Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2027, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2027 m.v.)

2026/1 LSF 47Lovforslag som fremsatUndervisningsministeriet9. oktober 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 8. oktober 2026 af undervisningsministeren (Magnus Heunicke)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

(Justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2027, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2027 m.v.)

§ 1

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1046 af 18. august 2025, som ændret ved § 19 i lov nr. 719 af 20. juni 2025, § 1 i lov nr. 1630 af 16. december 2025 og § 5 i lov nr. 761 af 8. september 2026, foretages følgende ændringer:

1. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »2.387 kr.« til: »1.954 kr.«, og »2026-pris- og -lønniveau« ændres til: »2027-pris- og -lønniveau«.

2. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »434 kr.« til: »331 kr.«, og »2026-pris- og -lønniveau« ændres til: »2027-pris- og -lønniveau«.

3. I § 21 a, stk. 10, 1. pkt., ændres »Dansk Branchekode 2007 (DB07)« til: »Dansk Branchekode 2025 (DB25)«.

4. I § 21 a, stk. 10, 2. pkt., ændres »127-standardgrupperingen (43.00.1)« til: »131-standardgrupperingen (F43001)«.

5. Efter § 21 k indsættes:

»§ 21 l. For bidragsåret 2027 beregnes Region Østdanmarks merbidrag efter § 21 a på baggrund af de CVR- og SE-numre, som Region Hovedstaden og Region Sjælland havde pr. 31. december 2026.«

6. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2027.

Bilag 1

»Bilag 1

Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag

Uddannelse

Modelparameter

Ambulancebehandler

1,60

Animationstekniker

0,96

Anlægsgartner

1,31

Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger

1,07

Audiologi- og neurofysiologitekniker

Læs alt

1,45

Autohjælp

1,00

Autolakerer

1,40

Automatiktekniker

1,17

Bager og konditor

1,31

Beklædningshåndværker

0,98

Beslagsmed

1,00

Boligmontering

1,29

Buschauffør

2,45

Bygningsmaler

1,19

Bygningssnedker

1,25

Bådmekaniker

1,00

Cykel- og motorcykelmekaniker

1,13

Data- og kommunikationsuddannelsen

1,11

Detailhandelsuddannelsen med specialer

1,16

Dyrepasser

1,11

Ejendomsservicetekniker

1,81

Elektriker

1,06

Elektronik- og svagstrømsuddannelsen

1,68

Elektronikoperatør

1,00

Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

1,24

Ernæringsassistent

1,62

Eud uspecificeret

1,0

Eventkoordinator

1,13

Film- og tv-produktionsuddannelsen

1,21

Finansuddannelsen

1,64

Finmekaniker

1,13

Fitness- og træneruddannelsen

0,99

Flytekniker

1,43

Forsyningsoperatør

1,00

Fotograf

1,32

Frisør

1,18

Gartner

1,73

Gastronom

1,18

Glarmester

1,44

Gourmetslagter

1,34

Grafisk tekniker

1,38

Greenkeeper

1,54

Guld- og sølvsmed

1,15

Handelsuddannelsen med specialer

1,16

Havne- og terminaluddannelsen

1,00

Hotelreceptionist

1,30

Industrioperatør

1,80

Industriteknikuddannelsen

1,41

Karrosseriteknikeruddannelsen

1,41

Kontoruddannelsen med specialer

1,49

Kosmetiker

1,08

Kranfører

1,35

Køletekniker

1,20

Lager- og terminaluddannelsen

1,33

Landbrugsuddannelsen

1,09

Lastvognsmekaniker

1,42

Lokomotivfører

2,24

Lufthavnsuddannelsen

1,98

Maritime håndværksfag

1,43

Maskinsnedker

1,36

Mediegrafiker

1,20

Mejerist

1,15

Murer

0,96

Møbelsnedker og orgelbygger

1,19

Ortopædist

1,00

Overfladebehandler

1,19

Personvognstekniker

1,10

Plastmager

1,08

Procesoperatør

1,29

Produktions- og montageuddannelsen

1,44

Produktør

1,00

Pædagogisk assistent

1,19

Serviceassistent

2,29

Sikkerhedsvagt

0,84

Skibsmontør

1,27

Skiltetekniker

1,43

Skorstensfejer

1,75

Skov- og naturtekniker

1,20

Slagter

1,16

Smed

1,22

Social- og sundhedsassistent

1,33

Social- og sundhedshjælper

1,37

Stenhugger og stentekniker

1,00

Stukkatør

1,00

Støberitekniker

1,00

Tagdækker

1,03

Tandklinikassistent

1,08

Tandtekniker

1,42

Tarmtekniker

1,43

Teater-, event- og av-tekniker

1,28

Teknisk designer

1,86

Teknisk isolatør

1,07

Tjener

1,17

Togklargøringsuddannelsen

1,65

Træfagenes byggeuddannelse

0,89

Urmager

1,13

Vejgodstransportuddannelsen

1,22

Veterinærsygeplejerske

1,41

Vvs-energi

1,15

Værktøjsuddannelsen

1,18

«.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justering af det fleksible uddannelsesbidrag

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Ændring af det lærepladsafhængige AUB-bidrag som følge af Danmarks Statistiks overgang til Dansk Branchekode 2025

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Ændringer af det lærepladsafhængige AUB-bidrag som følge af sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Østdanmark

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at udmønte en række årligt tilbagevendende ændringer af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det drejer sig om fastsættelse af det fleksible uddannelsesbidrag, som arbejdsgiverne indbetaler til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) til dækning af AUB’s udgifter til f.eks. løn- og pensionsrefusion og mobilitetsfremmende ydelser, og om fastsættelse af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, som arbejdsgiverne indbetaler til AUB til dækning af godtgørelse og befordringsudgifter m.v. ved deltagelse i voksen- og efteruddannelse.

Herudover drejer det sig om fastsættelse af modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Modelparametrene udtrykker en forventning til stigende eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft inden for en række givne erhvervsuddannelser i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft. Der foreslås også nogle rent lovtekniske ændringer af det lærepladsafhængige AUB-bidrag som følge af Danmarks Statistiks overgang fra én statistisk klassifikation (Dansk Branchekode 2007) til en anden (Dansk Branchekode 2025) og som følge af sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Østdanmark.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justering af det fleksible uddannelsesbidrag

2.1.1. Gældende ret

AUB er en selvejende institution, der har til formål at administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktik- og lærepladser for uddannelsessøgende, jf. § 1, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (herefter AUB-loven).

Størstedelen af de refusions- og tilskudsordninger, som AUB administrerer i henhold til AUB-loven, finansieres ved indbetalinger af uddannelsesbidrag i henhold til lovens § 18, stk. 1, hvorefter alle arbejdsgivere årligt betaler et bidrag på 2.387 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2026-pris- og -lønniveau til AUB. Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til AUB.

Uddannelsesbidraget dækker udgifter til lønrefusion, bortset fra de udgifter til lønrefusion, som vedrører supplerende, studieforberedende undervisning i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, pensionsrefusion, udgifter til elevers og lærlinges ophold på kostafdelinger, tilskud til befordringsudgifter m.v., mobilitetsfremmende ydelser m.v., skoleoplæringsydelse m.v. og tilskud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne m.v., herunder administrationsudgifter. Bidraget dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i det lærepladsafhængige AUB-bidrag.

Uddannelsesbidraget er fleksibelt, idet det hvert år fastsættes ved lov efter det forventede udgiftsniveau for året samt med en regulering for sammenhæng mellem udgifter og indtægter i det seneste regnskabsår. Principperne for det fleksible uddannelsesbidrag er nærmere beskrevet i forarbejderne til lov nr. 1543 af 12. december 2023 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser (Justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt veu-bidrag for 2024, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2024, afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet m.v.), jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 32 som fremsat, s. 5 og 6.

2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Principperne for det fleksible uddannelsesbidrag vil indebære, at bidraget foreslås fastsat til 1.954 kr. i 2027. Det svarer til en bidragsnedsættelse for arbejdsgiverne på i alt ca. 991 mio. kr. i forhold til 2026. Forslaget vil i forhold til den gældende sats på 2.387 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2026-pris- og lønniveau indebære en nedsættelse af selve uddannelsesbidraget på 433 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2027-pris- og -lønniveau.

Det bemærkes, at regeringen den 8. oktober 2026 har fremsat forslag nr. L 46 til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (En markant styrkelse af erhvervsuddannelserne i form af ændrede rammer for udbud og dimensionering, mulighed for at hæve uddannelsesaftalen og for skoleoplæring ved krænkelser og erhvervsuddannelse på udstrakt tid m.v.), hvortil der henvises. Forslag nr. L 46 vil fra og med 2027 medføre merudgifter til skoleoplæringsydelse, som finansieres via bidragsindbetalinger fra arbejdsgiverne til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Merudgifterne som følge af forslag nr. L 46 til skoleoplæringsydelse for 2027 er derfor indregnet i den foreslåede bidragssats for 2027 i nærværende lovforslags § 1, nr. 1.

Den foreslåede bidragsfastsættelse på 1.954 kr. i 2027-pris- og -lønniveau er baseret på AUB’s prognose for udgifterne i 2027, herunder en korrektion for egenkapitalen for AUB-ordningen ultimo 2025. I henhold til principperne for det fleksible uddannelsesbidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetaling overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2027.

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på fremadrettet regulering af bidragssatsen. I modsat fald vil det være den foreslåede bidragssats, der gælder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.2. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag

2.2.1. Gældende ret

AUB bidrager til finansiering af godtgørelse og tilskud til befordringsudgifter m.v. i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. AUB-lovens § 1, stk. 2, og § 15 b. AUB varetager endvidere administrationen af disse ydelser, jf. AUB-lovens § 1, stk. 3.

Det er arbejdsgivere eller deltagere i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som kan opnå godtgørelse og tilskud til befordring m.v. i henhold til § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

I henhold til AUB-lovens § 18, stk. 2, betaler alle arbejdsgivere årligt et bidrag, dvs. VEU-bidraget, på 434 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2026-pris- og -lønniveau. Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til AUB.

VEU-bidraget dækker hel eller delvis finansiering af godtgørelse og tilskud til befordringsudgifter m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. VEU-bidraget dækker endvidere merudgifter til administrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat på finansloven.

VEU-bidraget er aktivitetsafhængigt, idet det hvert år fastsættes ved lov med udgangspunkt i AUB’s prognose for det kommende års aktivitet inden for arbejdsmarkedsuddannelser og trækket på godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Principperne for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag er nærmere beskrevet i forarbejderne til lov nr. 1543 af 12. december 2023 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser (Justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt veu-bidrag for 2024, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2024, afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet m.v.), jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 32 som fremsat, s. 6.

2.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Principperne for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag vil indebære, at bidraget foreslås fastsat til 331 kr. i 2027. Det svarer til en bidragsnedsættelse for arbejdsgiverne på i alt ca. 235 mio. kr. i forhold til 2026. Forslaget vil indebære en nedsættelse af selve VEU-bidraget på 103 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2027-pris- og -lønniveau.

Ved den foreslåede bidragsfastsættelse på 331 kr. i 2027-pris- og -lønniveau tages der udgangspunkt i et skønnet udgiftsniveau for 2027, som bl.a. indeholder forventninger til aktiviteten, godtgørelsessats og udgifter til kost og logi. Udgiftsniveauet korrigeres med 214 mio. kr. svarende til den forventede egenkapital for VEU-ordningen ultimo 2026.

I henhold til principperne for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2027.

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på fremadrettet regulering af bidragssatsen. I modsat fald vil det være den foreslåede bidragssats, der gælder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.3. Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag

2.3.1. Gældende ret

Formålet med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er at belønne de arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, samt at pålægge de arbejdsgivere, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, et større ansvar for den samlede finansiering i AUB, jf. forarbejderne til lov nr. 706 af 8. juni 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.), jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 202 som fremsat, s. 16.

Det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere reguleret i AUB-lovens §§ 21 a-21 k.

Bilag 1 til loven indeholder de gældende modelparametre, som indgår i beregningen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag.

Efter § 21 a, stk. 1, i AUB-loven betaler arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, et årligt merbidrag til AUB til dækning af udgifter i medfør af § 21 j om tilskud til arbejdsgivere for praktikårselever.

Såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen, jf. § 21 a, stk. 2.

