Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12420
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12420
DR får ikke kritik for at afvise at anonymisere artikel
En person klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist at anonymisere en artikel bragt i 2023, som omhandlede et politisk forslag om at hæve prisen på nikotinposer med henblik på at begrænse tilgængeligheden af nikotinprodukter særligt blandt børn og unge. Personen medvirkede i artiklen, hvor han fortalte om sine erfaringer med køb af nikotinposer. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, der frivilligt medvirkede i artiklen, hvor han udtalte sig om sine køb af nikotinposer på internettet.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at DR har afvist hans anmodning om at anonymisere artiklen ”En pakke nikotinposer skal koste 72 kroner: Men med få klik på nettet kan man få dem til under halv pris”, som blev bragt den 16. november 2023 på dr.dk, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.
1 Sagsfremstilling
Den påklagede artikel
DR bragte den 16. november 2023 artiklen ”En pakke nikotinposer skal koste 72 kroner: Men med få klik på nettet kan man få dem til under halv pris” på dr.dk. Artiklen har følgende underrubrik:
”Eksperter peger på, at det er problematisk, at man lynhurtigt og helt lovligt kan købe sig til nikotinposerne og omgå afgifterne. ”
Af artiklen fremgår følgende:
”Opdateret 17/11 med skriftligt svar fra indenrigs- og sundhedsminister [Politikeren].
Det skal være sværere for børn og unge at få fat i nikotinprodukter.
Sådan lød en af de væsentligste pointer i den forebyggelsesplan, som en række partier præsenterede i forgårs.
Planen skal blandt andet få unge til at begrænse brugen af nikotinposer, populær kaldet snus.
Partierne vil blandt andet lade prisen på en bøtte af de små hvide poser stige med 12 kroner. En af de mest populære varianter, Velo, vil derfor snart koste 72 kroner i kiosken.
Det skal "begrænse tilgængeligheden", lyder det i aftalen [der er indsat et link til Sundheds- og Kirkeministeriets pressemeddelelse ”Politisk aftale om ny forebyggelsesplan skal nedsætte børn og unges forbrug af alkohol, nikotinprodukter og tobak” udsendt den 14. november 2023 på ism.dk, Pressenævnet].
Men klikker man sig ind på en række udenlandsk baserede hjemmesider, så kan bøtterne købes med mængderabat helt ned til 33 kroner pakken. Direkte leveret til en pakkeshop, helt lovligt.
24-årige [Klager] fra [Bydelen] i [Bynavn] er en af de personer, der benytter sig af den mulighed.
- Det er bare at smide noget i kurven og betale, siger han.
- Jeg kan bestille i dag, og så får jeg det i morgen.
Ifølge Sikkerhedsstyrelsen er det helt lovligt at privatimportere snus fra andre EU-lande, men man må dog ikke købe over 750 gram af gangen.
Den mængde svarer også cirka til 53 dåser af det, som [Klager] bruger. Hver dåse af hans Velo Ice Cold indeholder 14 gram af de lette poser, og han har selv et forbrug på 10 pakker om måneden.
Derfor kommer afgiftsstigningen ikke til at røre ham, fordi han som udgangspunkt køber det hele over nettet. Og selvom det billigste for studieøkonomien havde været at stoppe, så kommer det ikke på tale.
- Den gavner mig mere, end den skader mig. Især når man er stresset og har meget at læse. Jeg har en eksamen om lidt, og så kan jeg godt lide at tage en snus for at dulme nerverne, siger han.
Kræftens Bekæmpelse skriver, at poserne indeholder nikotin og andre stoffer, der er sundhedsskadelige [der er indsat et link til Kræftens Bekæmpelses side med overskriften ”Snus, tyggetobak og nikotinposer” bragt på cancer.dk, Pressenævnet]. Det er dog usikkert, om det øger risikoen for kræft.
Eksperter ser et problem
I aftaleteksten står det forklaret, at partierne nu vil følge "hvordan markedet og forbrugeradfærden udvikler sig", efter de nye afgifter træder i kraft.
Flere eksperter, som DR har talt med, peger dog allerede nu på, at det er problematisk, at man så relativt let kan anskaffe de billige produkter over nettet.
- Det er et kæmpe problem. Man kunne ønske sig, at politikere fandt en måde at gøre, så det kun kunne sælges i særlige forretninger, og at det blev strafbart at sælge (fra udlandet, red.) til andre end de forhandlere, siger [Speciallægen], der er speciallæge i lungemedicin og mangeårigt medlem af Vidensråd for Forebyggelse.
Han peger på, at den eneste måde at komme problemet endegyldigt til livs på er med højere priser, og derfor mener han også, at forebyggelsesplanen er et godt første tiltag. ”
Seniorforsker i tobaks- og nikotinforebyggelse fra Syddansk Universitet [Forskeren] stemmer i og mener også, at der er et problem.
Læs alt
- Det er ret bekymrende, at man stadig kan erhverve sig de her produkter til en meget lav pris, siger hun.
Hun har forsket meget i prisens indvirken på køb af nikotinprodukter, og hun regner med, at disse hjemmesider med billige produkter kun vil friste dem, der allerede er blevet introduceret for det.
- Hvis de vælger at købe deres nikotinposer på den her måde, vil den nye prisregulering ikke slå igennem over for dem, men den vil sandsynligvis slå igennem over for de unge, der endnu ikke har et fast forbrug, siger hun.
Løsningen skal ifølge [Speciallægen] måske findes helt oppe på EU-niveau med en myndighed, der kan styre afgifterne og straffe dem, der bryder med reglerne.
- Man er nødt til at sætte sig ned og finde ud af, hvordan man regulerer handel, siger han.
- Du kan jo heller ikke bestille en bil hjem over nettet og regne med, du ikke skal betale afgifter.
Efter artiklens udgivelse er indenrigs- og sundhedsminister [Politikeren] vendt tilbage til DR med et skriftligt svar. Ministeren fortæller, at 'nikotinposer ikke bliver fritaget for afgift, fordi de bliver købt på nettet fra et andet EU-land' og uddyber:
- Med forebyggelsesaftalen er vi enige om, at afgifterne på nikotinprodukter, som fx nikotinposer, skal have et ordentligt nøk op. For vi ved, at en højere pris kan påvirke børn og unges forbrug, lyder det.
- Men vi styrer ikke markedskræfterne, og selvfølgelig vil man kunne finde eksempler, hvor prisen på nikotinposerne er billigere, ligesom man vil kunne finde eksempler, hvor de er dyrere. Det skriver vi også direkte i aftalen, afslutter ministeren. ”
Til artiklen er indsat to billeder af [Klager], som ses sidde ved en computer. Billederne er ledsaget af følgende tekster:
”[Klager] var ikke nervøs for sin tegnebog, da en række partier blev enige om at gøre nikotinposer dyrere i butikkerne. Han køber dem nemlig billigt online. ”
”Livet som studerende kræver mange timer ved lærebøgerne og computeren. Ved siden af ham ligger [Klager]s bøtte med nikotinposer. ”
Til artiklen er endvidere indsat en video af [Klager], som ses bestille nikotinposer af mærket ”Velo Ice Cool” på internettet. Videoen er ledsaget af følgende tekst:
”Det kræver ikke mange klik, før [Klager] har købt nikotinposer hjem til en favorabel pris. ”
[Klager] rettede den 28. august 2025 henvendelse til DR med anmodning om anonymisering af artiklen. DR afviste den 14. oktober 2025 [Klager]s anmodning. [Klager]s klage over DRs afvisning er modtaget i Pressenævnet den 19. oktober 2025.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende:
”Jeg, [Klager], indgiver hermed klage over DR’s afslag på min anmodning om anonymisering af mit navn og billede i artiklen:
“En pakke nikotinposer skal koste 72 kroner – men med få klik på nettet kan man få dem langt billigere” (offentliggjort på DR.dk – [Link])
Artiklen indeholder mit fulde navn, billede og udtalelser, hvor jeg omtaler mit daværende brug af nikotinposer.
1. Baggrund for klagen
Jeg medvirkede i sin tid som almindelig borger, uden offentlig rolle og uden rådgivning om de langsigtede konsekvenser ved at blive navngivet i en landsdækkende artikel. Jeg ønsker nu at få mit navn og billede fjernet, da omtalen har en uforholdsmæssigt negativ effekt på min digitale fremtoning og mit professionelle omdømme. Artiklen fremstår ved en simpel navnesøgning, hvilket giver et misvisende billede af mig som person. Jeg bruger ikke længere nikotinprodukter, og omtalen af et tidligere forbrug er derfor ikke længere retvisende.
2. Juridisk og presseetisk grundlag
a) Punkt D. 1 i Retningslinjer for god presseskik
Ifølge punkt D. 1 bør medier, efter anmodning, hindre tilgængeligheden af ældre artikler, hvis disse indeholder oplysninger, der er private, følsomme eller særligt belastende, og hvor en fortsat offentliggørelse ikke længere er rimelig.
Artiklen omtaler mit tidligere brug af nikotinposer – et personligt og sundhedsmæssigt forhold, der i dag må betragtes som følsomt og stigmatiserende. Omtalen har ingen aktuel samfundsmæssig relevans, og mit navn bidrager ikke til forståelsen af den journalistiske historie. Jeg vurderer derfor, at DR’s beslutning er i strid med punkt D. 1, idet tilgængeligheden af disse oplysninger i dag udgør en unødig og vedvarende belastning.
b) Databeskyttelsesforordningen (GDPR) – artikel 17
I henhold til EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR) artikel 17, har jeg ret til at anmode om sletning af personoplysninger, når oplysningerne ikke længere er nødvendige til det formål, de blev indsamlet til, eller når jeg trækker mit samtykke tilbage.
De oplysninger, DR fortsat offentliggør (navn og billede i sammenhæng med nikotinforbrug), er ikke længere nødvendige for at opfylde det oprindelige journalistiske formål og udgør en uforholdsmæssig krænkelse af mit privatliv i forhold til den samfundsmæssige interesse. Selv om DR kan påberåbe sig journalistisk undtagelse (GDPR artikel 85), skal der foretages en afvejning mellem offentlighedens interesse og den registreredes ret til privatliv. I mit tilfælde bør privatlivsbeskyttelsen klart veje tungere, idet jeg hverken er offentlig person, tiltalt eller repræsentant for nogen virksomhed.
3. Anmodning
Jeg anmoder derfor Pressenævnet om at:
1. tage stilling til, om DR’s beslutning om at fastholde mit navn og billede er i overensstemmelse med punkt D. 1 i Retningslinjer for god presseskik,
2. vurdere, om DR burde have imødekommet min anmodning i medfør af databeskyttelsesforordningen artikel 17, og
3. pålægge DR at anonymisere eller fjerne mit navn og billede fra den pågældende artikel.
Jeg har ikke anvendt nikotinprodukter i over et år, og omtalen i DR’s artikel giver derfor et fejlagtigt og skadeligt indtryk af mig som person. ”
[Klager] har afsluttende anført blandt andet:
”DR vurderer, at oplysningerne i artiklen ikke er af privat eller følsom karakter. Jeg er uenig. Artiklen omhandler mit tidligere brug af nikotinposer – et personligt og sundhedsrelateret forhold, som efter sin karakter er privat og potentielt stigmatiserende. Jeg har siden ophørt med at bruge nikotin, og omtalen giver derfor et fejlagtigt og belastende billede af mig som person.
DR anfører, at artiklen fortsat har offentlig relevans. Det bestrides. Artiklen omhandlede et politisk forslag fra 2023 og har ikke længere aktuel samfundsmæssig betydning. Mit navn har ingen journalistisk værdi for forståelsen af historien.
Jeg medvirkede oprindeligt som privatperson og uden fuld forståelse af konsekvenserne for min digitale identitet. Det er netop sådanne situationer, punkt D. 1 i Retningslinjer for god presseskik skal beskytte imod.
Jeg anmoder derfor fortsat om anonymisering af mit navn i artiklen, alternativt at DR pålægges at hindre tilgængeligheden via søgemaskiner. Afslutningsvis bemærkes, at DR’s udtalelse ikke adresserer den faktiske belastning, som artiklens fortsatte tilgængelighed har for mit privatliv og professionelle omdømme.
Jeg henviser i den forbindelse tillige til databeskyttelsesforordningens artikel 17 om retten til sletning, som bør indgå i nævnets samlede vurdering. ”
2.2 DRs synspunkter
DR har i udtalelsen afgivet til Pressenævnet anført blandt andet:
”Artiklen omhandler et politisk forslag om at hæve prisen på nikotinposer for at begrænse tilgængeligheden særligt for børn og unge. Artiklen beskriver, hvordan forslaget ikke vil berøre lovlig privatimport af nikotinposer til lavere pris fra EU-lande. Klager medvirker i Artiklen som case, fordi han selv købte nikotinposer over nettet i et andet EU-land.
I Artiklen indgår to fotos af Klager og et kort videoklip, der viser Klagers hånd bestille nikotinposer i en webshop. Videoen er uden lyd.
[…]
DR er af den opfattelse, at betingelserne for at hindre tilgængeligheden efter punkt D. 1 ikke er opfyldt i det konkrete tilfælde.
Det følger af Pressenævnets praksis, at anvendelse af punkt D. 1 og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger af følsom eller privat karakter, som er særligt belastende for den person, der er omtalt. Dertil kommer, at det skal være både muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden.
Det er DR’s opfattelse, at Artiklen ikke indeholder sådanne følsomme eller private oplysninger. De oplysninger, som fremgår af Artiklen angår Klagers lovlige indkøb af lovlige produkter, og er som sådan nok af en vis privat karakter (brug af nikotinprodukter), men kan ikke anses for at være oplysninger om Klagers helbredsforhold eller i øvrigt at være særligt belastende for Klager i en grad, som betinger, at DR anonymiserer Artiklen. Det ændrer efter DR's opfattelse ikke herpå, at Klager ikke længere indkøber og bruger nikotinposer.
Der foreligger desuden ikke andre konkrete forhold eller særlige hensyn, som indebærer, at Artiklens tilgængelighed undtagelsesvist skal hindres i det konkrete tilfælde.
DR lægger i den forbindelse vægt på, at Klager frivilligt har udtalt sig i Artiklen, herunder har stillet op til billeder, om køb af nikotinposer fra udlandet. Artiklens formål er at belyse, hvorfor en prisstigning på nikotinposer ikke nødvendigvis vil have den ønskede effekt, fordi priserne er lavere i udlandet, hvor nikotinposer lovligt og nemt kan købes fra. Klagers medvirken som case har til formål at understrege, hvor enkelt det er at indkøbe nikotinposerne via udenlandske webbutikker og at vise, at der er personer, som benytter sig af muligheden. Det er DR's opfattelse, at det er et emne, som fortsat har væsentlig offentlig interesse, hvilket understreges af, at Artiklen kun er knap 2 år gammel.
Samlet set er det derfor DR’s opfattelse, at DR’s afvisning af at anonymisere Klager i Artiklen er i overensstemmelse med god presseskik.
Klager påberåber sig desuden databeskyttelsesforordningens art. 17. DR bemærker, at spørgsmål om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelsesreglerne, herunder databeskyttelsesforordningen, falder uden for Pressenævnets kompetence. ”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Peter Munk Povlsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og retningslinjer for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle. Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, hører under domstolene og Datatilsynet og falder uden for nævnets kompetence.
God presseskik
Anonymisering – punkt D. 1
[Klager] har klaget over, at DR har afvist hans anmodning om at anonymisere artiklen.
Generelt om punkt D. 1
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret. Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D. 1.
Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.
Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D. 1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.
Den konkrete sag
Artiklen indeholder omtale af et politisk forslag om at hæve prisen på nikotinposer til 72 kr. med henblik på at begrænse tilgængeligheden af nikotinprodukter særligt blandt børn og unge. [Klager] medvirker i artiklen, hvor han fortæller om sine erfaringer med at købe nikotinposer online fra udenlandske hjemmesider til væsentligt lavere priser. Artiklen indeholder to billeder og en kort video af [Klager], som ses bestille nikotinposer på internettet.
Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2023 på dr.dk ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for [Klager]. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at oplysningerne i artiklen stammer fra [Klager] selv, der frivilligt medvirkede i artiklen, hvor han udtalte sig om sine køb af nikotinposer på internettet og fremkom i den forbindelse med oplysninger om, hvilke nikotinposer han købte samt prisen herfor og oplysninger om blandt andet årsagen til hans forbrug af nikotinposer.
Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere DR for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om anonymisering.
Afgjort den 20. oktober 2026
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00967 Retsinformation · 27. maj 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00277 Retsinformation · 18. august 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00703 Retsinformation · 14. oktober 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00160 Retsinformation · 11. november 2011
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-03154 Retsinformation · 20. juni 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-07280 Retsinformation · 19. februar 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0515 Retsinformation · 16. januar 2021
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06196 Retsinformation · 20. februar 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12294 Retsinformation · 22. maj 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08839 Retsinformation · 19. juni 2026