Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om trafikselskaber (Anlæg af metrolinje M5, tillæg til taksterne i den offentlige servicetrafik og overførelse af arealer til Metroselskabet I/S m.v.)

2026/1 LSF 20Lovforslag som fremsatBy-, Land- og Transportministeriet8. oktober 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. oktober 2026 af by-, land- og transportministren (Signe Munk)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om trafikselskaber

(Anlæg af metrolinje M5, tillæg til taksterne i den offentlige servicetrafik og overførelse af arealer til Metroselskabet I/S m.v.)

§ 1

I lov om en Cityring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1939 af 30. september 2021, som ændret ved § 14 i lov nr. 560 af 27. maj 2025, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om anlæg af metrolinjer«.

2. Overalt i loven ændres »Nordhavnen« til: »Nordhavn«.

3. Overalt i loven ændres »Ny Ellebjerg Station« til: »København Syd Station«.

4. Kapitel 1-3 ophæves, og i stedet indsættes:

»Kapitel 1

Anlæg af metrolinje M5

§ 1. By-, land- og transportministeren bemyndiges til at træffe dispositioner i henhold til denne lov om anlæg af metrolinje M5, jf. bilag 5.

Stk. 2. Metroselskabet I/S skal projektere, anlægge, drifte og eje metrolinje M5.

§ 2. Ved tilkøb forstås udgifter til undersøgelse og anlæg, der ikke er nødvendige for metrolinje M5, og som staten eller Københavns Kommune har mulighed for at vælge i forbindelse med gennemførelsen af anlægget. Tilkøb betales af den, der ønsker at foretage et tilkøb.

Stk. 2. Uforudsete udgifter, som er nødvendige for gennemførelsen af anlægget af metrolinje M5, afholdes af Københavns Kommune.

§ 3. Københavns Kommune stiller vederlagsfrit arealer, der er nødvendige for Metroselskabet I/S’ projektering og anlæg af metrolinje M5, til rådighed for Metroselskabet I/S i projekterings- og anlægsperioden.

Stk. 2. Københavns Kommune overdrager vederlagsfrit arealer, der er nødvendige for Metroselskabet I/S’ drift af metrolinje M5, til Metroselskabet I/S’ ejerskab.

Stk. 3. Udviklingsselskabet By & Havn I/S stiller vederlagsfrit arealer, der er nødvendige for Metroselskabet I/S’ projektering og anlæg af metrolinje M5, til rådighed for Metroselskabet I/S i projekterings- og anlægsperioden.

Stk. 4. Udviklingsselskabet By & Havn I/S overdrager vederlagsfrit arealer, der er nødvendige for Metroselskabet I/S’ drift af metrolinje M5, til Metroselskabet I/S’ ejerskab.

Stk. 5. Københavns Kommune overdrager vederlagsfrit matrikelnummer 542, 543 og 548 Amagerbros Kvarter, København, samt kommunens tilbagekøbsrettigheder over matrikelnummer 466, 467, 468, 470, 471, 491, 518 og 533 Amagerbros Kvarter, København til Udviklingsselskabet By & Havn I/S med henblik på byggemodning og senere byudvikling.

Stk. 6. Københavns Kommune kan inden for udviklingsområdet på Quintus, København, vederlagsfrit overdrage dele af matrikelnummer 532 og dele af matrikelnummer 536 til Udviklingsselskabet By & Havn I/S med henblik på byggemodning og senere byudvikling.

§ 4. Det areal på Prøvestenen (dele af matrikelnummer 438, 478, 484, 639, 641 og 643 samt matrikelnummer 640 Amagerbros Kvarter, København samt umatrikuleret vandareal), jf. bilag 6, hvor kontrol- og vedligeholdelsescentret for metrolinje M5 skal anlægges, udgår af § 6, stk. 7 og 8 i landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019). Københavns Kommunes kommuneplanbestemmelser og lokalplanlægning for arealet tilsidesættes.

Stk. 2. Der kan ske opfyld af umatrikuleret vandareal syd for Prøvestensbroen, jf. bilag 6, og af umatrikuleret vandareal ved Margretheholms Havn, jf. bilag 7. Efter opfyld overføres vandarealet til byzone. § 6, stk. 1, nr. 1, i landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019) fraviges for så vidt angår det opfyldte areal.

Stk. 3. For det areal, hvor stationen v/Prags Boulevard Øst anlægges som højbanestation og linjeføringen udføres som højbane og viadukt til kontrol- og vedligeholdelsescentret, dele af matrikelnummer 427, 436, 466, 467, 472a, 472b, 533, 643 samt 7000m Amagerbros Kvarter, København, matrikelnummer 640 Amagerbros Kvarter, København, dele af matrikelnummer 4255, 4533 Sundbyøster København og matrikelnummer 399, 3895, 4192, Sundbyøster København, jf. bilag 6, tilsidesættes Københavns Kommunes kommuneplanbestemmelser og lokalplanlægning.

§ 4 a. Afgørelse af 23. august 1969 om fredning efter naturbeskyttelsesloven af Lergravsparken truffet af Naturfredningsnævnet for København ophæves for det areal, hvor stationen Lergravsparken skal anlægges, og ophæves midlertidigt for de nødvendige arbejdsarealer til anlæg af stationen indtil færdiggørelsen af anlægget, jf. bilag 8.

Stk. 2. Beskyttelseslinjer fastlagt i medfør af naturbeskyttelseslovens § 18 om beskyttede fortidsminder ved Quinti Lynette og Christianshavns Vold, jf. bilag 7, ophæves, hvor fortidsmindebeskyttelseslinjerne har arealsammenfald med byggepladsen ved Margretheholm Havn. Der kan ske opfyld af umatrikuleret vandareal, jf. bilag 7. Efter opfyld overføres vandarealet til byzone.

§ 4 b. Arbejder på ledninger i eller over arealer i det område, hvor anlæg af metrolinje M5 skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger i forbindelse med anlægsarbejder, der iværksættes af Metroselskabet I/S, betales af ledningsejeren, jf. dog stk. 2.

Læs alt

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved aftale, ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter §§ 37 og 38, jf. § 40 i lov om vandforsyning m.v.

Stk. 3. Arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt aftalt eller fremgår af stk. 2.

Stk. 4. På lokaliteter hvor det er nødvendigt, at flere ledningsejere gennemfører ledningsarbejder, kan Metroselskabet I/S i særlige tilfælde tildele opgaven med at koordinere disse ledningsejeres gravearbejder til en fælles graveaktør.

§ 4 c. I forbindelse med gennemførelsen af anlægget af metrolinje M5 skal Metroselskabet I/S tage hensyn til ledninger omfattet af § 4 b og drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for begge parter.

Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed mellem Metroselskabet I/S og ejere af ledningsanlæg omfattet af § 4 b om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan by-, land- og transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde på arealet påbegyndes, gennemføre arbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.

Stk. 3. By-, land- og transportministeren kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre for ledningsejerens regning.

§ 4 d. Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 4 b og tvister om erstatning, som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 4 c, afgøres af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 2. Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 1 finder reglerne i § 103 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anvendelse.«

5. § 5 a, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

6. § 5 h, stk. 3, ophæves.

7. I § 5 q indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Københavns Kommune kan inden for udviklingsområdet ved stationen København Syd, jf. bilag 4 overdrage kommunens arealer vederlagsfrit til Metroselskabet I/S’ ejerskab med henblik på gennemførelse af Metroselskabet I/S’ udvikling af området«

8. Overskriften til kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4.

Vejforhold«

9. § 6 ophæves.

10. § 7, stk. 1-5, ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 1 og 2.

11. § 7, stk. 8, ophæves.

12. I § 8, stk. 1, 1. pkt., § 12 a, § 14 a, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, § 14 b, stk. 5 og 6, og § 14 c, stk. 1, 1.pkt. og stk. 5, 2. pkt., ændres »Cityringen« til: »metrolinjer«.

13. § 12, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»§ 33 i jernbaneloven finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med projektering og anlæg af metrolinjer omfattet af denne lov«

14. § 13 affattes således:

»§ 13. By-, land- og transportministeren kan bemyndige Metroselskabet I/S til som anlægsmyndighed at iværksætte ekspropriation efter reglerne i § 30 i jernbaneloven til anlæg af metrolinjer omfattet af denne lov.

Stk. 2. By-, land- og transportministeren kan i helt særlige tilfælde bemyndige Metroselskabet I/S til som anlægsmyndighed at iværksætte ekspropriation i forbindelse med anlæg af metrolinje M5 af fast ejendom, rettigheder og servitutter til nødvendig flytning af ledninger og til sikring af servitutrettigheder til beskyttelse af ledninger, der er flyttet til en ny placering.«

15. § 14 ophæves.

16. I § 14 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kompensation«: »eller aflastning, eller kompensation og aflastning«.

17. I § 14 b, stk. 3, indsættes efter »kompensation«: », aflastning«.

18. I § 14 b, stk. 4, indsættes efter »kompensation«: », aflastning«.

19. I § 14 b, stk. 5, ændres »Cityringens« til: »den pågældende metrolinjes«.

20. § 14 d affattes således:

»§ 14 d. Anlæg af metrolinje M5 kræver ikke dispensation efter § 65, stk. 2, i lov om naturbeskyttelse vedrørende tilstandsændringer af vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1.

Stk. 2. Bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i lov om planlægning finder ikke anvendelse ved anlæg af metrolinje M5 for så vidt angår etablering af kontrol- og vedligeholdelsescenter, højbanestationen ved v/Prags Boulevard Øst samt højbane og viadukt fra højbanestation v/Prags Boulevard Øst, jf. bilag 6 til kontrol- og vedligeholdelsescenteret.

Stk. 3. Hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, varetages af Metroselskabet I/S ved gennemførelsen af anlæg af metrolinje M5«

21. § 17 a ophæves.

22. I § 18 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. By-, land- og transportministeren fastsætter tidspunktet for ophævelse af hele eller dele af loven«

23. Bilag 1 ophæves.

24. Bilag 4 affattes som bilag 1 til denne lov.

25. Som bilag 5 indsættes bilag 2 til denne lov.

26. Som bilag 6 indsættes bilag 3 til denne lov.

27. Som bilag 7 indsættes bilag 4 til denne lov.

28. Som bilag 8 indsættes bilag 5 til denne lov.

§ 2

I lov om trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 537 af 19. maj 2025, som ændret ved § 21 i lov nr. 719 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

1. I § 6 a indsættes som stk. 2-5:

»Stk. 2. På alle rejser til og fra Københavns Lufthavn med offentlig servicetrafik tillægges taksten et lufthavnstillæg på 20 kr. pr. rejse. Beløbet er angivet i 2025-priser. Der pålægges ikke lufthavnstillæg på pendlerprodukter, herunder ungdomskort og pensionistkort. Der ydes rabat på lufthavnstillægget svarende til den rabat, der ydes på standardbilletter for kundetyperne barn, ung, pensionist og handicap.

Stk. 3. På alle rejser til og i takstzone 4 via Københavns Lufthavn foretaget på standardbillettypen enkeltbillet tillægges taksten et lufthavnstillæg på 20 kr. pr. rejse. Beløbet er angivet i 2025-priser. Dog pålægges der ikke et lufthavnstillæg på enkeltbilletter til og i takstzone 4 via Københavns Lufthavn, for rejsende med bopælsadresse i Tårnby Kommune eller Dragør Kommune. Der ydes rabat på lufthavnstillægget på enkeltbilletter til takstzone 4 via Københavns Lufthavn svarende til den rabat, der ydes på standardbilletter for kundetyperne barn, ung, pensionist og handicap.

Stk. 4. Lufthavnstillægget pristalsreguleres efter takststigningsloftet, jf. § 6 b, stk. 5. Dog sker reguleringen i 2 kroners intervaller, så længe salgssystemerne i busserne nødvendiggør dette.

Stk. 5. Indtægterne fra lufthavnstillægget tilfalder den udbyder af offentlig servicetrafik, som kunden har anvendt på sidste del af rejsen til Københavns Lufthavn eller første del af rejsen fra Københavns Lufthavn.««

2. Efter § 6 d indsættes før overskriften før § 7:

»§ 6 e. Metroselskabet I/S opkræver et kvalitetstillæg på gennemsnitligt 1,23 kr. pr. rejse med metro. Beløbet er angivet i 2025-priser.

Stk. 2. Efter idriftsættelse af etape 1 af metrolinje M5 forhøjes kvalitetstillæg efter stk. 1 med yderligere 1 kr. Beløbet er angivet i 2025-priser.

Stk. 3. Kvalitetstillæggene efter stk. 1 og 2 pristalsreguleres årligt efter takststigningsloftet, jf. § 6 b, stk. 5, første gang i 2027.

§ 6 f. Trafikselskabet på Sjælland, Metroselskabet I/S, Hovedstadens Letbane I/S og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten, indfører en ny takstzone i Nordhavn, der skal omfatte et område omkring de to metrostationer Levantkaj og Nordsø Plads.

Stk. 2. Takstzonen, jf. stk. 1, indføres ved idriftsættelse af de to metrostationer.

§ 6 g. Trafikselskabet på Sjælland, Metroselskabet I/S, Hovedstadens Letbane I/S og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten, skal indføre en ny takstzone i Østhavnen, der skal omfatte et område omkring metrostationerne v/Refshaleøen, v/Lynetteholm S og Lynetteholm N.

Stk. 2. Takstzonen, jf. stk. 1, indføres ved idriftsættelse af de nye metrostationer.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2027.

Bilag 1

»Bilag 4

Udviklingsområde ved København Syd Station

Bilag 2

»Bilag 5

Metrolinje M5

Bilag 3

»Bilag 6

Prøvestenen og v/Prags Boulevard Øst- fravigelse af nuværende plangrundlag

Bilag 4

»Bilag 7

Beskyttelseslinjer Quinti Lynette og Chr. Vold–ophævelse af beskyttelseslinjer

Bilag 5

»Bilag 8

Lergravsparken – permanent og midlertidig ophævelse af fredning

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Baggrund

3.

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Linjeføring for metrolinje M5

3.1.1.

Gældende ret

3.1.2.

By-, Land- og Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.

Tilkøb og uforudsete udgifter

3.2.1.

Gældende ret

3.2.2.

By-, Land- og Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3.

Vederlagsfri overdragelse af arealer til henholdsvis Metroselskabet I/S og til Udviklingsselskabet By & Havn I/S

3.3.1.

Gældende ret

3.3.2.

By-, Land- og Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4.

Ændring af Fingerplan, kommuneplan og lokalplan

3.4.1.

Gældende ret

3.4.2.

By-, Land- og Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.5.

Ophævelse af fredninger og beskyttelseslinjer

3.5.1.

Gældende ret

3.5.2.

By-, Land- og Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.6.

Ledningsomlægninger

3.6.1.

Gældende ret

3.6.2.

By-, Land- og Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.7.

Tilpasning af bestemmelse om kompensation i forbindelse med støj – mulighed for aflastning

3.7.1.

Gældende ret

3.7.2.

By-, Land- og Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.8.

Fremrykket overtagelse og ekspropriation

3.8.1.

Gældende ret

3.8.2.

By-, Land- og Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.9.

Vederlagsfri overdragelse af areal ved stationen København Syd fra Københavns Kommune til Metroselskabet I/S

3.9.1.

Gældende ret

3.9.2.

By-, Land- og Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.10.

Indførelse af lufthavnstillæg for rejser med offentlig servicetrafik til og fra Københavns Lufthavn

3.10.1.

Gældende ret

3.10.2.

By-, Land- og Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.11.

Forhøjelse af kvalitetstillæg for brug af metro

3.11.1.

Gældende ret

3.11.2.

By-, Land- og Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.12.

Indførelse af nye takstzoner i Nordhavn og Østhavnen

3.12.1.

Gældende ret

3.12.2.

By-, Land- og Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6.

Administrative konsekvenser for borgerne

7.

Klimamæssige konsekvenser

8.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9.

Forholdet til EU-retten

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Anlægget af Lynetteholm blev påbegyndt primo 2022. Lynetteholm skal blandt andet bidrage til at klimasikre København mod stormflod og samtidig gennem byudvikling bidrage til et øget boligudbud i København.

Med henblik på at udmønte den samlede vision for Lynetteholm har den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Københavns Kommune den 28. marts 2025 indgået en aftale om byudvikling og etablering af den nødvendige transportinfrastruktur til Lynetteholm.

Aftalen omfatter bl.a. anlæg af en metrolinje M5, der kan bidrage til at skabe grundlag for en bæredygtig byudvikling og værdiskabelse på Lynetteholm samt understøtte mobiliteten i Hovedstaden ved, at det samlede metronet bliver mere robust og langtidsholdbart.

Det fremgår af aftalen, at metrolinje M5 skal anlægges i to etaper, således at etape 1 anlægges som en boret tunnel fra København H til v/Prags Boulevard Øst, der anlægges som en højbanestation, med forventet idriftsættelse 2036. Etape 2 anlægges som en højbane fra v/Prags Boulevard Øst til v/Lynetteholm N, og forventes idriftsat i 2045.

Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til, at Metroselskabet I/S kan anlægge en ny metrolinje M5, der skal betjene de nye byudviklingsområder på Lynetteholm, i Østhavnen samt de eksisterende bydele i København, herunder Islands Brygge og den centrale del af Amager.

Lovforslaget fastlægger linjeføring, stationer samt angiver hvilken regulering, der skal gælde for anlægget, herunder blandt andet bestemmelser om ophævelse af fredninger, fravigelse af planbestemmelser for så vidt angår placering af kontrol- og vedligeholdelsescentret på Prøvestenen og placeringen af stationen v/Prags Boulevard Øst. Lovforslaget omfatter begge etaper.

Desuden indeholder lovforslaget mulighed for at foretage ekspropriation, samt mulighed for fremrykket overtagelse før de ordinære ekspropriationer, idet der i lovforslaget henvises til, at jernbanelovens regler om disse forhold finder tilsvarende anvendelse for projektering og anlæg af metrolinjer.

Endvidere fastsætter lovforslaget regler om tilkøb, håndtering af uforudsete udgifter og vederlagsfri overdragelse af arealer til Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S.

Derudover fastlægger lovforslaget, at de særlige bestemmelser om forurening og gener fra anlægget af metrolinje M5 og tilhørende regler om mulighed for kompensation til naboer skal finde anvendelse - på samme vis som ved de seneste metrostrækninger. I den forbindelse indføres aflastning til støjplagede naboer som en ny kompensationsmulighed i loven.

Desuden fastsættes der regler om ledningsomlægninger i forbindelse med anlægget, herunder at gæsteprincippet finder anvendelse. Der indføres mulighed for at gennemtvinge en flytning af en ledning, herunder i helt særlige tilfælde at give mulighed for at foretage ekspropriation til sikring af ledningernes nye placering og yderligere sikre ledningernes tilstedeværelsesret.

Derudover indføres en mulighed for, at Københavns Kommune vederlagsfrit kan overdrage kommunens arealer inden for udviklingsområdet ved Københavns Syd Station til Metroselskabet I/S med henblik på gennemførelse af Metroselskabet I/S´ udvikling af området.

Lovforslaget indebærer desuden en ændring i lov om trafikselskaber, idet det indgår i aftalen mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Københavns Kommune om byudvikling og etablering af den nødvendige transportinfrastruktur til Lynetteholm, at der skal indføres et tillæg på taksten til og fra Københavns Lufthavn på 20 kr. For at sikre økonomien i aftalen omfattes enkeltbilletter til og i takstzone 4 via Københavns Lufthavn af tillægget på 20 kr. Dog undtages borgere med bopæl i Tårnby eller Dragør Kommune for tillægget på enkeltbilletrejser til og i takstzone 4 via Københavns Lufthavn.

Derudover forhøjes det eksisterende kvalitetstillæg for metrorejser fra idriftsættelsen af etape 1 af metrolinje M5 med 1 kr. Endelig indføres der en ny takstzone både i Nordhavn og Østhavnen, når der idriftsættes nye metrostationer de to steder.

2. Baggrund

Lovforslaget er en opfølgning på aftalen mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Københavns Kommune af 28. marts 2025 om byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm.

Det fremgår af aftalen, at regeringen og Københavns Kommune er enige om at etablere en sydlig metrolinje M5 til Lynetteholm. Metrolinje M5 kommer til at bestå af 9 stationer: Københavns Hovedbanegård, v/Bryggebroen (Islands Brygge), DR-byen, v/Amagerbrogade S (ved Sundbyøsterplads), Lergravsparken, v/Prags Boulevard Øst (Kløverparken), v/Refshaleøen, v/ Lynetteholm S og v/ Lynetteholm N. Stationen ved Københavns Hovedbanegård forberedes, så den muliggør en evt. forlængelse i retning mod Østerport (via Gammel Kongevej), såfremt der i fremtiden måtte blive anvist finansiering til en sådan forlængelse.

Det fremgår endvidere af aftalen, at parterne er enige om, at linjens etape 1 skal åbne i 2036 og gå fra København H til Prags Boulevard Øst, mens etape 2 åbner i 2045 og går fra Prags Boulevard Øst til Lynetteholm N. Metrolinjen anlægges under jorden frem til stationen på Prags Boulevard Øst, som anlægges over jorden og videreføres derfra på højbane over jorden til Lynetteholm.

Det fremgår yderligere af aftalen, at parterne har mulighed for at foretage tilkøb vedrørende linjen, f.eks. at metrolinjen føres i tunnel fra Prags Boulevard Øst til stationen Lynetteholm N eller fremrykning af etape 2, såfremt den pågældende part anviser finansiering hertil.

Det fremgår tillige af aftalen, at Metroselskabet I/S forventer en kapacitetsudfordring på det eksisterende metronet (M1/M2) på tværs af havnesnittet mellem Sjælland og Amager fra midten af 2030’erne. Den nye M5-linje forventes at aflaste M1/M2 markant på de mest belastede delstrækninger mellem Nørreport og stationerne på Amager og derved løse kapacitetsudfordringen. Den nye M5-linje bidrager derved til et mere robust og langtidsholdbart samlet metrosystem. Herudover sikrer M5-metrolinjen, at yderligere en række eksisterende bydele på Amager vil få stationsnær metrobetjening.

Der er foretaget en miljøkonsekvensvurdering af etape 1 af metrolinje M5 efter reglerne i miljøvurderingsloven (lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023 med senere ændringer). Københavns Kommune er i henhold til § 17 i miljøvurderingsloven myndighed for så vidt angår de dele af anlægget, der ligger i kommunen, mens Trafikstyrelsen er myndighed for så vidt angår de dele af anlægget, der ligger i Københavns Havn, jf. § 24, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 569 af 19. maj 2025 om Metroselskabet I/S og Byudviklingsselskabet By & Havn I/S.

Efter miljøvurderingslovens § 25 skal Københavns Kommune træffe afgørelse og give tilladelse til anlægsprojektet. Afgørelsen efter miljøvurderingslovens § 25 træffes blandt andet på grundlag af miljøkonsekvensrapporterne og resultatet af høringerne. Trafikstyrelsen giver en særskilt administrativ tilladelse til den del af projektet, som ligger i Københavns Havn.

Den oprindelige miljøkonsekvensvurdering har været i offentlig høring sammen med et udkast til § 25 tilladelse i perioden 1. august - 26. september 2024. En supplerende miljøkonsekvensvurdering var i offentlig høring sammen med et revideret udkast til § 25 tilladelse i perioden 2. juni - 24. august 2025. Borgerrepræsentationen har godkendt miljøkonsekvensrapporterne, og udsteder § 25 tilladelsen efter denne lovs vedtagelse. § 25 tilladelsen omfatter etape 1 af metrolinje M5, som løber fra København H til stationen v/ Prags Boulevard Øst. Det er en forudsætning for kommunens udstedelse af § 25 tilladelse, at Folketinget vedtager denne anlægslov, som muliggør etablering af metrolinje M5. Trafikstyrelsen skal udstede en administrativ tilladelse til anlægget for så vidt angår de dele af anlægget, der ligger i Københavns Havn.

Inden etape 2 kan anlægges, skal der udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering for etape 2, hvorefter Københavns Kommune kan give § 25 tilladelse til etape 2 fra stationen v/ Prags Boulevard Øst til Lynetteholm Nord, og Trafikstyrelsen kan give tilladelse til den del af projektet, som ligger i Københavns Havn. Etape 2 forventes idriftsat i 2045.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Linjeføring for metrolinje M 5

3.1.1. Gældende ret

Metroen i København består af fire linjer M1, M2, M3 og M4. Alle linjer er anlagt med hjemmel i anlægslove. De seneste linjer er anlagt med hjemmel i lov om en Cityring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1939 af 30. september 2021, som hjemler Cityringen, afgreningen til Nordhavn og afgreningen til Sydhavnen. Alle linjer er anlagt og taget i brug. Københavns Kommune har efter aftale med by-, land- og transportministeren og Frederiksberg Kommune i henhold til § 5 a, stk. 3, i lov om en Cityring mulighed for at anlægge yderligere stationer i Nordhavn.

3.1.2. By-, Land- og Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at gennemføre den indgåede aftale mellem staten og Københavns Kommune om at anlægge en ny metrolinje M5, der skal betjene Lynetteholm samt de øvrige byudviklingsområder i Østhavnen og den centrale del af Amager, foreslår By-, Land- og Transportministeriet at ændre lov om en Cityring. Det foreslås, at metrolinje M5 anlægges med i alt 9 stationer: København H, v/Bryggebroen (ved Islands Brygge), DR Byen, v/Amagerbrogade S (ved Sundbyøster Plads), Lergravsparken, v/Prags Boulevard Øst (Kløverparken), v/Refshaleøen, v/Lynetteholm S, v/Lynetteholm N, jf. bilag 5 til loven.

Det er forventningen, at metrolinje M5 anlægges i to etaper. Etape 1 anlægges som boret tunnel fra København H til v/Prags Boulevard Øst med forventet idriftsættelse i 2036. Stationerne København H, v/Bryggebroen, DR Byen, v/Amagerbrogade S og Lergravsparken anlægges som undergrundsstationer. Stationen v/Prags Boulevard Øst anlægges som en højbanestation med et højbanespor, der går ned på terræn, og via viadukt over vejen Prøvestensbroen tilslutter linjeføringen til et kontrol- og vedligeholdelsescenter, der anlægges på Prøvestenen. Etape 2 anlægges som en højbane fra v/Prags Boulevard Øst til v/Lynetteholm N, og forventes idriftsat i 2045. Stationerne v/Prags Boulevard Øst, v/Refshaleøen, v/Lynetteholm S og v/Lynetteholm N anlægges som højbanestationer.

Det foreslåede vil indebære, at metrolinje M5 kobles sammen med det eksisterende metrosystem, så rejsende kan skifte ved stationerne København H (M3/M4) samt DR Byen (M1) og Lergravsparken (M2). Metroselskabet I/S vurderer, at den nye metrolinje M5 forventes at have 91.000 daglige påstigere i 2050 og 134.000 daglige påstigere i 2070 og give en samlet vækst i metroen på 78.000 daglige påstigere i 2050 og 124.000 daglige påstigere i 2070. Linjen forventes at afhjælpe de kapacitetsudfordringer på M1/M2 over havnesnittet i Københavns Havn mellem Sjælland og Amager, som Metroselskabet I/S forventer vil komme fra 2035 og frem.

3.2. Tilkøb og uforudsete udgifter

3.2.1 Gældende ret

For de enkelte linjer af metroen, der er omfattet af lov om en Cityring, er der i loven fastsat særregler om tilkøb og aftalt særlige forhold for så vidt angår uforudsete udgifter. Bestemmelserne er ikke ens for de forskellige metrolinjers vedkommende, da udformningen af bestemmelserne afspejler aftalen om finansieringen af det konkrete anlæg, f.eks. fremgår det af bestemmelsen om uforudsete udgifter for afgreningen til Nordhavn, jf. § 5 d, stk. 2, at uforudsete udgifter betales af Metroselskabet I/S, og at den nødvendige finansiering tilvejebringes af Københavns Kommune med 54,5 pct. og staten med 45,5 pct. For afgreningen til Sydhavnen fremgår det af § 5 k, stk. 2, 3. pkt., at Københavns Kommune bærer den økonomiske risiko for billiggørelse og fordyrelse af afgreningen til Nordhavn.

3.2.2 By-, Land- og Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at gennemføre den indgåede aftale mellem staten og Københavns Kommune om at anlægge en ny metrolinje M5 foreslås, at der indføres mulighed for, at parterne kan foretage tilkøb i forbindelse med gennemførelse af anlægget, f.eks. at metrolinjen føres i tunnel fra v/Prags Boulevard Øst til stationen v/Lynetteholm N eller fremrykning af etape 2, såfremt den pågældende part anviser finansiering hertil - både til egentlige anlægsudgifter og til afledte drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.

Det foreslås, at ved tilkøb skal forstås udgifter til undersøgelser, anlæg og drift, der ikke er nødvendige for anlæg af metrolinje M5, altså udgifter som ikke indgår som en del af det aftalte anlæg.

Såfremt et tilkøb skønnes at ville kunne få konsekvenser for fremdriften i anlægsprojektet, vil tilkøbet skulle drøftes mellem Københavns Kommune og staten, idet det vil kunne være nødvendigt at indgå en separat aftale om tilkøbet.

Københavns Kommune vil kunne anmode Metroselskabet I/S om at tilføje en option om opførelse af bunkere i udbudsmaterialet, som et muligt tilkøb for kommunen, såfremt en sådan opførelse i tæt tilknytning til metroanlægget vurderes at være hensigtsmæssig. Der skal nedlægges tre betondækningsgrave (bunkere) i forbindelse med anlægget af metrolinje M5 i Lergravsparken, idet de er i vejen for anlægget. Det er Københavns Kommune, der i henhold til § 1 i lov om beskyttelsesrum, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 28. august 2003 er ansvarlig for beskyttelsesrum. Det er således Københavns Kommune, der er træffer beslutning om, hvorvidt bunkerne skal genopføres.

Der skal blandt andet ske en afgrænsning af M5-projektet i forbindelse med anlæg af stationspladser, selvom anlægget af metrolinje M5 for langt den største del af strækningen foregår under jorden med undergrundsstationer. Anlæg af stationspladser er en del af anlægget af metrolinje M5, og omfatter en fuldstændig retablering af overfladen tilpasset stationens og skaktens fremtidige funktion, i et sædvanligt københavnerkvalitetsniveau, der plads for plads er afstemt med de lokale forhold. Tilpasning af stationspladsen til det omkringliggende byrum er en del af stationspladsarbejderne. Stationspladsarbejderne omfatter plads-, fortovs- og vejbelægninger inklusive afstribninger, afvandings- og afløbssystemer, beplantning, tilslutninger til eksisterende bygninger og belægninger, samt hvad der i øvrigt er nødvendigt for driften af stationspladsen, f.eks. adgangsveje. Stationspladsarbejderne omfatter også etablering af pladsinventar i form af bænke, buslæskærme, cykelstativer, affaldskurve, pullerter, trafikskilte, signalanlæg, reklamestandere, belysningsmaster inklusive armaturer samt andet informationsudstyr vedrørende anden relevant kollektiv transport, idet dog ikke alle stationspladser vil inkludere alle foranstående elementer. Alle overfladeelementer, der er en del af tunnel- eller højbanestations- eller skaktkonstruktionen, dvs. trapper med tilhørende rækværker, elevatorhuse, ovenlys, ventilationsskakte mv. indgår ikke i stationspladsarbejderne, men er en del af stations- og skaktarbejderne.

Stationspladsernes område er defineret som 15-18 meter fra tunnel- eller højbanestations- og skaktkonstruktionen afhængigt af de lokale pladsforhold. Stations- og skaktkonstruktionen omfatter over- og underjordiske teknikrum.

Afgrænsningen af stationspladsernes område ved stationer i byudviklingsområder (v/ Prags Boulevard Øst, v/ Refshaleøen og de to stationer på Lynetteholm) vil ske konkret efter aftale mellem Københavns Kommune og Metroselskabet I/S forud for Metroselskabet I/S´ anlæg af stationspladser med udgangspunkt i de ovenfor nævnte anlægsprincipper.

Hvis det ikke er muligt at anbringe det nødvendige antal cykelstativer inden for stationspladsområdet, indgår opsætning af det overskydende antal cykelstativer, herunder eventuel etablering af fast belægning på andre arealer anvist af Københavns Kommune i umiddelbar forlængelse af stationspladsområdet, i Metroselskabet I/S´ anlægsforpligtelse.

Det foreslås endvidere i overensstemmelse med aftalen mellem regeringen og Københavns Kommune om byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm, at det er kommunen, der skal betale for uforudsete udgifter i forbindelse med anlægget af metrolinje M5.

Det foreslås, at der ved uforudsete udgifter forstås udgifter, der ikke på forhånd kunne forudses, og som ikke kan rummes inden for den afsatte anlægsramme inklusive den afsatte korrektionsreserve på 30 pct.

3.3 Vederlagsfri overdragelse af arealer til henholdsvis Metroselskabet I/S og til Udviklingsselskabet By & Havn I/S

3.3.1. Gældende ret

Københavns Kommune og Udviklingsselskabet By & Havn I/S har ved byggeri af metrolinjer M1, M2, M3 og M4 stillet arealer vederlagsfrit til rådighed ved anlæg af metroen. Overdragelse af arealer vederlagsfrit kræver lovhjemmel. Lovgrundlaget har dog ikke reguleret, om arealerne overdrages til eje eller alene stilles til rådighed for projektering og anlæg af det pågældende metroanlæg.

3.3.2 By-, Land- og Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.

Da det har givet anledning til uklarhed, hvorvidt overdragelse af nødvendige arealer til metroanlæg sker til Metroselskabet I/S’ ejerskab eller alene stilles til rådighed for Metroselskabet I/S, finder By-, Land- og Transportministeriet det hensigtsmæssigt, at det præciseres i loven, hvornår der sker overdragelse til eje, og hvornår arealer stilles midlertidigt til rådighed.

Det foreslås, at Københavns Kommune og Udviklingsselskabet By & Havn I/S stiller arealer, der er nødvendige for Metroselskabet I/S’ projektering og anlæg af metrolinje M5, vederlagsfrit til rådighed for Metroselskabet I/S i anlægsperioden. Det foreslås endvidere, at Københavns Kommune og Udviklingsselskabet By & Havn I/S vederlagsfrit overdrager arealer, der er nødvendige for Metroselskabet I/S’ drift af metrolinje M5, til Metroselskabet I/S’ ejerskab.

Det forudsættes, at Metroselskabet I/S arbejder for, at metroarealerne nyttiggøres i forbindelse med udvikling af byområderne.

For at gennemføre den indgåede aftale af 28. marts 2025 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Københavns Kommune om byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm, foreslås det, at selskabet bag byudviklingen skal tilføres en række grunde samt grunde med tilbagekøbsrettigheder i Østhavnen, som i dag ejes af enten Københavns Kommune eller Udviklingsselskabet By & Havn I/S. Det omfatter arealer på Quintus, Kløverparken, øvrige havnenære arealer ved Refshaleøen og senere også arealer på selve Lynetteholm. Nogle af de arealer, som overdrages til Metroselskabet I/S med hjemmel i den foreslåede nye bestemmelse, indgår i de arealer som i henhold til aftalen overdrages til selskabet bag byudviklingen. Uagtet delvist arealsammenfald som beskrevet, vil arealer nødvendige for driften af metrolinje M5 skulle overdrages vederlagsfrit til Metroselskabet I/S’ eje og ikke senere overdrages til selskabet bag byudviklingen.

3.4. Ændring af Fingerplan, kommuneplan og lokalplan

3.4.1 Gældende ret

Planlovens plansystem er et centralt led i styringen af arealanvendelsen, og omfatter det såkaldte planhierarki med landsplanlægning, kommuneplanlægning og lokalplanlægning. Et vigtigt element i plansystemet er rammestyringsprincippet, hvorefter en trinlavere plan ikke må stride mod en trinhøjere plan. Det vil sige, en lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen, som ikke må stride mod landsplanlægningen.

Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning – Fingerplan 2019 er udstedt i medfør af § 3, stk. 1 og § 5 j, stk. 4, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024. Fingerplan 2019 konkretiserer overordnede principper for planlægningen i hovedstadsområdet.

Københavns Kommunes kommuneplanlægning må ikke stride mod Fingerplan 2019. Københavns Kommune har således ikke kompetence til at vedtage ny kommune- og lokalplanlægning, som muliggør etablering af kontrol- og vedligeholdelsescentret på Prøvestenen, da det vil stride mod Fingerplan 2019. Ligeledes vil Københavns Kommune kun kunne udstede den påkrævede tilladelse til anlægsprojektet efter § 25 i miljøvurderingsloven, såfremt projektet ikke strider mod de gældende planforhold.

Størstedelen af Prøvestenen er i henhold til § 6, stk. 7 og 8, i landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019) udpeget som lokaliseringsmulighed forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav og transport- og distributionserhverv samt havnerelaterede transporterhverv. En mindre del af det i Fingerplan 2019 udpegede område (dele af matrikelnummer 438, 639-641, 478 og 484 Amagerbros Kvarter, København) indgår i det areal, hvor kontrol- og vedligeholdelsescentret for metrolinje M5 skal anlægges.

I Københavns Kommuneplan 2024 er det i Fingerplan 2019 på Prøvestenen udpegede areal til virksomheder med særlige beliggenhedskrav og transport- og distributionserhverv samt havnerelaterede transporterhverv, fastlagt til havneformål. Det betyder, at der på arealet må udøves virksomhed hørende til havneformål, hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening stilles særlige beliggenhedskrav. Området kan i henhold til Københavns Kommuneplan 2024 – i en lokalplan - opdeles i underområder forbeholdt forskellige miljø- og risikoklasser, herunder klasse 6- og 7-virksomheder samt transport- og distributionserhverv i lavere miljøklasser for at sikre en samlet hensigtsmæssig virksomhedslokalisering og arealudnyttelse. En inddeling af Prøvestenen i forskellige miljøklasser skal ske i overensstemmelse med bestemmelsen herom i Fingerplan 2019.

Den del af Prøvestenen, som ligger umiddelbart syd for arealet udpeget til virksomheder med særlige beliggenhedskrav og transport- og distributionserhverv samt havnerelaterede transporterhverv, er i Københavns Kommuneplan 2024 fastlagt til institutioner og fritidsområder. Det fremgår af kommuneplanen, at området kan anvendes til opstilling af op til 3 vindmøller på op til 115 m placeret ved støjvolden. Alle vindmøller skal opstilles i overensstemmelse med VVM-redegørelsen og miljøvurderingen herfor. Der kan også placeres erhverv med højere miljøklasse end miljøklasse 2, herunder erhverv med kommercielle aktiviteter i relation til rekreative formål, hvis dette er foreneligt med områdets øvrige anvendelse og med anvendelsen af de tilstødende områder til rekreative formål, kolonihaver mv.

Arealet, hvor kontrol- og vedligeholdelsescentret til metrolinje M5 anlægges, er omfattet af lokalplan 326 Prøvestenen og Ny Amager Strandpark med tillæg. Kontrol- og vedligeholdelsescentret er placeret inden for lokalplanens område II og III. Område II er i lokalplanen fastlagt til havneformål, herunder handels-, lager-, oplags-, transport-, værksteder- og industrivirksomheder med dertilhørende administration og lignende. Område II anvendes primært til tørbulk. Område III er fastlagt til offentlige rekreative formål, og anvendes til grønne arealer, vinteropbevaringspladser for lystbåde, eventuel autocamperplads, parkeringspladser samt serviceerhverv med tilknytning til havnen og autocamperpladsen. Der må opføres eller indrettes bebyggelse til funktioner, der knytter sig til aktiviteterne i området, såsom klubhuse, værksteder, administration samt publikumsorienterede funktioner, såsom butikker, restauranter og lignende med naturlig tilknytning til områdets aktiviteter.

Arealet, hvor stationen v/ Prags Boulevard Øst placeres, er omfattet af lokalplan 136 Kløverparken med tillæg. Lokalplanen fastlægger området til erhvervsformål, herunder industri. Der må inden for lokalplanområdet opføres eller indrettes bebyggelse til industri-, værksteds-, transport-, engros-, lager- og oplagsvirksomhed med dertil hørende administration og lignende. Endvidere muliggør lokalplanen etablering af en offentlig tilgængelig promenade langs kysten. Tillæg 2 til lokalplanen muliggør udnyttelse af eksisterende tomme bygninger og omgivende ubebyggede arealer til midlertidige anvendelser og en bredere anvendelse end allerede fastlagt, samt udvider anvendelsen til også at omfatte mindre fremstillingsvirksomheder samt kollektive anlæg, sports- og fritidsundervisning, museer, teatre, gallerier, koncertsale, restauranter og miljømæssige servicefunktioner.

Der skal i lokalplanen stilles krav om offentlig adgang langs vandet. En del af denne kommuneplanramme indgår i det areal, hvor kontrol- og vedligeholdelsesentret for metrolinje M5 skal anlægges.

Endvidere indgår et umatrikuleret vandareal i det areal, hvor kontrol- og vedligeholdelsesentret for metrolinje M5 skal anlægges. Dette areal er i Københavns Kommuneplan 2024 fastlagt som vandområde, og det fremgår af kommuneplanen, at der ved Prøvestenen Syd kan placeres husbåde med en maksimal højde på 7 m. Der kan placeres op til 2 større fartøjer med publikumsrettede funktioner.

3.4.2 By-, Land- og Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Etablering af kontrol- og vedligeholdelsescentret vil således være i strid med § 6, stk. 7 og 8, i Fingerplan 2019, såfremt der ikke foretages ændringer, og vil ligeledes være i strid med Københavns Kommunes kommuneplan og lokalplaner.

Anlæg af metrolinje M5 forudsætter opfyld af umatrikuleret vandareal syd for Prøvestensbroen. Udstrækningen af det vandareal, som forudsættes opfyldt, fremgår af bilag 6 (bilag 3 til denne lov). Vandarealet vil blive overført til byzone, når det er opfyldt. Det fremgår af § 6, stk. 1, nr. 1 i landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019), at kommuneplanlægningen i det indre storbyområde skal sikre, at byudvikling, byomdannelse og lokalisering af byfunktioner sker inden for den eksisterende byzone og med hensyntagen til mulighederne for at styrke den kollektive trafikbetjening. Afgrænsningen af det indre storbyområde fremgår af kortbilag A til Fingerplan 2019. Når det opfyldte areal overføres til byzone, sker der en udvidelse af den eksisterende byzone i det indre storbyområde. Der er derfor behov for en fravigelse af § 6, stk. 1, nr. 1 Fingerplan 2019.

Det er vurderingen, at en samlet håndtering af planforhold vedrørende etablering af etape 1 i denne lov er den mest overskuelige løsning for offentligheden samt er nødvendig for at sikre projektets fremdrift.

Den foreslåede ændring af planforholdene fremgår af lovforslagets § 1, nr. 4. Den foreslåede affattelse af § 4, vil medføre at anlæg af metrolinje M5 ikke kræver yderligere ændring af hverken fingerplan, kommuneplan eller lokalplan. For nærmere om det areal på Prøvestenen, der foreslås, at udgå af fingerplanen og kommune- og lokalplanen henvises til det foreslåede § 4, stk. 1 og bemærkningerne hertil. For opfyld af umatrikuleret vandareal syd for Prøvestenen henvises til det foreslåede § 4, stk. 2 og bemærkningerne hertil. For det areal hvor stationen v/Prags Boulevard Øst skal anlægges som højbanestation og linjeføringen udføres som højbane og viadukt til kontrol- og vedligeholdelsescentret, hvor der foreslås en tilsidesættelse af kommune- og lokalplanlægning henvises til det foreslåede § 4, stk. 3 og bemærkningerne hertil.

Udover at tilsidesætte det gældende plangrundlag for etablering af kontrol- og vedligeholdelsescenter på Prøvestenen, højbanestation v/Prags Boulevard Øst samt linjeføring som højbane og viadukt fra højbanestation v/Prags Boulevard til kontrol- og vedligeholdelsescentret foreslås det, at disse kan etableres uden yderligere kommune- og lokalplanlægning, jf. forslaget til § 1, nr. 20, der ændrer § 14 d, stk. 2.

Etablering af etape 2 af metrolinje M5 fra højbanestation v/Prags Boulevard Øst til stationen v/Lynetteholm N forudsætter derimod, at den nødvendige kommune- og lokalplanlægning tilvejebringes i overensstemmelse med lov om planlægning. Den nødvendige kommune- og lokalplanlægning for det areal, hvor etape 2 skal anlægges, skal således være tilvejebragt inden Københavns Kommune og Trafikstyrelsen kan give tilladelse efter henholdsvis miljøvurderingslovens § 25 og bekendtgørelse nr. 855 af 2. juni 2025 om vurdering af virkning på miljøet af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne til etape 2 af metrolinje M5.

3.5. Ophævelse af fredninger og beskyttelseslinjer

3.5.1 Gældende ret

Lergravsparken (matrikelnummer 3614 Sundbyøster, København) er fredet i henhold til naturbeskyttelsesloven og kendelse af 25. juli 1969, hvorved Københavns Kommune forpligter sig til at bevare arealet som grønt område og opretholde arealet som park. Der må ikke uden samtykke fra Fredningsnævnet anbringes bygninger, boder, skure eller andre indretninger af varigere karakter, hvis tilstedeværelse ikke tjener parkens formål.

I forbindelse med anlæg af den eksisterende metrostation ved Lergravsparken gav Fredningsnævnet for København dispensation fra fredningen til permanent anlæggelse af stationen og midlertidigt til at benytte en del af det fredede areal som arbejdsplads.

Den kommende byggeplads ved Margretheholm Havn etableres inden for fortidsmindebeskyttelseslinjerne for fortidsminderne Quinti Lynette og Christianshavns Vold, nordlige del.

3.5.2 By-, Land- og Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På metrolinje 5 skal der etableres en station ved Lergravsparken med selvstændig stationsboks under jorden. Der bliver mulighed for omstigning til metrolinje M2 via en transfertunnel under jorden. Anlæggelse af den nye station ved Lergravsparken forudsætter, at den gældende fredning ophæves for de berørte arealer. Hvis fredningen ikke ophæves, kan stationen ikke anlægges som forudsat.

Det foreslås, at der sker en permanent ophævelse af fredningen for det areal, hvor den nye station ved Lergravsparken på metrolinje M5 skal anlægges samt en midlertidig ophævelse af fredningen af det nødvendige arbejdsareal til anlæggelse af stationen.

Det er endvidere nødvendigt med en ophævelse af fortidsmindebeskyttelseslinjerne for fortidsminderne Quinti Lynette og Christianshavns Vold, nordlige del i anlægsperioden for de arealer, som har arealsammenfald med byggepladsen ved Margretheholm Havn. Byggepladsen ved Margretheholm Havn etableres delvist på umatrikuleret vandareal, som kan opfyldes og efter opfyldning overføres til byzone. Den foreslåede bestemmelse muliggør både, at vandarealet efter midlertidig anvendelse til byggeplads kan tilbageføres som vandareal, og at Københavns Kommune kan træffe beslutning om at gøre opfyldet permanent efter anvendelse til byggeplads.

3.6. Ledningsomlægninger

3.6.1 Gældende ret

Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprincippet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale, kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåde ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 386 af 13. april 2023 (herefter ekspropriationsprocesloven) eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter §§ 37 og 38, jf. § 40 i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 28. oktober 2024 (herefter vandforsyningsloven). Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 17. september 2024, for så vidt angår ledninger i eller over private fællesveje og udlagte private fællesveje i byer og bymæssige områder. Yderligere findes der tilsvarende regler i jernbanelovens § 24 a om gæsteprincippet for arbejder over, under eller langs med et baneareal.

I forbindelse med store anlægsprojekter er det sædvanen, at der fastsættes tilsvarende regler om ledningsomlægninger, herunder at gæsteprincippet finder anvendelse, i de konkrete anlægslove.

Gæsteprincippet gælder i henhold til retspraksis også ulovbestemt for ledninger i eller over andre arealer end vejarealer. Højesteret har i dom af 22. september 2009 (UfR 2009.2978 H - dommen om Motorring 3) udtalt, at gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som "gæst" skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt. En erhverver af fast ejendom indtræder som udgangspunkt i overdragerens rettigheder og forpligtelser vedrørende ejendommen. Ledninger, der oprindeligt var anbragt som "gæster'' på private arealer, var således også efter ekspropriation omfattet af gæsteprincippet.

I dom af 19. maj 2015 (UfR 2015.2854 H - dommen om Vintapperrampen) udtalte Højesterets flertal, at gæsteprincippet bygger på den ordning, at arealejeren, der giver en ledningsejer tilladelse til at anbringe en ledning på arealet, og som forpligter sig til at beskytte ledningen, bevarer retten til at ændre anvendelsen af arealet, selv om dette måtte indebære, at ledningen må flyttes. Det fremgår af samme dom, at en ledningsejer efter gæsteprincippet har pligt til også at betale for andre tekniske løsninger end en fjernelse eller omlægning af ledninger, når disse løsninger er alternativer til en flytning eller omlægning.

I dom af 23. oktober 2018 (UfR 2019.464 H - dommen om prøvegravninger i Frederikssundsvej) fastslog Højesteret, at der ikke med lov om registrering af ledningsejere er gjort udtømmende op med en ledningsejers forpligtelse til at give oplysninger om sine ledningers placering, og at gæsteprincippet indebærer, at en ledningsejer er forpligtet til at oplyse en mere præcis placering af sin ledning end den, der følger af ledningsejerregisterloven, og til at betale omkostningerne forbundet hermed, hvis disse oplysninger er nødvendige for at kunne tage stilling til, om arealejerens ændrede anvendelse af arealet nødvendiggør en flytning eller omlægning af ledninger.

Højesteret har desuden i dom af 4. september 2007 (UfR 2007.3009 H - dommen om Flintholm Station) udtalt, at gæsteprincippet i vejlovens § 106 (den gældende vejlovs § 77) også finder anvendelse for veje, hvor ledningsarbejder udføres i forbindelse med et "sammensat anlægsprojekt", uanset hvilke dele af projektet, der gør ledningsarbejderne nødvendige.

Højesteret har i dom af 16. februar 2017 (UfR 2017.1536 H - dommen om Cityringen) fastslået, at cityringlovens § 7, stk. 5, nr. 2, skal fortolkes i overensstemmelse med vejlovens gæsteprincip og den praksis, der knytter sig hertil. I begrundelsen for dommen anføres det blandt andet, at når en lovbestemmelse (som § 7, stk. 5, i cityringloven) er baseret på et almindeligt retsprincip som gæsteprincippet, er der en klar formodning om, at bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med det til enhver tid værende indhold af dette retsprincip, som løbende fastlægges af domstolene og i eventuel senere lovgivning.

I dom af 15. februar 2022 (UfR 2022.1635 H - dommen om Aalborg Kloak) udtalte Højesteret, at det ulovbestemte gæsteprincip er udviklet i retspraksis med sigte på tilfælde, hvor tilladelsen til ledningsejeren beror på en aftale med arealejeren og må ses i lyset af det gavemoment, der kan ligge i en sådan aftale. Gæsteprincippet er en udfyldningsregel, og finder derfor kun anvendelse, hvis ikke andet fremgår eller kan udledes af den pågældende aftale. Højesteret fastslog, at anbringelse af ledninger, der beror på en offentligretlig afgørelse (landvæsenskommissionskendelse) truffet med hjemmel i lov, ikke kan begrunde en anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip, da de hensyn, der ved aftaler mellem ledningsejer og arealejer om anbringelse af ledninger kan begrunde anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip, herunder det nævnte gavemoment, ikke i almindelighed kan overføres på sådanne tilfælde. I disse tilfælde er der en formodning om, at arealejeren selv skal betale for ledningsomlægning, der sker på arealejerens foranledning, og det kræver særlige holdepunkter i den offentligretlige afgørelse, hvis dette udgangspunkt skal fraviges.

Højesteret har i dom af 14. marts 2022 (UfR 2022.2004 H - sagen om Holstebromotorvejen) fundet, at de hensyn, der ved aftaler mellem ledningsejer og arealejer kan begrunde anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip, ikke i almindelighed kan overføres til en situation, hvor ledningerne var anbragt i henhold til deklarationer, der beroede på en ensidig ejerdisposition, idet en kommune var både ledningsejer og arealejer, da ledningerne blev anbragt. Højesteret bemærkede herved, at der i sådanne tilfælde normalt er en formodning om, at pålæggelse af en deklaration om sikring af ledninger har til formål blandt andet at fastslå, at ledningsejeren ikke skal betale for ledningsomlægninger, der sker på arealejerens foranledning, hvis der på et senere tidspunkt ikke længere er identitet mellem ledningsejeren og arealejeren. Retstillingen var ikke ændret som følge af, at ledningerne var overdraget til andre, hvorfor arealejeren skulle afholde udgifterne til arbejderne vedrørende de fire ledninger. De øvrige 17 ledninger var anbragt i henhold til aftaler, hvor der var aftalt erstatning. Højesteret udtalte blandt andet, at det i en situation, hvor der er aftalt erstatning, påhviler arealejeren at godtgøre, at betalingen ikke udgør vederlag for, at ledningsanlægget ikke skal ligge på gæstevilkår.

3.6.2 By-, Land- og Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Gennemførelsen af anlægsprojektet vil gøre det nødvendigt at gennemføre ledningsarbejder. Der vil blandt andet skulle flyttes eller omlægges en række forskellige typer forsyningsledninger. Det forudsættes, at flytning og omlægning af ledninger til placering på ejendomme tilhørende tredjemand som udgangspunkt sker ved frivillig aftale herom eller ved ekspropriation med hjemmel i den relevante særlovgivning for de pågældende ledninger.

Lovforslaget indeholder i § 1, nr. 4, §§ 4 b – 4 d regler om udførelse af og betaling for ledningsarbejder nødvendiggjort af gennemførelse af anlæg af metrolinje M5, herunder regler om flytning og omlægning af ledninger og om behandlingen af eventuelle tvister om erstatning for ledningsarbejder m.v.

By-, land- og transportministeren har en tilsvarende kompetence i andre anlægslove.

3.7. Tilpasning af bestemmelse om kompensation i forbindelse med støj – mulighed for aflastning

3.7.1 Gældende ret

Regler om forurening og gener fra anlæg af metro fremgår af § 14 a og § 14 b i lov om en Cityring, og indebærer en særlig regulering, som fraviger den normale miljøregulering. Begrebet forurening og gener omfatter blandt andet støj, støv, vibrationer, transport til og fra byggepladsen og andre gener fra anlægget.

Der er udstedt to bekendtgørelser i henhold til § 14 a og § 14 b i lov om en Cityring, en byggepladsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1084 af 21. december 2018 om forurening og gener fra anlægget af Cityringen, som ændret ved bekendtgørelse nr. 241 af 7. marts 2023) og en nabopakkebekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 768 om kompensation, genhusning og overtagelse som følge af forurening og gener fra anlægget af Cityringen, som ændret ved bekendtgørelse nr. 630 af 7. maj 2015 og ved bekendtgørelse nr. 432 af 17. maj 2016).

I byggepladsbekendtgørelsen er der blandt andet fastsat regler om de tilladte støjgrænser på de enkelte arbejdspladser ved stationerne og andre steder. Samtidig er der i bekendtgørelsen foretaget en inddeling af byggeriet i faser og en opdeling af arbejdet i henholdsvis dagsperioder, aftenperioder og natperioder.

I nabopakkebekendtgørelsen er der fastsat regler om kompensation, genhusning eller overtagelse på baggrund af den beregnede støj på ejendommens facade ud fra det maksimalt tilladte støjniveau for bygge- og anlægsarbejde på de konkrete byggepladser i aften- og natperioden som defineret i byggepladsbekendtgørelsen.

3.7.2 By-, Land- og Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De nuværende særlige regler om forurening og gener fra anlæg af metro i lov om en Cityring har, udover at have fundet anvendelse ved anlæg af Cityringen, også fundet anvendelse ved anlæg af metrolinje M4 til Nordhavn, lovens kapitel 3 a, Sydhavnen, lovens kapitel 3 b, og ved udvikling af området ved Ny Ellebjerg Station (nu København Syd Station) lovens kapitel 3 c. Det foreslås, at den særlige regulering om forurening og gener fra anlæg af metro også skal gælde for anlæg af metrolinje M5. Det forventes derfor, at der alene vil blive foretaget visse mindre justeringer i de to bekendtgørelser på baggrund af erfaringerne fra de tidligere metrobyggerier. Ligeledes vil kompensationsniveauerne i nabopakkebekendtgørelsen blive opdateret til et tidssvarende huslejeniveau.

Der vil således blive udstedt en ny byggepladsbekendtgørelse for arbejdspladserne på metrolinje M5 samt en revideret nabopakkebekendtgørelse.

Der er i §§ 14 a og 14 b i lov om en Cityring ikke fastsat bestemmelser om aflastning. Dog har Ekspropriationskommissionen for Øerne i flere tilfælde pålagt Metroselskabet I/S at etablere aflastningsfaciliteter i henhold til, at den naboretlige tålegrænse var overskredet. Aflastning er sket ved, at de særligt støjramte beboere er blevet tilbudt en mulighed for at opholde sig på en anden lokation, f.eks. mulighed for midlertidigt ophold i lejlighed, hotel, kontorfacilitet eller andre opholdsmuligheder stillet til rådighed af Metroselskabet I/S.

Denne ordning om mulighed for aflastning foreslås nu indført i loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 16-18. Det foreslås, at ordet »aflastning« tilføjes til bestemmelsernes ordlyd. Aflastning bliver således en særlig kategori af tiltag, som Metroselskabet I/S bliver forpligtet til at tilbyde.

Begrebet »aflastning« skal afgrænses som en særlig kategori af tiltag, der skal tilbydes i situationer, hvor borgere ikke udsættes for gener og belastninger af en sådan karakter, at vedvarende genhusning skal tilbydes, men dog af en belastning i dagtimerne over en særligt lang periode af støjniveauer overstigende 80 dB(A) eller af støjniveauer på 55 dB(A) eller mere om aftenen eller om natten eller både om aftenen og om natten.

Tilbuddet om aflastning til støjplagede naboer vil kunne kombineres med at disse samtidig får kompensation for støjen fra Metroselskabet I/S.

Det forventes, at der vil blive indføjet nærmere kriterier om, hvornår støjplagede naboer skal tilbydes aflastning i den reviderede nabopakkebekendtgørelse.

3.8 Fremrykket overtagelse og ekspropriation

3.8.1 Gældende ret

Af grundlovens § 73 fremgår, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Afståelse kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Det fremgår af § 12 i lov om en Cityring, at by-, land- og transportministeren efter anmodning fra ejeren forlods kan erhverve en ejendom, der berøres særligt indgribende af projekteringen eller anlægget, når ejeren af særlige personlige grunde ønsker at afstå ejendommen før det tidspunkt, hvor der kan foretages ekspropriation, og ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår.

Det fremgår af § 13 i lov om en Cityring, at by-, land- og transportministeren kan give bemyndigelse til, at Metroselskabet I/S ved ekspropriation kan erhverve fast ejendom, herunder i form af rettigheder og servitutter, der er nødvendig til at gennemføre det i denne lov omhandlede anlæg, herunder eventuelle supplerende adgangsveje for stationer eller forberedelser til afgreninger mod stationer uden for Cityringen. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Ved erstatningsfastsættelsen gælder reglerne i § 103 i lov om offentlige veje. Metroselskabet I/S afholder alle omkostninger til ekspropriationer.

Efter § 16 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, kan ejeren fordre, at hele ejendommen overtages af anlægsmyndigheden, hvis afståelse af en del af en fast ejendom medfører, at den tilbageblivende del af ejendommen bliver så lille eller således beskaffen, at den ikke hensigtsmæssigt kan bevares som selvstændig ejendom eller udnyttes på rimelig måde.

Metro er omfattet af jernbaneloven, men er undtaget fra visse specifikke regler i jernbaneloven, jf. § 2, stk. 3 og 4, i lovbekendtgørelse nr. 1091 af 11. august 2023 om jernbaneloven.

Ved anlæg af tidligere metrolinjer har Metroselskabet I/S måtte indgå aftale med en lodsejer om ret til at kunne opføre erstatningsbiotoper på lodsejerens areal. Muligheden for at kunne indgå aftaler med lodsejere om etablering af erstatningsbiotoper begrænses af saglige, herunder blandt andet naturfaglige, hensyn til erstatningsbiotoperne. Det anbefales blandt andet ofte, at erstatningsnatur udlægges tættest muligt på det sted, hvor et naturområde fjernes af hensyn til den økologiske funktionalitet, andelen af naturareal i det lokale landskab og for at bevare de rekreative muligheder lokalt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i flere af sine afgørelser anført, at erstatningsnaturen som udgangspunkt bør udlægges på arealer i nærheden af de naturområder, der påvirkes af projektet, når det er muligt.

3.8.2 By-, Land- og Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er By-, Land- og Transportministeriets opfattelse, at de almindelige regler i jernbaneloven om fremrykket overtagelse og ekspropriation også bør finde anvendelse ved anlæg af metrolinjer omfattet af denne lov.

Det foreslås på den baggrund, at lov om en Cityrings særlige bestemmelse om adgangen til at anmode om fremrykket overtagelse ændres således, at der i stedet henvises til § 33 i jernbaneloven, der herefter vil finde tilsvarende anvendelse i forbindelse med projektering og anlæg af metrolinjer omfattet af denne lov.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at med det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love, hvor jernbanelovens § 33 foreslås ændret. Hvis forslag til ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love vedtages, vil det medføre, at kriterierne for ejeres adgang til efter anmodning at få ejendommen overtaget før de ordinære ekspropriationer, lempes, idet det for fremtiden alene skal være afgørende for, at der kan ske fremrykket overtagelse, at ejendommen berøres særligt indgribende.

Det foreslås endvidere, at hjemlen til at ekspropriere affattes således, at by-, land- og transportministeren kan bemyndige Metroselskabet I/S til som anlægsmyndighed at iværksætte ekspropriation efter reglerne i § 30 i jernbaneloven til anlæg af metrolinjer omfattet af denne lov.

Der sker således en ensretning af både bestemmelsen om fremrykket overtagelse og ekspropriationsbestemmelserne for så vidt angår anlæg af jernbaner og metro.

Med den foreslåede affattelse af § 13 udvides Metroselskabet I/S´ hjemmel til også at omfatte areal til at etablere erstatningsbiotoper og andre foranstaltninger til kompensation for indgreb i naturtilstanden (jernbanelovens § 30, stk. 2, nr. 9). På den måde vil Metroselskabet I/S kunne overholde sine forpligtigelser efter navnlig naturbeskyttelsesloven og artsfredningsbekendtgørelsen.

I den udarbejdede miljøkonsekvensrapport for etape 1 af metrolinje M5 er det forudsat, at der skal etableres erstatningsbiotoper til padder i form af nye vandhuller og grus- og stenbunker på Prøvestenen Syd uden for stormflodssikringen og i Kløverparken.

Ekspropriation til dette formål vil alene forekomme, såfremt det er nødvendigt at erhverve de pågældende arealer m.v., og hvis ikke det er muligt at indgå en frivillig aftale med lodsejere inden for projektets tidsramme.

Det foreslås, at alle bestemmelser i jernbanelovens § 30 skal finde tilsvarende anvendelse ved ekspropriation til anlæg af metrolinjer, herunder bestemmelserne om mulighed for at pålægge servitutter, jf. jernbanelovens 30, stk. 3. Ekspropriation vil ske efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. jernbanelovens § 30, stk. 4. Endelig finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse ved erstatningsfastsættelsen, jf. jernbanelovens § 30, stk. 5.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love, hvor jernbanelovens § 30 foreslås ændret ved indsættelse af et stk. 6. Hvis forslag til ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love vedtages, vil det medføre, at en ejendom som noget nyt ved ekspropriation til metroanlæg overtages i sin helhed efter anmodning fra ejeren, hvis ejendommen samlet set vurderes at blive særligt indgribende berørt, herunder som følge af gener, som vil blive påført en beboelse på ejendommen, på grund af det samlede værditab, som skønnes at blive påført ejendommen, eller fordi den tilbageblivende del af ejendommen bliver så lille eller får en sådan indretning, at den ikke hensigtsmæssigt kan bevares som selvstændig ejendom eller udnyttes på rimelig måde.

Det er overordnet af samfundsmæssig interesse, at der skabes det bedst mulige grundlag for en realistisk og robust tidsplan for etablering af metrolinje M5. Projektet indgår i en sammenhæng som et af flere meget store infrastrukturprojekter til udviklingen, trafikaflastningen og klimasikringen af København og hovedstadsregionen. Det er også af stor samfundsmæssig interesse, at vigtig forsyningsinfrastruktur forstyrres mindst muligt i forbindelse med ledningsomlægninger og efter en omlægning sikres bedst muligt.

Det foreslås derfor, at der udover den gængse ekspropriationshjemmel til sikring af arealbehov for anlæg af metrolinje M5 tillige indsættes en hjemmel til ekspropriation for afledte nødvendige ledningsomlægninger i helt særlige tilfælde.

Dette lovforslag indeholder som en nyskabelse mulighed for, at by-, land- og transportministeren i helt særlige tilfælde kan bemyndige Metroselskabet I/S som anlægsmyndighed til at kunne foretage ekspropriation til placering af ledninger på tredjemands ejendom.

Udgangspunktet for ledningsomlægninger nødvendiggjort af infrastrukturprojekter er, at ledningsejerne selv finder arealer til ny placering og selv indgår aftaler med lodsejerne om, hvilke rettigheder ledningsejerne skal have. I tilfælde hvor aftale om ny placering ikke er mulig, anvender ledningsejeren egen ekspropriationshjemmel eller hjemmel i det kommunale ekspropriationssystem, hvorved en myndighed til fordel for en ledningsejer kan gennemføre ekspropriation. Klage over en kommunal ekspropriationsbeslutning har opsættende virkning, hvilket kan forsinke omlægningsprojektet, og derved i forlængelse heraf også anlægsprojektet, og udsætte de berørte lodsejere for unødigt mange involverede parter.

Formålet med udvidelsen af ekspropriationshjemlen er, dels at reducere risikoen for, at tilvejebringelse af arealrettigheder til ledningsomlægninger skal komme til at udgøre en forsinkende faktor for metroprojektet, dels at sikre vigtige dele af forsyningsnettet.

Kriteriet ”helt særlige tilfælde” er foreslået, idet hjemlen alene er tiltænkt anvendt i sådanne tilfælde, hvor ekspropriation til fordel for ledningsejeren vil være af væsentlig betydning for både sikring af fremdrift på anlæggelsen af metrolinje M5 og for forsyningsnettet, hvori ledningen indgår, på grund af nogle helt særlige forhold omkring den konkrete ledning.

De særlige forhold kan være et eller flere af følgende:

a) Pladsforholdene omkring ledningen i dens nuværende og fremtidige placering er meget trange, hvilket er særligt relevant for større forsyningsledninger beliggende i tæt bymæssig bebyggelse,

b) ledningen udgør vigtig forsyningsinfrastruktur, idet den anvendes som del af en hovedforsyning af en eller flere bydele eller større byområder,

c) fordi ledningen udgør vigtig forsyningsinfrastruktur opererer ledningsejeren med meget lange varslingstider for driftstop på og omlægninger af ledningen, minimum 1 år, hvorfor det er af væsentlig interesse at kunne styre omlægningen af hensyn til at reducere konsekvenser for både for metrolinje M5, forsyningsnettet og de borgere, der bruger forsyningsnettet og som udsættes for gener af omlægningsarbejder.

Sammenfattende er hensynene bag etableringen af den særlige ordning således af samlet samfundsmæssig interesse. Risiko for forstyrrelse af vigtig forsyningsinfrastruktur reduceres, risiko for forsinkelse af anlæggelsen af metrolinje M5 reduceres, og genevirkningen for borgere i de berørte områder, hvor omlægningsarbejder skal foregå, reduceres også. Derved reduceres de samlede samfundsmæssige økonomiske konsekvenser også.

Ordningen er ikke tiltænkt anvendt generelt, men foreslås begrænset til anvendelse i helt særlige tilfælde, hvor netop de beskrevne hensyn har en sådan tung vægt, at ekspropriation til fordel for ledningsejere kan komme på tale, idet navnlig vigtigheden og størrelsen af forsyningsinfrastrukturen og trange pladsforhold udgør vægtige elementer i afvejningen.

Ved det foreslåede sikres hjemmel til ekspropriation af arealrettigheder på tredjemands ejendom til placering af ledninger samt hjemmel til etablering af nødvendige ledningsrettigheder (f.eks. etablering af ledninger på ikke-gæstevilkår). Hjemlen til at sikre ledningsrettigheder til fordel for ledningsejere udstrækker sig imidlertid alene til, at ledninger der flyttes, og som inden flytningen var omfattet af rettigheder i form af en tinglyst deklaration eller utinglyst aftale, ”flyttes med” ledningen til dens ny placering.

Det er således forslaget, at sådanne ledningsrettigheder, i uændret form i forhold til de inden flytningen gældende, ved ekspropriation kan pålægges det nye areal, hvori eller over ledningerne placeres efter flytning. Ligger en ledning inden flytning i offentlig vej, og er derfor omfattet af det ved vejloven bestemte gæsteprincip, vil ledningen i ny placering blive omfattet af det ulovbestemte gæsteprincip, der ifølge det på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse i henhold til gældende retspraksis finder anvendelse for ledninger liggende i privat ejet areal.

Det forudsættes, at ledningsejere leverer det nødvendige projekteringsgrundlag til Metroselskabet I/S for håndtering af ledninger og derved vurdering af, i hvilket omfang de ovenfor beskrevne ekspropriationskriterier er opfyldt, og om ekspropriation er nødvendig, uanset om der er tale om egentlige omlægninger eller beskyttelsesforanstaltninger. På baggrund heraf foretager Metroselskabet I/S en vurdering af, om ovenstående kriterier for gennemførelse af ekspropriation til omlægning af ledningen er opfyldt. Findes kriterierne opfyldt, fremmes sagen over for ekspropriationskommissionen.

Herudover forudsættes, at Metroselskabet I/S varetager udarbejdelse af ekspropriationsmaterialet og ekspropriationsforretningen. I den forbindelse er det imidlertid en afgørende forudsætning, at ledningsejeren selv udarbejder nødvendigt materiale til beskrivelse af ledningen, forsyningsnettet, omlægningsarbejderne og arealmæssige konsekvenser i ny placering på Metroselskabet I/S’ anfordring, samt at ledningsejeren deltager ved ekspropriationsforretningen.

Det forudsættes endvidere, at omkostningsfordelingen forbundet med ekspropriationen følger den almindelige omkostningsfordeling for ledningsomlægninger, der følger af det foreslåede i lovforslagets § 1, nr. 4, § 4 b. Det vil sige, at omlægges en ledning omfattet af gæstevilkår, afholder ledningsejeren alle omkostninger til ekspropriationen til erhvervelse af nyt areal og eventuelt servitutrettighed i ny placering. Er ledningen omvendt omfattet af ”ikke-gæstevilkår”, afholder Metroselskabet I/S alle omkostninger til ekspropriationen. Erstatning udmåles af ekspropriationskommissionen.

I forbindelse med behandlingen af ekspropriationssager under den foreslåede bestemmelse forudsættes, at der i nødvendigt omfang sker sambehandling af to eller flere projekter hos Ekspropriationskommissionen for Øerne. Derved kan opnås, at henholdsvis Metroselskabet I/S har ansvaret for at oplyse og fremme sagen hos kommissionen for så vidt angår anlægsprojektet for M5, mens ledningsejerne har ansvaret for at oplyse og fremme en tilknyttet sag for så vidt angår ekspropriation af hensyn til en af anlægsprojektet nødvendiggjort ledningsomlægning eller ledningsbeskyttelsesforanstaltning.

3.9 Vederlagsfri overdragelse af areal ved stationen København Syd fra Københavns Kommune til Metroselskabet I/S

3.9.1. Gældende ret

De gældende regler om udvikling af området ved Ny Ellebjerg Station (nu København Syd) fremgår af kapitel 3 c i lov om en Cityring.

Det fremgår af § 5 q, at by-, land- og transportministeren bemyndiges til inden for udviklingsområdet ved stationen ved København Syd at overdrage byggeretten over statens baneareal til Metroselskabet I/S med henblik på gennemførelse af Metroselskabet I/S’ udvikling af området. Udviklingsområdets udstrækning fremgår af lovens bilag 4. Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at by-, land- og transportministeren overdrager byggeretten over statens baneareal for så vidt det ejes af myndigheder, der er ministeren direkte underordnede, altså Banedanmarks arealer, som forventeligt vil dække det altovervejende arealbehov til udviklingsprojektet, jf. Folketingtidende 2018-19, tillæg A, L 46, side 8. Det fremgår endvidere, at for så vidt angår den del af banearealet, som ejes af statslige selskaber, eksempelvis A/S Øresundsforbindelsens del af banearealet, forudsættes det, at der indgås aftale om fornøden vederlagsfri overdragelse af byggeretten over arealet. Det fremgår tillige, at det imidlertid ikke kan udelukkes, at udviklingsprojektet indebærer, at der skal overtages mindre ejendomme eller dele af ejendomme fra andre aktører end statslige aktører for at tilgodese hensynet til baner i drift samt udviklingsprojektets overordnede indpasning i området. Såfremt det bliver nødvendigt, vil den ekspropriationsadgang og -proces, der følger af § 13 i lov om en Cityring, blive benyttet.

3.9.2. By-, Land- og Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det har vist sig, at det af tekniske og økonomiske årsager ikke er muligt at bygge over statens baneareal som forudsat i kapitel 3 c i lov om en Cityring. Metroselskabet I/S ønsker derfor at byudvikle et område langs den nordlige del af stationen ved København Syd på arealer, som delvist ligger uden for udviklingsområdets udstrækning efter lovens bilag 4. En stor del af det område som Metroselskabet I/S ønsker at byudvikle langs den nordlige del af København Syd, er i dag ejet af Københavns Kommune. Den gældende § 5 q forudsætter, at arealer ejet af andre end statslige aktører erhverves ved ekspropriation, herunder krav om fuld erstatning. Arealer ejet af Københavns Kommune, som ønskes inddraget i byudviklingen, udgør i alt 7.500 m2, og er i dag udlagt til offentlig vej. Der er tale om tidligere banearealer og arealer, som i sin tid er overdraget vederlagsfrit til Københavns Kommune, blandt andet som led i aftaler indgået mellem Københavns Kommune og Banedanmark, DSB og andre grundejere i forbindelse med godkendelsen af den gældende lokalplan 448 ’Ny Ellebjerg-området’, som blev godkendt af Borgerrepræsentationen den 23. september 2010 og bekendtgjort den 27. oktober 2010. Der er endnu ikke foretaget matrikulær berigtigelse af overdragelsen til Københavns Kommune af samtlige arealer.

Det i alt 7.500 m2 store areal er med en tilknyttet byggeret på 18.075 m2 etagemeter vurderet af Københavns Kommune til at have en markedsværdi på 32,5 mio. Beløbet er i 2025-priser).

Da byudviklingsprojektet siden principaftalen i 2016 og den gennemførte lovændring i 2018 har udviklet sig, og der nu foreligger et konkret projekt, hvor der er behov for at råde over kommunale arealer for at realisere det projekt, som var forudsat i principaftalen og med lovændringen i 2018, foreslås indsat et stk. 2, i 5 q, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, hvorved der etableres hjemmel til, at Københavns Kommune vederlagsfrit kan overdrage arealer til Metroselskabet I/S’ ejerskab med henblik på, at selskabet kan gennemføre udviklingen af området ved stationen København Syd, som forudsat i principaftalen og med lovændringen i 2018. Realisering af byudviklingsprojektet forudsætter ny lokalplanlægning.

Københavns Kommunes overdragelse af arealer inden for udviklingsområdet ved stationen ved København Syd til Metroselskabet I/S vil kunne ske uden udbud. Den konkrete overdragelse af arealer fra Københavns Kommune til Metroselskabet I/S aftales nærmere mellem parterne.

3.10 Indførelse af lufthavnstillæg for rejser med offentlig servicetrafik til og fra Københavns Lufthavn

3.10.1 Gældende ret

Det fremgår af § 6 a i lov om trafikselskaber, at trafikselskabet på Sjælland (Movia), Metroselskabet I/S, Hovedstadens Letbane I/S og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten inden for trafikselskabet på Sjællands geografiske område, deler takstkompetencen for standardbilletter.

3.10.2 By-, Land- og Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Københavns Kommune af 28. marts 2025 om byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm, at der fra 2027 indføres et tillæg på 20 kr. på den kollektive transport til og fra Københavns Lufthavn, og at passagerer, der rejser på pendlerprodukter, undtages. Beløber er angivet i 2025-priser. Formålet med bestemmelserne er, at lufthavnstillægget i henhold til aftalen skal medføre et provenu på 4,1 mia. kr. hos Metroselskabet I/S fordelt over perioden 2027 til 2066, som skal medgå til finansieringen af metrolinje M5. Dog undtages borgere med bopæl i Tårnby eller Dragør Kommune for tillægget på enkeltbilletrejser til og i takstzone 4 via lufthavnen.

Med den foreslåede ordning indføres et tillæg for rejser til og fra Københavns Lufthavn samt et tillæg på enkeltbilletrejser via Københavns Lufthavn i den takstzone, der p.t. er takstzone 4. Der er tale om et tillæg, og ikke en takst, og med den forslåede bestemmelse ændres der ikke ved, at takstkompetencen stadig er hos Movia, Metroselskabet I/S, Hovedstadens Letbane I/S og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten inden for Movias geografiske område.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 1 og nr. 2, at der indsættes et nyt stk. 2 og stk. 3, i § 6 a, i lov om trafikselskaber, om at der til taksten med offentlig servicetrafik på alle rejser til og fra Københavns Lufthavn samt på rejser via lufthavnen til eller i takstzone 4 foretaget på standardbilletten enkeltbillet tillægges et lufthavnstillæg på 20 kr. pr. rejse. Beløber er angivet i 2025-priser.

Lufthavnstillægget pålægges ikke pendlerprodukter, herunder ungdomskort og pensionistkort. Der pålægges ikke et lufthavnstillæg på enkeltbilletter til og i takstzone 4 på rejser via Københavns Lufthavn, hvis den rejsende har bopælsadresse i Tårnby Kommune eller Dragør Kommune.

Formålet med et tillæg på rejser via Københavns Lufthavn foretaget på rejsehjemlen standardbillettypen enkeltbillet er at minimere risikoen for, at enkeltbilletten kan benyttes som rejsehjemmel til at omgå betaling af lufthavnstillægget, idet en enkeltbillet til takstzone 4 alternativt vil kunne fremvises som en gyldig rejsehjemmel på rejsen til eller fra lufthavnen, uden der er betalt lufthavnstillæg for rejsen. Bestemmelsen vedrørende et tillæg på rejser via Københavns Lufthavn i takstzone 4 udspringer af trafikvirksomhedernes afdækning af implementeringen af et lufthavnstillæg, der blev igangsat efter indgåelse af aftale mellem dcen daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Københavns Kommune af 28. marts 2025 om byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm, og skal medgå til at sikre finansieringen af en metrolinje M5. Rejsende med bopælsadresse i Tårnby Kommune og Dragør Kommune undtages et lufthavnstillæg på enkeltbilletter med gyldighed i takstzone 4 via Københavns Lufthavn, da disse kommuner er beliggende i takstzone 4. Hermed indføres en undtagelse for denne kundegruppe som en afbødende foranstaltning for de rejsende, der eventuelt benytter enkeltbilletten som rejsehjemmel via Københavns Lufthavn, og har bopæl i de to kommuner.

En billetkontrol vil uden et tillæg på rejser til eller i takstzone 4 via Københavns Lufthavn foretaget på enkeltbillet ikke kunne verificere, om den pågældende kunde skal til Københavns Lufthavn, eller om kundens rejse går via Københavns Lufthavn og videre til en anden destination.

Det forventes, at et begrænset omfang af rejserne via Københavns Lufthavn vil blive pålagt et lufthavnstillæg på enkeltbilletten, idet bosiddende i Dragør og Tårnby Kommuner friholdes fra et tillæg på enkeltbillet-rejser via Københavns Lufthavn i takstzone 4 og endvidere fordi størstedelen af de rejsende vil benytte sig af andre rejsehjemler end enkeltbilletten; f.eks. rejsehjemler med check ind/ud, der ikke er omfattet af et lufthavnstillæg på rejser via lufthavnen. Det vil således være billigere at rejse via Københavns Lufthavn og i takstzone 4 på andre rejsehjemler end enkeltbilletten.

3.11 Forhøjelse af kvalitetstillæg for brug af metro

3.11.1 Gældende ret

I december 2005 indgik den daværende regering (V, K), Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune en principaftale om etablering af en Cityring. Parterne var enige om at anlægge og finansiere Cityringen. Herefter vedtog S, DF, V, RV, SF og K lov om en Cityring, jf. lov nr. 552 af 7. juni 2007 og lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S, jf. lov nr. 551 af 7. juni 2007.

Det fremgår af bemærkningerne til lov om en Cityring, jf. Folketingstidende 2006-7, tillæg A, side 5198, at der for at øge den driftsmæssige rentabilitet ville blive opkrævet et kvalitetstillæg på 1 kr. ekstra i gennemsnit pr. passager for at benytte det samlede metrosystem, når Cityringen stod færdig i ca. 2017.

Kvalitetstillægget er således implementeret fra Cityringens (M3) åbning i 2019. Kvalitetstillægget er opkrævet hos metrokunderne, og provenuet er tilfaldet Metroselskabet I/S.

3.11.2 By-, Land- og Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Københavns Kommune af 28. marts 2025 om byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm, at der fra idriftsættelsen af etape 1 af metrolinje M5 forventeligt i 2036 skal indføres et kvalitetstillæg på yderligere 1 kr. i hele metroen. Beløbet er i 2025-priser. Det yderligere kvalitetstillæg skal ses i lyset af, at en ny metrolinje M5, gennem løsning af kapacitetsudfordringen over havnesnittet, bidrager til fremtidssikringen af det samlede metrosystem.

På den baggrund foreslås en samlet regulering af det nuværende kvalitetstillæg, som udgør 1,23 kr., og det forhøjede kvalitetstillæg på yderligere 1 kr. i lov om trafikselskaber. Beløbene er i 2025-priser. Forhøjelsen af sidstnævnte kvalitetstillæg træder dog først i kraft fra idriftsættelsen af etape 1 af metrolinje M5.

Begge kvalitetstillæg foreslås at skulle pristalsreguleres efter takststigningsloftet.

3.12 Indførelse af nye takstzoner i Nordhavn og Østhavnen

3.12.1. Gældende ret

I henhold til § 6 a i lov om trafikselskaber deler trafikselskabet på Sjælland (Movia), Metroselskabet I/S, Hovedstadens Letbane I/S og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten inden for trafikselskabet på Sjællands geografiske område, takstkompetencen for standardbilletter. Parterne har inddelt området i takstzoner, p.t. er området opdelt i 299 zoner.

Det fremgår af § 5 a, stk. 3, i lov om en Cityring, at udvidelsen af Cityringen med afgreningen til Nordhavn kan omfatte yderligere stationer, end de stationer, der fremgår af lovens bilag 2. Det er Københavns Kommune, der efter enighed med by-, land- og transportministeren og Frederiksberg Kommune, træffer beslutning om anlæg af de nye stationer.

3.12.2. By-, Land- og Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Københavns Kommune af 28. marts 2025 om byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm, at der skal indføres en ny takstzone i Nordhavn, som gør det muligt at forlænge den nuværende Nordhavnsmetro med yderligere to stationer, Levantkaj og Nordsø Plads. Den nye takstzone vil virke fra idriftsættelsen af forlængelsen af Nordhavnsmetroen, hvilket Københavns Kommune forventer er i 2030, og vil omfatte stationerne efter den nuværende endestation på Orientkaj samt området omkring stationerne, således at buslinjer i området også bliver omfattet af den nye takstzone.

Når de nye stationer i Nordhavn er anlagt og sættes i drift, vil der med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 2, § 6 f, blive indført en ny takstzone.

Ligeledes foreslås det i lovforslagets § 2, nr. 2, § 6 g, at når etape 2 af metrolinje M5 sættes i drift, så indføres der en ny takstzone i Østhavnen, der dækker det geografiske område, hvor stationerne v/Refshaleøen, v/Lynetteholm S og v/Lynetteholm bliver placeret.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

De samlede anlægsudgifter for M5 er 23,4 mia. kr. (2025-pl).

Heraf udgør anlægsudgifterne til etape 1 18,7 mia. kr. (2025-pl), og anlægsudgifterne for etape 2 udgør 4,7 mia. kr. (2025-pl). Anlægsudgifterne er inklusive 30 pct. korrektionsreserve.

Den samlede økonomi fremgår af aftale af 28. marts 2025 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Københavns Kommune om byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm.

Parterne er med aftalen enige om, at staten bærer en andel af udgifterne til anlægget af metrolinje M5 og udgifterne til anlæg af første etape af Østlig Ringvej på samlet 15,6 mia. kr. (2025-pl). Hertil kommer et statsligt bruttobidrag på 4,2 mia. kr. i perioden 2035-2045, som finansieres via en andel af de dividender fra Udviklingsselskabet By & Havn I/S, som staten modtager i samme periode. Midlerne vil på sigt blive tilbagebetalt til staten i form af indtægter fra byudviklingen.

Parterne er med aftalen endvidere enige om, at Københavns Kommune bidrager med 2,5 mia. kr. (2025-pl) fordelt over perioden 2026-2045 til medfinansiering af infrastrukturinvesteringerne. Udgifterne afholdes inden for den samlede kommunale anlægsramme.

Lovforslaget har ingen implementeringskonsekvenser for stat og kommuner.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller implementeringskonsekvenser for regioner.

Det vurderes, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning ikke er relevante for lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har både negative og positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

På kort sigt vil nogle erhvervsdrivende blive berørt i anlægsfasen, f.eks. ved at deres ledninger skal flyttes for at gøre plads til anlægget, ved at deres ejendom skal helt eller delvist eksproprieres, eller ved at de bliver berørt af støj og andre gener. Dette kan medføre negative konsekvenser for erhvervslivet, dog vil de i et vist omfang blive kompenseret for generne, dog ikke for ledningsomlægninger såfremt ledninger ligger på gæsteprincippet.

Som noget nyt gives der mulighed for, at by-, land- og transportministeren i helt særlige situationer kan bemyndige Metroselskabet I/S til at ekspropriere et areal til en ny placering af ledninger. På den måde skabes der mulighed for en hurtigere og samfundsøkonomisk mere optimal model for omlægning af ledninger.

På lang sigt har den nye metrolinje M5 positive konsekvenser for erhvervslivet, da den medfører byudvikling og en bedre kollektiv trafikbetjening både over havnesnittet med relevans for mobilitet af arbejdskraft i hovedstadsområdet, herunder på Amager, Refshaleøen og Lynetteholm.

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Den nationale emissionsopgørelse følger FN’s opgørelsesmetode, hvorved Danmarks CO2-ækv-udledninger opgøres efter territorialprincippet. Med denne tilgang vil effekten på transportsektorens udledning fra et anlægsprojekt primært omfatte det ændrede trafikarbejde, der sker ved anvendelsen af anlægget efter ibrugtagning. Der er væsentlige usikkerheder forbundet med denne beregning. Når der ses på ændringer i trafikarbejdet, er der i projektets miljøkonsekvensrapport opgjort, at metrolinjen i 2070 vil medføre et fald i trafikarbejdet udført med passagerbiler på ca. 19.000 bilture pr. hverdagsdøgn, svarende til et årligt fald i bilture på 5.890.000 i 2070, hvor der er forudsat 310 hverdagsdøgn på et år. Etape 1 af metrolinje M5, der går frem til Prags Boulevard Øst, er planlagt til at åbne i 2036. Beregning af emissionen i 2036 bygger desuden på antagelser om sammensætningen af bilparken i 2036, emissionsfaktorer for energiforbrug og elproduktion i 2036 m.v. Når der ses på klimaeffekten fra trafikarbejdet fra 2036 til 2050, som følge af færre bilkilometer, når M5 metrolinjen sættes i drift, beregnes denne besparelse til at være op til ca. 200 ton CO2-ækv pr. år, svarende til ca. 2.500 ton CO2-ækv for perioden 2036-2050. Her er der ikke taget højde for den kortere strækning af M5 set i forhold til strækningen i miljøkonsekvensrapporten.

Det forventes ikke, at anlæg af metrolinje M5 vil have en påvirkning af aktivitetsniveauet i bygge- og anlægssektoren i Danmark (og associeret klimapåvirkning), primært grundet projektets relative størrelse på landsplan, mens udledninger fra etableringen af anlægget indgår som strukturel effekt under andre sektorer i det omfang udledningerne sker i Danmark.

I forbindelse med beslutninger om anlægsprojekter er der imidlertid et ønske om at kende projektets samlede bruttoudledninger målt i CO2-ækvivalenter, uagtet om udledningerne sker i Danmark eller i udlandet. Derfor opgøres klimaaftrykket i denne sammenhæng også fra forbrugssiden, hvilket betyder, at opgørelsen inddrager bruttoudledninger fra etablering af anlægget, herunder materialer og arbejdskørsel. En bruttoopgørelse af et anlægsprojekts udledning af CO2-ækvivalenter tager dog ikke højde for, at en alternativ anvendelse af anlægsmidlerne enten i den private eller den offentlige sektor også vil indebære en udledning af CO2- ækvivalenter.

Der er i den supplerende miljøkonsekvensrapport foretaget en beregning af projektets forventede brutto CO2-udledning. Her estimeres der en klimapåvirkning fra anlæg af metroen på 248.000 tons CO2-ækvivalenter. Heraf udgør produktionen af materialer som f.eks. beton langt størstedelen (ca. 85 pct.). I driftsfasen er der estimeret en yderligere udledning på 156.000 tons CO2-ækvivalenter, svarende til en årlig udledning på ca. 1.560 tons CO2-ækvivalenter. Driftsfasen omfatter udskiftning af bygningsdele og materialer (herunder løbende udskiftning af togsæt) samt drift af metrosystemet og togene i en periode på 100 år. Udskiftning af materialer udgør langt størstedelen af den estimerede yderligere udledning (ca. 84 pct.).

Den samlede bruttoudledning som opgjort fra forbrugssiden er i miljøkonsekvensrapporten altså estimeret til 404.000 tons CO2-ækvivalenter. Tallet er dog forbundet med væsentlig usikkerhed, og det kan ikke udelukkes, at klimapåvirkningen i driftsfasen er overestimeret, blandt andet som følge af teknologisk udvikling eller eventuelle energioptimeringer i metrodriften. F.eks. regnes der med, at et tog har en forventet levetid på 25 år, og derfor skal indkøbes fire gange over en periode på 100 år. I praksis forventer Metroselskabet, at togene kan repareres og istandsættes, så levetiden forlænges og den faktiske klimapåvirkning derfor vil være mindre. Dertil kommer, at beregningerne er inklusive et 25 pct. sikkerhedstillæg.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

I de udarbejdede miljøkonsekvensrapporter er følgende emner undersøgt og vurderet i både anlægs- og driftsfasen: lovgivning og planmæssige forhold, trafik, støj, vibrationer, luftkvalitet, rekreative forhold, menneskers sundhed og sikkerhed, klimapåvirkning og CO2-aftryk, grundvand, overfladevand, biodiversitet, flora og fauna, herunder bilag IV-arter, landskab og visuelle forhold, herunder lyspåvirkning, kulturarv og arkæologi, materielle goder, forurenet jord, overskudsjord og tunnelmuck samt affald.

Sammenfattende er det Københavns Kommunes vurdering, at metrolinje M5 kan anlægges og driftes uden væsentlige påvirkninger på miljøet og omgivelserne med de forudsætninger, afværge- og overvågningsforanstaltninger, som fremgår af miljøkonsekvensrapporterne og vilkårene i Københavns Kommunes reviderede udkast til § 25 tilladelse. Myndighederne vurderer, at de negative miljømæssige påvirkninger i anlægsfasen samlet set opvejes af metrolinje M5’s positive påvirkninger i driftsfasen, da metrolinje M5 øger tilgængeligheden til og fra en række bykvarterer i København, og forbedrer bevægelses- og pendlingsmulighederne på tværs af byen. Derudover understøtter metrolinje M5 også mulighederne for på sigt at kunne skabe byudvikling.

Miljøkonsekvensrapporterne kan ses på Københavns Kommunes hjemmeside.

By-, Land- og Transportministeriet lægger Københavns Kommunes vurdering af de miljø- og naturmæssige konsekvenser til grund.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. december 2025 til den 26. januar 2026 (39 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Andel Energi A/S, Andel Lumen A/S, Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Banedanmark, Biofos, Colt Technology Services A/S, Copenhagen Malmö Port, CTR I/S, Cyklistforbundet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Energi, Dansk Energinet, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri (DI), Dansk Jernbaneforbund, Dansk Ledningsejerforum, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, DI Transport, Dragør Kommune, DSB, Energinet, E. ON, HOFOR, Frederiksberg Kommune, Friluftsraadet, Globalconnect A/S, Hovedstadens Beredskab, Hovedstadens Letbane, Kommunernes Landsforening – KL, Københavns Kommune, Københavns Lufthavne A/S, Lokaludvalg Amager Vest, Lokaludvalg Amager Øst, Lokaludvalg Bispebjerg, Lokaludvalg Brønshøj-Husum, Lokaludvalg Christianshavn, Lokaludvalg Indre by, Lokaludvalg Kgs. Enghave, Lokaludvalg Østerbro, Lokaludvalg Valby, Lokaludvalg Vanløse, Lokaludvalg Vesterbro, Margretheholm Havn, Metroselskabet I/S, Movia, Prøvestenens Vindmøllelaug I/S, Radius, Refshaleøen Ejendomsselskab A/S, Skånetrafikken, Sund & Bælt Holding A/S, TDC A/S, Tårnby Kommune, Udviklingsselskabet By & Havn I/S og Ørestads Vandlaug.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

De samlede anlægsudgifter for M5 er 23,4 mia. kr. (2025-pl).

Heraf udgør anlægsudgifterne til etape 1 18,7 mia. kr. (2025-pl), og anlægsudgifterne for etape 2 udgør 4,7 mia. kr. (2025-pl). Anlægsudgifterne er inklusive 30 pct. korrektionsreserve.

Den samlede økonomi fremgår af aftale af 28. marts 2025 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Københavns Kommune om byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm.

Parterne er med aftalen enige om, at staten bærer en andel af udgifterne til anlægget af metrolinje M5 og udgifterne til anlæg af første etape af Østlig Ringvej på samlet 15,6 mia. kr. (2025-pl). Hertil kommer et statsligt bruttobidrag på 4,2 mia. kr. i perioden 2035-2045, som finansieres via en andel af de dividender fra By & Havn I/S, som staten modtager i samme periode. Midlerne vil på sigt blive tilbagebetalt til staten i form af indtægter fra byuviklingen.

Parterne er med aftalen endvidere enige om, at Københavns Kommune bidrager med 2,5 mia. kr. (2025-pl) fordelt over perioden 2026-2045 til medfinansiering af infrastrukturinvesteringerne. Udgifterne afholdes inden for den samlede kommunale anlægsramme.

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

By-, land- og transportministeren kan i helt særlige situationer bemyndige Metroselskabet I/S til at ekspropriere et areal til en ny placering af ledninger. På den måde skabes der mulighed for en hurtigere og samfundsøkonomisk mere optimal model for omlægning af ledninger.

På langt sigt har den nye metrolinje M5 positive konsekvenser for erhvervslivet, da den medfører byudvikling og en bedre kollektiv trafikbetjening både over havnesnittet med relevans for mobilitet af arbejdskraft i hovedstadsområdet, herunder på Amager, Refshaleøen og Lynetteholm.

På kort sigt vil nogle erhvervsdrivende blive berørt i anlægsfasen, f.eks. ved at deres ledninger skal flyttes for at gøre plads til anlægget, ved at deres ejendom skal helt eller delvist eksproprieres, eller ved at de bliver berørt af støj og andre gener. Dette kan medføre negative konsekvenser for erhvervslivet, dog vil de i et vist omfang blive kompenseret for generne, dog ikke for ledningsomlægninger såfremt ledninger ligger på gæsteprincippet.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Den nationale emissionsopgørelse følger FN’s opgørelsesmetode, hvorved Danmarks CO2-ækv-udledninger opgøres efter territorialprincippet. Med denne tilgang vil effekten på transportsektorens udledning fra et anlægsprojekt primært omfatte det ændrede trafikarbejde, der sker ved anvendelsen af anlægget efter ibrugtagning. Der er væsentlige usikkerheder forbundet med denne beregning. Når der ses på ændringer i trafikarbejdet, er der i projektets miljøkonsekvensrapport opgjort, at metrolinjen i 2070 vil medføre et fald i trafikarbejdet udført med passagerbiler på ca. 19.000 bilture pr. hverdagsdøgn, svarende til et årligt fald i bilture på 5.890.000 i 2070, hvor der er forudsat 310 hverdagsdøgn på et år.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Metrolinje M5 kan anlægges og driftes uden væsentlige påvirkninger på miljøet og omgivelserne med de forudsætninger, afværge- og overvågningsforanstaltninger, som fremgår af Københavns Kommunes miljøkonsekvensrapporter og vilkårene i Københavns Kommunes reviderede udkast til § 25 tilladelse.

Metrolinje M5 kan anlægges og driftes uden væsentlige påvirkninger på miljøet og omgivelserne med de forudsætninger, afværge- og overvågningsforanstaltninger, som fremgår af Københavns Kommunes miljøkonsekvensrapporter og vilkårene i Københavns Kommunes reviderede udkast til § 25 tilladelse.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Overimplementering af EU-retlige minimumsforpligtelser

JA

NEJ

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lovens nuværende titel stammer fra den oprindelige lov om en Cityring, lov nr. 552 af 6. juni 2007. Siden er loven blev ændret 7 gange, blandt andet med udvidelse af metroen i form af afgreningen til henholdsvis Nordhavnen (nu Nordhavn) og Sydhavnen.

Det foreslås, at titlen på loven ændres til »lov om anlæg af metrolinjer«.

Med den foreslåede ændring vil lovens titel bliver dækkende for lovens indhold, idet lovens titel med forslaget vil omfatte anlæg af alle metrolinjer og ikke kun Cityringen.

Til nr. 2

Nordhavn er tidligere blevet kaldt Nordhavnen, men har med tiden ændret navn til Nordhavn. Den sproglige ændring er sket i forbindelse med, at området er blevet til et byområde for boliger og serviceerhverv. Samme sproglige udvikling er sket i forhold til Ørestad, som i de første år blev betegnet Ørestaden.

Det foreslås, at »Nordhavnen« overalt i loven ændres til »Nordhavn«.

Den foreslåede ændring er en ren sproglig opdatering.

Til nr. 3

København Syd Station hed tidligere Ny Ellebjerg Station, men stationen skiftede officielt navn til København Syd Station den 10. december 2023.

Det foreslås, at »Ny Ellebjerg Station« overalt i lov ændres til: »København Syd Station«.

Den foreslåede ændring er en ren sproglig opdatering.

Til nr. 4

Lov om en Cityring regulerer anlægget af Cityringen, afgreningen til henholdsvis Nordhavn og Sydhavnen samt udvikling af området ved stationen Ny Ellebjerg (nu København Syd).

Det nuværende kapitel 1-3 regulerer alene anlæg af Cityringen, som er færdiganlagt og taget i brug i 2019. §§ 3-4 finder dog anvendelse på afgreningskammeret fra Cityringen til Sydhavnen, jf. § 5 h, stk. 3, men afgreningsskammeret er ligeledes færdiganlagt.

Anlæg af afgreningen af Cityringen til Nordhavn (M4), jf. lovens kapitel 3 a, er endnu ikke færdiganlagt og desuden udestår nogle igangværende afsluttende arbejder på stationen Sluseholmen på afgreningen til Sydhavnen (M4), jf. lovens kapitel 3 b.

Det foreslås, at kapitel 1-3 ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt kapitel 1 med overskriften »Anlæg af metrolinje M5 «.

(Til § 1)

Der findes i dag ikke gældende ret om metrolinje M5, da der er tale om en ny metrolinje.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at by-, land- og transportministeren bemyndiges til at træffe dispositioner i henhold til denne lov om anlæg af metrolinje M5, jf. bilag 5.

Det foreslåede vil medføre, at by-, land- og transportministeren får bemyndigelse til at anlægge metrolinje M5.

Efter det foreslåede vil Metrolinje M5 bestå af 9 stationer: Københavns H, v/Bryggebroen (Islands Brygge), DR Byen, v/Amagerbrogade S (ved Sundbyøsterplads), Lergravsparken, v/Prags Boulevard Øst (Kløverparken), v/Refshaleøen, v/ Lynetteholm S og v/ Lynetteholm N. Stationen ved Københavns Hovedbanegård forberedes, så den vil muliggøre en eventuel forlængelse i retning mod Østerport (via Gammel Kongevej), såfremt der i fremtiden måtte blive besluttet og anvist finansiering til en sådan forlængelse.

Det foreslås i § 1, stk. 2, at Metroselskabet I/S skal projektere, anlægge, drifte og eje metrolinje M5.

Det foreslåede vil betyde, at Metroselskabet I/S vil få ansvaret for, at alle forhold vedrørende projektering, anlæg og drift af metrolinje M5 vil foregå i overensstemmelse med reglerne i denne lov og øvrig relevant lovgivning for projektering, anlæg og drift af en metro. Metroselskabet I/S skal således overholde alle de regler, der gælder for at bygge en ny metrolinje, f.eks. miljølovgivning, planlov, museumslov m.fl., medmindre denne lov hjemler specifikke undtagelser. Desuden skal Metroselskabet I/S overholde udbudsreglerne. Ligeledes skal Metroselskabet I/S overholde relevante regler i driftsfasen, blandt andet sikkerhedsregler og miljøregler.

Med det foreslåede vil Metroselskabet I/S få det samlede ansvar for alle metrolinjer. I henhold til § 8, stk. 1, i lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S, jf. lovbekendtgørelse nr. 569 af 19. maj 2025, er Metroselskabet I/S' formål er at varetage anlæg, drift og vedligeholdelse af den samlede metro. Med anlægget af den nye metrolinje M5 kommer den samlede metro til at omfatte i alt 5 linjer M1, M2, M3, M4 og M5.

(Til § 2)

Der findes i dag ikke regler om metrolinje M5, da der er tale om en ny metrolinje.

Det foreslås i § 2, stk. 1, 1.pkt., at der ved tilkøb forstås udgifter til undersøgelser, anlæg og drift, der ikke er nødvendige for anlæg af metrolinjen M5, og som staten eller Københavns Kommune har mulighed for at vælge i forbindelse med gennemførelse af anlægget.

Det foreslåede vil indebære, at tilkøb defineres som udgifter til noget, der ikke er nødvendigt for undersøgelse, anlæg og drift af metrolinje M5. Tilkøb er således noget ekstra i forhold det anlæg, som staten eller Københavns Kommune er blevet enige om at anlægge. Et muligt tilkøb kan f.eks. være, at metrolinjen føres i tunnel fra stationen v/Prags Boulevard til stationen v/Lynetteholm N i stedet for som aftalt med en linjeføring på højbane. Et andet muligt tilkøb kan være fremrykning af anlæg af etape 2 i forhold til den aftalte tidsplan.

Det foreslås i § 2, stk. 1, 2.pkt., at tilkøb betales af den, der ønsker at foretage et.

Efter det foreslåede vil staten eller Københavns Kommune både skulle finansiere egentlige anlægsudgifter og afledte drifts- og vedligeholdelsesomkostninger ved et ønsket tilkøb.

Det foreslås i § 2, stk. 2, at uforudsete udgifter, som er nødvendige af hensyn til gennemførelse af anlægget af metrolinje M5, finansieres af Københavns Kommune.

Det foreslåede vil indebære, at det er kommunen, der skal betale for uforudsete udgifter til anlæg af metrolinje M5.

Uforudsete udgifter kan f.eks. være fordyrelser, der ikke på forhånd kunne forudses, og som ikke kan rummes inden for den afsatte anlægsramme inklusive den afsatte korrektionsreserve på 30 pct.

(Til § 3)

Københavns Kommune og Udviklingsselskabet By & Havn I/S har ved byggeri af metrolinjerne M1, M2, M3 og M4 i et vist omfang stillet arealer vederlagsfrit til rådighed for anlæg af metroen. Det gældende lovgrundlag regulerer dog ikke, om arealer overdrages til eje eller alene stilles til rådighed for metroanlæg.

Det foreslås i § 3, stk. 1, at Københavns Kommune vederlagsfrit stiller de af kommunens arealer, der er nødvendige for Metroselskabet I/S’ projektering og anlæg af metrolinje M5, til rådighed for Metroselskabet I/S i projekterings- og anlægsperioden.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de arealer, som Københavns Kommune midlertidigt vil skulle stille til rådighed for Metroselskabet I/S til brug som arbejdsarealer efterfølgende skal tilbageleveres til Københavns Kommune, når anlægsarbejderne er færdige.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at Københavns Kommune vederlagsfrit overdrager de af kommunens arealer, der er nødvendige for Metroselskabet I/S’ drift af metrolinje M5, til Metroselskabet I/S’ ejerskab.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Metroselskabet I/S efter anlæg af metrolinje M5 skal eje de overdragede arealer til kontrol- og vedligeholdelsescenter, højbanestationer og -trace samt viadukt.

Det foreslås i § 3, stk. 3, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S vederlagsfrit stiller de arealer, der er nødvendige for Metroselskabet I/S’ projektering og anlæg af metrolinje M5, til rådighed for Metroselskabet I/S i projekterings- og anlægsperioden.

Den forslåede bestemmelse vil indebære, at de arealer, som Udviklingsselskabet By & Havn I/S vil skulle stille til rådighed for Metroselskabet I/S midlertidigt til brug som arbejdsarealer, efterfølgende skal tilbageleveres til Udviklingsselskabet By & Havn I/S, når anlægsarbejderne er færdige.

Det foreslås i § 3, stk. 4, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S vederlagsfrit overdrager arealer, der er nødvendige for Metroselskabet I/S’ drift af metrolinje M5, til Metroselskabet I/S’ ejerskab.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Metroselskabet I/S efter anlæg af metrolinje M5 skal eje de overdragede arealer til kontrol- og vedligeholdelsescenter, højbanestationer og -trace samt viadukt.

Det foreslås i § 3, stk. 5, at Københavns Kommune vederlagsfrit overdrager matrikelnummer 542, 543, 548 Amagerbros Kvarter, København, samt kommunens tilbagekøbsrettigheder over matrikelnummer 466, 467, 468, 470, 471, 491, 518, 533 Amagerbros Kvarter, København til Udviklingsselskabet By & Havn I/S med henblik på byggemodning og senere byudvikling.

Den foreslåede bestemmelse vil muliggøre de nødvendige overdragelser af ejendommene samt tilbagekøbsrettigheder således, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S vil kunne byggemodne arealerne, som i dag er ejet af Københavns Kommune.

Det foreslås i § 3, stk. 6, at Københavns Kommune inden for udviklingsområdet på Quintus, København vederlagsfrit kan overdrage dele af matrikelnummer 532 og dele af matrikelnummer 536 til Udviklingsselskabet By & Havn I/S med henblik på byggemodning og senere byudvikling.

Den foreslåede bestemmelse vil muliggøre de nødvendige overdragelser af ejendommene samt tilbagekøbsrettigheder således, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S vil kunne byggemodne arealerne, som i dag er ejet af Københavns Kommune.

(Til § 4)

For en nærmere beskrivelse af de nuværende planbestemmelser for det areal på Prøvestenen, hvor kontrol- og vedligeholdelsescentret skal anlægges og for det areal hvor stationen v/Prags Boulevard Øst skal anlægges, henvises til afsnit 3.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at det areal på Prøvestenen (dele af matrikelnummer 438, 478, 484, 639, 641og 643 samt matrikelnummer 640 Amagerbros Kvarter, København samt umatrikuleret vandareal), jf. bilag 6, hvor kontrol- og vedligeholdelsescentret for metrolinje M5 skal anlægges, udgår af § 6, stk. 7 og 8 i landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019). Københavns Kommunes kommuneplanbestemmelser, og gældende lokalplanlægning for arealet tilsidesættes.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der gives mulighed for, at kontrol- og vedligeholdelsescentret for metrolinje M5 kan placeres på Prøvestenen på den placering, der er indgået i miljøkonsekvensvurderingen for etape 1 af metrolinje M5. Det skabes således mulighed for, at Københavns Kommune efter dette lovforslags vedtagelse kan udstede tilladelse i henhold til § 25 i miljøvurderingsloven, til anlæg af etape 1 af metrolinje M5.

Det foreslås i § 4, stk. 2, at der kan ske opfyld af umatrikuleret vandareal syd for Prøvestensbroen, jf. bilag 6, og af umatrikuleret vandareal ved Margretheholms Havn, jf. bilag 7. Efter opfyld overføres vandarealet til byzone. § 6, stk. 1, nr. 1, i landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019) fraviges for så vidt angår det opfyldte areal.

Den foreslåede bestemmelse vil muliggøre en permanent opfyldning af Prøvestenskanalen syd for Prøvestensbroen. Opfyldningen skal huse viadukt på terræn til den planlagte placering af kontrol- og vedligeholdelsescentret. Det opfyldte område foreslås overført til byzone, hvorved der vil ske en udvidelse af den eksisterende byzone i det indre storbyområde, og det vil medføre behov for en fravigelse af § 6, stk. 1, nr. 1, i Fingerplan 2019.

Det foreslås i § 4, stk. 3, at for det areal, hvor stationen v/Prags Boulevard Øst anlægges som højbanestation og linjeføringen udføres som højbane (etape 1) og viadukt til kontrol- og vedligeholdelsescentret (dele af matrikelnummer 427, 436, 466, 467, 472a, 472b, 533, 643 samt 7000m Amagerbros Kvarter, København, matrikelnummer 640 Amagerbros Kvarter, København, dele af matrikelnummer 4255, 4533 Sundbyøster København og matrikelnummer 399, 3895, 4192, Sundbyøster København), jf. bilag 6, tilsidesættes Københavns Kommunes kommuneplanbestemmelser og lokalplanlægning.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære en tilsidesættelse af det gældende plangrundlag for etablering af kontrol- og vedligeholdelsescenter på Prøvestenen, højbanestation v/Prags Boulevard Øst samt linjeføring som højbane og viadukt fra højbanestation v/Prags Boulevard Øst til kontrol- og vedligeholdelsescenter og vil således medføre, at der skabes mulighed for rent planretligt at etablere de nævnte anlæg. Desuden foreslås det, at disse anlæg kan etableres uden yderligere kommune- og lokalplanlægning, se lovforslagets § 1, nr. 20, det foreslåede § 14 d, stk. 2.

(Til § 4 a)

Lergravsparken (matrikelnummer 3614 Sundbyøster, København) er fredet i henhold til naturbeskyttelsesloven og kendelse af 25. juli 1969, hvorved Københavns Kommune forpligter sig til at bevare arealet som grønt område og opretholde arealet som park. Der må ikke uden samtykke fra Fredningsnævnet anbringes bygninger, boder, skure eller andre indretninger af varigere karakter, hvis tilstedeværelse ikke tjener parkens formål.

I forbindelse med anlæg af den eksisterende metrostation ved Lergravsparken gav Fredningsnævnet for København dispensation fra fredningen til permanent anlæggelse af stationen og midlertidigt til at benytte en del af det fredede areal som arbejdsplads.

Det foreslås i § 4 a, stk. 1, at afgørelse af 23. august 1969 om fredning efter naturbeskyttelsesloven af Lergravsparken truffet af Naturfredningsnævnet for København ophæves for det areal, del af matrikelnummer 3614 Sundbyøster, København, hvor stationen Lergravsparken skal anlægges, og ophæves midlertidigt for de nødvendige arbejdsarealer til anlæg af stationen indtil færdiggørelsen af anlægget, jf. bilag 8.

Med den foreslåede bestemmelse vil der ske en ophævelse af den gældende fredning af arealet ved Lergravsparken, som giver mulighed for at anlægge en ny station ved Lergravsparken på metrolinje M5 samt en midlertidig ophævelse af fredningen for det nødvendige arbejdsareal til anlæggelse af stationen.

Stationsområdets permanente udstrækning og arbejdspladsarealets midlertidige udstrækning fremgår af det foreslåede bilag 8.

Ved stationsområdet i den foreslåede bestemmelse forstås areal til metrolinje M5, spor, trappe, elevator, ovenlys, cykelrampe og ventilationsriste.

Afgrænsningen mellem den permanente ophævelse af fredningen for så vidt angår det areal, der vil skulle anvendes til stationen og den foreslåede midlertidige ophævelse af fredningen for så vidt angår det nødvendige arbejdsareal fremgår af det foreslåede bilag 8 hvilket er bilag 5 til dette lovforslag. Den midlertidige ophævelse af fredningen for så vidt angår det nødvendige arbejdsareal, gælder i anlægsperioden indtil alle anlægsarbejder på området er endeligt afsluttede.

Det foreslås i § 4 a, stk. 2, at beskyttelseslinjer fastlagt i medfør af naturbeskyttelseslovens § 18 om beskyttede fortidsminder ved Quinti Lynette og Christianshavns Vold, jf. bilag 7, ophæves, hvor fortidsmindebeskyttelseslinjerne har arealsammenfald med byggepladsen ved Margretheholm Havn (umatrikuleret vandareal). Der kan ske opfyld af umatrikuleret vandareal, jf. bilag 7. Efter opfyld overføres vandarealet til byzone.

Det foreslåede vil indebære, at beskyttelseslinjer ved Quinti Lynette og Christianshavns Vold, ophæves, hvor fortidsmindebeskyttelseslinjerne har arealsammenfald med byggepladsen ved Margretheholm Havn (umatrikuleret vandareal).

En nærmere afgrænsning af det område, hvor der foreslås en ophævelse af beskyttelseslinjerne ved Quinti Lynette og Christianshavns Vold (umatrikuleret vandareal), fremgår af det foreslåede bilag 7, hvilket er bilag 4 til denne lov. Der er tale om arealer, som har arealsammenfald med byggepladsen ved Margretheholm Havn.

Den foreslåede bestemmelse muliggør både, at vandarealet efter midlertidig anvendelse til byggeplads kan tilbageføres som vandareal, og at Københavns Kommune kan træffe beslutning om at gøre opfyldet permanent efter anvendelse til byggeplads.

(Til § 4 b)

Der findes i dag ikke gældende ret om metrolinje M5, da der er tale om en ny metrolinje.

Gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som "gæst" skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt.

Det foreslås i § 4 b, stk. 1, at arbejder på ledninger i eller over arealer i det område, hvor anlæg af metrolinje M5 skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger i forbindelse med anlægsarbejder, der iværksættes af Metroselskabet I/S, betales af ledningsejeren, jf. dog stk. 2.

Det foreslåede vil medføre, at arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor anlæg af metrolinje M 5, jf. det foreslåede § 1, stk. 3 og bilag 5, skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger i forbindelse med arbejder, der iværksættes under gennemførelsen af projektet, betales af ledningsejeren.

Det foreslås i § 4 b, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved aftale, ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter §§ 37 og 38, jf. § 40 i lov om vandforsyning m.v.

Det foreslåede vil medføre, at ledningsejeren ikke vil skulle betale for en ledningsomlægning, såfremt dette er særligt bestemt ved aftale eller det følger af en kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til ekspropriationsprocesloven eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningsloven. Det må bero på en konkret vurdering, hvorvidt en ledning er omfattet heraf.

Med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 4 b, stk. 1 og 2, skabes klarhed over, at gæsteprincippet finder anvendelse i forbindelse med ledningsarbejder, som er nødvendiggjort af Metroselskabet I/S’ anlægsarbejder i forbindelse med metrolinje M5, uanset om berørte ledningsanlæg ligger i eller over vejarealer, banearealer eller andre offentlige eller private ejendomme. Med bestemmelsen imødegås endvidere en eventuel tvivl med hensyn til, om et anlægsarbejde i forbindelse med udviklingen af området skal betragtes som et ”sammensat anlægsprojekt” i den betydning, som Højesteret har tillagt dette i dommen om Flintholm Station, jf. afsnit 3.6.1 i de almindelige bemærkninger.

Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil der kunne gennemføres nødvendig omlægning af alle ledninger af hensyn til etablering af metrolinje M5, herunder også sådanne ledninger som af pladsmæssige hensyn bliver nødvendige at flytte, fordi andre ledninger flyttes (en art ”afledte ledningsomlægninger”). I og med, at omkostningsfordelingen for sådanne afledte ledningsomlægninger skal afgøres på baggrund af den foreslåede bestemmelse, skabes der i loven klarhed over, at gæsteprincippet finder anvendelse i forbindelse med ledningsarbejder ved anlæg metrolinje M5 uanset om de berørte ledningsanlæg ligger i eller over vejarealer eller andre offentlige eller private ejendomme.

Det foreslås i § 4 b, stk. 3, at arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt aftalt eller fremgår af stk. 2.

Det foreslåede vil medføre, at det vil blive præciseret, at ledningsarbejder udføres af ledningsejer.

Det foreslås i § 4 b, stk. 4, at på lokaliteter, hvor det er nødvendigt, at flere ledningsejere gennemfører ledningsarbejder, kan Metroselskabet i særlige tilfælde tildele opgaven med at koordinere disse ledningsejeres gravearbejder til en fælles graveaktør.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Metroselskabet I/S bemyndiges til at tildele en ”fælles graveaktør” opgaven at koordinere gravearbejder for ledningsejeres og/eller Metroselskabet I/S’ flytning af ledninger nødvendiggjort af M5 anlægsprojektet.

Bemyndigelsen vil kun kunne finde anvendelse, hvis der er tale om et særligt tilfælde. Ved særlige tilfælde forstås f.eks. at et eller flere af følgende forhold er tilstede: behov for sikring af koordinering af arbejderne på grund begrænset tilgængeligt areal til arbejderne, et stort antal ledninger i området eller overholdelse af metroprojektets tidsplan.

Det foreslås således, at Metroselskabet I/S alene vil kunne anvende en sådan fælles graveaktør på lokaliteter, hvor kompleksiteten tilsiger dette, herunder men ikke udelukkende som følge af behov for at omlægge en stor mængde ledninger i et begrænset areal eller på grund af kort tidsrum til at gennemføre ledningsomlægninger.

Graveaktøren kan få til opgave at koordinere gravearbejder på vegne af flere ledningsejere og Metroselskabet I/S samt til at føre tilsyn med grave- og retableringsarbejder.

Omkostningerne til en fælles graveaktør vil skulle fordeles således efter de foreslåede bestemmelser i § 4 b, stk. 1-3, dvs. blandt andet afhængigt af om gæsteprincippet er gældende for en eller flere af de omlagte ledninger, og forholdsmæssigt blandt de parter, der har gavn af den fælles graveaktørs arbejde.

Metroselskabet I/S vil skulle afholde omkostninger forholdsmæssigt i det omfang også Metroselskabet I/S´ anlægsarbejder har gavn af udført gravearbejde, og hvis Metroselskabet I/S skal afholde omkostninger til konkrete ledningsarbejder, fordi gæsteprincippet er fraveget for visse af ledningerne, jf. § 4 b, stk. 2.

(Til § 4 c)

Der findes i dag ikke regler om metroline M5, da der er tale om en ny metrolinje.

Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg, og det er anerkendt i gældende ret, at anlægsmyndigheder i forbindelse med anlægsprojekter skal vise hensyn til ledningerne, herunder så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for både anlægsmyndigheden og ledningsejeren. Formålet er at sikre, at ledningsejeren får mulighed for at fremsætte forslag til eventuelle ændringer af det planlagte anlægsarbejde, når dette medfører, at ledningsejeren skal afholde udgifter til arbejder på eller flytning af ledningen. Ledningsejeren vil således skulle inddrages med henblik på at undersøge, hvordan et anlægsarbejde kan tilrettelægges på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde.

Det foreslås i § 4 c, stk. 1, at Metroselskabet I/S ved gennemførelsen af anlægget af metrolinje M 5 skal tage hensyn til ledninger omfattet af § 4 b og drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for begge parter.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Metroselskabet I/S som anlægsmyndighed skal koordinere anlægsarbejdet med ledningsarbejderne blandt andet ved så tidligt som muligt at indgå i en dialog med ledningsejerne og ved at udarbejde ledningsprotokoller m.v.

Det foreslås i § 4 c, stk. 2, at hvis der ikke kan opnås enighed mellem Metroselskabet I/S og ejere af ledningsanlæg omfattet af § 4 b om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan by-, land- og transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde på arealet påbegyndes, gennemføre arbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.

Med den foreslåede bestemmelse vil det blive fastsat, hvad der skal gælde, såfremt der ikke kan opnås enighed med ledningsejeren om, hvordan planlagte anlægsarbejder på arealer, hvori og hvorover ledninger er anbragt, skal tilrettelægges. By-, land- og transportministeren vil i så fald kunne kræve, det vil sige påbyde, ledningsejeren at udføre de ledningsarbejder, som er nødvendige for gennemførelse af anlægsarbejdet. Bestemmelsen skal sikre, at anlægsprojekterne kan gennemføres inden for de fastlagte tidsrammer.

By-, land- og transportministeren kan herefter beslutte alle enkeltheder vedrørende en konkret, nødvendig ledningsomlægning, herunder, men ikke begrænset til sikringsforanstaltninger, tidspunktet for omlægningen, ny placering af ledningen m.v.

Det foreslås, i 4 c, stk. 3, at by-, land- og transportministeren i særlige tilfælde kan lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre for ledningsejerens regning.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne finde anvendelse, hvor ledningsejeren ikke inden for en i forhold til anlægsprojektet rimelig frist udfører de påbudte ledningsarbejder og dermed forsinker anlægsprojektet. Særlige tilfælde vil således f.eks. kunne foreligge, hvis en forsinkelse af færdiggørelsen af ledningsarbejder vil medføre store fordyrelser f.eks. i form af erstatninger eller kompensation til andre entreprenører, der vil blive forsinket i udførelsen af deres arbejdsopgave. By-, land- og transportministeren vil i givet fald være forpligtet til at lade arbejderne på ledningerne udføre ved en anden med faglig indsigt i det pågældende ledningsarbejde. Det vil omkostningsmæssigt kunne komme ledningsejeren til skade, såfremt ledningsejeren ikke udfører eller bistår i forbindelse med ledningsarbejdet, herunder som minimum ved tekniske anvisninger (manglende iagttagelse af tabsbegrænsningspligt).

By-, land- og transportministerens kompetence efter § 4 c, stk. 3, til at udføre de påbudte ledningsarbejder gælder, uanset om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbejder, der gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 c, stk. 3, svarer desuden, for så vidt angår ledninger i eller over offentlige vejarealer, til bestemmelsen i vejlovens § 79, stk. 4.

(Til § 4 d)

Der findes i dag ikke gældende ret om metrolinje M5, da der er tale om en ny metrolinje.

Det følger af ekspropriationsproceslovens § 13, stk. 1, at ekspropriationskommissionen i forbindelse med prøvelsen af et anlægsprojekt kan tage stilling til blandt andet ledningsomlægninger, herunder træffe beslutning om konkrete tekniske løsninger. Det forudsættes, at Metroselskabet I/S som anlægsmyndighed og ledningsejeren så vidt muligt indgår aftaler om tekniske løsninger for ledningsarbejder uden inddragelse af ekspropriationskommissionen, men hvis parterne ikke kan nå til enighed, kan spørgsmålet forelægges kommissionen. Dette gælder dog ikke, hvis by-, land- og transportministeren har meddelt påbud til ledningsejeren om udførelse af bestemte ledningsarbejder, jf. det foreslåede § 4 c, stk. 2, da ekspropriationskommissionen ikke har kompetence til at efterprøve ministerens afgørelser.

Ekspropriationskommissionen kan også tage stilling til spørgsmål om udgifter forbundet med ledningsarbejder, jf. ekspropriationsproceslovens § 17, stk. 4, om andre økonomiske tab end ekspropriationserstatning. Taksationskommissionen har kompetence til som rekursinstans at behandle tvister om betaling for ledningsarbejder, som har været behandlet af ekspropriationskommissionen.

Det følger af vejlovens § 103, stk. 1, at erstatning for ekspropriationen efter § 96 og de forberedende undersøgelser, der er nævnt i § 99, fastsættes efter de almindelige erstatningsregler.

Af vejlovens § 103, stk. 2, fremgår det, at en eventuel værdiforøgelse, som den tilbageblivende ejendom skønnes at opnå på grund af ekspropriationen, skal fradrages erstatningen. Erstatningen kan helt bortfalde, hvis ejendommen skønnes at opnå en fordel, der er større end det tab, der påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.

Det foreslås i § 4 d, stk. 1, at tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 4 b og tvister om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 4 c afgøres af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Den foreslåede bestemmelse vil således i overensstemmelse med administrativ praksis på området betyde, at ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til ekspropriationsprocesloven har kompetencen til at afgøre tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af den foreslåede § 4 c og tvister om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af den foreslåede § 4 d, uanset om det konkrete anlægsarbejde, som nødvendiggør ledningsarbejder, i øvrigt skal behandles af ekspropriationskommissionen i forbindelse med ekspropriation af fast ejendom til det pågældende anlægsprojekt.

Ekspropriations- og taksationsmyndighedernes kompetence efter lovforslagets 1, nr. 4, den foreslåede § 4 d til at behandle tvister omfattet af de foreslåede §§ 4 b og 4 c vil gælde, uanset om tvisten udspringer af et ledningsarbejde nødvendiggjort af gennemførelsen af anlægsprojektet.

Det foreslås i § 4 d, stk. 2, at reglerne i vejlovens § 103 finder tilsvarende anvendelse ved erstatningsfastsættelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at reglerne i vejlovens § 103 skal finde anvendelse ved erstatningsfastsættelsen i tvister omfattet af § 4 d, stk. 1. Det følger heraf, at der i en eventuel erstatning kan foretages fradrag for generelle og specielle fordele, og at erstatningen kan helt bortfalde, hvis indgrebet skønnes at medføre større fordele for ejeren end det tab, der påføres ejeren ved foranstaltningen.

Til nr. 5

Det fremgår af § 5 a, stk. 4, i lov om en Cityring, at for afgreningen til Nordhavnen (nu Nordhavn) finder §§ 3-5, § 6 og § 7, stk. 2-5 ikke anvendelse.

Det foreslås, at § 5 a, stk. 4, ophæves.

Ophævelsen skal ses i sammenhæng med, at de bestemmelser, der henvises til i § 5 a, stk. 4 alle ophæves, jf. lovforslaget nr. 4, 9 og 10.

Til nr. 6

Det fremgår af § 5 h, stk. 3, i lov om en Cityring, at for afgreningen til Sydhavnen finder §§ 3-5, § 6 og § 7, stk. 2-5 ikke anvendelse. §§ 3-4 finder dog anvendelse for afgreningskammeret fra Cityringen til Sydhavnen.

Det forslås, at § 5 h, stk. 3, ophæves.

Ophævelsen skal ses i sammenhæng med, at de bestemmelser, der henvises til i § 5 h, stk. 3 alle ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, 9 og 10.

Til nr. 7

Det fremgår af § 5 q i lov om en Cityring, at by-, land- og transportministeren bemyndiges til inden for udviklingsområdet ved Ny Ellebjerg Station (nu København Syd) at overdrage byggeretten over statens baneareal til Metroselskabet I/S med henblik på gennemførelse af Metroselskabet I/S’ udvikling af området. Udviklingsområdets udstrækning fremgår af lovens bilag 4.

Det foreslås i § 5 q, stk. 2, at Københavns Kommune inden for udviklingsområdet ved København Station Syd, jf. bilag 4 kan overdrage kommunens arealer til Metroselskabet I/S´ ejerskab med henblik på gennemførelse af Metroselskabet I/S’ udvikling af området.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Københavns Kommune vederlagsfrit vil kunne overdrage kommunens arealer inden for udviklingsområdet ved København Station Syd, jf. det opdaterede bilag 4 (bilag 1 til denne lov), til Metroselskabet I/S.

Det vil følge af Københavns Kommunes hele eller delvise overdragelse af areal efter den foreslåede bestemmelse i § 5 q, stk. 2, at det areal, der overdrages, vil være med henblik på realiseringen af Metroselskabet I/S’ byudviklingsprojekt. Det er endvidere en forudsætning for overdragelse, at Borgerrepræsentationen godkender en hel eller delvis overdragelse af arealet.

Til nr. 8

Overskriften på kapitel 6 er »tilkøb, optioner, uforudsete udgifter m.v.«

Det foreslås, at overskriften til kapitel 4 affattes således »Vejforhold«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 9-11 nedenfor, hvor der ophæves flere bestemmelser i kapitlet, og det foreslåede vil indebære, at overskriften afspejler de to bestemmelser, der er tilbage i kapitlet, som handler om vejforhold.

Til nr. 9

§ 6 i lov om en Cityring handler om tilkøb og uforudsete udgifter i forbindelse med anlæg af Cityringen.

Det foreslås, at § 6 ophæves.

Den foreslåede ophævelse vil ikke have nogen virkning, da § 6 har udtømt sit indhold, da bestemmelsen alene har fundet anvendelse på anlæg af Cityringen, og anlægget af Cityringen er færdigt.

Til nr. 10

§ 7, stk. 1-5, i lov om en Cityring handler om fordeling af ansvaret for forskellige udgifter i forbindelse med anlæg af Cityringen.

Det foreslås, at § 7, stk. 1-5, ophæves.

Den foreslåede ophævelse vil ikke have nogen virkning, da bestemmelserne har udtømt deres indhold, da bestemmelserne alene har fundet anvendelse på anlæg af Cityringen, og anlægget af Cityringen er færdigt.

Til nr. 11

§ 7, stk. 8, i lov om en Cityring handler om placering, udformning og ejerskab af kontrol- og vedligeholdelsescentret til Cityringen.

Det foreslås, at § 7, stk. 8, ophæves.

Den foreslåede ophævelse vil ikke have nogen virkning, eftersom bestemmelsen har udtømt sit indhold, da bestemmelsen alene har fundet anvendelse på anlæg af Cityringen, og anlægget af Cityringen er færdigt.

Til nr. 12

I §§ 8, 12 a, 14 a, 14 b og 14 c i lov om en Cityring anvendes betegnelsen Cityringen.

Det foreslås, at i § 8, stk. 1, 1. pkt., § 12 a, § 14 a, stk. 1 og stk. 2, § 14 b, stk. 5 og 6, § 14 c, stk. 1 1. pkt. og 2.pkt. ændres »Cityringen« til »metrolinjer«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de pågældende bestemmelser vil finde anvendelse for anlæg af alle metrolinjer.

Til nr. 13

Det fremgår af § 12 i lov om en Cityring, at by-, land- og transportministeren efter anmodning fra ejeren forlods kan erhverve en ejendom, der berøres særligt indgribende af projekteringen eller anlægget, når ejeren af særlige personlige grunde ønsker at afstå ejendommen før det tidspunkt, hvor der kan foretages ekspropriation, og ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår. Efter bestemmelsen skal tre betingelser således være opfyldt, ejendommen skal berøres særligt indgribende, ejeren skal have særlige personlige grunde og ejendommen må ikke kunne afhændes på normale vilkår.

Af jernbanelovens § 33, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at by-, land- og transportministeren efter anmodning fra ejeren i særlige tilfælde kan overtage en ejendom, der berøres særlig indgribende af en projekterings- eller anlægsaktivitet i forbindelse med projekteringen eller anlægget af nye statslige baneanlæg eller ændring af eksisterende statslige baneanlæg, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer, hvis ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår.

Det foreslås at § 12, stk. 1, 1. pkt., affattes således, at § 33 i jernbaneloven finder tilsvarende i forbindelse med projektering og anlæg af metrolinjer omfattet af denne lov.

Med det foreslåede vil jernbanelovens § 33 finde tilsvarende anvendelse i forbindelse med projektering og anlæg af metrolinjer omfattet af denne lov.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at med det samtidig fremsatte lovforslag, hvor jernbanelovens § 33 foreslås ændret. Hvis forslag til ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love vedtages, vil det medføre, at kriterierne for ejeres adgang til efter anmodning at få ejendommen overtaget før de ordinære ekspropriationer, lempes, idet det for fremtiden alene skal være afgørende for, at der kan ske fremrykket overtagelse, at ejendommen berøres særligt indgribende.

Den foreslåede ændring af § 12, stk. 1, 1. pkt., i lov om en Cityring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 13, stk. 1, i lov om en Cityring ved dette lovforslags § 1, nr. 14, hvor det foreslås at § 13, stk. 1, i lov om en Cityring affattes således, at by-, land- og transportministeren kan bemyndige Metroselskabet I/S til som anlægsmyndighed at iværksætte ekspropriation efter reglerne i § 30 i jernbaneloven til anlæg af metrolinjer omfattet af denne lov. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 14.

Til nr. 14

Det fremgår af § 13 i lov om en Cityring, at by-, land- og transportministeren kan give bemyndigelse til, at Metroselskabet I/S ved ekspropriation at erhverve fast ejendom, herunder i form af rettigheder og servitutter, der er nødvendige til at gennemføre det i denne lov omhandlede anlæg, herunder eventuelle supplerende adgangsveje for stationer eller forberedelser til afgreninger mod stationer uden for Cityringen. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Ved erstatningsfastsættelsen gælder reglerne i § 103 i lov om offentlige veje. Metroselskabet I/S afholder alle omkostninger til ekspropriationer.

Det følger af jernbanelovens § 30, stk. 1, at når det er nødvendigt af hensyn til almenvellet, kan by-, land- og transportministeren til statslige anlæg iværksætte eller, for så vidt angår ikkestatslige anlæg, tillade, at anlægsmyndigheden iværksætter ekspropriation til de formål, der er nævnt i § 30, stk. 2. Efter jernbanelovens § 30, stk. 3 kan by-, land- og transportministeren ved ekspropriation efter stk. 1 pålægge ejendomme servitutter, herunder om eldrift, med heraf følgende rådighedsindskrænkninger. Efter jernbanelovens § 30, stk. 4, sker ekspropriation efter stk. 1-3 efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Ved erstatningsfastsættelsen finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse, jf. jernbanelovens § 30, stk. 5.

Det foreslås, at § 13, stk. 1, affattes således, at by-, land- og transportministeren kan bemyndige Metroselskabet I/S til som anlægsmyndighed at iværksætte ekspropriation efter reglerne i § 30 i jernbaneloven til anlæg af metrolinjer omfattet af denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de forhold, der kan eksproprieres til, fremgår af jernbanelovens § 30, stk. 2, nr. 1-9, hvor der er en opremsning, f.eks. til anlæg af jernbaner, nyanlæg, udvidelse eller ændring af veje, vedligehold, fornødne adgangsveje, arbejdsarealer, garager, værksteder, klimarelaterede afværgeforanstaltninger og etablering af erstatningsbiotoper samt andre foranstaltninger til erstatning for banens indgreb i naturen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at by-, land- og transportministeren fortsat vil kunne bemyndige Metroselskabet I/S til at kunne ekspropriere til de samme ting, som ministeren kunne efter den gældende § 13, men samtidig udvides ekspropriationsbestemmelsen, f.eks. muligheden for at kunne ekspropriere til erstatningsnatur.

Det foreslåede vil betyde, at alle bestemmelser i jernbanelovens § 30 vil finde tilsvarende anvendelse ved ekspropriation til anlæg af metrolinjer, herunder bestemmelserne om mulighed for at pålægge servitutter, jf. jernbanelovens 30, stk. 3.

Selve ekspropriationen vil skulle ske efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. jernbanelovens § 30, stk. 4.

Det foreslåede vil desuden betyde, at § 103 i lov om offentlige veje m.v. vil finde anvendelse ved erstatningsfastsættelsen, da dette følger af jernbanelovens § 30, stk. 5, bl.a. således at en eventuel værdiforøgelse, som den tilbageblivende ejendom skønnes at opnå på grund af ekspropriationen, skal fradrages erstatningen.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag, hvor jernbanelovens § 30 foreslås ændret ved indsættelse af et stk. 6. Hvis forslag til ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love vedtages, vil det medføre, at en ejendom som noget nyt ved ekspropriation til metroanlæg overtages i sin helhed efter anmodning fra ejeren, hvis ejendommen samlet set vurderes at blive særligt indgribende berørt, herunder som følge af gener, som vil blive påført en beboelse på ejendommen, på grund af det samlede værditab, som skønnes at blive påført ejendommen, eller fordi den tilbageblivende del af ejendommen bliver så lille eller får en sådan indretning, at den ikke hensigtsmæssigt kan bevares som selvstændig ejendom eller udnyttes på rimelig måde.

Det foreslås i § 13, stk. 2, at by-, land- og transportministeren i helt særlige tilfælde kan bemyndige Metroselskabet I/S til som anlægsmyndighed at iværksætte ekspropriation i forbindelse med anlæg af metrolinje M5 i form af fast ejendom, rettigheder og servitutter til nødvendig flytning af ledninger og til sikring af servitutrettigheder til beskyttelse af ledninger i ny placering.

Med den foreslåede bestemmelse sikres ved forslaget hjemmel til ekspropriation af arealrettigheder på tredjemands ejendom til placering af ledninger samt hjemmel til etablering af nødvendige ledningsrettigheder (f.eks. etablering af ledninger på ikke-gæstevilkår). For en beskrivelse af gæstevilkår og gæsteprincippet henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.6.1.

Kriteriet ”helt særlige tilfælde” er foreslået, idet hjemlen alene er tiltænkt anvendt i sådanne tilfælde, hvor ekspropriation til fordel for ledningsejeren vil være af væsentlig betydning for både sikring af fremdrift i anlæggelsen af metrolinje M5, men også for forsyningsnettet hvori ledningen indgår på grund af nogle helt særlige forhold omkring den konkrete ledning.

De helt særlige forhold for den konkrete ledning kan være et eller flere af følgende:

a) Pladsforholdene omkring ledningen i dens nuværende og fremtidige placering er meget trange, hvilket er særligt relevant for større forsyningsledninger beliggende i tæt bymæssig bebyggelse.,

b) Ledningen udgør vigtig forsyningsinfrastruktur, idet den anvendes som del af en hovedforsyning af en eller flere bydele eller større byområder.

c) Ledningen udgør vigtig forsyningsinfrastruktur, hvorfor ledningsejeren opererer med meget lange varslingstider for driftstop på og omlægninger af ledningen, på minimum 1 år, hvorfor det er af væsentlig interesse at kunne styre omlægningen af hensyn til at reducere konsekvenser for både metrolinje M5, forsyningsnettet og de borgere, der bruger forsyningsnettet, og som udsættes for gener af omlægningsarbejder.

Ordningen foreslås begrænset til anvendelse i helt særlige tilfælde, hvor netop de beskrevne hensyn har en sådan tung vægt, at ekspropriation til fordel for ledningsejere kan komme på tale, idet navnlig vigtigheden og størrelsen af forsyningsinfrastrukturen og trange pladsforhold udgør vægtige elementer i afvejningen.

Som eksempel på ledningsanlæg, der vil kunne blive omfattet af den foreslåede bestemmelse er HOFORs hovedforsyningsledning ved DR Byen. Ledningen udgør transmissionsledning for vand, og er meget vigtig infrastruktur, idet ledningen er en del af hovedvandsforsyningen, som forsyner Amager-området, herunder Ørestad, Sundbyerne og dele af det centrale Amager. Ledningen sikrer rent vand til både private, erhverv og offentlige institutioner. På grund af ledningens størrelse og placering i tæt bebyggelse nær DR Byen station, og fordi det er af væsentlig samfundsmæssig interesse, at omlægningen af denne ledning sker smidigst muligt, for såvel HOFOR, Metroselskabet og et meget stort antal borgere, vurderes en omlægning at kunne blive omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Et andet eksempel er Ørestads Vandlaugs afløbsledninger ved DR Byen. Ørestads Vandlaugs afløbsledninger aftager regnvand fra de omkringliggende områder i Ørestad samt vand fra søer, kanaler og spejlbassiner i området. Systemet håndterer regnvand fra ca. 30 hektar trafikerede vej- og parkeringsarealer, og bidrager til klimakontrol omkring området ved spejlbassinerne ved DR Byen og rekreative miljøer.

Et tredje eksempel er Radius’ 30 kV ledning og tilhørende anlæg på og ved Bryggebroen. Radius’ 30 kV ledning udgør hovednettets eltransmissionsledninger, og fungerer som en del af hovednettet, der forsyner transformerstationer, som igen forsyner lokalnettet og slutbrugerne med elektricitet. Der er op til 1,5 års planlægning ved omlægning af hovedtransmissionsledninger. Hovedtransmissionsledningen forsyner transformerstationer i området for Islands Brygge, Havnestaden og dele af Amager. Omlægning er også kompliceret på grund af meget trang plads på og ved Bryggebroen.

Ved det foreslåede sikres hjemmel til ekspropriation af arealrettigheder på tredjemands ejendom til placering af ledninger samt hjemmel til etablering af nødvendige ledningsrettigheder f.eks. etablering af ledninger på ikke-gæstevilkår). Hjemlen til at sikre ledningsrettigheder til fordel for ledningsejere udstrækker sig imidlertid alene til, at ledninger der flyttes og som inden flytningen var omfattet af rettigheder i form af en tinglyst deklaration eller utinglyst aftale, ”flyttes med” ledningen til dens ny placering.

Det foreslåede vil således indebære, at eksisterende ledningsrettigheder ved ekspropriation vil kunne pålægges det nye areal, hvori eller over ledningerne placeres efter flytning, uden at der ændres i ledningsrettighederne. Ligger en ledning inden flytning i offentlig vej, og er den derfor omfattet af det ved vejloven bestemte gæsteprincip, vil ledningen i sin nye placering blive omfattet af det ulovbestemte gæsteprincip, som efter gældende retspraksis finder anvendelse for ledninger liggende i privat ejet areal.

Det forudsættes, at ledningsejere skal levere det nødvendige projekteringsgrundlag til Metroselskabet I/S for håndtering af ledninger og derved vurdering af, i hvilket omfang de oven for beskrevne ekspropriationskriterier er opfyldt, og om ekspropriation er nødvendig, uanset om der er tale om egentlige omlægninger eller beskyttelsesforanstaltninger. På baggrund heraf vil Metroselskabet I/S skulle foretage en vurdering af, om ovenstående kriterier for gennemførelse af ekspropriation til omlægning af ledningen er opfyldt. Findes kriterierne opfyldt, fremmes sagen over for ekspropriationskommissionen.

Herudover forudsættes, at Metroselskabet I/S vil skulle varetage udarbejdelse af ekspropriationsmaterialet og ekspropriationsforretningen. I den forbindelse er det imidlertid en afgørende forudsætning, at ledningsejeren selv vil skulle udarbejde nødvendigt materiale til beskrivelse af ledningen, forsyningsnettet, omlægningsarbejderne og arealmæssige konsekvenser i ny placering på Metroselskabet I/S’ anfordring, samt at ledningsejeren vil skulle deltage ved ekspropriationsforretningen.

Det forudsættes endvidere, at omkostningsfordelingen forbundet med ekspropriationen vil skulle følge den almindelige omkostningsfordeling for ledningsomlægninger, der følger af det foreslåede § 4 b. Det vil sige, at omlægges en ledning omfattet af gæsteprincippet, vil ledningsejeren skulle afholde alle omkostninger til ekspropriationen til erhvervelse af nyt areal og eventuelt servitutrettighed i ny placering. Er ledningen omvendt omfattet af ”ikke-gæstevilkår”, vil Metroselskabet I/S skulle afholde alle omkostninger til ekspropriationen. Erstatning vil blive udmålt af ekspropriationskommissionen.

I forbindelse med behandlingen af ekspropriationssager under den foreslåede bestemmelse, forudsættes at der i nødvendigt omfang vil skulle ske sambehandling af to eller flere projekter hos Ekspropriationskommissionen for Øerne. Derved vil det kunne opnås, at Metroselskabet I/S vil have ansvaret for at oplyse og fremme sagen hos kommissionen for så vidt angår anlægsprojektet for M5, mens ledningsejerne vil have ansvaret for at oplyse og fremme en tilknyttet sag for så vidt angår ekspropriation af hensyn til en af anlægsprojektet nødvendiggjort ledningsomlægning eller ledningsbeskyttelsesforanstaltning.

Til nr. 15

§ 14 i lov om en Cityring handler om varetagelse af naturfredningsmæssige hensyn i forbindelse med anlæg af Cityringen.

Det foreslås, at § 14 ophæves.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke have nogen virkning, da anlægget af Cityringen er tilendebragt, hvorfor bestemmelsen har udtømt sit indhold.

Til nr. 16-18

De gældende regler om forurening og gener fra anlæg af metro fremgår af § 14 a og §14 b i lov om en Cityring. Reglerne indebærer en særlig regulering, som fraviger den normale miljøregulering. Begrebet forurening og gener omfatter blandt andet støj, støv, vibrationer, transport til og fra byggepladsen og andre gener fra anlægget.

Der er udstedt to bekendtgørelser i henhold til § 14 a og §14 b i lov om en Cityring, en byggepladsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1804 af 21. december 2018 om forurening og gener fra anlægget af Cityringen, som ændret ved bekendtgørelse nr. 241 af 7. marts 2023) og en nabopakkebekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 768 af 25. juni 2014 om kompensation, genhusning og overtagelse som følge af forurening og gener fra anlægget af Cityringen, som ændret ved bekendtgørelse nr. 630 af 7. maj 2015 og ved bekendtgørelse nr. 432 af 17. maj 2016).

I byggepladsbekendtgørelsen er der blandt andet fastsat regler om de tilladte støjgrænser på de enkelte arbejdspladser ved stationerne og andre steder. Samtidig er der i bekendtgørelsen foretaget en inddeling af byggeriet i faser og en opdeling af arbejdet i henholdsvis dagsperioder, aftenperioder og natperioder.

I nabopakkebekendtgørelsen er der fastsat regler om kompensation, genhusning eller overtagelse på baggrund af den beregnede støj på ejendommens facade ud fra det maksimalt tilladte støjniveau for bygge- og anlægsarbejde på de konkrete byggepladser i aften- og natperioden som defineret i byggepladsbekendtgørelsen.

Det følger af Ekspropriationskommissionen for Øernes praksis fra tidligere projekter omfattet af Cityringloven og nabopakkebekendtgørelsen, at beboere, som er udsat for en helt særlig intensiv støjbelastning, skal tilbydes såkaldt aflastning, det vil sige mulighed for midlertidigt ophold i lejlighed, på hotel, kontorfacilitet eller andre opholdsmuligheder stillet til rådighed af Metroselskabet I/S. Denne praksis er baseret på den almindelige naboret, og udgør en særlig retsvirkning som konsekvens af overskridelse af den naboretlige tålegrænse

Det foreslås i § 14 b, stk. 1, 1. pkt., at der efter »kompensation« indsættes »eller aflastning, eller kompensation og aflastning«

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil blive indsat bestemmelser i nabopakkebekendtgørelsen om, at Metroselskabet I/S skal tilbyde aflastning til beboere, der udsættes for gener, som følge af regler udstedt i medfør af § 14 a (byggepladsbekendtgørelsen).

Begrebet »aflastning« vil i nabopakkebekendtgørelsen skulle afgrænses som en særlig kategori af tiltag, der skal tilbydes i situationer, hvor borgere ikke udsættes for gener og belastninger af en sådan karakter, at vedvarende genhusning eller overtagelse af de pågældendes ejendom skal tilbydes i henhold til § 14 b, stk. 2, men dog af en belastning i dagtimerne over en særlig lang periode af støjniveauer overstigende 80 dB(A) i dagtimerne eller af støjniveauer på 55 dB (A) eller mere om aftenen eller natten eller om aftenen og om natten.

De beboere, der udsættes for gener som følge af regler fastsat i medfør af § 14 a (byggepladsbekendtgørelsen) vil enten skulle tilbydes kompensation eller aflastning eller både kompensation og aflastning.

Det foreslås, at ordet »aflastning« indsættes i § 14 b, stk. 3, efter ordet »kompensation«.

Det foreslåede vil betyde, at hvis der ikke opnås en aftale mellem Metroselskabet I/S og den berettigede efter de regler, der er udstedt i medfør af stk. 1 og 2 (nabopakkebekendtgørelsen), så skal der træffes afgørelse om kompensation, aflastning, genhusning og overtagelse efter de regler, der er udstedt i medfør af stk. 1 og 2 (nabopakkebekendtgørelsen) og § 14 a, stk. 1 og 2 (byggepladsbekendtgørelsen).

Det foreslås, at ordet »aflastning« indsættes i § 14 b, stk. 4, efter ordet »kompensation«.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at sager om kompensation, aflastning, genhusning og overtagelse vil skulle behandles efter reglerne i lov om fremgangsmåde ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Til nr. 19

§ 14 b, stk. 5, i lov om en Cityring omhandler kompensation i forbindelse med anlæg af Cityringen.

Det foreslås, at i § 14 b, stk. 5, ændres »Cityringens« til »den pågældende metrolinjes«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 1, om at loven skifter navn til lov om anlæg af metrolinjer, og at Cityringen er færdiganlagt.

Til nr. 20

Efter § 14 d, stk. 1, i lov om en Cityring kan kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelser vedrørende planlægning og byggemodning af udviklingsområdet ved Ny Ellebjerg Station (i dag København Syd Station), som træffes efter byggeloven, lov om miljøbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og lov om planlægning og regler udstedt i medfør af disse love, ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2. Efter bestemmelsens stk. 2 kan kommunalbestyrelsens afgørelser om planlægning og byggemodning af udviklingsområdet i henhold til de nævnte love påklages af Metroselskabet I/S til by-, land- og transportministeren.

I naturbeskyttelseslovens kapitel 2, jf. bekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 af lov om naturbeskyttelse, er der fastsat en række forbud mod tilstandsændringer af en række beskyttede naturtyper, blandt andet beskyttede vandløb. Gennemførelsen af et anlægsprojekt, der berører de benævnte naturtyper, vil som følge af naturbeskyttelseslovens §§ 65, stk. 1 og 2, forudsætte dispensation, eventuelt indeholdende vilkår om f.eks. afværgeforanstaltninger eller erstatningsbiotoper. Dispensationspraksis er særdeles restriktiv.

Det foreslås, at § 14 d, stk. 1, affattes således: anlæg af metrolinje M5, jf. kap. 1, ikke kræver dispensation efter § 65, stk. 2, i lov om naturbeskyttelse vedrørende tilstandsændringer af vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse vil det blive præciseret, at anlægsloven udgør det fornødne retlige grundlag for de nødvendige fysiske arealindgreb vedrørende tilstandsændringer af vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1. På tidspunktet for dette lovforslags vedtagelse er ikke alle detaljer vedrørende anlægsarbejderne for anlæg af metrolinje M5 endeligt fastlagt. Projektet vil sandsynligvis kunne forudsætte tilstandsændringer af vandløb, men med den foreslåede bestemmelse kræves ikke yderligere ansøgning og afgørelse om dispensation.

Det foreslås i § 14 d, stk. 2, at bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i lov om planlægning ikke finder anvendelse ved anlæg af metrolinje M5, jf. kap. 1, for så vidt angår etablering af kontrol- og vedligeholdelsescenter, højbanestation ved v/Prags Boulevard Øst samt højbane og viadukt fra højbanestation v/Prags Boulevard Øst til kontrol- og vedligeholdelsescenter.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kontrol- og vedligeholdelsescenter på Prøvestenen, højbanestation v/Prags Boulevard Øst samt linjeføring som højbane og viadukt fra højbanestation v/Prags Boulevard Øst til kontrol- og vedligeholdelsescenter kan etableres uden yderligere kommune- og lokalplanlægning.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at gældende kommuneplanbestemmelser og gældende lokalplanlægning foreslås tilsidesat for de samme arealer i henhold til lovforslagets § 1, nr. 4, i den foreslåede nyaffattelse af § 4.

Etablering af anlægsprojektets etape 2 fra højbanestation v/Prags Boulevard Øst til stationen v/Lynetteholm N vil forudsætte, at den nødvendige kommune- og lokalplanlægning tilvejebringes i overensstemmelse med lov om planlægning. Den nødvendige kommune- og lokalplanlægning skal være tilvejebragt inden Københavns Kommune kan give tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25 til anlægsprojektets etape 2.

Det forslås i § 14 d, stk. 3, at hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, varetages ved gennemførelsen af anlæg af metrolinje M5 af Metroselskabet I/S.

Selvom der ikke kræves dispensation efter § 65, stk. 2, i lov om naturbeskyttelse vedrørende tilstandsændringer af vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, vil de hensyn, der ligger bag bestemmelsen, alligevel blive iagttaget af Metroselskabet I/S, som ligeledes skal tage højde for de miljømæssige undersøgelser og vælge de mindst indgribende foranstaltninger.

Til nr. 21

I henhold til § 17 a i lov om en Cityring, kan afgørelser efter § 3, stk. 6 og § 4, stk. 3, ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at § 17 a ophæves.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at bestemmelserne om Cityringen i kapitel 1-3 ophæves, herunder den gældende § 3, stk. 6 og § 4, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 22

Det følger af § 18 i lov om en Cityring, at by-, land- og transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Det foreslås, at der i § 18 indsættes et stk. 2, hvorefter by-, land- og transportministeren fastsætter tidspunktet for ophævelse af hele eller dele af loven.

Det foreslåede vil indebære, at by-, land- og transportministeren ved udstedelse af en bekendtgørelse vil kunne ophæve hele eller dele af loven på det tidspunkt, hvor nogle af eller alle lovens bestemmelser, herunder dennes eventuelle pligter og rettigheder, ikke længere vurderes relevante, hvilket oftest i praksis vil sige, når anlægsarbejderne på en metrolinje er tilendebragt, og hvor metrolinjen er overgået til en driftsfase.

Til nr. 23

Bilag 1 i lov om en Cityring viser linjeføringen for Cityringen, metrolinje M3.

Det foreslås, at bilag 1 ophæves.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at bilag 1 viser linjeføringen for Cityringen. Eftersom dette anlæg er færdiganlagt, foreslås det at ophæve alle bestemmelser om anlæg af Cityringen.

Til nr. 24

Bilag 4 i lov om en Cityring viser det areal, som indgår i det område, som Metroselskabet I/S skal udvikle ved Ny Ellebjerg Station (nu København Syd Station).

Det foreslås, at bilag 1 til lovforslaget optages som bilag 4 til loven.

Med det foreslåede vil lovens bilag 4 blive opdateret således, at det areal, der er ejet af Københavns Kommune, og som kommunen med den foreslåede § 5 q, stk. 2, jf. lovforslagets § 1 nr. 7, vil få hjemmel til at overdrage vederlagsfrit til Metroselskabet I/S, også vil fremgå af bilag 4.

Til nr. 25

Der findes i dag ikke regler om metrolinje M5, da der er tale om en ny metrolinje.

Det foreslås, at bilag 2 til lovforslaget optages som bilag 5 til loven.

Det foreslåede vil betyde, at lovens bilag 5 vil vise linjeføringen for metrolinje M5 med angivelser af samtlige stationer og kontrol- og vedligeholdelsescenter.

Til nr. 26

Der findes i dag ikke gældende ret om metrolinje M5, da der er tale om en ny metrolinje.

Det foreslås, at bilag 3 til lovforslaget optages som bilag 6 til loven.

Det foreslåede vil betyde, at lovens bilag 6 vil vise de arealer på Prøvestenen, hvor kontrol- og vedligeholdelsescentret vil skulle placeres, og de steder, hvor de gældende planbestemmelser ikke vil skulle finde anvendelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, det foreslåede stk. 1 i lovens § 4.

Derudover vil kortet vise, hvor der vil skulle ske en opfyldning af et vandareal syd for Prøvestenen, og hvor der vil kunne ske en fravigelse af Fingerplan 2019. Endelig vil kortet vise det areal, hvor stationen v/Prags Boulevard vil skulle anlægges som højbanestation, og hvor Københavns Kommunes gældende kommuneplanbestemmelser og lokalplanlægning vil kunne fraviges, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, det foreslåede stk. 2 i lovens § 4.

Til nr. 27

Der findes i dag ikke gældende ret om metrolinje M5, da der er tale om en ny metrolinje.

Det foreslås, at bilag 4 til lovforslaget optages som bilag 7 til loven.

Det foreslåede vil betyde, at lovens bilag 7 vil vise de beskyttelseslinjer ved Quinti Lynette og Christians Havns Vold (del af matrnr. 695 Christians Kvarter, København), der foreslås ophævet midlertidigt i anlægsperioden, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, det foreslåede stk. 2 i lovens § 4 a.

Til nr. 28

Der findes i dag ikke gældende ret om metrolinje M5, da der er tale om en ny metrolinje.

Det foreslås, at bilag 5 til lovforslaget optages som bilag 8 til loven.

Det foreslåede vil betyde, at lovens bilag 8 vil vise, hvilken del af den nuværende fredning af Lergravsparken, der foreslås ophævet permanent, og hvilken del der alene foreslås midlertidigt ophævet til brug for arbejdsarealer, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, det foreslåede stk. 1 i lovens § 4 a.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 6 a i lov om trafikselskaber, at trafikselskabet på Sjælland (Movia), Metroselskabet I/S, Hovedstadens Letbane I/S og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten inden for trafikselskabet på Sjællands geografiske område, deler takstkompetencen for standardbilletter.

Det foreslås i § 6 a, stk. 2, at der på alle rejser til og fra Københavns Lufthavn med offentlig servicetrafik tillægges taksten et lufthavnstillæg på 20 kr. Beløbet er angivet i 2025-priser. Der pålægges ikke lufthavnstillæg på pendlerprodukter, herunder ungdomskort og pensionistkort. Der ydes rabat på lufthavnstillægget svarende til den rabat, der ydes på standardbilletter for kundetyperne barn, ung, pensionist og handicap.

Forslaget vil indebære, at der vil skulle ydes rabat på lufthavnstillægget svarende til den rabat, der ydes på standardbilletter for kundetyperne barn, ung, pensionist og handicap. Som et eksempel kan det nævnes, at der i dag ydes en rabat på 50 pct. til børn i alderen 12-15 år, og det foreslåede vil betyde, at der også vil skulle ydes en rabat på 50 pct. på lufthavnstillægget. Såfremt rabatsatserne til børn på 12 år og derover, unge, pensionister eller personer med handicap senere justeres, vil lufthavnstillægget skulle justeres på samme vis. Såfremt der senere måtte blive ændret på alderskriteriet for, hvem der kan få rabat, f.eks. hvis det besluttes, at 16-årige også kan få børnerabat, vil de ligeledes kunne få rabat på lufthavnstillægget med samme sats.

Da der er tale om et tillæg og ikke en takst, ændres der med den forslåede bestemmelse ikke ved, at takstkompetencen stadigvæk er hos Movia, Metroselskabet I/S, Hovedstadens Letbane I/S og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten inden for Movias geografiske område.

Det foreslås i § 6 a, stk. 3, at på alle rejser til og i takstzone 4 via Københavns Lufthavn foretaget på standardbilletten enkeltbillet tillægges taksten et lufthavnstillæg på 20 kr. pr. rejse. Beløbet er angivet i 2025-priser. Dog pålægges der ikke et lufthavnstillæg på enkeltbilletter til og i takstzone 4 via Københavns Lufthavn, for rejsende med bopælsadresse i Tårnby Kommune eller Dragør Kommune. Der ydes rabat på lufthavnstillægget på enkeltbilletter til takstzone 4 via Københavns Lufthavn svarende til den rabat, der ydes på standardbilletter for kundetyperne barn, ung, pensionist og handicap.

Med en rejse via Københavns Lufthavn forstås en rejse, hvor der med offentlig servicetrafik er mulighed for på eller afstigning ved Københavns Lufthavn station og busstop undervejs på rutens linjeføring. Som eksempel kan en rejse via lufthavnen bestå af en rejse, hvor den rejsende starter sin rejse med metro til Københavns Lufthavn, og derefter skifter til en bus mod en anden destination fra Københavns Lufthavn. En rejse via lufthavnen kan også være en solorejse med bus, hvor Københavns Lufthavn station indgår som stoppested på rutens linjeføring.

Tillægget på enkeltbilletter til og i takstzone 4 via Københavns Lufthavn vil, så vidt det er teknisk muligt, skulle implementeres af trafikvirksomhederne, som et tilkøb i trafikvirksomhedernes salgskanaler. På en enkeltbillet til et antal takstzoner eller til en destination med zonegyldighed i takstzone 4 vil kunden i købssituationen skulle oplyses om, at en gyldig rejsehjemmel til eller i takstzone 4 via lufthavnen foretaget på enkeltbillet indebærer et lufthavnstillæg, og tilmed vil kunden i samme salgsflow skulle oplyses om, at et lufthavnstillæg ikke er påkrævet, hvis den rejsende har bopælsadresse i enten Dragør eller Tårnby Kommune. På baggrund af disse oplysninger vil kunden i salgsflowet skulle tilkendegive, om der på enkeltbilletten til eller i takstzone 4 rejses via Københavns Lufthavn, og om der derfor skal tillægges et lufthavnstillæg oven i billettens pris.

Det foreslås i § 6 a, stk. 4, at lufthavnstillægget pristalsreguleres efter takststigningsloftet, jf. § 6 b, stk. 5. Dog sker reguleringen i 2 kroners intervaller, så længe salgssystemerne i busserne nødvendiggør dette.

Det foreslåede vil indebære, at der skal ske en regulering af lufthavnstillægget, der ikke er højere end det takststigningsloft, der udmeldes hvert år i henhold til § 6 b, stk. 5, jf. bekendtgørelse nr. 951 af 28. oktober 2020 om takstændringer i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder (takststigningsloftet).

Det foreslåede vil medføre, at reguleringen sker i 2 kroners intervaller, så længe salgssystemerne i busserne nødvendiggør dette. Salg af billetter i busser nødvendiggør, at prisregulering af tillægget vil skulle foregå i hele 2 kr., således at tillægget første gang reguleres fra 20 kr. til 22 kr. Den første regulering af satsen for lufthavnstillægget vil ske, når reguleringen udgør 2 kr. eller mere. Reguleringen i 2 kroners intervaller er en teknologisk begrænsning, som kun vil skulle opretholdes så længe salgssystemerne i busserne nødvendiggør dette.

Det foreslås i § 6 a, stk. 5, at indtægterne fra lufthavnstillægget tilfalder altid den udbyder af offentlig servicetrafik, som kunden har anvendt på sidste eller første del af rejsen til eller fra Københavns Lufthavn.

Det foreslåede vil gælde uanset at der er tale om en kombirejse, dvs. en rejse, der består af skift mellem transportformer.

Det foreslåede vil betyde, at indtægterne fra lufthavnstillægget vil tilfalde den udbyder, som kunden har anvendt på den sidste eller første del af rejsen, enten til eller fra lufthavnen. For så vidt angår de passagerer, der tager metroen til eller fra Københavns Lufthavn, vil Metroselskabet I/S få indtægterne fra lufthavnstillægget, mens Movia vil få indtægterne fra passagerer, der tager bussen til eller fra Københavns Lufthavn og de jernbanevirksomheder, der udfører trafik til og fra Københavns Lufthavn vil få indtægterne fra deres respektive passagerer. Der vil kun blive opkrævet lufthavnstillæg på indenlands rejser.

Til nr. 2

(Til § 6 e)

Fra idriftsættelsen af M3 (Cityringen) er der opkrævet et kvalitetstillæg for metrorejser. Kvalitetstillægget er siden Cityringens åbning i 2019 blevet prisreguleret med takststigningsloftet, selvom det ikke er en takst og er endvidere i overensstemmelse med lovbemærkningerne til lov om en Cityring blevet opkrævet som et gennemsnit pr. rejse med metroen.

Det nuværende kvalitetstillæg opkræves således som et gennemsnit pr. rejse med metroen, og er siden åbningen af Cityringen blevet opkrævet på en andel af alle rejser med metroen. Dette indebærer, at der for en mindre del af rejserne med metroen ikke opkræves et tillæg, herunder rejser foretaget på enkeltbilletter, ungdomskort, skolekort, turistprodukter samt nicheprodukter til særlige målgrupper (værnepligtige mv). For andre billetprodukter er tillæggets størrelse, fx på rejsekortrejser, fastsat til en højere sats pr. rejse med metroen, så der på et grundlag af alle rejser med metroen, gennemsnitligt opkræves et tillæg på 1,23 kr. pr. rejse med metroen.

Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at Metroselskabet I/S i praksis opkræver et tillæg pr. rejse med metroen, der ikke overstiger den tilladte sats, der jf. ovenfor udgør 1,23 kr. i 2025 priser pr. rejse med metroen.

Om baggrunden for kvalitetstillægget henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.11.1.

Det foreslås i § 6 e, stk. 1, at Metroselskabet I/S opkræver et kvalitetstillæg på gennemsnitligt 1,23 kr. pr. rejse med metroen. Beløbet er angivet i 2025-priser.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det kvalitetstillæg, der allerede i dag opkræves, som følge af åbningen af M3 (Cityringen), fortsat vil blive opkrævet for metrorejser.

Det nuværende kvalitetstillæg er siden Cityringens åbning i 2019 blevet prisreguleret med takststigningsloftet, hvilket har medført, at tillægget i 2025 udgør gennemsnitligt 1,23 kr. i 2025 priser pr. rejse med metroen.

Med indsættelse af § 6 e, stk. 2, foreslås det, at kvalitetstillægget efter stk. 1 forhøjes med 1 kr. efter idriftsættelse af etape 1 af metrolinje M5. Beløbet er angivet i 2025-priser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre et forhøjet kvalitetstillæg, der skal opkræves efter åbning af første etape af metrolinje M5. Der er tale om et nyt kvalitetstillæg, som vil indebære en forhøjelse af det eksisterende kvalitetstillæg.

Det foreslås i § 6 e, stk. 3, at kvalitetstillæggene efter stk. 1 og 2 pristalsreguleres årligt med takststigningsloftet, jf. § 6 b, stk. 5, første gang i 2027.

Det foreslåede vil indebære, at der vil ske en årlig regulering af både det oprindelige kvalitetstillæg og det forhøjede tillæg. De foreslåede tillæg efter stk. 1 og 2 vil således blive reguleret en gang årligt.

(Til § 6 f)

I henhold til § 6 a i lov om trafikselskaber deler trafikselskabet på Sjælland (Movia), Metroselskabet I/S, Hovedstadens Letbane I/S og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten inden for trafikselskabet på Sjællands geografiske område, takstkompetencen for standardbilletter. Parterne har inddelt området i takstzoner, p.t. er området opdelt i 299 zoner.

Det foreslås i § 6 f, stk. 1, at trafikselskabet på Sjælland, Metroselskabet I/S, Hovedstadens Letbane I/S og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten, skal indføre en takstzone i Nordhavn, der skal omfatte et område omkring de to metrostationer Levantkaj og Nordsø Plads.

Det foreslåede vil indebære, at takstzonen vil omfatte stationerne Levantkaj og Nordsø Plads, de stationer, der skal anlægges efter stationen Orientkaj samt området omkring stationerne, således at buslinjer i området også vil blive omfattet af den nye takstzone. Det vil være op til trafikselskabet på Sjælland, Metroselskabet I/S, Hovedstadens Letbane I/S og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten, at definere det område som takstzonen skal omfatte.

Det foreslås i § 6 f, stk. 2, at den nye takstzone indføres ved idriftsættelse af de to metrostationer.

Det foreslåede vil betyde, at takstzonen vil blive indført fra idriftsættelsen af forlængelsen af Nordhavnsmetroen, som Københavns Kommune forventer er i 2030.

(Til § 6 g)

I henhold til § 6 a i lov om trafikselskaber deler trafikselskabet på Sjælland (Movia), Metroselskabet I/S, Hovedstadens Letbane I/S og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten inden for trafikselskabet på Sjællands geografiske område, takstkompetencen for standardbilletter. Parterne har inddelt området i takstzoner, p.t. er området opdelt i 299 zoner.

Det foreslås i § 6 g, stk. 1, at trafikselskabet på Sjælland, Metroselskabet I/S, Hovedstadens Letbane I/S og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten skal indføre en ny takstzone i Østhavnen, der skal omfatte et område omkring metrostationerne v/Refshaleøen, v/Lynetteholm S og Lynetteholm N.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at der vil blive indført en takstzone i Østhavnen i forbindelse med anden etape af metrolinje M5. Det vil være op til trafikselskabet på Sjælland, Metroselskabet I/S, Hovedstadens Letbane I/S og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten at definere det præcise område, som takstzonen skal omfatte.

Det foreslås i § 6 g, stk. 2, at takstzonen indføres ved idriftsættelse af de nye metrostationer.

Det foreslåede vil betyde, at takstzonen i Østhavnen vil blive indført fra idriftsættelsen af etape 2 af metrolinje M5, som forventes idriftsat i 2045.

Til § 3

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2027.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov om en Cityring vedrører anlæg af en metro i København, og angår derfor ikke Færøerne og Grønland. Det følger af § 38 i lov om trafikselskaber, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om en Cityring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1939 af 30. september 2021, som ændret ved § 14 i lov nr. 560 af 27. maj 2025, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om anlæg af metrolinjer«

2. Overalt i loven ændres »Nordhavnen« til: »Nordhavn«.

3. Overalt i loven ændres »Ny Ellebjerg Station« til: »København Syd Station«.

Kapitel 1

Projektering, anlæg og drift

§ 1. By-, land- og transportministeren bemyndiges til at træffe dispositioner i henhold til denne lov til projektering og anlæg af en Cityring som en metro.

§ 2. Metroselskabet I/S forestår projektering, anlæg og drift af en Cityring.

§ 3. By-, land- og transportministeren fastsætter regler om placering og udformning af stationer, kontrol- og vedligeholdelsescenter samt skakte m.m.

Stk. 2. Kort over Cityringens linjeføring og placering af stationer samt kontrol- og vedligeholdelsescenter fremgår af bilag 1. Den endelige linjeføring og udformning og placering af stationer, kontrol- og vedligeholdelsescenter, skakte m.m. fastlægges efter godkendelse af by-, land- og transportministeren, jf. § 4, i kommuneplanlægningen for Cityringen på grundlag af by-, land- og transportministerens regler efter stk. 1.

Stk. 3. Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune forestår i fællesskab udarbejdelse af VVM-redegørelse, herunder høring og eventuel miljøvurdering, for hele Cityringen, jf. dog stk. 6 og 7.

Stk. 4. Senest som led i VVM-proceduren efter stk. 3 kan der træffes beslutning om udførelse af supplerende adgangsveje for stationer, udførelse af forberedelser til afgreninger mod stationer uden for Cityringen eller andre væsentlige ændringer, jf. § 6, stk. 1 og 2, der skal omfattes af en VVM-procedure.

Stk. 5. Mindre ændringer, der ikke er nødvendige for Cityringens projektering, anlæg og drift, og som Københavns og Frederiksberg Kommuner samt staten har mulighed for at vælge efter § 6, stk. 1, og som kan gennemføres uden VVM-procedure og uden i øvrigt at medføre væsentlige tidsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Cityringen, kan besluttes, mod at udgiften betales i overensstemmelse med reglen i § 6, stk. 1.

Stk. 6. Ved ændringer i anlægget af Cityringen, der kan være til skade for miljøet, afgør by-, land- og transportministeren, om der skal udarbejdes en supplerende VVM-redegørelse og eventuelt en miljøvurdering. By-, land- og transportministeren forestår udarbejdelsen af VVM-redegørelsen og miljøvurderingen og foretager offentliggørelse med henblik på høring af offentligheden og berørte myndigheder.

Stk. 7. By-, land- og transportministeren kan fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af VVM-redegørelsen og miljøvurderingen.

Kapitel 2

Godkendelse af anlægget

§ 4. Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune forelægger en koordineret indstilling om godkendelse af anlægget for by-, land- og transportministeren, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Godkendelse af den endelige linjeføring samt udformningen og placeringen af stationer, kontrol- og vedligeholdelsescenter, skakte m.m. træffes af by-, land- og transportministeren efter høring af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og et af Folketinget nedsat udvalg. Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune vedtager herefter kommuneplantillæg endeligt med de eventuelle ændringer, der fremgår af godkendelsen.

Stk. 3. By-, land- og transportministeren kan godkende en ændring i anlægget af Cityringen omfattet af § 3, stk. 6, efter høring af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Stk. 4. By-, land- og transportministerens godkendelse efter stk. 2 og 3 træder i stedet for en VVM-tilladelse efter § 15, stk. 1, i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Kapitel 3

Offentligt udbud af anlæg og drift, herunder vedligehold

§ 5. Metroselskabet I/S skal foretage offentligt udbud af anlæg og drift, herunder vedligehold, af Cityringen. Cityringen og den eksisterende metro skal ejes af Metroselskabet I/S.

Stk. 2. Efter afholdelsen af offentligt udbud og inden Metroselskabet I/S indgår de første kontrakter om anlæg og drift, herunder vedligehold, af Cityringen, forelægger Metroselskabet I/S sin indstilling med henblik på godkendelse heraf for by-, land- og transportministeren, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Stk. 3. Kontrakterne om anlæg og drift, herunder vedligehold, af Cityringen efter stk. 2 kan kun indgås, hvis der er enighed herom mellem by-, land- og transportministeren, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

4. Kapitel 1-3 ophæves, og i stedet indsættes:

»Kapitel 1

Anlæg af metrolinje M5

§ 1. By-, land- og transportministeren bemyndiges til at træffe dispositioner i henhold til denne lov om anlæg af metrolinje M5, jf. bilag 5.

Stk. 2. Metroselskabet I/S skal projektere, anlægge, drifte og eje metrolinje M5.

§ 2. Ved tilkøb eller forstås udgifter til undersøgelse og anlæg, der ikke er nødvendige for metrolinje M5, og som staten eller Københavns Kommune har mulighed for at vælge i forbindelse med gennemførelsen af anlægget. Tilkøb betales af den, der ønsker at foretage et tilkøb.

Stk. 2. Uforudsete udgifter, som er nødvendige for gennemførelsen af anlægget af metrolinje M5, afholdes af Københavns Kommune.

§ 3. Københavns Kommune stiller vederlagsfrit arealer, der er nødvendige for Metroselskabet I/S’ projektering og anlæg af metrolinje M5, til rådighed for Metroselskabet I/S i projekterings- og anlægsperioden.

Stk. 2. Københavns Kommune overdrager vederlagsfrit arealer, der er nødvendige for Metroselskabet I/S’ drift af metrolinje M5, til Metroselskabet I/S’ ejerskab.

Stk. 3. Udviklingsselskabet By & Havn I/S stiller vederlagsfrit arealer, der er nødvendige for Metroselskabet I/S’ projektering og anlæg af metrolinje M5, til rådighed for Metroselskabet I/S i projekterings- og anlægsperioden.

Stk. 4. Udviklingsselskabet By & Havn I/S overdrager vederlagsfrit arealer, der er nødvendige for Metroselskabet I/S’ drift af metrolinje M5, til Metroselskabet I/S’ ejerskab.

Stk. 5. Københavns Kommune overdrager vederlagsfrit matrikelnummer 542, 543 og 548 Amagerbros Kvarter, København, samt kommunens tilbagekøbsrettigheder over matrikelnummer 466, 467, 468, 470, 471, 491, 518 og 533 Amagerbros Kvarter, København til Udviklingsselskabet By & Havn I/S med henblik på byggemodning og senere byudvikling.

Stk. 6. Københavns Kommune kan inden for udviklingsområdet på Quintus, København, vederlagsfrit overdrage dele af matrikelnummer 532 og dele af matrikelnummer 536 til Udviklingsselskabet By & Havn I/S med henblik på byggemodning og senere byudvikling.

§ 4. Det areal på Prøvestenen (dele af matrikelnummer 438, 478, 484, 639, 641 og 643 samt matrikelnummer 640 Amagerbros Kvarter, København samt umatrikuleret vandareal), jf. bilag 6, hvor kontrol- og vedligeholdelsescentret for metrolinje M5 skal anlægges, udgår af § 6, stk. 7 og 8 i landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019). Københavns Kommunes kommuneplanbestemmelser og lokalplanlægning for arealet tilsidesættes.

Stk. 2. Der kan ske opfyld af umatrikuleret vandareal syd for Prøvestensbroen, jf. bilag 6, og af umatrikuleret vandareal ved Margretheholms Havn, jf. bilag 7. Efter opfyld overføres vandarealet til byzone. § 6, stk. 1, nr. 1, i landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019) fraviges for så vidt angår det opfyldte areal.

Stk. 3. For det areal, hvor stationen v/Prags Boulevard Øst anlægges som højbanestation og linjeføringen udføres som højbane og viadukt til kontrol- og vedligeholdelsescentret, dele af matrikelnummer 427, 436, 466, 467, 472a, 472b, 533, 643 samt 7000m Amagerbros Kvarter, København, matrikelnummer 640 Amagerbros Kvarter, København, dele af matrikelnummer 4255, 4533 Sundbyøster København og matrikelnummer 399, 3895, 4192, Sundbyøster København, jf. bilag 6, tilsidesættes Københavns Kommunes kommuneplanbestemmelser og lokalplanlægning.

§ 4 a. Afgørelse af 23. august 1969 om fredning efter naturbeskyttelsesloven af Lergravsparken truffet af Naturfredningsnævnet for København ophæves for det areal, hvor stationen Lergravsparken skal anlægges, og ophæves midlertidigt for de nødvendige arbejdsarealer til anlæg af stationen indtil færdiggørelsen af anlægget, jf. bilag 8.

Stk. 2. Beskyttelseslinjer fastlagt i medfør af naturbeskyttelseslovens § 18 om beskyttede fortidsminder ved Quinti Lynette og Christianshavns Vold, jf. bilag 7, ophæves, hvor fortidsmindebeskyttelseslinjerne har arealsammenfald med byggepladsen ved Margretheholm Havn. Der kan ske opfyld af umatrikuleret vandareal, jf. bilag 7. Efter opfyld overføres vandarealet til byzone.

§ 4 b. Arbejder på ledninger i eller over arealer i det område, hvor anlæg af metrolinje M5 skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger i forbindelse med anlægsarbejder, der iværksættes af Metroselskabet I/S, betales af ledningsejeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved aftale, ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter §§ 37 og 38, jf. § 40 i lov om vandforsyning m.v.

Stk. 3. Arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt aftalt eller fremgår af stk. 2.

Stk. 4. På lokaliteter hvor det er nødvendigt, at flere ledningsejere gennemfører ledningsarbejder, kan Metroselskabet I/S i særlige tilfælde tildele opgaven med at koordinere disse ledningsejeres gravearbejder til en fælles graveaktør.

§ 4 c. I forbindelse med gennemførelsen af anlægget af metrolinje M5 skal Metroselskabet I/S tage hensyn til ledninger omfattet af § 4 b og drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for begge parter.

Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed mellem Metroselskabet I/S og ejere af ledningsanlæg omfattet af § 4 b om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan by-, land- og transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde på arealet påbegyndes, gennemføre arbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.

Stk. 3. By-, land- og transportministeren kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre for ledningsejerens regning.

§ 4 d. Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 4 b og tvister om erstatning, som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 4 c, afgøres af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 2. Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 1 finder reglerne i § 103 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anvendelse.«

§ 5 a

Stk. 4. §§ 3-5, § 6 og § 7, stk. 2-5, finder ikke anvendelse på afgreningen fra Cityringen til Nordhavnen.

5. § 5 a, stk. 4, ophæves. ¬ Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

§ 5 h

Stk. 3. §§ 3-5 og 6 og § 7, stk. 2-5, finder ikke anvendelse på afgreningen fra Cityringen til Sydhavnen. §§ 3 og 4 finder dog anvendelse på afgreningskammeret fra Cityringen til Sydhavnen.

6. § 5 h, stk. 3 ophæves.

§ 5 q. By-, land- og transportministeren bemyndiges til inden for udviklingsområdet ved Ny Ellebjerg Station at overdrage byggeretten over statens baneareal til Metroselskabet I/S med henblik på gennemførelse af Metroselskabet I/S’ udvikling af området.

7. I § 5 q indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Københavns Kommune kan inden for udviklingsområdet ved stationen København Syd, jf. bilag 4 overdrage kommunens arealer vederlagsfrit til Metroselskabet I/S’ ejerskab med henblik på gennemførelse af Metroselskabet I/S’ udvikling af området.«

Kapitel 4

Tilkøb, optioner, uforudsete udgifter m.v.

8. Overskriften til kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Vejforhold«

§ 6. Ved tilkøb eller udnyttelse af optioner forstås udgifter til anlæg og drift, der ikke er nødvendige for Cityringens projektering, anlæg og drift, og som Københavns eller Frederiksberg Kommuner eller staten har mulighed for at vælge i forbindelse med gennemførelsen af anlægget af Cityringen, jf. § 3. Tilkøb og udnyttelse af optioner betales af den, der ønsker at foretage tilkøb eller udnytte en option.

Stk. 2. Uforudsete udgifter betales af Metroselskabet I/S. Den nødvendige finansiering tilvejebringes i fællesskab af Københavns Kommune med 50 pct., staten med 41,7 pct. og Frederiksberg Kommune med 8,3 pct.

Stk. 3. Ved uforudsete udgifter forstås udgifter, der ikke har været forudset, jf. by-, land- og transportministerens regler efter § 3, stk. 1, og som er nødvendige af hensyn til gennemførelsen af anlægget af Cityringen.

Stk. 4. De i stk. 1-3 nævnte betalinger omfatter betaling til anlægsomkostninger og i givet fald drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.

9. § 6 ophæves.

§ 7. Ved omstigningsstationerne Københavns Hovedbanegård, Østerport og Nørrebro er Cityringen alene baseret på nødvendige omstigningsveje, jf. by-, land- og transportministerens regler efter § 3, stk. 1. Mindre ændringer heri, der kan gennemføres uden i øvrigt at medføre væsentlige tidsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Cityringen, kan besluttes, mod at udgifter hertil betales af den part, der ønsker ændringen, dvs. staten, herunder Banedanmark, en kommune eller DSB.

Stk. 2. Udgifter som følger af krav fra en myndighed, herunder som følge af internationale krav, EU-retlige krav eller national lov, herunder jernbanesikkerhedsmæssige krav, betales af Metroselskabet I/S. Den nødvendige finansiering tilvejebringes i fællesskab af Københavns Kommune med 50 pct., staten med 41,7 pct. og Frederiksberg Kommune med 8,3 pct.

Stk. 3. Udgiften til eventuelle nødvendige tilpasninger af vandforsyningsnettet i forbindelse med projektering og anlæg af Cityringen betales af Metroselskabet I/S. Den nødvendige finansiering tilvejebringes i fællesskab af Københavns Kommune med 50 pct., staten med 41,7 pct. og Frederiksberg Kommune med 8,3 pct.

Stk. 4. Kommunen er forpligtet til at føre afløbsledninger frem til tilslutningspunkter lige uden for hver stations- og skaktkonstruktion. Metroselskabet I/S betaler sædvanligt tilslutningsbidrag til afløbsledninger. Metroselskabet I/S afholder eventuelle udgifter til afledning af oppumpet vand fra udgravninger, og den nødvendige finansiering tilvejebringes i fællesskab af Københavns Kommune med 50 pct., staten med 41,7 pct. og Frederiksberg Kommune med 8,3 pct.

Stk. 5. Udgifter til ledningsomlægninger afholdes over anlægsbudgettet for Cityringen, bortset fra følgende tilfælde, hvor udgiften betales af ledningsejerne:

1) Omlægninger af ledninger på de overtagne jernbanearealer.

2) Omlægninger af ledninger i vejarealer, der i ikke uvæsentlig grad er begrundet i vejformål.

10. § 7, stk. 1-5, ophæves. ¬ Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 1 og 2.

§ 7.

Stk. 8. Placeringen og udformningen af kontrol- og vedligeholdelsescenteret fastsættes af by-, land- og transportministeren i regler efter § 3, stk. 1. Kontrol- og vedligeholdelsescenteret overdrages til Metroselskabet I/S, uanset om arealet ejes af staten, herunder Banedanmark, DSB eller andre. Staten, herunder Banedanmark, eller DSB kan ikke overdrage arealet til andre end Metroselskabet I/S.

11. § 7, stk. 8, ophæves.

§ 8. By-, land- og transportministeren kan pålægge byggelinjer, når det er nødvendigt for at sikre anlægget af Cityringen. Byggelinjer kan pålægges for en periode af højst 10 år. Byggelinjepålægget kan ved et nyt pålæg forlænges med yderligere op til 10 år. Metroselskabet I/S afholder alle omkostninger i forbindelse med pålæg om byggelinjer og offentliggørelsen heraf efter § 10.

§ 12 a. § 38 i jernbaneloven finder anvendelse i forbindelse med projektering af Cityringen, således at by-, land- og transportministeren delegerer sin beføjelse efter § 38 i jernbaneloven til Metroselskabet I/S.

§ 14 a. By-, land- og transportministeren kan fastsætte regler om forurening og gener fra anlægget af Cityringen. By-, land- og transportministeren kan herunder fastsætte regler om Metroselskabet I/S’ eller Metroselskabet I/S’ entreprenørers egenkontrol og om tilsyn og håndhævelse, herunder at afgørelser om tilsyn og håndhævelse af regler fastsat efter denne bestemmelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt og afgørelser truffet i medfør heraf finder ikke anvendelse på forurening og gener fra de dele af anlægget af Cityringen, der omfattes af regler udstedt efter stk. 1.

§ 14 b

Stk. 5. Kompensation og beløb ydet i forbindelse med genhusning efter regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2 samt erstatning og beløb ydet i forbindelse med genhusning, som er udbetalt eller udbetales af Metroselskabet I/S i anledning af gener og ulemper fra anlægget af Cityringen, indgår ikke ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser i indtil 1 år efter Cityringens indvielse.

Stk. 6. Er der udstedt regler i medfør af stk. 1 og 2, herunder om genhusning, finder reglerne i kapitel 9 i lov om byfornyelse og udvikling af byer ikke anvendelse ved spørgsmål om sundhedsfare i bygninger, som benyttes til bolig eller ophold for mennesker, som følge af støjgener fra anlægget af Cityringen.

§ 14 c. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende arbejder m.v. til brug for etablering af Cityringen efter §§ 21 og 26 i lov om vandforsyning m.v., bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning og bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land samt afgørelser efter § 28 i lov om miljøbeskyttelse og bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2. Det samme gælder tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 19 undtagen tilladelser, der vedrører oplægning eller anvendelse af overskudsmaterialer på fast form.

-Stk. 2-4

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen og miljøministeren skal underrette by-, land- og transportministeren, hvis Metroselskabet I/S uanset anmodning herom ikke leverer de oplysninger, der er nødvendige for behandlingen af en sag efter stk. 1-3. By-, land- og transportministeren skal ligeledes underrettes om meddelte afslag og andre afgørelser, der kan have negativ betydning for fremdriften af etableringen af Cityringen.

12. I § 8, stk. 1, 1. pkt., § 12 a, § 14 a, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, § 14 b, stk. 5 og 6, og § 14 c, stk. 1, 1.pkt. og stk. 5, 2. pkt., ændres »Cityringen« til: »metrolinjer«.

§ 12. By-, land- og transportministeren kan for Metroselskabet I/S efter anmodning fra ejeren forlods erhverve en ejendom, der berøres særlig indgribende af projekteringen eller anlægget, når ejeren af særlige personlige grunde ønsker at afstå ejendommen før det tidspunkt, hvor der kan foretages ekspropriation, og ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår. Metroselskabet I/S afholder alle omkostninger hertil.

Stk. 2. -

13. § 12, stk. 1, 1. pkt. affattes således:

»§ 12. § 33 i jernbaneloven finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med projektering og anlæg af metrolinjer omfattet af denne lov.«

§ 13. By-, land- og transportministeren bemyndiges til for Metroselskabet I/S ved ekspropriation at erhverve fast ejendom, herunder i form af rettigheder og servitutter, der er nødvendig til at gennemføre det i denne lov omhandlede anlæg, herunder eventuelle supplerende adgangsveje for stationer eller forberedelser til afgreninger mod stationer uden for Cityringen. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Ved erstatningsfastsættelsen gælder reglerne i § 103 i lov om offentlige veje. Metroselskabet I/S afholder alle omkostninger til ekspropriationer.

14. § 13 affattes således:

»§ 13 By-, land- og transportministeren kan bemyndige Metroselskabet I/S til som anlægsmyndighed at iværksætte ekspropriation efter reglerne i § 30 i jernbaneloven til anlæg af metrolinjer omfattet af denne lov.

Stk. 2. By-, land- og transportministeren kan i helt særlige tilfælde bemyndige Metroselskabet I/S til som anlægsmyndighed at iværksætte ekspropriation i forbindelse med anlæg af metrolinje M5 i form af fast ejendom, rettigheder og servitutter til nødvendig flytning af ledninger og til sikring af servitutrettigheder til beskyttelse af ledninger flyttet til ny placering.«

§ 14. De naturfredningsmæssige hensyn vedrørende anvendelse af arealer i forbindelse med projektering og anlæg af Cityringen varetages alene ved denne lov, herunder den i § 3 beskrevne procedure om VVM-redegørelse m.v. og by-, land- og transportministerens regler, der udstedes efter § 3, stk. 1.

Stk. 2. De regler, der udstedes af by-, land- og transportministeren efter § 3, stk. 1, skal lægges til grund ved varetagelsen af de planlægningsmæssige hensyn.

15. § 14 ophæves.

§ 14 b. Når by-, land- og transportministeren fastsætter regler efter § 14 a, fastsætter by-, land- og transportministeren samtidig regler om, at Metroselskabet I/S skal tilbyde kompensation til beboere, der kan udsættes for gener som følge af regler udstedt i medfør af § 14 a. By-, land- og transportministeren kan herunder fastsætte regler om kredsen af de berettigede, størrelsen af kompensationen, udbetaling, frister, renter m.v.

16. I § 14 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kompensation«: »eller aflastning, eller kompensation og aflastning«.

Stk. 2. -

Stk. 3. Opnås der ikke en aftale mellem Metroselskabet I/S og den berettigede efter de regler, der er udstedt i medfør af stk. 1 og 2, træffer Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer på Øerne afgørelse om kompensation, genhusning og overtagelse efter de regler, der er udstedt i medfør af stk. 1 og 2 og § 14 a, stk. 1 og 2.

17. I § 14 b, stk.3, indsættes efter »kompensation«: », aflastning«.

Stk. 4. Sager om kompensation, genhusning og overtagelse behandles i øvrigt efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

18. I § 14 b, stk. 4, indsættes efter » kompensation«: », aflastning«.

Stk. 5. Kompensation og beløb ydet i forbindelse med genhusning efter regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2 samt erstatning og beløb ydet i forbindelse med genhusning, som er udbetalt eller udbetales af Metroselskabet I/S i anledning af gener og ulemper fra anlægget af Cityringen, indgår ikke ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser i indtil 1 år efter Cityringens indvielse.

19. I § 14 b, stk. 5 ændres »Cityringens« til: »den pågældende metrolinjes«.

§ 14 d. Kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelser vedrørende planlægning og byggemodning af udviklingsområdet ved Ny Ellebjerg Station, som træffes efter byggeloven, lov om miljøbeskyttelse, lov om miljøvurderinger og lov om planlægning og regler udstedt i medfør af disse love, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende planlægning og byggemodning af udviklingsområdet ved Ny Ellebjerg Station i henhold til de love, der er nævnt i stk. 1, kan påklages af Metroselskabet I/S til by-, land- og transportministeren. Klage indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen, som senest 3 uger efter modtagelse af klagen videresender denne til by-, land- og transportministeren ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse med kommunalbestyrelsens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Klage har ikke opsættende virkning.

20. § 14 d affattes således:

»§ 14 d. Anlæg af metrolinje M5, jf. kap. 1, kræver ikke dispensation efter § 65, stk. 2, i lov om naturbeskyttelse vedrørende tilstandsændringer af vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1.

Stk. 2. Bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i lov om planlægning finder ikke anvendelse ved anlæg af metrolinje M5, jf. kap. 1, for så vidt angår etablering af kontrol- og vedligeholdelsescenter, højbanestation ved v/Prags Boulevard Øst samt højbane og viadukt fra højbanestation v/Prags Boulevard Øst til kontrol- og vedligeholdelsescenter.

Stk. 3. Hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, varetages ved gennemførelsen af anlæg af metrolinje M5 af Metroselskabet I/S.«

§ 17 a. By-, land- og transportministerens afgørelser efter § 3, stk. 6, og § 4, stk. 3, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

21. § 17 a ophæves.

§ 18. By-, land- og transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

22. I § 18 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. By-, land- og transportministeren fastsætter tidspunktet for ophævelse af hele eller dele af loven.«

23. Bilag 1 ophæves.

24. Bilag 4 affattes som bilag 1 til denne lov.

25. Som bilag 5 indsættes bilag 2 til denne lov.

26. Som bilag 6 indsættes bilag 3 til denne lov.

27. Som bilag 7 indsættes bilag 4 til denne lov.

28. Som bilag 8 indsættes bilag 5 til denne lov.

§ 2

I lov om trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 537 af 19. maj 2025, som ændret ved § 21 i lov nr. 719 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

§ 6 a. Trafikselskabet på Sjælland, Metroselskabet I/S og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten inden for trafikselskabet på Sjællands geografiske område, deler takstkompetencen for standardbilletter.

1. I § 6 a indsættes som stk. 2-5:

»Stk. 2. På alle rejser til og fra Københavns Lufthavn med offentlig servicetrafik tillægges taksten et lufthavnstillæg på 20 kr. pr. rejse. Beløbet er angivet i 2025-priser. Der pålægges ikke lufthavnstillæg på pendlerprodukter, herunder ungdomskort og pensionistkort. Der ydes rabat på lufthavnstillægget svarende til den rabat, der ydes på standardbilletter for kundetyperne barn, ung, pensionist og handicap.

Stk. 3. På alle rejser til og i takstzone 4 via Københavns Lufthavn foretaget på standardbillettypen enkeltbillet tillægges taksten et lufthavnstillæg på 20 kr. pr. rejse. Beløbet er angivet i 2025-priser. Dog pålægges der ikke et lufthavnstillæg på enkeltbilletter til og i takstzone 4 via Københavns Lufthavn, for rejsende med bopælsadresse i Tårnby Kommune eller Dragør Kommune. Der ydes rabat på lufthavnstillægget på enkeltbilletter til takstzone 4 via Københavns Lufthavn svarende til den rabat, der ydes på standardbilletter for kundetyperne barn, ung, pensionist og handicap.

Stk. 4. Lufthavnstillægget pristalsreguleres efter takststigningsloftet, jf. § 6 b, stk. 5. Dog sker reguleringen i 2 kroners intervaller, så længe salgssystemerne i busserne nødvendiggør dette.

Stk. 5. Indtægterne fra lufthavnstillægget tilfalder den udbyder af offentlig servicetrafik, som kunden har anvendt på sidste del af rejsen til Københavns Lufthavn eller første del af rejsen fra Københavns Lufthavn.«

§ 6 d. By-, land- og transportministeren fastsætter nærmere regler om fravigelse af § 6 b, stk. 1, for pensionistkort inden for trafikselskabet på Sjællands geografiske område.

2. Efter § 6 d indsættes før overskriften før § 7:

»§ 6 e. Metroselskabet I/S opkræver et kvalitetstillæg på gennemsnitligt 1,23 kr. pr. rejse med metro. Beløbet er angivet i 2025-priser.

Stk. 2. Efter idriftsættelse af etape 1 af metrolinje M5 forhøjes kvalitetstillæg efter stk. 1 med yderligere 1 kr. Beløbet er angivet i 2025-priser.

Stk. 3. Kvalitetstillæggene efter stk. 1 og 2 pristalsreguleres årligt efter takststigningsloftet, jf. § 6 b, stk. 5, første gang i 2027.

§ 6 f. Trafikselskabet på Sjælland, Metroselskabet I/S, Hovedstadens Letbane I/S og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten, forpligtes til at indføre en ny takstzone i Nordhavn, der skal omfatte et område omkring de to nye metrostationer Levantkaj og Nordsø Plads.

Stk. 2. Den nye takstzone indføres ved idriftsættelse af de to nye metrostationer.

§ 6 g. Trafikselskabet på Sjælland, Metroselskabet I/S, Hovedstadens Letbane I/S og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten, forpligtes til at indføre en ny takstzone i Østhavnen, der skal omfatte et område omkring, metrostationerne v/Refshaleøen, v/Lynetteholm S og Lynetteholm N.

Stk. 2. Takstzonen, jf.stk. 1, indføres ved idriftsættelse af de nye metrostationer. «

Lignende dokumenter