Det følger videre af § 21 a, stk. 2, at måluddannelsesratio og uddannelsesratio til brug for beregning af merbidraget opgøres i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk vægtet med deres modelparameter, jf. stk. 6, som omtales nedenfor.

En praktikårselev svarer til en elev eller lærling i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed, jf. § 21 h, stk. 2, 1. pkt., mens der ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9, om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, eller som har en uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4, for tiden uddannelsen til lokomotivfører, som den højest fuldførte uddannelse, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår, jf. § 21 h, stk. 1, 1. pkt.

Det er alene erhvervsuddannelser samt uddannelsen til lokomotivfører, der indgår i beregningen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Såfremt en af disse uddannelser skifter uddannelsesniveau til en videregående uddannelse, vil uddannelsen som helhed udgå af det lærepladsafhængige AUB-bidrag – både hvad angår beregningen af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever. Dette skyldes, at Danmarks Statistiks register over befolkningens højst fuldførte uddannelse, det såkaldte HFUDD, anvendes som datagrundlag i forbindelse med administration af det lærepladsafhængige AUB-bidrag, jf. § 26 b, stk. 1, i AUB-loven.

Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4, og måluddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5. I begge beregninger indgår en vægtning med modelparametre. Den enkelte modelparameter udtrykker arbejdsmarkedets parters vurdering af, om der vil være en stigende eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft med den pågældende uddannelse i fremtiden i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft. Modelparameteren indebærer således et ekstra incitament for arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne elever og lærlinge, som der forventes øget efterspørgsel efter.

Det følger af § 21 a, stk. 6, at de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med en modelparameter. Modelparametre for erhvervsuddannelser og uddannelsen til lokomotivfører er fastsat i bilag 1. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts i bidragsåret, anvendes det foregående års modelparameter, dvs. modelparameteren i det til enhver tid gældende bilag 1. For nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0. Det vil sige en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbidragssats på 27.000 kr.

Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser og lokomotivføreruddannelsen – dvs. vægtningen – i beregningen af arbejdsgivernes lærepladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud.

Det følger af § 21 a, stk. 7 og 8, om fastsættelse af uddannelsesniveauet, at der også sker en vægtning med en modelparameter på 1,0, hvor en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund.

Endelig følger det af § 21 a, stk. 9, at der for så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, også her sker en vægtning med en modelparameter på 1,0.

2.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der blev i forbindelse med ”Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser” fra 2016, som den daværende regering (Venstre) indgik med arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, Landsorganisationen i Danmark, FTF, AC, KL og Danske Regioner), nedsat en teknisk arbejdsgruppe, der inden for rammerne af trepartsaftalen skulle se nærmere på visse elementer til brug for det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Det er i den tekniske arbejdsgruppes afrapportering aftalt, at modelparametrene genberegnes og fastsættes årligt i et samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det er ligeledes aftalt, at undervisningsministeren herefter skal sende modelparametrene i høring i Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med sigte på rådets indstilling til forslaget. Der forventes fremsat lovforslag med henblik på at opdatere det foreslåede bilag 1 hvert år.

Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har foretaget genberegning af modelparametrene til brug for 2027. Modelparametrene for 2027 vil skulle fastsættes i bilag 1 til AUB-loven.

Konkret er de foreslåede modelparametre beregnet af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation på baggrund af en mismatch-model, der angiver hvilke uddannelser, der forventes at være henholdsvis høj eller lav efterspørgsel på de efterfølgende 10 år. Beregningen er baseret på dels en fremskrivning af arbejdsudbuddet og dels en fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft samt endelig en opgørelse af forskellen på udbuds- og efterspørgselsfremskrivningerne, som således er udtryk for det forventede mismatch på arbejdsmarkedet. Fremskrivning af arbejdsudbuddet er baseret på DREAM’s (Danish Rational Economic Agents Model) fremskrivning af arbejdsstyrken for personer med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft er baseret på en antagelse om, at virksomhedernes behov for erhvervsuddannede medarbejdere som udgangspunkt er, at de seneste 20 års udvikling vil fortsætte i de kommende 10 år.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser har haft de foreslåede modelparametre i skriftlig høring. Rådet bemærker, at der på baggrund af høringen blandt rådets medlemmer blev fremført et ønske om at drøfte modelparametrene, bl.a. med henblik på muligheden for at lade fremskrivningen være mere fremadskuende og gennemsigtig. Rådet henviser i den forbindelse til, at der som udløber af ”Aftale om en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne” fra 2025 er et arbejde i gang om principper for en ny dimensionering, herunder anvendelsen af modelparametrene. Rådet henviser endvidere til særskilte, tekniske bemærkninger fra tre medlemmer af rådet (Fagligt Fælles Forbund, F&P Arbejdsgiver og Finans Danmark). Undervisningsministeriet har noteret sig det anførte ovenfor, som ikke har givet anledning til ændringer af de foreslåede modelparametre. Undervisningsministeriet bemærker i den forbindelse, at ministeriet ikke har grundlag for at tilsidesætte de beregninger, som Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har foretaget.

Det foreslås på denne baggrund, at modelparametrene i bilag 1 til AUB-loven ændres i overensstemmelse med den genberegning af modelparametrene, som Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har foretaget.

Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser – dvs. vægtningen – i beregningen af arbejdsgivernes lærepladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud.

Det foreslåede vil ikke ændre på, at der for nyoprettede uddannelser, der ikke har fået fastsat en modelparameter i medfør af bilag 1 til AUB-loven, jf. § 21 a, stk. 6, anvendes en modelparameter på 1,0, dvs. en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbidragssats på 27.000 kr.

Det foreslåede vil heller ikke ændre på, at der for medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, hvor uddannelsesniveauet i stedet fastsættes som erhvervsuddannet eller ikkeerhvervsuddannet efter andre kriterier, jf. § 21 a, stk. 7 og 8, ligeledes anvendes en modelparameter på 1,0. De foreslåede modelparametre vil således ikke blive anvendt i relation til udenlandske erhvervsuddannede, der er indplaceret efter regler i § 21 a, stk. 7.

Tilsvarende vil det foreslåede heller ikke ændre på, at der for så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, sker en vægtning med en modelparameter på 1,0, jf. § 21 a, stk. 9.

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på fremadrettet fastsættelse af modelparametrene i bilag 1 til AUB-loven. I modsat fald vil det være det foreslåede bilag 1, der gælder, jf. også AUB-loven § 21 a, stk. 6.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

2.4. Ændring af det lærepladsafhængige AUB-bidrag som følge af Danmarks Statistiks overgang til Dansk Branchekode 2025

2.4.1. Gældende ret

Ordningen med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere reguleret i AUB-lovens §§ 21 a-21 k. Ved beregning af det lærepladsafhængige AUB-bidrag indgår bl.a. oplysninger om hovedbrancher og undergrupperinger af hovedbrancher.

Det følger af AUB-lovens § 21 a, stk. 10, 1. pkt., at der ved opgørelse af hovedbrancher anvendes Dansk Branchekode 2007 (DB07) med undergrupperinger. Efter AUB-lovens § 21 a, stk. 10, 2. pkt., opdeles undergruppen Bygge og Anlæg i to, hvor branchen Bygningsinstallation udspaltes fra Bygge og Anlæg med udgangspunkt i 127-standardgrupperingen (43.00.1). Efter § 21 a, stk. 10, 3. pkt., vil det resterende indhold i Bygge og Anlæg udgøre branchen Bygge og Anlæg.

Dansk Branchekode er en statistisk klassifikation, som er en underopdeling af FN’s og EU’s klassifikationer af økonomiske aktiviteter.

Dansk Branchekode 2007 (DB07) er blevet opdateret af Danmarks Statistik til Dansk Branchekode 2025 (DB25) i forbindelse med, at FN’s og EU’s klassifikationer af økonomiske aktiviteter er blevet revideret.

DB25 er en dansk underopdeling af EU’s klassifikation, NACE rev. 2.1. NACE rev. 2.1 er en regional version FN’s internationale nomenklatur, ISIC rev. 5. NACE rev. 2.1 gælder fra den 1. januar 2025 i alle EU-medlemslande ifølge forordning (EU) 2023/137 om ændring af forordning (EF) nr. 1893/2006 om statistisk klassifikation af økonomiske aktiviteter. Fra 2026 vil de fleste statistikker fra Danmarks Statistik overgå fra at udkomme på DB07 til DB25.

2.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har på ovenstående baggrund anvendt Dansk Branchekode (DB25) og ikke Dansk Branchekode 2007 (DB07) fra og med beregningen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag for 2025.

Dette indebærer, at der ved beregning af det lærepladsafhængige AUB-bidrag sker en opdeling i 22 hovedbrancher ved brug af Dansk Branchekode (DB25) imod førhen 21 hovedbrancher ved brug af Dansk Branchekode 2007 (DB07). Udvidelsen af antal hovedbrancher skyldes, at en hovedbranche (hovedbranchen ”Information og kommunikation” under Dansk Branchekode 2007 (DB07)) ved overgangen til Dansk Branchekode (DB25) er blevet opdelt i to hovedbrancher (nu hhv. ”Udgiveraktiviteter, radio- og tv-aktiviteter samt produktion og distribution af medieindhold” og ”Telekommunikation, computerprogrammering, It-konsulentaktiviteter, it-infrastruktur og andre informationsaktiviteter”).

Da Dansk Branchekode 2007 (DB07) er blevet opdateret af Danmarks Statistik til Dansk Branchekode 2025 (DB25) og allerede i dag anvendes ved beregningen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag, er der behov for at opdatere AUB-lovens ordlyd, så det fremover vil fremgå af loven, at det er Dansk Branchekode 2025 (DB25), der anvendes ved beregningen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag.

Forslaget skal ses i sammenhæng med Danmarks Statistiks overgang fra én statistisk klassifikation til en anden.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, og bemærkningerne hertil.

2.5. Ændringer af det lærepladsafhængige AUB-bidrag som følge af sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Østdanmark

2.5.1. Gældende ret

Ordningen med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere reguleret i AUB-lovens §§ 21 a-21 k. Administrationen af ordningen er tillige reguleret ved bekendtgørelse nr. 1511 af 6. december 2022 om lærepladsafhængigt AUB-bidrag med senere ændringer.

Efter § 21 a, stk. 1, i AUB-loven betaler arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, et årligt merbidrag til AUB til dækning af udgifter i medfør af § 21 j om tilskud til arbejdsgivere for praktikårselever.

Såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen, jf. § 21 a, stk. 2, 1. pkt.

Det følger af § 21 a, stk. 2, 2. pkt., at måluddannelsesratio og uddannelsesratio til brug for beregning af merbidraget opgøres i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk vægtet med deres modelparameter.

En praktikårselev svarer til en elev eller lærling i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed, og alene kalenderdage i tilskudsåret, som svarer til bidragsåret, indgår i beregningen af praktikårselever, jf. § 21 h, stk. 2, 1. og 4. pkt. Tilskudsåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes tilskud efter § 21 j, jf. § 21 h, stk. 2, 5. pkt.

Ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9, om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, eller som har en uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4, for tiden uddannelsen til lokomotivfører, som den højest fuldførte uddannelse, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår, jf. § 21 h, stk. 1, 1. pkt. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk, og beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag, jf. § 21 h, stk. 1, 3. og 4. pkt.

Endelig følger det af AUB-lovens § 21 a, stk. 2, 3. og 4. pkt., at en arbejdsgivers måluddannelsesratio først beregnes, når arbejdsgiveren har haft mere end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår, og såfremt arbejdsgiveren ikke har en måluddannelsesratio, betales der ikke merbidrag.

Det følger af § 11 i bekendtgørelse nr. 1511 af 6. december 2022 om lærepladsafhængigt AUB-bidrag med senere ændringer, at AUB i andet kvartal i bidragsåret sender en forskudsopgørelse til de arbejdsgivere, der er omfattet af det lærepladsafhængige AUB-bidrag, hvis arbejdsgiveren har haft mere end et erhvervsuddannet årsværk i det forudgående kalenderår. Forskudsopgørelsen indeholder bl.a. information til arbejdsgiveren om deres måluddannelsesratio for bidragsåret.

Det følger af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at opgørelse af en arbejdsgivers lærepladsafhængige AUB-bidrag sker på CVR-nummer-niveau, og for arbejdsgivere uden CVR-nummer anvendes arbejdsgiverens SE-nummer.

Det følger videre af bekendtgørelsens § 3, stk. 3, at der ved beregning af, om en arbejdsgiver er omfattet af det lærepladsafhængige AUB-bidrag, og ved opgørelse af en arbejdsgivers lærepladsafhængige AUB-bidrag alene kan anvendes arbejdsgiverens CVR-nummer. For arbejdsgivere uden CVR-nummer kan alene arbejdsgiverens SE-nummer anvendes. Skifter arbejdsgiveren CVR- eller SE-nummer foretages særskilt beregning på det nye nummer.

Det følger af § 6 i lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven), at Region Sjælland og Region Hovedstaden den 1. januar 2027 sammenlægges til Region Østdanmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 15. januar 2026.

Det følger videre af § 126 i overgangsloven, at Region Østdanmark den 1. januar 2027 overtager Region Sjællands og Region Hovedstadens aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte. Ifølge bemærkningerne til overgangslovens § 126, jf. Folketingstidende 2024-25 (1. samling), tillæg A, L 213 som fremsat, side 393, vil § 126 indebære, at ”ethvert aktiv og passiv og enhver rettighed, pligt og ansat hos Region Sjælland og Region Hovedstaden overføres til den nye Region Østdanmark. Det vil gælde uanset karakter, retsgrundlag og stiftelsestidspunkt for de omhandlede aktiver og passiver samt rettigheder og pligter. Bestemmelsen vil således omfatte rettigheder og pligter indgået på såvel offentligretligt som privatretligt grundlag. ” Det fremgår videre af bemærkningerne side 394, at overgangslovens § 126 ”vil indebære, at samtlige ansatte hos Regi on Sjælland og Region Hovedstaden overføres til den nye Region Østdanmark. Det vil gælde uanset stillingsindhold og opgaver og uanset om den ansatte er heltids- eller del tidsbeskæftiget eller er midlertidigt ansat. ”

2.5.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i oprettelsen af Region Østdanmark har den nye region fået et nyt CVR-nummer, dvs. den nye region fortsætter ikke på et CVR-nummer tilhørende enten Region Sjælland og Region Hovedstaden. De virksomheder, der hidtil har været knyttet til Region Sjælland og Region Hovedstaden med underliggende SE-numre, får nye, underliggende SE-numre i forbindelse med, at de samme virksomheder nu bliver knyttet til Region Østdanmark. Denne tekniske løsning i CVR- og SE-regi indebærer samtidig, at der teknisk-administrativt ikke vil være registreret erhvervsuddannede årsværk efter § 21 h i AUB’s systemer på Region Østdanmarks nye CVR-nummer eller på de underliggende virksomheders nye SE-numre for året 2026, selvom Region Østdanmark overtager Region Sjællands og Region Hovedstadens ansatte.

Det vil derfor være nødvendigt at indsætte en bestemmelse i AUB-loven mhp. at håndtere denne tekniske problemstilling.

Det foreslås at indsætte en ny § 21 l i AUB-loven, hvorefter Region Østdanmarks merbidrag efter § 21 a for bidragsåret 2027 beregnes på baggrund af de CVR- og SE-numre, som Region Hovedstaden og Region Sjælland havde pr. 31. december 2026.

Med det foreslåede vil det fremgå direkte af AUB-lovens ordlyd, at Region Østdanmarks merbidrag efter § 21 a for bidragsåret 2027 vil blive beregnet på baggrund af de CVR- og SE-numre, som Region Hovedstaden og Region Sjælland havde pr. 31. december 2026.

Det følger som nævnt allerede af overgangslovens § 126, at Region Østdanmark den 1. januar 2027 overtager Region Sjællands og Region Hovedstadens aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte.

Det følger af ovenstående, at Region Østdanmark den 1. januar 2027 indtræder i de rettigheder og pligter, som Region Hovedstaden og Region Sjælland måtte have i det lærepladsafhængige AUB-bidrag, dvs. også for tidligere bidragsår, herunder i forhold til opgørelse og efterregulering. Dette vil gælde alle elementer i det lærepladsafhængige AUB-bidrag, således fx i relation til evt. merbidrag efter § 21 a, bidragsfritagelse efter § 21 b og § 21 k, overskud efter § 21 d og tilskud efter § 21 j. Tilsvarende vil gælde for så vidt angår opgørelse af praktikårselever og erhvervsuddannede årsværk efter § 21 h.

Formålet med den foreslåede § 21 l i AUB-loven er derfor at undgå enhver tvivl om, hvorvidt Region Østdanmark med underliggende virksomheder som følge af skift af CVR-numre og SE-numre vil være omfattet af det lærepladsafhængige AUB-bidrag for bidragsåret 2027.

Bidragsåret 2026 for den nuværende Region Hovedstaden og den nuværende Region Sjælland opgøres i 1. halvår af 2027 for den kommende Region Østdanmark, som den 1. januar 2027 overtager Region Sjællands og Region Hovedstadens aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte.

Bidragsårene 2024-2026 for den nuværende Region Hovedstaden og den nuværende Region Sjælland efterreguleres fra og med 2027 for den kommende Region Østdanmark, som den 1. januar 2027 overtager Region Sjællands og Region Hovedstadens aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil medføre økonomiske konsekvenser i form af mindreudgifter for hhv. staten på ca. 57 mio. kr., for regioner på ca. 71 mio. kr., for kommuner på ca. 217 mio. kr. og for øvrige offentlige virksomheder på ca. 8 mio. kr. Ved øvrige offentlige virksomheder forstås selvstændige offentlige virksomheder, der varetager specifikke opgaver inden for det offentlige område, f.eks. DSB.

Lovforslagets § 1, nr. 1, vil indebære en nedsættelse af selve uddannelsesbidraget fra 2.387 kr. i 2026 (2026-pris- og -lønniveau) til 1.954 kr. i 2027 (2027-pris- og -lønniveau). Dette svarer til en nedsættelse på 433 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For statslige arbejdsgivere svarer dette til en samlet nedsættelse i bidragsindbetalingerne på ca. 46 mio. kr., for regioner svarer det til en samlet nedsættelse på ca. 57 mio. kr., for kommuner svarer det til en samlet nedsættelse på ca. 175 mio. kr., og for øvrige offentlige virksomheder svarer det til en samlet nedsættelse på ca. 7 mio. kr.

Lovforslagets § 1, nr. 2, vil indebære en nedsættelse af selve VEU-bidraget fra 434 kr. i 2026 (2026-pris- og -lønniveau) til 331 kr. i 2027 (2027-pris- og -lønniveau). Dette svarer til en nedsættelse på 103 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For statslige arbejdsgivere svarer dette til en samlet nedsættelse i bidragsindbetalingerne på ca. 11 mio. kr., for regioner svarer det til en samlet nedsættelse på ca. 14 mio. kr., for kommuner svarer det til en samlet nedsættelse på ca. 41 mio. kr., og for øvrige offentlige virksomheder svarer det til en samlet nedsættelse på ca. 2 mio. kr.

Lovforslagets § 1, nr. 5, vil medføre implementeringsmæssige konsekvenser i form af, at der fra den 1. januar 2027 laves en systemteknisk kobling mellem data henhørende fra henholdsvis Region Hovedstadens CVR-nummer og Region Sjællands CVR-nummer til Region Østdanmarks CVR-nummer. Der vil blive lavet en tilsvarende løsning for så vidt angår underliggende SE-numre, i det omfang det måtte være nødvendigt. Det vil sikre, at historisk data om antallet af ansatte m.m. til brug for beregning af det lærepladsafhængige bidrag kobles til den nye regionsstruktur, og at Region Østdanmark også i it-teknisk henseende automatisk vil overtage aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte i det lærepladsafhængige bidrag i overensstemmelse med overgangsloven § 126. Lovforslaget vil derudover ikke have implementeringsmæssige konsekvenser for staten, regioner, kommuner og øvrige offentlige virksomheder.

Hvad angår digitaliseringsklar lovgivning, er det Undervisningsministeriets vurdering, at lovforslaget efterlever de syv principper herfor. Det bemærkes, at lovforslaget ikke vil medføre ændringer i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags systemer, idet der alene vil skulle ske en driftsopdatering. Lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, blev implementeret i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags systemer allerede fra og med beregningen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag for 2025 som følge af Danmarks Statistiks overgang til Dansk Branchekode 2025 (DB25). Det bemærkes endvidere ift. lovforslagets § 1, nr. 6, at parternes beregning af de foreslåede modelparametre til brug for det foreslåede bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke vil kunne automatiseres yderligere på nuværende tidspunkt. Dette skyldes, at mens modellen er baseret på objektive data, består selve beregningen hos parterne af de foreslåede modelparametre til brug for det foreslåede bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag af flere elementer, der ikke umiddelbart vil kunne automatiseres.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vil medføre økonomiske konsekvenser i form af mindreudgifter på ca. 872 mio. kr. for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets § 1, nr. 1, vil indebære en nedsættelse af selve uddannelsesbidraget fra 2.387 kr. i 2026 (2026-pris- og -lønniveau) til 1.954 kr. i 2027 (2027-pris- og -lønniveau). Dette svarer til en nedsættelse på 433 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For de private arbejdsgivere svarer dette til en samlet nedsættelse i bidragsindbetalingerne på ca. 705 mio. kr.

Lovforslagets § 1, nr. 2, vil indebære en nedsættelse af selve VEU-bidraget fra 434 kr. i 2026 (2026-pris- og -lønniveau) til 331 kr. i 2027 (2027-pris- og -lønniveau). Dette svarer til en nedsættelse på 103 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For de private arbejdsgivere svarer dette til en samlet nedsættelse i bidragsindbetalingerne på ca. 167 mio. kr.

Lovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. juni 2026 til den 21. august 2026 (64 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Blik- og Rørarbejderforbundet, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk El-Forbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC – Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne, Dataetisk Råd, Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Integrationsråd, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finans Danmark, FOA, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, FSR – danske revisorer, Fællesudvalget for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser (FEVU), Fødevareforbundet NNF, GLS-A, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, HORESTA, Industriens Fond, Insero, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kommunale Velfærdschefer, Kristelig Fagbevægelse (Krifa), LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Lederne af ungdoms- og voksenuddannelserne, Lærernes Centralorganisation, OpenDenmark, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser, SMVdanmark, Studievalg Danmark, TAT-Kredsen, Team Danmark, Tekniq, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF) og Vejlederforeningen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Mindreudgifter for hhv. stat på 57 mio. kr., for regioner på ca. 71 mio. kr., for kommuner på ca. 217 mio. kr. og for øvrige offentlige virksomheder på ca. 8 mio. kr.

Ingen.

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

AUB vil mhp. implementering af § 1, nr. 5, skulle lave en systemteknisk kobling mellem data henhørende fra henholdsvis Region Hovedstadens CVR-nummer og Region Sjællands CVR-nummer til Region Østdanmarks CVR-nummer. Der vil blive lavet en tilsvarende løsning for så vidt angår underliggende SE-numre, i det omfang det måtte være nødvendigt.

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Mindreudgifter på ca. 872 mio. kr.

Ingen.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

Ingen.

Klimamæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X)

JA

NEJ

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af AUB-lovens § 18, stk. 1, 1. pkt., at alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt betaler et bidrag på 2.387 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2026-pris- og -lønniveau til AUB.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 18, stk. 1, 1. pkt., at ændre »2.387 kr.« til »1.954 kr.«, og at ændre »2026-pris- og -lønniveau« til »2027-pris- og -lønniveau«.

Efter det foreslåede vil alle arbejdsgivere, jf. AUB-lovens § 2, årligt skulle betale et uddannelsesbidrag på 1.954 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2027-pris- og -lønniveau til AUB.

Det foreslåede vil indebære en nedsættelse af den gældende bidragssats.

I henhold til principperne for det fleksible uddannelsesbidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2027.

For nærmere om bidragets beregning henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af AUB-lovens § 18, stk. 2, 1. pkt., at alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt betaler et bidrag på 434 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til AUB i 2026-pris- og -lønniveau.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 18, stk. 2, 1. pkt., at ændre »434 kr.« til »331 kr.«, og at ændre »2026-pris- og -lønniveau« til »2027-pris- og -lønniveau«.

Efter det foreslåede vil alle arbejdsgivere, jf. AUB-lovens § 2, årligt skulle betale et bidrag på 331 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2027-pris- og -lønniveau til AUB.

Det foreslåede vil indebære en nedsættelse af den gældende bidragssats.

I henhold til principperne for det fleksible VEU-bidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2027.

For nærmere om bidragets beregning henvises til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Ordningen med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere reguleret i AUB-lovens §§ 21 a-21 k. Ved beregning af det lærepladsafhængige AUB-bidrag indgår bl.a. oplysninger om hovedbrancher.

Det følger af AUB-lovens § 21 a, stk. 10, 1. pkt., at der ved opgørelse af hovedbrancher anvendes Dansk Branchekode 2007 (DB07) med undergrupperinger. Efter AUB-lovens § 21 a, stk. 10, 2. og 3. pkt., opdeles undergruppen Bygge og Anlæg i to, hvor branchen Bygningsinstallation udspaltes fra Bygge og Anlæg med udgangspunkt i 127-standardgrupperingen (43.00.1), og det resterende indhold i Bygge og Anlæg vil udgøre branchen Bygge og Anlæg.

Dansk Branchekode er en statistisk klassifikation. Dansk Branchekode 2007 (DB07) er blevet opdateret af Danmarks Statistik til Dansk Branchekode 2025 (DB25) i forbindelse med, at FN’s og EU’s klassifikationer af økonomiske aktiviteter er blevet revideret.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det bemærkes for god ordens skyld, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har anvendt Dansk Branchekode (DB25) og ikke Dansk Branchekode 2007 (DB07) fra og med beregningen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag for 2025.

Anvendelsen af Dansk Branchekode (DB25) frem for Dansk Branchekode 2007 (DB07) indebærer, at der ved beregning af det lærepladsafhængige AUB-bidrag sker en opdeling i 22 hovedbrancher ved brug af Dansk Branchekode (DB25) imod førhen 21 hovedbrancher ved brug af Dansk Branchekode 2007 (DB07). Udvidelsen af antal hovedbrancher skyldes, at en hovedbranche (hovedbranchen ”Information og kommunikation” under Dansk Branchekode 2007 (DB07)) ved overgangen til Dansk Branchekode (DB25) er blevet opdelt i to hovedbrancher (nu hhv. ”Udgiveraktiviteter, radio- og tv-aktiviteter samt produktion og distribution af medieindhold” og ”Telekommunikation, computerprogrammering, It-konsulentaktiviteter, it-infrastruktur og andre informationsaktiviteter).

Det foreslås i § 21 a, stk. 10, 1. pkt., at ændre »Dansk Branchekode 2007 (DB07)« til »Dansk Branchekode (DB25)«.

Det foreslåede vil indebære, at det fremover vil fremgå af lovens ordlyd, at der ved opgørelse af hovedbrancher anvendes Dansk Branchekode (DB25) med undergrupperinger i stedet for Dansk Branchekode 2007 (DB07) med undergrupperinger.

Forslaget skal ses i sammenhæng med Danmarks Statistiks overgang fra én statistisk klassifikation til en anden.

Til nr. 4

Ordningen med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere reguleret i AUB-lovens §§ 21 a-21 k. Ved beregning af det lærepladsafhængige AUB-bidrag indgår bl.a. oplysninger om hovedbrancher med undergrupperinger.

Det følger af AUB-lovens § 21 a, stk. 10, 1. pkt., at der ved opgørelse af hovedbrancher anvendes Dansk Branchekode 2007 (DB07) med undergrupperinger. Efter AUB-lovens § 21 a, stk. 10, 2. pkt., opdeles undergruppen Bygge og Anlæg i to, hvor branchen Bygningsinstallation udspaltes fra Bygge og Anlæg med udgangspunkt i 127-standardgrupperingen (43.00.1). Efter § 21 a, stk. 10, 3. pkt., vil det resterende indhold i Bygge og Anlæg udgøre branchen Bygge og Anlæg.

Dansk Branchekode er en statistisk klassifikation. Dansk Branchekode 2007 (DB07) er blevet opdateret af Danmarks Statistik til Dansk Branchekode 2025 (DB25) i forbindelse med, at FN’s og EU’s klassifikationer af økonomiske aktiviteter er blevet revideret. Som led i denne opdatering er også undergrupperingerne i Dansk Branchekode blevet opdateret.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det bemærkes for god ordens skyld, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har anvendt Dansk Branchekode (DB25) med undergrupperinger og ikke Dansk Branchekode 2007 (DB07) med undergrupperinger fra og med beregningen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag for 2025.

Anvendelsen af Dansk Branchekode (DB25) med undergrupperinger frem for Dansk Branchekode 2007 (DB07) med undergrupperinger indebærer, at der ved beregning af det lærepladsafhængige AUB-bidrag for det første sker en opdeling i 22 hovedbrancher ved brug af Dansk Branchekode (DB25) imod førhen 21 hovedbrancher ved brug af Dansk Branchekode 2007 (DB07). Udvidelsen af antal hovedbrancher skyldes, at en hovedbranche (hovedbranchen ”Information og kommunikation” under Dansk Branchekode 2007 (DB07)) ved overgangen til Dansk Branchekode (DB25) er blevet opdelt i to hovedbrancher (nu hhv. ”Udgiveraktiviteter, radio- og tv-aktiviteter samt produktion og distribution af medieindhold” og ”Telekommunikation, computerprogrammering, It-konsulentaktiviteter, it-infrastruktur og andre informationsaktiviteter). For det andet indebærer anvendelsen af Dansk Branchekode (DB25) med undergrupperinger, at der er kommet en mere detaljeret opdeling af brancherne, hvorfor den mest detaljerede standardgruppering udvides fra 127 til 131 branchegrupper og har skiftet navn fra 127-standardgrupperingen (43.00.1) til 131-standardgrupperingen (F43001).

Det foreslås i § 21 a, stk. 10, 2. pkt., at ændre »127-standardgrupperingen (43.00.1)« til »131-standardgrupperingen (F43001)«.

Det foreslåede vil indebære, at det fremover vil fremgå af lovens ordlyd, at branchen Bygningsinstallation udspaltes fra Bygge og Anlæg med udgangspunkt i den nye 131-standardgrupperingen (F43001) i DB25 i stedet for med udgangspunkt i 127-standardgrupperingen (43.00.1) i DB07.

Forslaget skal ses i sammenhæng med Danmarks Statistiks overgang fra én statistisk klassifikation til en anden.

Til nr. 5

Ordningen med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere reguleret i AUB-lovens §§ 21 a-21 k.

Efter § 21 a, stk. 1, i AUB-loven betaler arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, et årligt merbidrag til AUB. Det følger videre af AUB-lovens § 21 a, stk. 2, 3. og 4. pkt., at en arbejdsgivers måluddannelsesratio først beregnes, når arbejdsgiveren har haft mere end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår, og såfremt arbejdsgiveren ikke har en måluddannelsesratio, betales der ikke merbidrag.

Det følger af § 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1511 af 6. december 2022 om lærepladsafhængigt AUB-bidrag med senere ændringer, at der ved beregning af, om en arbejdsgiver er omfattet af det lærepladsafhængige AUB-bidrag, og ved opgørelse af en arbejdsgivers lærepladsafhængige AUB-bidrag kan alene anvendes arbejdsgiverens CVR-nummer. For arbejdsgivere uden CVR-nummer kan alene arbejdsgiverens SE-nummer anvendes. Skifter arbejdsgiveren CVR- eller SE-nummer foretages særskilt beregning på det nye nummer.

Det følger af § 126 i lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven), at Region Østdanmark den 1. januar 2027 overtager Region Sjællands og Region Hovedstadens aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.5.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås efter § 21 k i AUB-loven at indsætte en ny § 21 l, hvorefter Region Østdanmarks merbidrag efter § 21 a for bidragsåret 2027 beregnes på baggrund af de CVR- og SE-numre, som Region Hovedstaden og Region Sjælland havde pr. 31. december 2026.

Med det foreslåede vil det fremgå direkte af AUB-lovens ordlyd, at Region Østdanmarks merbidrag efter § 21 a for bidragsåret 2027 vil blive beregnet på baggrund af de CVR- og SE-numre, som Region Hovedstaden og Region Sjælland havde pr. 31. december 2026.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med overgangslovens § 126, hvorefter Region Østdanmark den 1. januar 2027 indtræder i de rettigheder og pligter, som Region Hovedstaden og Region Sjælland måtte have i det lærepladsafhængige AUB-bidrag, dvs. også for tidligere bidragsår, herunder i forhold til opgørelse og efterregulering. Dette vil gælde alle elementer i det lærepladsafhængige AUB-bidrag, således fx i relation til evt. merbidrag efter § 21 a, bidragsfritagelse efter § 21 b og § 21 k, overskud efter § 21 d og tilskud efter § 21 j. Tilsvarende vil gælde for så vidt angår opgørelse af praktikårselever og erhvervsuddannede årsværk efter § 21 h. Bidragsåret 2026 for den nuværende Region Hovedstaden og den nuværende Region Sjælland vil på ovenstående baggrund blive opgjort i 1. halvår af 2027 for den kommende Region Østdanmark, som den 1. januar 2027 overtager Region Sjællands og Region Hovedstadens aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte. Bidragsårene 2024-2026 for den nuværende Region Hovedstaden og den nuværende Region Sjælland vil på ovenstående baggrund blive efterreguleret fra og med 2027 for den kommende Region Østdanmark, som den 1. januar 2027 overtager Region Sjællands og Region Hovedstadens aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte.

For en nærmere beskrivelse af Undervisningsministeriets overvejelser henvises til pkt. 2.5.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 6

Ordningen med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere reguleret i AUB-lovens §§ 21 a-21 k. Lovens bilag 1 indeholder de gældende modelparametre, som indgår i beregningen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag.

Såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen, jf. § 21 a, stk. 2, 1. pkt.

Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts, anvendes det foregående års modelparameter, dvs. modelparameteren i det til enhver tid gældende bilag 1, jf. § 21 a, stk. 6, 4. pkt.

For nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0, jf. § 21 a, stk. 6, 5. pkt.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at bilag 1 til AUB-loven affattes som bilag 1 til dette lovforslag.

Det foreslåede vil fastsætte de modelparametre, der skal være gældende for 2027.

Det foreslåede vil indebære, at modelparametrene i det foreslåede bilag 1 vil blive anvendt ved beregningen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2027.

De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1046 af 18. august 2025, som ændret ved § 19 i lov nr. 719 af 20. juni 2025, § 1 i lov nr. 1630 af 16. december 2025 og § 5 i lov nr. 761 af 8. september 2026, foretages følgende ændringer:

§ 18. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag på 2.387 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2026-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bidraget efter 1. pkt. dækker udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a-4 b, herunder administrationsudgifter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i medfør af §§ 21 a-21 k, 26 b og 26 c.

1. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »2.387 kr.« til: »1.954 kr.«, og »2026-pris- og -lønniveau« ændres til: »2027-pris- og -lønniveau«.

Stk. 2. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag på 434 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2026-pris- og -lønniveau. Bidraget efter 1. pkt. dækker hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Bidraget dækker endvidere merudgifter til administrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat på finansloven.

2. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »434 kr.« til: »331 kr.«, og »2026-pris- og -lønniveau« ændres til: »2027-pris- og -lønniveau«.

Stk. 3-4. ---

§ 21 a. ---

Stk. 2-9. ---

Stk. 10. Ved opgørelse af hovedbrancher anvendes Dansk Branchekode 2007 (DB07) med undergrupperinger. Undergruppen Bygge og Anlæg opdeles i to, hvor branchen Bygningsinstallation udspaltes fra Bygge og Anlæg med udgangspunkt i 127-standardgrupperingen (43.00.1). Det resterende indhold i Bygge og Anlæg vil udgøre branchen Bygge og Anlæg.

3. I § 21 a, stk. 10, 1. pkt., ændres »Dansk Branchekode 2007 (DB07)« til: »Dansk Branchekode 2025 (DB25)«.

4. I § 21 a, stk. 10, 2. pkt., ændres »127-standardgrupperingen (43.00.1)« til: »131-standardgrupperingen (F43001)«.

Stk. 11. ---

5. Efter § 21 k indsættes:

»§ 21 l. For bidragsåret 2027 beregnes Region Østdanmarks merbidrag efter § 21 a på baggrund af de CVR- og SE-numre, som Region Hovedstaden og Region Sjælland havde pr. 31. december 2026.«

6. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.

Lignende dokumenter