Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - kommuner - parts- og vidneforklaringer

KEN nr 10009 af 18/03/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet17. september 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - kommuner - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 24-114794

En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun fik afslag på genansættelse, mens hun var gravid.

Der var for nævnet tvivl om, hvorvidt indklagede havde givet udtryk for, at klager kunne forvente forlængelse af sin ansættelse. Der var desuden for nævnet tvivl om baggrunden for, at klager fik afslag på ansættelse, herunder på hvilket grundlag indklagede vurderede, at klager ikke levede op til forventningerne i stillingen som psykolog.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at disse spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagen, alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages ved nævnet men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager ikke blev tilbudt ansættelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Den 1. december 2023 blev klager ansat i en tidsbegrænset stilling som psykolog. Det fremgår af ansættelseskontrakten, at stillingen var tidsbegrænset til den 31. december 2024.

Af opfølgningsmøde af 20. juni 2024 fremgår:

”…

Klager oplyser, at hun er interesseret i at blive i [indklagede].

[Indklagede] tilkendegiver, at der ser ud til at være ok muligheder for forlængelse af ansættelse i 2025.

…”

Klager har oplyst, at hun den 5. august 2024 oplyste indklagede, at hun var gravid med termin den (…).

Indklagede har fremlagt notat fra opfølgningsmøde med klager af 19. august 2024. Heraf fremgår:

”…

Der var dialog i forhold til [kursus]. Alle psykologer - også [klager] - skal have uddannelsen som planlagt. Det er besluttet, at en række psykologer ikke skal praktisere [kursus] første omgang - heriblandt [klager]. [Klager] ønsker selv at være en del af [kursus].

[Indklagede] oplyser, at der medio august 2024 er indkommet data på henholdsvis fravær og antal sager, der er taget i skoleåret 2023-2024.

I forhold til fravær gør [indklagede] opmærksom på, at [klagers] fravær i perioden februar 2024 til juni 2024 har været noget højere end gennemsnittet. Der har været fravære relateret til egen sygdom og barns sygdom. [Klager] tilkendegiver, at fraværet primært har været relateret til "at få barn kørt ind i dagplejen". [Indklagede] gør opmærksom på, at fraværet vil have et vist opmærksomhedspunkt fremadrettet - men ellers vil der ikke være yderligere opfølgning pt.

I forhold til at tage sager efterlyser [indklagede] mere fremdrift, initiativ og produktivitet fra [klagers] side.

[Klager] tilkendegiver, at hun skal gå fra på barsel 5. december - og hun gerne vil tilbage til [indklagede] herefter. ”

Den 30. august 2024 slog indklagede fem ledige psykologstillinger op. To af disse var tidsbegrænsede, mens tre var fastansættelser. Klager søgte alle fem stillinger.

Indklagede har fremlagt notat fra opfølgningsmøde med klager af 9. september 2024 Heraf fremgår:

”…

Opfølgningsmøde - primært opfølgning på mødet 19/8-2024.

[Indklagede] uddybet i forhold til produktivitet: [Klager] har taget 9 nye sager fra starten af ansættelsen til 1. august 2024. Dette er mindre end forvntet - også selvom der har været en vis aktivitet relateret til lettere behandling.

I forhold til fremdrift og initiativ oplyser [indklagede], at [klager] kun i meget begrænset omfang har budt ind til

Læs alt

sagskoordinator i forhold til at tage nye sager. Her har sagskoordinator i overvejende grad selv måttet henvende

sig til [klager].

[Indklagede] savner generelt inititaiv fra [klager] – [indklagede] tilkendegiver ved samme lejlighed, at det, at man ikke siger så meget til møderne, ikke i sig selv er diskvallificerende. ”

Den 24. september 2024 fik klager afslag på ansættelse. Af indklagedes mail fremgår:

”…

Har forsøgt at træffe dig til en snak - dog uden held, derfor lige på denne ikke så optimale vis:

Vi har valgt ikke at indkalde dig til samtale med begrundelse som i vores sidste snak.

Du er naturligvis velkommen til at kontakte mig for spørgsmål og eventuel uddybning.

Vi understrege, at der er tale om en ledelsesmæssigt beslutning.

…”

Samme dag sendte klager følgende mail til indklagede:

”…

Det undrer mig meget, hvad du mener med, at det begrundes i vores sidste snak. Vil du uddybe dette?

…”

Den 27. september 2024 modtog klager en mail fra indklagede, hvoraf fremgår:

”…

Ja det vil jeg- dog helst lige ved en snak- som vi lige kan tage, så snart det er muligt.

…”

Af referat af samtale af 27. september 2024 mellem klagers partsrepræsentant og indklagede fremgår:

”…

[Klagers partsrepræsentant] tilkendegiver, at hun er uforstående overfor, at [klager] ikke har været indkaldt til samtale i forbindelse med ansættelsesproces.

[Indklagede] tilkendegiver, at beslutningen herom udelukkende er taget på baggrund af faglige betragtninger.

[Klagers partsrepræsentant] tilkendegiver, at dette anderkender hun ikke. Og at [klagers partsrepræsentant] har til hensigt at lave en klage/indberetning til Ligebehandlingsnævn. Hun anmoder her om aktindsigt - hvilket gøres igen på følgende mail fra [klagers partsrepræsentant].

Det aftales, at [klagers partsrepræsentant] vil kontakte hende igen, når der er fulgt op internt. ”

Indklagede har fremlagt referat af opfølgningsmøde med klager den 1. oktober 2024, hvoraf fremgår:

”…

[Indklagede] har tilbudt en yderligere uddybning til [klager]- ift, hvorfor hun ikke er indkaldt til samtale til stilling som psykolog. Dette har [klager] takket ja til - og [indklagede] har på denne baggrund indkaldt til mødet.

Ved mødets start oplyser [klager], at hun har konsulent ved [klagers partsrepræsentant] med som bisidder - og denne deltager på telefon.

[Indklagede] gentager hovedpointerne fra sidste møde - og supplerer, at [klager] kom hertil med en del relevant psykologerfaring. [Klager] anfører, at hun selv mener at have været mere aktiv i dialogen med sagskoordinator.

[Klagers partsrepræsentant] siger bl.a., at hun ikke "køber [indklagedes] begrundelse" - og at sagen af [klagers partsrepræsentant] vil blive indberettet til Ligebehandlingsnævn.

…”

Klager har oplyst, at indklagede den 4. oktober 2024 oplyste, at indklagede havde ansat seks psykologer.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 15. oktober 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 25.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun fik afslag på ansættelse.

Klager var fuldt bekendt med og indstillet på, at der skulle gennemføres en normal ansættelsesprocedure.

Klager havde siden sin ansættelse den 1. december 2023 haft en løbende dialog, hvor indklagede flere gange tilkendegav, at der var gode chancer for en forlængelse af klagers tidsbegrænsede ansættelse eller en fast stilling. Dette fremgår også af opfølgningsmøde af 20. juni 2024.

Den 5. august 2024 orienterede klager sin leder om, at hun var gravid.

Den 30. august 2024 opslog indklagede fem ledige stillinger, heraf to tidsbegrænsede og tre fastansættelser, som klager opfyldte kriterierne for.

Klager søgte både de tidsbegrænsede og faste stillinger, men blev ikke indkaldt til samtale. Der er intet i klagers personalesag før den 5. august 2024, der indikerer, at der var utilfredshed med klagers arbejdsindsats.

Den 4. oktober 2024 blev det meddelt, at indklagede havde ansat seks psykologer i stedet for fem. Den ene af de seks psykologer, som havde fået tilbudt ansættelse hos indklagede, var ligesom klager ansat i en tidsbegrænset ansættelse og havde mindre erfaring end klager.

I forhold til indklagedes påstand om, at klager har leveret langt under forventning i forhold til udarbejdelse af PPV’er, så kan klager oplyse, at hun har udarbejdet 11 PPV’er og ikke ti. Desuden blev klager tildelt fem PPV’er efter sommerferien 2024, hvilket klager havde efterspurgt. Klager havde efterspurgt dem allerede før sommerferien, men det var ikke muligt at få dem tildelt før.

Derudover fremgår det ikke af sagen, at der i perioden har været cirka syv obligatoriske kursusdage, og klager opstartede nogle op, hvilket cirka tog to ugers arbejde med afholdelse af forsamtaler, supervision, telefonisk og skriftlige tilbagemeldinger, sparring med kollegaer, afholdelse og planlægning af de første sessioner.

Klager er aldrig i løbet af sin ansættelse hos indklagede blevet præsenteret for en forventning om, at hun eller andre skulle udarbejde 25 PPV’er årligt. Klager er desuden aldrig blevet oplyst om, at hun har produceret langt under det forventede antal PPV’er. Hertil skal det nævnes og understreges, at der løbende er tilkendegivet tilfredshed med klagers arbejde, og at der var gode chancer for en forlængelse af vikariatet eller en fastansættelse.

Det var først efter, at klager oplyste, at hun var gravid, at faggruppeleder oplyste, at klager producerede en smule under forventet, og der var ikke dialog i forhold til, at det var et problem, der skulle løses.

Til orientering var der en udtalt forventning om, at antallet af PPV’er skulle nedbringes, og at der skulle være større fokus på en tidligere indsats og andre indsatser. Klager var derfor i gang med et samarbejde med en inklusionsvejleder omkring tidlig indsats i en klasse, da hun blev sygemeldt.

Desuden havde hun taget ekstra initiativ i forhold til lettere behandling, hvor klager blandt andet havde taget et ekstra individuelt forløb end de to, der var udtrykt forventning om. Desuden havde klager ytret ønske

om varetagelse af et gruppebehandlingsforløb samt varetagelse af et kursusforløb, som skulle implementeres i løbet af efteråret.

Derudover havde klager taget del i den tværfaglige rådgivning i sin enhed, hvilket også var en tidlig indsats i forhold til PPV, hvilket kollegaen, som indklagede har sammenlignet klager med, ikke havde brugt tid på.

I foråret 2024 havde klager ikke så meget at lave på grund af ventetid hos den skole, hun afventede udvælgelse og opstart af sager fra, hvilket hun gentagende gange oplyste overfor både faggruppeleder, sagskoordinator og kollegaer. Klager blev mødt med, at der nok skulle blive travlt igen, og at klager skulle afvente og ikke tage flere PPV’er ind. I forhold til initiativ, så har klager også kontaktet faggruppelederen i foråret og gjort opmærksom på, at der ikke var sørget for en iPad til klager og en anden kollega, så de kunne gennemføre tests, som skulle anvendes i deres arbejde.

Vedrørende indklagedes oplysning om, at klager havde færre samlet antal børn på sin enhed end den anden kollega, skal det nævnes, at klager var tildelt en mindre skole fra starten af 2024, hvor kollegaen, der sammenlignes med, ikke var tildelt en fast skole det første halve år. Kollegaen blev først tildelt en fast stor skole lige før sommerferien 2024, hvilket er årsagen til den markante forskel på børnetallet. Klager skulle efter planen have været tilknyttet flere enheder i november 2024. At være tilknyttet faste enheder/skoler kan betyde yderligere opgaver i form af sparring med ledere og medarbejdere, som ikke direkte relaterer sig til PPV-arbejdet.

Før klager oplyste, at hun var gravid, var det planen, at hun skulle overtage en anden kollegas distrikt/enheder, når hun gik på barsel. Planen blev annulleret, da klager oplyste, at hun var gravid for at undgå for mange skift.

Det er klagers påstand, at intentionen var, at klagers vikariat skulle forlænges, eller at klager skulle fastansættes. Kollegaen, hvis distrikt/enheder klager efter planen skulle have overtaget, havde termin den 24. december 2024, og hvis ikke intentionen havde været forlængelse eller fastansættelse, så ville klager kun kunne dække kollegaens barselsvikariat i en meget kort periode, inden klagers eget vikariat udløb.

Dette understøttes yderligere af, at planen blev ændret, da klager oplyste at hun var gravid, da dette kun ville have medført en ændring på ca. 12 arbejdsdage fra, hvornår klager skulle gå på barsel, til hendes

vikariat udløb.

Antal visiterede sager siger intet om, hvad der er færdiggjort og udarbejdet i de forskellige sager, hvilket kan være meget forskelligt.

Klager har ikke fået tildelt igangværende VISO-sager, og der har ikke været sager i klagers sagsstamme, hvor det har været relevant at inddrage VISO.

Klager har ikke mulighed for at tjekke antal RCM/reflektionsmøder. Klager har udover RCM deltaget i cirka lige så mange tværfaglige rådgivninger, som kun har været for klagers enhed, efter enhedens ønske, hvilket kollegaen, der sammenlignes med, derfor ikke har deltaget i.

Supervision kan være af forskellig varighed, og behovet kan være forskelligt afhængigt af erfaring.

Angående sparring med kollega formodes, at tallene er trukket fra klagers kalender. Klager har også sparret med kollegaer, uden det fremgår af klagers kalender. Derudover kan behovet for sparring også være forskelligt afhængigt af erfaring.

Derudover har kollegaen haft et mentorforløb i opstarten, som var af længere varighed end klager, hvor mentor var meget initiativrig med at indkalde kollega til sparring, og kollegaen har fået meget tæt støtte til PPV-skrivning.

