Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - parts- og vidneforklaringer

KEN nr 10190 af 15/06/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet16. oktober 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 25-9160

En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget under graviditet.

Afskedigelsen af klager den 28. juni 2024 var begrundet i, at klagers stilling fremadrettet ville blive fordelt mellem flere andre medarbejdere placeret på forskellige lokationer i forbindelse med, at indklagede foretog en række omstruktureringer på grund af sammenlægningen med to selskaber.

Der var for nævnet tvivl om bl.a. baggrunden for, at der tilsyneladende blev oprettet en ny stilling til klager som Strategic Operation Coordinator, som hun overgik til med virkning fra den 1. maj 2024, og hvorfor denne stilling få måneder herefter blev nedlagt, herunder det mere præcise tidsmæssige forløb i forhold til de organisatoriske ændringer, der blev gennemført som led i sammenlægningen af de tre virksomheder.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at disse spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagen, alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages ved nævnet men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget under graviditet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Den 3. maj 2021 blev klager ansat i en stilling som Customer Succes Manager.

Fra den 1. januar 2024 blev indklagede sammenlagt med selskab 1 og selskab 2.

Den 1. maj 2024 blev klagers stilling hos indklagede ændret til Strategic Operations Coordinator.

Den 23. maj 2024 indkaldte indklagede sine ledere til ”Strategidag” til afholdelse den 5. og 6. juni 2024.

Den 27. maj 2024 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår:

”…

Som nævnt i morges, er jeg gravid og vil lige bekræfte dette officielt på skrift. Min forventede terminsdato er den 25. november 2024.

Jeg vil naturligvis hjælpe med at sikre en gnidningsfri overgang af mine arbejdsopgaver, så det hele bliver overdraget effektivt i løbet af de næste ca. 5 måneder [emoji]

…”

Den 28. juni 2024 sygemeldte klager sig med lette stresssymptomer.

Den 28. juni 2024 blev klager afskediget fra sin stilling. Af afskedigelsesmailen fremgår:

”…

Jeg skriver til dig for at informere om nogle væsentlige ændringer i [indklagede].

Som vi tidligere har informeret om, har [indklagede] været nødt til at foretage en række omstruktureringer på grund af sammenlægning med [selskab 1] og [selskab 2].

Dette har desværre betydet, at din stilling vil blive fordelt mellem flere andre medarbejdere placeret på forskellige lokationer.

Specifik betyder det følgende ændringer:

• Hjertestarter Service: Den opgave du varetager med hjertestarterservice, bliver flyttet til kontoret i [by 1] under [afdeling].

• Brandservice: Opgaverne vedrørende brandservice flyttes til [by 2], da brandafdelingen er placeret der. Der er ansat en servicekoordinator dags dato, som sidder tæt ved teknikerne i [afdeling]

• Økonomispørgsmål: Økonomiopgaverne flyttes til kontoret i [by 2], hvor der ansættes en fuldtids bogholder til at hjælpe med den daglige drift i [afdeling]

Læs alt

På baggrund af dette ser vi os nødsaget til at opsige din stilling med dags dato, dvs. den 28/06 2024.

Vi anerkender og værdsætter dit arbejde hos os og er kede af de omstændigheder, som har ført til denne beslutning.

Vi havde selvfølgelig håbet på at kunne gøre det personligt, men da du var sygemeldt i dag, har vi set os nødsaget til at opsige dig over mail.

…”

Indklagede har fremlagt bl.a. en række organisationsdiagrammer mv. omkring sammenlægningen af virksomhederne.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 24. januar 2025.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 408.000 kr. svarende til 12 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget under sin graviditet.

I april 2024 blev klager oplyst, at der var behov for at foretage interne

omstruktureringer som led i sammenlægningen af tre virksomheder. Sammenlægningen skulle finde sted den 30. april 2024.

Som følge heraf blev klager tilbudt at tiltræde en nyoprettet stilling som Strategic Operations Coordinator med andre arbejdsområder med virkning fra den 1. maj 2024.

I stillingen som Strategic Operations Coordinator blev klager samtidig tilbudt en månedlig lønforhøjelse på 2.000 kr.

Klager blev herefter opsagt mindre end to måneder efter tiltrædelsen af den nyoprettede stilling, den 1. maj 2024, på baggrund af endnu en påstået omstrukturering i virksomheden, idet indklagede, som det følger af opsigelsesbrevet, nedlagde stillingen som Strategic Operations

Coordinator den 28. juni 2024.

I den korte periode fra klagers tiltræden i den nyoprettede stilling den 1. maj 2024 til, at indklagede igen nedlagde stillingen den 28. juni 2024, havde klager informeret virksomheden om sin graviditet.

Klagers arbejdsopgaver blev imidlertid flyttet til en anden af virksomhedens afdelinger i by 1.

Klager blev hverken tilbudt at flytte med arbejdsopgaverne eller anden omplacering.

Opsigelsen fandt sted knap en måned efter, at klager informerede indklagede om sin graviditet og blot få timer efter, at klager sygemeldte sig.

Der var således en påfaldende tidsmæssig sammenhæng mellem klagers meddelelse om sin graviditet og indklagedes opsigelse af ansættelsesforholdet.

Det bestrides, at beslutningen om at opsige klager blev truffet forud for hendes meddelelse om graviditet den 27. maj 2024. Tværtimod fremgår det udtrykkeligt af indklagedes egne oplysninger, at beslutningen om at nedlægge klagers stilling først endeligt blev truffet på strategidagene den 5.-6. juni 2024.

Det bestrides, at klagers stilling blev nedlagt i forbindelse med

sammenlægningen af selskaberne allerede fordi samtlige af hendes hidtidige arbejdsopgaver til dato varetages i indklagede.

Det bemærkes, at klagers arbejdsopgaver efter opsigelsen blev fordelt mellem flere medarbejdere - herunder navnlig to personer, der blev ansat i umiddelbar tilknytning til opsigelsen af klager, og som hver især varetager klagers arbejdsopgaver. Der er tale om to nyoprettede stillinger, der i realiteten viderefører klagers opgaver, hvilket netop understøtter, at stillingen ikke blev nedlagt.

Det bestrides, at stillingen som Strategic Operations Coordinator efter

sammenlægningen krævede andre kompetencer end dem, klager besad på opsigelsestidspunktet. Klager havde netop erfaring med serviceplanlægning.

Alle kundehenvendelser vedrørende service blev rettet til klager, ligesom klager var eneansvarlig for at håndtere service for en hel kommune, som hun på opsigelsestidspunktet havde varetaget i godt et år.

Det bemærkes, at klager deltog i et kursus over to dage i by 3, henholdsvis den 30. april 2024 og 1. maj 2024, hvor hun netop skulle have en oplæring i serviceplanlægning for de nye afdelinger efter sammenlægningen. Det forekommer derfor usandsynligt, at indklagede i dette korte tidsinterval ikke alene skulle være nået frem til, at klager ikke længere var egnet eller kompetent til at varetage stillingen, men også at klager hverken med passende oplæring eller omskoling ville kunne opnå disse færdigheder. Klager var i øvrigt den medarbejder, der havde længst anciennitet af alle medarbejderne fra det forhenværende selskab.

Det gøres gældende, at indklagede ikke har godtgjort, at klager ikke besad de nødvendige kompetencer til at varetage stillingen som Strategic Operations Coordinator, ligesom indklagede ikke har dokumenteret, at stillingen reelt blev nedlagt.

I det omfang Ligebehandlingsnævnet måtte lægge til grund, at klagers stilling som Strategic Operations Coordinator reelt blev nedlagt, gøres det gældende, at indklagede tilsidesatte sin omplaceringspligt ved ikke – som minimum - at tilbyde klager stillingen som Service Koordinator i Brandafdelingen, samme afdeling som klager netop var flyttet til med virkning fra den 1. maj 2024.

Det gøres gældende, at arbejdsopgaverne i den nævnte stilling var identiske med dem, klager varetog forud for sin opsigelse. Det bestrides, at klager på noget tidspunkt skulle have afvist at varetage disse arbejdsopgaver. Selv i det omfang, at hun tidligere skulle have udtrykt ønske om ændrede arbejdsopgaver, var indklagede alligevel forpligtet til at tilbyde klager omplacering til denne stilling.

