Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold
J.nr. 24-105198
En mand (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af køn i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling som chauffør. Klagers hustru var gravid på afskedigelsestidspunktet.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke var i strid med ligebehandlingsloven.
Nævnet lagde vægt på den nære tidsmæssige sammenhæng mellem klagers fremsættelse af ønske om orlov efter barselsloven og afskedigelsen dagen efter.
Nævnet lagde desuden vægt på, at indklagede 14 dage efter afskedigelsen af klager genansatte teamlederen for natholdet til trods for, at indklagede på tidspunktet for afskedigelsen af klager havde en natchauffør i overskud. Indklagede havde ikke nærmere oplyst, hvorfor det var muligt at genansætte teamlederen, når det var nødvendigt at afskedige klager.
Klager fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 295.000 kr. svarende til ni måneders løn.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som chauffør.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling.
Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 295.000 kr. med procesrente fra den 2. oktober 2024, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Sagsfremstilling
Den 12. juni 2023 blev klager ansat som chauffør hos indklagede.
Klager har fremlagt et skærmbillede af indklagedes Facebook-side, hvoraf fremgår, at indklagede den 10. september 2024 søgte en chauffør til natkørsel. Af stillingsopslaget fremgår, at ”Vi har travlt og leder derfor efter en ny kollega til vores nathold. ”
Den 12. september 2024 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår:
”…
Jeg ved ikke om du har hørt men min kone er gravid, og har termin den 10. december. Derfor vil jeg gerne holdt noget barsel. Jeg overvejer at tage på barsel i hele december og lidt i januar, men jeg skal lige høre hvor mange uger der er på fuld løn på barsel.
…”
Den 13. september 2024 modtog klager en mail fra indklagede, hvoraf fremgår:
”…
Se herunder samt vedhæftede fil.
Da du har mere end 9 mdr. ’s anciennitet, har du mulighed for 2 ugers barsel umiddelbart efter fødslen, og desuden 10 uger inde for de første 12 mdr.
Udover dette er der en speciel regel, hvor faderen kan få op til 5 uger af moderens barsel.
Lad mig vide hvad du planlægger på så snart du ved mere.
…”
Den 17. september 2024 sendte klager følgende mail til indklagede:
”Hej [navn], jeg vil gerne bruge 11 ugers barsel fra den 10 december.
…”
Den 18. september 2024 blev klager afskediget fra sin stilling. Af afskedigelsen fremgår:
”…
Læs alt
Det er med beklagelse, at vi på grund af omstrukturering i Nat-holdet, ser os nødsaget til at opsige din stilling som Chauffør.
…”
Den 24. september 2024 sendte klagers faglige organisation et brev til indklagede, hvoraf fremgår:
”…
Opsigelsen er begrundet i omstrukturering på nat-holdet.
Jeg er oplyst om, at [klager] selv har sendt en indsigelse mod opsigelsesårsagen.
[Klager] oplyser videre, at:
• Han den 12. september 2024, har oplyst om at han ønsker at afholde barsel, i forbindelse at hans kone har termin den 10. december 2024. Han overvejer at afholde barsel i december og januar.
• Der den 10. september 2024 er slået et jobopslag op, hvor der mangler chauffører til natkørsel.
Jeg mener derfor umiddelbart, at opsigelsen kan være usaglig. Dette kan udløse krav på godtgørelse i henhold til hovedaftalens § 4, stk. 3.
…”
Klagers faglige organisation og indklagede havde herefter følgende mailkorrespondance:
”Fra: [Indklagede]
Sendt: 24. september 2024
Til: [Klagers faglige organisation]
…
At han vil afholde barsel har intet med hans opsigelse at gøre, det ved jeg heller hvordan skulle have noget med hinanden at gøre.
Det er korrekt at vi har opslået et jobopslag 10/9 om natchauffører, men efter dette opslag vælger vi at omlægge store dele af natkørslen til eksterne vognmænd.
Så der er ikke ansat nogen på nathold efter [klagers] opsigelse, dog er meget kørsel udliciteret.
Derfor mener jeg ikke at hans opsigelse er usaglig
…”
”Fra: [Klagers faglige organisation]
Sendt: 3. oktober 2024
Til: [Indklagede]
…
[Klager] oplyser, at de er chauffører der er ansat til at kører nat, men der er ikke andre natchauffører end ham, der er blevet opsagt.
Hvorfor har I valgt at det var [klager] der skulle opsiges?
…”
”Fra: [Indklagede]
Sendt: 3. oktober 2024
Til: [Klagers faglige organisation]
…
Der er 2 andre der faktisk selv valgte at sige op, så det har ikke været nødvendigt at opsige flere med arbejdere
Men faktisk har vi 3 chaufførers ture hvor en fremmed kører i stedet.
Jeg foretager mig ikke yderligere i denne sag, da din indsigelse er usaglig
…”
”Fra: [Klagers faglige organisation]
Sendt: 8. oktober 2024
Til: [Indklagede]
…
Det vil sige, at I fortsat har chauffører der kører nat samt de 3 hvor kørsel er udliciteret?
Hvornår blev beslutningen omkring udlicitering taget?
Hvorfor er [klager] ikke blevet tilbudt stillingen som fremgår at jobopslaget fra den 5. september 2024?
…”
”Fra: [Indklagede]
Sendt: 8. oktober 2024
Til: [Klagers faglige organisation]
…
Fordi [klager] har et sygefravær der ikke taler for det år til dato, han fravær på 9,23%
Han var også modstridig hver gang han skulle løse andre opgaver end hans normale tur.
Og en gang til, du har ikke en sag, så lad være med at bruge mere tid på det. Opsigelsen er fuldstændig saglig.
…”
”Fra: [Klagers faglige organisation]
Sendt: 9. oktober 2024
Til: [Indklagede]
…
Jeg skal fortsat bede dig svare på mine spørgsmål i min mail fra den 8. oktober 2024.
…”
”Fra: [Indklagede]
Sendt: 9. oktober 2024
Til: [Klagers faglige organisation]
…
Det vil sige, at I fortsat har chauffører der kører nat samt de 3 hvor kørsel er udliciteret?
Ja, det skulle ikke være ulovligt.
Hvornår blev beslutningen omkring udlicitering taget?
14/9
Er sagen sluttet nu? I får ikke noget ud af det.
…”
”Fra: [Klagers faglige organisation]
Sendt: 15. oktober 2024
Til: [Indklagede]
…
Hvorfor er det ikke påtalt over for [klager] at hans fravær var højt?
Jeg skal bede dig fremsende en oversigt over (klagers) fravær samt hans timesedler for perioderne:
Den 18/2-2024 til den 2/3-2024
Den 23/6-2024 til den 6/7-2024
Den 4/8-2024 til den 17/8-2024
Den 18/8 -2024 til den 31/8-2024
[Klager] mener ikke han har nægtet at udfører arbejde, kan du komme med et konkret eksempel?
…”
”Fra: [Indklagede]
Sendt: 15. oktober 2024
Til: [Klagers faglige organisation]
…
Fordi det ikke er grunden til vi opsagde ham.
Timesedler kan du få af [klager]
Kan du fortælle mig præcist hvad du bygger din sag på?
…”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 2. oktober 2024.
Klager faglige organisation og indklagedes partsrepræsentant havde efterfølgende følgende mailkorrespondance:
”Fra: [Klagers faglige organisation]
Sendt: 29. oktober 2024
Til: [Indklagedes partsrepræsentant]
…
Jeg kommer lige ind over denne sag i forhold til opsigelsen, da vores medlem ikke forstår, hvorfor han ikke blev tilbudt arbejdet på dagholdet?
Jeg kan forstå, at du og [medarbejder hos klagers faglige organisation] tidligere har haft en snak om dette, men jeg har brug for en skriftlig forklaring, da vores medlem fastholder, at han aldrig har afvist at arbejde på daghold.
Han oplyser i den forbindelse, at hvis han var blevet informeret om, at hans natkørsel ville blive udliciteret, og at alternativet til en opsigelse ville være daghold, så ville han have taget denne stilling.
…”
”Fra: [Indklagedes partsrepræsentant]
Sendt: 29. oktober 2024
Til: [Klagers faglige organisation]
…
Jeg har dog fået oplyst, at din klient tidligere har oplyst at dagholdet ikke havde interesse. Jeg ved godt ikke, om skiftet er oplyst således at hvis han ikke overgår til dagholdet ville en opsigelse være alternativet.
