Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - rimelig tilpasning - ej medhold
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - rimelig tilpasning - ej medhold
J.nr. 25-73720
En kvinde (klager), der var blind, klagede over et koncertbureau (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede gav hende afslag på at få udstedt en gratis ledsagerbillet til en koncert. Afslaget var begrundet i, at klager ikke var kørestolsbruger.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun ved afslaget på en gratis ledsagerbillet blev udsat for direkte forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven. Det påhvilede herefter indklagede at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at indklagede havde godtgjort, at forskelsbehandlingen var objektivt begrundet i et sagligt formål om økonomisk vinding i forbindelse med afholdelse af koncerten.
Nævnet vurderede tillige, at indklagede havde godtgjort, at forskelsbehandlingen var nødvendig for at opnå det saglige formål om økonomiske vinding, idet både offentlige og private virksomheder har et berettiget behov for at sikre et økonomisk udbytte.
Nævnet vurderede endeligt, at der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager, som blev stillet ringere.
Nævnet lagde vægt på, at indklagede kunne miste omsætning, hvis indklagede var forpligtet til at udstede gratis ledsagerbillet til personer med handicap, der havde et ledsagerbehov. Forskelsbehandlingen var af mindre indgribende karakter, da personen, der blev stillet ringere, kunne vælge at købe en billet til sin ledsager. Det var også muligt at søge om tilskud fra det offentlige til udgifter forbundet med en ledsager, fx køb af koncertbillet. Indklagede havde endvidere tidligere oplyst, at indklagede efter aftale kunne assistere personer med særlige behov.
Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at det indklagede koncertbureau gav klager afslag på at få udstedt en gratis ledsagerbillet til en koncert, fordi klager ikke er kørestolsbruger.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Indklagede har ikke handlet i strid med handicapdiskriminationsloven.
Sagsfremstilling
Klager har oplyst, at hun er født blind. Klager har fremlagt et brev af 21. september 1981 fra en specialkonsulent for blinde og svagsynede. Af brevet fremgår følgende:
”Idet jeg hermed returnerer optagelsesskema for [klager], kan jeg oplyse, at jeg har været i telefonisk forbindelse med hende, og fået oplyst at hun ikke har været hos nogen øjenlæge her i [region], men har tidligere været til øjenundersøgelse på Blindeinstituttet. Hun oplyser, at hun er total blind, og at dette skyldes at hun har ligget i couveuse. ”
Af et optagelsesskema til Dansk Blindesamfund af 2. oktober 1981 fremgår bl.a.:
”[Klager] er blind fra fødslen, jeg har derfor ikke fremskaffet en synsattest
…
Dato for optagelsen: 2/10-81”
Den 7. juli 2025 sendte klager en mail til indklagede. Af mailen fremgår følgende:
”Jeg er blind og har behov for at medtage en ledsager, når jeg tager til koncerter, teateroplevelser og andre kulturelle tilbud.
En ledsager er for mig mine øjne hvis jeg skal finde et toilet, købe noget i baren, skal have forklaret hvad der sker på scenen finde garderobe til overtøj, skal spise i restauranten.
Kort sagt bliver jeg udelukket for disse oplevelser, hvis ikke jeg kan medtage en ledsager.
Jeg bestilte billet til [kunstner] 10. november i [koncertsted] og her meddelte [billetudbyder] mig, at udbyderen kun tilbyder ledsagerbillet til kørestolsbrugere.
Efterfølgende har jeg været i telefonisk kontakt med kundeservice som oplyser det samme med den forklaring at kørestolsbrugere ikke kan følges med det selskab de er i og at deres ledsager ikke får fuldt udsyn til arrangementet.
Når i ikke giver synshandicappede mulighed for at medtage en ledsager diskriminerer i en målgruppe af borgere, som har ret til at kunne leve et liv som alle andre i befolkningen.
Vi har i Dansk Blindesamfund tidligere været i kontakt med jer, hvor [klager] også har skrevet flere gange til jer omkring samme problemstilling.
I vores korrespondance tidligere gav i udtryk for, at i naturligvis ikke vil diskriminere men det gør i så alligevel igen og nu er vi nødt til at gå videre med sagen.
Jeg vil indberette denne hændelse til ligebehandlingsnævnet, da det ikke kan have sin rigtighed at jeg som synshandicappet ikke kan medtage en ledsager. ”
Den 8. juli 2025 svarede indklagede klager. Af svaret fremgår bl.a.:
Læs alt
”Danske Handicaporganisationer (DH) skriver på deres hjemmeside, at man med ledsagerkort flere steder kan opnå mulighed for at medtage en ledsager gratis. Det gælder blandt andet på en række kulturinstitutioner underlagt Kulturministeriet, som teatre og museer, kulturelle arrangementer og i forlystelsesparker og zoologiske haver.
Det gælder ikke per automatik ved privatejede begivenheder, ligesom at selvom ledsagerkort giver adgang til rabat på bus-og togrejser hos selskaber, der udfører offentlig servicetrafik, betyder det ikke nødvendigvis, at man med kortet kan få rabat på billetter fra privatejede busselskaber eller på flybilletter fra kommercielle flyselskaber.
Hvor det er muligt, er der ved vores arrangementer indrettet et antal pladser med særligt henblik på personer i kørestol, som ikke har mulighed for at benyttet salens almindelige sæder.
I det omfang, hvor det kan lade sig gøre, kan kørestolsbrugeren medtage en ledsager, som får tildelt en plads på eller omkring kørestolspodiet, og som ellers ikke er i almindeligt salg.
Koncertgængere med andre typer handicap, der er i stand til at benytte salens almindelige sæder, henvises til at købe billetter på almindelig vis også til deres ledsager, som altså også får et 'rigtigt' sæde som de kan se koncerten/forestillingen fra.
Det er altså ikke handicappet, der differentieres omkring, men pladserne. ”
Samme dag svarede klager indklagede. Af klagers svar fremgår bl.a.:
”Jeg bemærker, at i ikke har kendskab til, hvad et synshandicap betyder og hvor stor en betydning en ledsager har, når man er synshandicappet.
Som synshandicappet har vi nøjagtig den samme merudgift ved køb af billet til ledsager som en kørestolsbruger har det.
Vi kan som synshandicappede heller ikke på egen hånd uden en ledsager, finde de pladser i salen vi skal sidde.
Det handler ikke om hvorvidt man som synshandicappet kan sidde på almindelige pladser eller ej, det handler om at i diskriminerer synshandicappede, da vi som synshandicappet har en dobbeltudgift.
vi vil også gerne placeres på de samme pladser som kørestolsbrugere, så kan deres ledsagere placeres på almindelige sæder, kørestolsbrugernes ledsagere kan ligesom alle andre ledsagere godt sidde på almindelige sæder, så det argument holder ikke.
Vi blinde vil gerne sidde på de pladser hvor man ikke har ordentligt udsyn, for det betyder ikke noget for os, men at have en dobbeltudgift på teater/koncert besøg betyder noget og det er derfor vi mener, at I er diskriminerende overfor synshandicappede.
…
Nu snakker vi ikke om rabatter på fly og bus og tog, men at kunne medtage en ledsager gratis fordi vi som synshandicappede ikke skal have en dobbeltudgift på grund af vores handicap.
Jeg vil i øvrigt venligst gøre jer opmærksom på, at i er nogle af de få, der netop ikke tilbyder at synshandicappede kan medtage en ledsager gratis, der er flere og flere der tilbyder at synshandicappede kan medtage ledsager gratis.
Jeg ser mig med jeres udtalelser og diskriminering af synshandicappede nødsaget til at indsende en klage til ligebehandlingsnævnet og vil i den forbindelse gøre jer opmærksom på, at lignende sager er vundet af andre borgere, når vi taler diskriminering og at vi som synshandicappede ikke kan medtage en ledsager på lige vilkår med kørestolsbrugere. ”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 9. juli 2025.
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede gav klager afslag på at få udstedt en gratis ledsagerbillet til en koncert.
Klager er født blind og har øjenproteser på begge øjne. Klager har intet syn tilbage.
Den 7. juli 2025 kontaktede klager en billetudbyder for at få hjælp til at bestille koncertbilletter. Billetudbyderen oplyste, at indklagede ikke tillod andre end kørestolsbrugere at medtage en gratis ledsager. Klager kontaktede indklagede telefonisk, og indklagede oplyste, at indklagede ikke tillader andre end kørestolsbrugere at medtage en gratis ledsager.
Klager får på grund af sit synshandicap en merudgift, svarende til det dobbelte af, hvad en almindelig billet koster, fordi klager skal betale for at have en ledsager med.
Klager har på grund af sit synshandicap i ligeså høj grad som kørestolsbrugere behov for at medtage en ledsager, når klager skal til kulturelle arrangementer. Klager kan ikke selvstændigt finde toilet, restaurant eller bar, ligesom klager har behov for at få information om, hvad der sker på scenen. Klager skal også have hjælp til at finde garderoben og i øvrigt finde rundt på ukendte steder, hvor det kan være farligt for klager at gå, når klager ikke ved, om der er trapper og lignende. Af disse årsager har klager brug for at medbringe en ledsager. Klager mener, at der er tale om diskrimination, når en privat udbyder ikke tilbyder denne mulighed.
Indklagede har ikke besvaret nævnets henvendelser om klagen.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).
Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.
Handicapbegrebet
Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).
Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.
Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.
Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U. 2018.830H og U. 2018.853H.
I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation. Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.
Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.
Klager har oplyst, at hun er født blind. Dette fremgår også af brevet af 21. september 1981 og det fremlagte optagelsesskema til Dansk Blindesamfund.
Klager har videre oplyst, at hun har behov for en ledsager for bl.a. at finde rundt på ukendte steder, hvor det kan være farligt for hende at gå, hvis der eksempelvis er trapper eller lignende.
Nævnet vurderer herefter, at klager har godtgjort, at hun på tidspunktet for afslaget på en gratis ledsagerbillet havde et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.
Forskelsbehandling
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.
Det fremgår, at indklagede gav klager afslag på en ledsagerbillet, fordi klager ikke var kørestolsbruger.
Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager ved afslaget på en gratis ledsagerbillet blev udsat for direkte forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.
Det påhviler herefter indklagede at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.
Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.
Indklagede har i tidligere sager ved Ligebehandlingsnævnet om afslag på ledsagerbilletter oplyst, at indklagede har valgt at tilbyde et antal kørestolsbrugere gratis ledsagerbillet, bl.a. af sikkerhedsmæssige hensyn. Nævnet har i den forbindelse forstået, at pladserne er placeret et særligt sted, og at kørestolsbrugeren således ikke kan sidde med de personer, vedkommende måtte følges med. Der optages således ikke almindelige ledige sæder.
Indklagede har samtidig i tidligere sager oplyst, at indklagede ikke mener at være forpligtet til mere generelt at udstede gratis billetter til almindelige pladser til personer med en ledsager. Nævnet har tidligere lagt til grund, at dette sker for at undgå at miste indtægten ved salg af disse billetter.
Nævnet vurderer, at indklagede har godtgjort, at forskelsbehandlingen af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål om økonomisk vinding i forbindelse med afholdelse af koncerten.
Spørgsmålet bliver herefter, om forskelsbehandlingen var nødvendig for at opnå det saglige formål, og om der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.
Nævnet vurderer, at indklagede har godtgjort, at forskelsbehandlingen af klager var nødvendig for at opnå det saglige formål om økonomisk vinding, idet både offentlige og private virksomheder har et berettiget behov for at sikre et økonomisk udbytte.
Nævnet vurderer videre, at der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for klager, som blev stillet ringere.
Ved denne vurdering lægger nævnet vægt på, at indklagede kan miste omsætning, hvis indklagede er forpligtet til at udstede gratis ledsagerbillet til personer med handicap, der har et ledsagerbehov. Forskelsbehandlingen er af mindre indgribende karakter, da personen, der stilles ringere, kan vælge at købe en billet til sin ledsager. Det er muligt at søge om tilskud fra det offentlige til udgifter forbundet med en ledsager, fx køb af koncertbillet. Indklagede har endvidere tidligere oplyst, at indklagede efter aftale kan assistere personer med særlige behov.
Klager får derfor ikke medhold i klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling
Handicapdiskriminationsloven
• § 2 om lovens anvendelsesområde
• § 3 om lovens anvendelsesområde
• § 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling
• § 7 om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling
• § 10 om delt bevisbyrde
Lignende dokumenter
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - ej medhold Retsinformation · 17. september 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - medhold Retsinformation · 14. december 2023
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold Retsinformation · 14. januar 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - uanset handicap - ej medhold Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - chikane - uanset handicap - ej medhold Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - ej medhold Retsinformation · 20. november 2024