Indklagede anfører, at der ingen ledige stillinger var på opsigelsestidspunktet, og at muligheden for omplacering derfor ikke blev undersøgt. Dette bestrides. Det må lægges til grund, at indklagede oprettede mindst fire nye stillinger i umiddelbar tilknytning til opsigelsen, stillinger, der hver især som minimum videreførte dele af klagers arbejdsopgaver, herunder stillingen som Service Koordinator. Det gøres gældende, at klager kunne have været omplaceret til mindst én af disse stillinger.

Det gøres gældende, at det påhviler indklagede at dokumentere, at klager ikke var egnet til at varetage en af de øvrige ledige stillinger. Dette har indklagede endnu ikke godtgjort. I modsætning til hvad indklagede anfører, havde indklagede pligt til at undersøge mulighederne for at omplacere klager til én af disse stillinger. Indklagede undlod at foretage en undersøgelse heraf, hvilket i sig selv er i strid med ligebehandlingsloven.

Indklagede har ikke ført bevis for, at afskedigelsen af klager den 28. juni 2024 var begrundet i omstruktureringer og deraf følgende stillingsnedlæggelse. Det må have formodningen imod sig, at indklagede havde behov for at nedlægge klagers stilling som Strategic Operations Coordinator mindre end to måneder efter, at stillingen blev oprettet specifikt under henvisning til det nye driftsmæssige setup, som fusionen den 30. april 2024 nødvendiggjorde.

Indklagede har ikke redegjort for den driftsmæssige baggrund for at flytte arbejdsopgaverne til by 1, herunder gjorde indklagede intet forsøg på at omplacere klager til en anden stilling, ligesom virksomheden ikke tilbød klager at flytte med arbejdsopgaverne til by 1. I en lignende sag havde en arbejdsgiver ikke løftet bevisbyrden for, at omplacering af funktionæren ikke var mulig, idet der havde været omplaceringsmuligheder i virksomhedens øvrige afdelinger, ligesom arbejdsgiver ikke havde godtgjort, at funktionæren

ikke ville have accepteret en sådan omplacering, jf. også Vestre Landsrets dom af 11. april 2007, sagsnr. B-800-06.

Klager bestrider i det hele, at hun skulle have udtrykt utilfredshed med sine arbejdsopgaver, eller at indklagede skulle have udtrykt utilfredshed med hendes arbejdsindsats. Det bestrides også, at klager skulle have udvist manglende motivation eller vilje til at varetage sin eksisterende stilling og dertilhørende arbejdsopgaver.

Det gøres gældende, at såfremt indklagede reelt havde været utilfreds med klagers arbejdsindsats, må det som minimum kunne forventes, at denne utilfredshed havde udmøntet sig i en skriftlig advarsel. Dette har imidlertid ikke været tilfældet.

På trods af den påståede utilfredshed tildelte indklagede ubestridt en lønforhøjelse til klager med virkning fra den 1. maj 2024, hvilket fremstår som uforeneligt med den påberåbte utilfredshed.

Indklagede har ikke løftet den omvendte bevisbyrde, idet der ikke er ført

tilstrækkeligt bevis for, at opsigelsen ikke, hverken direkte eller indirekte, var begrundet i klagers graviditet.

Indklagede har gjort gældende, at sagen skal afvises på parts- og vidneforklaringer. Klager gør gældende, at sagen er belyst i et sådant omfang, at Ligebehandlingsnævnet kan træffe afgørelse på skriftligt grundlag.

Indklagede gør principielt gældende, at sagen skal afvises, da en afgørelse af sagen kræver mundtlige parts- og vidneforklaringer. Subsidiært gør indklagede gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagede påbegyndte i starten af januar 2024 en driftsmæssig sammenlægning af tre selskaber. Det var hensigten, at der det følgende halve år skulle ske integration og indarbejdes ændring af arbejdsgange mv., da de tre selskaber nu skulle arbejde sammen i et.

Det gav samtidig indklagede mulighed for at evaluere og optimere arbejdsopgaver og udførelse heraf samt planlægge en ny virksomhedsstruktur.

Indklagede vurderede, at der skulle etableres en fælles kursusadministration, og for at inddrage det bedste fra de tre selskaber blev der foretaget en del ændringer i arbejdsgangene. Klager var ansat i kursusadministrationen.

Det blev fx besluttet, at alle kunder og instruktører skulle kontaktes inden og efter kursusafholdelse for at afstemme forventninger og evaluere på de afholdte kurser.

I løbet af februar 2024 gjorde medarbejder 1 ledelsen opmærksom på, at klager ikke kontaktede de emner, som hun burde, og at hun i nogle tilfælde alligevel markerede, at hun havde kontaktet dem.

Indklagede holdt flere samtaler med klager for at afklare, hvorfor klager ikke varetog de opgaver, som hun var ansat til.

Under samtalerne kom det frem, at klager ikke brød sig om at tage kontakt til kunder mv., og at hun derfor havde undladt at gøre det.

Klager blev oplyst, at denne kontakt var en forudsætning for stillingen, hvortil hun tilkendegav, at hun ikke længere ønskede at arbejde med kursusadministration og salg, da hun ikke kunne finde glæde og motivation ved denne form for arbejde.

Klager blev på denne baggrund oplyst om, at der enten måtte ske ophævelse af ansættelsesforholdet, eller at hun i samarbejde med indklagede kunne forsøge at skabe et stillingsindhold, hun kunne blive tilfreds med.

Da indklagede ønskede at udvikle på en eksisterende medarbejder frem for at skride til opsigelse, forsøgte indklagede at imødekomme klagers ønske om et ændret stillingsindhold.

Baseret på klagers ønsker oprettede indklagede en ny stilling til hende som Strategic Operations Coordinator med virkning fra 1. maj 2024.

Stillingen blev oprettet 100 pct. på baggrund af klagers ønsker til opgaver, så hun kunne fortsætte i indklagede.

Stillingsindholdet hørte organisatorisk til i en anden afdeling under en anden leder, og klager flyttede derfor til afdeling 1, da hun startede i den nye stilling. Denne afdeling var fysisk på lokationen i by 3. Klager var som den eneste medarbejder i afdelingen ansat på lokationen i by 4.

Samtidig var der for alle parter behov for, at klager fik en anden leder, fordi hun i sin hidtidige stilling ikke havde varetaget sine opgaver tilfredsstillende.

Klagers nye stilling var ikke en stilling, som indklagede pålagde klager. Den blev skabt udelukkende på foranledning af klager.

Klager havde ikke fået lønforhøjelse siden sin ansættelse, og det var derfor naturligt for klagers nye leder at give klager en lønstigning i forbindelse med, at hun startede i den nye stilling. Den mindre lønstigning på 2.000 kr. blev udelukkende givet ud fra klagers anciennitet og nye funktion og ikke som en belønning eller anerkendelse.

Indklagede bestrider klagers oplysning om, at klager fik den nye stilling, fordi der skete en sammenlægning af de tre selskaber. Klagers stillingsændring skete ikke som led i nogen omstrukturering.

Det er korrekt, at klager ikke fik en skriftlig advarsel for manglende performance, men det var der ingen medarbejdere hos indklagede, der gjorde, fordi det blev løst på alternative måder.

Dermed ikke sagt, at eventuelle problemer ikke blev håndteret, og derfor blev der også indledt en dialog med klager om udfordringerne i hendes stilling med arbejdsopgaver, der ikke blev udført.

Den juridiske fusion af de tre selskaber skete bagudrettet pr. 1. januar 2024 og ikke pr. 30. april 2024 som anført af klager.

I de første måneder efter sammenlægningen stod det klart, at der var behov for en anderledes organisationsopbygning, hvilket var en naturlig følge af en sammenlægning af tre selskaber.

Ledelsen gjorde sig erfaringer med, at der var udfordringer i, at indklagede var spredt på tre lokationer og fandt frem til, at det var afgørende for, at den nye organisation kunne fungere optimalt, at lederen af de enkelte afdelinger befandt sig på samme lokation som afdelingens medarbejdere.

Den 23. maj 2024 indkaldte ledelsen ejerne til strategidage den 5. og 6. juni 2024. Indklagede havde efter sammenlægningen tre dimensioner: træning, førstehjælp og brand.

I by 4, hvor klager var ansat, skulle salgsafdelingen, herunder kursusadministrationen og træning, være samlet under leder 1. I denne afdeling havde klager givet klart udtryk for, at hun ikke ønskede en stilling.

Afdelingen i by 1 skulle fokusere på førstehjælp. I by 3 skulle brandafdelingen høre til, da indklagedes brandteknikere var placeret på denne lokation. Det samme var tilfældet for økonomiafdelingen.