Klagers mentor havde mange fraværsdage i opstarten, og klager læste sig til flere ting og spurgte løbende andre kollegaer, når klager stødte på en udfordring, hvilket heller ikke er kalenderført. I klagers mentorforløb var det klager, der tog initiativet, når hun havde behov for hjælp, hvilket hun havde i mindre grad pga. sin erfaring.

Angående hjemmearbejdsdage har klager ikke haft mulighed for at tjekke tallene, som indklagede har oplyst. Det antages, at indklagede har tallene ud fra klagers kalenderføring. Klager spurgte ind til mulighed for hjemmearbejde ved jobsamtalen, og blev informeret om, at det ikke var noget problem med en hjemmearbejdsdag en dag om ugen. Ligebehandlingsnævnet bedes se bort fra dette tal, da tallet ikke har nogen som helst relevans for nærværende sag, da det er helt normalt med en ugentlig hjemmearbejdsdag.

I forhold til opfølgningsmøder med faggruppelederen så er flere af de møder afholdt, efter at klager oplyste, at hun var gravid, hvor kommunikationen fra faggruppelederen var mangelfuld, og klager havde

behov for en uddybning. Møderne blev afholdt på klagers initiativ.

Klager er uenig i indklagedes anbringender. Klager tog gentagende gange initiativ, men blev afvist med beskeden om, at der nok skulle blive travlt, og at ”det vil sande til” for klager, hvis hun tog yderligere sager ind.

Det er klagers opfattelse, at klager har levet fuldt op til forventningerne, og at indklagede, efter at klager oplyste, at hun var gravid, forsøger at finde dokumentation for, at klager ikke har levet op til forventningerne. Der er intet i klagers arbejde eller personalesag, der indikerer, at klager ikke levede op til forventningerne. Videre er det klagers opfattelse, at sådanne forhold skulle være påpeget, inden klager oplyste, at hun var gravid, da hun havde været ansat i over 8 måneder og havde været til flere samtaler med faggruppelederen.

Klager gør også opmærksom på, at alle notater fra opfølgningsmøderne, som indklagede har fremlagt, er lagt på klagers personalesag efter, at klager oplyste, at hun var gravid. Notaterne blev lagt på personalesagen uden, at klager blev orienteret om det. Klager har derfor ikke haft mulighed for at kommentere på notaterne.

Det er derfor klagers opfattelse, at hun ikke blev indkaldt til samtale eller fik tilbudt ansættelse, fordi hun var gravid.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager ansat hos indklagede i en tidsbegrænset stilling som psykolog fra 1. december 2023 til den 31. december 2024.

Den 5. august 2024 oplyste klager, at hun var gravid.

Den 30. august 2024 indledte indklagede en rekrutteringsproces med henblik på at ansætte fem personer – tre fastansættelser og to tidsbegrænsede stillinger.

Klager søgte alle fem stillinger, men blev ikke indkaldt til samtale, idet ansættelsesudvalget vurderede, at hun blandt ansøgerne ikke var en af de bedst egnede.

Klager sygemeldte sig den 4. oktober 2024 og vendte ikke tilbage til sin tidsbegrænsede stilling.

Klage var ikke blevet lovet fastansættelse eller forlængelse af den tidsbegrænsede ansættelse.

Klager har oplyst, at hun har været interesseret i at blive i indklagede, og perspektiverne for ansættelse har løst været vendt. Klager har været fuldt bekendt med, at der skulle gennemføres en normal ansættelsesprocedure.

At klager har fået den opfattelse, at intentionen har været forlængelse af vikariat eller fastansættelse, må bero på klagers subjektive fortolkninger, hvor man som intern kandidat kan have en tendens til at overfortolke – endda i retning af, at ansættelsesproceduren er ren formalitet, og man ikke skal vurderes fagligt i relation til øvrige ansøgere. Klager er blevet oplyst, at der har været gode muligheder for, at indklagede ville få tildelt midler til at kunne opslå stillinger.

Alle offentlige stillinger skal slås op offentligt. Denne procedure har indklagede fulgt, og det er først ved ansøgningsfristens udløb, at indklagede har haft det reelle billede af, hvem der kunne komme i betragtning til de givne stillinger.

Ansættelsesudvalget har her vurderet, at klagers faglighed (sammenholdt med et bredt ansøgerfelt) ikke er fundet tilstrækkelig. Fravalget af klager til samtale og en af de opslåede stillinger har alene handlet om faglighed og ikke graviditet.

Indklagede har en intern arbejdsgang, hvor ledelsen i januar og august måneder trækker data på antal PPV’er for alle medarbejdere. Klager er ansat med virkning fra 1. december 2023, hvorfor det først er udtrækket fra august 2024, der giver det reelle billede af klagers arbejdsindsats.

Udtrækket i august 2024 viser, at klager alene færdiggjorde ti PPV’er. Herudover var der tildelt fem, hvoraf tre var påbegyndt men ikke færdiggjort.

Det er langt under den forventning, der er til psykologer i indklagede. Det er en forventning, at en gennemsnitlig psykolog med klagers erfaring kan udarbejde 25 PPV’er om året, når det sammenholdes med de 10.000 børn, der indgår i indklagedes betjeningsgrundlag, og det antal psykologer, der er normeret i indklagede.

Det er ligeledes en forventning, at psykologer selv tager initiativ og henvender sig til koordinatoren, når man er klar til at påbegynde nye PPV’ere. Dette initiativ sås ikke fra klagers side.

Yderligere kan oplyses, at i samme ansættelsesperiode som klagers har der været ansat en kollega med mindre erfaring end klagers. Klager havde ti måneders erfaring, mens kollegaen havde 3 måneders erfaring. Indklagede har fremlagt en sammenligningstabel mellem klager og kollegaen. Af tabellen fremgår blandt andet, at klager samlet antal børn på sin enhed var 183, mens kollegaens var 827. Klagers samlet antal timer i lettere behandling var 106, mens kollegaens var 38,75. Klager havde 15 visiterede sager til og med 30. september 2024, mens kollegaen havde 22 visiterende sager.

Af antal sager i (…) havde kollegaen 2 sager, mens klager ingen havde. Klager og kollegaen havde henholdsvis 7 og 8 (…). Klager havde 27 supervision, mens kollegaen havde 34. Af sparring med (…) havde klager fem, mens kollegaen havde 21. Klager havde 27 hjemmearbejdsdage, mens kollegaen havde fire hjemmearbejdsdage. Klager havde seks opfølgningsmøder med faggruppeleder, mens kollegaen havde tre.

Ovenstående tal viser, at klager ikke levede op til forventningerne, hvilket er baggrunden for, at klager ikke blev indkaldt til samtale. Trods en større anciennitet er klager ikke på niveau med en kollega, der har mindre anciennitet.

Klager gør gældende, at klager har haft to års erfaring før indklagede. I så fald burde klager have endnu bedre forudsætninger til at leve

op til de faglige forventninger, som indklagede har haft til klager.

I indklagede fordeles opgaverne således, at hver psykolog tilknyttes distrikter. At en psykolog har flere børn i sin enhed betyder, at man primært laver PPV blandt de børn, der er i det distrikt. Et lavere antal børn betyder, at en psykolog på eget initiativ skal hente sager i andre distrikter for at fylde op i forhold til gennemsnitsnormen. Et sådant initiativ til selvstændigt at fylde op tog klager ikke.

Ligeledes viser tallene, at klager har varetaget opgaver, som betegnes som lettere behandling, ligesom tallene viser, at klager ikke når samme antal visiterede sager. Dette til trods for, at sagsstammen er lettere, ligesom klager ikke har haft sager i (…). Sager i (…) er

tidskrævende, typisk 60 timer pr. sag.

PPV-sager kan have flere forskellige nuancer, ligesom der kan være forskellige tilgange til forskellige problemstillinger. Derfor er det også en forventning, at alle psykologer på eget initiativ tager sparring med kollega i forskellige sager. Denne sparring er med til at udvikle psykologer til at se sager fra flere nuancer. Igen ses i den forbindelse, at klager har manglet at tage initiativ til sådan en sparring med kollega.

Hos indklagede bruges hjemmearbejde som en mulighed for, at den enkelte psykolog kan få ro til at arbejde med sine PPV’er. Hjemmearbejde er et frirum, hvor der ikke sker forstyrrelser. Trods langt flere hjemmearbejdsdage har dette ikke kunnet ses på det produkt, som klager har leveret.

Når klager sammenlignes med en kollega, der har mindre erfaring, så viser tallene, at klager ikke lever op til de forventninger, der er til klager. Det er dette, som klager er blevet fravalgt på, og ikke på grund af graviditeten.

En jobsamtale er en samtale mellem ansøger og arbejdsgiver, hvor parterne får mulighed for at tale med hinanden, og hvor arbejdsgiver får mulighed for at vurdere, om ansøger er den rette til jobbet, og ansøger får mulighed for at vurdere, om ansøger kan se sig selv arbejde for arbejdsgiver. I nærværende sag er situationen afvigende for en normal ansættelsesprocedure, idet arbejdsgiver har kendskab til klagers faglige kvalifikationer og klagers personlige kvalifikationer. En jobsamtale kan således ikke bibringe nyt.

Ansættelsesudvalget, som bestod af to ledelsesrepræsentanter og to medarbejderrepræsentanter (heraf en TR), havde den nødvendige viden til at vurdere, at klager ikke umiddelbart vurderedes at kunne komme i betragtning til en af de opslåede stillinger, når der sammenlignedes med de øvrige ansøgere.

Klager bemærker, at der burde være fulgt op på forventningerne før august 2024, og at indklagede forsøger at finde dokumentation for, at klager ikke har levet op til forventningerne. I indklagede er der den faste interne arbejdsgang, at ledelsen trækker data på PPV januar og august. Det er derfor først til august, at der dannes et reelt billede af klagers arbejdsindsats.

Indklagede har ikke overtrådt ligebehandlingslovens bestemmelser ved ikke at indkalde klager trods viden om graviditet. Indklagede (ansættelsesudvalget) har foretaget en faglig vurdering af alle indkomne ansøgninger og har vurderet, at der blandt ansøgerne har været ansøgere, der er bedre egnet end klager. Dette er ansættelsesudvalget blevet bekræftet i ved jobsamtalerne. Hvis det modsatte havde vist sig, at der blandt de indkaldte til jobsamtalerne ikke havde været kvalificerede nok, havde ansættelsesudvalget mulighed for at indkalde til nye samtaler blandt øvrige ansøgere, herunder klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager var ansat i en tidsbegrænset stilling hos indklagede som psykolog fra den 1. december 2023 til den 31. december 2024.

Af opfølgningsmøde af 20. juni 2024 fremgår, at indklagede oplyste klager, at der var ok muligheder for forlængelse hos indklagede.

Den 5. august 2024 oplyste klager indklagede, at hun var gravid.

Den 30. august 2024 slog indklagede fem ledige psykologstillinger op. Klager søgte alle fem stillinger. Den 24. september 2024 fik klager afslag på ansættelse.

Det er nævnets vurdering, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afslaget på ansættelse.

Nævnet har lagt vægt på den tidsmæssige sammenhæng mellem oplysningen om graviditeten og afslaget på ansættelse sammenholdt med, at klager forinden havde fået at vide, at der var ok muligheder for en forlængelse hos indklagede.

Det påhviler herefter indklagede at godtgøre, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede har oplyst, at klager fik afslag på ansættelse, da klager i sin ansættelsestid ikke levede op til forventningerne til stillingen.

Klager har gjort gældende, at hun ikke blev oplyst om, at hun præsterede under niveau før efter, at hun havde orienteret om sin graviditet. Klager har desuden gjort gældende, at hun levede op til forventningerne.

Indklagede har oplyst, at det først var ved dataudtræk i august 2024, at indklagede havde det fulde billede af klagers faglighed.

Klager har desuden gjort gældende, at det var intentionen, at klagers vikariat skulle forlænges, eller at hun skulle fastansættes. Klager har oplyst, at det var planen, at klager skulle overtage en medarbejders opgaver, som gik på barsel i december 2024, hvilket var kort før, at klagers vikariat udløb.

Indklagede har bestridt, at klager var blevet lovet fastansættelse eller forlængelse af den tidsbegrænsede ansættelse. Indklagede har oplyst, at klager var blevet oplyst, at der var gode muligheder for, at indklagede ville få tildelt midler til at kunne opslå stillinger, og ikke at klager skulle forvente videre ansættelse hos indklagede.

Der er for nævnet tvivl om, hvorvidt indklagede havde givet udtryk for, at klager kunne forvente forlængelse af sin ansættelse. Der er desuden for nævnet tvivl om baggrunden for, at klager fik afslag på ansættelse, herunder på hvilket grundlag indklagede vurderede, at klager ikke levede op til forventningerne i stillingen som psykolog.

Disse spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

• § 8, stk. 1, nævnets afvisning af klagen

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

• § 1, stk. 1-2, om lovens anvendelsesområde

• § 2 om forbud mod forskelsbehandling

• § 16 a om delt bevisbyrde

Lignende dokumenter