Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - kommuner - ej medhold

KEN nr 10084 af 06/05/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet1. oktober 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - kommuner - ej medhold

J.nr. 24-122503

En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun under graviditet blev afskediget fra sin stilling på grund af sit sygefravær.

Klager gjorde gældende, at klagers sygefravær var delvist på grund af graviditeten.

Det var nævnets vurdering, at der ikke efter de foreliggende oplysninger var grundlag for at fastslå, at klager forinden afskedigelsen var sygemeldt helt eller delvist på grund af graviditeten. Nævnet lagde vægt på, at det ikke fremgik af de lægelige oplysninger eller fremlagte referater, at klager skulle have været sygemeldt på grund af sin graviditet. Det forhold, at klager havde oplyst, at hun følte, at konstateringen af graviditeten var medvirkende til, at klager var overvældet over sin situation, ændrede ikke herved.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Sagsfremstilling

Den 1. august 2023 blev klager ansat i en stilling som pædagog hos indklagede.

Den 15. august 2023 var klager fraværende på grund af sit barns sygdom.

Den 16. til 19. august 2023 og den 6. september 2023 var klager fraværende på grund af sygdom.

Den 12. og 13. september 2023 samt den 12. og 13. oktober 2023 var klager fraværende på grund af sit barns sygdom.

Den 26. og 30 oktober 2023 samt den 8. og 22. november 2023 var klager fraværende på grund af sygdom.

Den 28. og 29. november 2023 var klager fraværende på grund af sit barns sygdom.

Af klagers læges konsultationsnoter af 5. december 2023 fremgår:

”…

kommer på akut tid. ang psykisk. Omtaler sig selv som omsorgstræt på arbejde. Været slemt seneste 2 uger, hvor hun har været kortluntet. Er pædagog, 30 timer ugentligt. Har barn pa 1 år og 4 mdr. I går opdaget hun er gravid igen. Ikke planlagt, men ønsket. [Ægtefælle] ude at sejle. Kommer hjem mandag. Hun er lidt nervøs for hans reaktion.

I går haft episode, hvor hun måtte ligge sig ned 2 timer med hjertebanken og ikke kunne overskue situationen.

Hun sygemelder sig nu 2 uger. Tages generelle bp.

…”

Den 6. december 2023 blev klager sygemeldt. Klager var herefter fuldtidssygemeldt til og med den 28. januar 2024.

Klager har oplyst, at klager den 7. december 2023 orienterede sin leder om, at hun var gravid.

Af klagers læges konsultationsnotater af 13. december 2023 fremgår:

”…

Opfølgning. Givet ro med sygemelding. Tydelig arbejdsrelaterede symp. MDI har hun udfyldt samme dag som hun var her sidst. Scorer 36. Angiver betydelig bedring siden da. Hendes energiforladthed og manglende lyst har drejet sig meget omkring arbejde. Kan være glad hjemme. Er fortsat træt. Kæreste blev gad for at høre, at hun var gravid.

Biokemi forenelig med viralia, hvilket hun var ramt of for en uge siden. Ellers i.a.

Hun overvejer jobskifte. Anbefales kontakt til fagforening.

Høj MDI score vurderes grundet arbejdspres.

Læs alt

…”

Af telefonnotat af 11. januar 2023 mellem klager og indklagede fremgår:

”…

[Områdeleder] har dags dato ringet til [klager], da [fungerende daglig leder] og [områdeleder] forgæves ventede på [klager] til en fraværssamtale.

[Klager] kom ikke til mødet og vi var usikre på hvordan og om [klager] havde fået indkaldelsen.

I telefonen fortæller [klager], at hun havde sagt til den tidligere leder, at hun ikke kunne i dag, da hun var hos

lægen. Denne information er dog ikke nået videre.

Der ligger ingen referater fra samtaler mellem [klager] og den tidligere leder. [Klager] fortæller, at de har haft

telefonisk kontakt

Adspurgt hvordan [klager] synes hun har det, svarer hun, at det går bedre. Hun kan tydeligt mærke, at der er

mere ro på.

[Klager] fortæller, at hun foreløbig er sygemeldt til d. 17/1, hvor hun har en tid hos lægen igen. Lægen har tidligere sagt, at når [klager] skal starte op igen skal det være en stille og rolig start. [Klager] har svært ved at sige, hvornår det bliver, det kommer hun nærmere, når hun har været hos lægen d. 17/1.

[Klager] fortæller, at hun naturligvis har været syg når hun har meldt sig syg. Hun ved hun har nemt ved at blive smittet enten af sin datter eller når hun starter et nyt sted. Hun er ikke blevet hjemme fordi hun har haft en dårlig dag.

[Klager] har inden sygemeldingen følt sig omsorgstræt og har ikke været den voksne hun gerne vil være.

[Klager] gøres af [områdeleder]. opmærksom på, at der udfærdiges et referat af vores telefonsamtale og at det bliver sendt til [klagers] digitale postkasse.

Det samme bliver en indkaldelse til en tjenstlig samtale, hvor vi vil drøfte det meget sygefravær [klager] har og har haft siden hendes start d. 1/8 2023

…”

Den 11. januar 2024 blev klager indkaldt til tjenstlig samtale til afholdelse den 17. januar 2024. Af indkaldelsen fremgår:

”…

Du har til dags dato haft 48 kalenderdages fravær svarende til 35 arbejdsdage.

Du er foreløbig sygemeldt til d. 17/1 2024, og kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om din tilbagevenden til arbejdet ud over, at din læge har sagt, at når du skal starte op skal det være en langsom opstart.

Foreløbig vurdering

På det foreliggende grundlag vurderer jeg, at et så hyppigt og langvarigt fravær vanskeliggør en sikker og stabil drift

…”

Af klagers læges konsultationsnotater af 17. januar 2024 fra fremgår:

”…

Ny leder på arbejde har dog kantaktet hende. Angiveligt intet videreleveret fra tidligere leder. Skal således til samtale i dag, som hun er lidt nervøs for. De vil også snakke om hendes fravær i forhold til sygt barn.

I morgen samtale i specialbørnehave med henblik på virkarstilling der.

Lidt usikkert om hun skifter job eller ej. Anbefaler at hun på nuværende arbejdsplads snakker om at starte stille op næste mandag med 2 timer x 4 ugentligt. Opfølgende tid om 4 uger.

…”

Af referat fra tjenstlig samtale den 17. januar 2024 fremgår:

”…

[Klager] gøres bekendt med at baggrunden for indkaldelsen til den tjenstlige samtale skyldes, at hun frem til d. 11. januar hvor indkaldelsen til den tjenstlige samtale blev sendt har haft 48 kalenderdages fravær svarende til 35 arbejdsdage.

[Klager] er foreløbig sygemeldt til d. 17/1 2024, og hun kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om sin tilbagevenden til arbejdet ud over, at hendes læge har sagt, at når [klager] skal starte op skal det være en langsom opstart.

[Klager] orienteres om, at vi som ledelse har svært ved at sikre en stabil drift med så meget fravær.

[Klager] har været ved lægen i dag og aftalt, at hun kan starte langsomt op d. 29/1 med to timer dagligt i fire dage i 14 dage, hvorefter [klager] skal til læge for at drøfte øgning af timer.

[Klager] er undrende over, at den tidligere leder, der nu er fratrådt, ikke har skrevet noget ned, heller ikke, at [klager] har fortalt, at hun er gravid. En graviditet som fungerende leder og områdeleder ikke kender noget til.

Det er heller ikke grundet graviditeten [klager] har været sygemeldt.

[Klager] fortæller, at hun er syg, når hun har meldt sig syg. Dette betvivler ledelsen ikke. Der er til den tjenstlige samtale ikke kommet forhold frem, der gør, at ledelsen ser ændret på de udfordringer vi står overfor for at sikre en stabil drift.

[Klager] indstilles derfor til en påtænkt opsigelse.

…”

Den 18. januar 2024 modtog klager en påtænkt opsigelse, hvoraf fremgår følgende:

”…

Begrundelse

Den påtænkte opsigelse er begrundet i hensyn til driften, idet omfanget og varigheden af dit sygefravær er uforeneligt med at skabe sikker drift i institutionen.

Sagens nærmere omstændigheder

Du har som nævnt været ansat som pædagog og gjort tjeneste i [indklagede] fra og med den 1. august 2023.

Du har siden din tiltrædelse haft omfattende fravær:

Den 15. august 2023 havde du fravær vedrørende barn.

Den 16. til og med den 19. august 2023 var du syg.

Den 6. september 2023 var du syg.

Den 12. og 13. september 2023 var du syg.

Den 12. og 13. oktober 2023 havde du fravær vedrørende barn.

Den 26. oktober 2023 var du syg.

Den 30. oktober 2023 var du syg.

Den 8. november 2023 var du syg.

Den 22. november 2023 var du syg.

Den 28. og 29. november 2023 havde du fravær vedrørende barn.

Den 6. december 2023 sygemeldte du dig på fuld tid, og du er fortsat sygemeldt.

I forbindelse med at du sygemeldte dig til daværende daglige pædagogiske leder [tidligere leder], oplyste du, at sygemeldingen var begrundet i mistanke om en depression, og at du var i kontakt med din læge.

Torsdag den 11. januar 2024 var du indkaldt til sygefraværssamtale. Samtalen foregik telefonisk med [områdeleder], da der var sket en kommunikationsbrist i forbindelse med tidligere daglig pædagogisk leders fratrædelse.

Du oplyste ved samtalen, at du naturligvis havde været syg, når du meldte dig syg, at du har let ved at blive smittet af din datter eller ved opstart på en ny arbejdsplads, at du har følt dig omsorgstræt og ikke har været den voksne, du gerne vil være.

Du kunne ikke vurdere, hvornår du var klar til at genoptage arbejdet. Du oplyste, at din læge vurderede, at der skulle ske en stille og rolig opstart. Du havde en ny aftale hos din læge den onsdag den 17. januar 2024.

[Områdeleder] oplyste dig om, at du ville blive indkaldt til en tjenstlig samtale, hvor omfanget af dit sygefravær ville blive drøftet.

Den tjenstlige samtale blev afholdt onsdag den 17. januar 2024.

Du oplyste ved samtalen, at din læge vurderede, at du kan genoptage arbejdet fra og med den 29. januar 2024 med to timer dagligt i fire dage om ugen. Efter 14 dage skal der laves en ny lægelig vurdering i forhold til at øge timerne.

Du oplyste, at du er gravid, og du anførte, at du havde oplyst den tidligere daglige pædagogiske leder herom. [Områdeleder] replicerede, at hverken hun eller den fungerende daglige pædagogiske leder var vidende herom. Hun henviste til, at dine sygemeldinger ikke har været relateret til graviditet.

[Områdeleder] anførte, at omfanget af dit sygefravær udgør en driftsmæssig belastning, og på den baggrund indstillede hun dig til påtænkt opsigelse.

…”

Den 1. februar 2024 sendte indklagede følgende mail til indklagedes personalekonsulent:

”…

Ja, [klager] har sagt til [tidligere leder], at hun var gravid. [Tidligere leder] var lidt usikker på hvornår, med det var meget tidligt i graviditeten. [Tidligere leder] mener det måske var ca. 14 dage før hun stoppede.

Der er ikke lavet notat på det

…”

Af forhandlingsreferat af 8. februar 2024 fremgår:

”…

[Klagers partsrepræsentant] gjorde indledningsvist gældende, at [klager] er glad for sit job, og hun vil gerne blive. Hun trives med sine kolleger, og føler sig anerkendt for sit arbejde. [Klager] skal til læge igen den 21. februar 2024 og tror på, at hun når op på 30 timer igen. [Klagers partsrepræsentant] ser derfor gerne, at den påtænkte opsigelse trækkes tilbage igen.

[Klagers partsrepræsentant] anfører, at de har konstateret fejl i opgørelsen af [klagers] sygedage. Tre datoer er er registreret som [klagers] egen sygdom, hvor der i virkeligheden var tale om barns sygedage. [Klagers partsrepræsentant] fremlægger dokumentation i form af kopi af sms korrespondance imellem daværende leder og [klager] vedrørende to af datoerne.

[Klagers partsrepræsentant] anfører, at de ikke mener, at der foreligger et sagligt grundlag for at opsige [klager] på.

Der holdes en kort time out.

[Indklagede] anfører, at de ikke agter at trække den påtænkte opsigelse tilbage. Uagtet om tre af dagene har været registreret forkert, er der tale om en ustabil medarbejder. Hun har kort anciennitet, og har fra starten haft ustabilt fremmøde. Dette sammenholdt med [klagers] udtalelse om, at hun er omsorgstræt, betyder, at ledelsen ikke har tiltro til at det ustabile mønster vil ændre sig.

[Klagers partsrepræsentant] bemærker, at hvis [klagers] aktuelle sygdom har relation til graviditeten, vil det sandsynligvis ændre sig efter endt graviditet.

[Klagers partsrepræsentant] understreger, at [klager] alene har haft 7 sygedage i perioden op til langtidssygemeldingen. Det er efter deres vurdering ikke meget, hvorfor de anfører, at det er usagligt at opsige en medarbejder på den baggrund. [Klagers partsrepræsentant] henviser til, at [indklagede] begrunder den påtænkte opsigelse i sygefravær og det derfor kun er hendes egen sygdom, som [klagers partsrepræsentant] forholder sig til.

[Klagers partsrepræsentant] anfører, at [indklagede] som arbejdsgiver har vidst, at [klager] var gravid på tidspunktet, hvor hun blev indstillet til påtænkt opsigelse. [Klager] oplyser arbejdsgiver om sin graviditet i december 2023.

[Indklagede] medgiver, at den tidligere daglige pædagogiske leder var informeret om graviditeten, men dette havde hun ikke videreformidlet til den nuværende ledelse, herunder områdelederen. Ledelsen var således ikke informeret om graviditeten på det tidspunkt, hvor [klager] blev indkaldt til tjenstlig samtale. [Klagers partsrepræsentant] bemærker, at den nuværende ledelse blev bekendt med graviditeten ved den tjenstlige samtale. [Klagers partsrepræsentant] påpeger, at [indklagede] har forsømt sin notatpligt.

[Klagers partsrepræsentant] anfører, at der ikke foreligger notater eller lægefaglig dokumentation i sagen vedrørende [klagers] sygefravær. [Indklagede] har således forsømt at oplyse sagen tilstrækkeligt, herunder at indhente lægefaglig dokumentation. [Klagers partsrepræsentant] anfører, at omsorgstræthed kan have sammenhæng til graviditet. Dette har [indklagede] forsømt at undersøge nærmere.

[Indklagede] fastholdt, at sagen omhandler [klagers] sygefravær, som skyldes andre årsager end graviditet. [Klager] har fremvist ustabilt fremmøde fra starten af sin ansættelse, således også før hun blev gravid.

[Klagers partsrepræsentant] anfører endeligt, at de vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst. Desuden er der formodning for, at der er sket forskelsbehandling på grund af graviditet, og [klagers partsrepræsentant] vurderer, at [indklagede] ikke har løftet bevisbyrden i den sammenhæng. [Indklagede] som arbejdsgiver har vidst, at [klager] var gravid. Arbejdsgiver har forsømt at undersøge årsagen til fraværet, herunder at indhente lægefaglig dokumentation.

…”

Den 12. februar 2024 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår:

”…

Du har d. 12. februar meddelt fungerende leder [navn], at du indtil du skal til læge d. 21/2 kan arbejde 8 timer pr. uge fordelt på 4 dage/uge. I har også aftalt, at du giver daglig pædagogisk leder [navn] besked d. 21/2 2024 om, hvor mange timer du kan arbejde pr. uge efter dit lægebesøg der er aftalt til d. 21/2 2024 kl. 14.00.

Vi vil i forbindelse med dit aftalte lægebesøg d. 21/2 bede om en mulighedserklæring.

…”

Af notat af 15. februar 2024 fremgår:

”…

[Klager] og [indklagede] har i dag udfyldt mulighedserklæringen som [klager] medbringer til lægen d. 21/2 2024

Efter mulighedserklæringen var udfyldt fortæller [klager], at hun føler sig klemt i sagen.

Hun har været glad for [tidligere leder] som leder. [Klager] oplevede hende som en empatisk, omsorgsfuld og imødekommende leder, men også som en presset leder. Derfor havde [klager] under samtalen med [tidligere leder]

tænkt, om hun skulle bede om [fungerende leders] kontaktoplysninger, så [klager] selv kunne fortælle [fungerende leder], at hun ([klager]) er gravid, at sygdommen ikke skyldes graviditetsgener men en række forskellige forhold, nyt arbejde, svært ved at blive en del af personalegruppen på stuen, en mand der er væk 14 dage ad gangen, et barn der er i trodsalderen og ofte er syg og oven i det en uventet graviditet, hvilket alt var med til at overbelaste [klager]. Det gjorde [klager] dog ikke.

I dag, hvor [klager] ved, at [tidligere leder] ikke fik overleveret informationer til [fungerende leder], ærgrer [klager] sig over, at hun ikke bad om [fungerende leders] kontaktoplysninger.

…”

Af mulighedserklæring af 15. februar 2024 fremgår:

”…

3. Medarbejderens funktionsnedsættelser

…

Vanskeligt at komme op i tid

Manglende overskud

Manglende overblik

Manglende motivation

Tunge løft (grundet graviditet)

4. Påvirkede jobfunktioner

…

At opleve sig som fuldgyldig del af stuen

Mindre engageret i arbejdet

Manglende motivation til det pædagogiske arbejde (også grundet de få timer)

Grundet den korte arbejdstid er er begrænset overblik over, hvad der sker i afdelingen.

Undgår løft af børn og møbler. Opmærksom på, hvordan kroppen bruges grundet ligamentsmerter.

…”

Af klagers læges konsultationsnotat af 21. februar 2024 fremgår:

”…

Nu informeret af leder om at de forventer at opsige hende ultimo februar. Hun har kontakt til fagforeningen ang. dette.

Derfor noget psykisk påvirket af dette. Meget uinteresseret i at øge i timer.

Forståeligt nok under aktuelle situation, dog informeres hun om at jeg i afventende statusattest kommer til at skrive, at hun kan øges i timeantal afhængigt af symptomer.

Hun er fortsat også præget af træthed og har behov for daglig lur.

Kan være blanding af psykisk og graviditetsbetinget.

Vi snakker igen når hun kommer til 2. svanger.

…”

Den 27. februar 2024 sendte indklagede følgende mail til klagers læge:

”…

Vil I venligst bekræfte, at I har attesteret en mulighedserklæring på [klager] d. 21/2 2024

…”

Af konsultationsnotater fra klagers læge af 27. februar 2024 fremgår:

”…

Kontakt fra arbejdsgiver. Jeg har glemt at underskrive mulighedserklæring samt glemt regning.

Det er korrekt. Men jeg bekræfter telefonisk at den er lavet.

…”

Af lægens attestering til mulighedserklæringen fremgår:

”…

Aktuelt vurderes 8 timer om ugen tilstrækkeligt arbejdstid i forhold til [klagers] symptomer.

Optrapning af timeantal må bero på [klagers] individuelle symptomer.

…”

Den 29. februar 2024 blev klager afskediget fra sin stilling.

Af klagers læges konsulationsnotater af 5. marts 2024 fremgår:

”…

Tiltagende lænd- og bækkensmerter, forværret seneste uge. Haft så kraftige smerter i weekend at svigermor har passet hendes datter. .

Trækker ned i venstre ben. Ingen kraftnedsættelse eller føleforstyrrelse. Tid hos fys i morgen

Obj: piriformissmerter ved palpation. Laseque negativ. Normal kraft og sensitivitet i UE. Vurderes bækkenløsning/graviditetesrelateret.

Hendes sygemelding er lidt kompleks. Vurderer at der siden i fredags gar vøret behov for fuldtidsygemelding grundet bækkenlæsning. Forventeligt indtil fødsel. Hun giver arbejdsgiver besked om dette.

…”

Af forhandlingsreferat af 3. april 2024 fremgår:

”…

Med udgangspunkt i referat fra forhandlingen fra den 8. februar 2024 og den fremsendte opsigelse af den 29. februar 2024 har [klagers partsrepræsentant] anmodet om forhandling jf overenskomstens § 18, stk. 7.

[Klagers partsrepræsentant] oplyser, at de ikke har fornyede oplysninger og italesætter, at de fortsat er af den opfattelse, at opsigelsen af en [klager] henset til mængden af fravær ikke er saglig, og at de derfor lægger til grund at det må skyldes den oplyste graviditet - særligt lægger de vægt på, at den største del af fraværet skyldes medarbejders graviditet. De opfordrer derfor [indklagede] til annullere opsigelsen.

[Indklagede] fastholder opsigelsen på baggrund af mængden af fravær op til den fremsendte indkaldelse til tjenstlig samtale samt usikkerheden omkring prognosen for raskmelding. [Indklagede] vurderer, at sygefraværet på opsigelsestidspunktet ikke skyldtes medarbejders graviditet. [Indklagede] har vægtet medarbejders egne udtalelser af den 15. februar 2024, om at hendes fravær ikke skyldtes graviditetsgener, som desuden er understøttet af, at [jobcenter] frem til den 7. marts 2024 definerer medarbejders fravær som sygdom.

Der kunne ikke opnås enighed.

…”

Indklagede har fremlagt oversigt over, at indklagede fra den 5. januar 2024 til og med den 6. marts 2024 modtog dagpengerefusion fra jobcenteret, og at indklagede fra den 7. marts 2024 og indtil klagers fratrædelsestidspunkt modtog barselsdagpengerefusion fra Udbetaling Danmark.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 11. november 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 146.213,88 kr. svarende til seks måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling.

Afskedigelsen af klager blev begrundet i klagers sygefravær. Afskedigelsen skete på et tidspunkt, hvor klager var gravid og omfattet af ligebehandlingslovens beskyttelse mod afskedigelse begrundet i graviditet. Indklagede afskedigede klager uden hensyntagen til, at klagers fravær var begrundet i graviditet.

Omkring november 2023 konstaterede klager, at hun var gravid. Som følge af klagers situation med et mindre barn og en i perioder fraværende ægtefælle blev udsigten til endnu et barn oplevet som et pres. Især i kombination med at hendes ansættelse hos indklagede var ny, og at der havde været nogle indkøringsvanskeligheder med kollegaer hos indklagede, som klager oplevede som nølende i forhold til at indgå i nye idéer og accept af klager som ny kollega.

Klager fortalte om disse vanskeligheder til sin leder og oplyste også om graviditeten.

Den 6. december 2023 sygemeldte klager sig med formodning om et fravær af længere varighed. Klagers læge havde mistanke om depression og opfordrede klager til at være sygemeldt i en periode for at nedsætte presset på hende, som klagers arbejdsmæssige situation i kombination med bekymringer om graviditeten udsatte klager for.

Klagers leder, der fratrådte i december 2023, havde i forbindelse med klagers sygemelding givet udtryk for, at klager skulle tage det helt roligt og blive klar igen.

Den 17. januar 2024 var klager til tjenstlig samtale. Allerede i indkaldelsen til den tjenstlige samtale blev angivet, at formålet var at vurdere den fremtidige ansættelse, og at ansættelsen ikke ville kunne fortsætte med det konstaterede sygefravær.

På daværende tidspunkt var områdelederen bekendt med klagers graviditet, men konstaterede i referatet, at klagers fravær ikke havde sammenhæng med klagers graviditet, hvilket ikke er korrekt.

Dagen efter modtog klager en påtænkt opsigelse begrundet i klagers ”omfattende” sygefravær.

Der blev efterfølgende afholdt forhandling mellem klagers partsrepræsentant og indklagede. Ved mødet fastholdt indklagede, at klagers sygefravær ikke havde noget med klagers graviditet at gøre, og at indklagede på den baggrund vurderede, at klagers sygefravær samlet set var så højt, at det kunne begrunde en afskedigelse.

Indklagede fravalgte at undersøge, om fraværet kunne bringes til ophør eller kunne begrænses til deltid. Indklagede valgte i stedet at afskedige klager med det samme.

Klager lægger til grund, at indklagede var klar over, at klagers fravær fra 6. december 2023 havde sammenhæng med hendes graviditet. Indklagede burde derfor have vurderet, om en opsigelse var saglig, og havde særlig grund til det, da størsteparten af fraværet var begrundet i graviditetsbetinget sygdom.

Det fremgår af referatet af den tjenstlige samtale den 17. januar 2024, at det ikke var grundet graviditeten, at klager var sygemeldt. Klager var sygemeldt på grund af mistanke om depression, men da klager fandt ud af, at hun var gravid, ramlede det for klager med overblik og overskud samt en konstant træthed. Klager talte med lægen, og lægen ville sygemelde klager i en kort periode, hvor lægen mente, at klager skulle mærke efter, om det var jobbet, som gjorde det svært for klager, eller om det var den pludselige graviditet, der overvældede klager meget.

Klager var dermed ikke sygemeldt med graviditetsgener, men det var den positive test, der gjorde udfaldet for sygemeldingen.

Indklagede blev bekendt med, at den lange fraværsperiode var begrundet i graviditet, og at fraværet før perioden indledt den 6. december 2023 kun havde et omfang af syv sygedage.

Det er ikke usædvanligt, at ansatte, der starter på en ny arbejdsplads indenfor det pædagogiske arbejdsområde, vil være udsat for smitte, der medfører forøget sygefravær i en tilvænningsperiode. De syv sygedage kan derfor ikke anses for isoleret set at være et driftsproblem, som lå udover, hvad der kan forventes og dermed i sig selv være afskedsbegrundende, uafhængigt af det fravær, som fremkommer som følge af graviditeten.

Indklagede fastholdt en forkert opfattelse af klagers fravær og undersøgte ikke sagen nærmere. Klager sygemeldte sig den 6. december 2024, og det fremgår tydeligt af journalnotat af 5. december 2024, at klagers graviditet havde en betydning for sygemeldingen. Klager gjorde allerede den 7. december 2024 sin leder opmærksom på sin graviditet og dertilhørende udfordringer.

Ligeledes fremgår det af notat af 15. februar 2024, at klagers graviditet havde betydning for hendes helbredssituation. Det fremgår også direkte af mulighedserklæringen, at klager havde en funktionsnedsættelse grundet graviditeten.

Klagers partsrepræsentant har på vegne af klager redegjort for misforståelsen angående årsagen til klagers fravær, inden indklagede traf endelig afgørelse om opsigelse 29. februar 2024.

Det må ikke komme klager til last, at hendes leder hverken har

videreformidlet eller lavet et notat om klagers graviditet og dertilhørende udfordringer. Indklagede var alt andet lige vidende om klagers graviditet på tidspunktet for påtænkt opsigelse samt ved afgørelsen om endelig opsigelse. Indklagede var på tidspunktet for opsigelsen også vidende om, at graviditeten havde betydning for hendes helbredstilstand.

Indklagede lægger vægt på, at indklagede oppebar sygedagpengerefusion og ikke barselsdagpengerefusion under klagers sygemelding. Klager finder ikke, at det i sig selv er afgørende for ligebehandlingslovens beskyttelse af gravide, hvilken refusion arbejdsgiver oppebærer. Klager finder, at det er sagen uvedkommende, hvilken refusion indklagede har anmodet om for at reducere egen lønudgift til en sygemeldt medarbejder.

Klagers sygefravær var ikke så driftsforstyrrende, at indklagede sagligt kunne opsige hende. Forud for klagers graviditet og den længevarende sygemelding havde klager alene haft et sygefravær på i alt syv dage.

Indklagede har dermed ikke løftet bevisbyrden for, at opsigelsen af 29. februar 2024 hverken helt eller delvist var begrundet i graviditeten.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager havde registreret sygefravær den 16. – 19. august 2023, den 6. september 2023, den 26. oktober 2023, den 30. oktober 2023, den 8. november 2023 og den 22. november 2023. Fra den 6. december 2023 til den 28. januar 2024 var klager fuldtidssygemeldt. Fra den 29. januar 2024 til den 6. marts 2024 var klager på nedsat tjeneste, og i perioden fra den 7. marts 2023 til den 31. maj 2024 havde klager registreret graviditetsbetinget fravær.

Af indklagedes retningslinjer for dialog og opfølgning ved sygefravær fremgår det, at ledelsen skal foretage opfølgning, når en medarbejder har fem perioder med sygefravær inden for tre måneder.

Klagers sygefraværsmønster var af en karakter, der løbende faldt inden for rammerne af fem perioder inden for tre måneder.

Indklagede modtog sygepengerefusion fra og med den 5. januar 2024 til og med den 6. marts 2024. Indklagede modtog barselsdagspengerefusion fra og med den 7. marts 2024 til og med den 31. maj 2024.

Den 6. december 2023 noterede indklagede, at klager havde sygemeldt sig en uge frem med mistanke om depression, at klager var i kontakt med lægen, og at det blev aftalt med indklagede, at klager skulle give en tilbagemelding den 13. december 2023.

Lægen noterede den 5. december 2023, at klager skulle sygemelde sig to uger, og at der ville være opfølgning ved lægen en uge efter den 5. december 2023.

Lægen noterede, at der var tale om en ”akut tid. ang. psykisk. ” Klager havde omtalt sig selv som ”omsorgstræt på arbejde”, og at det havde været slemt de seneste to uger, hvor hun havde været kortluntet.

Lægen noterede, at klager dagen før (mandag den 4. december 2023) havde opdaget, at hun var gravid. Lægen noterede ikke graviditetsbetinget sygdom.

Med hensyn til ledelsens kendskab til graviditeten står det klart, at klager informerede sin daværende leder om, at hun var gravid.

Lægen noterede onsdag den 13. december 2023: ”Tydelig arbejdsrelaterede symp. ” Lægen noterede desuden: ”Hendes energiforladthed og manglende lyst har drejet sig meget omkring arbejde. ”, samt at ”Hun overvejer jobskifte. ”

Lægen noterede ikke noget om graviditetsbetinget sygdom.

Næste opfølgning hos lægen skulle være om en måned regnet fra onsdag den 13. december 2023.

Klager blev indkaldt til tjenstlig samtale torsdag den 11. januar 2024. Det fremgik af indkaldelsen, at formålet med samtalen var at drøfte klagers fremtidige ansættelse, idet indklagede på det foreliggende grundlag vurderede, at et så hyppigt og langvarigt fravær vanskeliggjorde en sikker og stabil drift.

Den tjenstlige samtale blev afviklet onsdag den 17. januar 2024 som planlagt. Klager mødte uden bisidder. Hun havde været ved lægen samme dag og aftalt, at hun kunne starte langsomt op med to timer dagligt i fire dage om ugen i 14 dage, hvorefter hun skulle til læge for at drøfte øgning af timer.

Klager har anført: ”På daværende tidspunkt er også dagtilbudsleder [navn] bekendt med [klager] graviditet, men konstaterer i referatet, at

[klager] fravær ikke har sammenhæng med hendes graviditet, hvilket ikke er korrekt. ”

Det fremgår af referatet fra den tjenstlige samtale, at det ikke var grundet graviditeten, at klager havde været sygemeldt. Referatet blev underskrevet af alle deltagere i samtalen. Der ses ikke at være uoverensstemmelse i forhold til lægens notat.

Lægen noterede onsdag den 17. januar 2024 i forhold til fraværet, at der var betydelig bedring. Lægen noterede desuden, at klager torsdag den 18. januar 2024 skulle til samtale i specialbørnehave med henblik på en vikarstilling der. Det var lidt usikkert, om hun skiftede job eller ej. Lægen anbefalede, at klager med indklagede snakkede om at starte stille op næste mandag med 4 x 2 timer ugentligt med opfølgning hos lægen om 4 uger.

Lægen noterede ikke noget om graviditetsbetinget sygdom.

Torsdag den 18. januar 2024 modtog klager en partshøring om påtænkt opsigelse, hvoraf det fremgik, at den påtænkte opsigelse var begrundet i hensynet til driften, idet omfanget og varigheden af klagers sygefravær var uforeneligt med at skabe sikker drift i institutionen.

Mandag den 29. januar 2024 genoptog klager tjenesten på nedsat tid.

Torsdag den 8. februar 2024 blev den påtænkte opsigelse forhandlet af repræsentanter fra henholdsvis indklagede og klagers partsrepræsentant.

Klagers partsrepræsentant fremlagde dokumentation for, at to fraværsdage fejlagtigt var registreret som sygdom. Det skulle være barns sygdom. Det drejede sig om den 12. og 13. september 2023, der blev rettet i overensstemmelse med den fremlagte dokumentation.

Klagers partsrepræsentant udtalte, at klager skulle til læge igen den 21. februar 2024, og at hun troede på, at hun nåede op på 30 timer igen. Klagers partsrepræsentant så derfor gerne, at den påtænkte opsigelse blev trukket tilbage.

På datoen for forhandlingen med klagers partsrepræsentant havde klager genoptaget arbejdet mandag den 29. januar 2024 med 2 timer x 4 dage om ugen uden holdepunkter for progression og med næste aftale ved lægen onsdag den 21. februar 2024.

Mandag den 12. februar 2024 meddelte klager indklagede, at hun, indtil hun skulle til læge onsdag den 21. februar 2024, kunne arbejde otte timer om ugen fordelt på fire dage. Indklagede aftalte med klager, at hun efter lægebesøget skulle give indklagede besked om, hvor mange timer hun kunne arbejde pr. uge. Klager blev samtidig indkaldt til samtale om udfyldelse af mulighedserklæring, som hun kunne tage med til lægen.

Klager havde været glad for sin daværende leder som leder. Klager oplevede hende som en empatisk, omsorgsfuld og imødekommende leder, men også som en presset leder. Derfor havde klager under samtalen med sin daværende leder tænkt, om hun skulle bede om ny leders kontaktoplysninger, så klager selv kunne fortælle ny leder, at hun var gravid, at sygdommen ikke skyldtes graviditetsgener men en række forskellige forhold, nyt arbejde, svært ved at blive en del af personalegruppen på stuen, en mand, der var væk 14 dage ad gangen, et barn, der var i trodsalderen og ofte var syg, og oven i det en uventet graviditet, hvilket alt var med til at overbelaste klager. Det gjorde klager dog ikke.

Fredag den 23. februar 2024 modtog ledelsen mulighedserklæringen, hvor lægen vurderede, at aktuelt var otte timer om ugen tilstrækkeligt i forhold til klagers symptomer, og at optrapning af timetal måtte bero på klagers individuelle symptomer. Lægen gav ikke noget estimat for

tidshorisont.

Torsdag den 29. februar 2024 blev klager opsagt til fratræden med udgangen af maj måned 2024 begrundet i hensynet til driften, idet omfanget og varigheden af klager sygefravær var uforeneligt med at skabe sikker drift i institutionen.

Indklagede gør gældende, at alt klagers sygefravær fra og med ansættelsestidspunktet pr. 1. august 2023 til og med den 6. marts 2024 var almindeligt sygefravær, og at fraværet fra og med den 6. december 2023 til og med den 6. marts 2024 således ikke var graviditetsbetinget sygefravær, men almindeligt sygefravær.

Dette understøttes af det faktum, at indklagede oppebar sygedagpengerefusion fra og med udløbet af arbejdsgiverperioden på 30 dage til og med den 6. marts 2024 fra jobcenteret.

Jobcenterets oplysninger i sagen stammede fra klager, eventuelt suppleret af lægelige oplysninger indhentet af jobcenteret selv.

Der ville ikke være hjemmel for jobcenteret til at udbetale sygedagpengerefusion til arbejdsgiver, hvis der forelå oplysninger om graviditetsbetinget sygefravær.

Det har formodningen imod sig, at klager og eventuelt klagers læge skulle have afgivet urigtige oplysninger til jobcenteret.

Klagers læge førte først journal om graviditetsbetinget sygdom den 5. marts 2024. I forlængelse heraf blev klager raskmeldt i forhold til jobcenteret med sidste sygedag den 6. marts 2024. Indklagede modtog herefter barselsdagpengerefusion fra Udbetaling Danmark i perioden fra og med den 7. marts 2024 til og med den 31. maj 2024, hvor ansættelsesforholdet ophørte.

Det gøres yderligere gældende, at klagers sygefraværsmønster var af en karakter, der løbende faldt inden for rammerne af fem perioder inden for tre måneder.

Klager havde i perioden regnet fra og med ansættelsen pr. 1. august 2023 til og med opsigelsen pr. 29. februar 2024 en sygefraværsprocent på 39,61 pct.

Der var tale om et hyppigt og samlet set omfattende sygefravær, der ikke var relateret til graviditeten.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.

Det er ubestridt, at klager var gravid på afskedigelsestidspunktet. Det er herefter indklagede, der skal bevise, at afskedigelsen ikke var begrundet i klagers graviditet.

Afskedigelsen af 29. februar 2024 var begrundet i omfanget og varigheden af klagers sygefravær, hvilket indklagede fandt uforeneligt med sin drift.

Klager var fuldtidssygemeldt fra den 6. december 2023 til og med den 28. januar 2024. Forinden havde klager haft ni sygefraværsdage siden sin ansættelse den 1. august 2023.

Klager har gjort gældende, at klagers sygefravær efter den 6. december 2023 var delvist på grund af graviditeten.

Det fremgår af konsultationsnotat af 5. december 2023, at klager var omsorgstræt på arbejdet, at hun havde opdaget sin graviditet dagen før, og at hun blev sygemeldt i to uger.

Af konsultationsnotat af 13. december 2023 fremgår, at klager havde tydelige arbejdsrelaterede symptomer, og at hendes energiforladthed og manglende lyst drejede sig meget omkring arbejde. Det fremgår desuden, at klager overvejede jobskifte.

Af konsultationsnotat af 5. marts 2023 fremgår, at klager blev sygemeldt med bækkenløsning.

Det er nævnets vurdering, at der ikke efter de foreliggende oplysninger er grundlag for at fastslå, at klager forinden den 5. marts 2023 var sygemeldt helt eller delvist på grund af graviditeten. Nævnet har lagt vægt på, at det ikke fremgår af de lægelige oplysninger eller fremlagte referater, at klager skulle have været sygemeldt på grund af sin graviditet. Det forhold, at klager har oplyst, at klager følte, at konstateringen af graviditeten var medvirkende til, at klager var overvældet over sin situation, ændrer ikke herved.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

• § 1 om lovens anvendelsesområde

• § 9 om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

• § 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde

Lignende dokumenter