Det blev besluttet, at indklagedes tre lokaliteter således fremadrettet skulle repræsentere indklagedes tre dimensioner: træning, førstehjælp og brand.

Herunder var et af de væsentlige fokuspunkter, at medarbejdere og nærmeste leder skulle sidde fysisk sammen for at fremme direkte sparring og optimal ledelse.

Specialiserede opgaver blev samlet under de ansvarlige ledere, og stillingerne i de respektive afdelinger blev geografisk placeret derefter.

Forud for indkaldelsen til strategidagene havde ledelsen drøftet ønskerne til den fremtidige organisationsopbygning, navngivet afdelingerne og angivet hvilke medarbejdere, der skulle være i hvilke afdelinger. Indklagede har fremlagt oversigt over den nye afdelingsstruktur.

Af oversigten fremgår tydeligt, at klagers stilling ligesom flere andre stillinger som følge af den nye virksomhedsstruktur ville blive nedlagt eller flyttet.

Beslutningen om hvilke stillinger, der skulle nedlægges, var truffet inden strategiseminaret den 5.- 6. juni 2024 men blev endeligt bekræftet på strategiseminaret.

Argumenterne herfor og de afskedigelser, der fulgte deraf, ændrede sig ikke, da klager oplyste om sin graviditet den 27. maj 2024.

På det tidspunkt, hvor klagers nye stilling blev skabt, havde indklagede endnu ikke det fulde overblik over, hvordan den fremtidige organisation ville komme til at se ud og hvilke kompetencer, der ville blive behov for.

Det stod dog ret hurtigt klart for ledelsen, at arbejdsbyrden i klagers nye stilling var for stor. Igen var der opgaver, der slet ikke blev løst, eller som ikke blev løst tilfredsstillende.

Løsning af opgaverne i stillingen blev besværliggjort yderligere af, at de medarbejdere og ledere, som klager skulle servicere, befandt sig på forskellige lokationer, og at hendes leder sad fysisk i by 3. Det fungerede ikke.

Økonomidelen i klagers stilling blev derfor lagt over til en fuldtidsansat bogholder, der fysisk skulle sidde sammen med den økonomiansvarlige i organisationen.

HR-delen i klagers stilling blev lagt over til en administrativ medarbejder et andet sted i organisationen med kompetencer og uddannelse inden for HR.

Ingen af disse kompetencer var klager i besiddelse af, da hun oprindeligt var ansat til kursusadministration og salg af kurser og på dette tidspunkt havde en ”blækspruttefunktion” i virksomheden.

Organisatorisk ville klagers stilling høre ind under økonomifunktionen, som sad i by 3, men stillingen fandtes ikke i den nye virksomhedsstruktur. Det var ikke muligt at omplacere klager til en stilling i by 3, fordi der ikke var en stilling, der passede til hende

og hendes kompetencer. Det var derfor nødvendigt at afskedige klager.

Klager har anført, at hendes stilling blev flyttet til by 1. Dette er ikke korrekt. Klagers stilling blev opdelt blandt flere medarbejdere, da arbejdsbyrden var for stor for én person.

Det er korrekt, at hvis der havde været en ledig stilling i organisationen, som klager kunne have været omplaceret til, kunne denne mulighed have været undersøgt. Faktum er dog, at en sådan stilling ikke fandtes i organisationen, og derfor blev klager ikke tilbudt at flytte lokation.

Da klager hverken havde uddannelse inden for HR eller økonomi og heller ikke erfaring med serviceplanlægning, ville det ikke tjene noget formål at omplacere hende. Hendes stilling eksisterede ikke i den nye organisation.

Efter sammenlægningen blev der ansat to kvindelige medarbejdere i afdelingen i by 3. To medarbejdere, der begge havde relevant erfaring og uddannelse.

Den ene var fuldtidsbogholder, og den anden havde væsentlige kompetencer inden for serviceplanlægning og havde tidligere arbejdet som servicekoordinator. Sidstnævnte sidder nu med ansvaret for service under ansvarlig for Brandafdelingen.

Derudover blev der ansat yderligere to teknikere i Brandafdelingen.

Der var tale om nyansættelser, idet de kompetencer, som de nyansatte bidrog med, ikke fandtes i organisationen i forvejen.

Udover flytning og sammenlægning af funktionerne HR og økonomi blev også service af hjertestartere flyttet til afdelingen i by 1, hvor indklagedes First Aid-afdeling i forvejen håndterede planlægning af service på hjertestartere.

Klagers opgaver blev således delt ud på flere forskellige medarbejdere og flere forskellige lokationer. Klagers opgaver blev overført i deres hidtidige form til hovedsageligt to nye medarbejdere. De to nyansatte medarbejdere har ikke overtaget klagers opgaver men varetager en mindre del af hendes arbejdsopgaver samtidig med en lang række andre arbejdsopgaver, som klager på ingen måde ville være kvalificeret til, da der er tale om specialistopgaver.

Klager besad ikke kompetencer til at varetage en fuldtidsstilling på nogen af lokationerne, heller ikke selv om hun mod forventning skulle ønske at flytte til by 1 eller by 3.

Klager har anført, at klager havde erfaring med serviceplanlægning. Klager havde muligvis erfaring med serviceplanlægning, men hun var ikke dygtig til det.

Det er simpelthen ikke korrekt, at klager var egnet til at bestride en af de nævnte stillinger, som klager har anført.

Klagers graviditet og kommende barselsorlov havde dermed ingen indflydelse på beslutningen om at opsige hende. Indklagede bestrider derfor, at der var et usagligt grundlag for opsigelsen.

Indklagede havde nøje planlagt forløbet, og det havde hele tiden været hensigten, at klager skulle opsiges den 28. juni 2024.

Det er korrekt, at klager havde oplyst om sin graviditet på opsigelsestidspunket. Da beslutningen om at opsige hende blev truffet, var indklagede dog ikke bekendt med, at hun var gravid. Indklagede bestrider på det kraftigste, at indklagede først besluttede at opsige klager efter den 27. maj 2024, hvor hun meddelte sin graviditet.

Ledelsen i indklagede var opmærksom på reglerne om ligebehandling, og indklagede er ikke en virksomhed, der hverken ansætter eller afskediger ud fra graviditeter og kommende barsels- eller forældreorlov.

Den 1. maj 2024 ansatte indklagede fx en medarbejder, som skulle på fædreorlov umiddelbart efter ansættelsen. De seneste seks måneder har fire medarbejdere i indklagede desuden afholdt barsels- eller forældreorlov.

Indklagede er på ingen måde ”barselsforskrækkede” og har indført en barselspolitik med forbedrede vilkår netop for at kunne tiltrække de rigtige medarbejdere. Desuden har indklagede investeret i en barselsplatform med henblik på at skabe en mere inkluderende tilgang til livet med børn.

Det er dokumenteret, at opsigelsen ikke var begrundet i klagers graviditet og fremtidige afholdelse af barselsorlov, men alene i driftsmæssige og organisatoriske forhold som følge af en virksomhedssammenlægning, hvorfor der ikke er noget grundlag for det fremsatte krav om betaling af en godtgørelse efter ligebehandlingsloven.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.

Det er ubestridt, at klager var gravid på afskedigelsestidspunktet. Det er således den omvendte bevisbyrde, der finder anvendelse.

Det påhviler derfor indklagede at bevise, at klagers graviditet ikke indgik i beslutningen om at afskedige hende.

Afskedigelsen af klager den 28. juni 2024 var begrundet i, at klagers stilling fremadrettet ville blive fordelt mellem flere andre medarbejdere placeret på forskellige lokationer i forbindelse med, at indklagede foretog en række omstruktureringer på grund af sammenlægningen med to selskaber.

Der er for nævnet tvivl om bl.a. baggrunden for, at der tilsyneladende blev oprettet en ny stilling til klager som Strategic Operation Coordinator, som hun overgik til med virkning fra den 1. maj 2024, og hvorfor denne stilling få måneder herefter blev nedlagt, herunder det mere præcise tidsmæssige forløb i forhold til de organisatoriske ændringer, der blev gennemført som led i sammenlægningen af de tre virksomheder.

Disse spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

• § 8, stk. 1, nævnets afvisning af klagen

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

• § 1 om lovens anvendelsesområde

• § 9 om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

• § 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde

Lignende dokumenter