Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - ej medhold

KEN nr 10008 af 18/03/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet17. september 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - ej medhold

J.nr. 24-105252

En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling, mens hun var fraværende efter barselsloven.

Afskedigelsen af klager var begrundet i, at klagers stilling som pressechef blev nedlagt i forbindelse med sammenlægningen af presseteamet og kommunikationsteamet, hvorfor der fremadrettet kun var behov for en samlet faglig leder. Indklagede vurderede, at klagers kollega, der var kommunikationschef, var bedst kvalificeret til at være faglig leder for det samlede presse- og kommunikationsteam. Indklagede tilbød i stedet klager en stilling som pressekonsulent, hvilket klager afslog.

Nævnet fandt på baggrund af oplysningerne i sagen ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes vurdering af, at kollegaen var den bedst kvalificerede til at være den faglige leder for det samlede kommunikations- og presseteam.

Det var herefter nævnets vurdering, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af klager ikke var helt eller delvist begrundet i klagers fravær efter barselsloven.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager under sit fravær efter barselsloven blev afskediget fra sin stilling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Sagsfremstilling

Den 20. juni 2022 blev klager ansat i en stilling som pressechef hos indklagede.

Den 1. august 2023 ansatte indklagede en ny kommunikationschef, kollega 1. Indklagede ansatte ligeledes en presseansvarlig.

Den 13. september 2023 begyndte klagers fravær efter barselsloven.

Den 11. april 2024 blev klager telefonisk kontaktet af indklagede, der oplyste klager, at hendes stilling ville blive nedlagt. Ved telefonsamtalen blev klager tilbudt en ny stilling som pressekonsulent.

Klager og indklagede havde efterfølgende følgende mailkorrespondance:

”Fra: [Indklagede]

Dato: 11. april 2024

Til: [Klager]

…

Som aftalt i telefonen sender jeg dig hermed den nye lønsammensætning, der gør sig gældende i den nye stilling, som du vil blive tilbudt, som pressekonsulent i det samlede kommunikations- og presseteam. Omorganiseringen træder i kraft pr. 1. juni 2024.

Grundløn Chefkonsulent: 49.219,75 kr.

Særligt ansvarsområde

(varetagelse pressetelefonen uden for 1.518,69 kr.

sædvanlig arbejdstid):

I alt: 50. 738,44 kr.

Bemærk venligst, at ovenstående beløb tager udgangspunkt i marts-lønnen 2024. Pr. 1. april kommer de overenskomstmæssige lønstigninger, som vi forventer bliver stemt igennem. Vi har dog ikke de konkrete beløb endnu.

Som jeg sagde over telefonen inviterer jeg dig til et møde, som kan afholdes snarest muligt i næste uge, hvor vi kan drøfte tankerne bag omorganiseringen og hvad det betyder

for dig ift. den nye stilling, herunder lønsammensætningen. Du er også velkommen til at have en bisidder med til at lytte. Formålet med mødet er ikke, at der skal komme en

konkret aftale ud af det, men at jeg fortæller dig om vilkårsændringen og tankerne bag omorganiseringen. Du har derefter mulighed for at tænke over - også tale med din

Læs alt

fagforening, hvis du ønsker det - om du kan se dig selv i den nye stilling.

Jeg vil meget gerne høre, hvornår du har mulighed for det? Jeg har en fleksibel kalender mandag og onsdag, og ellers hører jeg gerne, hvis du har andre forslag.

…”

”Fra: [Klager]

Dato: 11. april 2024

Til: [Indklagede]

…

Jeg bad også om en jobbeskrivelse, som du bedes sende asap.

Derudover: Hvad er jeres begrundelse for, at jeg ikke længere skal have mit kvalifikationstillæg? Det er jo begrundet i min særlige erfaring (som jeg stadig har).

Og derudover: De facto svarer det her til en opsigelse af mig (i den nuværende stilling) og en nyansættelse, fordi mine vilkår ændres i væsentlig grad. Jeg har et opsigelsesvarsel på 3 måneder jævnfør funktionærloven, hvorved eventuelle ændringer først kan effektueres fra 1/8.

Jævnfør Ligebehandlingsloven har jeg ret til at vende tilbage til "det samme eller et tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige."

Konkret:"§ 8 a. Forældre, der har udnyttet retten til fravær efter barsellovens§§ 6-14, har ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige for dem, og til at nyde godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som de ville have været berettiget til under deres fravær."

Jeg skal have talt med min fagforening. Og jeg kan allerede nu sige, at jeg ikke har mulighed eller lyst til at komme ind på rådhuset med mit barn til et møde. Hvis vi skal have det, må du komme til mig.

…”

”Fra: [Indklagede]

Dato: 12. april 2024

Til: [Klager]

…

Som jeg har skrevet og sagde over telefonen i går vil jeg gerne invitere dig til et møde, hvor vi kan drøfte tankerne bag omorganiseringen og hvad det betyder for dig, herunder vores tilbud om fastholdelse af dig i en ny rolle, da din stilling som pressechef nedlægges. Endvidere vil vi drøfte lønsammensætningen og hvad der ligger af arbejdsopgaver i den tilbudte nye stilling som pressekonsulent i det kommende presse- og kommunikationsteam.

…

Vi ser dig stadig som en del af Ledelsessekretariatet, men som pressekonsulent i den kommende omorganisering med følgende arbejdsopgaver:

1. Proaktiv presse, bl.a. udarbejdelse af pressemeddelelser, presseplaner, debatindlæg og SoMeopslag.

2. Håndtere henvendelser fra medier på pressetelefonen

3. Rådgive ledelsen og medarbejdere i SOF om pressehåndtering

4. Ad-hoc presseopgaver fra forvaltningen og borgmesteren

Den nye udarbejdede lønsammensætning matcher den nye stilling og ligger på et niveau, som ligner de øvrige medarbejderes løn. Ledelsen har på forhånd afsøgt mulighederne for omplacering på tværs af kommunen, men konstateret at der ikke er anden passende, ledig stilling.

Efter mødet skal du tage stilling til, om du ønsker at tage imod den nye stilling. Tilkendegivelsen skal meddeles skriftligt til mig senest den 19. april 2024, kl. 10.00. Hvis du gerne vil tage imod tilbuddet, så vil ændringerne træde i kraft med dit individuelle opsigelsesvarsel, dvs. 3 måneder. Hvis du ikke ønsker at tage imod tilbuddet, så vil vi kunne indgå en fratrædelsesaftale på dine ordinære afskedsvilkår og alternativt vil vi indlede en sag om afsked. Manglende tilkendegivelse vil forstås som et afslag på tilbud om ansættelse på de nye vilkår og ledelsen vil indlede en sag om afsked pga. nedlæggelsen af din stilling.

…”

”Fra: [Klager]

Dato: 15. april 2024

Til: [Indklagede]

…

Du bedes sende materiale i god tid til mig, så jeg får mulighed for at forberede mig.

Jeg forstår af din mail, at vi er enige om, at der er tale en væsentlig stillingsændring, der - som du anfører - skal ske med individuelt varsel. Dvs. at jeg betragter dette som en afskedigelse og tilbud om en ny stilling.

Du skriver, at I ikke har kunnet finde en passende tilsvarende stilling. Det overrasker mig, når I ikke har givet mig mulighed for at byde ind på chefstillingen for det samlede kontor ved for eksempel at fortælle om mine kompetencer inden for kommunikation. Hvorfor har I valgt ikke at gøre det?

Jeg kom til [indklagede] med et kvalifikationstillæg, der matcher mine særlige individuelle kompetencer. Jeg kan se, at de også skal bringes i spil i den nye stilling ud fra jobbeskrivelsen. Henset til, at disse kompetencer fortsat er relevante og skal bruges dagligt, bør jeg beholde det. Det vil sige grundløn (49.219,75) + kvalifikationstillæg for særlig erfaring (10.129, 14). Jeg forstod på dig sidst (telefonsamtale torsdag den 11 /9), at nedlæggelsen af min nuværende stilling kke er begrundet i økonomiske hensyn/besparelsene, så derfor forventer jeg da, at jeg - som ved alle nyansættelser - har mulighed for at lønforhandle. Vil du bekræfte, at der er det?

Jeg har siden i torsdag gjort mig tanker om, hvordan jeg også skulle kunne se mig som en del af Socialforvaltningen - og hvordan I også kan få glæde af min særlig kombination af kompetencer og erfaringer inden for politik og presse. Jeg har brug for, at jeg får tilegnet mig ekstra på andre kompetencer end presse for fortsat at udvikle mig, hvis jeg skal kunne se mig selv i en stilling uden fagligt ansvar. Jeg forestiller mig derfor en stilling, hvor min tid er delt nogenlunde lige mellem politikudvikling og -betjening og presse. Konkrete arbejdsopgaver såsom politikudvikling i samarbejde med [navn], materiale til borgmesteren (fx forespørgsler), strategisk prioritering af projekter og overblik over større pressehistorier. 50 procent: udførende pressearbejder (proaktiv og reaktiv).

En af de udfordringer, som jeg ser, der er i [klagers afdeling], er sammenkoblingen mellem politik og presse. Det ville jeg kunne være med til at løse ved at lave en stilling til mig som beskrevet ovenover.

Jeg får lov til at få tid til flere politiske/strategiske opgaver, som jeg tidligere har vist, at jeg kan løse. Det ville samtidig

blive klart, hvem der skal løfte de opgaver - og det ved jeg, at [navn] tidligere har efterspurgt. Og så får I stadig glæde af min lange erfaring med presse.

Ift. titel bør den i så fald signalere, at der er et politisk ben i stillingen, ligesom jeg ønsker at referere til sekretariatschefen (bortset fra fagligt på presseopgaverne).

For god ordens skyld vil jeg tilføje, at jeg ikke har accepteret at indtræde i den nye stilling uanset, at vi har dialog om dennes indhold mv. Jeg holder stadig fast i mine rettigheder jævnfør Funktionærloven og Ligebehandlingsloven.

…”

”Fra: [Indklagede]

Dato: 16. april 2024

Til: [Klager]

…

Tak for din tilbagemelding om mødet i morgen. Jeg sørger for at ringe dig op på telefonen kl. 10.00.

Der er ikke andet materiale, som du skal forberede dig på end det jeg i forvejen har sendt på mail d. 11. april og 12. april.

Der er tale om et stillingstil bud med en konkret løn og nogle nærmere specificerede opgaver. Det er umiddelbart ikke til forhandling, hverken løn, ansvar eller opgaver.

Du har været i betragtning til stillingen som leder af det samlede team, men [kollega 1] er mere kvalificeret og derfor er hun valgt til at være leder i den nye organisering.

Jeg har fuld forståelse for, at det er en svær situation og vi vil gerne beholde dig i [klagers afdeling], hvorfor vi tilbyder en ændret stilling. Som jeg skrev i min mail d. 12. april, er alternativet en afsked eller fratrædelsesaftale, idet der ikke er en anden passende, ledig stilling i kommunen, som du kan omplaceres til.

…”

Den 17. april 2024 afholdt klager og indklagede et telefonmøde. Af referat af mødet fremgår:

”…

[Leder] indledte telefonsamtalen med at fortælle, at ledelsen har set på, hvordan vi kan organisere os bedre i [klagers afdeling]. Og her har ledelsen bl.a. set på det faglige behov for at skabe bedre synergi og sammenhængskræft mellem kommunikation og presse.

[Leder] sagde, at historisk set har det været svært at få samarbejdet op og køre på en effektiv og god måde. Det skal sammenlægningen af presseteamet og kommunikationsteamet bidrage til. [Leder] sagde, at planen er, at omorganiseringen sker pr. 1. juni 2024, hvor de to teams sammenlægges til et samlet presse- og kommunikationsteam. [Leder]l sagde, at for at samle kræfterne og fagligheden bedst muligt, er der også brug for at samle den faglige ledelse. Det betyder, at ledelsen udvider [kollega 1’s] (kommunikationschefen) ansvarsområde, og at pressechef-stillingen vil blive nedlagt.

[Leder] sagde, at ledelsen stadig ser [klager] som en del af Ledelsessekretariatet, men som pressekonsulent i det kommende team.

[Leder] sagde, at hun godt kan forstå, at det kommer som et chok for [klager]. Og at organisationsændringen betyder

meget for hende.

[Klager] spurgte, hvornår beslutningen om omorganiseringen er truffet. [Leder] svarede, at [navn] (tidligere sekretariatschef) og hende havde snakke om dette tilbage i slutningen af efteråret/vinter 2023. Inden for de sidste par uger er der blevet rykket på det. Og det er noget ledelsen har haft snakke med direktionen, herunder særligt vores ansvarlige direktør [navn] om. [Klager] sagde, at det ikke er noget resten af kontoret og de øvrige medarbejdere

er involveret i eller kender til. Det vil de få kendskab til, når omorganiseringen meldes ud, som [leder] ønsker skal gøres snarest for at handle rettidig og give medarbejdere mulighed for at stille spørgsmål inden. [Klager har streget sidste sætning ud og kommenteret: ”Det her sagde [leder] ikke under mødet. Derfor bør det ikke fremgå af referatet]

[Klager] sagde, at det undrede hende, at vi ikke har rakt ud til hende før. [Klager] sagde, at det er meget sårbart at

sidde på barsel, når man sidder i presse. [Klager har streget sidste ledsætning ud]. Og hun ikke aner, hvad der har været op og ned i processen. [Klager] sagde, at hun ikke mener, at hun har haft mulighed for at byde ind med hendes erfaringer, og at hun er blevet valgt fra, fordi hun ikke er der og er på barsel. Og det ville have været en ordentlig måde at gøre det på, hvis ledelsen havde inddraget hende.

[Leder] svarede, at ledelsen ikke har valgt [klager] fra pga. barsel. Det er ikke en begrundelse for noget af det [Klager har streget ”for noget af det” ud]. [Leder] sagde, at [klager] er på barsel, men er ikke væk og er ik vores tanker, da hun stadig er en del af [klagers afdeling]. [Klager har tilføjet: ”[Leder] sagde, at det er ikke fordi, der har været en konkret date, hvis det er det, [klager] efterlyser. ]

[Leder] sagde, at ledelsen har kigget på, hvem der kunne være mest kvalificeret til opgaven som leder af et samlet det er ikke team. Og der har [klager] og [kollega 1] været i betragtning. Ledelsen har vurderet, at [kollega 1] er mere kvalificeret til opgaven, og derfor har vi valgt hende til at være leder i den nye organisering.

[Leder] sagde, at [kollega 1] ikke har haft en "større chance" end [klager] til at byde ind. Det er en ledelsesbeslutning, og der er truffet en beslutning, på baggrund af hvem ledelsen ser mest kvalificeret.

…

[Klager] sagde, at ledelsen afskeder hende og så tilbyder hende en stilling, som hun ikke kan forhandle om.

[Leder] svarede, at ledelsen nedlægger [klagers] stilling som pressechef, og så tilbyder de en ny stilling som pressekonsulent. Det er et stillingstilbud, som hun kan vælge at tage imod, men det er selvfølgelig også muligt at indgå en fratrædelsesaftale, hvis hun ikke ser sig selv i den rolle i [klagers afdeling]. [Indklagede] sagde, at hvis hun hverken vil have den tilbudte stilling eller indgå i en dialog om en fratrædelsesaftale, så er alternativet, at vi indleder en sag om afsked pga. nedlæggelse af pressechefstillingen.

[Klager] sagde, at hun kommer til at bede om at få mere tid. Hun vil gerne tale med sin fagforening og det kan

hun ikke gøre inden for 48 timer.

…”

Den 23. april 2024 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår:

”…

Jeg er rigtig ked af, at I har valgt den her tilgang, hvor det skal gå så hurtigt, at jeg ikke når at forholde mig ordentligt til de forandringer, som I har kendt til længe.

Jeg er rigtig ked af, at I gennem den korte periode end dialog ikke har vist interesse for at beholde mig eller indgå en i dialog omkring min rolle. Jeg kan stadig ikke forstå, hvorfor jeg ikke kan beholde et kvalifikationstillæg, som ikke er givet for min rolle som pressechef, og særligt, når 90 procent af opgaverne går igen i den nye stilling.

Og jeg er rigtig ked af, at I står så hårdt fast, når du selv var afvist telefonisk, at det handler om besparelser.

Som jeg nævnte for dig, er der intet i jeres adfærd, som viser, at I ser mig som en del af [klagers afdeling] og at I vil mig det bedste.

Med min erfaring er jeg mere værd. Og jeg vil ikke være på en arbejdsplads, som ikke kan se det eller som ikke vil have mig.

Jeg kan ikke se mig i den rolle og til den løn.

Så må vi se, om vi kan blive enige om en fratrædelsesaftale.

…”

Den 7. maj 2024 modtog klager en påtænkt afskedigelse. Af brevet fremgår:

”…

Baggrund for den påtænkte afsked

Ledelsen og direktionen har besluttet at skabe større sammenhængskraft og synergi mellem presseteamet og kommunikationsteamet i Ledelsessekretariatet ved at samle de to teams. Tilsvarende er sket med succes i flere andre forvaltninger i [indklagede]. For at samle kræfterne og fagligheden bedst muligt, er der også brug for at samle den faglige ledelse. Ledelsen har vurderet de faglige kvalifikationer for begge de nuværende faglige ledere i teamene ift. hvem der er mest kvalificeret til at være faglig leder for det samlede presse- og kommunikationsteam fremover. Ledelsen har vurderet, at den faglige leder for det andet team er bedst kvalificeret til at fortsætte som faglig leder for det samlede team, hvorfor du bliver overtallig ved samlingen pr. 1. juni 2024.

…

Foreløbig vurdering

Det er ledelsen i [indklagedes] foreløbige vurdering, at du ved samlingen af presse- og kommunikationsteamene pr. 1. juni 2024, bliver overtallig. Ledelsen har vurderet, hvem af de to faglige ledere, der er bedst kvalificeret til at fortsætte som faglig leder for det samlede team. Ledelsen har lagt vægt på, at den faglige leder for det samlede team skal have kompetencer indenfor alle kommunikationsfagets discipliner, herunder pressehåndtering, strategi og erfaring med faglig ledelse af personale.

Ledelsen har i processen tilbudt dig en stilling som pressekonsulent i det samlede team, men uden faglig ledelse og dermed på ændrede vilkår ift. opgaver og ansvar. Du afslog stillingstilbuddet, hvorfor du blev indstillet

til afsked.

Ledelsen har afsøgt mulighederne for omplacering internt i Socialforvaltningen, men det er desværre ikke lykkedes at finde en anden ledig passende stilling. Omplaceringsprocessen afsøges fortsat i høringsperioden på tværs af hele kommunen.

På baggrund af ovenstående skal det meddeles dig, at du desværre påtænkes afskediget fra din stilling.

…”

Klager og indklagede havde efterfølgende følgende mailkorrespondance:

”Fra: [Klager]

Sendt: 13. maj 2024

Til: [Indklagede]

…

Efter Forvaltningsloven, Offentlighedsloven og Databeskyttelsesforordningen anmoder jeg hermed om indsigt i alle dokumenter vedrørende nedlæggelse af min stilling, herunder vurderingen af de faglige kvalifikationer, der vedrører både min nuværende stilling samt den nye stilling, som jeg ikke blev valgt til.

Jeg forventer, at det vil kunne sendes hurtigere end 7 hverdage, så jeg kan nå at have det med i min skriftlige udtalelse. Hvis ikke I kan sende det inden for 7 hverdage, vil jeg bede om, at fristen for høringen udskydes til, at jeg har haft rimelig tid til at gennemgå og komme med mine udtalelser skriftligt.

…”

”Fra: [Indklagede]

Sendt: 16. maj 2024

Til: [Klager]

…

Tak for din e-mail og anmodning om indsigt i alle dokumenter vedrørende nedlæggelse af din stilling, herunder vurderingen af de faglige kvalifikationer, der vedrører både din nuværende stilling samt den nye stilling, som du ikke blev valgt til.

Beslutningen om organisationsændringen ift. samling af kommunikation og presse, er truffet af Direktionen i (…) i samarbejde med den tidligere leder for (…). Det vedlagte oplæg blev sendt til (…) i de centrale enheder, som er vores (…), i primo april til orientering. Formanden og næstformanden for (…) havde ingen bemærkninger til organisationsændringen, da det var en mindre organisationsændring, som kun ville have betydning for (…).

Som det ligeledes fremgår af brev om påtænkt afsked, er der foretaget en ledelsesmæssig vurdering af dine og din kollegas, som er leder for kommunikationsteamet, kompetencer ift. hvem, der er bedst kvalificeret til at fortsætte som leder for det samlede team. Ledelsen har lagt vægt på, at lederen for det samlede team skal have kompetencer indenfor alle kommunikationsfagets discipliner, herunder pressehåndtering, strategi og erfaring med faglig ledelse af personale. Ledelsen har vurderet, at din kollega er bedre kvalificeret til varetagelsen af denne stilling, hvorfor du bliver overtallig ved sammenlægningen.

Jeg har for god ordens skyld ligeledes vedlagt referat og e-mails af den dialog, jeg har haft med dig og dit fagforbund forud for indledning af afskedssagen og ifm. tilbuddet om en ordinær stilling i teamet fremover.

…”

Den 21. maj 2024 sendte klager sit partshøringssvar til den påtænkte afskedigelse.

Den 22. maj 2024 havde klager og indklagede følgende mailkorrespondance:

Klager:

”…

For god ordens skyld vil jeg gerne vide, om jeg har fået fuld indsigt?

Derudover vil jeg i forlængelse af min første anmodning om indsigt gerne anmode om indsigt i den oprindelige præsentation og/eller et screendump af, hvem der har oprettet og redigeret præsentationen.

Endelig har jeg et opfølgende spørgsmål: Du skriver, at (…) ikke havde bemærkninger. Kendte de til, at I tilbød mig en degradering med massiv lønnedgang? Eiler troede de måske, at jeg allerede havde takket ja til at blive pressekonsulent, som præsentationens sidste slide giver indtryk af? Altså anmoder jeg også om indsigt, hvad (…) er blevet oplyst om min rolle og nedlæggelsen af min stilling.

…”

Indklagede:

”…

Du har fået indsigt i alle de dokumenter vedr. nedlæggelse af din stilling og den nye stilling som leder af presse og kommunikation.

Præsentationen er blevet redigeret pga. nye medarbejdere der er kommet til i [klagers afdeling].

(…) blev orienteret om den nye stilling, som du blev tilbudt og blev også orienteret om, at der var en igangværende dialog med dig om dette og der endnu ikke var takket ja til tilbuddet. De blev også orienteret om, at alternativet til den nye stilling ville være afsked, da pressechefstillingen skulle nedlægges.

…”

Klager:

”…

Jeg skal lige være sikker på, at jeg forstår dit svar korrekt. Så du kan ikke imødekomme min anmodning om at fremsende enten den oprindelige præsentation og/eller et screendump af oversigten over, hvem der har oprettet og redigeret i præsentationen? Efter hvilket lovgrundlag får jeg afslag?

…”

Indklagede:

”…

Der er tale om et internt arbejdsdokument og du har fået indsigt i selve slidene. Disse er ikke omfattet af reglerne for aktindsigt, hvorfor der ikke kan gives yderligere logs om hvem, der har tilgået dokumentet ifm. med udarbejdelsen af det. Som tidligere oplyst er slidene er blevet forelagt (…) i de centrale enheder til orientering i primo april 2024.

…”

Den 30. maj 2024 blev klager afskediget fra sin stilling. Af afskedigelsen fremgår:

”…

Høringssvar

(…) har den 21. maj 2024 modtaget dine bemærkninger til den påtænkte afsked. Dit fulde høringssvar er vedlagt denne afgørelse som bilag sammen med ledelsens bemærkninger.

Ledelsen har gennemgået dit høringssvar og taget stilling til dine bemærkninger. I den forbindelse skal det dog meddeles dig, at det ikke har ændret ved vurderingen af, at du bliver overtallig ved sammenlægningen og derfor desværre skal afskediges fra din stilling.

Vurdering

Det er ledelsen i (…) vurdering, at du ved samlingen af presse- og kommunikationsteamene pr. 1. juni 2024, bliver overtallig. Ledelsen har vurderet, hvem af de to faglige ledere, der er bedst kvalificeret til at fortsætte som faglig leder for det samlede team. Ledelsen har lagt vægt på, at den faglige leder for det samlede team skal have kompetencer indenfor alle kommunikationsfagets discipliner, herunder pressehåndtering, strategi og erfaring med faglig ledelse af personale.

…

Høringssvar fra [klager] med ledelsens kommentarer med kursiv

Skriftlig udtalelse vedr. påtænkt afsked

Nedenstående indeholder både faktuelle rettelser til høringsbrevet samt synspunkter vedrørende proces og ledelsens argumenter.

Først og fremmest vil jeg gerne sige, at jeg havde glædet mig rigtig meget til at vende tilbage til (…) efter endt barsel og fortsætte det gode arbejdet, som jeg og mit team havde bygget op, inden jeg tog på barsel. Derudover ærgrer det mig, at ledelsen har grebet hele situation an på en måde, hvor det kun kan opleves som om, at de ikke ønsker, at jeg fortsat skulle være en del af (…).

Det er beklageligt, at du har haft en oplevelse af, at ledelsen ikke har ønsket dig som en del af den nye organisering. Det har ikke været intentionen eller tilfældet, og derfor blev du også tilbudt en ny stilling som pressekonsulent, da pressechefstil/ingen skulle nedlægges ifm. omorganiseringen, hvilket du dog har takket nej til.

Stillingsbetegnelse

I høringsbrevet står der, at I påtænker at afskedige mig fra min "stilling som journalist" og at jeg "har været uafbrudt ansat som journalist siden 20. juni 2022."

Dette er faktuelt forkert, da jeg er ansat som chefkonsulent - pressechef. Dette fremgår af mit ansættelsesbrev. Med det i mente er der grund til at betvivle, om I har forsøgt at omplacere mig som min reelle titel som pressechef.

Det er korrekt, at du er ansat som chefkonsulent med faglig ledelse (pressechef). I stillingstilbuddet har ledelsen også tilbudt dig at indplacere dig som chefkonsulent og med den rette overenskomst ift. løn og pension. Der er tale om en fejl, at der står ''journalist". Du er forsøgt omplaceret ud fra din stilling som pressechef.

…

I henviser til referatet af en telefonsamtale. Det nævnte referat indeholder adskillige fejl og udtalelser fra både ledelsen og jeg, som aldrig blev sagt. Jeg bad derfor, da jeg sendte mine kommentarer til referatet om, at der blev udarbejdet et nyt, da referatet ikke er retvisende. Det nægtede ledelsen at gøre, men har blot lagt mine bemærkninger på min personalesag. Af den årsag vedlægger jeg referatet med mine bemærkninger til denne skriftlige udtalelse. Herudover sagde ledelsen i en telefonsamtale den 11. april 2024 kl. 11.39, at "besparelser ikke er årsag til det" og at "Der er jo det samme antal medarbejdere i presse". Dermed er det svært at argumentere for, at jeg er overtallig, da begrundelsen for sammenlægningen ikke er besparelser eller økonomi.

Det er sædvanlig procedure, at du har mulighed for at kommentere på det af ledelsen udarbejdede referat. Dette fremgik ligeledes af følgeteksten med fremsende/se af referatet. Der udarbejdes således ikke et nyt referat, men dine bemærkninger /ægges sammen med referatet, som afspejler ledelsens opfattelse af samtalen, og tilsammen

udgør de det samlede referat.

Som du løbende er blevet orienteret om, så sker se/ve sammenlægningen af presse- og kommunikationsteamet ikke på baggrund af besparelser. Det sker på baggrund af et fagligt behov for at skabe bedre synergi og sammenhængskræft mellem de to teams, da det længe har været svært at få samarbejdet op og køre effektivt. ’

Kommentarer til foreløbig vurdering

I høringsbrevet fremgår der nye kompetencer, som I skriver, at ledelsen har lagt vægt på ift. hvem der er bedst kvalificeret.

I tidligere mailkorrespondance af den 22. april kl. 11.03 skriver ledelsen, at det "har været vigtigt at se på, hvem der har den bredeste profil, mange års erfaring inden for alle kommunikationsfagets discipliner, det strategiske sigte og personaleerfaring." I høringsbrevet fremgår det nu, at "Ledelsen har lagt vægt på, at den faglige leder for det samlede team skal have kompetencer inden for alle kommunikationsfagets discipliner, herunder pressehåndtering, strategi og erfaring med faglig ledelse af

personale."

Hele vejene igennem processen har ledelsen været uklare på, hvordan jeg er blevet vurderet og på hvilket grundlag på trods af, at både jeg og min forhandlinger har spurgt til det adskillige gange.

Jeg har haft personaleansvar i tre år i mit tidligere job i [styrelse], ligesom jeg i tidligere jobs har arbejdet med web, design, kampagner og intern kommunikation hos både [tidligere arbejdspladser]. Derudover er en stor del af jobbet som pressechef politisk tæft, ligesom det er nødvendigt med kompetencer inden for sociale medier. De nævnte kompetencer er så brede, at man dårligt kan vide, hvad der er tænkt ind i det og derved på hvilke grundlag, jeg er blevet vurderet. Jeg valgte derfor at søge indsigt i alle dokumenter vedrørende nedlæggelse af min stilling, herunder vurderingen af kvalifikationer. Jeg kan forstå af svaret på anmodningen om indsigt, at der ikke er udarbejdet et dokument, hvor vedkommende, som bliver leder for det nye team, og mine kvalifikationer er sammenlignet. Derfor må jeg formode, at der ikke er sket en kvantitativ og sammenlignelig vurdering, inden beslutningen om at afskedige mig blev truffet. Hvis I var i tvivl om mine kvalifikationer og kompetencer i den bredere forstand end pressearbejde, burde I have rakt ud til mig og givet mig en chance for at uddybe, inden I traf en beslutning om at afskedige mig.

