Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Begrænsninger i adgangen til ophold for personer fra mindre krigsramte områder i Ukraine og ophævelse af visse særlige vilkår efter Ukrainesærloven)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 8. oktober 2026 af udlændinge- og integrationsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(Begrænsninger i adgangen til ophold for personer fra mindre krigsramte områder i Ukraine og ophævelse af visse særlige vilkår efter Ukrainesærloven)
§ 1
I lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 546 af 3. maj 2022, § 4 i lov nr. 831 af 14. juni 2022, § 4 i lov nr. 1575 af 12. december 2023, lov nr. 725 af 1. september 2026 og senest ved § 2 i lov nr. 766 af 8. september 2026, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2 og 3« til: »jf. dog stk. 2-4«.
2. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om at begrænse adgangen til opholdstilladelse for personer fra mindre krigsramte områder i Ukraine.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3. Kapitel 9 b ophæves.
§ 2
I lov nr. 1654 af 30. december 2024 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Arbejdspligt for borgere, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet), foretages følgende ændring:
1. § 7, stk. 3, ophæves.
§ 3
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1654 af 30. december 2024 og senest ved lov nr. 616 af 30. juni 2026 foretages følgende ændring:
1. § 105 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december 2026, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. januar 2027.
Stk. 3. § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet før den 1. december 2026. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4. Personer, der bliver omfattet af arbejdspligten i medfør af denne lovs §§ 2 og 3, skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 1. maj 2027.
§ 5
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Lovens § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. § 1, nr. 1-3, kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Læs alt
Indledning
2.
Lovforslagets hovedpunkter
2.1.
Begrænsninger i adgangen til ophold for personer fra mindre krigsramte områder i Ukraine
2.1.1.
Gældende ret
2.1.2.
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.
Undervisning på engelsk eller ukrainsk samt mulighed for fjernundervisning
2.2.1.
Gældende ret
2.2.2.
Undervisningsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den forslåede ordning
2.3.
Arbejdspligt
2.3.1.
Gældende ret
2.3.1.1.
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.3.1.2.
Integrationsloven
2.3.2.
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.
Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
4.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
7.
Klimamæssige konsekvenser
8.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9.
Forholdet til EU-retten
10.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Folketinget vedtog i marts 2022 lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (herefter særloven), der etablerede et midlertidigt opholdsgrundlag for personer, der var udrejst af Ukraine som følge af de russiske væbnede styrkers invasion den 24. februar 2022. Ordningen var oprindeligt tiltænkt at skulle gælde til marts 2024, men er forlænget ad flere omgange, således at den nu udløber den 17. marts 2028.
Formålet med loven var i lyset af den ekstraordinære situation at støtte den europæiske modtagelse af fordrevne fra Ukraine og undgå en overbelastning af det danske asylsystem. Ordningen svarer i vidt omfang til reglerne efter Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (herefter direktivet om midlertidig beskyttelse).
Rådet har ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2026/1912 af 30. juli 2026 besluttet at forlænge opholdsgrundlaget til marts 2028 og har, lig den danske beslutning, jf. lov nr. 725 af 1. september 2026, samtidig besluttet af skærpe reglerne for personer omfattet af den ukrainske mobilisering.
Den russiske aggression og angrebskrig fortsætter, og der skal ikke herske tvivl om, at regeringen støtter ubetinget op om den ukrainske frihedskamp. Ligeledes støtter regeringen fortsat den fælles europæiske indsats for modtagelsen af fordrevne fra Ukraine og har på denne baggrund besluttet at forlænge opholdsgrundlaget efter særloven til marts 2028 i overensstemmelse med resten af landene i EU.
I forbindelse med forlængelsen af særloven ønsker regeringen dog at justere reglerne, så de i videre omfang afspejler den aktuelle situation og de udfordringer, der opleves i flere kommuner, herunder i forhold til at finde boliger og midlertidige opholdssteder. Det er samtidig væsentligt for regeringen at fastholde, at særloven er en midlertidig ordning, og at der på længere sigt er brug for en udfasning af reglerne, samt at så mange som muligt ønsker at vende hjem for at hjælpe til med genopbygning af samfundet.
Med henblik på at lette noget af presset på det kommunale modtagesystem lægges der med forslaget op til at begrænse udstedelsen af nye opholdstilladelser ved at undtage personer fra visse områder af Ukraine, der er mindre krigsramte. Der vil således indledningsvist blive udpeget konkrete områder af Ukraine, hvis borgere som udgangspunkt ikke længere vil være berettiget til opholdstilladelse. Forslaget vil ikke få betydning for allerede meddelte opholdstilladelser.
Der lægges med lovforslaget derudover op til, at vilkårene for opholdsgrundlaget på nogle områder justeres med henblik på i videre omfang at sidestille gruppen med andre udlændinge og imødegå et eventuelt integrationsefterslæb for dem, der har opholdt sig i Danmark i en længere periode.
Det foreslås herunder, at fordrevne fra Ukraine omfattes af arbejdspligten, der trådte i kraft den 1. januar 2025, og som indebærer, at borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder visse krav om ophold og beskæftigelse i Danmark i de seneste 10 år, som udgangspunkt skal deltage i 37 timers indsats om ugen.
Nytilkomne fordrevne fra Ukraine har hidtil været omfattet af de tidligere gældende regler om selvforsørgelses- og hjemrejseprogram i integrationsloven. Med lovforslaget skal kommunerne ikke længere administrere efter et andet regelsæt for denne gruppe i forhold til øvrige nytilkomne udlændinge i program.
Endelig foreslås det på Undervisningsministeriets område at normalisere reglerne for pasning af ukrainske børn i skolealderen og undervisning af ukrainske børn, unge og voksne, der siden indførelsen af særloven har haft særlige vilkår blandt andet i form af muligheder for pasning og undervisning på ukrainsk eller engelsk samt for fjernundervisning.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Begrænsning af opholdstilladelser til personer fra mindre krigsramte områder
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1 i særloven, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er fordrevet fra Ukraine, hvis 1) udlændingen er ukrainsk statsborger og den 1. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine, hvor den pågældende den 1. februar 2022 eller senere havde bopæl, 2) udlændingen den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine og den 1. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine, 3) udlændingen er ukrainsk statsborger eller den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine og opholdt sig eller havde opholdstilladelse i Danmark den 24. februar 2022.
Det følger af bemærkningerne til særloven, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 145 som fremsat side 56, at der ved bopæl i særlovens § 1, nr. 1, forstås, at ansøgeren skal have boet i Ukraine med henblik på varigt ophold, uanset om ansøgeren i længerevarende perioder f.eks. på grund af arbejde eller studieophold måtte have opholdt sig uden for landet. Ligeledes vil ansøgere, der på grund af et studieophold eller en arbejdsrelateret udstationering efter omstændighederne kunne anses for at have bopæl i Ukraine, uanset at de i en midlertidig periode har opgivet deres adresse i Ukraine.
Det følger af § 1, stk. 2, at opholdstilladelse ikke kan gives, hvis ansøgeren er omfattet af regler om mobilisering eller ikke har opfyldt sine militære forpligtelser i Ukraine. Efter stk. 3 kan udlændinge- og integrationsministeren desuden fastsætte yderligere regler om betingelser og procedurer for meddelelse af opholdstilladelse i det omfang, at tilsvarende gælder for meddelelse af opholdstilladelse efter direktivet om midlertidig beskyttelse.
Det er derudover en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse efter særloven, at udlændingen i tilstrækkeligt omfang kan dokumentere, at den pågældende opfylder betingelserne i § 1. Det kan i fornødent omfang omfatte ansøgerens afgivelse af oplysninger om sin identitet, fremvisning af identitetsbeviser og eventuelle rejsedokumenter samt eventuel dokumentation for sin status som flygtning i Ukraine.
Som udgangspunkt bliver ansøgninger om opholdstilladelse efter særloven behandlet på skriftligt grundlag, og i de fleste tilfælde fremlægger ansøgerne pas, der med tilstrækkelig sikkerhed kan dokumentere deres identitet. Udlændingestyrelsen kan dog efter en konkret vurdering foretage yderligere sagsskridt, herunder indkalde ansøgeren til en samtale, hvis der i sagen foreligger oplysninger eller særlige omstændigheder, der giver Udlændingestyrelsen anledning hertil.
Udlændingestyrelsen lægger dog under hensynet til en effektiv sagsbehandling som udgangspunkt de oplysninger, som ansøgeren afgiver om sin udrejse, til grund, medmindre der i det konkrete tilfælde er oplysninger, der giver Udlændingestyrelsen anledning til at foretage yderligere sagsskridt.
Det følger af bemærkningerne til særloven, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 145 som fremsat, side 16, at der med reglerne er taget særligt hensyn til en effektiv sagsbehandling, men at dette dog ikke går forud for hensynet til at sikre, at ansøgeren opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse.
Udlændinge, der søger om eller allerede er meddelt opholdstilladelse efter særloven, har mulighed for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens regler, herunder om asyl. Ved lov nr. 51 af 26. november 2024 om forlængelse af opholdsgrundlag efter Ukrainesærloven, blev det imidlertid besluttet at bemyndige udlændinge- og integrationsministeren til at berostille asylsagsbehandlingen for udlændinge, der opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter særloven. Hensynet herved var særligt at undgå et øget pres på de danske grænser og på det danske asylsystem. Asylsagsbehandlingen er fortsat berostillet for den pågældende gruppe og vil kunne opretholdes så længe, grundlaget for berostillelsen fortsat er til stede.
Opholdstilladelser efter særloven meddeles med henblik på midlertidigt ophold og tidsbegrænses efter nugældende regler til den 17. marts 2028, jf. særlovens § 3, stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 828 af 23. september 2026.
Det følger af bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen) § 24, stk. 1, nr. 13, jf. bekendtgørelse nr. 1354 af 17. november 2025, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1600 af 7. december 2025, at udlændinge, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter særloven, og som har fået optaget fingeraftryk og personfotografi efter særlovens § 23, stk. 1, eller er undtaget herfor efter særlovens § 23, stk. 3 eller 4, er fritaget for krav om arbejdstilladelse, indtil Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse i sagen. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen åbenbart ikke er omfattet af særlovens §§ 1 eller 2.
Meddeler Udlændingestyrelsen opholdstilladelse efter særloven er udlændingen fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. herved særlovens § 9. Udlændingestyrelsen orienterer ved meddelelse af en opholdstilladelse udlændingen om vedkommendes rettigheder og vilkår for opholdstilladelsen, herunder i forhold til bortfald og inddragelse samt muligheder for arbejde. Ligeledes vejleder Udlændingestyrelsen ved meddelelse af afslag ansøgeren om klageadgang til Udlændingenævnet og pligten til at udrejse, hvis vedkommende efter udlændingeloven ikke har et opholdsgrundlag i Danmark. Udlændingestyrelsen vil i den forbindelse også kunne vejlede om mulighederne for at søge om asyl i Danmark.
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
På baggrund af den militære invasion i Ukraine etablerede særloven et særligt opholdsgrundlag med henblik på effektivt at løse de betydelige udfordringer, som særligt asylsystemet stod over for. Ordningen var alene tiltænkt at være midlertidig, og særloven adresserer derfor ikke de udfordringer, som efter flere år nu opleves i flere kommuner.
Der bor i dag cirka 50.000 personer med opholdstilladelse efter særloven i Danmark. Antallet af ansøgninger efter særloven lå relativt stabilt med cirka 750 ansøgninger om måneden i perioden 2023 til sommeren 2025. I 2. halvår af 2025 var der en markant stigning og alene i oktober 2025 blev der således registreret ca. 2.300 ansøgninger. Herefter er ansøgningstallet faldet igen og ligger aktuelt på cirka 1.100 ansøgninger om måneden (gennemsnit for juni-august 2026).
Med henblik på at imødegå de aktuelle udfordringer i relation til modtagelsen af fordrevne personer fra Ukraine, er det Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at presset på flere kommuner, herunder bl.a. i forhold til at finde boliger og midlertidige opholdssteder, samt det fortsat høje indrejsetal taler for, at der indføres flere begrænsninger for, hvem der kan meddeles nye opholdstilladelser efter særloven.
Ministeriet finder således, at betingelserne for at opnå opholdstilladelse efter særloven bør skærpes med henblik på at sikre en mere kontrolleret modtagelse af fordrevne fra Ukraine, og at færre fordrevne fra Ukraine fremover boligplaceres i de danske kommuner.
For at lette noget af det generelle pres på kommunerne relateret til modtagelsen af fordrevne fra Ukraine, finder Udlændinge- og Integrationsministeriet, at adgangen til opholdstilladelse efter særloven fremover bør begrænses for personer fra de områder af Ukraine, der er mindre berørt af krigen, så ressourcerne anvendes mere målrettet dér, hvor de har størst betydning.
Efter tilsvarende overvejelser besluttede Norge i slutningen af 2024 at skærpe reglerne, så personer fra visse regioner af Ukraine, der er udpeget som »trygge«, ikke længere kunne meddeles opholdstilladelse efter de lignende norske regler om »kollektiv beskyttelse«. Initiativet førte til et fald i indrejsetallet i Norge. Udlændingemyndighederne i Norge har på nuværende tidspunkt udpeget 14 regioner i Ukraine, som de anser for »trygge«. Områderne er Tjerkasy, Tjernivtsi, Ivano-Frankivsk, Khmelnytskyj, Kirovohrad, Kyiv (regionen og ikke Kyiv by), Lviv, Poltava, Rivne, Ternopil, Vinnytsia, Volyn, Zakarpattia og Zjytomyr.
Endvidere har Schweiz i slutningen af 2025 indført en tilsvarende begrænsning for meddelelsen af opholdstilladelser.
Det foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne fastsætte regler om, at der fremover ikke skal kunne meddeles opholdstilladelse efter særloven til personer fra mindre krigsramte områder af Ukraine.
Ved »mindre krigsramt« skal ikke forstås en asylretlig vurdering, men et særligt begreb for særloven, der fastlægges ved dette lovforslag. Der vil i afgrænsningen af mindre krigsramte områder lægges vægt på, om et givent område forholdsvist kan anses at være mindre krigsramt end andre områder i Ukraine i lyset af tilgængelige oplysninger om den sikkerhedsmæssige situation. Der vil derudover kunne lægges vægt på, hvordan andre europæiske lande har afgrænset deres regler for lignende opholdsgrundlag, bl.a. med henblik på at undgå, at Danmark vil have lempeligere regler end andre lande.
Det bemærkes, at opholdsgrundlaget efter særloven ikke bygger på en asylretlig vurdering af den sikkerhedsmæssige situation i Ukraine. I overensstemmelse hermed lægges der ikke op til, at den nærmere afgrænsning af de konkrete geografiske områder skal begrundes asylretligt. Forslaget ændrer ikke på, at der for en ansøger som meddeles afslag på opholdstilladelse efter særloven vil være mulighed for at søge asyl efter de almindelige regler. Udlændingemyndighederne vil i den forbindelse konkret kunne tage stilling til et eventuelt beskyttelsesbehov.
Det vil efter den foreslåede ordning være udlændinge- og integrationsministeren, der udpeger de konkrete geografiske områder, hvis borgere ikke længere vil være berettiget til opholdstilladelse efter særloven. Det forudsættes, at ministeren i forbindelse med lovens ikrafttræden vil udstede en bekendtgørelse herom.
Forudsat at den aktuelle situation ikke ændrer sig markant, lægges der umiddelbart op til, at ministeren ved denne bekendtgørelse udpeger de 14 regioner Tjerkasy, Tjernivtsi, Ivano-Frankivsk, Khmelnytskyj, Kirovohrad, Kyiv (regionen og ikke Kyiv by), Lviv, Poltava, Rivne, Ternopil, Vinnytsia, Volyn, Zakarpattia og Zjytomyr.
Der er ved udvælgelsen af disse regioner lagt vægt på, at de sammenholdt med andre regioner i Ukraine har været forholdsvist mindre udsat for angreb samt civile tab. Der kan således henvises til, at der er registreret væsentligt færre sikkerhedshændelser i de udpegede regioner, end de regioner, der ligger tættest på frontlinjen, navnlig Donetsk, Zaporizjzja, Kherson, Kharkiv, Sumy, Dnipropetrovsk og Tjernihiv. Tilsvarende er der i de 14 regioner overordnet set registreret færre sikkerhedshændelser end i Krim, Luhansk, Mykolajiv og Odesa og byen Kyiv, hvor der dog også er registreret langt færre sikkerhedshændelser end i regionerne tættest på frontlinjen. Det bemærkes, at Ukraines hovedstad forholdsvis rammes af flere angreb end resten af regionen, hvorfor udpegelsen af regionen Kyiv ikke omfatter byen af samme navn.
Der kan i denne forbindelse bl.a. henvises til rapporten Ukraine – Sikkerhedssituationen for civile i Ukraines regioner, udgivet den 16. september 2026 af Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme.
Der er i forhold til udvælgelsen desuden lagt vægt på, at denne vil være i overensstemmelse med de norske regler, hvorefter personer fra de samme 14 regioner ikke længere kan meddeles opholdstilladelse efter de lignende regler om »kollektiv beskyttelse«.
Der lægges op til, at udlændinge- og integrationsministeren undtagelsesvist vil kunne fjerne eller tilføje et bestemt område fra bekendtgørelsen over udpegede områder som følge af markante ændringer i den sikkerhedsmæssige situation. Det tilsigtes hermed særligt en situation, hvor forholdene i en region ændrer sig på en sådan måde, at det grundlæggende ændrer på forudsætningerne for at anse området som værende mindre krigsramt.
