Spring til indhold

Retsinformation

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-13513

KEN nr 10232 af 20/10/2026Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet23. oktober 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-13513

JydskeVestkysten får kritik for artikel om digital chikane mod kommunalt ansatte

JydskeVestkysten bragte i november 2025 en artikel, der omhandlede digital chikane rettet mod kommunalt ansatte. Artiklen omtalte blandt andet en sag, hvor en 58-årig var blevet dømt i byretten for chikane af flere kommunale medarbejdere. Den 58-årige klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt urigtige og krænkende oplysninger, samt at han ikke havde fået mulighed for at komme til orde. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik i forhold til disse klagepunkter, men nævnet fandt grundlag for at kritisere, at JydskeVestkysten ikke havde opdateret artiklen med oplysningen om, at den 58-årige havde valgt at anke byretsdommen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Kommunale medarbejdere misbrugt i valgkampen: Digital chikane kulminerer kort før kommunalvalget”, bragt den 8. november 2025 på jv.dk, og et Facebook-opslag bragt på JydskeVestkysten [Bynavn 1]s Facebook-side, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over, at artiklen indeholder urigtige og krænkende oplysninger om ham, og at han ikke har fået mulighed for at komme til orde.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

JydskeVestkysten bragte den 8. november 2025 artiklen ”Kommunale medarbejdere misbrugt i valgkampen: Digital chikane kulminerer kort før kommunalvalget” på jv.dk.

Artiklen har følgende underrubrik: ”En række medarbejdere i [Bynavn 1] Kommune har fået misbrugt deres profil på sociale medier. Ukendte stjæler dele af medarbejdernes identitet og misbruger det i digitale politiske debatter på især Facebook. Chikane fra borgere har tidligere ført til sygemeldinger og medarbejdere, der har måttet opgive deres job. ”

Af artiklen fremgår herefter:

”[Bynavn 1]: Nu er det nok. Kommunaldirektør [Kommunaldirektøren] har set sig nødsaget til at skrive ud til alle medarbejdere i [Bynavn 1] Kommune. Det er sket på kommunens interne net - [Intern digital platform].

Her skriver kommunaldirektøren om et stigende antal falske Facebook-profiler, der udgiver sig for at være ansatte i [Bynavn 1] Kommune. Helt almindelige medarbejdere, der får stjålet dele af deres identitet, som så bliver misbrugt i politiske debatter.

- Derfor kan det se ud som om, at kommunale medarbejdere ikke optræder politisk neutralt. Det er et grundlæggende princip, at kommunalt ansatte er partipolitisk neutrale i arbejdsøjemed, siger [Kommunaldirektøren] - og henviser til [Interesseorganisation]s ([Interesseorganisation]) "Kodeks for forvaltningens betjening af politikere".

- Jeg har behov for at beskytte mine medarbejdere. De skal vide, at de har en leder, der står bag dem, siger [Kommunaldirektøren].

Meld det til politiet

Kommunaldirektøren opfordrer alle medarbejdere, der oplever, at de bliver misbrugt i falske profiler - om at anmelde sagerne til [Afdeling] Politi for identitetstyveri. Og naturligvis anmelde det til Facebook/Meta.

- Det er et tiltagende problem. Vi har aktuelt kendskab til fem sager, og det er helt almindelige medarbejdere. Det er ikke folk fra ledelsen, der har fået misbrugt deres profil. Det har vi i hvert fald endnu ikke konstateret, siger [Kommunaldirektøren].

Han fortæller, at kommunen har haft flere andre chikanesager - hvor medarbejdere er blevet sygemeldt - og i enkelte tilfælde har det ført til afskedigelser på grund af lange sygemeldinger.

- Så det er meget alvorligt. Vi forsøger - sammen med medarbejderne at håndtere det bedst muligt, siger [Kommunaldirektøren].

- Har I en mistanke om, hvem der står bag de her falske profiler, der deltager i politiske debatter?

- Den slags vil jeg slet ikke give mig ud i at gætte på, siger [Kommunaldirektøren].

Flere chikanesager

Der har tidligere også været flere sager om chikane, der både kan være borgere, der møder fysisk op på kommunale arbejdspladser og chikanerer medarbejdere. Men det kan også være chikane på sociale medier.

I sommer blev en 58-årig mand dømt for chikane. Sagen handlede om en lang række opslag, som den nu dømte selv havde skrevet og delt i en offentlig Facebook-gruppe, han selv havde oprettet. I opslagene navngav han kommunale medarbejdere og beskyldte dem for blandt andet dokumentfalsk, ulovlig modregning og magtmisbrug. I enkelte tilfælde delte han også deres private oplysninger.

Retten fandt, at hans adfærd havde “haft karakter af chikane, egnet til at krænke deres fred”.

– Du har ved dine handlinger udstillet dem og talt nedsættende om dem, sagde dommer [Dommeren], da hun læste dommens præmisser op.

Flere af de ansatte har under retssagen forklaret, at omtalen havde haft alvorlige konsekvenser – både arbejdsmæssigt og privat. Der havde været sygemeldinger, psykologforløb og sager løftet op på ledelsesniveau.

Med i netværk

[Bynavn 1] Kommune vil nu melde sig ind i et landsdækkende netværk, der skal styrke kommunernes indsats for at forebygge og håndtere arbejdsrelateret vold, trusler og chikane - herunder digital chikane.

Det netværk er i regi af [Interesseorganisation] og [Forhandlingsorganisation], og [Bynavn 1] Kommunes arbejdsgruppe i netværket "[Navn på netværk]" får deltagelse fra både lederside og medarbejderside. ”

Læs alt

Omtale på JydskeVestkysten [Bynavn 1]s Facebook-side

Artiklen blev samme dag delt på JydskeVestkysten [Bynavn 1]s Facebook-side.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 8. november 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet:

”Jeg er forundret over at journalist [Journalisten] fra [I klagen er der her indsat et link til jv.dk, Pressenævnet] har skrevet omkring mig i JydskeVestkysten i dag 8-11-2025 uden at have kontrolleret fakta.

Når kommunaldirektør hos [Bynavn 1] kommune fortæller/skriver om at jeg har beskyldt medarbejdere hos [Bynavn 1] kommune for dokumentfalsk, ulovlig modregning og magtmisbrug og delte private oplysninger og at jeg er dømt i sagen, det er også opskrevet hvad Dommeren sagde til mig ?

Så vidt jeg erfarede var hverken Kommunaldirektør [Kommunaldirektøren] eller Journalist [Journalisten] til stede i retten, hvor jeg og min Advokat fremlagde bevis for at ledelsen hos [Bynavn 1] Kommune er vidende om at jeg er modregnet uden lovhjemmel og bevis for at Arbejdsmarkedschef [Arbejdsmarkedschefen] holder møde med mig hvor han skriver et referat som er ukorrekt og nægter at skrive sandheden, han fortæller også at han godt ved at jeg aldrig modtog den løn fra [Styrelse] som var fejl-indberettet, men de penge som er modregnet uden lovhjemmel i min jobcentersag vil jeg aldrig få igen. .

Vi dokumenterede også at Teamleder [Teamlederen] har stoppet mit ressourceforløb på grund af at jeg ikke ville underskrive en samtykkeerklæring som ikke var udfyldt efter gældende lovgivning omkring hvad den skal bruges til. Teamleder [Teamlederen] fortalte under strafansvar at den samtykkeerklæring var udfyldt efter gældende lovgivning og den ville hun fremsende til Advokat [Advokaten], det er aldrig fremsendt og Teamleder [Teamlederen] er politianmeldt ligesom Arbejdsmarkedschef [Arbejdsmarkedschefen] samt Borgmester [Borgmesteren].

Så jeg venter på at kap 16 og 17 i straffeloven bliver taget i brug, men [Bynavn 1] politi har fortalt mig at de ikke modtager anmeldelser mod offentlige ansatte, ej heller behandler sager mod dem, jeg har så været i [Bynavn 2] og afholdt møde med politiinspektør for [Afdeling] for at få bekræftet om offentlige ansatte er fritaget for retsfølge ? for som ansat hos [Styrelse] gennem flere årtier har jeg aldrig hørt om at kap 16 og 17 i straffeloven ikke er gældende?

Denne sag er endt med at de ansvarlige politiinspektører [Politiinspektør 1] og [Politiinspektør 2] blev enige om at genoptage anmeldelserne, i stedet for at jeg sendte mine sager med lydfiler af [Bynavn 1] Politi fortæller mig at de ikke som politimyndighed behandler sager mod offentlige ansatte. Så politiinspektør [Politiinspektør 2] blev overordnet over gen-optagelserne, så på nuværende tidspunkt venter jeg på, hvem der skal genoptage dem, da ham der skulle stå for det stoppede.

Både kommunaldirektør [Kommunaldirektøren] og Borgmester [Borgmesteren] er informeret om alle de lovstridige handlinger, dog uden at handle på dem, så vi taler om magtmisbrug og tilsidesættelse af kodeks 7 M. M Den magtmisbrug at de nægter at undersøge om jeg har modtaget en løn den 31.5.2017 fra [Styrelse] kontaktede jeg Arbejdsmarkeds Formand [Formanden] omkring, og hvis han ikke ville foranledige min sag berigtiget, ville jeg oprette Face-book gruppen "[Bynavn 1] jobcenters behandling af borgerne" og lægge min sag offentligt frem for almenvellet, [Formanden] tilsidesatte sine pligter og jeg oprettede FB gruppen og alt jeg lægger frem kan sandheds dokumenteres, dog kan jeg ikke dokumentere at jeg ikke har delt deres private oplysninger, men det er ej heller dokumenteret fra anden side, jeg har heller ikke set sygemeldinger på grund af min adfærd ?

Modsat har jeg læst i min sagsmappe, at jeg altid er rolig og stille. Det samme står de gange hvor arbejdsmarkedschef [Arbejdsmarkedschefen] og afdelingschef [Afdelingschefen] har ringet til politiet for at smide mig ud fra jobcentret uden lovhjemmel. Så jeg vil hermed klage over den presseskik som [Journalisten] her har tilsidesat efter min mening som en retskaffen person som kæmper for retfærdighed og retfærdig rettergang. Hilsen Lægmand [Klager] [Adresse]”

[Klager] har supplerende anført blandt andet:

”[I klagen er der her indsat et link til JydskeVestkysten [Bynavn 1]s Facebook-side, hvor den påklagede artikel er blevet delt, Pressenævnet] det er dette som jeg ønsker genmæle af, da alt som jeg skrev omkring offentlige ansatte er der ført sandhedsbeviser for i byretten, og nu venter vi på Landsretten som jeg forventer at blive frikendt af. Der er verserende politisager mod anmelderen Arbejdsmarkedschef [Arbejdsmarkedschefen] samt andre af de kommunale vidner, så jeg er ikke dømt for at beskylde dem for dokumentfalsk ulovlig modregning og magtmisbrug samt dele private oplysninger, da jeg har dokumenteret at de har udført ulovlig modregning og lavet dokumentfalsk samt magtmisbrug og afsløret dem i falsk anmeldelse og falsk vidneforklaring som der er verserende sager omkring, her taler vi om kap 16 og 17 i straffeloven som politiet er ved at efterforske.

Jeg kan ikke bevise at jeg ikke har delt private oplysninger om de personer, men det har de heller ikke ført bevis for, så jeg ved ikke hvorfra kommunaldirektøren har de oplysninger fra, jeg har hverken set Kommunaldirektør [Kommunaldirektøren] eller Journalist [Journalisten] under retssagen, så jeg føler mig meget krænket, tidligere har offentlige ansatte ønsket mig død offentligt. Det kunne jeg ikke anmelde og kommunaldirektør [Kommunaldirektøren] synes at det var inde for skiven af ytringsfrihed for offentlige ansatte ligesom borgerne har deres ytringsfrihed. Hilsen [Klager]”

[Klager] har præciserende anført blandt andet:

”Jeg er den 58 årige person som er anmeldt på ukorrekte oplysninger som derefter er sigtet og Arbejdsmarkedschefen var også vidne og talte usandt under vidneafhøringen, så jeg regner ikke med at blive dømt for chikane, da jeg kun har offentliggjort sandheden og fremlagt sandhedsbeviser for det. Så jeg føler mig meget krænket. Hilsen [Klager]”

[Klager] har som svar på JydskeVestkystens udtalelse af den 13. november 2025 anført følgende:

”Rettens afgørelse er anket på stedet, og klaget over rettergangen, samt de er verserende politisager af anmelderen samt et yderligere vidne samt Dommeren, så jeg skal ind til samtale omkring det det [Bynavn 1] politistation fredag den 21.11.2025, så afventer vi ny retssag hilsen [Klager]”

2.2 JydskeVestkystens synspunkter

JydskeVestkysten har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet:

”JydskeVestkysten vil indledningsvist anføre, at vi ikke umiddelbart finder det indlysende, at [Klager] har retlig interesse i den påklagede artikel, da han hverken er nævnt ved navn, afbildet eller på anden måde identificeret, men vi anerkender naturligvis nævnets vurdering og skal hermed besvare klagen.

Den påklagede artikel “Kommunale medarbejdere misbrugt i valgkampen: Digital chikane kulminerer kort før kommunalvalget” handler generelt om digital chikane mod kommunalt ansatte i [Bynavn 1] Kommune. Artiklen omtaler en række sager og tendenser, herunder ét konkret eksempel, hvor “en 58-årig mand blev dømt for chikane”.

Denne omtale er en kort reference til en tidligere offentligt omtalt retssag, som JydskeVestkysten skrev om som et generelt eksempel på digital chikane mod offentligt ansatte. Artiklen nævner ikke [Klager] ved navn, og der indgår ingen oplysninger (billeder, adresser, stilling, tilknytning, m.v.), som gør det muligt for en almindelig læser at identificere ham.

At klager selv måtte kunne genkende sig i omtalen, betyder ikke, at en bredere kreds vil kunne det samme. Der findes mange 58-årige mænd i [Bynavn 1] Kommune, som er aktive i unavngivne facebook-grupper, og den pågældende formulering er af generel karakter.

2. Korrekt gengivelse af retssagen

Artiklen konstaterer helt i overensstemmelse med virkeligheden, at “i sommer blev en 58-årig mand dømt for chikane”, og gengiver dommens præmisser. Der er tale om en faktuel oplysning om en afsagt byretsdom, som JydskeVestkysten tidligere har dækket, og som blev refereret korrekt på baggrund af retsbogen. Der er ikke tilføjet vurderende eller forhåndsdømmende udsagn, og der er ikke tale om en ny eller selvstændig omtale af sagen, men en redaktionel kontekstualisering i forbindelse med et bredere tema om digital chikane.

Vi vurderer derfor, at artiklen opfylder kravet om korrekt gengivelse jvf. punkt A. 1 i Retningslinjer For God Presseskik.

3. Forelæggelse

Da artiklen ikke handler om [Klager] som person, men om en bred samfundstendens, og da hans navn ikke nævnes, har der ikke været grundlag for forelæggelse. Forelæggelsespligt opstår kun, hvor en omtale kan være skadelig, krænkende eller agtelsesforringende for den omtalte, og det er ikke tilfældet, når identifikation ikke er mulig for en bredere kreds.

4. Samlet vurdering

JydskeVestkysten vurderer samlet, at:

– Klager ikke er identificeret, og dermed ikke har retlig interesse.

– Artiklen gengiver en korrekt og dokumenteret dom om et emne af åbenlys offentlig interesse, nemlig chikane mod offentligt ansatte

– Der ikke er tilsidesat nogen presseetiske regler, hverken i forhold til korrekthed, sprogbrug eller forelæggelse. ”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Peter Munk Povlsen

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik. Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle. Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Retlig interesse

Klager har oplyst, at han er den omtalte 58-årige mand, og Pressenævnet realitetsbehandler derfor klagen i forhold til omtalen af ham.

God presseskik

Korrekt information, forelæggelse og svar i sammenhæng

[Klager] har klaget over, at artiklen fremstiller hans sagsforløb på en urigtig og krænkende måde, samt at han ikke har fået mulighed for at komme til orde.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A. 1, A. 3 og A. 4.

Det følger videre, at de under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer også gælder for retsreportagen, jf. punkt C. 1.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Af artiklen fremgår blandt andet:

”[…]

Flere chikanesager

Der har tidligere også været flere sager om chikane, der både kan være borgere, der møder fysisk op på kommunale arbejdspladser og chikanerer medarbejdere. Men det kan også være chikane på sociale medier.

I sommer blev en 58-årig mand dømt for chikane. Sagen handlede om en lang række opslag, som den nu dømte selv havde skrevet og delt i en offentlig Facebook-gruppe, han selv havde oprettet. I opslagene navngav han kommunale medarbejdere og beskyldte dem for blandt andet dokumentfalsk, ulovlig modregning og magtmisbrug. I enkelte tilfælde delte han også deres private oplysninger.

Retten fandt, at hans adfærd havde “haft karakter af chikane, egnet til at krænke deres fred”.

– Du har ved dine handlinger udstillet dem og talt nedsættende om dem, sagde dommer [Dommeren], da hun læste dommens præmisser op.

Flere af de ansatte har under retssagen forklaret, at omtalen havde haft alvorlige konsekvenser – både arbejdsmæssigt og privat. Der havde været sygemeldinger, psykologforløb og sager løftet op på ledelsesniveau.

Med i netværk

[Bynavn 1] Kommune vil nu melde sig ind i et landsdækkende netværk, der skal styrke kommunernes indsats for at forebygge og håndtere arbejdsrelateret vold, trusler og chikane - herunder digital chikane.

Det netværk er i regi af [Interesseorganisation] og [Forhandlingsorganisation], og [Bynavn 1] Kommunes arbejdsgruppe i netværket "[Navn på netværk]" får deltagelse fra både lederside og medarbejderside. ”

Det er Pressenævnets opfattelse, at omtale af chikane mod offentligt ansatte har offentlig interesse. Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at nævnet ikke har mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af sagens indhold.

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at JydskeVestkysten ikke har tilsidesat god presseskik ved ikke at have foretaget bestræbelser på at efterprøve oplysningerne eller indhente en kommentar fra [Klager]. Det er i den forbindelse nævnets opfattelse, at omtale af udfaldet af en byretsdom som udgangspunkt ikke kræver forelæggelse, når omtalen korrekt gengiver dommens indhold. Nævnet har lagt vægt på, at JydskeVestkysten korrekt har gengivet retssagen med angivelse af sagens parter og tvist, herunder at der er tale om en sag om chikane rettet mod kommunale medarbejdere. Nævnet har videre lagt vægt på, at det fremgår tydeligt af artiklen, at det gengivne citat stammer fra dommeren, der udtaler sig på baggrund af dommens præmisser. Pressenævnet udtaler ikke kritik for manglende forelæggelse.

Pressenævnet finder videre, at der efter omstændighederne påhviler medier en selvstændig forpligtelse til inden publicering så vidt muligt at undersøge, hvorvidt en dom ankes eller påtænkes anket, og at medier ved omtale af udfaldet af straffesager afsagt i første instans så vidt muligt bør sikre sig at gengive domfældtes stillingtagen til dommen, herunder også ved uklarheder om stillingtagen til dommen. Efter en samlet vurdering finder nævnet grundlag for at kritisere, at JydskeVestkysten efter at være blevet gjort bekendt med klagen ikke har opdateret artiklen med oplysningen om, at [Klager] har valgt at anke byretsdommen. Nævnet har videre lagt vægt på, at det af artiklen ikke fremgår, hvordan [Klager] har forholdt sig til byrettens dom. Nævnet udtaler kritik.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af JydskeVestkysten at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration:

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer JydskeVestkysten

[underrubrik]

JydskeVestkysten får kritik for manglende opdatering om anke

[tekst]

I en artikel bragt i november 2025 omtalte JydskeVestkysten en sag, hvor en 58-årig i byretten var blevet dømt for chikane af flere kommunale medarbejdere. Artiklen var ikke opdateret med oplysningen om, at den 58-årige havde valgt at anke byretsdommen. Pressenævnet kritiserer JydskeVestkysten for ikke at have tilføjet oplysningen om anken til landsretten.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse i den digitale udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, som der er indgivet en klage over, og som er anmeldt til Pressenævnet, og hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration. Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur. Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. ¬

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Sociale medier

- tekst og billede

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på mediets profil på Facebook til Pressenævnets logo som illustration og med et layout og en skrifttype, der svarer til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet. Offentliggørelsen skal ske således, at kendelsen er umiddelbart synlig på Facebook i en periode på mindst et døgn. Der skal endvidere være et link fra den offentliggjorte kritik på Facebook til den offentliggjorte kendelse på nævnets hjemmeside.

Afgjort den 20. oktober 2026

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter