Cirkulære om pension til tjenestemænd i staten og folkekirken mfl. ved afsked på grund af svagelighed og andre afskedsårsager
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om pension til tjenestemænd i staten og folkekirken mfl. ved afsked på grund af svagelighed og andre afskedsårsager
Generelle bemærkninger
1. Cirkulæret indeholder bestemmelser om ansættelsesmyndighedernes opgaver vedrørende tjenestemandspension ved ansættelse og afsked af tjenestemænd og andre ansatte med statslig tjenestemandspensionsret.
Cirkulæret indeholder endvidere bestemmelser om pensionsforbehold ved ansættelse og pensionsretlige udtalelser i relation til afskedsårsager mv.
2. I relation til helbredssager indeholder cirkulæret regler om indholdet af lægeerklæringer mv., der udarbejdes til brug for Helbredsnævnets lægefaglige vurderinger.
3. Der henvises til vedlagte ’Information om afskedsårsager og tjenestemandspensionsret’ i bilag B. Sagsgangsbeskrivelser og skabeloner kan findes på www.medst.dk.
4. Fra den 1. oktober 2026 vil Medarbejder- og Kompetencestyrelsens pensionsretlige udtalelser til ansættelsesmyndighederne alene indeholde en udtalelse om ret til almindelig svagelighedspension efter tjenestemandspensionslovens § 2 eller opsat pension efter tjenestemandspensionslovens § 24, stk. 1.
5. Ansættelsesmyndigheden skal med virkning fra den 1. oktober 2026 oplyse Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om, hvorvidt en tjenestemand mv. er afskediget eller afskediges med svagelighedspension efter tjenestemandspensionslovens § 2 samt om datoen for tjenestemandens fratræden.
Ansættelsesmyndigheden skal give oplysningerne ved at sende et oplysningsskema til pensionsretlig-udtalelse@medst.dk. Oplysningsskemaet ligger på www.medst.dk.
6. Medarbejder- og Kompetencestyrelsens afgørelser om, hvorvidt en forhenværende tjenestemand mv. har ret til kvalificeret pension eller tilskadekomstpension efter tjenestemandspensionslovens §§ 7 og 8, vil blive sendt direkte til den forhenværende tjenestemand.
Kapitel 1. Ansættelsesmyndighedens opgaver
§ 1.
Ansættelsesmyndigheden skal ved ansættelse af en tjenestemand vurdere, om vedkommende efter sin alder, helbredstilstand og uddannelse er i stand til at bestride tjenesten i den pågældende stilling, jf. tjenestemandslovens § 4. I tvivlstilfælde kan ansættelsesmyndigheden indhente en udtalelse fra Helbredsnævnet om tjenestemandens helbredsmæssige tjenstdygtighed til at varetage den konkrete stilling.
Stk. 2. Ved ansættelse af en tjenestemand skal der tages et pensionsforbehold efter tjenestemandspensionslovens § 7, stk. 2. Ansættelsesmyndigheden skal derfor udlevere det som bilag A vedlagte pensionsforbehold til tjenestemanden.
Stk. 3. Pensionsforbeholdet skal udleveres ved enhver nyansættelse som tjenestemand, uanset om der er tale om prøveansættelse, varig ansættelse eller ansættelse på åremål.
Stk. 4. Pensionsforbeholdet skal udleveres, uanset om pensionsforbeholdet har været taget før ved en tidligere tjenestemandsansættelse, og uanset om tjenestemanden tidligere har været ansat i mindst 10 år.
Stk. 5. Helbredsbedømmelser, der er begrundet i, at der af hensyn til sikkerhed stilles særlige helbredskrav til udførelsen af jobbet, berøres ikke af reglerne i dette cirkulære.
Stk. 6. På områder, hvor der kan ske nyansættelse med ret til statslig tjenestemandspension, gælder ovenstående bestemmelser tilsvarende.
§ 2.
Forud for enhver uansøgt afsked af en tjenestemand skal ansættelsesmyndigheden forelægge sagen for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen med henblik på en udtalelse om tjenestemandens pensionsretlige stilling, jf. tjenestemandslovens § 31, stk. 2. Det gælder, når der er tale om
1) uansøgt afsked, der følger af en diskretionær ledelsesbeslutning, jf. § 3.
2) uansøgt afsked, der er begrundet i disciplinære forhold hos tjenestemanden, jf. § 4.
3) uansøgt eller ansøgt afsked på grund af svagelighed, jf. § 5.
Stk. 2. Det er ansættelsesmyndigheden, der fastlægger afskedsårsagen. Der henvises til Bilag B med en skematisk oversigt over afskedsårsager og de pensionsretlige konsekvenser heraf.
Kapitel 2. Pensionsretlige udtalelser fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen
§ 3. Ved indhentelse af pensionsretlige udtalelser i sager om diskretionær afsked skal ansættelsesmyndigheden ved forelæggelsen for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen:
1) Oplyse tjenestemandens ansættelsesforløb,
2) Redegøre for det konkrete grundlag for den påtænkte afsked og
3) Vedlægge relevant dokumentation for afskedigelsesårsagen.
§ 4. Ved indhentelse af pensionsretlige udtalelser i sager om disciplinær afsked skal ansættelsesmyndigheden oplyse:
Læs alt
1) Datoen for det afholdte tjenstlige forhør og om evt. indstilling fra forhørslederen, henholdsvis
2) Hvilken domstol, der har afsagt en straffedom og efter hvilke bestemmelser samt datoen for domsafsigelsen og om ankefristen er udløbet.
§ 5. I sager om afsked på grund af helbredsforhold skal ansættelsesmyndigheden ved forelæggelsen for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen beskrive karakteren af tjenestemandens arbejdsfunktioner, hvis stillingsindholdet ikke klart fremgår af stillingsbetegnelsen samt fremsende:
1) Sagsskema,
2) Sygefraværsskema
3) Sygefraværslister
4) Oplysninger om tjenestemandens ansættelsesforløb (aktuel registeroversigt fra PENSAB)
5) Eventuelle øvrige oplysninger til belysning af tjenestemandens helbredsmæssige egnethed til at opfylde kravene i tjenestemandsstillingen eller en anden passende stilling.
I øvrigt henvises til information herom på www.medst.dk.
Stk. 2. Samtidig med fremsendelse af sagen til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen skal ansættelsesmyndigheden bede tjenestemanden sørge for, at der til Helbredsnævnets sekretariat indsendes aktuelle lægelige oplysninger til brug for Helbredsnævnets vurdering af vedkommendes helbredssituation i relation til at kunne bestride sin tjenestemandsstilling eller anden passende stilling samt til brug for Helbredsnævnets vurdering af tjenestemandens generelle erhvervsevne i forhold til jobs på arbejdsmarkedet generelt. Ansættelsesmyndigheden skal bede tjenestemanden om at udlevere ”Informationsbrev til lægen” til den attestudstedende læge, hvoraf det fremgår, hvad erklæringen skal indeholde. Informationsbrevet kan hentes på www.medst.dk.
Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden bestemmer, hvor tidligt i forløbet en helbredssag skal startes op. Forelæggelsen af en helbredssag kan sigte mod at modtage en vurdering af, om den pågældende vil kunne tildeles en svagelighedspension i tilfælde af helbredsbegrundet afsked. Forelæggelsen af sagen kan også sigte mod at få en lægefaglig udtalelse om den pågældendes helbredsmæssige egnethed som led i ansættelsesmyndighedens personalemæssige dispositioner. I sidstnævnte situation skal dette spørgetema præciseres i fremsendelsesbrevet til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Stk. 4. Ansættelsesmyndigheden skal for sygemeldte tjenestemænd, der nærmer sig pensionsudbetalingsalderen, være opmærksom på, at retten til kvalificeret svagelighedspension forudsætter tjenestemandens fratræden før pensionsudbetalingsalderen. Ansættelsesmyndigheden skal i en sådan situation rejse sagen for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i god tid, inden tjenestemanden når sin pensionsudbetalingsalder.
Stk. 5. Hvis tjenestemanden selv ansøger om svagelighedspensionering, skal ansættelsesmyndigheden følge procedurerne stk. 1 og 2. Tjenestemanden kan ikke betinge sin afskedsansøgning af, at vedkommende får tilkendt en svagelighedspension.
Stk. 6. Ved fremsendelsen af sager efter stk. 5 til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, skal ansættelsesmyndigheden ud over oplysningerne i stk. 1 vedlægge kopi af den pågældendes afskedsansøgning.
Kapitel 3. Partshøring af tjenestemanden og orientering af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen
§ 6. Når Medarbejder- og Kompetencestyrelsen afgiver en pensionsretlige udtalelse til ansættelsesmyndigheden, sender Medarbejder- og Kompetencestyrelsen samtidig en kopi af den pensionsretlige udtalelse til tjenestemanden. Det fremgår heraf, hvilke lægelige akter der er indgået i Helbredsnævnets vurdering i sagen, samt at tjenestemanden til evt. brug for partshøringssvar kan rekvirere kopi af disse lægelige akter ved kontakt til Helbredsnævnets sekretariat.
§ 7. Medarbejder- og Kompetencestyrelsens pensionsretlige udtalelse skal indgå i ansættelsesmyndighedens partshøringsgrundlag i medfør af tjenestemandslovens § 31, stk. 1 og forvaltningslovens § 19.
Stk. 2. Hvis ansættelsesmyndigheden efter partshøring af tjenestemanden træffer afgørelse om afsked af tjenestemanden på grund af svagelighed, skal ansættelsesmyndigheden orientere Medarbejder- og Kompetencestyrelsen herom samt om tidspunktet for tjenestemandens fratræden. Orienteringen skal ske på et oplysningsskema, der kan hentes på www.medst.dk.
§ 8. Hvis Helbredsnævnet vurderer, at en tjenestemand helbredsmæssigt er i stand til at bestride sin tjenestemandsstilling eller en anden passende stilling, vil Medarbejder- og Kompetencestyrelsen udtale, at der ikke er grundlag for svagelighedspensionering, og at den pågældende vil derfor ikke kunne afskediges på grund af helbredsmæssig utjenstdygtighed.
Stk. 2. Hvis ansættelsesmyndigheden tager skridt til diskretionær afsked og tjenestemanden i forbindelse med partshøringen ønsker at fremlægge nye lægelige oplysninger, rejser ansættelsesmyndigheden sagen på ny over for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Stk. 3. Hvis ansættelsesmyndigheden anmoder om, at sagen skal genoptages, skal en eventuel afskedsproces suspenderes og ansættelsesmyndigheden skal påse, at der indsendes nye lægelige oplysninger til Helbredsnævnets sekretariat.
Kapitel 4. Medarbejder- og Kompetencestyrelsens pensionsretlige afgørelser
§ 9. Når Medarbejder- og Kompetencestyrelsen modtager en orientering om en tjenestemands fratræden på grund af svagelighed, jf. § 7, stk. 2, vil styrelsen tage skridt til at træffe afgørelse om den pågældendes eventuelle ret til kvalificeret svagelighedspension efter tjenestemandspensionslovens § 7.
Stk. 2. Hvis Medarbejder- og Kompetencestyrelsen på baggrund af en helbredsudtalelse fra Helbredsnævnet påtænker at træffe afgørelse om, at den forhenværende tjenestemand ikke har ret til kvalificeret svagelighedspension, vil Medarbejder- og Kompetencestyrelsen partshøre den forhenværende tjenestemand, inden styrelsen træffer afgørelse i sagen. Partshøringsbrevet vil være vedlagt Helbredsnævnets helbredsudtalelse, hvoraf det vil fremgå, hvilke dele af det lægelige materiale, der har været udslagsgivende for Helbredsnævnets lægefaglige vurdering.
§ 10. Hvis svagelighedspensioneringen skyldes tilskadekomst i tjenesten, skal ansættelsesmyndigheden orientere tjenestemanden om, at spørgsmålet om tilskadekomstpension vil afvente afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om erhvervsevnetabserstatning, og at denne afgørelse skal indsendes til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, så snart den foreligger. Ansættelsesmyndigheden skal også orientere tjenestemanden om, at en tjenestemand, som opfylder betingelserne for pension både efter tjenestemandspensionslovens § 7 og § 8, vil blive tilkendt tilskadekomstpension efter tjenestemandspensionslovens § 8.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden skal orientere tjenestemanden om, at vedkommende skal sende kopi af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser om anerkendelse af arbejdsskaden og afgørelse om erhvervsevnetab til ansættelsesmyndigheden, når disse foreligger.
Stk. 3. Hvis den tidligere ansættelsesmyndighed for en svagelighedspensioneret tjenestemand modtager en orientering fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om, at der er truffet afgørelse om erhvervsevnetabserstatning, skal ansættelsesmyndigheden meddele det til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Stk. 4. Hvis Medarbejder- og Kompetencestyrelsen påtænker at træffe afgørelse om, at tjenestemanden eller den forhenværende tjenestemand ikke har ret til tilskadekomstpension, vil Medarbejder- og Kompetencestyrelsen partshøre den forhenværende tjenestemand, inden styrelsen træffer afgørelse i sagen. Partshøringen vil være vedlagt Helbredsnævnets helbredsudtalelse, hvoraf det vil fremgå, hvilke dele af det lægelige materiale, der har været udslagsgivende for Helbredsnævnets lægefaglige vurdering.
§ 11. Hvis Medarbejder- og Kompetencestyrelsen påtænker at træffe afgørelse om, at en forhenværende tjenestemand ikke har ret udbetaling af opsat pension på grund af nedsat erhvervsevne, jf. tjenestemandspensionslovens § 24, stk. 3, vil Medarbejder- og Kompetencestyrelsen partshøre den forhenværende tjenestemand, inden styrelsen træffer afgørelse i sagen. Partshøringen vil være vedlagt Helbredsnævnets helbredsudtalelse, hvoraf det vil fremgå, hvilke dele af det lægelige materiale, der har været udslagsgivende for Helbredsnævnets lægefaglige vurdering.
Kapitel 5. Lægelige oplysninger i helbredsager
§ 12
. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen kan efter tjenestemandspensionslovens § 32, stk. 1, kræve de helbredsoplysninger, som styrelsen anser for nødvendige til brug for afgørelser i sager, der beror på helbredsbedømmelser.
Stk. 2. Helbredsnævnets sekretariat i Nævnenes Hus er af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen bemyndiget til at indhente yderligere lægelige oplysninger fra tjenestemanden eller den forhenværende tjenestemand.
Stk. 3. Hvis Helbredsnævnet vurderer, at der mangler lægelige oplysninger til brug for det samlede lægefaglige skøn, kan Helbredsnævnet bede om yderligere (special-)lægeerklæringer, journaloplysninger mv.
§ 13. Lægeerklæringer til brug for Helbredsnævnets lægefaglige vurderinger i tjenestemandssager udarbejdes som en friattest, der forudsættes at indeholde følgende:
1. Faktuelle oplysninger om patienten, om den erklæringsgivende læge, dato for undersøgelsen af patienten, dato for erklæringens udstedelse samt oplysning om de lægelige oplysninger, som den erklæringsgivende læge i øvrigt har haft adgang til, herunder oplysninger om iværksat eller gennemgået behandling
2. Gengivelse af patientens beskrivelse af de forskellige helbredsforhold
3. Den erklæringsgivende læges fagligt funderede beskrivelse af patientens helbredssituation
4. Den erklæringsgivende læges vurdering af, om der er medicinsk/lægefaglig sammenhæng mellem patientens helbredsbeskrivelse og de objektive fund
5. Den erklæringsgivende læges udtalelse om diagnose(r), behandlingsmuligheder og prognose
6. Den erklæringsgivende læges resumé og konklusion, der på baggrund af – og med henvisning til - de i lægeerklæringen anførte oplysninger giver et samlet billede af patientens helbredsmæssige funktionalitet, der er baseret på lægens objektive fund ved undersøgelsen af patienten, og i den forbindelse en vurdering af, om tjenestemanden er tjenstdygtig til varetage sin tjenestemandsstilling eller anden passende tjenestemandsstilling, henholdsvis en vurdering af den pågældendes erhvervsevne i forhold til alle jobs på arbejdsmarkedet.
Stk. 2. Det forudsættes, at der i erklæringen er en tydelig adskillelse mellem patientens oplysninger og den erklæringsgivendes lægefaglige beskrivelse af helbredsforholdene for patienten, der er baseret på de objektive fund.
Stk. 3. Lægen skal sende erklæringen sammen med journaludskrifter, øvrige
(special-)lægeerklæringer, udskrivningskort og andet relevant materiale med digital post til Helbredsnævnets sekretariat på hb@naevneneshus.dk eller med brevpost til Nævnenes Hus, Helbredsnævnet, Toldboden 2, 8800 Viborg i en lukket kuvert.
§ 14. Ansættelsesmyndigheden afholder udgifter til lægeerklæringer mv., jf. bekendtgørelse nr. 1329 af 21. november 2006 om betaling for helbredsoplysninger til brug¬for Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager (Helbredsnævnet).
Stk. 2. Ved ansøgt afsked skal tjenestemanden selv afholde udgiften til den indledende lægeerklæring. Hvis Helbredsnævnet i sådanne sager har brug for yderligere lægeligt materiale i form af speciallægeerklæringer, hospitalsjournaler, undersøgelsesresultater eller andet, vil ansættelsesmyndigheden blive kontaktet direkte af Helbredsnævnets sekretariat og skal herefter foranledige dette materiale indhentet via tjenestemanden. Ansættelsesmyndigheden skal afholde udgifterne til disse efterfølgende erklæringer.
Kapitel 6. Forelæggelse af andre sager om helbredsforhold for Helbredsnævnet
§ 15. Ansættelsesmyndigheden kan ved forelæggelse for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen anmode om en lægefaglig udtalelse fra Helbredsnævnet om et af ansættelsesmyndigheden defineret helbredsspørgsmål til brug for ansættelsesmyndighedens personalemæssige vurdering af en konkret tjenestemand.
Stk. 2. I sager om helbredsbegrundet omplacering til en lavere placeret stilling af en tjenestemand, vil sagen af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen blive forelagt Helbredsnævnet til vurdering af, om den pågældende tjenestemand er helbredsmæssigt utjenstdygtig til at varetage sin hidtidige stilling. Ansættelsesmyndigheden foretager selv vurderingen af tjenestemandens egnethed til den lavere placerede stilling jf. tjenestemandslovens § 4.
§ 16. De foranstående bestemmelser gælder tilsvarende for andre ansatte med statslig tjenestemandspensionsret end tjenestemænd i staten og folkekirken med de modifikationer, der følger af ansættelses- og pensionsgrundlaget. Det gælder fx civilarbejdere i Forsvaret, medlemmer af statslige tjenestemandspensionsordninger, tidligere statstjenestemænd, der er beskæftiget ved aktieselskaber mv. samt tjenestemænd i folkeskolen med bevaret statslig tjenestemandspension.
Stk.2. Spørgsmål om svagelighedspension til medlemmer af statslige pensionsordninger, der administreres i Udbetaling Danmark, skal rejses via Udbetaling Danmark som pensionsmyndighed, der indhenter lægefaglige vurderinger og udtalelser fra Helbredsnævnet til brug for en pensionsretlig afgørelse i sagen.
Stk. 3. For medlemmer af Pensionsordningen for ansatte ved Danmarks Radio samt af Pensionsordningen for visse ansatte ved Det Kongelige Teater indhenter Medarbejder- og Kompetencestyrelsen udtalelser fra Helbredsnævnet efter anmodning fra ansættelsesmyndigheden.
Stk. 4. Sager om svagelighedspension mv. til civilarbejdere, herunder sager om udskudte civilarbejderpensioner, jf. § 3, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 254 af 19. marts 2004 om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret, forelægges for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, der indhenter en udtalelse fra Helbredsnævnet.
Stk. 5. For tjenestemænd i folkeskolen (den lukkede gruppe) forudsætter svagelighedspension og stillingtagen til pension i medfør af tjenestemandspensionslovens § 7 og § 8 indhentelse af udtalelse fra Helbredsnævnet om, hvorvidt de forudsatte helbredsmæssige betingelser er til stede.
Der er praksis for, at helbredssager om disse folkeskoletjenestemænd ekspederes via Medarbejder- og Kompetencestyrelsen til Helbredsnævnet. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelser efter tjenestemandspensionslovens § 7, stk. 3 og § 8, stk. 2, jf. § 6, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 522 i 2017 om tjenestemænd i folkeskolen m.v.
Stk. 6. Kommuner, regioner mv., der er pensionsmyndighed for deres egne ansatte med tjenestemandspensionsrettigheder, kan forelægge sager direkte for Helbredsnævnet, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 504 af 23. maj 2024 om Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager (Helbredsnævnet).
Kapitel 7. Ikrafttræden mv.
§ 17. Cirkulæret har virkning fra 1. oktober 2026.
Stk. 2. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære nr. 21 af 7. februar 1992 om helbredsbedømmelse af tjenestemænd m.fl. (Perst nr. 011-92), Finansministeriets cirkulære nr. 12402 af 1. september 2001 om afsked af tjenestemænd i staten og folkekirken m.fl. på grund af svagelighed og sygefravær (Perst nr. 023-01)samt Finansministeriets cirkulære nr. 9 af 15. januar 2003 om ændring af regler om kvalificeret svagelighedspension og udbetaling af opsat pension for tjenestemænd m.fl. (Perst nr. 005-03).
Finansministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, den 30. september 2026
Frank Nielsen
Bilag 1
Pensionsforbehold
-
Ved ansættelse som tjenestemand i staten og folkekirken eller ved ansættelse i en stilling, hvortil er knyttet ret til en statsfinansieret tjenestemandspensionsordning, er du omfattet af de pensionsregler, der er fastsat i den til enhver tid gældende tjenestemandspensionslovgivning. Efter denne lovgivning gælder der et generelt pensionsforbehold regnet fra ansættelsen og 10 år frem, jf. nedenstående.
1. Hvad betyder pensionsforbeholdet?
For enhver, der ansættes som tjenestemand i staten og folkekirken eller ansættes i en stilling med statslig tjenestemandspensionsret, tages et pensionsforbehold på 10 år.
Forbeholdet har betydning for dig, hvis du inden for de første 10 år af tjenestemandsansættelsen afskediges på grund af en lidelse, der var lægeligt konstateret ved ansættelsen. Det samme er tilfældet, hvis afskedigelsen er begrundet i en følgesygdom af en på ansættelsestidspunktet lægeligt konstateret risikofaktor, der var diagnosticeret allerede ved din ansættelse.
Hvis du afskediges med forannævnte begrundelse inden for 10 år, vil du få din optjente pension, dvs. enten en aktuel eller en opsat pension, men ikke en forhøjet pension efter tjenestemandspensionslovens § 7 (kvalificeret svagelighedspension).
2. Hvordan opgøres 10-års perioden?
Ved afsked på grund af sygdom inden for 10 år afgør Medarbejder- og Kompetencestyrelsen efter indhentet udtalelse fra Helbredsnævnet, om sygdommen har foreligget forud for ansættelsestidspunktet.
Udtalelser fra din egen læge, speciallægeerklæringer og sygejournaler mv. vil ligge til grund for Helbredsnævnets udtalelse og dermed for Medarbejder- og Kompetencestyrelsens afgørelse.
Perioden på 10 år løber fra tjenestemandsansættelsen og opgøres i kalenderdage, uanset om ansættelsen er på fuld tid eller deltid.
Hvis du har fået forhøjet pensionsalder på grundlag af tidligere ansættelsesperioder eller har fået medregnet perioder med tjenestefrihed i pensionsalderen, jf. tjenestemandspensionslovens §§ 4, § 4 a og § 4 b og tilsvarende bestemmelser i regulativerne for de statslige pensionsordninger, indgår disse perioder i de 10 år. Tilsvarende gælder, hvis du måtte blive tillagt forhøjet ansættelsestid efter tjenestemandspensionslovens § 2, stk. 3.
3. Hvad er betingelserne for almindelig, forhøjet og opsat pension?
Almindelig svagelighedspension forudsætter,
– at Helbredsnævnet har vurderet, at tjenestemanden er helbredsmæssig utjenstdygtig til at varetage sin stilling eller en anden passende stilling
– at tjenestemanden har en ansættelsestid svarende til mindst 10 års fuldtidsbeskæftigelse, og pensionen beregnes i så fald på grundlag af den optjente pensionsalder på afskedstidspunktet og udbetales fra dette tidspunkt.
Kvalificeret svagelighedspension forudsætter,
– at Helbredsnævnet har vurderet, at erhvervsevnen er nedsat til 1/3 eller derunder i et ethvert erhverv,
– at fratræden sker inden pensionsudbetalingsalderen, og
– at der ikke er grundlag for at gøre pensionsforbeholdet gældende, jf. tjenestemandspensionslovens § 7, stk. 2.
Retten kan opnås uafhængigt af ansættelsens varighed, og pensionen udgør den pension, der ville være opnået ved fortsat ansættelse indtil 70 års-alderen og udbetales med virkning fra fratrædelsestidspunktet.
Opsat pension opnås ved fratræden uden at være berettiget til almindelig eller kvalificeret svagelighedspension. Du har ret til opsat pension, hvis din optjente pensionsalder på fratrædelsestidspunktet er på mindst 1 år. En opsat pension kommer til udbetaling på grund af alder, eller hvis erhvervsevnen nedsættes til halvdelen eller derunder før alderspensionering.
Bilag 2
Information om afskedsårsager og tjenestemandspensionsret
-
1. Sammenhæng mellem afskedsårsag og pensionsret
Afgørelse om afsked af en tjenestemand træffes af vedkommende minister, dvs. den konkrete ansættelsesmyndighed efter indhentet pensionsretlig udtalelse fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og efter partshøring af tjenestemanden.
Efter tjenestemandens fratræden kan afskedsårsagen ikke ændres og pensionsretten ligger fast. Derfor er det vigtigt, at ansættelsesmyndigheden på grundlag af alle oplysninger i sagen vælger den sagligt korrekte afskedsårsag. Afskedsårsagerne er opstillet sammen med de pensionsretlige betingelser for de enkelte pensionstyper i nedenstående skema.
Afskedsårsagen bestemmer sammen med nedenstående betingelser, hvilken pension en tjenestemand kan få tillagt
Afskedsårsag
Tjenestemandspensionsloven
Betingelser for pensionsydelsen i tjenestemandspensionsloven
Ordinær svagelighedspension
§ 2, stk. 1 Helbredsmæssig utjenstdygtig, vurdering i relation til
tjenestemandsstillingen eller en anden passende stilling
Kvalificeret
svagelighedspension
§ 7 Erhvervsevnen i forhold til alle jobs på arbejdsmarkedet vurderes nedsat til 1/3 eller
derunder efter en selvstændig lægefaglig vurdering
Erhvervsevnenedsættelsen skal foreligge på fratrædelsestidspunktet
Fratræden før pensionsudbetalingsalderen
Helbredsmanglen var ikke lægeligt dokumenteret ved ansættelsen
Udbetaling af opsat pension pga. helbred
§ 24, stk. 3 Erhvervsevnen – i forhold til alle jobs på arbejdsmarkedet - vurderes nedsat til halvdelen eller derunder
Tilskadekomstpension
§ 8 Afskediget med svagelighedspension pga. tilskadekomst i tjenesten AES-afgørelse om
erhvervsevnetabserstatning
Årsagssammenhæng mellem den sygdom, der har begrundet arbejdsskadeerstatningen og
den sygdom, der har begrundet svagelighedspensioneringen
Anden utilregnelig årsag - uansøgt
§ 2, stk. 1 Forudsætter konkret redegørelse- gerne med eksempler - for det saglige grundlag for uansøgt afsked med livsvarig pension ved 10 års ansættelsestid
Disciplinær afsked - uansøgt
§ 24, stk.1 Forudsætter, at faktum er afklaret ved tjenstligt forhør eller ved straffedom
2. Disciplinære forhold
Det er ansættelsesmyndigheden, der bestemmer, hvilket spor en afskedssag skal følge. Det er ikke muligt samtidigt at arbejde med to mulige afskedsårsager.
Hvis der foreligger disciplinære forhold, skal disse forhold afklares ved tjenstligt forhør eller en straffesag, før sagen kan forelægges Medarbejder- og Kompetencestyrelsen med henblik på en pensionsretlig udtalelse.
En tjenestemand vil altid kunne søge sig afskediget med opsat pension med tre måneders varsel, uanset en eventuel disciplinær sag, men en tjenestemand kan ikke afværge en disciplinær afsked ved at indgive ansøgning om afsked på grund af sygdom og dermed opnå en gunstigere pensionsretlig stilling. Det er fastslået af Højesteret i dommen UfR 1978.79.
3. Om helbredsmæssig tjenstdygtighed og uegnethed
3.1.
En ansættelsesmyndighed, der modtager en pensionsretlig udtalelse om, at en tjenestemand af Helbredsnævnet er vurderet helbredsmæssigt egnet til at bestride sin tjenestemandsstilling, kan gå i dialog med tjenestemanden om – evt. gradvist - at genoptage arbejdet i sin hidtidige eller anden passende stilling.
Hvis ansættelsesmyndigheden efter sådan dialog eller et eventuelt pålæg vurderer
– at tjenestemandens ikke er indstillet på at forsøge at genoptage arbejdet i tjenestemandsstillingen eller anden passende stilling og at dette vil indebære væsentlige ulemper for den samlede opgavevaretagelse,
– at tjenestemanden er funktionsmæssigt uegnet til at udfylde sin tjenestemandsstilling og
– at uegnetheden ikke kan tilregnes den pågældende
kan sagen forelægges på ny for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen med en redegørelse for, hvori tjenestemandens uegnethed består.
Redegørelsen kan basere sig på ansættelsesmyndighedens partshøring af tjenestemanden.
3.2.
Hvis tjenestemanden i forbindelse med partshøring omkring afskedigelsen fremlægger nye lægelige oplysninger, kan ansættelsesmyndigheden bede om fornyet udtalelse om, hvorvidt der er helbredsmæssigt grundlag for svagelighedspensionering.
4. Om diskretionær afsked pga. uegnethed
4.1.
Ansættelsesmyndigheden bestemmer afskedsårsagen, og afskedsårsagen skal være saglig og underbygget såvel i relation til tjenestemanden som til staten som pensionsgiver i tjenestemandspensionsordningen. Dokumenteret uegnethed til varetagelse af tjenestemandsstillingen kan være en saglig afskedsgrund. Da en ledelsesbeslutning om diskretionær afsked af en tjenestemand på grund af uegnethed konkret kan udløse øgede pensionsudgifter for statskassen, skal en beslutning om sådan uansøgt afsked være velovervejet i relation til statens opgavevaretagelse.
Såvel for statens opgaveløsning som for de statslige udgifter til løn og pension er det hensigtsmæssigt, at ledelsen får afklaret en tjenestemands egnethed/uegnethed til jobbet så tidligt som muligt i ansættelsesforløbet.
4.2.
Hyppigt og længerevarende sygefravær behøver ikke give grundlag for at yde svagelighedspension til tjenestemanden. Dette gælder, uanset om ansættelsesmyndigheden modtager sygemeldinger fra tjenestemandens læge.
Dokumenteret uegnethed til varetagelse af tjenestemandsstillingen kan være en saglig afskedsgrund. Det forhold, at der foreligger en lægeerklæring, medfører ikke, at en tjenestemand derved er uegnet og opnår ret til en tjenestemandspension.
Hvis ansættelsesmyndigheden efter dialog eller eventuelt pålæg om genoptagelse af tjenesten vurderer, at udeblivelsen ikke er disciplinær og at tjenestemandens manglende fremmøde ikke kan tilregnes tjenestemanden, kan sagen forelægges på ny for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen med en udførlig redegørelse for, hvori tjenestemandens funktionsmæssige uegnethed i relation til opgavevaretagelsen består.
5. Om svagelighedspensionering
Selv om den pensionsretlige udtalelse fastslår, at der er grundlag for svagelighedspension, hvis tjenestemanden afskediges på grund af sygdom, behøver ansættelsesmyndigheden ikke tage skridt til afsked, hvis der er mulighed for, at tjenestemanden kan fortsætte ansættelsen i tjenestemandsstillingen eller anden passende stilling.
Lignende dokumenter
- Sagen om sagsøgers krav på pensionering fra skalatrin 47 i den statslige tjenestemandslønskala Domsdatabasen · 31. marts 2023
- Sag om hvorvidt efterbetaling af tjenestemandspensionsydelser er omfattet af forældelsesfrist Domsdatabasen · 11. juli 2018
- Cirkulære om forskellige pensionsbestemmelser m.m. Retsinformation · 31. december 1900
- C.A.10.2.1.1.2.2.1 Tjenestemandspension Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 10. oktober 2007 Om frankrigs statsstøtte til en reform af finansieringen af pensionerne til tjenestemandsansatte i La Poste (meddelt under nummer K(2007) 4545) (Kun den franske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2008/204/EF) EU-lovgivning · 10. oktober 2007
- Beskatning af tjenestemandspension mv. – DBO mellem Danmark og Frankrig SKM-databasen · 19. november 2024