Forslag til Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø (Udtrykkelige bestemmelser om skolens omsorgsansvar og adgang til fysisk indgriben, herunder en udvidet hjemmel til magtanvendelse m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 8. oktober 2026 af undervisningsministeren Magnus Heunicke
Forslag
til
Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
(Udtrykkelige bestemmelser om skolens omsorgsansvar og adgang til fysisk indgriben, herunder en udvidet hjemmel til magtanvendelse m.v.)
§ 1
I lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. april 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1664 af 30. december 2024 og § 8 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 1 a indsættes:
»Kapitel 1 b
Om skolens omsorgsansvar og adgang til fysisk indgriben
Anvendelsesområde
§ 1 d. Reglerne i dette kapitel gælder for undervisning og fritidstilbud for følgende:
1) folkeskolen, jf. lov om folkeskolen,
2) kommunale internationale grundskoler, jf. lov om kommunale internationale grundskoler,
3) ungdomsskoler, jf. lov om ungdomsskoler,
4) frie grundskoler, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
5) efterskoler, jf. lov om efterskoler og frie fagskoler, samt
6) fritidshjem til børn i skolealderen samt klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, jf. dagtilbudsloven.
Omsorgsansvar
§ 1 e. Ansvaret for at varetage omsorgen for eleven overgår fra forældremyndighedens indehaver til personalet i skoletiden samt mens eleven er i fritidstilbud. Dette ansvar indebærer blandt andet, at personalet, som led i varetagelsen af denne omsorg, kan udøve nødvendige handlinger for at sikre elevens interesser, herunder sikre at elevens fysiske og psykiske behov opfyldes, og at eleven opbygger kompetencer til at indgå i sociale relationer, trives og modtage læring.
Stk. 2. Omsorgen for eleven skal varetages ud fra en konkret afvejning af elevens grundlæggende rettigheder og under hensyntagen til elevens alder, modenhed og funktionsevne samt under iagttagelse af proportionalitetsprincippet, jf. § 1 i.
Fysisk guidning
§ 1 f. Personalet kan fysisk guide en elev.
Stk. 2. Det er en betingelse for fysisk guidning efter stk. 1, at personalet vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til skolens eller fritidstilbuddets ansvar for at varetage omsorgen for eleven eller af hensyn til tryghed og trivsel for eleven selv, øvrige elever, personalet eller andre, som opholder sig på skolen eller i fritidstilbuddet.
Afværgehjælp
§ 1 g. Skolens eller fritidstilbuddets personale kan kortvarigt fastholde eller føre en elev væk fra en situation for at afværge, at eleven ødelægger eller beskadiger ting eller ejendom i et ikke ubetydeligt omfang.
Fysisk magtanvendelse
§ 1 h. Skolens eller fritidstilbuddets personale kan fastholde eller føre en elev væk fra en situation, hvis eleven udviser en adfærd, der
1) bevidst eller ubevidst er til fysisk fare for eleven selv, øvrige elever, personalet eller andre personer,
2) i et ikke ubetydeligt omfang er chikanerende eller krænkende for eleven selv, øvrige elever, personalet, andre personer eller
Læs alt
3) væsentligt forstyrrer undervisningen for andre.
Proportionalitet
§ 1 i. Afværgehjælp og fysisk magtanvendelse, jf. §§ 1 g-h må kun ske undtagelsesvist og må aldrig erstatte omsorg og pædagogisk indsats.
Stk. 2. Forud for enhver form for afværgehjælp eller fysisk magtanvendelse skal personalet afsøge alle muligheder for at opnå elevens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.
Stk. 3. Afværgehjælp og fysisk magtanvendelse skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.
Stk. 4. Afværgehjælp og fysisk magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt, som omstændighederne tillader, og med størst mulig hensyntagen til den enkelte elevs personlige integritet. Der skal endvidere i forbindelse med indgrebet tages hensyn til andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt.
Registrering og indberetning
§ 1 j. Personalet er forpligtet til at indberette til skolelederen eller fritidstilbuddets leder, hvis de har anvendt afværgehjælp eller fysisk magtanvendelse efter §§ 1 g og 1 h overfor en elev.
Stk. 2. Afværgehjælp og fysisk magtanvendelse efter §§ 1 g-1 h registreres og indberettes af skolens eller fritidstilbuddets leder til kommunalbestyrelsen. Frie grundskoler og efterskoler er ikke omfattet af indberetningspligten, men skolens leder skal foretage en intern registrering af hændelsen til skolens bestyrelse.
Stk. 3. Eleven, der har været involveret i episoden, som udløste afværgehjælp eller fysisk magtanvendelsen, og elevens forældremyndighedsindehavere skal gøres bekendt med registreringen og indberetningen, jf. stk. 2. Eleven skal endvidere have lejlighed til at udtale sig om episoden.
Stk. 4. Registrering og indberetning efter stk. 2 skal indeholde en beskrivelse af omstændighederne vedrørende indgrebet og indgrebets karakter. Elevens synspunkter vedrørende indgrebet skal tillægges passende vægt i beskrivelsen under hensyntagen til elevens alder og modenhed.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2027.«
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Baggrund
3.
Lovforslagets hovedpunkter
3.1.
Gældende ret
3.1.1
Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
3.1.2
Nødret og nødværge
3.1.3
Ureguleret omsorgsansvar og fysisk guidning i skolen
3.1.4
Folkeskoleloven
3.1.5
Dagtilbudsloven
3.1.6
Lov om kommunale internationale grundskoler
3.1.7
Lov om ungdomsskoler
3.1.8
Lov om friskoler og private grundskoler m.v.
3.1.9
Lov om efterskoler og frie fagskoler
3.2.
Undervisningsministeriets overvejelser
3.3.
Den foreslåede ordning
3.3.1.
Tydeliggørelse af bestemmelser om omsorgsansvar og fysisk guidning
3.3.2.
Afværgehjælp og fysisk magtanvendelse
3.3.3.
Registrering og indberetning af magtanvendelse
4.
Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
4.1
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
4.2
FN’s konvention om barnets rettigheder
5.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7.
Administrative konsekvenser for borgerne
8.
Klimamæssige konsekvenser
9.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10.
Forholdet til EU-retten
11.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Med nærværende lovforslag forslås det at fastsætte tydelige regler om skolens omsorgsansvar og adgang til fysisk indgriben overfor skolens elever.
Elever i grundskolen og de dertil knyttede fritidstilbud har behov for faste rammer, der skal medvirke til at skabe en forudsigelig hverdag til gavn for deres trivsel og udvikling samt medvirke til at forebygge konflikter. Rammerne skal bl.a. bidrage til at lære eleverne at have fokus på at deltage i undervisningen og at begå sig i fællesskaber. Undervisningsmiljøet skal fremme elevernes almene trivsel og velvære og derved bidrage til at øge elevernes muligheder for udvikling og læring og dermed fremme deres udbytte af undervisningen.
En analyse fra Danmarks Lærerforening fra august 2023 fremhæver, at undervisere og forældre i folkeskolen oplever, at uro og støj er den største udfordring i folkeskolen. Hertil kommer, at en opsamling med status på sager med udadreagerende og/eller grænseoverskridende adfærd på skoler lavet af Børne- og Undervisningsministeriet i 2024 viser, at der på skolerne er en stigning i andelen af episoder med udadreagerende adfærd mellem elever og over for voksne i skolen.
Det er regeringens opfattelse, at skolens personale skal have reel mulighed for at skabe ro og orden i klassen og beskytte eleven, øvrige elever, personalet eller andre personer. Det betyder blandt andet, at personalet i de tilfælde, hvor det vurderes nødvendigt, skal kunne gribe fysisk ind over for en elev, herunder ved magt, når det er nødvendigt.
Regeringen finder, at det at drage omsorg for skoles elever således kan indebære, at det kan være nødvendigt at tage fat i en elev og fastholde den pågældende eller føre den pågældende ind i et andet rum mod elevens vilje. En sådan handling er et indgreb i elevens selvbestemmelsesret og kategoriseres som magtanvendelse.
Brug af fysisk magt over for elever er af så indgribende karakter, at der bør være et klart hjemmels-grundlag. Det er ikke frivilligt for eleverne at være i skolen, idet der i Danmark er 10 års undervisningspligt. Det tilsiger, at der stilles strenge og tydelige krav for brug af fysisk indgriben i skolen, som er tydelige og tilgængelige for skolens personale. Det må altid være et mål at undgå at bruge fysisk magt over for elever, men det er regeringens opfattelse, at det er urealistisk at antage, at dette altid kan undgås. Forebyggelse skal stadig være udgangspunktet uagtet den foreslåede bestemmelse.
De foreslåede regler har til hensigt at beskytte både elever, som forårsager skade, og elever, som bliver udsat for skade. Tydelige regler om brug af fysisk magt skal være med til at sikre retssikkerheden i forbindelse med, at der foretages fysiske indgreb over for elever. Ved at tydeliggøre hvornår og hvordan, der må gribes fysisk ind, vil eleverne i højere grad kunne beskyttes mod negative konsekvenser. Tydelige regler for fysisk indgreb og åbenhed om, at brug af fysisk indgriben over for elever sker, kan bidrage til, at skolerne kan arbejde systematisk med at opbygge kompetence og give vejledning til skolens personale og derigennem sikre elevernes retssikkerhed. Tydelige regler kan også bidrage til at reducere utryghed og afmagtsfølelse hos skolens personale, hvilket også er til gavn for eleverne.
Regeringen finder på denne baggrund, at der skal ske en tydeliggørelse af de allerede eksisterende regler på området, ligesom der herudover skal indføres øgede beføjelser til magtanvendelse i grundskolen for at skabe bedre mulighed for, at skolernes personale kan beskytte eleverne, øvrige elever, personalet eller andre personer samt læringsrummet og de vigtige sociale fællesskaber i skolen.
Skolen har et udvidet ansvar for at sikre et trygt undervisningsmiljø for alle elever, herunder beskytte alle elevers ret til undervisning. Undervisningsmiljøet skal fremme deltagernes almene trivsel og velvære og derved bidrage til at øge elevernes muligheder for udvikling og læring og dermed fremme deres udbytte af undervisningen. Derfor skal det være muligt for skolens personale at gribe fysisk ind over for elever ved væsentlige forstyrrelser af undervisningen eller i forbindelse med psykiske krænkelser. Fysisk indgriben må aldrig erstatte omsorg og pædagogisk indsats. Derfor har skolens leder samtidig ansvar for i videst mulige omfang at forebygge magtanvendelser ved kontinuerligt og systematisk at arbejde for at sikre, at der ikke opstår situationer, hvor skolens personale er nødt til at gribe fysisk ind over for eleverne, og personalet vil stadig skulle arbejde ud fra en pædagogisk tilgang.
Regeringen finder, at de øgede beføjelser skal gælde for grundskoletilbud og dertil knyttede fritidstilbud. Personalet på alle undervisningstilbud skal have tydelige regler for brugen af fysisk indgriben, så de har mulighed for at beskytte eleven, øvrige elever, personalet eller andre personer samt skabe ro og orden i klassen og beskytte fællesskabet.
3.1. Gældende ret
3.1.1. Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø (undervisningsmiljøloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. april 2017, indeholder ikke bestemmelser om magtanvendelse.
Det følger af lovens § 1, stk. 1, at elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.
Af de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse fremgår følgende om forståelsen af rækkevidden af bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, spalte 1279 f:
”Bestemmelsens formulering tilsigter at tydeliggøre, at der ved et godt undervisningsmiljø skal forstås sådanne forhold på uddannelsesstedet, at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Bestemmelsens formulering præciserer samtidig, at det gode undervisningsmiljø desuden skal fremme deltagernes udbytte af undervisningen ved at øge deltagernes muligheder for udvikling og læring. På denne måde tilkendegives, at et godt undervisningsmiljø ikke alene drejer sig om gode og sunde fysiske indretninger, men at der også tænkes på det psykiske miljø, f.eks. bekæmpelse af mobning og fremme af god trivsel i det hele taget samt det æstetiske miljø på uddannelsesstedet. Ved at anvende begrebet "sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt" benytter forslaget sig af en terminologi, der er sammenlignelig med, hvad der kendes fra arbejdsmiljølovens område, hvor det rummer en forholdsvis bred kreds af forebyggelsesmæssige forhold mv. I det omfang denne terminologi udgør en retlig standard på arbejdsmiljølovens område, er det dog ikke hensigten med lovforslaget at overføre ganske samme standard på undervisningsmiljøområdet generelt, men derimod forudsættes det, at begrebets anvendelse i praksis tillempes ud fra de hensyn, som følger af forholdenes forskellighed. ”
Af bestemmelsens stk. 2, fremgår, at den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, skal sørge for, at de krav, der er omtalt i stk. 1, bliver opfyldt.
Det fremgår af stk. 3, at eleverne og de studerende m.fl. skal medvirke til og samarbejde med ledelsen om at tilvejebringe og opretholde et godt undervisningsmiljø og herunder bidrage til, at de foranstaltninger, der træffes for at fremme et godt undervisningsmiljø, virker efter deres hensigt.
Bestemmelsen i § 1 indebærer således, at elever og studerende m.fl. har krav på et godt undervisningsmiljø, uanset om der er tale om offentlige eller private uddannelsessteder, jf. stk. 1. Formuleringen af bestemmelsen understreger tydeligt, at der ved et godt undervisningsmiljø skal forstås sådanne forhold på uddannelsesstedet, at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Tilbagevendende episoder med fysisk magtanvendelse hører ikke med til et godt undervisningsmiljø. Elevers, studerendes og andre deltageres ”ret til”, jf. stk. 1, modsvares efter bestemmelsen af en dertil svarende pligt til at ”sørge for”, jf. stk. 2, for de myndigheder eller personer mv., som i øvrigt har ansvaret for den pågældende institutions ledelse og drift. Samtidig indebærer bestemmelsens formulering, at elever og studerende m.fl. skal ”medvirke til og samarbejde med”, jf. stk. 3, hvorved forstås ”medansvar for”.
Endvidere følger det af undervisningsmiljølovens § 4, at elever og studerende m.fl. har ret til at vælge særlige undervisningsmiljørepræsentanter til at varetage deres interesser over for uddannelsesstedets ledelse med hensyn til opfyldelse af bestemmelserne i § 1. Uddannelsesstedets ledelse kan tillade, at elever og studerende m.fl. tillægges mere vidtgående indflydelse på undervisningsstedets undervisningsmiljø.
Bestemmelserne i undervisningsmiljøloven er af procesregulerende karakter. Det fremgår således f.eks. af lovens § 1 b, at den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, fastsætter en antimobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobning, som revideres efter behov. Antimobbestrategien skal give fælles retningslinjer for arbejdet med mobning el.lign., herunder psykiske krænkelser, ved at beskrive, hvordan uddannelsesstedets ledelse forebygger og håndterer situationer med mobning el. lign., herunder psykiske krænkelser. Det fremgår af§ 1 c, at såfremt uddannelsesstedets ledelse konstaterer problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning el.lign., udarbejder ledelsen en handlingsplan, hvoraf det fremgår, med hvilke foranstaltninger problemerne effektivt bringes til ophør.
Det fremgår af § 6 fremgår, at uddannelsesstedets ledelse sørger for, at der udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet. Undervisningsmiljøvurderingen, der altid skal være tilgængelig på uddannelsesstedet for elever og studerende og andre interesserede, skal revideres, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hvert tredje år.
Ifølge undervisningsmiljølovens § 7 skal undervisningsmiljøvurderingen mindst indeholde en kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø, en beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer, udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses, og forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen. Der er ikke tilsvarende redskaber i undervisningsmiljøloven, som f.eks. det gældende regelsæt om foranstaltninger til fremme af god ro og orden i folkeskolen efter folkeskolelovens § 52 og reglerne udstedt i medfør heraf, der også har elever og forældre som adressat.
3.1.2. Nødret og nødværge
Folkeskoleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024, og bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen, jf. bekendtgørelse nr. 1551 af 3. december 2024, (ordensbekendtgørelsen) indeholder bestemmelser om magtanvendelse, jf. nærmere herom i afsnit 3.1.4.
Dagtilbudsloven, jf. afsnit 3.1.5., lov om kommunale internationale grundskoler, jf. afsnit 3.1.6., lov om ungdomsskoler, jf. afsnit 3.1.7., lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. afsnit 3.1.8. og lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. afsnit 3.1.9., indeholder derimod ikke bestemmelser om magtanvendelse.
Reglerne i straffeloven om nødværge og nødret gør det muligt i helt særlige tilfælde at gribe ind, selvom der ikke er hjemmel i den ovenfor nævnte lovgivning til at foretage det pågældende indgreb. For både nødværge og nødret er det imidlertid vigtigt at bemærke, at der er tale om ekstraordinære situationer. Bestemmelserne kan derfor ikke anvendes til at foretage jævnligt forekommende tvangsmæssige indgreb. Nødværge og nødret kan kun anvendes som hjemmel til handlinger af forsvarsmæssig karakter og kan ikke anvendes som hjemmel til at foretage aktive handlinger, der ikke er strengt nødvendigt for at værne om beskyttede retsgoder.
Nødværge er afværgelse af et retsstridigt angreb gennem foretagelse af en ellers strafbar handling over for angriberen. Handlinger, der foretages i nødværge, kan efter straffelovens § 13, stk. 1, være straffri. Det forudsætter dog, at handlingen har været nødvendig for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.
Der skal således for det første være tale om et allerede påbegyndt angreb eller et overhængende angreb, der er så umiddelbart truende, at der er grund til at afværge det nu. Er der tid til at vente, vil dette som udgangspunkt betyde, at modhandlingen endnu ikke er nødvendig, og det kan kræves, at den truende griber til de lovlige afværgemidler, som tiden tillader. Nødværge vil også skulle ophøre, så snart angrebet er afsluttet.
Nødværgehandlingen vil for det andet skulle være nødvendig og ikke åbenbart gå ud over, hvad der er forsvarligt. Heri ligger der et krav om proportionalitet. Det vil afhænge af en konkret vurdering, hvorvidt en handling er nødvendig og forsvarlig og dermed kan anses som nødværge.
Det er uden betydning for, om der er tale om nødværge, at den, der angriber, vil være straffri, f.eks. på grund af sindssygdom.
Nødret er en handling, der ellers ville være strafbar, men som ikke straffes, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning. Handlinger, der foretages som nødret, er efter straffelovens § 14 straffri. Nødret er i praksis aktuel, når nødværge ikke finder anvendelse. Ligesom med nødværge er det en betingelse, at afværgehandlingen skal være nødvendig, dvs. nødretsudøveren skal benytte sig af det mindste middel, der skal tjene til effektiv afværgelse.
Det er et krav, at der er en væsentlig forskel mellem den truende skade, der afværges, og den (ellers strafbare) handling, der afværger faren. F.eks. vil forsætlig legemsbeskadigelse og andre i sig selv grove handlinger alene være straffri midler til at afværge en truende større skade.
I modsætning til nødværgesituationerne kan handlinger i nødretssituationer rettes mod andre end den, der angriber.
Det vil altid bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige omstændigheder i det enkelte tilfælde, om betingelserne for nødværge og/eller nødret er opfyldt.
3.1.3. Ureguleret omsorgsansvar og fysisk guidning i skolen
Det antages i almindelighed, at personalet i grundskoler og fritidstilbud for elever i skolealderen som led i varetagelsen af den daglige omsorg over for eleverne, i lighed med elevernes forældre, kan foretage visse indgreb over for barnet, herunder lægge en arm om skulderen på barnet for at angive, at personalet ønsker, at vedkommende skal følge med, hvilket af og til betegnes ”fysisk guidning”. På samme måde kan personalet lægge armene om eleven for at trøste eller skærme eleven fra en situation. Dette har ikke særskilt hjemmel i lovgivningen, men ligger i det omsorgsansvar, som skolen har for eleven i forældrenes fravær i løbet af skoledagen.
For så vidt angår elevens forældre, fremgår det af § 2, stk. 1, i lov om forældreansvar, (forældreansvarsloven), at forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. I henhold til bestemmelsens stk. 2 har barnet ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.
For at omsorgspligten kan få et egentlig indhold, må forældremyndighedsindehaveren kunne foretage visse dagligdags ting over for barnet, herunder handle mod barnets vilje og ved brug af en vis mængde magt. Forældreansvarslovens § 2, stk. 1, er dog ikke udformet som en positiv hjemmel i forhold til, hvilke magtmidler der kan bruges og i hvilken udstrækning, ligesom bestemmelsen ikke regulerer ansvaret, hvis forældrene går for langt i deres magtanvendelse. Forældrenes mulighed for at gribe ind, afhænger af det aktuelle beskyttelses- eller opdragelseshensyn og barnets eller den unges alder og modenhedsniveau. For mindre børn, der ikke kan overskue konsekvenserne af deres handlinger eller undladelser, må der antages at være en forholdsvis vid adgang til at anvende magt. Adgangen til magtanvendelse – særligt i opdragelsesøjemed – er omvendt generelt mere begrænset i forhold til større børn. Det må af hensyn til barnets integritet indgå i vurderingen, hvilken alder barnet eller den unge har, og hvilket udviklingstrin barnet eller den unge befinder sig på. Der skal foretages en proportionalitetsvurdering, hvor magtanvendelsen skal vejes op mod barnets forudgående adfærd og det formål, der søges opnået med indgrebet.
Når et barn benytter skolens tilbud, er det i praksis skolens personale, der skal sikre, at eleven modtager omsorg i løbet af skoledagen i forældrenes sted. De ovenfor anførte hensyn i forhold til alder- og modningsniveau, proportionalitet mv. er de samme, når det er skolens personale, som varetager omsorgen for eleverne.
3.1.4. Folkeskoleloven
Lov om folkeskolen (folkeskoleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024, og bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen, jf. bekendtgørelse nr. 1551 af 3. december 2024, (ordensbekendtgørelsen) indeholder bestemmelser om magtanvendelse.
Det er en forudsætning i folkeskoleloven, at folkeskolen er baseret på et samarbejde mellem forældre og skole.
Folkeskolelovens § 52 og ordensbekendtgørelsen indeholder således nogle direkte særskilte hjemler til magtanvendelse over for elever i folkeskolen.
Det fremgår af folkeskolelovens § 52 fremgår, at undervisningsministeren kan fastsætte almindelige regler om foranstaltninger til fremme af god orden i skolerne, herunder regler om overflytning af elever til andre skoler i kommunen og regler om overflytning af elever i 10. klasse til andre uddannelsesforanstaltninger, og kan i den forbindelse fastsætte regler, der fraviger § 36, stk. 2 og 3, regler om, at der også kan anvendes foranstaltninger i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden i skolen, samt regler om, at private genstande kan tilbageholdes, og at tilbageholdelsen af praktiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om skolernes tilsyn med eleverne i skoletiden.
Ordensbekendtgørelsen udmønter bestemmelsen i folkeskolelovens § 52.
Det fremgår af ordensbekendtgørelsen § 3, at skolens leder, hvis en elev ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel, kan iværksætte foranstaltninger over for eleven, jf. § 4. Foranstaltninger kan anvendes ved elevens benyttelse af skolens tilbud, herunder skolefritidsordninger og undervisning i fritiden. Foranstaltninger kan endvidere anvendes ved elevens adfærd i fritiden, når denne adfærd, for eksempel digital adfærd på sociale medier, har haft direkte indflydelse på god orden i skolen, herunder undervisningsmiljøet. Foranstaltningerne kan være eftersidning i op til en time, jf. § 7, overførsel af eleven til anden undervisning på skolen i enkelte timer eller resten af skoledagen, jf., omgående udelukkelse af eleven for resten af skoledagen, jf. § 9, udelukkelse af eleven fra undervisningen i hele skoledage i op til 10 skoledage inden for samme skoleår, jf. § 10, overflytning af eleven til en parallelklasse på samme afdeling ved samme skole, jf. § 11, overflytning af eleven til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden afdeling ved samme skole, jf. § 12, overflytning af eleven til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden skole i kommunen, jf. § 13, samt, for så vidt angår elever på 10. klassetrin, udskrivning af eleven, jf. § 14.
Herudover giver bekendtgørelsens § 16 skolens leder mulighed for at tilbageholde private genstande i tilfælde, hvor en elev overtræder skolens ordensregler for at medbringe og anvende sådanne genstande i skoletiden eller ved brug af skolens tilbud i øvrigt.
I forhold til egentlig fysisk magtanvendelse indeholder bekendtgørelsen i § 17 en henvisning til, at for magtanvendelse gælder lovgivningens almindelige regler om nødværge, nødret og lovlig retshåndhævelse, jf. straffeloven og retsplejeloven. Der er endvidere henvist til, at legemlig afstraffelse og nedværdigende behandling ikke er tilladt. For at afværge, at en elev øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan der anvendes magt i fornødent omfang.
Magtanvendelse vil derfor kunne være straffri, hvis der er tale om så ekstraordinær en situation, at reglerne om nødret eller nødværge i straffelovens §§ 13 eller 14 finder anvendelse. For en nærmere beskrivelse af straffelovens regler om nødret og nødværge henvises til pkt. 3.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Det fremgår af folkeskolelovens § 40 a, at kommunalbestyrelsen årligt gennemfører en skoleudviklingssamtale med skolens leder. En forældrerepræsentant fra skolebestyrelsen har ret til at deltage i samtalen. I samtalen inddrages resultaterne fra obligatoriske test, jf. § 13 a, og opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler. Herudover er det frit at inddrage relevante emner i samtalen.
3.1.5. Dagtilbudsloven
Dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 27. august 2024, indeholder ikke bestemmelser om magtanvendelse.
Magtanvendelse vil kunne være straffri, hvis der er tale om så ekstraordinær en situation, at reglerne om nødret eller nødværge i straffelovens §§ 13 eller 14 finder anvendelse, For en nærmere beskrivelse af straffelovens regler om nødret og nødværge henvises til pkt. 3.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Det er en forudsætning i dagtilbudsloven, at dagtilbud er baseret på et samarbejde mellem forældre og dagtilbud m.v.
Dagtilbudsloven omfatter bl.a. fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, som har et pædagogisk, socialt og pasningsmæssigt formål til børn i skolealderen.
For fritidshjem fremgår det af lovens § 45, stk. 6, at disse i samarbejde med skolen og forældre skal medvirke til at skabe en sammenhængende overgang mellem skolens undervisningsdel og fritidshjemmet. Der er ikke fastsat tilsvarende bestemmelser for klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud.
3.1.6. Lov om kommunale internationale grundskole
Lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1158 af 8. august 2022, indeholder ikke bestemmelser om magtanvendelse.
Magtanvendelse vil kunne være straffri, hvis der er tale om så ekstraordinær en situation, at reglerne om nødret eller nødværge i straffelovens §§ 13 eller 14 finder anvendelse. For en nærmere beskrivelse af straffelovens regler om nødret og nødværge henvises til pkt. 3.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Det er en forudsætning i loven, at de kommunale internationale grundskoler er baseret på et tæt samarbejde mellem forældre og skole.
Det fremgår af lovens § 4, stk. 1, at kommunale internationale grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
3.1.7. Lov om ungdomsskoler
Lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 28. maj 2019, indeholder ikke bestemmelser om magtanvendelse.
Magtanvendelse vil kunne være straffri, hvis der er tale om så ekstraordinær en situation, at reglerne om nødret eller nødværge i straffelovens §§ 13 eller 14 finder anvendelse, For en nærmere beskrivelse af straffelovens regler om nødret og nødværge henvises til pkt. 3.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Det er forudsat i loven, at ungdomsskolen ligesom folkeskolen er baseret på et samarbejde mellem forældre og skole. Det skyldes dels, at ungdomsskolen er rettet mod unge mellem 14 og 18 år, som derfor ikke er myndige, og dels formålet med loven og sammenhængen mellem ungdomsskolelovens og folkeskolelovens regler.
Det følger af folkeskolelovens § 22, stk. 6, at undervisning for elever på 7.-10. klassetrin efter § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, § 9 og §§ 19 b-19 e kan være fælles for elever fra flere skoler og kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole, således at eleverne om nødvendigt henvises hertil.
Det følger af folkeskolelovens § 33, stk. 3, at undervisningspligten efter det 7. klassetrin kan opfyldes ved deltagelse i heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole i henhold til lov om ungdomsskoler
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 33, stk. 4, at skolens leder når bl.a. hensynet til eleven taler for det, kan tillade, at en elev efter afslutning af 7. klasse opfylder undervisningspligten ved at deltage i særligt tilrettelagte forløb eller helt eller delvis opfylder undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse med henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg. De særligt tilrettelagte forløb kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole.
3.1.8. Lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1245 af 28. november 2024, indeholder ikke bestemmelser om magtanvendelse.
Magtanvendelse vil kunne være straffri, hvis der er tale om så ekstraordinær en situation, at reglerne om nødret eller nødværge i straffelovens §§ 13 eller 14 finder anvendelse, For en nærmere beskrivelse af straffelovens regler om nødret og nødværge henvises til pkt. 3.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Det fremgår af lovens § 1, stk. 2, at frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) er baseret på et tæt samarbejde mellem forældre og skole, idet skolen typisk etableres af en initiativkreds eller forældrekreds, der har baggrund i en gruppe af forældre til kommende elever på skolen. En fri grundskole ledes overordnet af en bestyrelse, jf. § 5, stk. 7, 1. pkt. Skolens bestyrelse har et vist antal medlemmer, der er valgt blandt forældre til elever på skolen. Andelen af forældre i bestyrelsen er forskellig fra skole til skole.
Undervisningsministeren fører ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet tilsyn med de frie grundskoler. Efter lovens § 9 f føres et almindeligt tilsyn med, at skolernes undervisning opfylder kravene i bl.a. § 1, stk. 2 4, § 1 a og § 2, stk. 3, 1. pkt., herunder at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og at skolen efter sit formål og i hele sit virke lever op til frihed- og folkestyrekravet. Hvis styrelsen f.eks. efter henvendelser eller på anden måde således bliver opmærksom på forhold eller gjort opmærksom herpå, der giver anledning til tvivl om, hvorvidt en skole opfylder kravene, kan styrelsen indlede tilsyn. Styrelsen kan i den forbindelse indhente oplysninger fra skolen, herunder ved skolebesøg mv., jf. § 20 b, stk. 2.
3.1.9. Lov om efterskoler og frie fagskoler
Lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022, indeholder ikke bestemmelser om magtanvendelse.
Magtanvendelse vil kunne være straffri, hvis der er tale om så ekstraordinær en situation, at reglerne om nødret eller nødværge i straffelovens §§ 13 eller 14 finder anvendelse, For en nærmere beskrivelse af straffelovens regler om nødret og nødværge henvises til pkt. 3.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Af lovens § 2 fremgår, at optager en skole elever, der er undervisningspligtige i henhold til folkeskoleloven, skal skolen tilbyde disse elever en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Det følger af en række bestemmelser i loven, at begge skoleformer er baseret på et samarbejde mellem forældre og skolen.
Undervisningsministeren fører ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet tilsyn med efterskoler og frie fagskoler, der modtager statstilskud efter lovens § 52. Styrelsen fører tilsyn med skolernes overholdelse af lovens bestemmelser, herunder at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og at skolen efter sit formål og i hele sit virke lever op til frihed- og folkestyrekravet. Hvis styrelsen f.eks. efter henvendelser eller på anden måde således bliver opmærksom på forhold eller gjort opmærksom herpå, der giver anledning til tvivl om, hvorvidt en skole opfylder kravene, kan styrelsen indlede tilsyn. Styrelsen kan i den forbindelse indhente oplysninger fra skolen, herunder ved skolebesøg mv jf. § 52 a.
3.2. Undervisningsministeriets overvejelser
Elever i grundskolen og de dertil knyttede fritidstilbud har behov for faste rammer, der skal medvirke til at skabe en forudsigelig hverdag til gavn for deres trivsel og udvikling samt medvirke til at forebygge konflikter. Rammerne skal bl.a. bidrage til at lære eleverne at have fokus på at deltage i undervisningen og at begå sig i fællesskab. Undervisningsmiljøet skal fremme elevernes almene trivsel og velvære og derved bidrage til at øge elevernes muligheder for udvikling og læring og dermed fremme deres udbytte af undervisningen.
Det er vigtigt, at personalet har de nødvendige redskaber, som kan hjælpe eleven, når denne handler i strid med rammerne for skolens fællesskab. Det betyder blandt andet, at det skal være tydeligt og tilgængeligt for skolens personale, hvad der ligger i omsorgsansvaret og muligheden for at gribe fysisk ind over for eleverne, når det er nødvendigt, herunder med magt.
Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at personalet reelt skal have mulighed for at skabe ro og orden i klassen og beskytte eleven, øvrige elever, personalet eller andre personer og fællesskabet. Ministeriet finder således, at det er nødvendigt at indføre øgede beføjelser til, at skolens personale kan gribe fysisk ind over for elever, herunder om nødvendigt med magt, i skolen for at skabe bedre mulighed for, at skolernes personale kan beskytte eleven, øvrige elever, personalet eller andre personer og læringsrummet, de vigtige sociale fællesskaber og undervisningsmiljøet for alle elever.
Ministeriet finder, at det at drage omsorg for skoles elever bl.a. indebærer, at man er opmærksom på at sikre elevens interesser. Det betyder, at man hjælper eleven i svære situationer, hvor eleven ikke kan overskue konsekvenserne af egne handlinger. Der kan således være behov for, at skolens personale griber ind i den konkrete situation og drager omsorg for eleven. At drage omsorg kan således indebære, at det kan være nødvendigt at tage fat i en elev og fastholde vedkommende eller føre vedkommende ind i et andet rum mod elevens vilje. En sådan handling er et indgreb i elevens selvbestemmelsesret og kategoriseres som magtanvendelse.
Ministeriet finder ligeledes, at det er nødvendigt at skrive omsorgsansvar og fysisk guidning ind i lovgivningen for at tydeliggøre, at der er en mindstegrænse for, hvad der kan karakteriseres som en magtanvendelse. Det betyder, at skolens personale som led i varetagelsen af den daglige omsorg over for skolens elever kan foretage visse indgreb over for en elev, som bl.a. at lægge en arm om skulderen på eleven for at trøste eller skærme eleven. Det ligger i det omsorgsansvar, som skolen har for eleven i forældrenes fravær og er ikke en magtanvendelse.
Anvendelse af magt vil være en balancegang mellem på den ene side hensynet til at yde eleven, andre elever, personalet, øvrige personer og fællesskabet på skolen den nødvendige omsorg og beskyttelse og på den anden side hensynet til elevens integritet og selvbestemmelsesret. Det vil være helt afgørende, at anvendelsen af magt ikke erstatter omsorg og pædagogisk støtte og kun anvendes i de situationer, hvor det er nødvendigt. Afværgehjælp og fysisk magtanvendelse på skolen vil således kun kunne ske undtagelsesvist og må aldrig erstatte omsorg og pædagogisk indsats, herunder en forholdsvis bred kreds af forebyggelsesmæssige forhold m.v. Forud for enhver form for afværgehjælp eller fysisk magtanvendelse vil personalet skulle afsøge alle muligheder for at opnå elevens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning. Afværgehjælp og fysisk magtanvendelse vil skulle stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, vil disse skulle anvendes. I vurderingen af om alle muligheder er afsøgte, vil det have betydning, om der i en situation var et faremoment til stede.
Indgreb i en elevs selvbestemmelsesret vil altid skulle proportionalt. Det er samtidig afgørende, at det altid overvejes, hvilke konsekvenser anvendelsen af magt vil kunne have for relationen og tilliden mellem eleven og personalet. Enhver anvendelse af magt over for en elev vil således skulle give anledning til refleksion blandt skolens personale.
3.3. Den foreslåede ordning
3.3.1. Tydeliggørelse af bestemmelser om omsorgsansvar og fysisk guidning
Det foreslås, at det tydeliggøres i § 1 e, at ansvaret for omsorgen for eleverne overgår fra forældremyndighedens indehaver til personalet i skoletiden samt mens eleven er i fritidstilbud. Det skal understreges, at omsorgsansvaret først vil skulle overgå til personalet, når forældrene har forladt skolen eller fritidstilbuddet. Det vil sige, at forældrene vil have ansvaret for deres barn, når de selv er til stede, for eksempel i forbindelse med aflevering og afhentning eller ved sociale arrangementer, hvor forældrene er til stede.
Den foreslåede bestemmelse i § 1 e vil skulle bidrage til at sikre, at eleverne forstår, at personalet har autoritet til at træffe nødvendige beslutninger af hensyn til eleven og skolens fællesskab, når eleven er i skole og fritidstilbud.
I den forbindelse vurderes det at være hensigtsmæssigt at konkretisere, i hvilken udstrækning man kan anvende fysisk guidning, som led i varetagelsen af omsorgen i skoletiden over for eleverne.
Det foreslås derfor i § 1 f at præcisere, at personalet som led i den almindelige omsorg over for eleverne, vil kunne fysisk guide en elev, når dette vurderes at være nødvendigt af hensyn til at varetage omsorgen for eleven eller af hensyn til tryghed og trivsel på skolen for eleven selv, øvrige elever, personalet eller andre, som opholder sig på skolen eller i fritidstilbuddet.
Som eksempel på fysisk guidning kan nævnes, at man vil kunne lægge en arm rundt om barnet og signalerer, at barnet skal gå væk fra en tilspidset situation, lige som personalet vil kunne føre barnet væk, hvis det forstyrrer undervisningen og ikke stopper efter mundtlig besked.
Da der vil være tale om en præcisering af handlinger, der er tilladt i dag og ikke er magtanvendelse lægges der ikke op til at fysisk guidning af en elev vi skulle registreres og indberettes i henhold til den foreslåede § 1 j.
For en nærmere beskrivelse henvises til bemærkningerne til §§ 1 e-1 f.
3.3.2. Afværgehjælp og fysisk magtanvendelse
Lovforslaget har til formål at tydeliggøre skolens ansvar for at drage omsorg for eleverne i skoletiden, og at det som led i varetagelsen heraf kan være nødvendigt at anvende magt over for en elev.
Med forslaget til §§ 1g og 1h lægges der op til at indføre at der som noget nyt fastsættes udtrykkelige bestemmelser om fysisk indgriben i grundskolen og fritidstilbud, herunder en udvidet hjemmel til at kunne anvende fysisk magt over for eleverne, som går udover de situationer, som vil være omfattet af reglerne i straffelovens §§ 13-14 om nødværge og nødret. Tydelige bestemmelser herom skal være med til at sikre retssikkerheden for eleverne og skolens personale.
Der foreslås således indsat nye bestemmelser i § 1 g om afværgehjælp og § 1 h om fysisk magtanvendelse, som regulerer mulighederne for at gribe ind med fysisk magt over for en elev i en række situationer, hvis betingelserne herfor er opfyldte. Det vil være en grundlæggende betingelse, at et indgreb altid vil skulle være proportionalt, og alle andre relevante, mindre indgribende muligheder i den givne situation vil skulle være afsøgt. Dette foreslås reguleret i den foreslåede § 1 i om proportionalitet.
I medfør af de foreslåede §§ 1 g-1 h vil der således kunne gribes ind over for elever, der 1) skader ting eller ejendom, 2) fysisk krænker andre, 3) udsætter sig selv eller andre bevidst eller ubevidst for fysisk fare, 4) psykisk krænker andre eller 5) væsentligt forstyrrer undervisningen for andre. Den foreslåede bestemmelse om afværgehjælp i § 1 g vil således kunne finde anvendelse i forhold til tingskader, mens § 1 h om fysisk magtanvendelse vedrører situationer, hvor der er eller vil kunne opstå behov for at undgå skade på personer, samt hvis der er tale om en elevadfærd, der i et ikke ubetydeligt omfang er chikanerende eller krænkende for eleven selv, andre eller væsentligt forstyrrer undervisningen for andre.
Muligheden for at gribe ind med fysisk magt over for en elev vil, for så vidt angår alle de ovennævnte situationer omfattet af nr. 1-5, med forslaget blive udvidet i forhold til straffelovens §§ 13-14 om nødværge og nødret, hvorefter det alene er muligt i ekstraordinære situationer at gribe ind, selvom der ikke er hjemmel i loven til at foretage det pågældende indgreb. Situationer omfattet af nr. 1-3 foran vil efter omstændighederne kunne være lovligt nødværge og nødret, hvorimod situationer som nævnt i nr. 4-5 i praksis ofte ikke vil ligge inden for grænserne af lovligt nødværge og nødret. Der vil således i sidstnævnte tilfælde være tale om en udvidelse af hjemlen til at gribe ind med fysisk magt. Der henvises til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af gældende ret.
I nogle situationer, hvor eleven står overfor akut at udøve fysisk skade på ting, sig selv eller andre, vil det kunne være proportionalt at gå direkte til brug af afværgehjælp eller fysisk magt i medfør af de foreslåede regler i §§ 1 g-1 h, mens der i forhold til chikanerende eller krænkende adfærd, herunder psykiske krænkelser, forstyrrelse af undervisningen mv., må antages, at der stort set altid vil skulle forsøges med mindre indgribende midler først, herunder samtale og fysisk guidning, jf. nærmere nedenfor.
Det foreslås således i § 1 g, at der etableres udtrykkelig hjemmel til, at en elev, der i et ikke ubetydeligt omfang ødelægger eller beskadiger egne eller andres ting, kortvarigt vil kunne fastholdes eller føres væk fra en situation af personalet. Afværgehjælp vil kunne anvendes både, hvor eleven ødelægger eller beskadiger en genstand af høj økonomisk værdi eller affektionsværdi, og hvor eleven fortsætter med at gøre skade på mindre ting. Dette vil efter omstændighederne allerede være muligt i medfør af gældende ret som lovligt nødværge eller nødret, jf. straffelovens §§ 13-14.
Som det fremgår foran og af gennemgangen af gældende ret i pkt. 3.1.2 i de almindelige bemærkninger, er der i disse tilfælde i dag adgang til at gribe ind, hvis der er tale om så ekstraordinær en situation, at straffelovens regler om nødret eller nødværge finder anvendelse. I andre situationer, hvor straffelovens regler om nødret eller nødværge ikke finder anvendelse, har personalet således ikke mulighed for at gribe ind og forhindre skaden. Det kan betyde, at eleven pådrager sig et stort erstatningskrav eller får forårsaget skade på noget af høj værdi, herunder affektionsværdi, enten for dem selv eller for andre.
Afværgehjælpen vil skulle foretages så skånsomt som muligt og under iagttagelse af proportionalitetsprincippet. Indgrebet må således ikke være mere indgribende end nødvendigt. Hvis det er muligt at hindre skaden på en mindre indgribende måde, f.eks. ved at tale eleven fra det eller fysisk guidning, vil dette skulle afsøges først, inden der vil kunne anvendes afværgehjælp.
Personale skal have reel mulighed for at beskytte eleverne, skabe ro og orden i klassen og beskytte fællesskabet på skolen. Som led i varetagelsen heraf kan det være nødvendigt at anvende fysisk magt over for en elev. Tydelige bestemmelser herom skal være med til at sikre retssikkerheden for eleverne og skolens personale.
Det foreslås derfor i § 1 h, at der etableres udtrykkelig hjemmel til, at skolens personale skal kunne fastholde eller føre en elev væk fra en situation, hvis eleven udviser en adfærd, der bevidst eller ubevidst er til fysisk fare for eleven selv, øvrige elever, personalet eller andre personer, i et ikke ubetydeligt omfang er chikanerende eller krænkende for eleven selv, øvrige elever, personalet, andre personer eller væsentligt forstyrrer undervisningen for andre.
Adgangen til fysisk magtanvendelse i tilfælde, hvor det er eleven selv, der bevidst eller ubevidst er udsat for fare, vil f.eks. kunne være relevant, hvis eleven står lige over for eller er i færd med at skade sig selv. Det kan f.eks. være selvskadende adfærd som at snitte eller skære i sig selv. Det er således ikke tilstrækkeligt, at personalet har en formodning om, at eleven vil foretage sig noget, der kan udsætte eleven for skade. Indgriben fra personalets side vil skulle have til formål at forhindre, at eleven skader sig selv. Der kan også være tale om en situation, hvor en elev uforvarende er ved at træde ud foran en bil på vejen, og hvor personalet derfor er nødsaget til at gribe umiddelbart ind med fysisk magt for at forhindre, at eleven eller andre kommer til skade. jf. også straffelovens §§ 13-14.
Adgangen til fysisk magtanvendelse i tilfælde, hvor det er de øvrige elever, personalet eller andre, der bevidst eller ubevidst udsættes for fare, vil f.eks. kunne være relevant i situationer, hvis eleven truer med eller udøver vold. Det vil også kunne være i tilfælde, hvor elevens adfærd konkret vurderes at kunne fremprovokere en konflikt, der kan være optakt til et slagsmål, og hvor det vil være nødvendigt, at personalet griber ind for at holde parterne adskilte eller skille dem ad. Der vil i den enkelte situation skulle være tale om en reel og begrundet risiko for, at eleven vil kunne foretage handlinger, der er til skade for øvrige elever, personalet eller andre. Indgriben fra personalets side vil skulle have til formål at forhindre, at eleven skader de øvrige elever, personalet eller andre. Der vil også kunne være tale om en situation, hvor en elev som følge af uopmærksomhed er ved at skubbe en elev ned ad en trappe, og hvor personalet derfor er nødt til at gribe umiddelbart ind fysisk for at forhindre, at den pågældende elev eller andre kommer til skade, jf. også straffelovens §§ 13-14.
Adgangen til fysisk magtanvendelse vil endvidere kunne tages i brug, hvis eleven udviser en adfærd, der i et ikke ubetydeligt omfang er chikanerende eller krænkende for eleven selv, øvrige elever, personalet eller andre personer.
Adgangen til fysisk magtanvendelse ved chikanerende eller krænkende adfærd i et ikke ubetydeligt omfang vil ligeledes kunne være relevant i situationer, hvor eleven f.eks. groft mobber eller råber krænkende og ubehagelige ting til andre elever, uden at det giver sig fysisk udslag, men i væsentlig grad er ødelæggende for undervisningssituationen og undervisningsmiljøet. Det vil også kunne være relevant i situationer, hvor en elev filmer en anden elev med sin mobiltelefon, mens den pågældende anden elev f.eks. bliver mobbet, er i bad eller lignende, og eleven trods påtale og guidning ikke frivilligt vil stoppe adfærden eller aflevere sin mobiltelefon. Efter omstændighederne vil personalet kunne være nødt til at gribe umiddelbart ind og fysisk inddrage elevens mobiltelefon, hvis der f.eks. er tale om, at den situation, som eleven filmer, udgør en krænkelse af den anden elev af særlig grov karakter. Eksemplerne er ikke udtømmende for situationer, hvor fysisk magtanvendelse vil kunne være relevant. Der vil også her skulle være tale om, at personalet efter den foreslåede bestemmelse i § 1 i om proportionalitet forinden har afsøgt mulighederne for bringe situationen til ophør ved samtale eller ved at guide den pågældende elev, der udøver chikane eller er krænkende over for sig selv, øvrige elever, personalet eller andre og samtalen og guidningen ikke virker efter hensigten. Som anført vil personalet dog efter omstændighederne kunne være berettiget til at gribe umiddelbart ind og f.eks. fysisk inddrage den mobiltelefon, som eleven bruger til at filme en anden elev med, og hvor den situation, som eleven filmer, udgør en krænkelse af den anden elev af særlig grov karakter.
Endelig vil adgang til fysisk magtanvendelse kunne benyttes, hvis en elev væsentligt forstyrrer undervisningen for andre. Adgangen til fysisk magtanvendelse vil således kunne være relevant, hvis eleven forstyrrer undervisningen i væsentlig grad. Ved væsentlige forstyrrelser af andre forstås, at forstyrrelserne er vedvarende og i væsentlig grad forhindrer gennemførelsen af undervisningen for de øvrige elever. I vurderingen af, om der er tale om en væsentlig forstyrrelse af undervisningen, vil indgå både karakteren, omfanget, og varigheden af forstyrrelsen for fællesskabet. Det fysiske indgreb vil skulle have til formål at sikre, at undervisningen kan gennemføres for de øvrige elever. Det forudsættes, at forstyrrelsen af undervisningen for andre skal være påbegyndt, og det vil ikke være proportionalt at gribe ind, før forstyrrelsen af undervisningen er startet. Indgrebet vil skulle være egnet til at afværge, at forstyrrelsen af undervisningen for andre fortsætter. Brug af fysisk magt vil kunne være relevant, hvis en elev kaster med mad i madkundskabstimen og trods gentagende påtaler fortsætter med det eller ikke frivilligt vil lade sig guide væk fra situationen. Eller hvis en elev spiller høj musik på sin telefon og på trods af gentagende påtaler og guidning ikke frivilligt vil slukke for musikken eller aflevere mobiltelefonen. Eksemplerne er ikke udtømmende for situationer, hvor fysisk magtanvendelse vil kunne være relevant. Der vil i alle tilfælde skulle være tale om en situation, hvor personalet forinden har prøvet med samtale eller ved at guide den pågældende elev, der forstyrrer undervisningen i væsentlig grad for andre, men hvor samtalen og guidningen ikke virker efter hensigten. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige i den konkrete situation, vil de i stedet skulle anvendes, så som at sende eleven uden for døren, få en ekstra ressource tilsendt fra kontoret, eller kontakte elevens forældre med henblik på hjemsendelse. Al magtanvendelse vil endvidere skulle være afpasset elevens alder, modenhed og funktionsniveau. En bestemt adfærd vil således ikke automatisk medføre en bestemt reaktion. Der vil altid skulle foretages en konkret og individuel vurdering. Magtanvendelsen må ikke anvendes som en sanktion over for eleven. Anvendelse af fysisk magt vil således være den mest indgribende reaktion, og derfor vil personalet være forpligtet til at afsøge alle andre muligheder, før der skrides til fysisk magtanvendelse.
Magtanvendelsen vil skulle være nødvendig og stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået, hvilket indebærer, at det i almindelighed kun vil være i ganske få tilfælde, der kan anvendes fysisk magt.
Fælles for de forskellige eksempler på, i hvilke tilfælde det vil kunne være relevant at gribe ind med fysisk magt, gælder, at personalet forud for anvendelse af fysisk magt, efter § 1 i, stk. 2, forinden vil skulle have afsøgt mulighederne for at opnå elevens frivillige medvirken til en mindre indgribende reaktion og derved afsøgt mulighederne for at bringe situationen til ophør ved samtale og/eller guidning.
Det forudsættes således, at personalet som udgangspunkt, hvis der ikke er tale om akut og overhængende fare for fysisk skade, forinden forgæves vil have forsøgt sig med samtale og fysisk guidning.
Anvendelse af fysisk magt vil således være den mest indgribende reaktion, og derfor vil personalet være forpligtet til at afsøge alle andre muligheder, før der skrides til fysisk magtanvendelse. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige i den konkrete situation, skal de i stedet anvendes, så som at sende eleven uden for døren, få en ekstra ressource tilsendt fra kontoret, eller kontakte elevens forældre med henblik på hjemsendelse.
Al magtanvendelse vil endvidere skulle være afpasset elevens alder, modenhed og funktionsniveau. En bestemt adfærd vil således ikke automatisk medføre en bestemt reaktion. Der vil altid skulle foretages en konkret og individuel vurdering. Magtanvendelsen må ikke anvendes som en sanktion over for eleven.
Personalet skal i forbindelse med vurderingen af, om et indgreb kan finde sted og i givet fald hvordan et indgreb iværksættes, vurdere, om eleven har en særlig sårbarhed i form af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og derfor er mere udsat i forhold til konsekvenserne af et muligt indgreb. Det
vil i forhold til den enkelte elev kunne gøre følgerne af en magtanvendelse uproportional og risikere at føre til en yderligere eskalation af situationen, bl.a. fordi eleven ikke er i stand til at forstå indgrebets kontekst.
Uanset den foreslåede bestemmelse om adgang til fysisk magtanvendelse vil personalet derfor stadig skulle arbejde ud fra en pædagogisk tilgang, der forebygger magtanvendelser, så de så vidt mulig undgås, samt følge op på eventuelle magtanvendelser med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen.
Anvendelse af afværgehjælp og fysisk magtanvendelse vil skulle registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen. For nærmere om registrering og indberetning henvises til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §§ 1 g-1 h.
3.3.3. Registrering og indberetning af magtanvendelse
Det foreslås, at der fastsættes regler om registrering og indberetning af magtanvendelse efter de foreslåede bestemmelser i §§ 1 g-1 h. Fysisk guidning af en elev efter den foreslåede § 1 f skal ikke registreres og indberettes.
Det foreslås, at personalet vil være forpligtet til at indberette til skolelederen eller fritidstilbuddet leder, hvis de har anvendt afværgehjælp eller fysisk magtanvendelse efter §§ 1 g og 1 h overfor en elev.
På folkeskoler vil skolens eller fritidstilbuddets leder skulle sikre registrering og indberetning af episoden til kommunalbestyrelsen. Frie grundskoler og efterskoler og frie fagskoler vil ikke være omfattet af denne indberetningspligt til kommunalbestyrelsen. Her vil den interne registrering i stedet skulle ske fra skolens leder til skolens bestyrelse.
Eleven, der har været udsat for afværgehjælp eller fysisk magtanvendelse, og dennes forældre vil skulle gøres bekendt med registreringen og indberetningen og have lejlighed til at udtale sig om episoden.
I forbindelse med registreringen vil personalet skulle tale med eleven om hændelsen, årsagen m.v. Formålet hermed er, at personalet får forklaret eleven, hvorfor der blev anvendt magt i den konkrete situation, og at eleven får mulighed for at sætte ord på, hvordan situationen blev oplevet af den pågældende, samt at personalet sammen med eleven kan finde en løsning på, hvorledes magtanvendelse kan undgås fremover i lignende situationer. Personalet vil i den forbindelse skulle tage hensyn til elevens alder, modenhed og funktionsevne.
Det er fortsat kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for, at evt. episoder på skolerne håndteres korrekt og i overensstemmelse med gældende regler.
Indberetningen til kommunalbestyrelsen vil have til formål at give kommunalbestyrelsen mulighed for som ansvarlig for kommunens skolevæsen at vurdere magtanvendelsen på kommunens skoler, og herunder om der for eksempel kan være særlige ressourceudfordringer lokalt mv. Indberetninger vil endvidere kunne belyse anvendelsen af fysiske indgreb på de enkelte skoler, herunder hyppigheden af fysiske indgreb foretaget af skolens personale, og om en elev modtager den nødvendige hjælp og støtte, hvis denne er udsat for gentagende fysiske indgreb.
Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen årligt skal gennemføre en skoleudviklingssamtale med skolens leder, jf. folkeskolelovens § 40 a. Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med skoleudviklingssamtalen fremadrettet kunne vælge, at skolens praksis for fysisk indgriben i henhold til de foreslåede bestemmelser indgår i skoleudviklingssamtalen, hvis det konkret findes hensigtsmæssigt. På tilsvarende vis kan skolelederen også vælge at tage emnet op.
Endvidere bemærkes, at skolelederen i henhold til gældende ret i henhold til undervisningsmiljølovens § 1 har en forpligtelse til at handle, hvis der f.eks. er mange konflikter i en klasse, som fører til magtanvendelse. Denne gældende forpligtigelse vil fremadrettet også kunne være relevant i forhold til sager om fysisk magtanvendelse. Som i dag vil skolelederen således også i forbindelse med de fremtidige indberetninger skulle sørge for, at de krav, der er omtalt i loven § 1, stk. 1, hvorefter elever har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt mv., opfyldes. Der er således ikke tale om et nyt krav, men en videreførelse af gældende ret, hvor § 1, stk. 1, rummer en forholdsvis bred kreds af forebyggelsesmæssige forhold m.v., jf. også beskrivelsen foran under pkt. 3.1.1 om gældende ret.
Ligeledes har skolelederen i henhold til den gældende bestemmelse i undervisningsmiljølovens § 1 b, pligt til at fastsætte en antimobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobning, som revideres efter behov. Dette kan også være relevant i forbindelse med sager om fysisk indgriben.
Tilbagevendende episoder med fysisk magtanvendelse hører således ikke med til et godt undervisningsmiljø.
Dette betyder i praksis, at skolelederen f.eks. må sætte ind med forebyggende tiltag i den berørte klasse, hvis der viser sig gentagne tilfælde af afværgehjælp eller fysisk magtanvendelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1 j
4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
4.1 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for bl.a. sit privatliv. Artikel 8 omfatter bl.a. en persons fysiske og psykiske integritet og individets ret til selvbestemmelse.
Efter EMRK artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund (krav om proportionalitet) af hensyn til bl.a. den offentlige tryghed eller for at forebygge uro eller forbrydelse, eller for at beskytte andres ret og frihed.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ses ikke at have behandlet sager om EMRK artikel 8 med hensyn til retten til selvbestemmelse og fysisk indgriben over for elever i grundskolen.
De foreslåede bestemmelser i §§ 1 g og 1 h vil gøre det muligt for skolens personale at anvende fysisk magt overfor en elev ved at fastholde eleven eller føre eleven væk fra en situation, når eleven udviser en adfærd, der bevidst eller ubevidst i et ikke ubetydeligt omfang er chikanerende eller krænkende for eleven selv, de øvrige elever, personalet, andre personer eller væsentligt forstyrrer undervisningen for andre.
Formålet med de foreslåede bestemmelser er at fremme ro og orden på skolerne ved at skabe bedre mulighed for, at skolens personale kan beskytte eleverne, læringsrummet og de vigtige sociale fællesskaber i skolen, og derved bidrage til tryghed, trivsel og udvikling for alle skolens elever, jf. bemærkningerne ovenfor i afsnit 2. Den foreslåede mulighed for, at personalet kan fastholde eleven eller føre eleven væk fra en situation varetager således hensynet til at beskytte andres ret og frihed.
Det er Undervisningsministeriets vurdering, at den foreslåede ordning kan gennemføres indenfor rammerne af EMRK artikel 8. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at den foreslåede ordning er egnet til at varetage det ovennævnte saglige formål til at varetage hensynet til andres rettigheder og frihed og ikke går videre end, hvad der er nødvendigt for at opnå dette formål. Ministeriet har lagt vægt på, at afværgehjælp og fysisk magtanvendelse på skolen kun må ske undtagelsesvist og aldrig må erstatte omsorg og pædagogisk indsats. Forud for enhver form for afværgehjælp eller fysisk magtanvendelse skal personalet afsøge alle muligheder for at opnå elevens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning. Afværgehjælp og fysisk magtanvendelse skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. I vurderingen af om alle muligheder er afsøgte, vil det have betydning, om der i en situation var et faremoment til stede. Den fysiske magt skal endvidere udøves så skånsomt og kortvarigt, som omstændighederne tillader, og med størst mulig hensyntagen til elevens personlige integritet. Der lægges endvidere særligt vægt på, at barnet aktivt skal inddrages i processen omkring indretningen af magtanvendelse i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 1 j og herunder have lejlighed til at udtale sig om episoden. Der er desuden lagt vægt på, at de elever, der udsættes for afværgehjælp eller fysisk magtanvendelse, vil have mulighed for efterfølgende via en eventuel politianmeldelse at få prøvet indgrebets retmæssighed ved domstolene.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 g og § 1 h i og pkt. 3.2 og 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
4.2 FN’s konvention om barnets rettigheder
Derudover er en international konvention særlig relevant på området: FN’s konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder (herefter Børnekonventionen). Danmark er som ratificerende stat forpligtet til at respektere og træffe passende foranstaltninger for at sikre konventionsrettighederne.
I relation til magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for elever i grundskolen er de vigtigste principper i Børnekonventionens artikel 3, som forpligter staterne til at sikre, at barnets tarv udgør et primært hensyn i alle foranstaltninger vedrørende børn, artikel 12 om barnets ret til at blive hørt, og til at barnets synspunkter tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed, artikel 13 om ytringsfrihed, herunder retten til at søge, modtage og videregive oplysninger, artikel 17 om adgang til information og beskyttelse mod oplysninger, der kan skade barnets velfærd eller sundhed og artikel 37 om at frihedsberøvelse kun må ske som en sidste udvej og i kortest muligt passende tidsrum.
Børn og unge har således ret til at vokse op under omsorgsfulde og trygge forhold og til at udvikle sig gennem skole og fritid. Børn og unge har ligeledes ret til inddragelse, selvbestemmelse og personlig integritet, herunder ret til beskyttelse mod indgreb over for barnet eller den unges fysiske integritet. Børn og unge har ret til at ytre sig og modtage information. Børn og unge har samtidig ret til beskyttelse mod kommunikation, der skader barnets eller den unges velfærd. I alle foranstaltninger vedrørende børn skal barnets bedste komme i første række.
Der vil afhængig af et indgrebs karakter være tale om enten magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten, hvis et indgreb berører børn og unges rettigheder, som beskrevet ovenfor, og barnet eller den unge ikke samtykker hertil.
Der må ikke foretages vilkårlige indgreb i børn og unges rettigheder. Det følger af det almindelige proportionalitetsprincip, at magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten ikke må gennemføres, såfremt der efter indgrebets formål og den krænkelse eller det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb. Endvidere gælder et skånsomhedsprincip, hvorefter magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader. Indgreb i et barns eller en ungs rettigheder skal således altid være proportionalt, udføres skånsomt og udgøre den sidste udvej i forsøget på at hjælpe barnet eller den unge.
Det er på baggrund af de forhold, der er anført ovenfor om forholdet til EMRK, vurderingen, at ordningen kan gennemføres inden for rammerne af Børnekonventionen. Desuden lægges særligt vægt på, at barnet aktivt skal inddrages i processen omkring indretningen af magtanvendelse i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 1 j og herunder have lejlighed til at udtale sig om episoden.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at indebære økonomiske konsekvenser for kommunerne. De økonomiske konsekvenser skønnes at udgøre 5,4 mio. kr. i 2027, 11,8 mio. kr. i 2028, 9,2 mio. kr. i 2029 og 7,7 mio. kr. fra 2030 og frem.
De økonomiske konsekvenser for kommunerne vedrører meropgaven forbundet med krav om registrering og indberetning af afværgehjælp og fysisk magtanvendelse på de omfattede kommunale grundskoler og fritidstilbud. Herunder at skolen gør forældre og elever gøres bekendt med episoden, der udløste magtanvendelsen, og at magtanvendelsen registres og indberettes af skolelederen til kommunalbestyrelsen. De økonomiske konsekvenser skal DUT-forhandles med kommunerne.
Lovforslaget vurderes ikke at indebære økonomiske konsekvenser for regioner og staten. De meropgaver som følger af lovforslaget for frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler vurderes at have et marginalt begrænset omfang og udgifter hertil kan dermed løftes afholdes indenfor skolernes nuværende økonomiske rammer.
Lovforslaget vurderes ikke at indebære implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget medfører et krav om registrering og indberetning af afværgehjælp og fysisk magtanvendelse på de omfattede grundskoler og fritidstilbud.
Dette betyder, at skolerne, fritidstilbuddene og de enkelte kommunalbestyrelser skal sikre en tryg og sikker håndtering af de oplysninger, der registreres for den pågældende elev i medfør af de gældende regler i databeskyttelsesforordningen., jf. også princip 5 om tryg og sikker datahåndtering.
Herunder skal muligheder for eleven og elevens forældres indsigt i egne oplysninger støttes i henhold til de gældende regler i forvaltningsloven og egenacces.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. november 2025 til den 10. december 2025 (38 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akkrediteringsrådet, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, AOF Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arkitektskolen i Aarhus, Astra – Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Autismeforeningen, Beskæftigelsesrådet, Blik- og Rørarbejderforbundet, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Ung-domspædagogernes Landsforbund (BUPL) – Lederforening, Børnenes Bureau, Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Daghøjskoleforeningen, Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO), Danmarks Evalueringsinstitut – EVA, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk El-forbund, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC – Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kultursko-ler, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske seniorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler –Bestyrelserne, Danske Universiteter, Dataetisk Råd, De Anbragtes Vilkår, De Danske Sprogcentre, DEA, Den Danske Filmskole, Den Danske Scenekunstsko-le, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kgl. Biblioteks Nota-service, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Integrationsråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Digitaliseringsstyrelsen, DJØF, DM - Dansk Magisterforening, Efterskoleforeningen, EjendomDanmark, Engineer the Future, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsskolelederne, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanstilsynet, Firmaidrætten, FOA, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Private Udbydere, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR – danske revisorer, Færøernes landsstyre, Fødevareforbundet NFF, Gentofte Børnevenner, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, HORESTA, HvorErDerEnVoksen, IFFD – Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, Industriens Fond, Insero, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Klagenævnet for Specialundervisning, Kommunale Velfærdschefer, Kraka, Kriminalforsorgen, Kristlig Fagbevægelse (Krifa), LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsforeningen Livsværk, Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD), Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssammenslutningen af Foreninger for Selvstændige Børnepassere, Lands-samråd for PPR-chefer, Lederne, Ledersamrådet for STU og VSU i Danmark, Lev Uden Vold, Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Lær for Livet, Læsekonsulenternes Landsforening, Læse- og Matematikvejlederforeningen, Manderådet, Medierådet for Børn og Unge, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Nationalt Center for kompetenceudvikling, Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, Naturvidenskabernes Hus, Netværket for kostafdelinger, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), OpenDenmark, Operation Dagsværk, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Rektorkollegiet for de Martime Uddannelser, Rigsrevisionen, ROAL – Samrådet for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, Rytmisk Musikkonservatorium, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Samrådet af Specialskoleledere, Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser, Selveje Danmark, Selvejende og private institutioners forening (Spifo), Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, Syddansk Musikkonservatorium, TABUKA - Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, TATKredsen, Tekniq, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, Unicef, Universe, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Ældre Sagen.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Lovforslaget indebærer økonomiske konsekvenser for kommunerne på 5,4 mio. kr. i 2027, 11,8 mio. kr. i 2028, 9,2 mio. kr. i 2029 og 7,7 mio. kr. fra 2030 og frem.
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Klimamæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om skolens omsorgsansvar og adgang til fysisk indgriben, herunder en udvidet hjemmel til magtanvendelse m.v.
Folkeskoleloven og bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen, jf. bekendtgørelse nr. 1551 af 3. december 2024, (ordensbekendtgørelsen) indeholder bestemmelser om magtanvendelse, men ikke regler om fysisk indgriben og herunder fysisk magtanvendelse
Dagtilbudsloven, lov om kommunale internationale grundskoler, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om ungdomsskoler og lov om efterskoler og frie fagskoler indeholder ingen bestemmelser om magtanvendelse.
Magtanvendelse vil dog i alle tilfælde på alle skoler og fritidstilbud kunne være straffri, hvis der er tale om så ekstraordinær en situation, at reglerne om nødret eller nødværge i straffelovens §§ 13 eller 14 finder anvendelse.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der foreslås indsat et nyt kapitel 1 b indeholdende §§ 1 d – 1 j. Kapitlet foreslås at skulle indeholde de nye bestemmelser om skolens omsorgsansvar og adgang til fysisk indgriben.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 1 d gælder reglerne for undervisning og fritidstilbud for følgende: folkeskolen, jf. lov om folkeskolen, kommunale internationale grundskoler, jf. lov om kommunale internationale grundskoler, ungdomsskoler, jf. lov om ungdomsskoler, frie grundskoler, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v., efterskoler, jf. lov om efterskoler og frie fagskoler, fritidshjem til børn i skolealderen samt klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, jf. dagtilbudsloven.
Det vil betyde, at alle grund- og 10. klasseskoler og tilhørende fritidstilbud bliver omfattet af bestemmelserne om omsorgsansvar, fysisk guidning, magtanvendelse og registrering, jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 1 e- 1 j.
Med tilhørende fritidstilbud menes skolefritidsordning, fritidshjem og klubtilbud til børn i skolealderen.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 1 e, stk.1, overgår ansvaret for at varetage omsorgen for eleven fra forældremyndighedens indehaver til personalet i skoletiden samt mens eleven er i fritidstilbud. Dette ansvar indebærer blandt andet, at personalet, som led i varetagelsen af denne omsorg, kan udøve nødvendige handlinger for at sikre elevens interesser, herunder sikre at elevens fysiske og psykiske behov opfyldes, og at eleven opbygger kompetencer til at indgå i sociale relationer, trives og modtage læring.
Det vil betyde, at det alene vil være ansvaret for at varetage den daglige omsorg, der overgår til personalet i løbet af skoletiden samt den tid eleven er i fritidstilbud. Udenfor falder således omsorgsopgaver, som kan afvente, at omsorgsansvaret igen overgår til elevens forældre. For eksempel beslutning om, hvorvidt ikke akutte faldskader bør tilses af en læge.
Skolens ansvar vil indebære, at personalet i beskyttelsesøjemed, i tilfælde hvor eleven ikke selv ønsker det, kan være nødsaget til at foretage visse indgreb over for eleven. Det gælder i faretilfælde, hvor personalet f.eks. må holde eleven tilbage fra at løbe ud på vejen, lege med en kniv eller kravle op på en høj stol. Ansvaret indebærer endvidere, at personalet i opdragelsesøjemed i dagligdagssituationer kan kræve, at eleven sidder pænt ved bordet, få et mindre barn ind eller ud af en bus og lignende.
Handlingsrummet for skolens personale vil efter forslaget være mindre end handlingsrummet for elevens forældre. Dette skyldes, at skolens personale alene vil kunne overtage omsorgen for barnet i en begrænset del af dagen, og at forældrene fortsat vil være de primære omsorgspersoner. Det skal således også understreges, at forældrene har omsorgsansvaret, når de er til stede på skolen sammen med deres barn, for eksempel i forbindelse med aflevering, afhentning og sociale arrangementer.
Ved skolens personale forstås alle personalegrupper på skolen og herunder også på skolens fritidsordning, på fritidshjem og klubtilbud til børn i skolealderen. Dette skyldes, at det forekommer hensigtsmæssigt af retssikkerhedsmæssige hensyn. Pedellen og vikaren vil således også skulle være beskyttet af en positiv hjemmel, hvis de griber ind i forhold til f.eks. fysisk voldelige elever eller elever som groft chikanerer andre på skolen.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 1 e, stk. 2, skal omsorgen for eleven varetages ud fra en konkret afvejning af elevens grundlæggende rettigheder og under hensyntagen til elevens alder, modenhed og funktionsevne samt under iagttagelse af det i § 1 i foreslåede proportionalitetsprincip. Det indebærer, at personalets mulighed for at gribe ind som led i den daglige omsorg over for eleven, vil afhænge af det aktuelle beskyttelses- eller opdragelseshensyn sammenholdt med elevens øvrige rettigheder, som der potentielt foretages indskrænkninger i. Det vil af hensynet til elevens integritet skulle indgå i vurderingen, hvilken alder eleven har, samt på hvilket udviklingstrin eleven befinder sig. For mindre børn, der ikke kan overskue konsekvenserne af deres handlinger eller undladelser, må der antages at være en forholdsvis vid adgang til at foretage indgreb. Adgangen til at foretage indgreb – særligt i opdragelsesøjemed – er omvendt generelt mere begrænset i forhold til større børn.
Personalet vil i forbindelse med vurderingen af, om et indgreb kan finde sted og i givet fald hvordan et indgreb iværksættes, skulle vurdere, om eleven har en særlig sårbarhed i form af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og derfor er mere udsat i forhold til konsekvenserne af et muligt indgreb. Det vil i forhold til den enkelte elev kunne gøre følgerne af en magtanvendelse uproportional og risikere at føre til en yderligere eskalation af situationen, bl.a. fordi eleven ikke er i stand til at forstå indgrebets kontekst.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 1 f, stk. 1, kan personalet fysisk guide en elev. Dette indebærer, at personalet fysisk kan guide en elev.
Fysisk guidning vil ikke være magtanvendelse.
Efter gældende ret er det tilladt at anvende fysisk guidning i den daglige omsorg over for skolens elever. Personalet kan således, i lighed med elevernes forældre, foretage visse indgreb over for barnet, herunder f.eks. lægge en arm om skulderen på barnet for at angive, at man ønsker, at vedkommende skal følge med. På samme måde kan personalet lægge armene om barnet for at trøste det eller skærme det fra en situation. Dette har ikke selvstændig hjemmel, men ligger i det omsorgsansvar, som skolen har for barnet i forældrenes fravær i løbet af skoledagen. Der er med andre ord ikke et berøringsforbud i forhold til eleverne.
Ved fysisk guidning forstås, at personalet ved fysisk kontakt med eleven angiver, f.eks. ved at lægge en hånd på skulderen, at eleven f.eks. skal følge med eller standse. I den fysiske guidning ligger også, at man kortvarigt kan fastholde eleven for eksempel for at hjælpe elevens nervesystem i ro. Begrebet kortvarigt retter sig mod varigheden af selve indgrebet fra personalets side og ikke mod den situation, som eleven fjernes fra. Det er ikke muligt at definere en øvre tidsgrænse for, hvad der anses som kortvarigt. Det vil bero på en individuel vurdering af de konkrete omstændigheder, herunder til elevens alder og modenhed samt under iagttagelse af proportionalitetsprincippet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1 i.
Personalet vil i forbindelse med vurderingen af, om et indgreb kan finde sted og i givet fald hvordan et indgreb iværksættes, skulle vurdere, om eleven har en særlig sårbarhed i form af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og derfor er mere udsat i forhold til konsekvenserne af et muligt indgreb. Det vil i forhold til den enkelte elev kunne gøre følgerne af en magtanvendelse uproportional og risikere at føre til en yderligere eskalation af situationen, bl.a. fordi eleven ikke er i stand til at forstå indgrebets kontekst.
I den fysiske guidning vil det også være muligt at bortvise eleven fra fællesskabet. Ved bortvisning forstås, at eleven vises bort fra en situation, før den eskalerer yderligere. Det vil f.eks. kunne ske ved, at man kortvarigt lægger en arm om skulderen på barnet eller den unge, og på den måde får eleven til at følge med væk fra episoden.
Der er tale om fysisk guidning, så længe eleven ikke gør fysisk modstand mod f.eks. at blive ført et andet sted hen, dvs. eleven følger med uden modstand. Gør eleven fysisk modstand mod den fysiske kontakt og/eller det, den voksne ønsker, at eleven skal gøre, skal den fysiske kontakt øjeblikkeligt ophøre, idet fysisk kontakt herefter vil være at betragte som fysisk magtanvendelse efter den foreslåede § 1 h. Alene i de tilfælde, hvor betingelserne i den foreslåede § 1 h er opfyldt, vil det være tilladt at føre eller fastholde en elev, der gør modstand.
Det følger af den foreslåede § 1 f, stk. 2, at det er en betingelse for fysisk guidning efter stk. 1, at personalet vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til skolens eller fritidstilbuddets ansvar for at varetage omsorgen for eleven eller af hensyn til tryghed og trivsel for eleven selv, øvrige elever, personalet eller andre, som opholder sig på skolen eller i fritidstilbuddet.
Betingelsen indebærer, at anvendelse af fysisk guidning vil skulle vurderes af personalet at være nødvendigt af hensyn til tryghed og trivsel på skolen og fritidstilbuddet. Personalet på skolen og fritidstilbuddet vil således kunne gribe ind i tilfælde, hvor en elev generer eller udøver chikane over for de øvrige elever eller personalet. Det vil således kunne være nødvendigt at gribe ind og foretage mindre begrænsninger over for en elev af hensyn til de øvrige elever, som er en del af fællesskabet i skolen, og hvis rettigheder også skal respekteres. Der vil f.eks. kunne være tale om tilfælde, hvor en elev under spisning i klassen opfører sig provokerende over for de andre elever eller personalet verbalt eller ved at kaste med maden, sætter benene op på bordet, leger kontinuerligt med lyset eller højrøstet og vedvarende forstyrrer undervisningen. Her vil eleven kunne blive bedt om at forlade situationen og eventuelt med en hjælpende hånd på skulderen følges væk derfra, indtil den pågældende er faldet til ro og kan vende tilbage til fællesskabet. Tilsvarende vil kunne opstå i forbindelse med f.eks. idræt eller andre fællesaktiviteter. Hvis en elev bliver ved med at være for voldsom og tackle de andre, vil vedkommende kunne blive bedt om at tage en timeout på 5 minutter på bænken og eventuelt fysisk følges derhen.
Anvendelse af fysisk guidning vil ikke skulle registreres og indberettes, da der ikke er tale om magtanvendelse.
Anvendelse af fysisk guidning, f.eks. en situation hvor en elev forsøges ført bort med en hånd på skulderen, fordi eleven vedvarende forstyrrer undervisningen, vil kunne udvikle sig til fysisk magtanvendelse efter forslagets § 1 h. I så fald vil episoden skulle registreres og indberettes efter forslagets § 1 j.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 1 g kan skolens eller fritidstilbuddets personale kortvarigt fastholde eller føre en elev væk fra en situation for at afværge, at eleven ødelægger eller beskadiger ting eller ejendom i et ikke ubetydeligt omfang.
Begrebet afværgehjælp dækker over adgangen til at afværge materielle skader i et ikke ubetydeligt omfang.
Afværgehjælp vil således for eksempel kunne være relevant i en situation, hvor eleven i et anfald af raseri er ved at smadre tavlen i klasseværelset. Gentagen ødelæggelse af ting af mindre værdi, f.eks. bøger eller andre elevers billedkunstprojekter, er også omfattet af bestemmelsen.
Det vil være en betingelse for at kunne anvende afværgehjælp, at det er nødvendigt for at afværge en skade på en genstand. Der skal således foretages en konkret vurdering af, om der foreligger en reel fare for, at eleven vil ødelægge eller beskadige den pågældende genstand.
Det vil herudover være en betingelse for anvendelse af afværgehjælp, at eleven er ved at påføre skade på en materiel genstand i et ikke ubetydeligt omfang. Det dækker både over genstande af høj økonomisk værdi og over gentagen ødelæggelse af genstande, der ikke nødvendigvis er af selvstændig høj økonomisk værdi, herunder også affektionsværdi for ejeren.
Ved kortvarig fastholdelse og føren af eleven forstås, at eleven kan fastholdes kortvarigt eller føres væk fra situationen, når de ovenstående betingelser er opfyldt. Der henvises i den forbindelse til forslagets § 1 h om fysisk magtanvendelse for yderligere beskrivelse af mulighederne for indgreb i form af fastholdelse og føren. Det skal i den forbindelse bemærkes, at den fysiske fastholdelse, der kan foretages i forbindelse med afværgehjælp, kun vil kunne være af kortvarig karakter, idet der alene er tale om ødelæggelse af materielle genstande, i modsætning til fysisk magtanvendelse efter § 1 h, hvor der er tale om, at eleven udviser en adfærd, der er til fare eller i et ikke ubetydeligt omfang chikanerende eller krænkende for eleven selv, de øvrige elever, personalet eller andre. Ved kortvarig fastholdelse forstås, at man kortvarigt vil kunne tage fat i eller holder fast om eleven for at markere, at den uønskede adfærd skal bringes til ophør.
Begrebet kortvarigt retter sig mod varigheden af selve indgrebet fra personalets side og ikke mod den situation, som eleven fjernes fra. Det er ikke muligt at definere en øvre tidsgrænse for, hvad der anses som kortvarigt. Det vil bero på en individuel vurdering af de konkrete omstændigheder, herunder til elevens alder, modenhed og funktionsevne samt under iagttagelse af proportionalitetsprincippet.
Personalet vil i forbindelse med vurderingen af, om et indgreb vil kunne finde sted og i givet fald hvordan et indgreb vil kunne iværksættes, vurdere, om eleven har en særlig sårbarhed i form af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og derfor er mere udsat i forhold til konsekvenserne af et muligt indgreb. Det vil i forhold til den enkelte elev kunne gøre følgerne af en magtanvendelse uproportional og risikere at føre til en yderligere eskalation af situationen, bl.a. fordi eleven ikke er i stand til at forstå indgrebets kontekst.
Hvis eleven undervejs i en kortvarig fastholdelse begynder at gøre markant fysisk modstand, vil eleven kun kunne fastholdes og føres til et andet lokale, hvis betingelserne for fysisk magtanvendelse i øvrigt er opfyldt, jf. forslagets § 1 h.
Ved føren væk fra en situation forstås, at eleven fjernes fra den konkrete situation, så den igangværende handling afbrydes. Det vil afhænge af en konkret vurdering, hvor eleven skal føres hen, for at afbryde den igangværende handling.
Hvis det er tilstrækkeligt at anvende mindre indgribende metoder for at afværge skaden på genstanden, f.eks. ved at tale eleven fra det eller ved at sikre genstanden, der er i fare for at blive påført skade, er der ikke adgang til at anvende afværgehjælp. Det konkrete indgreb vil således skulle ske under iagttagelse af proportionalitetsprincippet. En fastholdelse skal samtidig være så kortvarig som mulig og må ikke være af mere indgribende karakter end nødvendigt for at forhindre skaden.
I de tilfælde, hvor personalet måtte anvende afværgehjælp vil der skulle ske registrering samt indberetning af episoden til kommunalbestyrelsen efter forslagets § 1 j.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 1 h kan skolens eller fritidstilbuddets personale fastholde eller føre en elev væk fra en situation, hvis eleven udviser en adfærd, der bevidst eller ubevidst er til fysisk fare for eleven selv, øvrige elever, personalet eller andre personer, i et ikke ubetydeligt omfang er chikanerende eller krænkende for eleven selv, øvrige elever, personalet, andre personer eller væsentligt forstyrrer undervisningen for andre.
Den foreslåede bestemmelse vil give personalet på skolen og fritidstilbuddet adgang til at anvende fysisk magt i form af fastholdelse eller føren væk fra en situation, for eksempel til et andet lokale. Ved fastholdelse forstås, at en elev vil kunne fastholdes fysisk f.eks. ved at holde fast om eleven. Fastholdelse af eleven må aldrig omfatte vold, herunder voldelige førergreb, slag eller spark. Ved føren væk forstås, at et eleven kan føres til et andet lokale på skolen. Når det drejer sig om yngre elever vil fastholdelse og føren kunne ske ved, at eleven bæres til et andet lokale. Når det drejer sig om ældre elever vil fastholdelse og føren f.eks. kunne ske ved, at eleven holdes fast om hånden og føres til det andet lokale.
Det en betingelse for fysisk magtanvendelse, at eleven udviser en adfærd, der bevidst eller ubevidst er til fysisk fare for eleven selv, øvrige elever, personalet eller andre personer, i et ikke ubetydeligt omfang er chikanerende eller krænkende for eleven selv, øvrige elever, personalet, andre personer eller væsentligt forstyrrer undervisningen for andre.
Adgangen til fysisk magtanvendelse vil i tilfælde, hvor det er eleven selv, der er udsat for fare, kunne være relevant, hvis eleven står lige over for eller er i færd med at skade sig selv. Det kan f.eks. være selvskadende adfærd som at snitte eller skære i sig selv. Det er således ikke tilstrækkeligt, at personalet måtte have en formodning om, at barnet eller den unge vil foretage sig noget, der kan udsætte eleven for skade. Indgriben fra personalets side vil skulle have til formål at forhindre, at eleven skader sig selv.
Adgangen til fysisk magtanvendelse i tilfælde, hvor øvrige elever, personalet eller andre er udsat for fare, vil f.eks. kunne være relevant, hvis eleven truer med eller udøver vold over for den ovenfor nævnte gruppe. Der vil i den enkelte situation skulle være tale om en reel og begrundet risiko for, at eleven vil foretage handlinger, der er til skade for øvrige elever, personalet eller andre. Indgriben fra personalets side vil skulle have til formål at forhindre, at eleven skader de øvrige elever, personalet eller andre.
Adgangen til magtanvendelse vil også kunne være relevant, hvis eleven udøver chikane i et ikke ubetydeligt omfang over for andre. Det kan for eksempel være i et tilfælde, hvor en elev taler nedsættende og krænkende til andre elever i klassen, eller håner og ydmyger andre elever og ikke reagerer på samtale. Hvis det heller ikke lykkes at fjerne eleven fra situationen ved hjælp af fysisk guidning, vil eleven, på baggrund af en konkret vurdering, jf. også proportionalitetsvurderingen i § 1 i, herefter kunne føres ud af lokalet med magt. Det vil også kunne være tilfælde, hvor en elev videofilmer en anden elev i en krænkende situation og ikke stopper, når den voksne påtaler dette.
Det er en del af skolens opgave at lære elever at tænke kritisk, herunder at acceptere og respektere, at andre kan have en anden holdning. Det forhold, at der opstår uenighed mellem to elever vil ikke kunne give anledning til at gribe ind fysisk, der vil skulle mere til.
Adgangen til magtanvendelse vil ligeledes kunne være relevant i situationer, hvor en elev forstyrrer undervisningen væsentligt for andre, og hvor samtale med eleven eller fysisk guidning af eleven ikke virker efter hensigten. Adgangen til magtanvendelse ved væsentlige forstyrrelser af undervisningen vil være snæver, og det vil være langt fra være alle undervisningsforstyrrelser, der vil kunne give adgang til at gribe ind.
Ved væsentlige forstyrrelser af andre forstås, at forstyrrelserne er vedvarende og i væsentlig grad forhindrer gennemførelsen af undervisningen for de øvrige elever. I vurderingen af, om der er tale om en væsentlig forstyrrelse af undervisningen, vil indgå både karakteren, omfanget, og varigheden af forstyrrelsen for fællesskabet. Det fysiske indgreb vil skulle have til formål at sikre, at undervisningen kan gennemføres for de øvrige elever. Det forudsættes, at forstyrrelsen af undervisningen for andre vil skulle være påbegyndt, og det vil ikke kunne være proportionalt at gribe ind, før forstyrrelsen af undervisningen er startet. Indgrebet vil skulle være egnet til at afværge, at forstyrrelsen af undervisningen for andre fortsætter. Brug af fysisk magt kan være relevant, hvis en elev kaster med mad i madkundskabstimen og trods gentagende påtaler fortsætter med det eller ikke frivilligt vil lade sig guide væk fra situationen. Eller hvis en elev spiller høj musik på sin telefon og på trods af gentagende påtaler og guidning ikke frivilligt vil slukke for musikken eller aflevere mobiltelefonen. Eksemplerne er ikke udtømmende for situationer, hvor fysisk magtanvendelse kan være relevant. Eksempler hvor der ikke vil være adgang vil f.eks. være, at en elev svarer på et spørgsmål uden at række hånden op eller snakker med sin sidekammerat. Kan en mindre indgribende foranstaltning i den konkrete situation løse konflikten, herunder sende eleven uden for døren, få en ekstra ressource tilsendt fra kontoret, eller kontakte elevens forældre med henblik på hjemsendelse, vil der ikke være adgang til fysisk magtanvendelse.
Magtanvendelsen vil skulle være nødvendig og stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået, hvilket indebærer, at det i almindelighed kun vil være i ganske få tilfælde, der vil kunne anvendes fysisk magt.
Det foreslåede vil ikke være begrænset til almindelig klasserumsundervisning, men vil kunne finde anvendelse på alle undervisningsaktiviteter, herunder under morgensang, idrætsdag, på lejrtur, ekskursioner mv. Enkeltmandsundervisning vil ikke være omfattet af forslaget, da der i et sådan tilfælde ikke vil være en forstyrrelse af andres undervisning. Det forudsættes, at forstyrrelsen er påbegyndt, og det er således ikke tilstrækkeligt, at personalet har en formodning om, at eleven vil væsentligt forstyrre undervisningen for andre.
Indgreb efter bestemmelsen vil som al anden magtanvendelse skulle ske under iagttagelse af de generelle principper for magtanvendelse efter forslagets § 1 i. Anvendelse af fysisk magt vil således være den mest indgribende reaktion, og derfor vil personalet skulle være forpligtet til at afsøge alle andre muligheder, før der skrides til fysisk magtanvendelse. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, vil de i stedet skulle anvendes.
Magtanvendelsen vil skulle være nødvendig og stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået, hvilket indebærer, at det i almindelighed kun vil være i ganske få tilfælde, der vil kunne anvendes fysisk magt.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 1 i, stk. 1, kan afværgehjælp og fysisk magtanvendelse, jf. §§ 1 g-h kun ske undtagelsesvist og må aldrig erstatte omsorg og pædagogisk indsats.
Dette indebærer, at udgangspunktet er, at der ikke vil skulle anvendes magt over for eleverne. Indgrebsmulighederne i loven beskriver således, i hvilke situationer der undtagelsesvist vil kunne anvendes magt. Afværgehjælp og fysisk magtanvendelse efter loven vil aldrig kunne træde i stedet for omsorg og pædagogisk indsats. Magt vil således ikke kunne anvendes forebyggende, f.eks. i tilfælde hvor en elev tidligere har udvist en adfærd, hvor det var nødvendigt at gribe ind med magt. Det bør i stedet tilstræbes at afdække årsagerne til de adfærdsmønstre, der ledte op til magtanvendelsen, og søges at undgå situationer, hvor behovet for magtanvendelse kan opstå, f.eks. ved at ændre på rutiner. Optræk til konflikter vil altid skulle forsøges afværget ved brug af pædagogiske metoder. Magt vil således kun kunne anvendes som en sidste udvej i forsøget på at hjælpe en elev efter alle pædagogiske muligheder i den givne situation er afsøgt. I vurderingen af, om alle pædagogiske muligheder er afsøgte, vil det have betydning, om der i en situation var et faremoment tilstede.
Det bør altid overvejes, hvilke konsekvenser anvendelsen af magt vil kunne have for relationen og tilliden mellem eleven og den pågældende medarbejder.
Skolerne skal arbejde ud fra en pædagogisk tilgang, der forebygger magtanvendelser, så de så vidt mulig undgås, samt følge op på eventuelle magtanvendelser med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen.
Det følger af den foreslåede bestemmelses § 1 i, stk. 2, at forud for enhver form for afværgehjælp eller fysisk magtanvendelse skal personalet afsøge alle muligheder for at opnå elevens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.
Dette indebærer, at skolen altid først vil skulle forsøge gennem dialog og pædagogiske virkemidler at få eleven til frivilligt at samarbejde om det påkrævede. Vurderingen af, hvornår alle muligheder i den givne situation er afsøgt, vil være en konkret afvejning. I nogle situationer, hvor eleven står over for akut at udøve fysisk skade på ting, sig selv eller andre, vil det kunne være proportionalt at gå direkte til brug af fysisk magt.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 1 i stk. 3, at afværgehjælp og fysisk magtanvendelse skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.
Dette indebærer, at magtanvendelse vil skulle begrænses til de nødvendige foranstaltninger, og hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige for at nå målet, vil disse skulle anvendes. Bestemmelsen er et udtryk for, at enhver magtanvendelse skal ske under iagttagelse af proportionalitetsprincippet.
Ved anvendelse af magt vil der skulle tages højde for de konkrete omstændigheder, og der vil skulle foretages en konkret afvejning og vægtning af hensynet til det omhandlende elevs rettigheder, der gøres indgreb i, og nødvendigheden og forholdsmæssigheden af de hensyn, der begrunder indgrebet. Den anvendte magt vil skulle stå mål med det formål, der ligger bag indgrebet i elevens rettigheder. Iværksatte indgreb vil straks skulle bringes til ophør, når betingelserne herfor ikke længere er til stede. Det følger heraf, at der løbende vil skulle foretages en vurdering af, om betingelserne for et iværksat indgreb fortsat er til stede. Når det ikke længere er tilfældet, vil indgrebet straks skulle bringes til ophør.
Af den foreslåede bestemmelses § 1 i, stk. 4, fremgår, at afværgehjælp og fysisk magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt, som omstændighederne tillader, og med størst mulig hensyntagen til den enkelte elevs personlige integritet. Der skal endvidere i forbindelse med indgrebet tages hensyn til andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt.
Dette indebærer, at måden, hvorpå der gribes ind, således vil skulle være så skånsom som mulig og vare så kort tid som mulig. Brug af afværgehjælp og fysisk magtanvendelse vil ikke være tilladt i straffe- eller behandlingsøjemed. Det betyder, at der ikke må anvende magt med det formål at straffe eleven. Det betyder også, at personalet ikke med magt vil kunne tvinge en elev til at deltage i pædagogiske eller andre aktiviteter. Magt vil således kun kunne anvendes, når de særskilte kriterier i medfør af hjemlerne i loven er til stede.
Ved personlig integritet forstås, at eleven vil skulle beskyttes mod indgreb i den fysiske integritet i form af f.eks. udnyttelse, ydmygelse og krænkelse. Eleven vil endvidere skulle behandles med respekt for deres person, herunder beskyttes mod følelsesmæssige overgreb og offentlig udlevering.
Der vil skulle tages højde for evt. andre tilstedeværendes overværelse af episoden. Dette skyldes hensynet til den omhandlede elev, så magtanvendelsen ikke krænker den pågældende unødigt og får karakter af ydmygende, hånende eller nedværdigende behandling i ordensbekendtgørelsen for folkeskolens forstand. Ydmygende, hånende eller nedværdigende behandling er i ordensbekendtgørelsen for folkeskolen karakteriseret ved tilsigtet eller utilsigtet at nedgøre eleven i vedkommendes egne og eventuelt også andres øjne. Opremsningen er ikke udtømmende. Der vil ligeledes være et hensyn til de øvrige elever, for hvem overværelsen af magtanvendelse kan være en voldsom oplevelse.
Anvendelse af fysisk magt vil skulle registreres og indberettes efter forslagets § 1 j.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 1 j, stk. 1, er personalet forpligtet til at indberette til skolelederen eller fritidstilbuddets leder, hvis personalet har anvendt afværgehjælp eller fysisk magtanvendelse efter §§ 1 g og 1 h overfor en elev.
Dette indebærer, at personalet umiddelbart efter en episode, hvor personalet har anvendt afværgehjælp eller fysisk magtanvendelse overfor en elev, vil være forpligtet til at indberette episoden til lederen. Der er ikke et formkrav knyttet til indberetningen fra personalets side. Dette kan ske mundtligt eller skriftligt, men lederen kan bede om efterfølgende at modtage en mere detaljeret redegørelse til brug for sagens videre behandling.
Det bemærkes, at personalets pligt til indberetning vil skulle administreres i overensstemmelse med § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, som vedrører retten til ikke at inkriminere sig selv m.v. Det fremgår således af bestemmelsen, at hvis der konkret er mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person, i den givne situation personalet, har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. I forhold til andre end den mistænkte gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Lederen vil således skulle vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Hvis den mistænkte meddeler samtykke til at afgive oplysninger, finder reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse. Den mistænkte kan meddele samtykke til anvendelse af en oplysningspligt over for andre med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for en straffesag mod den mistænkte. Reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Folkeskolen er en del af den offentlige forvaltning og er således underlagt regler om notatpligt, mv., som betyder, at skolens leder er forpligtet til at skrive væsentlige oplysninger, der har betydning for en sag, ned. Dokumentationskravet vil være en forlængelse af den notatpligt om væsentlige oplysninger, som skolelederen må antages at udarbejde i dag om disse situationer.
Efter den foreslåede stk. 2, skal afværgehjælp og fysisk magtanvendelse efter §§ 1 g-1 h registreres og indberettes af skolens eller fritidstilbuddets leder til kommunalbestyrelsen. Frie grundskoler og efterskoler er ikke omfattet af indberetningspligten i 1. pkt., men skolens leder skal foretage en intern registrering af hændelsen til skolens bestyrelse.
Dette indebærer, at det i henhold til den foreslåede bestemmelse vil være skolens eller fritidstilbuddets leder på folkeskoler og andre kommunale tilbud, der vil skulle sikre registrering og indberetning af episoden til kommunalbestyrelsen.
Indberetningen til kommunalbestyrelsen vil have til formål at give kommunalbestyrelsen mulighed for som ansvarlig for kommunens skolevæsen at vurdere magtanvendelsen på kommunens skoler, og herunder om der for eksempel kan være særlige ressourceudfordringer lokalt mv. Indberetninger vil endvidere kunne belyse anvendelsen af fysiske indgreb på de enkelte skoler, herunder hyppigheden af fysiske indgreb foretaget af skolens personale, og om en elev modtager den nødvendige hjælp og støtte, hvis denne er udsat for gentagende fysiske indgreb.
Der vil ikke i forbindelse med registreringen og indberetningen i sig selv skulle træffes afgørelse om lovligheden af foretagne magtanvendelser.
Det vil fortsat være kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for, at evt. episoder på skolerne håndteres korrekt og i overensstemmelse med gældende regler.
Det foreslås, at frie grundskoler og efterskoler vil skulle foretage en intern registrering til skolernes bestyrelse. Det skyldes, at det er bestyrelsen på frie grundskoler og efterskoler, der er ansvarlige for skolens drift.
Registrering af hændelser vil kunne indgå i Styrelsen for Undervisning og Kvalitets almindelige tilsyn. For så vidt angår beskrivelse af styrelsens tilsyn henvises der til pkt. 3.1.8 og 3.1.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, at eleven, der har været involveret i episoden, som udløste afværgehjælp eller fysisk magtanvendelsen, og elevens forældremyndighedsindehavere skal gøres bekendt med registreringen og indberetningen, jf. stk. 2. Eleven skal endvidere have lejlighed til at udtale sig om episoden.
Dette indebærer, at elevens forældre således vil have krav på straks at blive underrettet ligesom eleven vil skulle have lejlighed til at udtale sig om episoden.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 4, at registrering og indberetning efter stk. 2 skal indeholde en beskrivelse af omstændighederne vedrørende indgrebet og indgrebets karakter. Elevens synspunkter vedrørende indgrebet skal tillægges passende vægt i beskrivelsen under hensyntagen til elevens alder og modenhed.
Dette indebærer, at personalet i forbindelse med indberetningen vil skulle tale med eleven om hændelsen, årsagen m.v. Formålet hermed er, at personalet får forklaret eleven, hvorfor der blev anvendt magt i den konkrete situation, og at eleven får mulighed for at sætte ord på, hvordan situationen blev oplevet af den pågældende, samt at personalet sammen med eleven kan finde en løsning på, hvorledes magtanvendelse kan undgås fremover i lignende situationer. Elevens synspunkter vedrørende indgrebet skal tillægges passende vægt i beskrivelsen under hensyntagen til elevens alder og modenhed.
Indberetning og registrering af foretagne magtanvendelser skal ske under iagttagelse af de almindelige regler om offentligt ansattes tavshedspligt efter § 27 i bekendtgørelse af forvaltningsloven. Det fremgår heraf, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, når en oplysning ved lov er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private. Hvis en offentlig ansat bryder sin tavshedspligt, kan vedkommende straffes efter § 152 i straffeloven.
Elevens udtalelse kan videregives til kommunalbestyrelsen, hvis det er relevant for sagens videre behandling.
For så vidt angår forebyggelse og forholdet til undervisningsmiljøloven henvises der til pkt. 3.1.1 og 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2027.
Det bemærkes, at lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Dette lovforslag skal således heller ikke gælde for Færøerne og i Grønland eller kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. april 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1664 af 30. december 2024 og § 8 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 1 a indsættes:
-
»Kapitel 1 b
Om skolens omsorgsansvar og adgang til fysisk indgriben
Anvendelsesområde
§ 1 d. Reglerne i dette kapitel gælder for undervisning og fritidstilbud for følgende:
1) folkeskolen, jf. lov om folkeskolen,
2) kommunale internationale grundskoler, jf. lov om kommunale internationale grundskoler,
3) ungdomsskoler, jf. lov om ungdomsskoler,
4) frie grundskoler, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
5) efterskoler, jf. lov om efterskoler og frie fagskoler, samt
6) fritidshjem til børn i skolealderen samt klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, jf. dagtilbudsloven.
-
§ 1 e. Ansvaret for at varetage omsorgen for eleven overgår fra forældremyndighedens indehaver til personalet i skoletiden samt mens eleven er i fritidstilbud. Dette ansvar indebærer blandt andet, at personalet, som led i varetagelsen af denne omsorg, kan udøve nødvendige handlinger for at sikre elevens interesser, herunder sikre at elevens fysiske og psykiske behov opfyldes, og at eleven opbygger kompetencer til at indgå i sociale relationer, trives og modtage læring.
Stk. 2. Omsorgen for eleven skal varetages ud fra en konkret afvejning af elevens grundlæggende rettigheder og under hensyntagen til elevens alder, modenhed og funktionsevne samt under iagttagelse af proportionalitetsprincippet, jf. § 1 i.
Fysisk guidning
§ 1 f. Personalet kan fysisk guide en elev.
Stk. 2. Det er en betingelse for fysisk guidning efter stk. 1, at personalet vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til skolens eller fritidstilbuddets ansvar for at varetage omsorgen for eleven eller af hensyn til tryghed og trivsel for eleven selv, øvrige elever, personalet eller andre, som opholder sig på skolen eller i fritidstilbuddet.
Afværgehjælp
§ 1 g. Skolens eller fritidstilbuddets personale kan kortvarigt fastholde eller føre en elev væk fra en situation for at afværge, at eleven ødelægger eller beskadiger ting eller ejendom i et ikke ubetydeligt omfang.
Fysisk magtanvendelse
§ 1 h. Skolens eller fritidstilbuddets personale kan fastholde eller føre en elev væk fra en situation, hvis eleven udviser en adfærd, der
1) bevidst eller ubevidst er til fysisk fare for eleven selv, øvrige elever, personalet eller andre personer,
2) i et ikke ubetydeligt omfang er chikanerende eller krænkende for eleven selv, øvrige elever, personalet, andre personer eller
3) væsentligt forstyrrer undervisningen for andre.
Proportionalitet
§ 1 i. Afværgehjælp og fysisk magtanvendelse, jf. §§ 1 g-i må kun ske undtagelsesvist og må aldrig erstatte omsorg og pædagogisk indsats.
Stk. 2. Forud for enhver form for afværgehjælp eller fysisk magtanvendelse skal personalet afsøge alle muligheder for at opnå elevens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.
Stk. 3. Afværgehjælp og fysisk magtanvendelse skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.
Stk. 4. Afværgehjælp og fysisk magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt, som omstændighederne tillader, og med størst mulig hensyntagen til den enkelte elevs personlige integritet. Der skal endvidere i forbindelse med indgrebet tages hensyn til andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt.
Registrering og indberetning
§ 1 j. Personalet er forpligtet til at indberette til skolelederen eller fritidstilbuddets leder, hvis de har anvendt afværgehjælp eller fysisk magtanvendelse efter §§ 1 g og 1 h overfor en elev.
Stk. 2. Afværgehjælp og fysisk magtanvendelse efter §§ 1 g-1 h registreres og indberettes af skolens eller fritidstilbuddets leder til kommunalbestyrelsen. Frie grundskoler og efterskoler er ikke omfattet af indberetningspligten, men skolens leder skal foretage en intern registrering af hændelsen til skolens bestyrelse.
Stk. 3. Eleven, der har været involveret i episoden, som udløste afværgehjælp eller fysisk magtanvendelsen, og elevens forældre-myndighedsindehavere skal gøres bekendt med registreringen og indberetningen, jf. stk. 2. Eleven skal endvidere have lejlighed til at udtale sig om episoden.
Stk. 4. Registrering og indberetning efter stk. 2 skal indeholde en beskrivelse af omstændighederne vedrørende indgrebet og indgrebets karakter. Elevens synspunkter vedrørende indgrebet skal tillægges passende vægt i beskrivelsen under hensyntagen til elevens alder og modenhed.«
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2026) - L 45 Retsinformation · 9. oktober 2026
- Vejledning om fremme af god orden i folkeskolen Retsinformation · 18. december 2024
- SKAT har afslået ansøgning om fritagelse for registreringsafgift for busser, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a Landsskatteretten · 30. marts 2016
- Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø Retsinformation · 5. september 2026
- Sag om, hvorvidt sagsøgtes afgørelse, der bl.a. pålagde sagsøger S/I (Skole), at tilbagebetale 27. mio. kr. af tidligere modtaget statstilskud, skal tilsidesættes helt eller delvist som ugyldig Domsdatabasen · 28. august 2026
- DOMSTOLENS DOM AF 13 FEBRUAR 1985. - FRANCOISE GRAVIER MOD BYEN LIEGE. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE INDGIVET AF TRIBUNAL DE PREMIERE INSTANCE DE LIEGE. - FORBUD MOD FORSKELSBEHANDLING : ADGANG TIL FAGLIG UDDANNELSE. - SAG 293/83 EU-domme · 13. februar 1985