Ledelsen har foretaget en vurdering af dig og din kollega, og dermed hvem der var bedst kvalificeret til opgaven som faglig leder af et samlet team. Ledelsen har vurderet, at kommunikationschefen samlet set er mere kvalificeret til at være leder i den nye organisering, fordi vedkommende har den bredeste profil, har bedst erfaring indenfor alle kommunikationsfagets discipliner og det strategiske sigte, og med ledelse.

På samme måde er det stadig uklart for mig, om den nye leder for det samlede team får mere ansvar og dermed avancerer. I referatet, som I selv henviser til, fremgår det, at vedkommende får personaleansvar flere steder.

I en mail af 22. april 2024 kl. 11.03 skriver ledelsen: "Stillingen som leder af presse og kommunikation sker ikke som et avancement, men som en udvidelse af ansvarsområdet. Den kommende leder af presse og kommunikation er på samme indplacering i ledelseshierarkiet og stillingen er derfor ikke opslået."

I lyset af, at den nye leder får personaleansvar, vil jeg mene, at det er et avancement fra chefkonsulent til (…) og at stillingen derfor burde været blevet slået op, hvorved jeg havde mulighed for at søge den.

Leder af presse og kommunikation har den overordnede faglige ledelse af presse- og kommunikationsteamet. I kommunikationsteamet har både personale- og faglig ledelse været en del af din kollegas stilling, hvorfor din ledelse har derfor vurderet, at det vil være en naturlig del af udvidelsen af ansvarsområdet, at hun overtager personaleledelsen af presseteamet, samtidig med at hun overtager den faglige ledelse. Der er dermed ikke tale om et avancement, men lederen af presse og kommunikation vil fortsat være på samme indplacering ledelseshierarkiet.

I skriver, at jeg blev tilbudt en stilling "på ændrede vilkår ift. opgaver og vilkår." Det er ikke fyldestgørende, da jeg også skulle acceptere en lønnedgang på cirka 22 procent fra cirka 64.000 til cirka 50.000 kroner plus pension. Dermed er det ikke blot ændrede vilkår, men en væsentlig ændring af vilkår under min barselsorlov, som betyder, at- uanset om jeg sagde ja eller nej til tilbuddet - blev afskediget i min nuværende stilling. Jeg har forsøgt at spille ind med, hvordan jeg fortsat kunne være en del af Socialforvaltningen, men ledelsen meddelte, at der hverken kunne forhandles om opgaver, titel eller løn i den nye stilling trods gentagne forsøg fra både min og min forhandlers side.

Tilbuddet om stillingen som pressekonsulent har aldrig været fremlagt som en omplaceringsmulighed, men som et tilbud om en ny stilling på væsentligt ændrede vilkår. Derfor har du heller ikke været forpligtet til at tiltræde stillingen, ligesom det er blevet tydeliggjort overfor dig, at et afslag ville medføre indledning af en sag om afsked. Ledelsen har lyttet til dine forslag og ønsker til stillingen, men har ikke kunne imødekomme disse, da de ikke opfylder behovet i presseteamet, hvorfor ledelsen har afvist, at det vil være indeholdt i den tilbudte stilling.

Både jeg og min forhandler har adskillige gange forsøgt at få svar på, hvad argumenter for at fratage mig mit kvalifikationstillæg, som er knyttet til min særlige erfaring og ikke til min rolle som pressechef, er. Svaret har hver gang været, at "lønnen ligger på et niveau som ligner

øvrige medarbejdere." Men da et kvalifikationstillæg er personligt, er det ikke et validt argument for at fjerne det. Derudover er 90 procent af de opgaver, jeg har udført hidtil, de samme, som ledelsen har oplistet i vores korrespondance. Hvordan skal min kvalifikationer, herunder både mine faglige og personlige kompetencer, forsvinde over natten? Når jeg har spurgt ind til det, har de ikke kunne svare andet end uddelegering af opgaver og sparring med medarbejdere. Dog er sparring en naturlig del af alle teams, hvorfor der også sker sparring fra medarbejder til medarbejder, så det ville også være en del af den nye stilling.

Du har tidligere fået præsenteret alt vedr. den tilbudte stillingsændring og valgt at takke nej til tilbuddet, hvorfor det ikke er relevant at gå i yderligere detaljer herom i selve afskeden. Ledelsen vil blot understrege, at den tilbudte løn afspejler de opgaver, det ansvar og den arbejdsmængde, der svarer til stillingen, og som er væsentligt anderledes end din nuværende stilling som pressechef.

Ledelsen har telefonisk oplyst til min forhandler, at jeg er den eneste, der rammes af omorganiseringen. Derudover kan jeg se af den fremsendte powerpointpræsentation, at der forsat er en ansat i presse med titel af presseansvarlig. Vedkommende har været min barselsvikar. Når jeg degraderes ved at blive tilbudt en stilling som pressekonsulent, betyder det, at jeg - hvis jeg havde takket ja - havde været under ham titelmæssigt. Dette viser også, at der faktisk havde været en mere passende rolle til mig, da I kunne have gjort mig til presseansvarlig.

Dette er ikke korrekt. Der er ansat en presseansvarlig som titel, der har varetaget opgaven med faglig ledelse imens du har været på barsel. Ledelsen har også kontinuerligt oplyst dig om, at medarbejderen med titel som presseansvarlig ville være på lige fod med dig som pressekonsulent i den nye organisering. Det er lederen det samlede team, som får det faglige ledelsesansvar. I dialogen med dig har der ikke tidligere været udtrykt utilfredshed ift. selve titlen som pressekonsulent. Hvis du havde haft et ønske, at titlen skulle ændres til presseansvarlig ville ledelsen være gået i dialog med dig herom.

På telefonmødet den 17. april spurgte jeg til, hvordan beslutningen om at nedlægge min stilling og afskedige mig konkret er truffet. Ledelsen svarede, at "det er ikke fordi, der har været en konkret date, hvis det er det, [klager] efterlyser."

Ledelsen oplevede, at du efterspurgte et konkret møde eller dato for, hvornår beslutningen om nedlæggelse af pressechefstillingen var foretaget. Ledelsen svarede, at den tidligere (…) har snakket om (…), som indbefattede en sammenlægning af kommunikation og presse samt en leder af det samlede team. I løbet af (…) haft møder med den administrerende direktør om beslutningen om en ny organisering, og herefter er der blevet handlet på det. Dermed kan der ikke henvises til en konkret dato eller møde, hvor der er truffet en beslutningen om nedlæggelse af pressechefstillingen. Beslutningen om en omorganisering blevet truffet af direktionen i samarbejde med den tidligere (…) forud for dialogen med [klager].

Alt i alt har processen været præget af udmeldinger, som ændrer sig fra gang til gang og manglende dokumentation for, at jeg ikke er blevet fravalgt, fordi jeg er på barsel. Det efterlader et billede af, at der er sket baglæns matematik, da de kompetencer, som ledelsen påstår at have vurderet os efter, først kom frem efter, vi havde efterspurgt dem og fordi I ikke har kunne fremsende kompetenceprofiler. Derfor overvejer jeg kraftigt at bringe sagen ind for Ligebehandlingsnævnet, da alt tyder på, at der er sket brud på Ligebehandlingsloven.

Derudover er der muligvis også sket brud i forhold til uretmæssig og usaglig lønnedgang. Og endelig er jeg interesseret i at vide, hvilken titel I har forsøgt at omplacere mig i, da det kan være brud på Forvaltningsloven.

Ledelsen kan ikke genkende din beskrivelse af forløbet, og det er tværtimod ledelsen opfattelse, at dialogen med dig har været omfattende, tydelig og kontinuerlig ensartet. Ledelsen har haft en åben dialog med dig og din fagforening i processen og gentagne gange forklaret alt vedrørende omorganiseringen, både baggrunden herfor og fremtidige aspekter, samt tilbuddet om den ændrede stilling. Ledelsen har ligeledes gentagne gange redegjort for, hvilke parametre der er indgået i ledelsens vurdering af dig og din kollega ift. at beslutte, hvem de ser som den bedst kvalificerede til at fortsætte som leder for det samlede team. Ledelsen vil gerne understrege, at afskedigelsen alene sker på baggrund af omorganiseringen, hvormed du bliver overtallig, og således ikke er et fravalg af dig, fordi du er på barsel.

…”

Den 3. juli 2024 kontaktede klagers partsrepræsentant indklagede og gjorde forskelsbehandling gældende. Den 8. juli 2024 afviste indklagede, at ligebehandlingslovens regler var blevet overtrådt.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 4. oktober 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun under sit fravær efter barselsloven blev afskediget fra sin stilling.

Klager blev den 20. juni 2022 ansat hos indklagede som pressechef. Som pressechef var klager ansat til at håndtere presseindsatsen. Derudover indeholdt stillingen den faglige ledelse af først en og senere to presserådgivere og en student.

Klager havde således som pressechef det faglige ansvar for området, idet stillingen ikke indeholdt personaleansvar. Det samme gjorde sig gældende for kommunikationschefen.

Kommunikation og presse var på daværende tidspunkt organiseret i to separate teams, hvilket var begrundet i forskelligheden i opgaverne. Fokus i arbejdet med kommunikation er entydigt rettet mod forvaltningen, mens størstedelen af opgaverne omkring presse peger mod en borgmester.

De to teams havde dog et tæt samarbejde, og klager og den tidligere kommunikationschef holdt tæt kontakt og vendte løbende sager med hinanden.

Der blev ansat en ny kommunikationschef den 1. august 2023. Det er denne ansatte, som blev den samlede leder for presse og kommunikation. Der blev ligeledes ansat en ny presseansvarlig.

For så vidt angår den presseansvarlige, så skulle den pågældende være vikar for klager, mens hun var på barsel. Den pågældende blev dog ansat i en fast stilling og fik titlen som presseansvarlig, da tanken var, at han skulle overtage en del af klagers opgaver, når hun kom tilbage efter barsel, så der kunne frigøres arbejdstid til mere strategiske opgaver.

Klager blev den 11. april 2024 kontaktet telefonisk af indklagede, som oplyste klager, at hendes stilling ville blive nedlagt. Det blev oplyst telefonisk for klager, at begrundelsen ikke var besparelser, men derimod organisationsændringer, idet hendes opgaver som pressechef fremover skulle varetages af kommunikationschefen.

Klager blev telefonisk tilbudt en ny stilling som pressekonsulent uden fagligt ansvar og til en lavere løn, idet hun blev oplyst om, at hendes kvalifikationstillæg/tillæg for erfaring ville bortfalde i den nye stilling.

Klager fik en beskrivelse af stillingen over telefonen og vurderede, at hun i den tilbudte stilling ville skulle udføre 90% af de opgaver, som hun udførte i stillingen som pressechef. Klager fik en frist på otte dage til at tage stilling til tilbuddet.

Klager meddelte den 23. april 2024, at hun ikke ønskede at tage imod den nye stilling. Klager modtog herefter en partshøring med en påtænkt afskedigelse.

Til brug for afgivelse af høringssvar i sagen anmodede klager om indsigt i de dokumenter, der måtte være udformet i sagen vedrørende nedlæggelsen af hendes stilling samt den vurdering af klager og kommunikationschefen, som indklagede i høringsbrevet oplyste at have foretaget.

Indklagede svarede derpå ved e-mail af 16. maj 2024, hvormed blev fremsendt et PowerPoint oplæg.

Klager anmodede om at få den oprindelige præsentation samt skærmbillede af, hvem der havde oprettet og redigeret præsentationen. Indklagede svarede, at klager havde fået alle de dokumenter, der var, vedrørende nedlæggelsen af klagers stilling.

Således må det lægges til grund, at der ikke forefindes og heller ikke er blevet udarbejdet nogen form for overblik over og sammenligning af henholdsvis klager og kommunikationschefens kompetencer og relevant erfaring, og at der således ikke forefindes nogen form for dokumentation for præcis, hvilke kriterier man hos indklagede har lagt vægt på i forbindelse med, at man har vurderet, at ”…den faglige leder for det andet team er bedst kvalificeret til at fortsætte som leder for det samlede team…. ”

Ligeledes kan det lægges til grund, at indklagede ikke ønskede at dokumentere overfor klager, hvornår PowerPoint-præsentationen blev udarbejdet, herunder hvem der havde arbejdet i dokumentet.

Klager fremsendte sin udtalelse til brug for partshøringen med e-mail af 21. maj 2024. Klager blev afskediget ved brev af 30. maj 2024.

Det gøres gældende, at afskedigelsen af klager er i strid med ligebehandlingsprincippet.

Klager blev opsagt, mens hun var på barsel og efter klagers opfattelse netop af den årsag.

Dette er ulovlig forskelsbehandling på grund af køn i strid med ligebehandlingslovens § 9, ligesom bevisbyrden for, at opsigelsen af klager ikke var begrundet i hendes graviditet og barsel, påhviler indklagede, jf. ligebehandlingslovens § 16, stk. 4.

Det fremgår af begrundelsen for opsigelsen, at indklagede opsagde klager, fordi hendes stilling blev nedlagt i en organisationsændring, i hvilken forbindelse indklagede oplyste at have valgt imellem klager og hendes kollega i forhold til hvem af de to, som skulle fortsætte i stillingen som ny samlet leder i de to afdelinger, der blev slået sammen.

Indklagede oplyste i den forbindelse, at indklagede havde foretaget en sammenligning mellem klagers og kommunikationschefens kvalifikationer.

Det skal hertil bemærkes, at det ikke kan dokumenteres på nogen måde. Klager har efterspurgt dokumentation for den sammenligning, herunder en beskrivelse af de mere præcise kriterier for udvælgelse af kommunikationschefen som den medarbejder, man valgte ikke at afskedige.

På intet tidspunkt har indklagede præcist svaret herpå endsige fremlagt nogen form for skriftlig dokumentation for, hvordan man traf beslutningen om at afskedige klager. Man har alene fra indklagedes side fremført nogle meget brede kriterier sammenholdt med, at man angiveligt har vurderet kommunikationschefen som mere kompetent end klager.

Det er angivet fra indklagedes side, at PowerPoint-præsentationen er et internt dokument, som klager ikke har krav på aktindsigt i. Klager må forstå indklagedes svar på den måde, at man henholder sig til offentlighedslovens eller forvaltningslovens regler om aktindsigt.

Det må komme indklagede bevismæssigt til last, at man ingen

skriftlighed og ingen form for dokumentation har fremført i sagen overhovedet, og allerede af den grund kan indklagede ikke løfte bevisbyrden for, at opsigelsen af klager ikke er begrundet i hendes graviditet og barsel.

Den af indklagede beskrevne vurdering af henholdsvis klager og kommunikationschefens kvalifikationer fremstår udokumenteret og angiveligt foretaget uden, at indklagede gjorde sig den ulejlighed, at indklagede udbad sig et opdateret CV eller oplysninger i øvrigt om klagers kvalifikationer.

Det oplyses således, at indklagede har foretaget vurderingen på baggrund af de CV, som indklagede og kommunikationschefen havde fremsendt til brug for ansættelsen i deres respektive stillinger.

Et CV er dog et dynamisk dokument, der - hvis det bruges som anbefalet af fagfolk - skal afspejle de kvalifikationer, der er af betydning for det job, man søger. Således har klagers CV afspejlet hendes ansøgning til stillingen som pressechef, og indklagede kunne ikke - uden at forhøre sig hos klager - lægge til grund, at det udgjorde en udtømmende beskrivelse af klagers kvalifikationer.

Indklagede angiver at have lagt til grund, at klager ikke havde "… erfaring med faglig ledelsen inden for både kommunikation og presse." Det er ikke korrekt. Som tidligere konstitueret pressechef i en styrelse havde klager også fagligt ledelsesansvar for kommunikationsmedarbejderne. Dette fremgår ikke af klagers CV som sendt til indklagede i forbindelse med hendes ansøgning til stillingens som pressechef, da klager ikke ved udarbejdelsen af sit CV havde vurderet, at det var en relevant oplysning i forhold til klagers ansøgning til netop den stilling. Denne oplysning fremgår derfor heller ikke af den oplistning af klagers erfaring, som man har foretaget i indklagedes indlæg.

Det fremgår i øvrigt heller ikke af samme oplistning af kommunikationschefens erfaring, at hun skulle have haft hverken fagligt- eller personaleledelsesmæssigt ansvar i tidligere ansættelser, idet det skal bemærkes, at hun først fik personalemæssigt ansvar i sin ansættelse hos indklagede i forbindelse med, at den daværende sekretariatschef fratrådte i februar 2024.

Udover, at det fremstår som efterrationalisering, skal det i den forbindelse fremhæves, at klager og kommunikationschefen blot nåede at arbejde sammen i få uger, inden klager gik på barsel, ligesom klager på intet tidspunkt refererede til den sekretariatschef, som man må forstå, forestod vurderingen af klagers kompetencer.

Uden nogen form for skriftlig dokumentation for, hvorledes man har foretaget vurderingen af klagers daglige opgavevaretagelse, kan det under alle omstændigheder ikke lægges til grund, at den er foretaget på et objektivt og fuldstændigt grundlag, ligesom klager heller ikke er blevet konfronteret med dette kriterium tidligere. Oplysningerne fremgik heller ikke af den indsigt, som klager har søgt i sin egen sag.

I forhold den af indklagede beskrevne vurdering af henholdsvis klager og kommunikationschefens kvalifikationer, da skal det fremhæves, at det fremgår, at man angivelig også baserede sin vurdering på oplysninger om klagers og kommunikationschefens ”samarbejdsevner”.

Dette er endnu et kriterium, som ikke tidligere har været fremført hverken under høringsprocessen, i opsigelsesprocessen eller i processen for Ligebehandlingsnævnet – ligesom det heller ikke forud for indklagedes tidligere indlæg var blevet fremført, at man havde foretaget en vurdering af klagers og kommunikationschefens ”daglige opgavevaretagelse”.

I forhold til omfanget af det ledelsesmæssige kendskab, som indklagede oplyser at have benyttet sig af i sammenligningen mellem klager og kommunikationschefen, da skal det i øvrigt igen fremhæves, at det har været meget beskedent i forhold til klager – henset til hendes afholdelse af barsel i perioden.

For så vidt angår forløbet omkring opsigelsen af klager, da skal klager til forløbet omkring den tilbudte stilling som "pressekonsulent" til indklagedes beskrivelse bemærke, at klager under drøftelserne i april 2024 spurgte den tidligere sekretariatschef flere gange, hvorledes den tilbudte stilling som pressekonsulent ville være placeret hierarkisk i forhold til den ansatte presseansvarlige. Hun fik svaret flere gange, at de to stillinger forudsattes at være helt tilsvarende, hvorfor klager forudsatte, at den presseansvarlige ville få ændret sin titel til pressekonsulent - hvilket ikke skete.

Klager kom i øvrigt med oplæg til forhandling til indklagede, men fik den tilbagemelding, at det tilbud, hun havde fået, ikke var til forhandling.

Under behandlingen af sagen har indklagede heller ikke på noget tidspunkt kunne svare på, hvorfor klager i en ny stilling ikke skulle være berettiget til det erfarings-/kvalifikationstillæg, som hun fik i stillingen som pressechef.

Samlet fremstår indklagedes tilbud til klager om ansættelse i en stilling som pressekonsulent som et forsøg på at sløre billedet af, at klager blev opsagt under sin barsel og under omstændigheder, som var kritisable.

På baggrund af oplysningerne omkring opsigelsen af klager mener klager således ikke, at indklagede kan løfte bevisbyrden for, at opsigelsen af klager ikke er begrundet i hendes fravær på grund af barsel, hvorfor klager, jf. ligebehandlingslovens § 16, stk. 2, er berettiget til en godtgørelse.

Indklagede gør gældende, at klagen skal afvises, da der er behov for mundtlige parts- og vidneforklaringer. Desuden gør indklagede gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling.

I efteråret 2023 konstaterede direktionen i indklagedes (…) i samarbejde med (…), at der var behov for en bedre måde at organisere sig på i (…). En omorganisering ville skabe bedre synergi og sammenhængskraft mellem presseteamet og kommunikationsteamet, da det havde været svært at få samarbejdet mellem teamene til at fungere på en effektiv og god måde.

I foråret 2024 besluttede direktionen derfor, at der skulle ske en omorganisering af presse- og kommunikationshåndtering i (…). Baggrunden for omorganiseringen var, at en sammenlægning af hhv. kommunikationsteamet og presseteamet ville skabe en større sammenhængskraft og synergi i personalegruppen og i opgaveløsningen. Tilsvarende var sket i andre (…) med succes.

Ved samling af teamene var der også behov for at samle den faglige ledelse, således der var én fungerende faglig leder for det samlede presse- og kommunikationsteam. Ved omorganiseringen var der derfor to ledere, der kunne komme i spil til stillingen som faglig leder for det samlede presse- og kommunikationsteam, nemlig klager og kollega 1.

Med henblik på at vurdere, hvem der ville være den bedst kvalificerede faglige leder for det sammenlagte team, foretog ledelsen en sammenlignende vurdering af de to lederes kompetencer og kvalifikationer. Denne vurdering blev foretaget med afsæt i deres CV ved ansættelse i indklagede samt ledelsens kendskab til deres kompetencer og daglige opgavevaretagelse som hhv. kommunikationschef og pressechef.

I den forbindelse lagde ledelsen vægt på, at den faglige leder skulle have kompetencer inden for alle kommunikationsfagets discipliner, herunder pressehåndtering, og at den faglige leder skulle have kompetencer inden for strategisk tilrettelæggelse (med kommunikation og presse) og mange års ledelseserfaring.

Det var vigtigt, at den fremtidige leder både kunne sparre og give faglig

retning på konkrete kommunikationsopgaver og på konkrete presseopgaver.

Ledelsen vurderede, at kommunikationschef, kollega 1, samlet set havde en bredere profil inden for alle kommunikationsfagets discipliner, herunder pressearbejde, det strategiske sigte og mange års ledelseserfaring. Kollega 1 havde således flere års erfaring med faglig ledelse inden for både kommunikation og presse. Klager havde ikke erfaring med faglig ledelse inden for både kommunikation og presse.

Indklagede har fremlagt oversigt over klagers og kollega 1’s erfaring fra forskellige ansættelser siden 2013, hvor begge blev færdiguddannet.

Klager blev tilbudt en anden rolle i teamet fremover, når pressechefstillingen blev nedlagt. Stillingstilbuddet var som pressekonsulent uden faglig ledelse. I stillingstilbuddet som pressekonsulent var det faglige ledelsesansvar og den strategiske tilrettelæggelse af pressearbejdet bortfaldet.

Klager skulle indgå på samme niveau som de øvrige medarbejdere i teamet og ikke indgå i ledelsen i sekretariatet, som skulle sætte den faglige retning og prioritering for sekretariatet.

Klager anfører, at hun i dialogen med ledelsen i april 2024 spurgte ind til, hvordan den tilbudte pressekonsulentstilling var placeret hierarkisk i forhold til den ansatte presseansvarlige. Klager oplyser, at det blev oplyst, at stillingerne forudsattes at være helt tilsvarende, og er derfor undrende overfor, at den presseansvarlige ikke efterfølgende har fået ændret sin titel. Til dette understreges det, at det i dialogen med klager blev oplyst, at stillingerne var hierarkisk ens. Det blev også i telefonsamtale den 17. april 2024 italesat, at det var den kommende leder, som ville få ledelsesmandat til uddelegering af opgaver til medarbejderne i teamet, og hvem der kunne varetage opgaverne bedst. Det afvises, at der blev talt om ændring af den presseansvarliges titel efter omorganisering, men at det alene omhandlede den hierarkiske indplacering.

Klager udtrykte ikke utilfredshed med selve titlen som ”pressekonsulent” i dialogen, hverken mundtligt eller skriftligt. Hvis der havde været udtrykt ønske om at have en anden titel, herunder en titel som ”presseansvarlig”, så var ledelsen gået i dialog herom.

Ledelsen gjorde opmærksom på, at der var tale om en væsentlig vilkårsændring, som klager ikke var forpligtet til at tage imod, og hvis hun ikke ønskede stillingen, så kunne der drøftes vilkår i en fratrædelsesaftale, og ellers måtte der indledes en sag om afsked.

Efter nogle telefonsamtaler og flere e-mails udvekslet vedr. rollen, ansvaret og lønniveauet i den tilbudte stilling, afslog klager tilbuddet. På denne baggrund blev der indledt en sag om afsked pga. overtallighed, når samlingen af teamene ville ske pr. 1. juni 2024.

Omplacering til anden ledig passende stilling i indklagede blev afsøgt både før og under afskedsprocessen, men desværre var omplacering ikke mulig. Efter en høringsperiode blev der truffet afgørelse om afsked af klager til fratræden med udgangen af august måned 2024. Klager skulle have genoptaget sit arbejde efter endt barsel den 5. august 2024 og blev fritstillet i den resterende del af opsigelsesvarslet.

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres gældende, at der var et sagligt behov for at ændre organiseringen af presse- og kommunikationsteamene i (…), og at ledelsen foretog en saglig sammenligning af pressechef klager og kommunikationschef kollega 1’s kvalifikationer for at kunne ledelsesmæssigt vurdere, hvem

der var bedst kvalificeret til at være faglig leder for det samlede presse- og kommunikationsteam fremover.

Kollega 1 sammenlignet med klager havde flere års erfaring med faglig ledelse inden for både kommunikation og presse, hvor klager ikke havde nogen erfaring med faglig ledelse i kommunikationsfaget. Ledelsen inddrog ikke usaglige hensyn i dette skøn.

Det er væsentligt at understrege, at vurderingen af hhv. kommunikationschefen og klager ikke alene blev baseret på skriftligt materiale i form af CV, men også på det ledelsesmæssige kendskab, der løbende opbygges i et ansættelsesforhold.

Det må antages, at kommunikationsopgaver og eventuelt personaleansvar er centrale og relevante elementer at inkludere i et CV, når man søger en stilling som pressechef. Disse opgaver udgør en væsentlig del af det faglige fundament for en sådan rolle og afspejler de kompetencer, der er nødvendige for at kunne varetage pressetjeneste, strategisk kommunikation og faglig ledelse af et presseteam. Det ændrer imidlertid ikke ved, at kollega 1 – som blev vurderet sammen med klager i forbindelse med omorganiseringen – havde mere omfattende erfaring både med presse- og kommunikationshåndtering samt med personaleansvar. På tidspunktet for omorganiseringen havde kollega 1 desuden ledelsesansvar for sit team, hvilket der også blev lagt vægt på i vurderingen af kvalifikationerne til den konkrete stilling.

Klager blev afskediget på grund af omorganiseringen og ikke grundet forhold, der relaterede sig til hendes fravær pga. barsel.

Som det fremgår af dialogen med klager samt af brev om påtænkt afsked, så afsøgte ledelsen mulighederne for omplacering internt i Socialforvaltningen. Imidlertid var der kun én pressechefstilling i forvaltningen, og som tilmed skulle nedlægges, hvorfor der ikke var en anden passende stilling, klager kunne varetage.

Omplaceringsmulighederne i Socialforvaltningen var derfor udtømte. I høringsperioden fortsatte afsøgningen af omplaceringsmulighederne fortsat på tværs af hele kommunen.

Når en offentlig myndighed beslutter en omorganisering af opgaver, er det ikke en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Det ligger inden for ledelsesretten at beslutte en ændret organisering, og der er således hverken tale om en afgørelsessag eller væsentlige sagsbehandlingsskridt.

Baggrunden og overvejelserne bag beslutningen er blevet forelagt som led i tilbuddet om ændret stilling samt i forbindelse med partshøringen og den efterfølgende afgørelse om afsked af klager. De relevante elementer af beslutningsgrundlaget er dermed dokumenteret som en integreret del af personalesagen vedrørende klager og indgået i grundlaget for afgørelsen.

Indklagede har fulgt de relevante procedurer for omorganisering, herunder vurdering af medarbejdernes kvalifikationer, og beslutningen om at opsige klager blev truffet alene på baggrund af de strukturelle ændringer, som fulgte af omorganiseringen. Klagers afholdelse af barsel er ikke indgået i beslutningsgrundlaget. Der er ikke fremlagt oplysninger fra klager, der indikerer, at klagers barsel på nogen måde var en faktor i baggrunden for afskedigelsen.

Afskedigelsen af klager var derfor ikke, hverken direkte eller indirekte, motiveret eller påvirket af barslen.

Klager er derfor ikke blevet udsat for forskelsbehandling på grund af graviditet og afholdelse af barselsorlov.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Såfremt en afskedigelse finder sted under fravær efter barselsloven påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.

Det er herefter indklagede, der skal godtgørelse, at afskedigelsen af klager ikke var begrundet i, at klager var fraværende efter barselsloven.

Afskedigelsen af klager den 30. maj 2024 var begrundet i, at klagers stilling som pressechef blev nedlagt i forbindelse med sammenlægningen af presseteamet og kommunikationsteamet, hvorfor der fremadrettet kun var behov for en samlet faglig leder. Indklagede vurderede, at kollega 1, der var kommunikationschef, var bedst kvalificeret til at være faglig leder for det samlede presse- og kommunikationsteam.

Indklagede har oplyst, at indklagede valgte kollega 1 som den faglige leder for det samlede team, da hun blev vurderet til at have mere omfattende erfaring både med presse- og kommunikationshåndtering samt personaleansvar.

Indklagede har i den forbindelse henvist til kollega 1 og klagers tidligere erfaring samt det kendskab, som ledelsen havde fået af de to parter under ansættelsesforholdet.

Nævnet finder på baggrund af oplysningerne i sagen ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes vurdering af, at kollega 1 var den bedst kvalificerede til at være den faglige leder for det samlede kommunikations- og presseteam.

Indklagede tilbød klager en stilling som pressekonsulent, hvilket klager afslog.

Det er herefter nævnets vurdering, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af klager ikke var helt eller delvist begrundet i klagers fravær efter barselsloven.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

• § 1, stk. 1-2, om lovens anvendelsesområde

• § 9 om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

• § 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter