Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2026) - L 61

2026/1 SF.L L 61Skriftlig fremsættelse af lovforslagBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet9. oktober 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2026)

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(Lovforslag nr. L 61)

Lovforslaget udmønter de sidste dele af Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen – Mere værdighed, større frihed og færre regler, som den tidligere regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 9. april 2025.

Lovforslaget fremsættes samtidig med, og skal ses i sammenhæng med, forslag om lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser som følge af ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.) (L00a) samt forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om social pension og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, værdigt sanktionssystem i balance, ny sygedagpengesats, fleksløntilskud fradrages ikke i ægtefællens pension m.v.) (L00b), der sammen med nærværende lovforslag udmønter de sidste dele af aftalen om reform af beskæftigelsesindsatsen.

Aftalepartierne er enige om, at lovene om den aktive beskæftigelsesindsats og om organiseringen og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. skrives sammen i én ny, samlet hovedlov, som skal være kortere og lettere at forstå og administrere efter for kommuner og arbejdsløshedskasser. Den nye hovedlov udmønter reformens intention om en ny retning for beskæftigelsesindsatsen med færre målgrupper og større frihed til, at indsatsen tilrettelægges efter den enkelte borgers behov. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. ophæves.

En forenklet målgruppestruktur skal bidrage til at forenkle beskæftigelsessystemet. Med lovforslaget vil der fremover være fem målgrupper i loven: 1) Dagpengemodtagere, 2) Jobparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere, 3) Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, 4) Sygedagpengemodtagere, og 5) Ledige selvforsørgende, førtidspensionister og unge under 18 år med behov for en beskæftigelsesrettet indsats.

Der er mange borgere, der i det hidtidige beskæftigelsessystem har oplevet lange forløb med mange målgruppeskift og uden indikationer på, at det fører til beskæftigelse. Som led i forenklingen foreslås det derfor bl.a., at jobafklaringsforløb afskaffes. Hermed bliver de sygemeldte i sygedagpengesystemet, hvilket skal understøtte sammenhængende forløb og færre sagsbehandlerskift, så den sygemeldte kan komme hurtigst muligt tilbage i job.

For at styrke fokus på job og for at sikre, at jobsøgningen begynder tidligt i forløbet, mødes kontanthjælpsmodtagere som udgangspunkt med en forventning om at kunne varetage et job. Derfor foreslås det, at kommunen fremover skal visitere alle kontanthjælpsmodtagere som jobparate eller aktivitetsparate ved deres første henvendelse til kommunen om hjælp. En jobparat borger skal vurderes at kunne komme i arbejde inden for seks måneder.

Det foreslås, at unge ikke længere skal mødes med et entydigt fokus på, at uddannelse er den eneste vej frem. Det foreslås derfor, at uddannelsespålægget afskaffes for kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det foreslås også at forenkle reglerne for unge dagpengemodtagere under 25 år, som er i målgruppen for uddannelsespålæg, ved at afskaffe uddannelsespålægget. De vil fremover få deres kontaktforløb i arbejdsløshedskassen i de første tre måneder af ledighedsperioden ligesom øvrige dagpengemodtagere. Samlet set skal forenklingen af reglerne for de unge sikre, at kommuner og a-kasser får frihed til at give en målrettet indsats efter den unges behov.

Det foreslås at fremrykke og udvide reglerne om afklaring for borgere længere fra arbejdsmarkedet, som skal understøtte, at borgeren er på den rette ydelse og får den rette indsats. Det foreslås at udvide målgruppen for afklaringen til også at omfatte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år, samt at afklaringen skal foretages efter ét års ledighed og derefter skal ske hvert år.

Med lovforslaget afskaffes og harmoniseres en lang række særregler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslås dertil at indføre en generel og bred formålsbestemmelse i loven, som definerer de overordnede rammer for beskæftigelsesindsatsen.

Det foreslås at give arbejdsløshedskasserne hjemmel til, på lige fod med kommunerne, at anvende kunstig intelligens til understøttelse af deres sagsbehandling.

Det foreslås, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets opfølgning på kommuners og arbejdsløshedskassers indsats fremover skal være resultatbaseret; bl.a. med fokus på, om kommuner og arbejdsløshedskasser får borgere i job eller uddannelse samt på tilfredsheden blandt borgere og virksomheder med indsatsen.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2027. Initiativerne i dette lovforslag er fuldt indfaset i 2030.

Lovforslaget skønnes at medføre offentlige mindreudgifter efter skat og tilbageløb på ca. 56 mio. kr. i 2027, 57,2 mio. kr. i 2028 og 54,8 mio. kr. i 2029.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkninger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter