]” er [Medie 1]s journalist og fotograf [Klager], der få dage senere møder [Udvalgsformanden] og [Direktøren] på volden”, ”Her bliver succeshistorien fortalt – uden én eneste reference til [Lokal organisation]s bekymringer, og uden at nogen af de erhvervsdrivende har været inddraget” og ”Artiklen handlede ikke om teknik – den handlede om at dæmpe en kritisk stemme” kan opfattes som kritik af [Klager], så er det nævnets opfattelse, at artiklens omtale ikke rejser konkrete beskyldninger, der i presseetisk forstand kan anses for at være skadelige, krænkende, eller som kan virke agtelsesforringende for [Klager]. Nævnet finder på den baggrund ikke anledning til at kritisere Avisen.nu for manglende forelæggelse af de bragte oplysninger.

Afgjort den 20. oktober 2026

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter