Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Nedlæggelse af Det Nationale Integrationsråd og styrkelse af sikkerheden ved udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge)

2026/1 LSF 44Lovforslag som fremsatUdlændinge- og Integrationsministeriet9. oktober 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 8. oktober 2026 af udlændinge- og integrationsministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

(Nedlæggelse af Det Nationale Integrationsråd og styrkelse af sikkerheden ved udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge)

§ 1

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 453 af 16. april 2026, som ændret ved § 18 i lov nr. 1750 af 29. december 2025, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 8 affattes således:

»Kapitel 8

Kommunale integrationsråd«.

2. §§ 43 og 44 ophæves.

3. § 58, stk. 5, ophæves.

§ 2

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1183 af 25. september 2025, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 703 af 8. juni 2017 og senest ved § 1 i lov nr. 765 af 8. september 2026, foretages følgende ændringer:

1. I § 40, stk. 9, 1., 2. og 3. pkt., ændres »tages i bevaring« til: »beslaglægges«.

2. Efter § 40 i indsættes:

»§ 40 j. Til brug for identifikation og identitetskontrol optages der fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, som indgiver ansøgning om særlig rejselegitimation efter § 39 a, stk. 1.

Stk. 2. Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, registreres i et centralt register, der føres af Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Stk. 3. Der optages ikke fingeraftryk efter stk. 1, hvis udlændingen er under 12 år, eller hvis udlændingen af fysiske grunde ikke er i stand hertil.

Stk. 4. Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, opbevares i 10 år efter optagelsen heraf. Fingeraftryk og personfotografi slettes dog, hvis udlændingen meddeles dansk indfødsret.

Stk. 5. Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, kan behandles af udlændingemyndighederne, Udenrigsministeriet og politiet til de formål, der er nævnt i stk. 1.«

3. I § 46 a, stk. 6, nr. 4, indsættes efter »§ 39 a, stk. 11«: », og afgørelser om afvisning af en ansøgning om særlig rejselegitimation, der er truffet efter regler udstedt i medfør af § 39 a, stk. 13«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2027.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne i § 2 kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Læs alt

Indledning

2.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Nedlæggelse af Det Nationale Integrationsråd

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den forslåede ordning

2.2.

Styrkelse af sikkerheden ved udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.

Forholdet til de databeskyttelsesretlige regler

4.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6.

Administrative konsekvenser for borgerne

7.

Klimamæssige konsekvenser

8.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9.

Forholdet til EU-retten

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Det Nationale Integrationsråd har til opgave at rådgive udlændinge- og integrationsministeren om spørgsmål af betydning for integrationsindsatsen i Danmark. Rådets funktionsperiode udløb den 1. juni 2026.

Med lovforslaget foreslås det at nedlægge Det Nationale Integrationsråd.

Det er vurderingen, at rådets funktion fremover vil kunne varetages igennem udlændinge- og integrationsministerens dialog med relevante interessenter på området samt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter (MÆRK). Samtidig er nedlæggelsen med til at sænke udgifterne til statslig administration.

Med lovforslaget foreslås endvidere at ændre i udlændingeloven med henblik på at understøtte implementeringen af en ny og digitaliseret procedure i forbindelse med Udlændingestyrelsens behandling af ansøgninger om særlig rejselegitimation til udlændinge (konventions- og fremmedpas). Forslaget vil indebære, at der tilvejebringes det nødvendige hjemmelsgrundlag til, at der kan indføres en smidigere og mere sikker procedure for Udlændingestyrelsens behandling og udstedelse af særlig rejselegitimation.

Med lovforslaget tildeles Udlændingestyrelsen således kompetence til at opbevare biometri (fingeraftryk og personfotografi), som optages af en udlænding i forbindelse med en ansøgning om særlig rejselegitimation, i udlændingemyndighedernes egne registre. Endvidere vil lovforslaget styrke hjemmelsgrundlaget i forhold til Udlændingestyrelsens kompetence til at sammenligne den optagne biometri mod allerede registrerede biometriske data i Udlændingestyrelsens database.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Nedlæggelse af Det Nationale Integrationsråd

2.1.1. Gældende ret

Efter integrationslovens § 43, stk. 1, nedsætter udlændinge- og integrationsministeren repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd.

Rådet har til opgave at rådgive udlændinge- og integrationsministeren om spørgsmål af betydning for integrationsindsatsen i Danmark. I den forbindelse besøger rådet bl.a. virksomheder, uddannelsesinstitutioner og boligområder, udtaler sig om forskellige emner relateret til integrationsindsatsen samt deltager i den offentlige debat.

Af § 43, stk. 2, fremgår, at hvert af de kommunale integrationsråd, jf. § 42, hvert fjerde år blandt deres medlemmer vælger et medlem til repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd. I kommuner uden integrationsråd kan kommunalbestyrelsen udpege et medlem til repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd. Repræsentantskabets opgave er at vælge fem medlemmer til Det Nationale Integrationsråd. Repræsentantskabets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

Udlændinge- og integrationsministeren stiller sekretariatsbetjening til rådighed for repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd, jf. § 43, stk. 3. Herudover indeholder stk. 4 en bemyndigelse til, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om valg af og forretningsorden for repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd.

Efter integrationslovens § 44, stk. 1, nedsætter udlændinge- og integrationsministeren Det Nationale Integrationsråd, der består af 14 medlemmer. Det fremgår endvidere, at udlændinge- og integrationsministeren udpeger fem medlemmer til Det Nationale Integrationsråd, heriblandt forpersonen. Kommunalbestyrelserne i København, Aarhus, Odense og Aalborg indstiller hver to medlemmer til Det Nationale Integrationsråd, hvoraf udlændinge- og integrationsministeren på baggrund af indstillingerne udpeger en fra hver kommune til rådet. Repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd vælger fem medlemmer til rådet blandt sine egne medlemmer.

Rådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode, jf. § 44, stk. 2.

Udlændinge- og integrationsministeren udpeger et tilforordnet medlem fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som ikke har stemmeret, jf. § 44, stk. 3.

Af § 44, stk. 4, fremgår, at Det Nationale Integrationsråd rådgiver udlændinge- og integrationsministeren om spørgsmål af betydning for integrationsindsatsen i Danmark, samt at rådet ikke kan afgive udtalelser om enkeltsager.

Det fremgår endvidere, at udlændinge- og integrationsministeren stiller sekretariatsbetjening til rådighed for Det Nationale Integrationsråd, jf. § 44, stk. 5. Endelig indeholder stk. 6 en bemyndigelse til, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om valg af og forretningsorden for rådet.

Ved bekendtgørelse nr. 2678 af 28. december 2021 er der fastsat nærmere regler om valg og udpegning af medlemmer til repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd og repræsentantskabets valg af medlemmer til Det Nationale Integrationsråd.

Der er endvidere ved bekendtgørelse nr. 2679 af 28. december 2021 fastsat nærmere regler om forretningsorden for Det Nationale Integrationsråd.

Endelig er der ved bekendtgørelse nr. 2680 af 28. december 2021 fastsat nærmere regler om forretningsorden for repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I 2022 blev Rådet for Etniske Minoriteters virke ændret, og rådet fik navnet Det Nationale Integrationsråd. Rådet skulle herefter have fokus på spørgsmål af betydning for den generelle integrationsindsats i Danmark.

Udlændinge- og integrationsministeren er løbende i dialog med relevante interessenter på området og modtager endvidere fagligt input og viden om integrationsindsatsen fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter (MÆRK).

Forslaget vil medføre, at der ikke længere vil være et nationalt integrationsråd, som rådgiver udlændinge- og integrationsministeren om spørgsmål af betydning for integrationsindsatsen i Danmark.

Forslaget vil endvidere medføre, at repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd nedlægges, da repræsentantskabets opgave med at vælge medlemmer til Det Nationale Integrationsråd ophører.

Derudover vil forslaget medføre, at bekendtgørelse nr. 2678 af 28. december 2021, bekendtgørelse nr. 2679 af 28. december 2021 og bekendtgørelse nr. 2680 af 28. december 2021, bortfalder.

Selvom der ikke længere er behov for et landsdækkende integrationsråd, vil der fortsat være fokus på, at udlændinge, der kommer til Danmark, aktivt tager del i samfundet og tager de danske værdier om bl.a. demokrati og ligestilling til sig. Det er ministeriets vurdering, at rådets hidtidige rådgivning af udlændinge- og integrationsministeren vil blive dækket igennem den løbende dialog, som udlændinge- og integrationsministeren har med relevante interessenter på området samt igennem Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter (MÆRK).

Nedlæggelsen af Det Nationale Integrationsråd vil endvidere medføre en administrativ lettelse, idet Udlændinge- og Integrationsministeriet og kommunerne ikke vil skulle bruge ressourcer på valg og udpegning af medlemmer til rådet og rådets repræsentantskab. Der vil ligeledes ikke skulle afsættes ressourcer til sekretariatsbetjening af rådet.

Kommunernes mulighed for at nedsætte lokale integrationsråd, som kan rådgive og informere kommunalbestyrelsen om forhold af betydning for den lokale integrationsindsats, vil ikke blive påvirket af lovforslaget.

2.2. Styrket kontrol ved udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Optagelse af biometri (fingeraftryk og personfotografi)

Forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter (pasforordningen) blev vedtaget af Rådet den 13. december 2004 og trådte i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende den 29. december 2004.

Forordningen vedrører bl.a. integrering af biometriske data (fingeraftryk og personfotografi) i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder, herunder pas til EU-borgere og rejsedokumenter til tredjelandsstatsborgere.

Efter udlændingelovens § 39 a, stk. 1, kan Udlændingestyrelsen udstede særlig rejselegitimation til udlændinge, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant dokument.

Udlændingestyrelsens behandling af ansøgninger om særlig rejselegitimation er reguleret i udlændingelovens § 39 a og i §§ 7-8 i bekendtgørelse nr. 1354 af 17. november 2025 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen).

Er et forhold vedrørende særlig rejselegitimation til udlændinge ikke reguleret i udlændingeloven eller i regler udstedt i medfør af udlændingeloven, finder reglerne om pas til danske statsborgere anvendelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 8, stk. 12.

Efter udlændingelovens § 40 a, stk. 2, nr. 3, og § 40 b, stk. 2, nr. 3, kan der optages henholdsvis fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, hvis det skønnes hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument til den pågældende.

Fingeraftryk og personfotografi optaget efter disse bestemmelser kan registreres i et særligt register, der føres af politiet, jf. udlændingelovens § 40 a, stk. 3, og § 40 b, stk. 3.

2.2.1.2. Opbevaring af biometriske data

Efter udlændingelovens § 40 a, stk. 14, § 40 b, stk. 14, § 40 f, stk. 6 og § 40 g, stk. 4, kan fingeraftryk og personfotografi, der optages i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse eller visum, opbevares i udlændingemyndighedernes registre i en periode på 10 eller 20 år, eller indtil udlændingen meddeles dansk indfødsret.

Fingeraftryk og personfotografi, der opbevares efter disse bestemmelser, kan behandles af udlændingemyndighederne, Udenrigsministeriet og politiet til brug for identifikation og identitetskontrol, jf. udlændingelovens § 40 a, stk. 16, § 40 b, stk. 16, § 40 f, stk. 7, og § 40 g, stk. 5.

Bestemmelserne giver mulighed for, at en udlændings fingeraftryk og personfotografi kan opbevares i en længere periode med henblik på eksempelvis at kontrollere, at den samme udlænding ikke er registreret med flere identiteter, eller at en udlænding, der ansøger om opholdstilladelse eller visum, ikke udgiver sig for at være en anden person. Dette kan ske ved sammenligning af flere sæt biometriske data.

I praksis opbevares de biometriske data i Den Centrale Adresseregisterløsning for udlændinge (Carl2) i en biometrifil med fingeraftryk, personfotografi, underskrift og stamdata. Registeret føres af Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Udlændingestyrelsens behandling af ansøgninger om særlig rejselegitimation til udlændinge indebar frem til 2026, at udlændingen fik optaget fingeraftryk ved fysisk fremmøde hos Udlændingestyrelsen, og at udlændingen selv indleverede et fysisk personfotografi.

I 2026 overgik Udlændingestyrelsen til en fuldt digitaliseret procedure for ansøgninger om særlig rejselegitimation.

Et digitalt personfotografi, der enten indleveres af udlændingen selv, eller som optages ved fysisk fremmøde hos Udlændingestyrelsen, danner nu – sammen med de optagne fingeraftryk – grundlag for produktionen af det fysiske pas.

Efter gældende praksis sker der ikke en sammenligning af de optagne fingeraftryk med andre sæt biometriske data i udlændingemyndighedernes systemer.

Det følger af pasbekendtgørelsens § 5, stk. 9, at der ikke optages fingeraftryk af pasansøgere under 12 år eller pasansøgere, der af fysiske grunde ikke er i stand hertil.

Efter praksis lagres fingeraftryk og personfotografi i politiets registre i en periode på op til 180 dage med henblik på produktion af det fysiske pas, hvorefter fingeraftrykkene og personfotografiet slettes.

Der findes således ikke tilsvarende bestemmelser i udlændingeloven for opbevaring og behandling af fingeraftryk og personfotografi optaget i forbindelse med en ansøgning om særlig rejselegitimation som ved en ansøgning om opholdstilladelse eller visum. Pasforordningen indeholder desuden ikke regler om, hvor længe de nationale myndigheder må opbevare biometriske data optaget til brug for udstedelse af særlig rejselegitimation.

Som nævnt ovenfor opbevares fingeraftryk og personfotografi i dag i politiets registre i en kortere periode på op til 180 dage, hvorefter oplysningerne slettes. De under pkt. 2.2.1.1 nævnte bestemmelser i udlændingelovens § 40 a, stk. 2, nr. 3, om optagelse af fingeraftryk, og § 40 b, stk. 2, nr. 3, om optagelse af personfotografi, giver imidlertid ikke hjemmel til længerevarende opbevaring på mere end 180 dage af biometriske data i udlændingemyndighedernes registre med henblik på identifikation og identitetskontrol.

2.2.1.3. Udlændingenævnets generelle kompetenceområde

Ved lov nr. 571 af 18. juni 2012 om ændring af udlændingeloven og lov om kommunale og regionale valg (Oprettelse af Udlændingenævnet samt valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg m.v.) blev Udlændingenævnet oprettet.

Udlændingenævnet er et uafhængigt kollegialt domstolslignende forvaltningsorgan, der siden lovens ikrafttræden den 1. januar 2013 har virket som klagenævn inden for det opholdsretlige område.

Udlændingelovens § 46 a udgør den retlige ramme for Udlændingenævnets kompetence. Det fremgår af udlændingelovens § 46 a, stk. 1, at Udlændingestyrelsens, Hjemrejsestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser efter udlændingeloven kan påklages til Udlændingenævnet, jf. dog stk. 4, 6 og 8 og § 53 a.

Det fremgår af udlændingelovens § 46 a, stk. 6, at de i bestemmelsens nr. 1-10 oplistede afgørelsestyper ikke kan påklages til Udlændingenævnet. Det gælder bl.a. Udlændingestyrelsens afgørelser om spærring af dansk udstedt rejselegitimation i Det Centrale Pasregister i medfør af § 39 a, stk. 11.

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2.1. Udvidet grundlag for behandling og opbevaring af biometriske data

Kontrol af udlændinges identitet er en vigtig del af myndighedernes arbejde i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om både visum, opholdstilladelse og særlig rejselegitimation.

For at kontrollere en udlændings identitet og forhindre misbrug kan myndighederne bl.a. sammenholde flere sæt biometriske data, som udlændingen har afgivet i forskellige sammenhænge.

Det er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at der ikke er hjemmel til, at fingeraftryk og personfotografi, der er optaget i forbindelse med ansøgninger om særlig rejselegitimation, kan opbevares og anvendes til kontrolformål på samme måde som fingeraftryk og personfotografi, der er optaget i andre sammenhænge.

Det foreslås på den baggrund, at der i udlændingeloven indsættes en ny § 40 j, der vil regulere optagelse af fingeraftryk og personfotografi i forbindelse med ansøgninger om særlig rejselegitimation til udlændinge, og som i det væsentligste vil svare til de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 40 f om optagelse af fingeraftryk og personfotografi til brug for udstedelse af opholdstilladelser på familiesammenførings-, erhvervs- og studieområdet m.v., og § 40 g om optagelse af fingeraftryk og personfotografi på visumområdet.

Det foreslås dermed, at der til brug for identifikation og identitetskontrol vil optages fingeraftryk og personfotografi af udlændinge, som indgiver ansøgning om særlig rejselegitimation til Udlændingestyrelsen. Dog vil der ikke skulle optages fingeraftryk, hvis udlændingen er under 12 år eller af fysiske grunde ikke er i stand hertil.

Det foreslås endvidere, at det optagne fingeraftryk og personfotografi vil kunne opbevares i udlændingemyndighedernes registre i en periode på 10 år fra optagelsen, eller indtil udlændingen meddeles dansk indfødsret, og i denne periode vil kunne behandles af udlændingemyndighederne, Udenrigsministeriet og politiet med henblik på identifikation og identitetskontrol.

Dette vil indebære bl.a., at udlændingens fingeraftryk og personfotografi vil kunne sammenlignes – både manuelt og maskinelt – med andre sæt biometriske data med henblik på at kontrollere en udlændings identitet og forhindre misbrug. Den foreslåede opbevaringsperiode på maksimalt 10 år vil endvidere gøre det muligt at sammenligne fingeraftryk og personfotografi i forbindelse med en udlændings ansøgning om forlængelse af et tidligere udstedt rejsedokument.

Det forudsættes, at det i tilfælde, hvor der tidligere er optaget fingeraftryk af en udlænding, vil være de senest optagne fingeraftryk, der vil blive opbevaret i medfør af den foreslåede bestemmelse, hvorimod personfotografier fortsat vil skulle opbevares i 10 år efter optagelsen, eller indtil udlændingen meddeles dansk indfødsret.

Det sikres herved, at der vil kunne ske en entydig, effektiv og pålidelig identifikation af udlændinge med det formål at kunne verificere de pågældendes identitet samt forhindre uautoriseret brug af persondata eller dokumenter på udlændingeområdet. Det sikres endvidere, at en sådan identifikation og verifikation vil kunne ske i en periode på 10 år efter optagelsen af de biometriske data, eller indtil udlændingen meddeles dansk indfødsret. Myndighederne vil herved kunne have større tillid til, at den identitet, som den pågældende oplyser, også er den rigtige.

De biometriske data vil i praksis blive registreret sammen med udlændingens stamdata i Den Centrale Adresseregisterløsning for udlændinge (Carl2). Dog er det efter forslaget ikke en forudsætning, at oplysningerne vil blive registreret i netop dette register, men i et centralt register, der vil blive ført af Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Opbevaring af biometriske data i et centralt register vil kræve it-udvikling og vil således først ske i praksis, når der foreligger den fornødne tekniske understøttelse.

Det vil i mellemtiden fortsat være muligt at sammenligne optagne fingeraftryk og personfotografier – både manuelt og maskinelt – med andre sæt biometriske data, når en udlænding indgiver en ansøgning om særlig rejselegitimation med henblik på eksempelvis at kontrollere en udlændings identitet og forhindre misbrug.

Med de foreslåede bestemmelser sikres det endvidere, at adgangen til de biometriske data i Den Centrale Adresseregisterløsning for udlændinge (Carl2) vil være begrænset til de myndigheder, hvor behandlingen af biometriske data er nødvendig af hensyn til udførelsen af de pågældende myndigheders opgaver, herunder at myndighederne i den forbindelse vil kunne identificere og kontrollere udlændinge.

Endvidere er der ved forslaget ikke tilsigtet ændringer af gældende ret i relation til optagelse af fingeraftryk og personfotografi i tilfælde, hvor det skønnes hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af særlig rejselegitimation. Fingeraftryk og personfotografi, som optages i denne sammenhæng, kan derfor fortsat registreres i et særligt register, der føres af politiet.

2.2.2.2. Krav til optagelse af personfotografi og afvisning af ansøgninger om særlig rejselegitimation

Den gældende procedure ved ansøgninger om særlig rejselegitimation, hvor udlændingen har mulighed for selv at indlevere et personfotografi, medfører, at Udlændingestyrelsen ofte anvender ressourcer på at kommunikere med ansøgere, hvis personfotografi ikke opfylder de tekniske krav, der følger af pasforordningen.

Som nævnt under pkt. 2.2.1.2 er Udlændingestyrelsen i 2026 overgået til en fuldt digitaliseret procedure for ansøgning om og produktion af særlig rejselegitimation til udlændinge.

Efter de gældende regler vil Udlændingestyrelsen imidlertid ikke kunne stille krav om, at udlændingen får optaget personfotografi hos myndighederne i forbindelse med en ansøgning om særlig rejselegitimation.

På baggrund af overgangen til den fuldt digitaliserede procedure vil der ved bekendtgørelse blive indført regler om, at Udlændingestyrelsen kan afvise en ansøgning om særlig rejselegitimation, hvis udlændingen ikke medvirker til optagelse af personfotografi ved anvendelse af de digitale løsninger, som Udlændingestyrelsen stiller til rådighed, medmindre det skyldes, at udlændingen af fysiske grunde ikke er i stand hertil.

Dette vil betyde, at Udlændingestyrelsen fremover ikke vil skulle anvende administrative ressourcer på at kommunikere med ansøgere, hvis personfotografi ikke opfylder de relevante tekniske krav. Endvidere vil myndighedernes kontrol blive styrket og risikoen for misbrug vil blive reduceret.

De forventede bekendtgørelsesændringer vil derfor i praksis medføre, at Udlændingestyrelsen kan stille krav om, at en udlænding får optaget personfotografi hos myndighederne til brug for udstedelse af særlig rejselegitimation, og at udlændingen derfor ikke selv kan indlevere et personfotografi til brug for udstedelsen.

Ændringerne forventes indsat i udlændingebekendtgørelsen i medfør af udlændingelovens § 39 a, stk. 13, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge, herunder om indgivelse og behandling af ansøgninger om særlig rejselegitimation.

Såfremt Udlændingestyrelsen på baggrund af den ovennævnte bestemmelse træffer afgørelse om afvisning af en ansøgning om særlig rejselegitimation, vil denne afgørelse som udgangspunkt kunne påklages, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.

Det er dog Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at Udlændingestyrelsens afvisning af en ansøgning om særlig rejselegitimation med henvisning til, at ansøgeren ikke vil medvirke til afgivelse af personfotografi ved anvendelse af de digitale løsninger, som Udlændingestyrelsen stiller til rådighed, ikke skal kunne påklages.

Det foreslås på den baggrund, at der i udlændingelovens § 46 a, stk. 6, nr. 4, indsættes en henvisning til Udlændingestyrelsens afgørelser om afvisning, som er truffet efter regler udstedt i medfør af udlændingelovens § 39 a, stk. 13. Henvisningen vil indebære, at Udlændingestyrelsens afgørelser om afvisning, der er truffet efter regler udstedt i medfør af udlændingelovens § 39 a, stk. 13, ikke vil kunne påklages til Udlændingenævnet. Det vil også gælde den ovennævnte bestemmelse, der forventes indsat i udlændingebekendtgørelsen.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at afskæring af klageadgangen i denne sagstype ikke giver anledning til betænkeligheder for den enkeltes retssikkerhed. Udlændinge- og Integrationsministeriet har herved lagt vægt på, at en afvisning af en ansøgning på baggrund af manglende medvirken til afgivelse af et digitalt personfotografi vil ske efter helt generelle og objektive kriterier, der er umiddelbart konstaterbare.

3. Forholdet til de databeskyttelsesretlige regler

Optagelse af fingeraftryk og personfotografi og opbevaring heraf med henblik på identifikation og identitetskontrol vil udgøre behandling af personoplysninger, som er omfattet af reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen).

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration fører det centrale register og har således det overordnede fælles ansvar for behandlingen af de biometriske data i registeret. Disse myndigheder har rettigheder til bl.a. at berigtige, slette og opdatere oplysninger i registret, ligesom disse myndigheder har dispositionsretten over de biometriske data.

Det bemærkes, at de øvrige udlændingemyndigheder, dvs. Udenrigsministeriet og politiet, efter lovforslaget kan behandle de biometriske data i det centrale register. De pågældende myndigheder kan således anvende de biometriske data til brug for identifikation og identitetskontrol inden for myndighedernes respektive områder.

Databeskyttelsesforordningens artikel 5 indeholder en række principper for behandling af personoplysninger, herunder principperne om lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed, formålsbegrænsning, dataminimering, rigtighed, opbevaringsbegrænsning, integritet og fortrolighed samt ansvarlighed.

Behandling af personoplysninger er lovlig, hvis én af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt, herunder hvis behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som led i myndighedsudøvelse (litra e).

Behandling i medfør af forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, skal have et såkaldt supplerende retsgrundlag, som forpligter eller berettiger myndigheden til at udføre en bestemt myndighedsopgave. Det følger af forordningens artikel 6, stk. 3.

Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, bl.a., at behandling af biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person er forbudt.

Det fremgår imidlertid af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, bl.a., at behandling af følsomme oplysninger er lovlig, hvis behandlingen er nødvendig, for at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, at forbuddet i artikel 9, stk. 1, heller ikke finder anvendelse, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.

Myndighederne behandler i dag udlændinges biometriske data med henblik på identifikation og identitetskontrol i medfør af bestemmelserne i udlændingelovens §§ 40 a, 40 b, 40 f og 40 g, der bl.a. regulerer optagelse af fingeraftryk og personfotografi i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse eller visum. Der henvises til pkt. 2.2.1 ovenfor.

Behandlingen af biometriske data optaget i forbindelse med ansøgninger om særlig rejselegitimation, der følger af den foreslåede § 40 j, svarer til den behandling, der følger af udlændingelovens §§ 40 a, 40 b, 40 f og 40 g.

Det er ministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af biometriske data har til formål at sikre et retskrav på udstedelse af særlig rejselegitimation samt en entydig og pålidelig identifikation og identitetskontrol af udlændinge, som indgiver en ansøgning om særlig rejselegitimation, og at kontrollen med udlændinges identitet udgør en væsentlig samfundsinteresse. Det er ministeriets vurdering, at forslaget vil forbedre myndighedernes mulighed for at foretage en effektiv identifikation og identitets kontrol på området.

Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at den foreslåede behandling af fingeraftryk og personfotografi er nødvendig og proportional for at kunne sikre en mere entydig og pålidelig fastlæggelse af udlændinges identitet, samt for at myndighederne kan udføre en mere effektiv kontrol i forbindelse med ansøgninger om og udstedelse af særlig rejse legitimation til udlændinge.

Med den foreslåede bestemmelse sikres det bl.a., at adgangen til de biometriske data i Den Centrale Adresseregisterløsning for udlændinge (Carl2) er begrænset til de myndigheder, hvor behandlingen af biometriske data er nødvendig af hensyn til udførelsen af de pågældende myndigheders opgaver, herunder at myndighederne i den forbindelse kan identificere og kontrollere udlændinge.

Endvidere sikres det, at de biometriske data ikke opbevares i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til formålet med identifikation og identitetskontrol i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om særlig rejselegitimation til udlændinge. Det foreslås, at de biometriske data slettes efter en periode på 10 år, og at de slettes før dette tidspunkt, hvis udlændingen meddeles dansk indfødsret.

Det er herunder Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at formålet med identifikation og identitetskontrol ikke umiddelbart ses at kunne forfølges ved mindre indgribende foranstaltninger.

Det bemærkes i den forbindelse, at identitetsfastlæggelsen af udlændinge i situationer, hvor der indgives en førstegangsansøgning om særlig rejselegitimation samt i tilfælde, hvor der indgives en ansøgning om forlængelse af tidligere udstedt særlig rejselegitimation og kontrollen heraf, kan være forbundet med vanskeligheder. Indsamlingen og behandlingen af fingeraftryk og personfotografi vil f.eks. bidrage til at sikre mod brugen af falske dokumenter og identiteter.

Det er således Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af biometriske data, herunder opbevaring i en 10-årig periode med henblik på identifikation og identitetskontrol, falder inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, og artikel 6, stk. 1, litra e, og bestemmelsen udgør således et supplerende retsgrundlag i forhold til de nævnte bestemmelser.

Den foreslåede behandling står efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, ligesom den foreslåede bestemmelse respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.

Det forudsættes, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5 også iagttages, når der behandles personoplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets element om nedlæggelse af Det Nationale Integrationsråd skønnes at medføre en varig statslig besparelse på 1,2 mio. kr. årligt fra 2027 og frem. Besparelsen opnås som følge af ophør af statslige udgifter til rådets løbende aktiviteter samt sekretariatsbetjening af rådet og dets repræsentantskab.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Den del af lovforslaget, som vedrører nedlæggelsen af Det Nationale Integrationsråd, vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Lovforslagets element om styrket kontrol ved udstedelse af særlig rejselegitimation vil have den negative konsekvens, at udlændinge, der ansøger om særlig rejselegitimation, ikke længere vil kunne vælge selv at indlevere et personfotografi. Sådanne udlændinge vil i stedet skulle anvende den digitale løsning, som stilles til rådighed af Udlændingestyrelsen.

Det skal dog ses i lyset af, at de pågældende udlændinge i stedet skal have optaget personfotografi hos Udlændingestyrelsen samtidig med optagelsen af fingeraftryk.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

De dele af lovforslaget, som vedrører nedlæggelsen af Det Nationale Integrationsråd, vurderes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Lovforslagets element om styrket kontrol ved udstedelse af særlig rejselegitimation vurderes at være i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 2252/2004 af 13. december 2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder (pasforordningen).

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 40 j, stk. 3, indebærer, at der ikke optages fingeraftryk, hvis udlændingen er under 12 år, eller hvis udlændingen af fysiske grunde ikke er i stand hertil. Dette er i overensstemmelse med pasforordningens artikel 1, litra 2 a.

Efter pasforordningen skal pas og rejsedokumenter udstedt af medlemsstaterne overholde de specifikationer, som er anført i ICAO-dokument 9303 om maskinlæsbare pas.

Dette dokument tillader både anvendelse af personfotografi, som indleveres af en pasansøger, og af personfotografi, der optages ved den pasudstedende myndighed.

Hverken forordningen eller ICAO-dokument 9303 er til hinder for, at en medlemsstat stiller krav om, at personfotografi skal optages ved den pasudstedende myndighed.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslagets § 1, nr. 1-3 har i perioden fra den 16. januar 2026 til den 13. februar 2026 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Danske Byggefag, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Rederier, Dansk Erhverv, Danske Shipping- og Havnevirksomheder, Danske Universiteter, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Flygtningehjælp Ungdom (DFUNK), Dansk Industri (DI), Dansk Kunstnerråd, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Nationale Integrationsråd, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Domstolsstyrelsen, EUROFISH, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, GLS-A, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Privat, HORESTA, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Community/Erhverv Aarhus, Kirkernes Integrationstjeneste, Kommunernes Landsforening (KL), Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Byret, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Landsforeningen KRIM, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), Politiforbundet i Danmark, PROSA – Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, SMVdanmark, SOS Racisme, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Trykkefrihedsselskabet, Udlændingenævnet, Work-live-stay southern Denmark, Ældre Sagen, Ægteskab uden grænser og 3F.

Færøernes Landsstyre og Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre) har ikke afgivet udtalelser til denne del af lovforslaget.

Lovforslagets § 2, nr. 1-3, har været sendt i særskilt høring i perioden fra den 12. februar 2026 til den 20. februar 2026 (8 dage) henset til lovforslagets tekniske karakter. Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danish Biometrics, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Danske Rederier, Dataetisk Råd, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialråd giverforening, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den katolske Kirke i Danmark, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Finans Danmark, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, GLS-A, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL – Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvinde fredsligaen), Københavns Byret, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen for kvindekrisecentre (LOKK), LGBT Asylum, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), Politiforbundet i Danmark, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, SOS Racisme, Udlændingenævnet, UNHCR (Regional Representation for Northern Europe), Ældre Sagen, Ægteskab uden grænser og 3 F.

Færøernes Landsstyre og Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre) har ikke afgivet udtalelser til denne del af lovforslaget.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget skønnes at medføre en varig statslig besparelse på 1,2 mio. kr. årligt fra 2027 og frem.

Ingen.

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen.

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

Lovforslagets element om styrket kontrol ved udstedelse af rejselegitimation medfører ændringer af proceduren for optagelse af personfotografi.

Klimamæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Lovforslagets element om styrket kontrol ved udstedelse af særlig rejselegitimation vurderes at være i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 2252/2004 af 13. december 2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder (pasforordningen).

Er i strid med de principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Kapitel 8 i integrationsloven har overskriften »Integrationsråd og Det Nationale Integrationsråd«.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 8 affattes således: »Kapitel 8 Kommunale integrationsråd«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at overskriften til kapitel 8 ændres, så den fremadrettet vil være rettet mod kommunale integrationsråd.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Det Nationale Integrationsråd ikke længere vil fremgå af overskriften til kapitel 8, men at kommunerne fortsat har mulighed for at oprette kommunale integrationsråd.

Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af Det Nationale Integrationsråd.

Til nr. 2

Udlændinge- og integrationsministeren drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd, og ministeren fastsætter regler om valg af og forretningsorden for repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd.

Det Nationale Integrationsråd rådgiver udlændinge- og integrationsministeren om spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandrere.

Udlændinge- og integrationsministeren drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af Det Nationale Integrationsråd, og ministeren fastsætter regler om valg af og forretningsorden for Det Nationale Integrationsråd.

Det foreslås, at integrationslovens §§ 43 og 44 ophæves.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Det Nationale Integrationsråd nedlægges, og at integrationsloven fremover ikke indeholder bestemmelser om rådet og dets opgaver. Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd nedlægges.

Det vil fortsat være muligt for kommunerne at oprette kommunale integrationsråd i medfør af integrationslovens § 42.

Til nr. 3

Det fremgår af § 58, stk. 5, at integrationsrådene tidligst den 1. juli 1999 afholder valg til repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd, som herefter afholder valg til Det Nationale Integrationsråd. Hvis der efter den 1. juli 1999 ikke er oprettet 14 integrationsråd, afholdes valget, når dette er tilfældet. Funktionsperioden for repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd og Det Nationale Integrationsråd følger herefter den kommunale valgperiode.

Det foreslås, at § 58, stk. 5, ophæves.

Den foreslåede ændring indebærer, at rådet ikke længere afholder valg, da det i lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås at nedlægge Det Nationale Integrationsråd og repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af udlændingelovens § 40, stk. 9, 1. pkt., at dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for fastlæggelsen af en udlændings identitet, tilknytning til andre lande eller sagens oplysning, kan tages i bevaring, hvis det skønnes fornødent. Efter bestemmelsens 2. pkt., kan aktiver, der kan anvendes til dækning af de i § 42 a, stk. 4, 1. pkt., nævnte udgifter, endvidere tages i bevaring. Det fremgår af bestemmelsens 3. pkt., at ved beslaglæggelse af aktiver finder reglerne i retsplejelovens §§ 509-516 tilsvarende anvendelse, dog således at aktiver af en værdi på indtil 10.000 kr. og aktiver, som har en særlig personlig betydning for den pågældende, ikke tages i bevaring. Endelig fremgår det af bestemmelsens 4. pkt., at retsplejelovens kapitel 72 og 73 og reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 finder anvendelse i samme omfang som i sager, der angår forbrydelser, der kan medføre fængselsstraf.

Det foreslås i § 40, stk. 9, at »tages i bevaring« tre steder ændres til: »beslaglægges«.

Der er alene tale om en sproglig justering med henblik på en ensretning af de begreber i udlændingeloven, der anvendes til beskrivelse af udlændingemyndighedernes og politiets adgang til at sikre en udlændings dokumenter, genstande og aktiver.

Med de foreslåede ændringer vil udlændingelovens § 40, stk. 9, i øvrigt bringes i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i hjemrejselovens § 18.

Ved forslaget tilsigtes således alene en præcisering af terminologien i udlændingelovens § 40, stk. 9, og således ikke en materiel ændring af gældende ret eller Udlændingestyrelsens og politiets eksisterende praksis efter bestemmelsen.

Der er ved forslaget ikke tilsigtet en ændring af, at de retsgarantier, der følger af retsplejelovens kapitel 72-74, vil finde anvendelse, jf. udlændingelovens § 40, stk. 9, 4. pkt.

Til nr. 2

Optagelse af fingeraftryk og personfotografi af udlændinge til brug for udstedelse af særlig rejselegitimation sker i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder (pasforordningen).

Der er i dag ikke hjemmel i udlændingeloven til at optage fingeraftryk og personfotografi af udlændinge til brug for identifikation og identitetskontrol i forbindelse med ansøgninger om særlig rejselegitimation.

Det foreslås, at der i udlændingeloven indsættes en ny § 40 j, hvorefter der i henhold til den foreslåede bestemmelses stk. 1 til brug for identifikation og identitetskontrol vil blive optaget fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, som indgiver ansøgning om særlig rejselegitimation efter udlændingelovens § 39 a, stk. 1.

Med det foreslåede stk. 1 indsættes særskilt hjemmel til, at der til brug for identifikation og identitetskontrol optages fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, som indgiver en ansøgning om særlig rejselegitimation.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 40 j, stk. 2, vil fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, blive registreret i et centralt register, der vil blive ført af Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

De optagne biometriske data om udlændinge, der indgiver ansøgning om særlig rejselegitimation, vil således i praksis, i overensstemmelse med den nuværende ordning, blive registreret sammen med udlændingens stamdata i Den Centrale Adresseregisterløsning for udlændinge (Carl2). Det bemærkes dog, at det efter forslaget ikke vil være en forudsætning, at oplysningerne i fremtiden vil blive registreret i netop dette register, men i et centralt register, der vil blive ført af Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Den forudsatte opbevaring af biometriske data i et centralt register kræver it-udvikling og vil således først ske i praksis, når der foreligger den fornødne tekniske understøttelse.

Det vil i mellemtiden fortsat være muligt at sammenligne optagne fingeraftryk og personfotografier – både manuelt og maskinelt – med andre sæt biometriske data, når en udlænding indgiver en ansøgning om særlig rejselegitimation med henblik på at kontrollere en udlændings identitet og forhindre misbrug.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 40 j, stk. 3, vil der ikke skulle optages fingeraftryk efter stk. 1, hvis udlændingen er under 12 år, eller hvis udlændingen af fysiske grunde ikke er i stand hertil.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre ændringer af nugældende praksis.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 40 j, stk. 4, vil fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, blive opbevaret i 10 år efter optagelsen af fingeraftrykket og personfotografiet, til brug for identifikation og identitetskontrol. Fingeraftryk og personfotografi vil blive slettet, hvis udlændingen meddeles dansk indfødsret.

Med den foreslåede ændring skabes der hjemmel til, at fingeraftryk og personfotografi, der optages i forbindelse med en ansøgning om særlig rejselegitimation efter udlændingelovens § 39 a, stk. 1, kan opbevares i 10 år efter optagelsen af fingeraftrykket og personfotografiet til brug for identifikation og identitetskontrol. Hvis udlændingen meddeles dansk indfødsret, slettes fingeraftrykket og personfotografiet.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 40 j, stk. 5, vil fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, kunne behandles af udlændingemyndighederne, Udenrigsministeriet og politiet til de formål, der er nævnt i stk. 1.

Det sikres herved, at adgangen til de biometriske data i Den Centrale Adresseregisterløsning for udlændinge (Carl2) begrænses til de myndigheder, hvor behandlingen af biometriske data er nødvendig af hensyn til udførelsen af de pågældende myndigheders opgaver, herunder at myndighederne i den forbindelse vil kunne identificere og kontrollere udlændinge. Det er dog efter forslaget ikke en forudsætning, at oplysningerne registreres i netop dette register, men i et centralt register, der føres af Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af udlændingelovens § 46 a, stk. 1, bl.a., at Udlændingestyrelsens afgørelser efter udlændingeloven kan påklages til Udlændingenævnet, medmindre andet fremgår af udlændingelovens § 46 a, stk. 4, 6, 8 eller 9 eller § 53 a.

Det fremgår bl.a. af udlændingelovens § 46 a, stk. 6, nr. 4, at Udlændingestyrelsens afgørelser om spærring af dansk udstedt rejselegitimation i Det Centrale Pasregister i medfør af § 39 a, stk. 11, ikke kan påklages til Udlændingenævnet.

I forbindelse med Udlændingestyrelsens overgang til en fuldt digitaliseret procedure for ansøgninger om og produktion af særlig rejselegitimation forventes det, at der ved bekendtgørelse udstedes regler om, at Udlændingestyrelsen kan afvise en ansøgning om særlig rejselegitimation, hvis udlændingen ikke medvirker til optagelse af personfotografi ved anvendelse af de digitale løsninger, som Udlændingestyrelsen stiller til rådighed, medmindre det skyldes, at udlændingen er under 12 år eller af fysiske grunde ikke er i stand hertil.

Bestemmelsen forventes indsat i udlændingebekendtgørelsen på baggrund af udlændingelovens § 39 a, stk. 13, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge, herunder om indgivelse og behandling af ansøgninger om særlig rejselegitimation.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 46 a, stk. 6, nr. 4, efter »§ 39 a, stk. 11« indsættes: », og afgørelser om afvisning af en ansøgning om særlig rejselegitimation, der er truffet efter regler udstedt i medfør af § 39 a, stk. 13«.

Det foreslåede vil indebære, at der i udlændingelovens § 46 a, stk. 6, nr. 4, indsættes en henvisning til Udlændingestyrelsens afgørelser om afvisning af en ansøgning om særlig rejselegitimation.

Med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 46 a, stk. 6, nr. 4, vil administrativ rekurs til Udlændingenævnet vedrørende Udlændingestyrelsens afgørelser om afvisning af en ansøgning om særlig rejselegitimation truffet efter regler udstedt i medfør af udlændingelovens § 39 a, stk. 13, afskæres.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2027.

Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i stk. 1 vil betyde, at loven vil finde anvendelse fra den 1. januar 2027.

Til § 4

Det fremgår af udlændingelovens § 66, at udlændingeloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Efter § 68 i integrationsloven gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.

Det foreslås i § 4, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men § 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne i § 2 kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 453 af 16. april 2026, som ændret ved § 18 i lov nr. 1750 af 29. december 2025, foretages følgende ændringer:

§ 43

1. § 43 ophæves

Udlændinge- og integrationsministeren nedsætter repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd.

Stk. 2. Hvert af de i § 42 nævnte integrationsråd vælger hvert fjerde år blandt de i § 42, stk. 3, nævnte medlemmer et medlem til repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd. I kommuner uden integrationsråd kan kommunalbestyrelsen udpege et medlem til repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd. Repræsentantskabets opgave er at vælge 5 medlemmer til Det Nationale Integrationsråd. Repræsentantskabets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd og for mødeledelsen

Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om valg af og forretningsorden for repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd.

§ 44

2. § 44 ophæves

Udlændinge- og integrationsministeren nedsætter Det Nationale Integrationsråd, der består af 14 medlemmer. Repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd vælger hvert fjerde år blandt sine medlemmer 5 medlemmer til Det Nationale Integrationsråd. Kommunalbestyrelserne i København, Aarhus, Odense og Aalborg Kommuner indstiller hver 2 medlemmer til Det Nationale Integrationsråd. Udlændinge- og integrationsministeren udpeger på baggrund af indstillingerne og under iagttagelse af reglerne i lov om ligestilling af kvinder og mænd 1 medlem fra hver kommune til Det Nationale Integrationsråd. Udlændinge- og integrationsministeren udpeger herudover 5 medlemmer til Det Nationale Integrationsråd, heriblandt formanden.

Stk. 2. Rådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren udpeger 1 tilforordnet medlem fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som ikke har stemmeret.

Stk. 4. Det Nationale Integrationsråd rådgiver udlændinge- og integrationsministeren om spørgsmål af betydning for integrationsindsatsen i Danmark. Rådet kan ikke afgive udtalelser om enkeltsager.

Stk. 5. Udlændinge- og integrationsministeren drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af Det Nationale Integrationsråd.

Stk. 6. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om valg af og forretningsorden for Det Nationale Integrationsråd.

§ 58

3. § 58, stk. 5 ophæves

Stk. 1 – 4. ---

Stk. 5. Integrationsrådene afholder tidligst den 1. juli 1999 valg til repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd, som herefter afholder valg til Det Nationale Integrationsråd. Er der den 1. juli 1999 ikke oprettet 14 integrationsråd, afholdes valget, når dette er tilfældet. Funktionsperioden for repræsentantskabet for Det Nationale Integrationsråd og Det Nationale Integrationsråd følger herefter den kommunale valgperiode.

§ 2

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1183 af 25. september 2025, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 703 af 8. juni 2017 og senest ved § 1 i lov nr. 765 af 8. september 2026, foretages følgende ændringer:

§ 40

Stk. 1 – 8. ---

Stk. 9. Dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, eller som må antages at være af betydning for sagens oplysning, kan tages i bevaring, hvis det skønnes fornødent. Endvidere kan aktiver, der kan anvendes til dækning af de i § 42 a, stk. 4, 1. pkt., nævnte udgifter, tages i bevaring. Ved beslaglæggelse af aktiver finder reglerne i retsplejelovens §§ 509-516 tilsvarende anvendelse, dog således at aktiver af en værdi af indtil 10.000 kr. og aktiver, som har en særlig personlig betydning for den pågældende, ikke tages i bevaring. Retsplejelovens kapitel 72 og 73 og reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 finder anvendelse i samme omfang som i sager, der angår forbrydelser, der kan medføre fængselsstraf.

1. I § 40, stk. 9, 1. 2. og 3. pkt., ændres »tages i bevaring« til: »beslaglægges«.

Stk. 10-12. ---

§ 40 i. ---

2. Efter § 40 i indsættes:

»§ 40 j. Til brug for identifikation og identitetskontrol optages der fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, som indgiver ansøgning om særlig rejselegitimation efter § 39 a, stk. 1.

Stk. 2. Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, registreres i et centralt register, der føres af Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Stk. 3. Der optages ikke fingeraftryk efter stk. 1, hvis udlændingen er under 12 år, eller hvis udlændingen af fysiske grunde ikke er i stand hertil.

Stk. 4. Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, opbevares i 10 år efter optagelsen heraf. Fingeraftryk og personfotografi slettes dog, hvis udlændingen meddeles dansk indfødsret.

Stk. 5. Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, kan behandles af udlændingemyndighederne, Udenrigsministeriet og politiet til de formål, der er nævnt i stk. 1.«

§ 46 a. Udlændingestyrelsens, Hjemrejsestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser efter denne lov kan påklages til Udlændingenævnet, jf. dog stk. 4, 6, 8 og 9 og § 53 a.

Stk. 2-5. ---

Stk. 6. Følgende afgørelser kan ikke påklages:

1-3) ---

4) Udlændingestyrelsens afgørelser om spærring af dansk udstedt rejselegitimation i Det Centrale Pasregister i medfør af § 39 a, stk. 11.

3. I § 46 a, stk. 6, nr. 4, indsættes efter »§ 39 a, stk. 11«: », og afgørelser om afvisning af en ansøgning om særlig rejselegitimation, der er truffet efter regler

5-10) ---

udstedt i medfør af § 39 a, stk. 13«.

Stk. 7-10. ---

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2027.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne i § 2 kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Lignende dokumenter