Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - adgangsbegrænsning - medhold

KEN nr 10013 af 23/03/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet17. september 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - adgangsbegrænsning - medhold

J.nr. 25-67098

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med atypisk autisme, klagede over en restaurant (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke måtte have sin servicehund med.

Klager havde oplyst, at hun den 9. august 2023 fik afslag på at medbringe sin servicehund hos indklagede. På den baggrund vurderede nævnet, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, som tydede på, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Det var herefter indklagede, der skulle bevise, at der ikke var sket ulovlig forskelsbehandling.

Da indklagede ikke havde besvaret nævnets henvendelser om klagen, havde indklagede ikke godtgjort, at klager ikke var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 5.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke måtte have sin servicehund med hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at klager ikke måtte have sin servicehund med hos indklagede.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente af den nedlagte påstand på 1.000 kr. fra den 22. juni 2025, hvor klager anmodede Ligebehandlingsnævnet om genoptagelse af klagen.

Sagsfremstilling

Af lægeerklæring af 11. november 2022 fremgår:

”…

Det attesteres herved at ovenstående lider af atypisk autisme.

I perioden oktober 2017 til marts 2018 er der udført en ambulant ungdomspsykiatrisk undersøgelse der viser at angstsymptomer vurderes at skulle ses i lyset af gennemgribende udv. forstyrrelse.

Ovenstående har altid været påvirket af autismen, ved bla. at have angstanfald i samspil med andre mennesker eller i ustrukturerede situationer.

Servicehunden hjælper på symptomerne.

…”

Klager har fremlagt et id-kort, som er udstedt den 1. juni 2023 af en udbyder af servicehundetræning. Det fremgår heraf, at hun er ejer af en certificeret psykiatrisk servicehund.

Klager har oplyst, at hun den 9. august 2023 besøgte indklagede, og at klager fik afslag på at medbringe sin servicehund.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 20. september 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 1.000 kr.

Den 28. maj 2025 traf sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet afgørelse om at afvise sagen. Sagen blev behandlet under j.nr. 23-85668.

Afgørelsen var begrundet i, at klager trods anmodning herom ikke havde godtgjort at have et handicap, der er omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Den 22. juni 2025 henvendte klager sig til sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet med anmodning om genoptagelse af sagen.

Den 8. oktober 2025 genoptog sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet behandlingen af klagers sag.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager forsøgte den 9. august 2023 at købe frokost hos indklagede. Personalet stoppede klager med det samme, da klager kom ind, og sagde, at klager ikke måtte have sin hund med.

Læs alt

Klager fortalte, at det var en servicehund. Hunden bar også synlig vest, og klager havde id-kort på hunden. Indklagede sagde, at det var lige meget, for hunde måtte ikke være i butikken.

Klager informerede indklagede om, at det ikke var lovligt at diskriminere. Indklagede gentog, at det var lige meget og bad klager om at gå, hvorefter klager gik.

Indklagede har trods flere opfordringer ikke besvaret nævnets henvendelser om klagen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Handicapbegrebet

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U. 2018.830H og U. 2018.853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation. Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Af lægeerklæring af 11. november 2022 fremgår, at klager er diagnosticeret med atypisk autisme. Hun er beskrevet med angstanfald i samspil med andre mennesker eller i ustrukturerede situationer.

På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen er det nævnets vurdering, at klager har godtgjort, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Om forskelsbehandlingen

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Klager har redegjort for sin opfattelse af hændelsesforløbet. Indklagede har ikke besvaret nævnets henvendelser. Nævnet lægger herefter til grund, at hændelsesforløbet i al væsentlighed har været som oplyst af klager.

Klager har oplyst, at hun den 9. august 2023 fik afslag på at medbringe sin servicehund hos indklagede.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som tyder på, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Det er herefter indklagede der skal bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Indklagede har trods flere opfordringer ikke besvaret nævnets henvendelser om klagen. Indklagede har derfor ikke godtgjort, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente af den nedlagte påstand på 1.000 kr. fra den 22. juni 2025, hvor klager anmodede Ligebehandlingsnævnet om genoptagelse af klagen. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

Handicapdiskriminationsloven

• § 2 om lovens anvendelsesområde

• § 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

• § 10 om delt bevisbyrde

• § 11 om godtgørelse

Lignende dokumenter