Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - medhold

KEN nr 10086 af 06/05/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet1. oktober 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - medhold

J.nr. 25-5042

En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at klager fik afslag på at få overført omsorgsdage til året efter.

Da klager var forhindret i at afholde omsorgsdagene på grund af graviditetsbetinget sygefravær, vurderede nævnet, at der var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at klager ved afslaget blev udsat for negativ forskelsbehandling i forbindelse med graviditet.

Ligebehandlingsnævnet havde tidligere truffet afgørelse om, at det i en lignende situation var udtryk for forskelsbehandling, at en gravid eller barslende medarbejder ikke kunne overføre sine omsorgsdage.

Det var herefter nævnets vurdering, at indklagede ikke havde godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket.

Klager fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 10.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager fik afslag på at få overført omsorgsdage.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har handlet i strid med ligebehandlingsloven.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 10.000 kr.

Sagsfremstilling

Den 1. juli 2020 blev klager ansat som pædagogisk assistent hos indklagede.

Klager var under ansættelsen omfattet af ”Aftale om fravær af familiemæssige årsager” indgået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet.

Det følger af aftalens § 28, stk. 1, om ret til omsorgsdage, at en ansat har ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn i 2 dage pr. kalenderår pr. barn til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år med henblik på omsorg for barnet.

Om ikke afholdte omsorgsdage fremgår det af aftalens § 28, stk. 3:

”Ikke afholdte omsorgsdage bortfalder ved kalenderårets udløb. Overførsel af omsorgsdage kan ske i følgende situationer:

1. Ikke afholdte omsorgsdage fra det kalenderår, hvor barnet er født/modtaget kan overføres til det næstfølgende kalenderår. Ret til overførsel gælder uanset, hvornår barnet er født/modtaget i det pågældende kalenderår. Denne ret bevares ved umiddelbar overgang fra et ansættelsesforhold indenfor kommuner.

2. Ikke afholdte omsorgsdage fra det kalenderår, hvor den ansatte på grund af orlov efter kap. 3, 4 eller 5 er afskåret fra at afholde omsorgsdage. Omsorgsdagene kan overføres til det kalenderår, hvor den pågældende ophører med at afholde orlov efter kap. 4 og 5. Retten til overførsel gælder alle de omsorgsdage, som den ansatte har ret til i det pågældende tidsrum.

Bemærkning til nr. 1

Retten til at overføre ikke-afholdte omsorgsdage gælder alle de omsorgsdage, der knytter sig til det fødte barn, dvs. ikke også eventuelle omsorgsdage for søskende.

Bemærkning til nr. 2:

Der tænkes særligt på situationer, hvor den ansatte kombinerer følgende orlovstyper efter aftalen med orlov efter § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, § 19 eller § 20, stk. 1:

– Førtidig barselsorlov efter § 7

– Graviditetsorlov efter § 8

– Forlængelse af orloven efter § 10, stk. 2 eller § 20, stk. 2

– Barnets indlæggelse efter § 14, stk. 2 eller § 24

– Nyt adoptionsforløb efter § 17, § 18 eller § 19

Der skal være tale om afholdelse af orlov i et helt kalenderår, før der kan ske overførsel. Adgangen til at overføre gælder også eventuelle omsorgsdage for søskende. ”

Klager blev i slutningen af 2022 gravid med sit andet barn med termin den 31. august 2023.

Læs alt

Klager fik i starten af 2023 tildelt to omsorgsdage for sit første barn i henhold til ”Aftale om fravær af familiemæssige årsager”.

I perioden 17. april 2023 til 28. maj 2023 var klager delvist sygemeldt på grund af graviditetsbetinget gener.

Den 30. maj 2023 blev klager fuldtidsgraviditetsbetinget sygemeldt. Den 2. august 2023 fødte klager sit andet barn.

I december 2023 gav indklagede klager afslag på at overføre to ikke afholdte omsorgsdage for klagers ældste barn til 2024. Indklagede begrundede afslaget med, at klager ikke havde afholdt orlov i hele kalenderåret 2023.

Klagers faglige organisation og indklagede havde efterfølgende følgende mailkorrespondance:

”Fra: [Klagers faglige organisation]

Dato: 2. februar 2024

Til: [Indklagede]

…

[Klager] har spurgt sekretæren [navn], hvorfor ej afholdte omsorgsdage 2023 vedrørende hendes ældste barn ikke overføres til 2024, da hun har været forhindret i at afholde dem, grundet sygdom/graviditetsgener og barsel/orlov.

Jeg kan se, at [sekretær] efterfølgende har rettet henvendelse til dig med spørgsmålet og du har svaret, at dagene ikke kan overføres, idet hun har haft mulighed for at afholde dem, da sygemelding først sker i maj 2023.

Jeg skal hermed oplyse, at jeg ikke er enig i fortolkningen. Det er korrekt, at dagene ikke kan overføres hvis hun ikke når at holde dem, men det væsentlige ved sagen her er, at hun er sygemeldt grundet graviditetsgener og netop med baggrund dette har Ligebehandlingsnævnet afsagt kendelse KEN 9545 U- nr. 19-9880), af 25. juli 2020, hvoraf det fremgår, at det er i strid med Ligebehandlingsloven.

…

Med baggrund i ovenstående skal jeg venligst anmode om, at omsorgsdagene for 2023 overføres til [klager].

…”

”Fra: [Indklagede]

Dato: 6. februar 2024

Til: [Klagers faglige organisation]

…

Vi er bekendte med den afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet som du henviser til, men vi må fortsat fastholde, at de to omsorgsdage ikke kan overføres med henvisning til § 28, stk. 3, i barselsaftalen.

Jeg har herunder indsat et udklip fra vejledningen til barselsaftalen hvoraf det fremgår, at KL ikke er enig i afgørelsen fra Ligebehandlingsnævnet.

KL er ikke enig i afgørelsen og fastholder således, at omsorgsdagene i en sådan situation var bortfaldet, da den ansatte havde haft mulighed for at afvikle dagene i kalenderåret, jf.§ 28, stk. 3. KL og Forhandlingsfællesskabet konstaterer, at Ligebehandlingsnævnets synspunkt endnu ikke har været prøvet ved domstolene.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 18. december 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 25.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun fik afslag på at få overført sine omsorgsdage.

Klager mistede retten til to omsorgsdage, som hun på grund af graviditetsbetinget sygefravær ikke havde mulighed for at afholde i 2023. Indklagedes afslag på overførsel af disse omsorgsdage til det efterfølgende kalenderår udgør således en ulige behandling, for så vidt angår arbejdsvilkår, jf. ligebehandlingslovens § 4.

Indklagede har som begrundelse for afslaget henvist til, at Aftale om fravær af familiemæssige årsager ikke giver mulighed for eller pligt til at overføre omsorgsdagene, da klager ikke var på orlov hele kalenderåret 2023.

Klager var delvist sygemeldt på grund af graviditetsbetinget sygefravær i perioden 17. april – 28. maj 2023 og derefter graviditetsbetinget fuldtidssygemeldt fra 30. maj 2023 og frem til fødslen den 2. august 2023.

Graviditetskomplikationer rammer selvsagt alene kvinder og kan ikke forudses. Grunden til, at klager ikke fik afholdt sine omsorgsdage, var netop uforudsete graviditetskomplikationer, der førte til graviditetsbetinget sygefravær i første kvartal af 2023, hvorefter klager overgik direkte til graviditetsorlov og senere barselsorlov. Fraværsaftalen administreres således, at klager bliver afskåret fra at afholde omsorgsdage, der qua aftalen tilfalder hende, fordi hun benyttede sig af sin ret til at holde henholdsvis graviditetsorlov og barselsorlov. Denne administration er en krænkelse af ligebehandlingsprincippet i ligebehandlingsloven.

Klager har således påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte forskelsbehandling, jf. ligebehandlingslovens § 16a. Det påhviler således indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Indklagede har ikke løftet denne bevisbyrde.

Der henvises i øvrigt til ligebehandlingsnævnets kendelse af 25. juni 2020, der har flere væsentlige, faktuelle ligheder med denne sag. Det gøres i den forbindelse gældende, at der ikke er sket relevante indholdsmæssige ændringer i retsgrundlaget fra Ligebehandlingsnævnets kendelse af 25. juni 2020 til nu.

Indklagede gør gældende, at klagen vedrører fortolkning af bestemmelserne om omsorgsdage, som fremgår af Aftale om fravær af familiemæssige årsager, som er indgået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet.

Det er indklagedes vurdering, at en fortolkning af aftalens bestemmelser alene bør ske imellem de parter, som har indgået aftalen. Parternes fælles forståelse af kapitel 8 i Aftale om fravær af familiemæssige årsager fremgår allerede af aftaleteksten og den tilhørende Barselsvejledning.

Såfremt parterne har en uoverensstemmelse om fortolkningen af reglerne om overførsel af omsorgsdage, bør det således være op til aftalens parter at afklare, hvordan reglerne skal fortolkes.

Indklagede er forpligtet til at administrere omsorgsdage i overensstemmelse med den centrale aftale og den tilhørende Barselsvejledning og finder derfor, at klagen for Ligebehandlingsnævnet bør afvises.

Subsidiært gør indklagede gældende, at indklagede ikke har handlet i strid med ligebehandlingslovens bestemmelser om forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagedes afslag på at overføre omsorgsdage er ikke i strid med ligebehandlingslovens § 4, idet klager ikke er blevet udsat for en ulige behandling for så vidt angår arbejdsvilkår.

Bestemmelserne om omsorgsdage i Kapitel 8 i Fravær af familiemæssige årsager samt den tilhørende Barselsvejledning administreres lige for alle ansatte, som er omfattet af aftalen.

Det fremgår tydeligt af aftalens § 28, stk. 3, i hvilke tilfælde, der kan ske overførsel af omsorgsdage. Aftalens tekst er således formuleret udtømmende.

Indklagede skal yderligere bemærke, at der i henhold til ligebehandlingsloven § 1, stk. 2, alene er et forbud mod negativ forskelsbehandling på grund af graviditet og dermed ikke et krav om positiv forskelsbehandling på grund af graviditet.

Såfremt Ligebehandlingsnævnet måtte komme frem til, at graviditetsbetinget sygefravær giver ret til overførsel af omsorgsdage i videre omfang end ved anden form for sygdom, vil dette stille gravide ansatte gunstigere end ligestillede ansatte.

En sådan udvidende fortolkning af bestemmelserne vil endvidere kunne medføre direkte forskelsbehandling på grund af køn, da mandlige ansatte de facto vil blive stillet væsentlige ringere end ligestillede kvindelige ansatte. En sådan fortolkning vil således bevirke, at mandlige ansatte vil have mere snæver adgang til at overføre sine omsorgsdage end kvindelige ansatte – alene på grund af deres køn.

Ydermere skal nævnes, at hvis nævnet kommer frem til, at reglerne for overførsel er ugunstigere ved graviditetsbetinget sygefravær kontra anden sygdom, så vil denne fortolkning principielt også kunne udgøre forskelsbehandling på grund af handicap.

Aftalens parter har netop ikke aftalt forskellige vilkår for overførsel af omsorgsdage afhængigt af, hvilken form for sygdom en ansat måtte have.

Det er indklagedes påstand, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder for, at hun har været udsat for direkte forskelsbehandling, jf. ligebehandlingslovens § 16a, ved afslag på overførsel af omsorgsdagene.

Det fremgår allerede af ligebehandlingslovens § 1, stk. 2, at direkte forskelsbehandling er defineret ved, at en person på grund af køn stilles ringere, end en anden person ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Endvidere vil der foreligge direkte forskelsbehandling på grund af køn ved enhver form for negativ forskelsbehandling i forbindelse med graviditet.

Aftale om fravær af familiemæssige årsager anvendes ens overfor samtlige ansatte, som er omfattet af aftalen. Klager er således ikke blevet stillet ringere end andre ansatte i en tilsvarende situation, ligesom hun heller ikke er blevet udsat for en negativ forskelsbehandling. Indklagede finder allerede af denne grund, at denne påstand må afvises.

Det påhviler endvidere klager at påvise faktiske omstændigheder for, at der er udøvet direkte forskelsbehandling. Dette mener indklagede ikke, at klager har gjort i denne sag.

Klager har blot beskrevet, at hun var delvist sygemeldt grundet graviditetsgener i perioden 17. april – 28. maj 2023, og at hun derefter var graviditetsbetinget fuldtidssygemeldt fra 30. maj 2023 frem til fødslen den 2. august 2023.

Indklagede bestrider ikke, at klager har været graviditetsbetinget sygefraværende i ovenstående periode.

Klager har anført, at graviditetsbetinget sygefravær er uforudset. Indklagede skal hertil bemærke, at det ikke kan anses for afgørende for nævnets vurdering, at graviditetsbetinget fravær ikke kan forudses. Sygdom kan i udgangspunktet ofte ikke forudses. Dette uanset om sygdom skyldes graviditet, en kronisk sygdom eller andet fravær.

Det følger dog af Aftale om fravær af familiemæssige årsager § 28, stk. 3, nr. 2, at der kun kan ske overførsel af omsorgsdage, såfremt den ansatte på grund af orlov er afskåret fra at holde omsorgsdagene i et helt kalenderår.

Klager blev først delvist sygemeldt den 17. april 2023 og har således haft mulighed for at afholde sine to omsorgsdage i perioden fra 1. januar – 16. maj 2023.

I bemærkningerne til § 28, stk. 3, nr. 2, i aftalen specificeres det, at orlov skal afholdes i et helt kalenderår for at berettige til overførsel, og det fremgår, at der tænkes særligt på følgende orlovstyper: Førtidig barselsorlov efter § 7, graviditetsorlov efter § 8, forlængelse af orloven efter § 10, stk. 2, eller § 20, stk. 2, barnets indlæggelse efter § 14, stk. 2, eller § 24 samt nyt adoptionsforløb efter § 17, § 18 eller § 19.

Indklagede havde således ikke hjemmel i aftalen til at overføre omsorgsdagene i den konkrete sag.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingslovens § 4, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.

Det fremgår af ligebehandlingslovens § 11, at bestemmelser i aftaler og i virksomheders reglementer mv., som vedrører mere end én arbejdsgiver, ligeledes er ugyldige, hvis de hjemler forskelsbehandling på grund af køn inden for de i §§ 2-4 nævnte områder.

Lovens bestemmelser kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Direkte forskelsbehandling på grund af køn foreligger herunder ved enhver form for negativ forskelsbehandling i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

I 2023 fik klager i forhold til sit første barn tildelt to omsorgsdage, som hun skulle afholde i 2023. Klager havde termin med sit andet barn den 31. august 2023.

Den 30. maj 2023 blev klager graviditetsbetinget fuldtidssygemeldt. Sygemeldingen varede frem til, at klager fødte sit andet barn den 2. august 2023. Klager var fraværende efter barselsloven i den resterende del af 2023.

Klager afholdt ikke sine to omsorgsdage i 2023 og fik afslag på at overføre de to omsorgsdage til 2024.

Indklagede henviste i afslaget til, at det af Barselsvejledning i forhold til "Aftale om fravær af familiemæssige årsager" fremgår, at der kun kan ske overførsel af omsorgsdage, hvis der afholdes orlov efter barselsloven i et helt kalenderår.

Da klager blev forhindret i at afholde omsorgsdagene på grund af graviditetsbetinget sygefravær, vurderer nævnet, at der er påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at klager ved afslaget blev udsat for negativ forskelsbehandling i forbindelse med graviditet.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede har navnlig henvist til, at der ikke er hjemmel i ”Aftalen om fravær af familiemæssige årsager” til at overføre omsorgsdage ved eget fravær. Denne aftale er forhandlet af organisationerne, og indklagede har pligt til at følge aftalen.

Ligebehandlingsnævnet har i principiel afgørelse af 25. juni 2020 truffet afgørelse om, at det i en lignende situation var udtryk for forskelsbehandling, at en gravid eller barslende medarbejder ikke kunne overføre sine omsorgsdage. Nævnet henviser desuden til nævnets praksis som udtrykt i sagerne med j.nr. 24-7707 og j.nr. 24-15966.

Det er nævnets vurdering, at indklagede ikke har godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket.

Klager får herefter medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 10.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 10.000 kr. til klager. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

• § 4 om forbud mod forskelsbehandling

• § 11 om ugyldighed af bestemmelser i aftaler

• § 12 om fravigelse af lovens bestemmelser

• § 14 om godtgørelse

• § 16 a om delt bevisbyrde

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter