Vejledning til bekendtgørelse nr. 1193 af 2. oktober 2025 om energieffektivisering i det offentlige
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning til bekendtgørelse nr. 1193 af 2. oktober 2025 om energieffektivisering i det offentlige
1. Indledning
2. Anvendelsesområder og definitioner
2.1. Omfattede enheder og anvendelsesområde
2.1.1. Offentlige organer
2.1.2. Ordregivende myndigheder og enheder
2.1.3. Slutforbrug af energi
2.1.4. Væbnede styrkers og offentlig transports slutforbrug af energi
2.2. Definitioner
3. Offentlige organers energibesparelser (§§ 3 og 4)
4. Udpegning og renovering af offentlige organers ejede bygninger (§§ 5 og 6)
4.1. Udpegning og renovering af fredede bygninger og bygninger med en høj bevaringsværdi
4.2. Udpegning og renovering af Forsvarets bygninger
5. Offentlige organers lejede bygninger (§ 7)
6. Energitjenester (§ 8) og planer (§ 9), hensyn til CO2-emissioner (§ 10), forbedring af bygninger (§ 11) og vedvarende energi (§ 12)
6.1 Energitjenester
6.2. Planer
6.3. Hensyn til CO2-emissioner (§ 10), forbedring af bygninger (§ 11) og vedvarende energi (§ 12)
7. Offentliggørelse og indhentning af oplysninger (§§ 13-15)
8. Energikrav ved indkøb (§ 16)
8.1. Princippet om energieffektivitet først
8.2. Energimærkede produkter
8.3. Ecodesign produkter
8.4. Dæk
8.5. Tjenesteydelser
8.6. Køb og leje af bygninger
8.7. Oplysninger om energieffektivitetsvirkning ved udbud
8.8. Langsigtede tjenestekontraker om energimæssig ydeevne
8.9. Grønne offentlige indkøb
8.10. Produktpakker
Læs alt
8.11. Undtagelser efter § 16, stk. 4. nr. 1-4
9. Tilsyn, påbud, klage og straf mv.
1. Indledning
I denne vejledning præciseres de nærmere regler om energieffektivisering i det offentlige. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 1193 af 2. oktober 2025 om energieffektivisering i det offentlige, herefter kaldet »bekendtgørelsen«.
Vejledningen har til formål at understøtte den offentlige sektor i arbejdet med at fremme energieffektivisering i offentligt ejede og lejede bygninger, samt ved offentlige indkøb. Vejledningen skal desuden sikre korrekt og ensartet forståelse og efterlevelse af bekendtgørelsen.
Vejledningen retter sig mod offentlige organer og ordregivende myndigheder og enheder.
I vejledningen uddybes bestemmelserne i bekendtgørelsen og giver eksempler på, hvordan reglerne kan anvendes og efterleves i praksis. Det anbefales, at vejledningen læses i sammenhæng med bekendtgørelsen.
For yderligere information om energieffektivisering i det offentlige, henvises der til Energistyrelsens hjemmesider www.ens.dk, www.sparenergi.dk, www.byggeriogenergi.dk og www.bygningsanalysen.dk. For information om bekendtgørelsen og vejledningen kan der rettes henvendelse til Energistyrelsen på ee-offentlig@ens.dk.
Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af hjemler i lov om fremme af energibesparelser i bygninger1) og lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion2). Bekendtgørelsen har til formål at sætte mål for energibesparelser i det offentlige samt renoveringer af offentlige bygninger og energieffektivitet ved offentlige indkøb. Bekendtgørelsens regler er med til at sikre løbende reduktioner af energiforbruget i den offentlige sektor.
Energiforbruget i det offentlige medfører en belastning af klima og miljø. Det er derfor vigtigt, at energiforbruget i det offentlige reduceres. Reduktioner i særligt den fossile del af energiforbruget kan bidrage til at nedbringe udledningen af drivhusgasser og understøtte den grønne omstilling. Energiforbruget i det offentlige udgør endvidere en ikke-ubetydelig del af det offentliges samlede udgifter, hvorfor en reduktion af energiforbruget også har økonomiske fordele. Dertil kommer, at det offentlige er en væsentlig aktør i forhold til at stimulere markedet gennem efterspørgsel på energieffektive løsninger samt understøtte adfærdsmæssige ændringer hos borgere og virksomheder.
Ved bekendtgørelsen gennemføres bestemmelser i hhv. energieffektivitetsdirektivet3) og VE-direktivet4) samt en forsat gennemførelse af dele af Klimaaftalen fra 2020 for energi og industri m.v.
2. Anvendelsesområde og definitioner
Bekendtgørelsen finder anvendelse for offentlige organer og offentlige ordregivere.
– Bekendtgørelsens kapitel 2 finder anvendelse for offentlige organer.
– Bekendtgørelsens kapitel 3 om energieffektivitet ved offentlige indkøb finder anvendelse for ordregivende myndigheder og ordregivende enheder efter udbudsreglerne.
Opdelingen af kravene i bekendtgørelsen på offentlige organer og offentlige ordregivere skyldes, at energieffektivitetsdirektivets artikel 5, 6 og 29, stk. 4, om energibesparelser, renoveringer af offentlige organers bygninger og energitjenestekontrakter omfatter offentlige organer, mens energieffektivitetsdirektivets artikel 7 om offentlige udbud omfatter ordregivende myndigheder og ordregivende enheder efter udbudsdirektiverne. Se nærmere om offentlige organer i afsnit 2.1.1 og om ordregivende myndigheder og ordregivende enheder i afsnit 2.1.2.
Bekendtgørelsen omfatter som udgangspunkt hele energiforbruget for de offentlige organer bortset fra energiforbrug i forbindelse med international maritim bunkring, omgivelsesenergi og leverancer til omdannelsessektoren og til energisektoren og transmissions- og distributionstab.
Det påhviler det enkelte offentlige organ, ordregivende myndighed og ordregivende enhed at overholde bekendtgørelsens bestemmelser i det omfang, at bestemmelserne er rettet mod det enkelte organ, myndighed eller enhed.
For offentlige organer gælder det bestemmelserne om:
– Udpegning og renovering af en udpeget bygning (§ 5),
– udpegning af nedrevet bygning (§ 6),
– forhandling af kontrakt ved lejemål (§ 7),
– vurdering om anvendelse af leverandører af energitjenester (§ 8),
– vurdering om foranstaltninger i planer (§ 9) og
– indberetninger (§ 14).
For ordregivende myndigheder og ordregivende enheder gælder det bestemmelserne om indkøb lig med eller over tærskelværdierne for udbud (§ 16).
2.1 Omfattede enheder og anvendelsesområde
2.1.1 Offentlige organer
Offentlige organer er efter bekendtgørelsens § 2, nr. 6, defineret som nationale, regionale eller lokale myndigheder og enheder, som finansieres og administreres direkte af disse myndigheder, men som ikke har en industriel eller kommerciel karakter.
Definition af offentlige organer er en ny afgrænsning af den offentlige sektor, som følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 2, nr. 12. Definitionen har bl.a. til formål at fastlægge kredsen af offentlige enheder, som omfattes af energieffektivitetsdirektivets forpligtelser om energibesparelser i den offentlige sektor og renoveringer af offentligt ejede bygninger, jf. energieffektivitetsdirektivets artikel 5 og 6. Bekendtgørelsens krav om energibesparelser og renoveringer af bygninger m.v. jf. bekendtgørelsens §§ 3-8 og 10-14, gennemfører energieffektivitetsdirektivets artikel 5 og 6 i dansk ret, dog undtaget del af energieffektivitetsdirektivets artikel 6, 6, litra a om renoveringspas ved renovering af udpegede bygninger, hvis renoveringspasset er relevant.
Definitionen af offentlige organer skal i denne sammenhæng forstås som:
1) den statslige forvaltning, regionerne og kommunerne,
2) enheder, der i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på vegne af staten, regionerne eller kommunerne, eller
3) enheder, som både direkte finansieres og direkte administreres af den statslige forvaltning, regionerne eller kommunerne, men som ikke har industriel eller kommerciel karakter.
Efter nr. 1) omfattes de enheder, som er en del af ministeriernes, regionernes og kommunernes hierarkiske organisation, fx underliggende styrelser og kommunale forvaltningsenheder.
Efter nr. 2) skal der ved lov eller regler fastsat efter lov være tillagt kompetence fra en enhed efter ministeriernes, regionernes og kommunernes hierarkiske organisation til en enhed uden for organisationen om at træffe afgørelse på vegne af dem.
Efter nr. 3) skal enheden både direkte finansieres og direkte administreres af den statslige forvaltning, regionerne eller kommunerne for at være gældende. Direkte finansieres skal forstås således, at mindst 50 pct. af enhedens virksomhed finansieres af midler fra staten, regionerne eller kommunerne. Direkte administreres skal forstås således, at flertallet i den øverste ledelse i enheden handler på vegne af enten den statslige forvaltning, regionerne eller kommunerne. Det betyder fx, at enheder, hvor den øverste ledelse udgøres af en bestyrelse, og hvor de enkelte medlemmer af ledelsen kan stilles til ansvar for deres handlinger, ikke er omfattet af »direkte administreres«.
Det betyder, at universiteter, menighedsråd, selvejende institutioner, uafhængige råd og offentligt ejede virksomheder, almene boligselskaber, og statens ejede virksomheder, kommunale fællesskaber og lignende som udgangspunkt ikke vil være omfattet af definitionen af offentlige organer, medmindre de opfylder mindst ét af de tre oplistede kriterier, samt at de ikke har industriel eller kommerciel karakter. Forsyningsvirksomheder, andre virksomheder og andre institutioner, som er ejet af staten, regionerne eller kommunerne, er ligeledes også kun omfattet af definitionen, hvis de opfylder mindst ét af de tre oplistede kriterier, samt at de ikke har industriel eller kommerciel karakter.
Offentlige organer indgår i kredsen for ordregivende myndigheder og enheder, som er en bredere kreds end offentlige organer.
2.1.2 Ordregivende myndigheder og enheder
Ordregivende myndigheder og ordregivende enheder er defineret ud fra udbudsdirektiverne5) jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 8 og 9, og er den samme kreds af offentlige ordregivere, som er omfattet af udbudsreglerne efter udbudsloven6) eller omfattet af regler udstedt i medfør af udbudsloven. Ordregivende enheder efter bekendtgørelse om fremgangsmåde ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester7) er derfor også omfattet af bekendtgørelsens definition af ordregivende enheder.
Det betyder i praksis, at statslige, regionale og kommunale myndigheder, offentligretlige organer og sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder, eller af et eller flere af disse offentligretlige organer, omfattes af bekendtgørelsens § 16 om energikrav ved indkøb.
Som eksempler på offentligretlige organer kan nævnes TV 2, Sund & Bælt Holding A/S, Metro selskabet I/S, Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Naviair, de almene boligorganisationer og universiteterne.
Bekendtgørelsens § 16 omfatter som nævnt også de ordregivende enheder, efter bekendtgørelse om fremgangsmåde ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester, som er den samme kreds som ved forsyningsvirksomhedsdirektivet8).
Det betyder, at ordregivende myndigheder og offentlige virksomheder, som udøver aktiviteter efter forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 8-14 omfattes af indkøbskravene i bekendtgørelsens § 16. Forsyningsvirksomhedsdirektivet omfatter aktiviteter ved betjening af offentligheden med produktion, transport eller distribution eller forsyning af disse net med gas, varme, elektricitet og drikkevand. Derudover omfattes en række offentlige transporttjenester, lufthavne, havne, posttjenester samt aktiviteter ved udvinding af olie eller gas, og efterforskning efter eller udvinding af kul eller andet fast brændsel. Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 8-14 indeholder nærmere afgrænsning af, hvornår enhederne bliver omfattet af at være en ordregivende enhed. Dette gennemgås ikke nærmere i vejledningen.
For nærmere gennemgang af myndigheder og enheder omfattet af udbudsloven og regler fastsat i henhold til udbudsloven henvises der til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
2.1.3 Slutforbrug af energi
Opnåelsen af energibesparelser efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, omfatter offentlige organers besparelser i slutforbrug af energi, dog er væbnede styrkers og offentlig transports slutforbrug af energi undtaget.
Slutforbrug af energi er defineret, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 6, som al energi leveret til industri, transport, herunder energiforbrug i den internationale luftfart, husholdninger, offentlige og private tjenester, skovbrug, fiskeri, samt andre slutbrugersektorer, bortset fra energiforbrug i forbindelse med international bunkring, omgivelsesenergi og leverancer til omdannelsessektoren og til energisektoren og transmissions- og distributionstab (som defineret i bilag A til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen)9).
Slutforbrug af energi omfatter derfor den energi, der forbruges i forbindelse med de offentlige organers aktiviteter, fx i bygninger, anlæg og køretøjer. Dette omfatter også procesenergi samt egenproduceret energi såsom varme eller elektricitet fra sol og vind.
2.1.4 Væbnede styrkers og offentlig transports slutforbrug af energi
Væbnedes styrkers og offentlig transports slutforbrug af energi er undtaget for det årlige mål om opnåelse af energibesparelser efter § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelsen § 3, stk. 2 og 3.
Ved væbnede styrkers slutforbrug af energi skal forstås Forsvarets slutforbrug af energi. Ved slutforbrug af offentlig transports energi skal forstås den energi, som anvendes til den offentlige transport samt drift og vedligeholdelse af materiel, fartøjer og lign., som relaterer sig direkte til transporten. Energiforbrug til fx Banedanmarks ejede eller lejede bygninger, som anvendes til kontorformål, vil ikke kunne undtages.
Slutforbrug af energi til offentlig transport, som varetages af et ikke-offentligt organ, fx trafikselskaber oprettet efter lov om trafikselskaber10), indgår ikke i kravet om opnåelse af energibesparelser efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1.
Slutforbrug af energi for Forsvaret og den offentlige transport kan medregnes i opnåelsen af de samlede energibesparelser efter jf. § bekendtgørelsens § 3, stk. 2 og 3.
2.2 Definitioner
Nedenfor uddybes yderligere en række af de centrale begreber, som anvendes i bekendtgørelsen.
Energiforbrug i bygninger
Opvarmning, køling, varmt vand og elforbrug til bygningsdrift, fx almindeligt kontorudstyr (computere, belysning m.v.) og apparater (køleskabe, opvaskemaskiner m.v.). For kontorejendomme vil alt energiforbrug typisk falde i denne kategori.
Energibesparelser
En mængde sparet energi, der konstateres ved at måle eller skønne forbruget, eller begge dele, før og efter gennemførelsen af en foranstaltning til forbedring af energieffektiviteten, idet der korrigeres for eksterne forhold, der påvirker energiforbruget.
Begrebet er ordret i overensstemmelse med definitionen af ”energibesparelser” i energieffektivitetsdirektivet, jf. direktivets art. 2, nr. 9.
Energieffektivitet
Forholdet mellem resultat i form af ydeevne, tjenester, varer eller energi og tilførsel i form af energi. Det vil sige, at formålet med energieffektivisering er at reducere mængden af energi, der kræves for at levere en ydelse, vare m.m. Energieffektivitetsindikatorer kan ses som gennemførelsen af en foranstaltning, der gør brug af energi mere effektivt.
Begrebet er afgrænset i overensstemmelse med definitionen af ”Energieffektivitet” i energieffektivitetsdirektivet, jf. direktivets art. 2, nr. 8.
Rentabilitet ved renoveringer af bygninger
Beregning af rentabilitet ved renoveringer af bygninger skal foretages ud fra bestemmelserne i bygningsreglementeta) (BR18) og vejledningerne til bygningsreglementetb) om rentabilitet ved renoveringer.
Livscyklusanalyse
Ved livscyklusanalyser og CO2-livscyklusemissioner kan der tages udgangspunkt i forskellige metoder for analyser standardberegninger og standardværdier, fx:
– Europa-Kommissionen, Den europæiske platform for livscyklusvurdering (https://eplca.jrc.ec.europa.eu/lifecycleassessment.html)
– EN 15978:2011 Bæredygtige bygge- og anlægsarbejder. Vurdering af bygningers miljømæssige kvalitet. Beregningsmetode (https://www.en-standard.eu/bs-en-15978-2011-sustainability-of-construction-works-assessment-of-environmental-performance-of-buildings-calculation-method/)
– ISO 14040:2006 Miljøledelse — Livscyklusvurdering — Principper og struktur (https://www.iso.org/obp/ui/#iso:std:iso:14040:ed-2:v1:en)
– ISO 14044:2006 Miljøledelse — Livscyklusvurdering — Krav og vejledning (https://www.iso.org/obp/ui/#iso:std:iso:14044:ed-1:v1:en)
Omkostningseffektivitet ved nedrivning af bygninger
De samlede økonomiske omkostninger til nedrivning af bygningen og de samlede omkostninger til opførelse af den nye bygning eller nye bygninger tilsammen er mindre end de samlede omkostninger ved renovering af bygningen op til energimærke B.
Bæredygtighed ved nedrivning
Det samlede energiforbrug for den nedrevne bygning i bygningens resterende anslåede økonomiske levetid er større end energiforbruget for en ny bygning eller nye bygninger i løbet den anslåede økonomiske levetid for den nye bygning eller nye bygninger og energiforbruget under opførelsen af den nye bygning eller nye bygninger
og
de samlede CO2-emissioner for den nedrevne bygning i løbet af bygningens anslåede økonomiske levetid er større end CO2-emissionerne i den nye bygning eller nye bygninger og CO2-emissionerne under opførelsen af den nye bygning eller nye bygninger.
Bygningsmasse under energimærke B
En baseline, som omfatter det samlede areal af offentlige organers ejede og opvarmede eller nedkølede bygninger med et areal over 250 m2, hvor bygningen ikke var svarende til mindst energimærke B den 1. januar 2024.
Fredede bygninger
Bygninger, som er fredede efter lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøerc).
Bygninger med høj bevaringsværdi
Bygninger, som er bevaringsværdig efter lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, og som er vurderet til at have en høj bevaringsværdi.
Til vurdering af, om bygningen har en høj bevaringsværdi, kan der fx anvendes SAVE-metodend), hvor en høj bevaringsværdi svarer til SAVE-værdi 1-3.
a) Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygningsreglementet 2018 (BR18) med senere ændringer.
b) Vejledninger til bygningsreglementet kan findes på https://www.bygningsreglementet.dk/.
c) Bekendtgørelse af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
d) Vejledning om SAVE-metoden kan findes på slots- og kulturstyrelsen hjemmeside. https://slks.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/fysisk_planlaegning/dokumenter/SAVE_vejledning. pdf.
3. Offentlige organers energibesparelser (§§ 3 og 4)
Bekendtgørelsen indeholder to forskellige mål for opnåelse af energibesparelser for de offentlige organer. Et samlet, årligt energisparemål for alle offentlige organer på 1,9 pct. set i forhold til slutforbruget af energi 2021 jf. bekendtgørelsens § 3. Energistyrelsen har opgjort slutforbruget for 2021 til 31,1 PJ. Derudover findes der et mål om energibesparelser, som skal opnås i offentlige organers bygninger, jf. bekendtgørelsens § 4. Energistyrelsen offentliggør årligt mængden af energibesparelser, der skal opnås i de offentlige organers bygninger på www.ens.dk. Energistyrelsen indregner de energibesparelser, som opnås i de offentlige organers bygninger, efter bekendtgørelsens § 4, i det overordnede mål efter § 3.
Bekendtgørelsens §§ 3 og 4 er fastsat ud fra en fleksibel og effektiv tilgang til opnåelse af energibesparelser i den offentlige sektor. Det betyder bl.a., at offentlige organer ikke løbende skal indberette energibesparelser til Energistyrelsen. Bekendtgørelsens §§ 3 og 4 gør det også muligt, at mål for energibesparelser løftes og opnås i fællesskab på tværs af den offentlige sektor. Renoveringer af de offentlige organers ejede og lejede bygninger bidrager til opnåelse af energibesparelser efter §§ 3 og 4.
Energistyrelsen følger løbende op på offentlige organers slutforbrug af energi ud fra ændringer i energimærkninger for bygninger, Energistyrelsens Energistatistik, opgørelser ved Danmarks Statistik og energiforbrug ved Bygnings- og Boligregistret (BBR).
Energistyrelsen anbefaler, at de offentlige organer forsætter med at udvise en energieffektiv adfærd. Ved energieffektiv adfærd forstås, at offentlige organer udviser omtanke ved brugen af energiforbrugende produkter og installationer, samt bidrager til at undgå unødvendigt ressourceforbrug af el, varme og vand.
Energieffektiv adfærd kræver en forudgående viden om produkters og bygningers energiforbrug samt om mulighederne for at reducere energiforbruget. For at sikre, at den nødvendige viden og motivation udbredes, anbefales det, at der løbende følges op på nyttig information om energirigtig adfærd. Der henvises til www.sparenergi.dk og www.ens.dk for forslag til konkrete indsatsområder og energieffektive produkter mv.
4. Udpegning og renovering af offentlige organers ejede bygninger (§§ 5 og 6)
Af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, fremgår det, at der i bygningsmassen under energimærke B årligt skal udpeges bygninger, som er rentable at renovere op til næsten energineutrale bygninger (Nearly Zero-Energy Buildings (NZEB)). Der skal årligt udpeges bygninger svarende til 3 pct. af arealet af bygningsmassen under energimærke B. Bygningsmassen under energimærke B er efter bekendtgørelsens § 2, nr. 12, defineret som det samlede areal af offentlige organers ejede bygninger, som er opvarmede eller nedkølede, med et areal over 250 m2, hvor bygningen ikke var svarende til mindst energimærke B den 1. januar 2024. Bygningsmassen under energimærke B omfatter også offentlige organers ejede fredede og bevaringsværdige bygninger samt Forsvarets bygninger, som er opvarmede eller nedkølede og har et areal over 250 m2, hvor bygningen ikke var svarende til mindst energimærke B den 1. januar 2024.
Det er muligt for offentlige organer at foretage udpegning blandt alle bygninger, som er omfattet af bygningsmassen under energimærke B, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2. Det er også muligt, at der i fællesskab kan prioriteres udpegning, fx ved frivillige aftaler mellem de offentlige organer, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, KL og Danske Regioner har indgået aftale om en fælles indsats om energieffektivitet i offentlige bygninger11). Aftalen indebærer, at henholdsvis kommunerne, regionerne og staten årligt udpeger mindst 3 pct. af den respektive kommunale, regionale og statslige bygningsmasse under energimærke B.
De udpegede bygninger skal senest i 2040 være renoveret op til mindst energimærke B, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 4. Det er ikke muligt for offentlige organer at udpege bygninger, som ikke har et energimærke. Det vil i en overgangsperiode indtil 1. juli 2027 være muligt at udpege bygninger, som har et udløbet energimærke. Efter d. 1. juli 2027 vil det ikke være muligt at udpege bygninger med et udløbet energimærke. Offentlige organers ejede eller anvendte bygninger med at areal over 250 m2 skal have et gyldigt energimærke, jf. lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 19. Derudover skal bygninger med et areal på 60-250 m2 have et gyldigt energimærke, hvis bygningen er opført, solgt eller udlejet inden for de seneste 10 år.
Bekendtgørelsens regler om udpegning af bygninger til renovering er på samme vis som reglerne om opnåelse af energibesparelser udformet ud fra en bred og fleksibel tilgang. Bekendtgørelsen indeholder derfor ikke faste krav til de enkelte offentlige organer om udpegning af mindst 3 pct. af deres omfattede bygningsmasse. Derimod giver reglerne mulighed for, at forpligtelsen løftes og opnås i fællesskab på tværs af den offentlige sektor.
Energistyrelsen foretager løbende opgørelser af udpegning og renoveringer af bygninger. Hvis der ved udpegningerne for et år opgøres et areal, som er større end 3 pct. af bygningsmassen, kan Energistyrelsen fordele overskud af arealet ud på efterfølgende år, således at evt. underskud af udpegninger kan dækkes af tidligere overskud.
Udpegning foretages af de enkelte kommuner og regioner i Energistyrelsens værktøj Energi- og Bygningsanalysen (EBA) på hjemmesiden www.bygningsanalysen.dk. Energistyrelsen melder løbende ud, hvornår EBA er åben for udpegning. På hjemmesiden findes vejledning om, hvordan udpegninger i EBA foretages.
Nedrevne bygninger kan medtælles som værende renoveret, hvis der opføres en eller flere nye bygninger som erstatning for den nedrevne bygning. Den nye bygning eller de nye bygninger, skal:
1) erstatte en bygning, som er revet ned inden de to forudgående år før ibrugtagelse eller opførelse af en ny eller flere nye bygninger,
2) være mere omkostningseffektive og bæredygtige efter beregnede energibesparelser og CO2-livscyklusemissioner i forhold til at renovere den nedrevne bygning og
3) være ejet af et offentligt organ.
Den nye bygning eller bygninger kan være opført på andre matrikler end den nedrevne.
4.1 Udpegning og renovering af fredede bygninger og bygninger med en høj bevaringsværdi
I bygningsmassen under energimærke B omfattes også fredede og bevaringsværdige bygninger. Disse bygninger kan derfor også udpeges til renovering, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1 og 5.
Udpegede bygninger, som er fredede, og bygninger med høj bevaringsværdi behøver ikke at blive renoveret op til energimærke B, hvis bygningen efter renovering opnår mindst et bedre energimærke, eller alle teknisk mulige rentable renoveringer inden for bygningens frednings- eller bevaringsstatus er gennemført jf. bekendtgørelsens §5, stk. 5. Se nærmere om teknisk mulige rentable renoveringer i vejledningens afsnit 5.
4.2 Udpegning og renovering af Forsvarets bygninger
I bygningsmassen under energimærke B omfattes også Forsvarets bygninger. Forsvarets udpegede bygninger, som ikke er indkvarteringsbygninger med enkeltværelser eller kontorbygninger, behøver ikke at blive renoveret op til energimærke B. Disse bygninger kan medregnes som værende renoveret efter bekendtgørelsens § 5, stk. 4 ved at opnå mindst et bedre energimærke eller ved at alle teknisk mulige rentable energibesparende renoveringer er gennemført. Se nærmere om teknisk mulige rentable renoveringer i vejledningens afsnit 5.
Forsvaret kan indberette oplysninger om udpegning og renoveringer til Energistyrelsen i aggregerede m2, opdelt for indkvarteringsbygninger med enkeltværelser og kontorbygninger, og for de bygninger, som ikke behøver at blive renoveret op til energimærke B.
5. Offentlige organers lejede bygninger (§ 7)
Ved offentlige organers eksisterende lejemål skal det offentlige organ under visse forhold forhandle med udlejeren om renovering af den allerede lejede bygning. Hensigten er, at offentlige organers lejede bygninger bliver renoveret til mindst energimærke B. Kravet gælder ikke for offentlige organers delvist lejede bygninger, fx ved lejemål af enkelte lokaler i en bygning.
Forhandlingen skal foretages ved forlængelse eller genforhandling af lejeaftalen, hvis bygningen ændrer anvendelse, eller hvis bygningen skal have foretaget omfattende reparations- eller vedligeholdelsesarbejde jf. bekendtgørelsens § 7. Her skal det offentlige organ forhandle om, at den lejede bygning renoveres op til mindst energimærke B senest i 2030, dog ikke hvis det ikke er teknisk muligt at renovere bygningen op til mindst energimærke B.
Omfattende reparations- eller vedligeholdelsesarbejde er defineret i bekendtgørelsens § 2, nr. 13, som arbejde ved bygningen,
– der medfører en forøgelse af prisen for leje af bygningen på mindst 50 pct.,
– de samlede renoveringsomkostninger udgør mere end 50 pct. af ejendomsværdien fratrukket grundværdien, eller
– at mindst 50 pct. af bygningens klimaskærm renoveres.
De samlede renoveringsomkostninger omfatter alle udgifter til renoveringen, dog undtaget udgifter til bortskaffelse af byggeaffald. Det er tilstrækkeligt, at et af forholdene konstateres, for at lejemålet bliver omfattet af omfattende reparations- eller vedligeholdelsesarbejde.
Hvis kontrakten indgås mellem 1. januar 2028 og 1. januar 2030, kan renovering op til energimærke B udskydes med op til 2 år fra kontraktens indgåelse, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1. Hvis kontrakten indgås efter 1. januar 2030, skal bygningen renoveres op til nulemissionsbygning senest i 2050 jf. § 7, stk. 2. Bekendtgørelsens § 7, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse ved lejemål af bygninger, som er fuldt ud ejet af andre offentlige organer. Forsvarets lejede bygninger skal ikke renoveres efter § 7, stk. 1 og 2, hvis renoveringen vil være i konflikt med arten af og det primære mål med de væbnede styrkers aktiviteter.
Såfremt det ikke er teknisk muligt at renovere bygningen op til energimærke B efter § 7, stk. 1, og til nulemissionsbygning (ZEB) efter § 7, stk. 2, skal det offentlige organ forhandle om, at alle teknisk mulige rentable renoveringer skal være gennemført senest i 2050. Det er ikke teknisk muligt, hvis en udlejer ikke ønsker renovering af sin ejede bygning, at andre regler ikke kan efterleves, eller at bygningen efter en renovering ikke kan opfylde det offentlige organs formål og behov med bygningens anvendelse. Det er heller ikke teknisk muligt, hvis bygningen ikke kan anvendes i en længere periode på ca. 1 år eller ved særlige tilfælde, hvor forholdene ikke gør det muligt at foretage en forsvarlig allokering af brugerne af bygninger.
Det offentlige organ kan dokumentere forhandling ved journalisering af korrespondancen med udlejer om renovering af bygningen, fx at udlejer ikke ønsker at renovere sin bygning. Dokumentation for renovering af bygning op til energimærke B skal ske efter reglerne om energimærkning af bygninger. Se www.ens.dk og www.sparenergi.dk for vejledning om energimærkning af offentlige bygninger.
For offentlige organers leje af bygninger, som de ikke allerede lejer, finder bekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 6 anvendelse. Se nærmere om krav for nye lejemål af bygninger, som ikke allerede lejes i afsnit 8.6.
6. Energitjenester (§ 8) og planer (§ 9), hensyn til CO2-emissioner (§ 10), forbedring af bygninger (§ 11) og vedvarende energi (§ 12)
6.1 Energitjenester
Når offentlige organer skal renovere opvarmede eller nedkølede bygninger med et areal over 750 m2, skal de vurdere, om de vil indgå en kontrakt om energimæssig ydeevne og vurdere, om de vil anvende en leverandør af energitjenester jf. bekendtgørelsen § 8, stk. 1. En sådan kontrakt og leverandør kan fx være en ESCO, hvor en leverandør finansierer renoveringen og får betaling gennem de energibesparelser, som renoveringen medfører i en nærmere aftalt periode. Energistyrelsen stiller ikke krav til metode for vurderingen, og de offentlige organer er ikke forpligtet til at anvende en kontrakt om energimæssig ydeevne eller en leverandør af energitjenester til renoveringen. Vurderingen om indgåelse af en kontrakt er en overvejelse, og dette kan dokumenteres ved en notits om, at overvejelsen er foretaget.
Se mere om ESCO på https://sparenergi.dk/erhverv/introduktion-til-esco, og KLs publikation ”Hvad skal kommunen overveje før et ESCO-samarbejde”, som kan findes på KLs hjemmeside www.kl.dk.
For renovering af Forsvarets bygninger over 750 m2, er Forsvaret undtaget for at foretage en vurdering efter § 8, stk. 1, hvis anvendelse af kontrakter og leverandører vil være i konflikt med arten af og det primære mål med de væbnede styrkers aktiviteter, jf. bekendtgørelsens 8, stk. 2.
6.2 Planer
Kommuner og regioner skal vurdere, om der skal indføres konkrete foranstaltninger i planer indeholdende energieffektivitetsforanstaltninger og vurdere, om planerne skal i høring hos interessenter og offentligheden m.v. jf. bekendtgørelsens § 9. Energieffektivitetsforanstaltninger kan være planer om nedbringelse af energiforbruget i kommunen.
Energistyrelsen stiller ikke nærmere krav til metode for vurderingen eller proces for høring. Kommunerne og regionerne kan fx følge allerede gældende regler eller praksis om høring af lokalplaner, fjernvarmeplaner og energiplaner m.v., når disse planer indeholder energieffektivitetsforanstaltninger. Planlægning af mindre energibesparelser fx ved renovering af en skole eller et rådhus er ikke en tilstrækkelig stor foranstaltning til, at der skal foretages en vurdering efter bekendtgørelsens § 8. Hvis foranstaltningen direkte berører borgere, fx ved udbredelse af fjernvarme, eller hvis foranstaltningen omhandler besparelser i kommunen eller regionens slutforbrug af energi på mindst 30 pct, vil dette som udgangspunkt være omfattet af bekendtgørelsens § 9.
6.3 Hensyn til CO
2
-emissioner (§ 10), forbedring af bygninger (§ 11) og vedvarende energi (§ 12)
Bekendtgørelsen indeholder valgfrie bestemmelser om, at offentlige organer kan vurdere muligheden for at tage hensyn til CO2-emissioner ved investeringer og aktiviteter jf. bekendtgørelsens § 10, at offentlige organer kan vurdere muligheden for at forbedre den energimæssige ydeevne i bygninger, som de ejer, lejer eller bruger jf. bekendtgørelsens § 11, og at offentlige organer kan vurdere muligheder for øget anvendelse af vedvarende energi som energikilde til deres energiforbrug. Offentlige organer kan fx foretage vurderinger efter §§ 10-12 ved større renoveringer af bygninger. Der stilles ikke krav om, at de offentlige organer skal foretage vurderinger efter §§10- 12.
7. Offentliggørelse og indhentning af oplysninger (§§ 13-15)
Energistyrelsen skal jf. bekendtgørelsens § 13 offentliggøre oplysninger om offentlige organers ejede, lejede og benyttede bygninger med et areal over 250 m2. Bygningerne skal være opvarmede eller nedkølede. Energistyrelsen driver et register over oplysningerne. Registeret indeholder oplysninger om bygningernes areal, energiforbrug og energimærke.
Energistyrelsen vil som udgangspunkt indhente oplysninger fra tilgængelige registre, fx energimærkningsdatabasen, Bygnings- og Boligregistret (BBR) og Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Det er muligt for Energistyrelsen at foretage korrektioner af både de indhentede og indberettede oplysninger.
Offentlige organer kan pålægges at indberette oplysninger til registeret jf. bekendtgørelsens § 14. Indberetning vil som udgangspunkt skulle foretages særlige tilfælde, hvor Energistyrelsen ikke kan indhente tilstrækkelige data fra tilgængelige registre. De offentlige organer skal i sådanne særlige tilfælde indberette oplysninger efter Energistyrelsens anvisning fx ved registeret eller lignende. Det vil fremgå Energistyrelsens anvisning eller registeret eller lignende, hvordan oplysninger skal indberettes.
Oplysninger om forsvarets bygninger er undtaget for offentliggørelse og andre bygninger kan af sikkerhedsmæssige grunde undtages for offentliggørelse jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 2.
8. Energikrav ved indkøb (§ 16)
Ordregivende myndigheder og ordregivende enheder skal, jf. § 16, stk. 1, ved indgåelse af kontrakter og koncessionskontrakter om indkøb af produkter, tjenester, bygninger, og bygge- og anlægsarbejder, som er lig med eller større end de gældende tærskelværdier for offentlige udbud, følge nærmere krav for energieffektivitet m.v. Tærskelværdierne for offentlige udbud kan findes på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen hjemmeside Hyperlink reference not valid.https://www.kfst.dk/udbud/regler-og-lovgivning/taerskelvaerdier. De nærmere krav for energieffektivitet ved indkøb af produkter, tjenester, bygninger, og bygge- og anlægsarbejder er beskrevet nærmere i afsnit 8.1- 8.11.
Energikravene er rettet mod det enkelte indkøb, hvor ordregivere indgår kontrakter om køb af produkter, tjenester, bygninger eller bygge- og anlægsarbejder. Det betyder, at kravene ikke direkte finder anvendelse ved indgåelse af rammeaftaler og etabling af dynamiske indkøbssystemer. Kravene finder anvendelse, når der foretages et konkret køb lig med eller over tærskelværdierne på en rammeaftale eller i et dynamiske indkøbssystem. Det er således det enkelte indkøb på rammeaftalen eller i indkøbssystemet, som skal være lig med eller over de gældende tærskelværdier for offentlige udbud, før energikravene finder anvendelse.
Et eksempel på et indkøb, der vil være omfattet af bekendtgørelsen, er når en kommunal enhed foretager et indkøb af computerskærme på en rammeaftale med en samlet værdi lig med eller over tærskelværdien for vareindkøb. Flere mindre indkøb af samme produkter under tærskelværdierne vil ikke medføre, at energikravene finder anvendelse. Dog vil tilrettelæggelse af indkøb med henblik på omgåelse af bekendtgørelsens krav ikke være lovlig. Det vil ikke være en omgåelse, hvis der købes computerskærme ind af flere omgange under tærskelværdien for vareindkøb af hensyn til løbende udskiftning af skærmene og lagerkapacitet mv.
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 11. oktober 2025. Det betyder, at bekendtgørelsens energikrav ikke finder anvendelse ved indkøb på kontrakter, koncessionskontrakter, rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer, som er indgået før bekendtgørelsens ikrafttrædelse. Dette gælder også ved indkøb på kontrakter og koncessionskontrakter, som er indgået efter den 11. oktober 2025, hvor udbudsbekendtgørelsen var offentliggjort før den 11. oktober 2025. Det er således fortsat muligt at købe produkter og tjenesteydelser på allerede indgåede kontrakter, rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer, som fx SKI-aftalerne, hvis kontrakterne eller aftalerne er indgået som anført ovenfor, uden at ordregiver skal forholde sig til de nye indkøbskrav.
Det nærmere krav ved køb af produkter, tjenester, bygninger, og bygge- og anlægsarbejder fremgår af bekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 1-9, stk. 2, samt undtagelser for kravene i § 16, stk. 3 og 4.
8.1 Princippet om energieffektivitet først
Ordregivende myndigheder og ordregivende enheder skal, jf. § 16, stk. 1, nr. 1 anvende princippet om energieffektivitet først. Det indebærer, at ordregivende myndigheder og ordregivende enheder skal overveje energieffektivisering som en mulig løsning, før de køber produkter, tjenester, bygninger, og bygge- og anlægsarbejder. Til overvejelsen kan der hentes inspiration fra vejledningen til cost benefit-metode til vurdering af anvendelse af EE1st12). Anvendelsen af princippet energieffektivitet først jf. § 16, stk. 1, nr. 1 forpligter ikke ordregivende myndigheder og ordregivende enheder til at foretage det mest energieffektive indkøb, da andre hensyn kan foretrækkes fremfor de mest energieffektive løsninger.
Kravet om energieffektivitet først gælder ved alle indkøb lig med eller over tærskelværdierne, bortset fra indkøb, som er omfattet af bekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 2-4, da disse krav anses for værende energieffektive, fx ved at der stilles krav om indkøb i de to bedste energiklasser for energimærkede produkter, hvilket i sig selv anses som værende energieffektivt. Kravet gælder ikke direkte ved indgåelse af rammeaftaler eller dynamiske indkøbssystemer, men ved de konkrete indkøb lig med eller over tærskelværdien, der foretages på rammeaftaler eller dynamiske indkøbssystemer. Derudover gælder kravet ikke, hvis en af de generelle undtagelser i § 16 stk. 3 og 4 finder anvendelse.
Ordregivende myndigheder og ordregivende enheder kan ved Energistyrelsens tilsyn dokumentere efterlevelsen af princippet om energieffektivitet først ved en kort notits om overvejelsen, og hvornår overvejelsen om energieffektivisering som en mulig løsning har fundet sted.
Et eksempel på en overvejelse, hvor der ikke er foretaget indkøb af den mest energieffektive løsning, kan være, at der ved indkøb af en CT-scanner er vægtet scannerens funktionalitet, pris og brugervenlighed fremfor scannerens energieffektivitet.
8.2 Energimærkede produkter
Ordregivende myndigheder og ordregivende enheder skal ved konkrete indkøb lig med eller over tærskelværdierne kun købe produkter, der er omfattet af EU’s regler om energimærkning af produkter13), fra de to mest energieffektive energiklasser under forudsætning af, at der sikres tilstrækkelig konkurrence, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 2.
Kravet til de to mest energieffektive energiklasser er også gældende, hvis produkterne indkøbes som led i en tjenesteydelse eller ved bygge- og anlæg. Værdien af produkterne i en enkelt produktkategori eller produktpakke skal her være lig eller større end tærskelværdierne for varekøb før kravet er gældende. Den indgåede pris for produktkategorien eller produktpakken vil udgøre den udslagsgivne værdi. Omkostninger til installation af produkter og andre tjenester, fx transport af produkterne og indstilling af produkterne indgår ikke i opgørelse af værdien.
De energimærkede produkter registreres i EPREL14), som er det europæiske register for energimærkning. I registeret kan alle energimærkede produkter findes, og der kan foretages udsøgninger af produkter i registeret, hvorefter de to bedste energiklasser kan identificeres.
Kravet til indkøb af produkter i de to bedste energiklasser skal ske samtidig med, at der findes tilstrækkelig konkurrence for produktets bedste energiklasser. For indkøb af energimærkede produkter i de to bedste klasser, skal der derfor være et betydeligt antal produkter i de to bedste energiklasser. Nedenstående tabel fra Europa-Kommissionens henstilling (EU) 2024/1716 af 19. juni 2024 om retningslinjer for fortolkningen af artikel 5, 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 for så vidt angår energiforbruget i den offentlige sektor, renovering af offentlige bygninger og offentlige udbud giver et eksempel på en fordeling for en skærm i bestemt størrelse. Eksemplet viser et tilfælde, hvor der for energiklasse A-D ikke er tilstrækkelig konkurrence, mens der er et betydeligt antal produkter i energiklasse E og F, hvorfor der som minimum skal indkøbes produkter i energiklasse E og F.
Fordeling af udvalgte TV-modeller af en bestemt skærmstørrelse registreret i EPREL medio 2023 (167 modeller ud af i alt 17 976 modeller)
Klasse
Produkter
Pct.
A
0
0,0
B
1
0,6
C
0
0,0
D
0
0,0
E
21
12,6
F
37
22,2
G
108
64,7
Hvis der er mindst 25 produkter til sammen i de to bedste klasser og samtidig mindst 10 produkter i den enkelte klasse, vil det som udgangspunkt udgøre et betydeligt antal.
Det er muligt for ordregivende myndigheder og enheder under forberedelsen af indkøbet at foretage opslag i EPREL og herefter fastsætte krav om hvilke klasser, der skal gives tilbud på. Det er også muligt for ordregivende myndigheder og ordregivende enheder at stille krav om, at det under kontraktens løbetid skal være muligt for ordregiver løbende at kunne fortage indkøb af de energimærkede produkter i de to bedste klasser på tidspunktet for indkøbet. Derudover er det også muligt for ordregivende myndigheder og ordregivende enheder at stille krav om, at energiklasserne for produkterne opdateres på bestemte tidspunkter under kontraktens løbetid. Dette vil i så fald skulle fremgå af udbuddet, fx ved en klausul om løbende ændringer, hvor klausulen kan indeholde forhold, såsom 1) hvilke produkter, der omfattes, 2) at ordregiver kan kræve produkter i de to aktuelt bedste energiklasser, samt hvornår en energiklasse vil være aktuel, 3) faste tidspunkter eller udløsere for opdatering til nye energiklasser og 4) prisindeksering ved skift af energiklasse.
Undtagelsen efter teknisk muligt kan finde anvendelse på indkøb af produkter efter bekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 2. Det kan fx være, hvis produktet ikke kan anvendes i overensstemmelse med producentens anvisning, at produktet vil medføre udskiftninger af andre produkter, eller at produktet vil medføre ændring i andre systemer, fx ændringer i it-systemer eller bygningsautomatiksystemer.
Ordregivende myndigheder og ordregivende enheder kan ved Energistyrelsens tilsyn dokumentere anvendelsen af undtagelsen for teknisk muligt ved at fremvise sin vurdering af, hvorfor undtagelsen har fundet anvendelse. Et eksempel på dette kan være ved en kort notits om, at produktet ikke har kunne leve op til referenceværdierne, da der ikke kunne findes produkter, uden at disse ville medføre udskiftning af andre produkter. Vurderingen skal være foretaget før indgåelsen af kontrakten.
8.3 Ecodesign produkter
Ordregivende myndigheder og ordregivende enheder skal ved konkrete indkøb over eller lig med tærskelværdierne for produkter, der ikke er omfattet af regler om energimærkning, men som er omfattet af regler om miljøvenligt design af energirelaterede produkter15), samt regler om miljøvenligt design for bæredygtige produkter16), kun købe produkter, der opfylder referenceværdierne for energieffektivitet, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 3.
Referenceværdierne for energieffektivitet fremgår af de enkelte gennemførelsesforanstaltninger og gennemførelsesretsakter. Oversigt over gennemførelsesforanstaltninger og gennemførelsesretsakter kan findes på Europa-Kommissionens hjemmeside https://energy-efficient-products.ec.europa.eu/product-list_en? prefLang=da. På hjemmesiden kan opslås hvilke produkter, der er energimærkede og hvilke produkter, der er omfattet af ecodesign-reglerne. Derudover kan der også ses, om produkterne er omfattet af regler om forbrug ved standby tilstand.
Et eksempel på et produkt, som omfattes af § 16, stk. 3, er elkogeplader. Her kan minimumskravene til referenceværdierne for energieffektivitet findes i bilag 1, tabel 2, i Europa Kommissionens forordning nr. 66/2014/EU af 14. januar 2014 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af ovne, kogeplader og emhætter til husholdningsbrug med senere ændringer.
Derudover finder reglerne om krav til referenceværdier til standby også anvendelse. Referenceværdierne til standby findes i bilag IV i Europa Kommissionens forordning 2023/826/EU af 17. april 2023 om fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af elektriske og elektroniske husholdningsapparater og kontorudstyr med hensyn til energiforbrug i slukket tilstand, standby tilstand og netværksforbundet standby tilstand i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF om minimumskrav til energiforbrug ved standby tilstand anvendelse for elkogeplader.
Kravet til referenceværdier for produkter omfattet af regler om miljøvenligt design af energirelaterede produkter og regler om miljøvenligt design for bæredygtige produkter gælder kun under forudsætning af, at det er teknisk muligt at efterleve kravet jf. bekendtgørelsen § 16, stk. 3. Det betyder, at produktet skal kunne anvendes i overensstemmelse med producentens anvisning, at produktet ikke vil medføre udskiftninger af andre produkter, eller at produktet ikke vil medføre ændring i andre systemer, fx ændringer i it-systemer eller bygningsautomatiksystemer.
Ordregivende myndigheder og ordregivende enheder kan ved Energistyrelsens tilsyn dokumentere anvendelsen af undtagelsen, der baseres på en vurdering af, om det er teknisk muligt at leve op ti lindkøbskravet, ved at fremvise sin vurdering af, hvorfor undtagelsen har fundet anvendelse. Et eksempel på dette kan være ved en kort notits om, at produktet ikke har kunne leve op til referenceværdierne, da der ikke kunne findes produkter inden for referenceværdierne, uden at disse ville medføre udskiftning af andre produkter. Vurderingen skal være foretaget før indgåelsen af kontrakten.
8.4 Dæk
Ordregivende myndigheder og ordregivende enheder skal ved køb af dæk lig med eller over tærskelværdierne for varekøb købe dæk i den højeste brændstofeffektivitetsklasse som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre17). De omfattede dæk er C1-dæk (personbiler), C2-dæk (varevogne) og C3-dæk (tunge køretøjer)18).
Det er muligt at fravige kravet til højeste brændstofeffektivitetsklasse ved at købe af dæk i højeste vådgrebsklasse eller klasse for afgivelse af rullestøj til omgivelserne, hvis sikkerheds- eller sundhedshensyn berettiger det, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 4.
Vurderingen af, om sikkerheds- eller sundhedshensyn har fundet anvendelse ved fravigelse af køb i den højeste brændstofeffektivitetsklasse, foretages af ordregivende myndigheder og ordregivende enheder, og vurderingen skal kunne dokumenteres ved Energistyrelsens tilsyn. Dokumentation kan være en kort notits om, at der ikke er indkøbt dæk i den højeste brændstofeffektivitetsklasse, under hensyn til sikkerhed eller sundhed.
Kravet om indkøb af dæk i den højeste brændstofeffektivitetsklasse finder ikke anvendelse ved indkøb af biler.
8.5 Tjenesteydelser
Ordregivende myndigheder og ordregivende enheder skal ved indgåelse af tjenesteydelseskontrakter sørge for, at leverandørerne kun bruger produkter, der opfylder samme krav efter bekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 2-4 om krav til produkter eller dæk, når leverandøren leverer ydelsen. Kravet finder kun anvendelse på nye produkter, der delvist eller udelukkende er købt af leverandørerne med henblik på at levere den pågældende tjenesteydelse, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 5. Med nye produkter og dæk, skal forstås produkter og dæk, som leverandøren erhverver sig efter indgåelse af kontrakten. Dette gælder også produkter og dæk, som leverandøren har fået overdraget vederlagsfrit. Med produkter og dæk, der delvist bliver anvendt til leveringen ydelsen, omfattes alle produkter og dæk, som bliver anvendt til levering af ydelsen, uanset om produkterne eller dækkene bliver anvendt til levering af ydelser til andre end den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed.
Ordregivende myndigheder og ordregivende enheder kan ved deres tilsyn med leverandørers efterlevelse af krav ved køb af produkter og dæk tage udgangspunkt i deres normale procedurer for opfølgning og dialog med leverandører af tjenesteydelser, herunder at kravene til leverandørens indkøb af produkter og dæk fremgår af kontrakten.
Leverandører kan anvende deres allerede indkøbte produkter, når de leverer deres ydelse, fx hvis de har produkterne på lager. Hvis leverandøren er nødt til at købe et nyt produkt til levering af ydelsen, omfattes leverandørens køb af samme krav for køb af produkter og dæk, som for ordregivende myndigheder og ordregivende enheder. Hvis det nye produkt også anvendes delvist, dvs. at produktet også anvendes ved levering af ydelser til andre, er købet af det nye produkt omfattet af kravene til produkter og dæk.
Produkterne skal anvendes direkte i leverandørernes levering af ydelserne for, at kravet er gældende. Ved indgåelse af en tjenesteydelseskontrakt om rengøring vil leverandørernes nye indkøb af støvsugere og andre produkter til selve rengøring være omfattet, da de anvendes direkte ved levering af ydelsen. For et transportfirma vil det betyde, at indkøb af dæk til køretøjer, som bliver anvendt til transporten, vil omfattes. For en ydelse såsom rengøring i bygninger vil transport i køretøjer til og fra leveringssted ikke medføre, at køretøjets dæk omfattes.
For energimærkede produkter indebærer det, at leverandøren skal købe produkter i de to bedste energiklasser, under forudsætning af, at der er tilstrækkelig konkurrence. Se nærmere om tilstrækkelig konkurrence i afsnit 8.2.
For produkter, som er omfattet af regler om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, samt regler om miljøvenligt design for bæredygtige produkter, skal produkterne opfylde referenceværdierne for energieffektivitet, medmindre det ikke er teknisk muligt. Se nærmere herom i afsnit 8.3.
For dæk indebærer det, at leverandøren skal indkøbe dæk i den højeste brændstofeffektivitetsklasse som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre. Dog kan dette krav tilsidesættes ved indkøb af dæk i den højeste vådgrebsklasse eller klasse for afgivelse af rullestøj til omgivelserne, hvis sikkerheds- eller sundhedshensyn berettiger det. Det er leverandøren, som foretager den konkrete vurdering af om sikkerheds- eller sundhedshensyn berettiger en tilsidesættelse.
Ved indkøb af en tjenesteydelse, hvor produkter, dæk eller produktpakker indkøbes af ordregiveren som en del af leveringen af tjenesteydelsen, bliver produkterne, dækkene eller produktpakkerne omfattet af reglerne, hvis produkterne, dækkene eller produktpakkerne i leverandørens tilbud er lig med eller over tærskelværdierne for vareindkøb. Prisen opgøres uden omkostninger til installation og indstilling m.v. Se mere om produktpakker i afsnit 8.10.
Kravene til leverandørernes køb af produkter og dæk gælder kun under forudsætning af, at det er teknisk muligt for leverandørerne at efterleve kravet. Se nærmere om teknisk muligt i afsnit 8.2 og 8.3.
8.6 Køb og leje af bygninger
Ordregivende myndigheder og ordregivende enheder skal ved køb af bygninger og indgåelse af nye lejeaftaler af bygninger kun købe bygninger, som er mindst energimærket B, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 6. Kravet gælder, når købsprisen for bygningen eller kontrakten for lejemålet har en værdi, som er lig med eller større end den gældende tærskelværdi for bygge- og anlægsarbejder. De aktuelle tærskelværdier kan findes på www.kfst.dk/udbud/regler-og-lovgivning/taerskelvaerdier. Tærskelværdien for bygge- og anlægsarbejder er i 2026 og 2027 40.313.840 kr. Værdien af lejekontrakter opgøres efter udbudslovens § 36. Udgifter til energiforbrug, vedligeholdelse og renovering medtages ikke i lejekontrakters værdi.
For lejemål gælder kravet kun for nye lejeaftaler, dvs. leje af en bygning, som den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed ikke allerede lejer. Kravet gælder ikke for delvist lejede bygninger, fx ved lejemål af enkelte lokaler i en bygning. Allerede eksisterende lejeaftaler af bygninger er ikke omfattet af bekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 6. For offentlige organer finder reglerne i bekendtgørelsens § 7 anvendelse for lejemål, som allerede er indgået. Se nærmere herom i afsnit 5.
Kravene til køb og leje af bygninger efter bekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 6, gælder kun, hvis det er teknisk muligt at købe eller leje en bygning, som er energimærket B, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 3. Det indebærer, at der skal være en bygning, som mindst er energimærket B i det område, hvor bygningen skal være placeret. Hvorvidt en bygning ligger i området afhænger af ordregivers vurdering af, hvor bygningen skal være. Det kan fx være en bygning på en bestemt vej, kvarter eller område. Bygningen skal også kunne opfylde formål og behov for bygningens anvendelse. Hvis der ikke findes en sådan bygning, finder kravet i § 16, stk. 1, nr. 6 ikke anvendelse. Et eksempel herpå kan være, at en myndighed skal oprette et kontor i en mindre by, hvor der ikke forefindes en bygning, der lever op til ovenstående kriterier. Her vil det være muligt at købe eller leje en bygning, som ikke er energimærke B. Endvidere gælder kravet kun, hvis bygningen er omfattet af reglerne om energimærkning af bygninger19).
Når det, jf. ovenstående, ikke er muligt at købe eller leje en bygning, som er mindst energimærke B, og der købes en bygning med energimærke C-G, skal denne renoveres op til mindst energimærke B inden 1. januar 2030 eller til nulemissionsbygning inden 2050, hvis bygningen lejes eller købes fra 1. januar 2030. Hvis der købes eller lejes en bygning i perioden fra 1. januar 2028 til 1. januar 2030 er det muligt, at renoveringen op til energimærke B kan udskydes op til to år fra købstidspunkt eller indgåelse af lejeaftalen, jf. § 16, stk. 1, nr. 6, litra a.
Der kan være tilfælde, hvor det ikke er teknisk muligt, at renovere bygningen op til enten energimærke B eller nulemissionsbygning. Det kan fx være, hvis renoveringen ikke kan efterleve andre regelsæt, såsom regler om sikkerhed, regler i lokalplaner, eller renoveringen medfører, at bygningen ikke længere vil kunne anvendes til det ønskede formål og behov. For lejede bygninger er der heller ikke teknisk muligt foretage renoveringer op til energimærke B eller nulemissionsbygning, hvis udlejer ikke ønsker at renovere sin bygning.
Såfremt det ikke er teknisk muligt at renovere bygningen op til energimærke B eller nulemissionsbygning, skal alle teknisk mulige rentable renoveringer være gennemført senest i 2050, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 6, litra a. I den forbindelse er det ikke teknisk muligt at foretage renoveringer, hvis den renoverede bygning ikke kan efterleve andre regelsæt, såsom regler om sikkerhed, regler i lokalplaner, eller renoveringen medfører, at bygningen ikke længere kan anvendes til det ønskede formål og behov. Derudover skal renoveringen også samtidig være rentabel. Beregninger af rentable renoveringer skal foretages efter bygningsreglementets beregninger for rentable renoveringer.
Der findes også en undtagelse fra krav om køb og leje af bygninger med mindst energimærke B, hvis bygningen købes med det formål, at bygningen skal rives ned, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 6, litra c. Fredede bygninger og bygninger med høj bevaringsværdi kan købes eller lejes, uden at bygningen er mindst energimærke B, hvis formålet med købet eller lejemålet er at bevare bygningen, jf. bekendtgørelsens § § 16, stk. 6, litra c.
Derudover kan der indkøbes bygninger uden krav om, at bygningen er mindst energimærke B, hvis bygningen videresælges, uden at den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed anvender den til sit eget formål, fx ved Freja Ejendommes overtagelse af ejendomme med henblik på videresalg.
8.7 Oplysninger om energieffektivitetsvirkning ved udbud
Ordregivende myndigheder og ordregivende enheder skal ved sit udbud offentliggøre den forventede energieffektivitetsvirkning af kontrakten. Kravet gælder ikke, hvis virkningen har et begrænset energiindhold, jf. § 16, stk. 1, nr. 7.
Hvis virkningen har et begrænset energiindhold, kan ordregivende myndigheder og ordregivende enheder undlade at offentliggøre den forventede energieffektivitetsvirkning. Med begrænset energiindhold, skal forstå en forventet besparelse på mindst 30 pct. af myndighedens eller enhedens energiforbrug ved indkøbet.
Oplysningerne skal jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 7 offentliggøres ved udbudsbekendtgørelsen. Dette er en fejl, da energieffektivitetsdirektivets artikel 7, stk. 5, andet afsnit henviser til udbudsbekendtgørelser på Tenders Electronic Daily (TED) i overensstemmelse med direktiv 2014/23/EU, 2014/24/EU og 2014/25/EU og Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1780. Det betyder, at indførelse af oplysningerne skal udarbejdes i Europa-Kommissionens standardformularer for bekendtgørelser ved udbud.
I praksis foretages offentliggørelsen af den forventede energieffektivitetsvirkning ved at angive i Europa-Kommissionens standardformular i TED, om udbuddet er omfattet af energieffektivitetsdirektivet. Hvis udbuddet er omfattet af energieffektivitetsdirektivet, skal der herefter ved indgåelse af kontrakten offentliggøres virkningen af kontrakten. Her skal standardformular for indgåelsen af kontrakter udfyldes med felter om oplysninger om produktindkøb og tjenester, fx om hvilke produkter, hvor mange produkter eller effekten af produkterne, samt en samlet virkning.
Der stilles ikke nærmere krav om, hvordan beregninger af den forventede energieffektivitetsvirkning af en kontrakt kan foretages, og beregninger kan dermed foretages ud fra simple opgørelser, fx at nye produkter i de bedste klasser anslås til at bruge 20 pct. mindre energi, eller ved at sammenligne oplysningerne i energimærkerne for de gamle produkter med energimærkerne for de nye produkter. For tjenesteydelser kan ordregiveren bede leverandøren om at opgøre antal af produkter og anlæg mv. ved levering af ydelsen. Hvis det kun er muligt at indsætte et samlet forbrug for indkøbet, kan dette indsættes på baggrund af beregningerne som anført. Det er også muligt for ordregivere at anslå antal af produkter og effekt mv. uden nærmere beregning herfor for både de enkelte produkter og den samlede effekt mv.
For rammeaftaler og etablering af dynamiske indkøbssystemer kan det være vanskeligt at opgøre en forventet virkning, da de faktiske indkøb i overvejende grad vil være ukendte. Opgørelse af energieffektivitetsvirkning kan undlades for rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer. Hvis det ikke er muligt at undlade informationerne i den tekniske udfyldelse af energieffektivitetsvirkning i standardformularerne, er det også muligt for ordregiver at anslå antal af produkter og effekt mv. uden nærmere beregning herfor for både de enkelte produkter og den samlede effekt mv.
Hvis virkningen har en forventet energibesparelse på mindst 30 pct. skal oplysningerne udfyldes.
Eksempel på beregning
En ordregivende myndighed indkøber nye produkter, hvor de gamle produkter har et årligt energiforbrug på 1 MWh. 30 pct. heraf udgør: 1 MWh × 0,30 = 300 KWh. For at kravet om dokumentation udløses, skal den forventede energibesparelse således være mindst 300 KWh årligt.
Situation 1 – begrænset energiindhold: Den forventede energibesparelse er beregnet til 120 KWh årligt. 120 KWh svarer til 12 pct. af det samlede de årlige energiforbrug.
Da besparelsen er under 30 pct. kan myndigheden undlade at offentliggøre den forventede energieffektivitetsvirkning.
Situation 2 – ikke begrænset energiindhold: Den forventede energibesparelse er beregnet til 350 KWh årligt. 350 KWh svarer til 35 pct af det samlede årlige energiforbrug.
Energieffektivitetsvirkningen kan opgøres som den forventede årlige reduktion i energiforbruget sammenlignet med et dokumenteret, beregnet eller anslået referenceforbrug. Referenceforbruget kan baseres på historiske data, energimærker, standardforudsætninger eller andet sagligt sammenligningsgrundlag og normaliseres for relevante drifts- og klimaforhold, hvor dette er relevant.
8.8 Langsigtede tjenestekontraker om energimæssig ydeevne
Ordregivende myndigheder og ordregivende enheder skal vurdere muligheden for at anvende langsigtede tjenestekontrakter om energimæssig ydeevne ved udbud af kontrakter om tjenester, når indkøbet vil medføre et betydeligt energiindhold. Langsigtede tjenestekontrakter om energimæssig ydeevne kunne fx være indgåelse af kontrakter om ESCO. Se nærmere om ESCO i afsnit 6.1.
Vurderingen skal foretages, hvis indkøbet af tjenesteydelsen, vil medføre et forbrug af energi svarende til mindst 30 pct. af ordregivende myndighed eller ordregivende enheds slutforbrug af energi (opgjort i MWh), eller hvis energiindholdet vil svare til mindst (samlet årligt slutforbrug i MWh × 0,30). Opgørelsen af energiforbrug kan foretages ud fra faktiske, beregnede eller anslåede opgørelser af energiforbruget. I vurderingen kan der indgå en overvejelse af, om der ønskes at indgå langsigtede tjenestekontrakter om energimæssig ydeevne.
Kravet om vurdering forpligter ikke ordregivende myndigheder og ordregivende enheder til at anvende langsigtede tjenestekontrakter om energimæssig ydeevne. Ordregivere skal kunne dokumentere, at der er foretaget en overvejelse og hvornår denne er foretaget. Der stilles ikke nærmere krav til omfanget overvejelsen.
8.9 Grønne offentlige indkøb
Ordregivende myndigheder og ordregivende enheder skal bestræbe sig på at købe produkter eller tjenester, der er omfattet af kriterier for grønne offentlige indkøb, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 9. Det er således muligt for ordregivende myndigheder og ordregivende enheder at anvende kriterier for grønne offentlige indkøb. Det kan fx være Energistyrelsens indkøbsanbefalinger, Europa-Kommissionens kriterier til grønne offentlige indkøb20) eller andre kriterier med relevans for produktets eller tjenestens energieffektivitet.
Bestræbelsen forpligter ikke ordregivende myndigheder og ordregivende enheder at købe produkter eller tjenester, hvor der ikke er fastsat regler herfor. Bestræbelsen omfatter således ikke anden gældende ret om kriterier for grønne offentlige indkøb, da disse i forvejen vil være bindende for ordregivende myndigheder og ordregivende enheder. Det betyder, at bestemmelsen ikke pålægger ordregivende myndigheder og ordregivende enheder at skulle anvende frivillige grønne kriterier mv.
8.10 Produktpakker
Det er muligt for ordregivende myndigheder og ordregivende enheder ved indkøb lig med eller over de gældende tærskelværdier at købe en produktpakke, der fuldt ud er omfattet af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om opstilling af rammer for energimærkning, hvis produktpakken tilhører den højest tilgængelige energieffektivitetsklasse, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 2.
Produktpakker er afgrænset til tre områder, som er produktpakker efter:
1) Europa-Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 811/2013 af 18. februar 2013 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af anlæg til rumopvarmning, anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, pakker med anlæg til rumopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent samt pakker med anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent,
2) Europa-Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 812/2013 af 18. februar 2013 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af vandvarmere og varmtvandsbeholdere samt pakker med vandvarmer og solvarmekomponent, og
3) Europa-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1187 af 27. april 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af kedler til fast brændsel og pakker med kedel til fast brændsel, supplerende varmeforsyningsanlæg, temperaturstyring og solvarmekomponenter.
Et eksempel på en produktpakke er en pakke, der indeholder en kedel til fast brændsel kombineret med et supplerende varmeanlæg, en temperaturstyring og en solvarmekomponent. Ordregiver kan ved produktpakken fx fastsætte, at solvarmekomponenten ikke tilhører de to bedste energiklasser, forudsat at hele produktpakken opnår den højest mulige kategori. Den bedste kategori for produktpakken fremgår af de enkelte delegerede forordninger.
Det vil også være muligt, men er ikke et krav, for en leverandør at købe produktpakker ved levering af sine ydelser, såfremt produktpakken er i den bedste kategori.
8.11 Undtagelser efter § 16, stk. 4. nr. 1-4
Forsvarets indgåelse af kontrakter lig med eller over tærskelværdierne er ikke omfattet af kravene om energieffektive indkøb i bekendtgørelsens § 16, hvis indkøbet er omfattet kontrakter om levering af militært materiel som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet, eller såfremt kravene medfører konflikt med arten af og primære mål med Forsvarets aktiviteter, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 4, nr. 1 og 2.
Indkøbskravene finder heller ikke anvendelse, hvis kravene underminerer den offentlige sikkerhed eller at kravene medfører, at indkøbet er til gene for reaktioner på folkesundhedsmæssige krisesituationer, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 4, nr. 3 og 4. Det vil være den enkelte ordregivende myndighed og ordregivende enhed, som er ansvarlig for at foretage disse vurderinger.
9. Tilsyn, påbud, klage og straf mv.
Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelse af reglerne i bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens kapitel 4. Energistyrelsen kan indhente oplysninger til brug for tilsynet, som skal indsendes digitalt. Der kan i særlige tilfælde gives dispensation for, at oplysninger ikke skal indsendes digitalt, jf. bekendtgørelsens § 17.
Hvis offentlige organer, ordregivende myndigheder og ordregivende enheder ikke efterlever reglerne i bekendtgørelsen, kan Energistyrelsen udstede påbud om, at reglerne skal efterleves efter en af Energistyrelsens nærmere fastsat frist, jf. bekendtgørelsens § 18. Afgørelser, som Energistyrelsen træffer efter bekendtgørelsen, kan ikke påklages til klima-, energi- og forsyningsministeren eller Energiklagenævnet jf. bekendtgørelsens § 19.
Ordregivende myndigheder og ordregivende enheders manglende efterlevelse af energikrav ved indkøb efter bekendtgørelsens § 16, kan straffes med bøde. Offentlige organer, ordregivende myndigheder og ordregivende enheders manglende efterlevelse af påbud efter bekendtgørelsens § 18, kan straffes med bøde. Derudover kan der straffes med bøde, hvis der gives urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse Energistyrelsens tilsyn. Manglende efterlevelse kan også medføre strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. bekendtgørelsens § 20.
Energistyrelsen, den 1. oktober 2026
Stig Uffe Pedersen
/ David Herrmann
Officielle noter
Slutnoter
1) Bekendtgørelse nr. 1036 af 12. september 2024 af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion med senere ændringer.
2) Bekendtgørelse nr. 1253 af 22. oktober 2025 af lov om fremme af energibesparelser i bygninger.
3) Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU) 2013/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet
4) Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder med senere ændringer
5) Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter med senere ændringer, Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud med senere ændringer, og Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester med senere ændringer.
6) Bekendtgørelse nr. 116 af 3. februar 2025 af udbudsloven.
7) Bekendtgørelse nr. 1078 af 29. juni 2022 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester.
8) Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester med senere ændringer.
9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1099/2008/EF af 22. oktober 2008 om energistatistik med senere ændringer.
10) Bekendtgørelse af lov nr. 537 af 19. maj 2025 om trafikselskaber.
11) Aftale af 22. maj 2026 om fælles indsats mellem KL, Danske Regioner og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om energieffektivitet i offentlige bygninger. www.kefm.dk/Media/638835798121243223/Aftale%20mellem%20KEFM,%20KL%20og%20Danske%20Regioner%20om%20energirenoveringer%20i%20offentlige%20bygninger. pdf.
12) Vejledning af 30. september 2025 til cost benefit metode til vurdering af anvendelse af EE1st. https://ens.dk/media/7379/download
13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli om opstilling af rammer for energimærkning med senere ændringer.
14) EPREL - Det europæiske produktregister for energimærkning. https://eprel.ec.europa.eu/screen/home
15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter.
16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter.
17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/740 af 25. maj 2020 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre.
18) Dog ikke følgende typer af dæk: professionelle off road-dæk, dæk konstrueret til montering udelukkende på køretøjer, der er registreret første gang før den 1. oktober 1990c), dæk af T-typen til reservehjul til midlertidig brug, dæk, som kun er konstrueret til hastigheder under 80 km/t, dæk med en nominel fælgdiameter, der ikke overstiger 254 mm, eller som er 635 mm og derover, dæk monteret med traktionsforbedrende anordninger, såsom pigdæk, dæk til køretøjer udelukkende beregnet til væddeløbskørsel, brugte dæk, medmindre sådanne dæk er importeret fra et tredjeland.
19) Bekendtgørelse nr. 1253 af 22. oktober 2025 af lov om fremme af energibesparelser i bygninger og bekendtgørelsen nr. 549 af 15. maj 2023.
20) Europa-Komissionen Green Public Procurement Criteria and Requirements.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om energieffektivisering i det offentlige Retsinformation · 8. oktober 2025
- Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, herunder indsamling af oplysninger om det offentliges energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffektivitetskrav på varme- og køleområdet m.v.) Retsinformation · 27. februar 2025
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/995 (omarbejdning) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. september 2023
- Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og af lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og elsikkerhedsloven og om ophævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser (Gennemførelse af dele af klimaaftalen, bemyndigelse til sammenkædning af finansielle foranstaltninger til energieffektive renoveringer i bygninger med planlagte eller gennemførte energibesparelser og udsættelse af frist for anmodning om udbetaling af tilskud, hvortil tilsagn allerede er meddelt) Retsinformation · 5. februar 2021
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 22. maj 2013 om udarbejdelse af en model for nationale energieffektivitetshandlingsplaner i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (meddelt under nummer C(2013) 2882) (EØS-relevant tekst) (2013/242/EU) EU-lovgivning · 22. maj 2013
- Bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder Retsinformation · 26. september 2025