Det forudsættes derudover, at ændringer i udpegningen af områder navnlig vil kunne være relevant, hvis et eller flere europæiske lande skulle beslutte at indføre eller ændre på deres regler for, hvilke regioner i Ukraine, der giver adgang til opholdstilladelse.
Det bemærkes, at formålet med den foreslåede bemyndigelse er at gøre reglerne fleksible i tilfælde af, at det skulle vise sig nødvendigt at foretage en hurtig justering, særligt hvis andre europæiske lande skulle skærpe deres regler. Det er således hensigten, at der alene undtagelsesvist vil være grundlag for at foretage ændringer af listen over de udpegede regioner.
Endelig vil ministeren i forbindelse med udpegningen af regioner kunne fastsætte regler om særlige undtagelser. Dette vil navnlig kunne være relevant i forhold til ukrainske patienter og eventuelle familiemedlemmer, der er kommet til landet som led i ordningen for medicinsk evakuering fra Ukraine. Der henvises til, at Folketinget ved lov nr. 1550 af 12. december 2023 indførte mulighed for, at Danmark i koordinering med de ukrainske myndigheder og EU-Kommissionen kan bistå med evakuering og behandling af ukrainske patienter. Der lægges således med den foreslåede ordning op til, at denne gruppe i relevant omfang fortsat vil kunne meddeles opholdstilladelse efter særloven, selvom de måtte komme fra et af de udpegede områder.
Der lægges med den foreslåede ordning op til, at det afgørende for vurderingen af, hvilket geografisk område i Ukraine ansøgeren kommer fra, vil være, hvor ansøgeren må anses at have haft sin seneste faste bopæl i Ukraine.
Ved seneste faste bopæl skal i denne sammenhæng forstås det sted, hvor ansøgeren senest har boet med henblik på varigt ophold, og begrebet bopæl vil skulle forstås i overensstemmelse med bopælskravet i § 1, nr. 1. Det bemærkes, at det derimod ikke vil være en vurdering af, hvad der i asylretlig sammenhæng vil anses som udlændingens hjemområde. Det vil således være op til Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet at foretage en konkret vurdering af, hvor ansøgeren må anses at have haft sin seneste faste bopæl i Ukraine.
I modsætning til bestemmelsen i § 1, nr. 1, hvor det er afgørende, at ansøgeren har haft bopæl i Ukraine den 1. februar 2022 eller senere, vil det afgørende efter den foreslåede ordning alene være, hvor ansøgeren senest har haft bopæl i Ukraine. For den foreslåede ordning har det således ikke i sig selv betydning, hvornår ansøgeren senest har haft bopæl i Ukraine. Selvom en ansøgers seneste bopæl ikke ligger i en af de mindre krigsramte regioner og ikke berøres af den foreslåede ordning, vil ansøgeren dog fortsat skulle opfylde de øvrige betingelser i § 1, og vil således f.eks. fortsat kunne meddeles afslag under henvisning til manglende bopæl i Ukraine den 1. februar 2022 eller senere, jf. særlovens § 1 nr. 1.
Den foreslåede ordning vil kunne indebære, at det forhold, at en person flytter til en mindre krigsramt region i Ukraine som følge af krigen, betyder, at personen ikke længere vil kunne anses for at være berettiget til opholdstilladelse efter særloven, hvis pågældende senere måtte rejse til Danmark.
Ordningen vil finde anvendelse på alle ansøgninger om opholdstilladelse efter særlovens § 1. Det vil sige, at det vil kunne være afgørende, hvor man senest har haft bopæl i Ukraine, uanset om ansøgeren er ukrainsk statsborger med bopæl i Ukraine, jf. § 1, nr. 1, ansøgeren havde status som flygtning i Ukraine, jf. § 1, nr. 2, eller ansøgeren opholdt sig eller havde opholdstilladelse i Danmark den 24. februar 2022. Det bemærkes, at det principielt vil kunne forekomme, at en flygtning, der er meddelt international beskyttelse i Ukraine, endnu ikke kan anses at have opnået en fast bopæl i Ukraine. I et sådant tilfælde vil den pågældende ikke kunne meddeles afslag efter den foreslåede ordning.
Forslaget vil ikke få betydning for eventuelle ansøgninger om familiesammenføring efter særlovens § 2.
Det vil efter den foreslåede ordning være op til den enkelte ansøger i tilstrækkeligt omfang at dokumentere, at den pågældendes seneste faste bopæl i Ukraine var beliggende i et område, der giver mulighed for opholdstilladelse. Som det er tilfældet i dag, vil udlændingemyndighederne kunne anmode ansøgeren om yderligere dokumentation eller indkalde den pågældende til samtale, hvis de finder anledning hertil.
Det vil afhænge af de konkrete oplysninger i sagen, hvad der skal anses for tilstrækkelig dokumentation. Selvom en ansøger ikke har sendt et direkte bevis for sin seneste faste bopæl, vil dokumentationskravet fortsat kunne anses for opfyldt, hvis andre oplysninger i sagen, f.eks. andre typer af dokumenter som rejsedokumenter, fødselsbevis eller en arbejdskontrakt, tilstrækkeligt peger på, at den pågældende har haft fast bopæl et bestemt sted eller i en bestemt region. Der vil desuden ikke være behov for at kræve dokumentation, hvis udlændingen oplyser at være fra et område, der ikke berettiger til opholdstilladelse.
Som følge af dokumentationskravene må den foreslåede ordning forventes at indebære yderligere sagsbehandling for Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet, ligesom der må forventes en længere sagsbehandlingstid pr. ansøgning.
Begrænsningen af udlændinge, der kan få opholdstilladelse efter særloven, vil medføre, at visse personer, der indrejser i Danmark på baggrund af forholdene i Ukraine, med forslaget vil meddeles afslag på opholdstilladelse efter særloven. Disse personer vil kunne henvises til at søge om opholdstilladelse efter udlændingelovens regler, herunder asyl, hvis de ønsker at blive i Danmark.
Et afslag på opholdstilladelse efter regler, der er fastsat i medfør af den foreslåede § 1, stk. 3, vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. § 28, stk. 3, i særloven inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Det må på baggrund af ovenstående forventes, at en stigning i antallet af afslag på opholdstilladelse efter særloven vil betyde, at der vil blive indbragt flere sager for Udlændingenævnet, ligesom at Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet vil opleve en stigning i antallet af asylsager efter udlændingelovens almindelige regler.
Stigningen i antallet af klagesager samt asylansøgninger må forventes at medføre en stigning i det samlede antal indkvarterede i Udlændingestyrelsens indkvarteringssystem.
Den foreslåede ordning vil ikke få betydning for ansøgninger, der er indgivet inden lovens ikrafttræden. Det vil indebære, at lovforslaget ikke vil have betydning for allerede meddelte opholdstilladelser, ligesom ansøgninger, der er indgivet inden lovens ikrafttræden, vil skulle behandles efter de gældende regler.
Det vil betyde, at allerede meddelte opholdstilladelser samt opholdstilladelser, der blev ansøgt om inden lovens ikrafttræden, vil kunne bevares frem til den 17. marts 2028, hvor opholdsgrundlaget efter særloven på nuværende tidspunkt udløber. Det forudsættes, at hvis det i fremtiden måtte blive besluttet at forlænge særloven, vil udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse eller har ansøgt om opholdstilladelse før lovens ikrafttræden, tilsvarende kunne bevare opholdstilladelsen.
Hvis det besluttes at ændre udvælgelsen af de geografiske områder, vil dette i øvrigt ikke få betydning for allerede meddelte opholdstilladelser, men for ansøgninger, der indgives efter ikrafttrædelsen af den udstedte bekendtgørelse.
2.2. Undervisning på engelsk eller ukrainsk samt mulighed for fjernundervisning
2.2.1. Gældende ret
Pasning af børn i skolealderen og undervisning af børn, unge og voksne med ophold efter særloven kan uanset bestemmelser på Undervisningsministeriets område foregå på engelsk eller ukrainsk med undtagelse af undervisningen i faget dansk. Endvidere kan undervisningen tilrettelægges som fjernundervisning, herunder med brug af fjernundervisning, der stilles til rådighed af det ukrainske undervisningsministerium eller andre ukrainske aktører, jf. § 31 b i særloven.
Med indførelse af bestemmelsen blev der ikke ændret på de almindelig kvalitetskrav eller ansvars- og tilsynsregler på Undervisningsministeriets område. Det er således forudsat, at beslutning om brug af engelsk og ukrainsk samt fjernundervisning alene vil kunne træffes, så længe tilbuddet til enhver tid opfylder folkeskolelovens mål for undervisning henholdsvis står mål med folkeskolen.
2.2.2. Undervisningsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den forslåede ordning
Formålet med bestemmelsen har været at imødekomme den særlige situation med ekstraordinær stor tilstrømning af fordrevne med henblik på, at fordrevne fra Ukraine med ophold efter særloven kan undervises på engelsk og ukrainsk, samt at der kan gøres brug af fjernundervisning i undervisningen. Dette har været med til at sikre en fleksibilitet til kommunernes og institutionernes tilrettelæggelse af undervisningen til fordrevne børn, unge og voksne fra Ukraine, således at gruppen kunne få mest muligt ud af undervisningen.
Det er vurderingen, at det er nødvendigt at påbegynde en justering af de fordrevne fra Ukraines vilkår i Danmark med henblik på, at de højere grad sidestilles med andre udlændinge med midlertidigt ophold i Danmark for at imødegå et eventuelt integrationsefterslæb for gruppen.
For at sikre dette vurderes det, at bestemmelsen om, at pasning og undervisning kan foregå på engelsk eller ukrainsk samt muligheden for fjernundervisning, bør ophæves for personer omfattet af særloven.
Herefter vil de almindelige regler, der måtte gælde på de enkelte områder, for sprog og fjernundervisning i forbindelse med pasning af børn i skolealderen og undervisning af børn, unge og voksne på Undervisningsministeriets området finde anvendelse for fordrevne fra Ukraine. Herved vil fordrevne fra Ukraine med midlertidig opholdstilladelse i højere grad blive sidestillet med andre udlændinge med midlertidigt ophold i Danmark.
Lovforslaget ændrer ikke på, at staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved skoleundervisning for udenlandske elever og lærlinge, hvis de er meddelt opholdstilladelse efter særloven, jf. erhvervsuddannelseslovens § 19, stk. 2, nr. 4.
Tilsvarende gælder efter § 15, stk. 5, nr. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvor udenlandske deltagere i erhvervsuddannelser kun kan indgå i beregningen af tilskud til fællesudgifter i form af grundtilskud og taxametertilskud samt tilskud til lokaler, bygninger og arealer, hvis de er meddelt opholdstilladelse efter særloven.
Det foreslåede vil således ikke ændre på, at elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne, der er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil indgå i beregningen af statstilskud til institutionerne på samme måde som øvrige udenlandske elever og lærlinge, der er fremgår direkte af de to bestemmelser.
Desuden ændrer lovforslaget ikke på, at kommunalbestyrelsen i medfør af dagtilbudslovens § 25, stk. 4, trods manglende overholdelse af pasningsgarantien, kan undlade at forhøje tilskudsprocenten, hvis den manglende overholdelse af pasningsgarantien skyldes, at kommunen har modtaget et betydeligt antal børn, der er meddelt opholdstilladelse efter særloven.
Disse forhold blev indført i henholdsvis erhvervsuddannelsesloven, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og dagtilbudsloven med §§ 38-40 i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.
2.3 Arbejdspligt
2.3.1. Gældende ret
Reglerne om arbejdspligt blev indført med lov nr. 1654 af 30. december 2024 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love på baggrund af »Aftale om ny arbejdspligt med klare krav til borgere, som ikke opfylder optjeningsreglerne«, der blev indgået mellem SVM-regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti i oktober 2023.
Med reglerne blev der indført en ny arbejdspligt, som indebærer, at borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder kravene om ophold i riget i mindst 9 ud af de seneste 10 år (opholdskravet) og fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2½ år ud af de seneste 10 år (beskæftigelseskravet), som udgangspunkt skal deltage i 37 timers indsats om ugen. Det blev samtidig besluttet, at personer med opholdstilladelse efter særloven ikke skulle være omfattet af arbejdspligten. De pågældende er i stedet omfattet af de hidtil gældende regler om program efter integrationsloven eller af indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der gælder for kontanthjælpsmodtagere, som opfylder opholds- og beskæftigelseskravet, og modtager derved bl.a. en beskæftigelsesrettet indsats.
Reglerne for personer, der ikke er omfattet af et program efter integrationsloven findes i kapitel 16 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Reglerne om arbejdspligt for personer, der er omfattet af et program efter integrationsloven, findes i integrationsloven.
Det fremgår af § 105 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en person omfattet af § 6, nr. 2-5, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, er omfattet af en arbejdspligt, hvor personen skal deltage i 37 timers indsats om ugen, jf. dog stk. 2 og § 106.
Det fremgår af integrationslovens § 16, stk. 1, at udlændinge omfattet af § 2, stk. 2-4, skal, hvis de på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, have tilbudt et introduktionsprogram, som tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 9. Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2, at for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, jf. § 2, stk. 2-4, der er berettiget til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, består introduktionsprogrammet af en arbejdspligt, jf. § 20 d.
Det følger af integrationslovens § 20 d, stk. 1, at udlændinge, der er omfattet af § 16, stk. 2, er i introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7, omfattet af en arbejdspligt, hvor udlændingen skal deltage i 37 timers indsats om ugen, jf. dog stk. 2 og § 16, stk. 4. Arbejdspligten omfatter danskuddannelse, jf. § 21, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23.
Personer med opholdstilladelse efter særloven, er ikke omfattet af integrationslovens bestemmelser om en arbejdspligt, jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 1654 af 30. december 2024 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Arbejdspligt for borgere, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet).
For denne gruppe finder de tidligere gældende regler i integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, som ændret ved § 35 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og senest ved § 3 i lov nr. 686 af 11. juni 2024, anvendelse.
Efter de tidligere gældende regler i integrationslovens § 16, stk. 1, skal udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, nr. 6 (fordrevne fra Ukraine), hvis de på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, have tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, som tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 10.
For fordrevne fra Ukraine, der er berettiget til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, omfatter selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet danskuddannelse, jf. § 21, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23, jf. integrationslovens § 16, stk. 3.
I medfør af integrationslovens § 17 a, stk. 1, 1. pkt., skal tilbud i medfør af § 23 tilrettelægges som en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats for udlændinge omfattet af § 16, stk. 3. For en jobparat udlænding må der maksimalt være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, jf. lovens § 17 a, stk. 1, 2. pkt. Tilbud om virksomhedspraktik efter § 23 b eller løntilskud efter § 23 c skal have en varighed på gennemsnitligt mindst 15 timer om ugen for jobparate udlændinge omfattet af § 16, stk. 3, og i det første år af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet kan tilbud om nytteindsats efter § 23 b, stk. 1, 2. pkt., ikke medregnes i timekravet efter 1. pkt.,
mens timetallet for aktivitetsparate udlændinge fastsættes efter en konkret vurdering af udlændingens forudsætninger og behov, jf. lovens § 17 a, stk. 2.
Efter integrationslovens § 23, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen til udlændinge, der er omfattet af et program og berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, give tilbud om 1) vejledning og opkvalificering, herunder forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud, 2) virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, eller 3) ansættelse med løntilskud.
Henvisningerne til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse i integrationsloven blev ændret til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, ved lov nr. 1655 af 30. december 2024 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.).
2.3.2. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er vurderingen, at det er nødvendigt at påbegynde en justering af de fordrevne fra Ukraines vilkår i Danmark med henblik på, at de hø¬jere grad sidestilles med andre udlændinge med midlertidigt ophold i Danmark for at imødegå et eventuelt integrationsefterslæb for gruppen.
Det foreslås derfor, at de fordrevne fra Ukraine fremover skal omfattes af de almindeligt gældende regler om arbejdspligt.
Det vil betyde, at fordrevne fra Ukraine, som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, som modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, og som er omfattet af et program efter integrationsloven eller af en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fremover vil blive omfattet af reglerne om arbejdspligt. De fordrevne fra Ukraine vil således fremover som udgangspunkt skulle deltage i 37 timers indsats om ugen. Indsatsen i arbejdspligten vil skulle tilrettelægges under hensyn til personens helbredsmæssige situation.
Ifølge de almindelige bemærkningerne til loven om arbejdspligt, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 12 som fremsat, side 11, vil vurderingen af, hvilken indsats i arbejdspligten personen skal deltage i, skulle foretages under hensyn til, at personen skal deltage i den mest beskæftigelsesrettede indsats, som bringer den enkelte tættere på ordinær beskæftigelse. Derudover skal der tages hensyn til, at personen skal deltage i flest mulige timer ud fra en vurdering af personens helbredsmæssige situation. Disse hensyn vil skulle indgå i en samlet vurdering af, hvilken indsats den enkelte vil skulle tilbydes.
Fordrevne fra Ukraine, som med lovforslaget foreslås at blive omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven, vil ligesom i dag skulle have tilbudt et program, som skal bestå af danskuddannelse i op til gennemsnitligt 15 timer om ugen og beskæftigelsesrettede tilbud. Det vil betyde, at programmet vil skulle tilrettelægges sådan, at den pågældende skal deltage i indsats i programmet i op til 37 timer om ugen, hvoraf de 15 timer om ugen kan udgøre danskuddannelse.
Fordrevne fra Ukraine, som med lovforslaget foreslås at blive omfattet af arbejdspligten efter både lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven, vil kunne få virksomhedsrettede tilbud, herunder virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud samt nytteindsats med de ændringer af formål og varighed m.v., der følger af reglerne om arbejdspligt.
Indsatsen i arbejdspligten for fordrevne fra Ukraine, som med lovforslaget foreslås at blive omfattet arbejdspligten efter både lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven, vil alene i begrænset omfang kunne bestå af tilbud om vejledning og opkvalificering. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget om arbejdspligt, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 12 som fremsat, side 19f, vil tilbud om vejledning og opkvalificering alene kunne tilbydes til personer omfattet af arbejdspligten i særlige tilfælde, hvor der er tale om korte kurser med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, der kan føre til, at personen vil kunne påbegynde et konkret job. Kommunalbestyrelsen vil endvidere kunne give tilbud om sundhedsfaglig vejledning under sygefravær fra øvrige tilbud, hvis det kan medvirke til at nedbringe antallet af sygemeldinger for personer med gentagne sygemeldinger.
For fordrevne fra Ukraine, som med lovforslaget foreslås at blive omfattet af arbejdspligten efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan indsatsen endvidere bestå af tilbud om danskundervisning samt regne- og ordblindekurser efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, såfremt tilbuddet kan føre til, at personen kan påbegynde et konkret job.
Herudover vil en række aktiviteter m.v. kunne medregnes i antallet af timer i arbejdspligten, eksempelvis timer, hvor personen er ansat ordinært som lønmodtager eller deltager i indsatser efter social- og sundhedslovgivningen, ligesom efter de gældende regler om arbejdspligt.
Det foreslås, at der indføres en overgangsordning for indfasningen af arbejdspligten for personer med opholdstilladelse efter særloven, således at personerne skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 1. maj 2027. Dermed vil kommunerne have 4 måneder til at implementere arbejdspligten for de fordrevne fra Ukraine med opholdstilladelse efter særloven, som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet.
Endelig finder Udlændinge- og Integrationsministeriet, at de fordrevne fra Ukraine fremover først skal opnå ret til arbejde i Danmark, når de er meddelt opholdstilladelse efter særloven. Udlændinge- og Integrationsministeriet påtænker derfor med virkning fra lovforslagets ikrafttræden at ophæve bestemmelsen i udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 13. Der henvises til pkt. 2.1.1.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
På Udlændinge- og Integrationsministeriets område medfører lovforslaget isoleret set mindreudgifter, som følge af ændringer i sammensætningen af indsatsen under program og lavere aktivitet til bl.a. indkvartering og refusioner vedrørende indvandre mv.
Mindreudgifterne skal ses i relation til, at Ukrainesærloven forlænges ved bekendtgørelse, hvilket samlet medfører statslige merudgifter på tværs af ministerområder for 1,6 mia. kr. i 2027 og 0,7 mia. kr. i 2028 før skat og tilbageløb.
Ved at omfatte ukrainere med ophold efter særloven i arbejdspligten skønnes et provenu efter skat og tilbageløb inklusiv adfærd på i størrelsesordenen 54,2 mio. kr. i 2027 og 15,1 mio. kr. i 2028 frem til og med marts 2028. Der er lagt til grund, at personer fra mindre krigsramte områder i Ukraine begrænses adgang i hele perioden, og at der sker en indfasning fra 1. januar frem til 1. maj 2027. Provenuet opstår blandt andet som følge af, at den aktive indsats i arbejdspligten er mindre baseret på øvrig vejledning og opkvalificering og i stedet indeholder særligt tilrettelagt nytteindsats. Derudover skønnes en positiv beskæftigelseseffekt af forslaget.
Som følge af den begrænsede adgang for personer fra mindre krigsramte områder i Ukraine vil der være mindreudgifter på Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets område til offentlig forsørgelse i form af kontanthjælp, fritidstillæg, børnetilskud, boligsikring og tab af garantier for flygtninges fraflytningsudgifter.
De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget forhandles med de kommunale parter.
Det vurderes, at lovforslaget ikke har økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for staten, kommuner og regioner på Undervisningsministeriets område.
Det er hertil vurderingen, at en ændring i antallet af overgivne udlændinge til kommunerne og regionerne vil have karakter af en demografisk ændring, der falder uden for rammerne af det udvidede totalbalanceprincip.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at have administrative konsekvenser for udlændinge, der søger om opholdstilladelse efter særloven, da forslaget indebærer et øget krav til dokumentation.
Fordrevne fra Ukraine med opholdstilladelse efter særloven vil efter det foreslåede ikke længere have særlige muligheder for at blive passet og undervist på engelsk og ukrainsk eller for at få fjernundervisning efter de nugældende regler på Undervisningsministeriets område.
Herefter vil de almindelige regler, der måtte gælde på de enkelte områder, for sprog og fjernundervisning i forbindelse med pasning af børn i skolealderen og undervisning af børn, unge og voksne på Undervisningsministeriets område finde anvendelse for fordrevne fra Ukraine.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retslige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. september 2026 til den 30. september 2026 været sendt i høring hos nedenstående myndigheder og organisationer m.v. Den forkortede høringsperiode skyldes, at et lovforslag med tilsvarende elementer blev sendt i offentlig høring den 25. februar 2026 umiddelbart inden udskrivelsen af valg til Folketinget.
Advokatrådet (Advokatsamfundet)
Amnesty International
Ankestyrelsen
Akademikerne
AOF Danmark
Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
Astra – Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Bedsteforældre for Asyl
Børne- og Kulturchefforeningen
Børne- og ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL)
Børne- og ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) – lederforening
Børnerådet
Børns vilkår
Børnesagens Fællesråd
Cabi
Centralorganisationerne Fællesudvalg CFU
CEPOS
CEVEA
Danes Worldwide
Danmarks Biblioteksforening
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)
Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Lærerforening
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier
Danmarks Rejsebureau Forening
Danmarks Statistik
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Blindesamfund
Dansk Bryggeri
Dansk Erhverv
Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne
Dansk Flygtningehjælp
Dansk Folkeoplysnings Samråd
Dansk Friskoleforening
Dansk Gymnastik og Idrætsforening
Dansk Handicap Forbund
Dansk Industri
Dansk Magisterforening
Dansk Metal
Dansk Oplysnings Forbund
Dansk Psykolog Forening
Danske Rederier
Dansk Skoleidræt
Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Ungdoms Fællesråd
Danske Advokater
Danske Døves Landsforbund
Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier – bestyrelserne
Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier – lederne
Danske Forlag
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Danske Handicaporganisationer
Danske HF og VUC- bestyrelserne
Danske HF og VUC- lederne
Danske Musik- og Kulturskoler
Danske Professionshøjskoler
Danske Regioner
Danske Revisorer
Danske Skoleelever
Danske SOSU-skoler
Danske SOSU-skoler – bestyrelserne
Danske Undervisningsorganisationers Samråd
Daghøjskoleforeningen
Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO)
De danske Sprogcentre
De Private Sociale Tilbud (LOS)
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder
Den Katolske Kirke i Danmark
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH)
Det Centrale Handicapråd
Det Nationale Integrationsråd
Det Kriminalpræventive Råd
Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig
DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom
DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur
Efterskoleforeningen
Erhvervsskolernes Elev Organisation
Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering
Fag og Arbejde (FOA)
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
FGU Danmark
Finans Danmark
Firmaidrætten
Flygtningenævnet
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Folkeligt Oplysningsforbund
Fora
Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD)
Foreningen af Frie Fagskoler
Foreningen af katolske skoler i Danmark
Foreningen af Kristne Friskoler
Foreningen af Offentlige anklagere
Foreningen af Socialchefer i Danmark
Foreningen af Tekniske og Administrative Tjenestemænd (TAT)
Foreningen af Udlændingeretsadvokater
Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler
Foreningen til gavn for børn og unge (FOBU)
Foreningsfællesskabet Ligeværd
Forhandlingsfællesskabet
Forsikring og Pension
Forældrenes Landsorganisation (FOLA)
Frie Skolers Lærerforening
Friskolerne
FSR – danske revisorer
Færøernes Landsstyre
GLS-A
Gymnasiernes Bestyrelsesforening
Gymnasiernes Lærerforening
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre)
HK/Danmark
HvorErDerEnVoksen
ICORN
IFFD – Idræts- og Fritidsfaciliteter
Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital
Indvandrerrådgivningen
Institut for Menneskerettigheder
International Organization for Migration (IOM)
Justitia
Kirkens Korshær
Kirkernes Integrationstjeneste
KL – Kommunernes Landsforening
Klagenævnet for Specialundervisning
Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden)
Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen)
Kommunale velfærdschefer
Kraka
Københavns Byret
Landbo Ungdom
Landsforeningen Adoption & Samfund
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
Landbrug & Fødevarer
Landdistrikternes Fællesråd
Landsforeningen af 10. klasseskole i Danmark
Landsforeningen af Ungdomsskoleledere
Landsforeningen ”Et barn to forældre”
Landsforeningen for Socialpædagoger
Landsorganisationen af kvindekrisecentre (LOKK)
Landsorganisationen Danske Daginstitutioner
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
Lederne
Lederne af ungdoms- og voksenuddannelserne
Leder-samrådet
Lilleskolerne
LOF
Lærernes Centralorganisation
Mellemfolkeligt Samvirke
Mino Danmark
Modstrøm – Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU
OpenDenmark
Ordblindeforeningen
Plejefamiliernes Landsforening
Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden)
PRO-Vest
Præsidenten for Vestre Landsret
Præsidenten for Østre Landsret
Red Rådgivning
Red Barnet
Reden Stop Kvindehandel
Refugees Welcome
Retspolitisk Forening
Røde Kors
Rådet for Socialt Udsatte
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU)
Rådet for Voksen og Efterskoleuddannelser (VEU-Rådet)
Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen
Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark
Sammenslutningen af Unge Med Handicap
Selveje Danmark
Selvejende og private institutioners forening (SPIFO)
Skolelederforeningen
Skole og Forældre
SMV Danmark
Socialpædagogernes Landsforbund
SOS Racisme
Studievalg Danmark
Tekniq
Uddannelsesforbundet
Uddannelseslederne
Udlændingenævnet
Ungdomsringen
Ungdomsskoleforeningen
UNHCR (Regional Representation for Northern Europe)
United Nations Childrens Fund (UNICEF)
Ældresagen
Ægteskab uden grænser
3 F
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Lovforslaget medfører isoleret set mindreudgifter, som skal ses i relation til, at Ukrainesærloven forlænges ved bekendtgørelse, hvilket samlet medfører statslige merudgifter på tværs af ministerområder for 1,6 mia. kr. i 2027 og 0,7 mia. kr. i 2028 før skat og tilbageløb.
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Lovforslaget vurderes at medføre implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige i form af øget sagsbehandlingsgange.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Klimamæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retslige aspekter
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X)
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 1 i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven), at der, jf. dog stk. 2 og 3, efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er fordrevet fra Ukraine, 1) hvis udlændingen er ukrainsk statsborger og den 1. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine, hvor den pågældende den 1. februar 2022 eller senere havde bopæl, 2) udlændingen den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine og den 1. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine, eller 3) udlændingen er ukrainsk statsborger eller den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine og opholdt sig eller havde opholdstilladelse i Danmark den 24. februar 2022.
Det følger af stk. 2, at opholdstilladelse dog ikke kan gives, hvis ansøgeren er omfattet af regler om mobilisering eller ikke har opfyldt sine militære forpligtelser i Ukraine. Efter stk. 3 kan udlændinge- og integrationsministeren desuden fastsætte yderligere regler om betingelser og procedurer for meddelelse af opholdstilladelse i det omfang, at tilsvarende gælder for meddelelse af opholdstilladelse efter direktivet om midlertidig beskyttelse.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at ændre »jf. dog stk. 2 og 3« til »jf. dog stk. 2-4«.
Forslaget vil betyde, at der i bestemmelsen vil blive tilføjet en henvisning til, at der efter det foreslåede nye stk. 3, ikke vil kunne meddeles opholdstilladelse efter særlovens § 1, stk. 1, hvis ansøgeren er fra et område i Ukraine, som udlændinge- og integrationsministeren har udpeget som mindre krigsramte områder i Ukraine, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Forslaget vil ikke selvstændigt indebære nogen indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 2
Det fremgår af § 1 i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er fordrevet fra Ukraine, hvis 1) udlændingen er ukrainsk statsborger og den 1. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine, hvor den pågældende den 1. februar 2022 eller senere havde bopæl, 2) udlændingen den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine og den 1. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine, eller 3) udlændingen er ukrainsk statsborger eller den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine og opholdt sig eller havde opholdstilladelse i Danmark den 24. februar 2022.
Det følger af stk. 2, at opholdstilladelse dog ikke kan gives, hvis ansøgeren er omfattet af regler om mobilisering eller ikke har opfyldt sine militære forpligtelser i Ukraine. Efter stk. 3 kan udlændinge- og integrationsministeren desuden fastsætte yderligere regler om betingelser og procedurer for meddelelse af opholdstilladelse i det omfang, at tilsvarende gælder for meddelelse af opholdstilladelse efter Rådets direktiv 2001/55/EF om midlertidig beskyttelse.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 1, stk. 3, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om at begrænse adgangen til opholdstilladelse for personer fra mindre krigsramte områder i Ukraine.
Ved »mindre krigsramt« skal ikke forstås en asylretlig vurdering, men et særligt begreb for særloven, der fastlægges ved dette lovforslag. Der vil i afgrænsningen af mindre krigsramte områder lægges vægt på, om et givent område forholdsvist kan anses at være mindre krigsramt end andre områder i Ukraine i lyset af tilgængelige oplysninger om den sikkerhedsmæssige situation. Der vil derudover kunne lægges vægt på, hvordan andre europæiske lande har afgrænset deres regler for lignende opholdsgrundlag, bl.a. med henblik på at undgå, at Danmark vil have lempeligere regler end andre lande.
Det vil efter den foreslåede ordning være udlændinge- og integrationsministeren, der udpeger de konkrete geografiske områder, hvis borgere ikke længere vil være berettiget til opholdstilladelse efter særloven. Det forudsættes, at ministeren i forbindelse med lovens ikrafttræden vil udstede en bekendtgørelse herom.
Forudsat at den aktuelle situation ikke ændrer sig markant, lægges der umiddelbart op til, at ministeren ved denne bekendtgørelse udpeger de 14 regioner Tjerkasy, Tjernivtsi, Ivano-Frankivsk, Khmelnytskyj, Kirovohrad, Kyiv (regionen og ikke Kyiv by), Lviv, Poltava, Rivne, Ternopil, Vinnytsia, Volyn, Zakarpattia og Zjytomyr.
Der er ved udvælgelsen af disse regioner lagt vægt på, at de sammenholdt med andre regioner i Ukraine har været forholdsvist mindre udsat for angreb samt civile tab. Der kan således henvises til, at der er registreret væsentligt færre sikkerhedshændelser i de udpegede regioner, end de regioner, der ligger tættest på frontlinjen, navnlig Donetsk, Zaporizjzja, Kherson, Kharkiv, Sumy, Dnipropetrovsk og Tjernihiv. Tilsvarende er der i de 14 regioner overordnet set registreret færre sikkerhedshændelser end i Krim, Luhansk, Mykolajiv og Odesa og byen Kyiv, hvor der dog også er registreret langt færre sikkerhedshændelser end i regionerne tættest på frontlinjen. Det bemærkes, at Ukraines hovedstad forholdsvis rammes af flere angreb end resten af regionen, hvorfor udpegelsen af regionen Kyiv ikke omfatter byen af samme navn.
Der kan i denne forbindelse bl.a. henvises til rapporten Ukraine – Sikkerhedssituationen for civile i Ukraines regioner, udgivet den 16. september 2026 af Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme.
Der er i forhold til udvælgelsen desuden lagt vægt på, at denne vil være i overensstemmelse med de norske regler, hvorefter personer fra de samme 14 regioner ikke længere kan meddeles opholdstilladelse efter de lignende regler om »kollektiv beskyttelse«.
Der lægges op til, at udlændinge- og integrationsministeren undtagelsesvist vil kunne fjerne eller tilføje et bestemt område fra bekendtgørelsen over udpegede områder som følge af markante ændringer i den sikkerhedsmæssige situation. Det tilsigtes hermed særligt en situation, hvor forholdene i en region ændrer sig på en sådan måde, at det grundlæggende ændrer på forudsætningerne for at anse området som værende mindre krigsramt.
Det forudsættes derudover, at ændringer i udpegningen af områder navnlig vil kunne være relevant, hvis et eller flere europæiske lande skulle beslutte at indføre eller ændre på deres regler for, hvilke regioner i Ukraine, der giver adgang til opholdstilladelse.
Det bemærkes, at formålet med den foreslåede bemyndigelse er at gøre reglerne fleksible i tilfælde af, at det skulle vise sig nødvendigt at foretage en hurtig justering, særligt hvis andre europæiske lande skulle skærpe deres regler. Det er således hensigten, at der alene undtagelsesvist vil være grundlag for at foretage ændringer af listen over de udpegede regioner.
Endelig vil ministeren i forbindelse med udpegningen af regioner kunne fastsætte regler om særlige undtagelser. Dette vil navnlig kunne være relevant i forhold til ukrainske patienter og eventuelle familiemedlemmer, der er kommet til landet som led i ordningen for medicinsk evakuering fra Ukraine. Der henvises til, at Folketinget ved lov nr. 1550 af 12. december 2023 indførte mulighed for, at Danmark i koordinering med de ukrainske myndigheder og EU-Kommissionen kan bistå med evakuering og behandling af ukrainske patienter. Der lægges således med den foreslåede ordning op til, at denne gruppe i relevant omfang fortsat vil kunne meddeles opholdstilladelse efter særloven, selvom de måtte komme fra et af de udpegede områder.
Der lægges med den foreslåede ordning op til, at det afgørende for vurderingen af, hvilket geografisk område i Ukraine ansøgeren kommer fra, vil være, hvor ansøgeren må anses at have haft sin seneste faste bopæl i Ukraine.
Ved seneste faste bopæl skal i denne sammenhæng forstås det sted, hvor ansøgeren senest har boet med henblik på varigt ophold, og begrebet bopæl vil skulle forstås i overensstemmelse med bopælskravet i § 1, nr. 1. Det bemærkes, at det derimod ikke vil være en vurdering af, hvad der i asylretlig sammenhæng vil anses som udlændingens hjemområde. Det vil således være op til Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet at foretage en konkret vurdering af, hvor ansøgeren må anses at have haft sin seneste faste bopæl i Ukraine.
I modsætning til bestemmelsen i § 1, nr. 1, hvor det er afgørende, at ansøgeren har haft bopæl i Ukraine den 1. februar 2022 eller senere, vil det afgørende efter den foreslåede ordning alene være, hvor ansøgeren senest har haft bopæl i Ukraine. For den foreslåede ordning har det således ikke i sig selv betydning, hvornår ansøgeren senest har haft bopæl i Ukraine. Selvom en ansøgers seneste bopæl ikke ligger i en af de mindre krigsramte regioner og ikke berøres af den foreslåede ordning, vil ansøgeren dog fortsat skulle opfylde de øvrige betingelser i § 1, og vil således f.eks. fortsat kunne meddeles afslag under henvisning til manglende bopæl i Ukraine den 1. februar 2022 eller senere, jf. særlovens § 1 nr. 1.
Den foreslåede ordning vil kunne indebære, at det forhold, at en person flytter til en mindre krigsramt region i Ukraine som følge af krigen, betyder, at personen ikke længere vil kunne anses for at være berettiget til opholdstilladelse efter særloven, hvis pågældende senere måtte rejse til Danmark.
Ordningen vil finde anvendelse på alle ansøgninger om opholdstilladelse efter særlovens § 1. Det vil sige, at det vil kunne være afgørende, hvor man senest har haft bopæl i Ukraine, uanset om ansøgeren er ukrainsk statsborger med bopæl i Ukraine, jf. § 1, nr. 1, ansøgeren havde status som flygtning i Ukraine, jf. § 1, nr. 2, eller ansøgeren opholdt sig eller havde opholdstilladelse i Danmark den 24. februar 2022. Det bemærkes, at det principielt vil kunne forekomme, at en flygtning, der er meddelt international beskyttelse i Ukraine, endnu ikke kan anses at have opnået en fast bopæl i Ukraine. I et sådant tilfælde vil den pågældende ikke kunne meddeles afslag efter den foreslåede ordning.
Forslaget vil ikke få betydning for eventuelle ansøgninger om familiesammenføring efter særlovens § 2.
Det vil efter den foreslåede ordning være op til den enkelte ansøger i tilstrækkeligt omfang at dokumentere, at den pågældendes seneste faste bopæl i Ukraine var beliggende i et område, der giver mulighed for opholdstilladelse. Som det er tilfældet i dag, vil udlændingemyndighederne kunne anmode ansøgeren om yderligere dokumentation eller indkalde den pågældende til samtale, hvis de finder anledning hertil.
Det vil afhænge af de konkrete oplysninger i sagen, hvad der skal anses for tilstrækkelig dokumentation. Selvom en ansøger ikke har sendt et direkte bevis for sin seneste faste bopæl, vil dokumentationskravet fortsat kunne anses for opfyldt, hvis andre oplysninger i sagen, f.eks. andre typer af dokumenter som rejsedokumenter, fødselsbevis eller en arbejdskontrakt, tilstrækkeligt peger på, at den pågældende har haft fast bopæl et bestemt sted eller i en bestemt region. Der vil desuden ikke være behov for at kræve dokumentation, hvis udlændingen oplyser at være fra et område, der ikke berettiger til opholdstilladelse.
Som følge af dokumentationskravene må den foreslåede ordning forventes at indebære yderligere sagsbehandling for Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet, ligesom der må forventes en længere sagsbehandlingstid pr. ansøgning.
Begrænsningen af udlændinge, der kan få opholdstilladelse efter særloven, vil medføre, at visse personer, der indrejser i Danmark på baggrund af forholdene i Ukraine, med forslaget vil meddeles afslag på opholdstilladelse efter særloven. Disse personer vil kunne henvises til at søge om opholdstilladelse efter udlændingelovens regler, herunder asyl, hvis de ønsker at blive i Danmark.
Et afslag på opholdstilladelse efter regler, der er fastsat i medfør af den foreslåede § 1, stk. 3, vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. § 28, stk. 3, i særloven inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Det må på baggrund af ovenstående forventes, at en stigning i antallet af afslag på opholdstilladelse efter særloven vil betyde, at der vil blive indbragt flere sager for Udlændingenævnet, ligesom at Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet vil opleve en stigning i antallet af asylsager efter udlændingelovens almindelige regler.
Stigningen i antallet af klagesager samt asylansøgninger må forventes at medføre en stigning i det samlede antal indkvarterede i Udlændingestyrelsens indkvarteringssystem.
Den foreslåede ordning vil ikke få betydning for ansøgninger, der er indgivet inden lovens ikrafttræden. Det vil indebære, at lovforslaget ikke vil have betydning for allerede meddelte opholdstilladelser, ligesom ansøgninger, der er indgivet inden lovens ikrafttræden, vil skulle behandles efter de gældende regler.
Allerede meddelte opholdstilladelser samt opholdstilladelser, der blev ansøgt om inden lovens ikrafttræden, vil således kunne bevares frem til den 17. marts 2028, hvor opholdsgrundlaget efter særloven på nuværende tidspunkt udløber. Det forudsættes, at hvis det i fremtiden måtte blive besluttet at forlænge særloven, vil udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse eller har ansøgt om opholdstilladelse før lovens ikrafttræden, tilsvarende kunne bevare opholdstilladelsen.
Hvis det besluttes at ændre udvælgelsen af de geografiske områder, vil dette i øvrigt ikke få betydning for allerede meddelte opholdstilladelser, men for ansøgninger, der indgives efter ikrafttrædelsen af den udstedte bekendtgørelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2. 1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af kapitel 9 b vedrørende særlige bestemmelser på undervisningsområdet, jf. § 31 b i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, at pasning af børn i skolealderen og undervisning af børn, unge og voksne med ophold efter denne lov uanset bestemmelser på Undervisningsministeriets område kan foregå på engelsk eller ukrainsk med undtagelse af undervisningen i faget dansk. Endvidere kan undervisningen tilrettelægges som fjernundervisning, herunder med brug af fjernundervisning, der stilles til rådighed af det ukrainske undervisningsministerium eller andre ukrainske aktører.
Kapitel 9 b indeholder alene § 31 b.
Det foreslås, at kapitel 9 b, ophæves.
Det foreslåede vil medføre, at de særlige regler i § 31 b om, at pasning af børn i skolealderen og undervisning af børn, unge og voksne med ophold efter særloven, kan foregå på engelsk og ukrainsk, herunder at undervisning kan tilrettelægges som fjernundervisning, ikke længere vil være gældende.
Herefter vil de almindelige regler, der måtte gælde på de enkelte områder, for sprog og fjernundervisning i forbindelse med pasning af børn i skolealderen og undervisning af børn, unge og voksne på Undervisningsministeriets området finde anvendelse.
Til § 2
Det fremgår af § 7, stk. 3, i lov nr. 1654 af 30. december 2024 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love, at lovens § 3, nr. 1, 3-23 og 25-31, ikke finder anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og som er omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2, nr. 6. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Fordrevne fra Ukraine med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er således undtaget fra lovens ændringer i integrationsloven, som følge af indførelsen af arbejdspligten, idet fordrevne fra Ukraine med ophold efter særloven ikke er omfattet af arbejdspligten. For denne gruppe finder de hidtil gældende regler i integrationsloven anvendelse. Personer med opholdstilladelse efter særloven får således tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram, som skal tilrettelægges efter de hidtil gældende regler i integrationsloven. Programmet omfatter danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud. De beskæftigelsesrettede tilbud består af de tilbud, der indtil lovens ikrafttræden var gældende for alle borgere omfattet af integrationslovens program, det vil bl.a. sige vejledning og opkvalificering, herunder forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud, virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, eller ansættelse med løntilskud.
Det foreslås, at § 7, stk. 3, ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at fordrevne fra Ukraine med ophold efter særloven, fremover vil være omfattet af integrationslovens regler om arbejdspligt i introduktionsperioden.
Herefter vil fordrevne fra Ukraine i medfør af integrationsloven skulle tilbydes et introduktionsprogram, som for modtagere af kontanthjælp efter § 16, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik vil bestå af en arbejdspligt, jf. integrationslovens § 20 d, hvor den pågældende som udgangspunkt vil skulle deltage i 37 timers indsats om ugen. Indsatsen vil bl.a. kunne bestå af tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats, særlig tilrettelagt nytteindsats samt i begrænset omfang vejledning og opkvalificering. De pågældende vil desuden ligesom i dag skulle gives tilbud om danskuddannelse.
For en nærmere beskrivelse af indsatsen i arbejdspligten henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.2.
Til § 3
Det fremgår af § 105 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 6, nr. 2-5, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, er omfattet af en arbejdspligt, hvor personen skal deltage i 37 timers indsats om ugen, jf. dog stk. 2 og § 106. Personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er ikke omfattet af bestemmelsen.
Arbejdspligten omfatter således kontanthjælpsmodtagere, som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, bortset fra fordrevne fra Ukraine med ophold efter særloven.
Fordrevne fra Ukraine med opholdstilladelse efter særloven er i stedet omfattet af den indsats i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der gælder for kontanthjælpsmodtagere, som opfylder opholds- og beskæftigelseskravet.
Det foreslås, at § 105 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at fordrevne fra Ukraine med ophold efter særloven, som modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, fremover vil være omfattet af reglerne om arbejdspligt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis de ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet i § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Det vil medføre, at disse personer fremover som udgangspunkt vil skulle deltage i 37 timers indsats om ugen. Indsatsen vil bl.a. kunne bestå af tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats, særlig tilrettelagt nytteindsats samt i begrænset omfang vejledning og opkvalificering.
For en nærmere beskrivelse af indsatsen i arbejdspligten henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.2.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. december 2026, jf. dog stk. 2. Det foreslåede medfører, at loven træder i kraft den 1. december 2026.
Det foreslås i stk. 2, at lovens §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. januar 2027. Det foreslåede vil betyde, at §§ 2 og 3 først vil træde i kraft den 1. januar 2027.
Det foreslås i stk. 3, at lovens § 1, nr. 1, ikke finder anvendelse på ansøgninger indgivet før den 1. december 2026. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler i lov nr. 324 af 16. marts 2022 anvendelse.
Forslaget indebærer, at de foreslåede begrænsninger i adgangen til opholdstilladelse efter særloven for personer fra mindre krigsramte områder i Ukraine, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, ikke vil få betydning for opholdstilladelser meddelt inden lovens ikrafttræden. Ligeledes vil ansøgninger, der er indgivet inden lovens ikrafttræden, skulle behandles efter de hidtil gældende regler.
Det vil betyde, at allerede meddelte opholdstilladelser samt opholdstilladelser, der blev ansøgt om inden lovens ikrafttræden, vil kunne bevares frem til den 17. marts 2028, hvor opholdsgrundlaget efter særloven på nuværende tidspunkt udløber. Det forudsættes, at hvis det i fremtiden måtte blive besluttet at forlænge særloven, vil udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse eller har ansøgt om opholdstilladelse før lovens ikrafttræden, tilsvarende kunne bevare opholdstilladelsen.
Det foreslås i stk. 4, at personer, der bliver omfattet af arbejdspligten i medfør af lovens §§ 2 og 3, skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 1. maj 2027.
Det foreslås dermed, at der vil blive indført en overgangsordning for indfasningen af arbejdspligten for personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, således at personerne skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 1. maj 2027.
Forslaget betyder, at fristerne i § 105 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt i § 16, stk. 5, i integrationsloven, fraviges i indfasningsperioden, for så vidt angår fordrevne fra Ukraine.
For fordrevne fra Ukraine, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden deltager i en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller som led i et program efter integrationsloven, og som vil blive omfattet af arbejdspligten, vil forslaget medføre, at de pågældende skal være påbegyndt en indsats, som lever op til reglerne om arbejdspligt, jf. henholdsvis § 105 a, stk. 1 og 2, og § 105 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og § 20 d i integrationsloven, senest den 1. maj 2027.
Forslaget betyder, at kommunerne vil have 4 måneder til at implementere arbejdspligten for de fordrevne fra Ukraine med opholdstilladelse efter særloven, som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet. Dertil kommer, at kommunerne kender arbejdspligten, og de har således mulighed for at påbegynde forberedelsen med det samme.
Til § 5
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Efter særlovens § 42, stk. 1, gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2. Særlovens §§ 1-30, 31, 31 c og 32-34 kan ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne og i Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf. lovens § 42, stk. 2.
Særloven er sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 433 af 8. april 2022, som senest er ændret ved anordning nr. 59 fra 28. januar 2025.
Det foreslås i stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. § 1, nr. 1-3, kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Det vil betyde, at de forslåede ændringer af lov om midlertidig opholdstilladelse for personer, der er fordrevet fra Ukraine – i overensstemmelse med, hvad der gælder for hovedloven – ikke vil gælde for Færøerne og Grønland, men at disse bestemmelser ved kongelig anordning helt eller delvis vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at de enkelte lovelementer i lovens § 1, nr. 1-3, vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland på forskellige tidspunkter.
Det bemærkes, for så vidt angår ændringen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at denne lov ikke gælder for Færøerne og Grønland, ligesom loven heller ikke vil kunne sættes i kraft ved kongelig anordning.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 546 af 3. maj 2022, § 4 i lov nr. 831 af 14. juni 2022, § 4 i lov nr. 1575 af 12. december 2023, lov nr. 725 af 1. september 2026 og senest ved § 2 i lov nr. 766 af 8. september 2026, foretages følgende ændringer:
§ 1. Efter ansøgning kan der meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er fordrevet fra Ukraine i følgende tilfælde, jf. dog stk. 2 og 3:
1. I § 1, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2 og 3« til: »jf. dog stk. 2-4«.
1-3) ---
Stk. 2. ---
2. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om at begrænse adgangen til opholdstilladelse for personer fra mindre krigsramte områder i Ukraine.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
Kapitel 9 b
3. Kapitel 9 b ophæves.
Særlige bestemmelser på børne- og undervisningsområdet
§ 2
I lov nr. 1654 af 30. december 2024 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Arbejdspligt for borgere, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet), foretages følgende ændring:
§ 7. Personer, der bliver omfattet af arbejdspligten i perioden fra og med den 1. januar til og med den 31. maj 2025, jf. § 105 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28, og § 16, stk. 2, i integrationslo ven som affattet ved denne lovs § 3, nr. 5, skal være påbegyndt indsat sen i arbejdspligten senest den 30. juni 2025.
Stk. 2. ---
1. § 7, stk. 3, ophæves.
Stk. 3. § 3, nr. 1, 3-23 og 25-31, fin der ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukra ine, og som er omfattet af integrati onslovens § 2, stk. 2, nr. 6. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 3
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1654 af 30. december 2024 og senest ved lov nr. 616 af 30. juni 2026 foretages følgende ændring:
§ 105 a. En person omfattet af § 6, nr. 2-5, som ikke opfylder opholds kravet og beskæftigelseskravet i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, er omfattet af en arbejdspligt, hvor personen skal deltage i 37 timers indsats om ugen, jf. dog stk. 2 og § 106. Personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig op holdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er ikke om fattet af bestemmelsen.
1. § 105 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2026) - L 43 Retsinformation · 9. oktober 2026
- Lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Forlængelse af opholdsgrundlag efter Ukrainesærloven) Retsinformation · 30. november 2024
- Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Forlængelse af opholdsgrundlag efter Ukrainesærloven) Retsinformation · 27. november 2024
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Arbejdspligt for borgere, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet) Retsinformation · 7. december 2024
- Skriftlig fremsættelse (25. juni 2026) - L 14 Retsinformation · 26. juni 2026
- Lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og lov om Udbetaling Danmark (Tilskud til forsørgelse af børn, der forsørges af andre end forældrene, og sidestilling af gifte, men praktisk set enlige, forsørgere med reelt enlige i forhold til forsørgelsesydelse m.v.) Retsinformation · 20. marts 2024