Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - afvisning

KEN nr 10210 af 03/06/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet16. oktober 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - afvisning

J.nr. 25-16706

En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun fik afslag på forsikringsdækning af skade opstået efter fødsel. Under fødslen pådrog klager sig en grad 3 b sphinkterruptur og en bristning i livmoderen.

Den 1. november 2024 anerkendte indklagede klagers bristning som en pludselig skade. Da der ikke var lægelige oplysninger om klagers gener i perioden fra 4. december 2012 til 18. december 2015, vurderede indklagede, at der ikke var årsagssammenhæng mellem klagers gener og bristningen.

Nævnet vurderede, at kvinden ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Efter nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen.

Nævnet afviste derfor klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at det indklagede forsikringsselskab afslog at dække klagers skade.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager fødte sit barn den 4. december 2012. Under fødslen pådrog klager sig en grad 3 b sphinkterruptur og en bristning i livmoderen.

Af lægejournal af 12. december 2012 fremgår:

”…

Nu hver gang hun tisser fornemmelse af at det hele synker ned/ud. Også nogle jag ind i siden af livmoder? /blære?

GU: sutureringerne ser rigtigt fine ud, ingen nedsynkning. Alt ser fint ud.

Vi aftaler at hun laver urinprøve - UVI kunne jo være forklaring.

Aftalt at vi ringer hvis hun skal have antibiotika.

…”

Af lægejournal af 28. januar 2013 fremgår:

”…

Rutine-efterundersøgelse efter fødsel: 28-01-2013: 8 uger post partum. En del blødning efter fødsel + sutureret i GA ikke epikrise med præcis beskrivelse men se db notat. N

Kan opleve enkelte jag i endetarmen ellers ingen smerter ved trang til defækation skal hun skynde sig lidt, ingen inkontinens gener. haft sexuel aktivitet uden problmer. samt efterflg menses blødning

…”

Klager indgav en skadesanmeldelse den 16. september 2024, hvoraf fremgår:

”…

- gener efter uheldet/fødslen:

Læs alt

- psykiske – hele efterfødselsforløbet hvor det gik så galt, jeg gik så meget i stykker og tabte så meget blod (2380 ml) at jeg måtte opereres efterfølgende, har fyldt rigtigt meget. Vi var begge meget bange og chokerede og jeg kan stadig den dag i dag tude når jeg snakker om det.

- Fysiske:

- inkontinens og cystocele

- mangler følelse i skedeindgang og store dele af vagina.

- indvendigt arvæv der giver ubehag ved samleje

…”

Den 1. november 2024 modtog klager afslag på forsikringsdækning fra indklagede. Af afslaget fremgår:

”…

Sagens oplysninger

Sagen har været forelagt vores rådgivende lægekonsulent for vurdering.

Under din fødsel opstår pludselig skade i form af bristning grad 3b med involvering af muskulatur i bækkenbunden og stor del af sphincter. Af de lægelige akter fra den 28. januar 2013 fremgår det, at der ikke er inkontinens og at dit intime samliv er uden problemer.

Kan opleve enkelte jag i endetarmen ellers ingen smerter ved trang til defækation skal hun skynde sig lidt, ingen inkontinens gener. haft sexuel aktivitet uden problmer. samt efterflg menses blødning

På baggrund af de lægelige oplysninger har vi vurderet, at der ikke er årsagssammenhæng imellem dine gener i dag og bristningen der skete under din fødsel den 4. december 2012.

Vores vurdering

I vurderingen af årsagssammenhængen lægges der også vægt på, om der har været straks- og brosymptomer. Det vil sige om:

• Symptomerne er opstået straks efter ulykken skete eller i umiddelbar tilknytning til ulykken.

• Symptomerne har været til stede fra ulykken skete og frem til nu. Symptomerne kan have varieret i intensitet, men de skal have været til stede i hele perioden

Ved vurderingen har vi lagt vægt på, at der ikke er findes journalnotater om dine gener i perioden fra den 4. december 2012 til den 18. september 2015, og der er derved ikke dokumentation for brosymptomer.

Ved brodannende symptomer forstås symptomer, der ”danner bro” mellem en ulykke og de senere konstaterede gener. Brosymptomerne opstår i forbindelse med skaden eller umiddelbart derefter og varer ved hele sygdomsperioden.

Er der ikke dokumentation for brosymptomer i en længere periode, er det derved ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at dine gener stammer fra den pågældende ulykke, i dette tilfælde bristningen.

Det er herefter vores vurdering, at der ikke er årsagssammenhæng mellem ulykken og dine gener, og at generne derfor må skyldes andre forhold. Det er vores vurdering at din inkontinens skyldes cystocele.

Cystocele opstår ikke som følge af en pludselig skade, men opstår derimod over tid, ofte pga. flere fødsler, som i dit tilfælde er 1 vaginal fødsel og 2 kejsersnit, og gener herefter er derfor ikke omfattet af forsikringen.

Du anmelder ligeledes psykiske gener efter fødslen. Af de lægelige journaler fremgår det ikke at du har psykiske gener som følge af fødslen, og vi kan derfor ikke heller ikke anerkende dette.

Vi anerkender at bristningen er en pludselig skade, som dækkes af forsikringen, men ikke at det er bristningen der er årsag til de gener du har i dag.

Vi kan derfor ikke tilbyde dække din skade, og anser den for værende afsluttet

…”

Klager har fremlagt journalnotater i perioden 3. december 2012 til 9. september 2024.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 9. februar 2025.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med indklagedes afslag på forsikringsdækning.

Klager fødte sit barn den 4. december 2012. Fødslen har påvirket klager lige siden. Klager fik en sphincterruptur grad 3b og en bristning i livmoderen, hvilket medførte, at klager mistede 2,3 liter blod. Når klager taler om hændelsen, bliver klager ked af det.

Det fremgår af lægejournal af 12. december 2012, at klager havde sagt, at: ”Nu hver gang hun tisser fornemmelse af at det hele synker ned/ud. Også nogle jag ind i siden af livmoder? /blære? ”

Den 28. januar 2023 var klager ved læge til en 8-ugersundersøgelse. Det fremgår af lægejournalen, at ”Kan opleve enkelte jag i endetarmen ellers ingen smerter ved trang til defækation skal hun skynde sig lidt, ingen inkontinens gener. ” Klager havde født for 8 uger siden, og klager vidste derfor ikke på det tidspunkt, hvor omfattende skaden i sit underliv var.

Klager er blevet mødt med manglende forståelse fra de fagfolk, hun opsøgte. Klager fik at vide, at det var, hvad man kunne forvente efter en fødsel, og at klager ikke havde bækkenbundstrænet nok. Efter 12 år er problemet der stadig.

Den 11. januar 2017 fik klager bevilget et efterfødselsforløb på grund af en efterfødselsreaktion på baggrund af klagers første og anden fødsel. Dette blev klager ikke tilbudt efter den første fødsel.

På grund af, at klager ikke følte sig hørt af fagpersoner, og da klager følte, at de i stedet havde fokus på klagers egenskaber som mor, havde klager svært ved at søge yderligere hjælp til at håndtere de psykiske mén efter oplevelsen.

Indklagede har anført, at: ”Cystocele opstår ikke som følge af en pludselig skade, men opstår derimod over tid, ofte pga. flere fødsler, som i dit tilfælde er 1 vaginal fødsel og 2 kejsersnit, og gener herefter er derfor ikke omfattet af forsikringen. ” Klager mener, at dette er kønsdiskriminerende. Det fremgår desuden af klagers journaler, at prolapsen kom umiddelbart efter fødslen den 4. december 2012.

Det er indklagedes vurdering, at der ikke er årsagsammehæng mellem ulykken og klagers gener. Klager mener, at det er usandsynligt, at klager havde pådraget sig de sammen gener, hvis klager ikke havde født sit barn, da klager havde en sund og rask krop inden fødslen.

Indklagede har anført, at der ikke var dokumentation for straks- eller brosymptomer. Klager mener, at klagers symptomer og gener er klart forbundet med den skade, som klager pådrog sig under fødslen. Indklagede anerkendte skaden som en pludselig hændelse, og indklagede burde derfor yde forsikringsdækning for de gener, som skaden har medført.

Klagers inkontinens opstod i forbindelse med klagers første fødsel, hvor der skete en stor belastning og efterfølgende svækkelse af bækkenbunden. Klager forsøgte at gøre opmærksom herpå ad flere omgange, første gang den 12. december 2012.

Desværre blev fødselsskader i 2012 ikke anset som et ulykkestilfælde, men som en naturlig del af fødslen. Denne opfattelse har dog ændret sig i løbet af årene.

Det er kun 1/10 af de gener, som klager har nævnt, som er anført i klagers journaler.

Klager fastholder, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling ved at give afslag på forsikringsdækning med den begrundelse, at der ikke er sket en pludselig hændelse. Klager mener, at indklagede ikke anerkender, at en fødsel kan være et ulykkestilfælde, og at de blot afskriver sagen ved at henvise til, at der ikke er årsagssammenhæng.

Det forhold, at indklagede ikke anerkender cystocele som en ulykke, men som en tilstand, der udvikler sig over tid, indikerer en manglende anerkendelse af de risici, der er forbundet med kvinders sundhed og fødselsrelaterede skader. Klager mener, at det er indirekte forskelsbehandling, at indklagede ikke tager højde for de skader og tilstande, der primært rammer kvinder.

Kravet om straks- og brosymptomer kan uforholdsmæssigt ramme fødselsrelaterede skader, da nogle af disse kan udvikle sig over tid. Dette stiller indirekte kvinder, der har født, i en svagere position sammenlignet med mænd, da fødselsrelaterede skader ofte har en anderledes udvikling.

Indklagede gør gældende, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager kontaktede selskabet telefonisk den 16. september 2024 med henblik på at anmelde skaden. Hun fik ved den lejlighed tilsendt et anmeldelsesskema, som hun returnerede i udfyldt stand samme dag.

På baggrund af skadeanmeldelsen indhentede selskabet klagerens journaler for at kunne vurdere sagen.

Efter at have modtaget journalmaterielt og forelagt sagens oplysninger for en lægekonsulent, afviste selskabet den 1. november 2024 dækning for klagers gener med den begrundelse, at der dels ikke var dokumentation for årsagssammenhængen mellem bristningen sket ved et ulykkestilfælde i forbindelse fødslen og generne, idet der var en længere periode på 3 år, hvor generne ikke var nævnt, dels at klagerens problemer med urininkontinens var en følge af fremfald af hendes blære (cystocele), hvilket ikke opstår ved en pludselig hændelse (ulykkestilfælde), men er en følge efter længere tids påvirkning af vævet.

Indklagede bemærker, at Ligebehandlingsnævnet ikke har kompetencen til at tage stilling i sagens materielle afgørelse, idet denne kompetence ligger hos Ankenævnet for Forsikring. Indklagede skal dog også samtidig gøre opmærksom på, at klager ikke kan indbringe sagen for Ankenævnet for Forsikring, førend hun har udtømt sine klagemuligheder hos indklagede.

Imidlertid kan indklagede oplyse, at sagens materielle spørgsmål er blevet indbragt for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der vil påse spørgsmålet om årsagssammenhæng.

Klager ses ikke at redegøre nærmere for, hvorfor hun mener, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på baggrund af sit køn.

Klagers forsikring dækker følger af ulykkestilfælde, hvorved forstås en pludselig hændelse, der har forårsaget personskade.

Derudover er det en forudsætning for dækning, at der er årsagssammenhæng mellem ulykken og de gener, forsikrede ønsker godtgørelse for. Kravet om årsagssammenhæng forudsætter bl.a., at det på baggrund af journalerne kan dokumenteres, at der har været gener i umiddelbar nærhed af ulykkestilfældet, ligesom der på baggrund af journalerne skal være dokumentation for, at der kontinuerligt har været gener igennem hele perioden fra ulykkestilfældet og frem til, at man kræver erstatning. Dette kaldes i forsikringsterminologier for straks- og brosymptomer, og der er tale om kriterier, der gælder for alle, der ønsker erstatning på en ulykkesforsikring.

Indklagede har i sagen vurderet, at klageren har været udsat for et ulykkestilfælde, som forårsagede den bristning, hun pådrog sig i forbindelse med fødslen af sit barn den 4. december 2012.

Imidlertid har det været indklagedes vurdering, at det af klagers journal fremgår, at hun ikke kontinuerligt siden fødslen har haft de gener, som hun ønsker dækning for, ligesom der er et hul i hendes journaler på tre år, hvor der intet er noteret om sådanne gener.

Dertil kommer, at urininkontinens først er beskrevet i klagerens journal næsten tre år efter fødslen, og at klageren i 2024 har fået konstateret og er blevet behandlet for en nedsunken blære (cystocele).

Nedsunken blære er en fysiologisk tilstand, der opstår, når vævet over en længere periode udsættes for påvirkning, hvorved vævet til sidst mister sin styrke. En sådan tilstand opstår ikke ved en pludselig påvirkning, men derimod som følge af længere tids påvirkning.

Tilsvarende forudsætter en nedsunken blære ikke, at man har været igennem en fødsel, men kan udløses af flere andre årsager.

Ydermere har det været selskabets vurdering, at de psykiske gener, klageren lider af, ikke kan henføres til det ulykkestilfælde, der indtrådte under fødslen, men derimod skyldes flere omstændigheder, der ikke kan betegnes som ulykkestilfælde.

På baggrund af ovenstående er det selskabets vurdering, at klageren ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun er blevet forskelsbehandlet på baggrund af sit køn. Indklagede afviser derfor, at klageren er blevet forskelsbehandlet ved selskabets afvisning af forsikringsdækning den 1. november 2024.

Ved vurderingen har selskabet lagt vægt på, at kriteriet om, at forsikringen dækker følger efter ulykkestilfælde, og at der skal være årsagssammenhæng mellem ulykkestilfælde og generne, er almengyldige vilkår på ulykkesforsikringer, som alle, der ønsker forsikringsdækning, skal opfylde.

Kriterierne og undersøgelsen af disse er således uafhængige af den forsikredes køn.

I den forbindelse skal indklagede bemærke, at det er almindelig kendt, at ikke enhver skade kan forsikres på fornuftig vis, og at det er en grundtanke ved forsikringer, at det skal være muligt at opstille nogle objektive kriterier, der afgrænser den risiko, forsikringsselskabet overtager.

Såfremt et forsikringsselskab ikke kunne opstille sådanne kriterier, ville der i højere grad være tale om en garantiordning, som vil være markant dyrere at være en del af, end ulykkesforsikringer er i dag. En sådan prisstigning ville i et samfundsperspektiv ikke være ønskelig, idet flere da ville fravælge dækningen, hvorved langt færre kunne opnå dækning for personskader.

Indklagede har også lagt vægt på, at der ligger en konkret og grundig gennemgang af klagerens journaler og hendes nuværende gener til grund for afgørelsen af sagen, og at sagen derved er blevet behandlet på samme måde som andre skader anmeldt på ulykkesforsikringer hos selskabet.

Det er således indklagedes opfattelse, at klager er blevet behandlet på lige fod med alle andre kunder – herunder også andre fødende indbyrdes – ved at stille krav om, at hendes gener skal være en følge af et ulykkestilfælde for at kunne opnå dækning, hvorfor der rent begrebsmæssigt ikke kan være tale om forskelsbehandling, da det forudsætter, at nogen behandles ringere end andre.

Til støtte for sin vurdering af sagen kan selskabet henvise til Ligebehandlingsnævnets afgørelser i sagerne 23-6263, 23-15017, 23-24893, 23-41110 og 23-94624.

Alle sagerne vedrørte dækningsundtagelsen på ulykkesforsikringer om skader opstået som følge af lægelig behandling, der ikke er nødvendiggjort af et ulykkestilfælde. Nævnet fandt i alle sager, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for, at der var sket forskelsbehandling på baggrund af køn.

Det er indklagedes vurdering, at disse kendelser viser, at det er i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet, at der opstilles objektive kriterier, som alle kunder skal leve op til for at være berettiget til erstatning på en ulykkesforsikring.

Derudover er det indklagedes opfattelse, at idet kriteriet om et ulykkestilfælde er indlejret i formuleringen af dækningsundtagelsen om lægelig behandling, og Ligebehandlingsnævnet har fundet, at der ikke var påvist omstændigheder, der skabte en formodning for, at der var tale om forskelsbehandling, så har Ligebehandlingsnævnet fundet, at ulykkesdefinitionen er i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger (forsikringsligebehandlingsloven).

Da klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt den skade, som klager fik efter fødslen den 4. december 2012, er dækket af klagers private ulykkesforsikring, behandler nævnet sagen efter ligestillingsloven.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Klager fødte sit barn den 4. december 2012. Under fødslen pådrog klager sig en grad 3 b sphinkterruptur og en bristning i livmoderen.

Den 1. november 2024 anerkendte indklagede klagers bristning som en pludselig skade. Da der ikke var lægelige oplysninger om klagers gener i perioden fra 4. december 2012 til 18. december 2015, vurderede indklagede, at der ikke var årsagssammenhæng mellem klagers gener og bristningen. Indklagede vurderede desuden, at klagers inkontinens var forårsaget af klagers cystocele, som ikke var en pludselig hændelse. Indklagede ydede derfor ikke forsikringsdækning for klagers gener.

Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet har lagt vægt på, at indklagede anerkendte klagers bristning som en pludselig skade, og at indklagede ikke ydede forsikringsdækning med den begrundelse, at der ikke var årsagssammenhæng mellem bristningen og klagers gener.

Efter nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen. Der henvises herved til nævnets praksis som blandt andet udtrykt i sags.nr. 24-20771, 24-54043 og 24-90213.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

• § 6, stk. 3, om formandsafgørelser

• § 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligestillingsloven

• § 1 a om lovens anvendelsesområde

• § 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

• § 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

Lignende dokumenter