…”
”Fra: [Indklagedes partsrepræsentant]
Sendt: 30. oktober 2024
Til: [Klagers faglige organisation]
…
I (…)chefens fravær har jeg haft mulighed for at snakke med driftschefen i stedet for.
Driftschefen oplyser, at tre nat-ruterne som tidligere nævnt er blevet udliciteret til underleverandører, hvoraf den
ene var den som [klager] fast bemandede ([rute 1]). De to andre medarbejdere, hvis rute blev udliciteret
valgte selv at opsige deres stilling i den forbindelse.
Da Virksomheden skulle vurdere hvem af nat-chaufførene der skulle opsiges, indgik medarbejdere sygefravær i det objektive vurdering. Her ligger [klager] højeste blandt natmedarbejderne. Se nedenstående:
[Skema over sygestatistik for september 2024, hvoraf blandt andet fremgår, at klager lå nr. 9 i forhold til at have mest sygefravær. ]
De øvrige chauffør er langtidssygemeldte, og tæller dermed ikke med i virksomhedens opgørelse. En opsigelse af en langtidssygemeldt medarbejder som er overgået til sygedagpengekontoret, vil ikke afhjælpe problemet med at der skal nedskæres medarbejdere.
Virksomheden har derudover tidligere bedt [klager] udføre andre ruter end [rute 1], som han var fast på. Ved denne rute skulle medarbejderne ikke selv pakke traileren ud, som var udgangspunktet ved de andre natruter såsom [by 1] og [by 2]. I de tilfælde hvor Virksomheden havde bedt [klager] om at udføre andre ruter, var der en utilfredshed og ofte meldte han sig syg når de andre ruter skulle udføres, da han ikke ønskede andre ruter end [rute 1].
Derudover skal det siges, at afholdelse af orlov ikke er en økonomisk omkostning for virksomheden, eftersom de er omfattet af Industriens Barselsfond. IB dækker op til kr. 243 i timen ([link]), hvilket [klagers] løn ikke var. Det skal derudover siges, at virksomheden har mange medarbejdere på orlov, hvorfor orlov hverken helt eller delvist har været årsagen til at valget valgt på netop ham.
…”
”Fra: [Klagers faglige organisation]
Sendt: 5. november 2024
Til: [Indklagedes partsrepræsentant]
…
Jeg har nu haft lejlighed for at vende arbejdsgivers udsagn med mit medlem.
Han afviser, at han skulle have brokket sig over at blive sat til at køre andre ruter. Tvært i mod oplyser han, at han aldrig har sagt nej, når han blev bedt om at tage en anden rute, og at han aldrig har modtaget en advarsel.
Han oplyser, at han har kørt [rute 1] ruten med skift til andre ruter i forbindelse med fravær p.ga kollegaers sygdom eller andet fravær og at han som følge deraf kender og har kørt ruterne [bynavne]. Han oplyser desuden, at han har lært andre kollegaer op, og har modtaget et gavekort af arbejdsgiver som tak for dette.
Jeres medlem har tidligere oplyst, at beslutningen om at udlicitere dele af natkørslen blev d. 14.09.2024. Mit medlem har informeret om hans kommende barsel d. 12.09.2024.
Der er derfor umiddelbar sammenhæng mellem disse datoer.
Den 24. september skriver [indklagede] i en mail til min kollega [navn], at der efter [klagers] opsigelse ikke er ansat nogen på nathold. Jeg skal bede om, at dette bekræftes, da den senere korrespondance efterlader tvivl herom.
Såfremt der fortsat er ansat chauffører til natkørsel, skal jeg bede om en forklaring på, hvorfor det blev besluttet at netop [rute 1] skulle nedlægges?
…”
”Fra: [Indklagedes partsrepræsentant]
Sendt: 19. november 2024
Til: [Klagers faglige organisation]
…
Indledningsvist udførte din klient de forskellige ruter, og det er korrekt at i starten af sin ansættelse fik et gavekort.
Vedhæftet finder du aftalen med den underleverandør, som har overtaget ruten til [rute 1]. Virksomhedens transportchef bekræfter en telefonsamtale, der fandt sted forud for mailen den 12. september. Virksomheden havde i perioden op til den 12. september været i dialog med andre vognmænd for at finde den bedste til prisen. Forløbet og udliciteringen var derfor forud for din klients meddelelse om den forestående familieforøgelse, hvilket understøtter, at opsigelsen af ham ikke skyldes meddelelsen om ægtefællens graviditet.
Der er ikke blevet ansat nogle chauffører på natholdet, som [indklagede] nævnte i sin mail. Teamlederen for natholdet opsagde sin stilling kort før [klagers] opsigelse, men fandt ud af, at græsset ikke var grønnere på den anden side og kom tilbage cirka 14 dage efter [klagers] opsigelse.
Udliciteringen af ruten til [rute 1] skyldes, at der ikke var økonomi i ruten, da den ligger væsentligt længere væk fra virksomhedens hovedsæde end de øvrige destinationer.
…”
”Fra: [Klagers faglige organisation]
Sendt: 29. november 2024
Til: [Indklagedes partsrepræsentant]
…
Jeg har dog lige et par spørgsmål mere til brug for vores endelige vurdering af sagen herfra:
Hvornår blev personen til dagholdet ansat?
Arbejdsgiver har tidligere argumenteret med, at vores medlem ikke blev overført til dagholdet, fordi han har for højt sygefravær.
Vi har i den forbindelse modtaget et skema med oversigt over sygefravær. Dette skema er desværre for ugennemsigtigt for os, da det ikke giver et klart billede af, hvordan vores medlem ligger i sygefravær i forhold til de øvrige ansatte på både nat- og dagholdet. Det skal vi venligst bede om at få en oversigt over.
…”
”Fra: [Indklagedes partsrepræsentant]
Sendt: 3. december 2024
Til: [Klagers faglige organisation]
…
Jeg har nu snakket med virksomheden.
Den første ansættelse efter opsigelsen af jeres medlem var den 12. oktober 2024 på dagholdet. [Klager] var den
medarbejder på natholdet som havde det andet højeste sygefravær. Han var overgået af [navn], som dog er langtidssygemeldt efter en arbejdsskade, og derfor ikke tæller med i deres opgørelse. Virksomheden har en liste over alle virksomhedens sygemeldinger, men det giver ikke meget bedre billede af virksomhedens sygdom end føromtalte beskrivelse?
…”
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 500.000 kr. svarende til 12 måneders løn.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling som chauffør.
Klager blev afskediget uden forudgående varsel, og det skete lige efter, at klager havde informeret indklagede om, at han ville afholde barsel.
Indklagede søgte chauffører til natholdet få dage før afskedigelsen af klager. Indklagede fjernede opslaget lige efter, at klagers fagforening spurgte ind til det.
Klager var den medarbejder, der kendte og kunne alle ruter på natholdet, og klager var også teamleder i to uger, hvilket viser, at indklagede havde mulighed for at give klager andre opgaver eller tilbyde klager et arbejde på dagholdet, hvor indklagede også søgte chauffører.
Indklagede begrundede afskedigelsen med, at indklagede ændrede strukturen på natholdet, og derfor var indklagede nødt til at afskedige klager. I så fald skulle indklagede have afskediget alle chauffører på natholdet, hvilket ikke skete. Tillidsrepræsentanten var ikke klar over, at der var planlagt ændringer i strukturen på natholdet.
Indklagede ansatte også en anden til dagholdet lige efter, at klager blev afskediget.
Klager føler, at han er blevet dårligt behandlet, fordi han ønskede at afholde barsel.
Indklagede har i sine bemærkninger anført, at afskedigelsen var begrundet i, at klager havde for mange fraværsdage, og at dette var grundlaget for klagers opsigelse, men i afskedigelsesbrevet stod en anden grund.
Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Afskedigelsen af klager var driftsmæssigt – og sagligt – begrundet i indklagedes behov for reduktion af chaufførerne på natholdet som resultat af en udlicitering af tre ruter og dermed reduceret behov for chauffører ansat på nathold.
Klager blev ansat den 12. juni 2023 og har i sin tid som chauffør hos indklagede primært arbejdet som chauffør på natholdet med at køre rute 1.
Den 14. september 2024 blev det af indklagede besluttet, at tre natruter, herunder den rute, som klager fast bemandede, skulle udliciteres til en underleverandør.
Indklagedes årsag til at udlicitere de tre ruter var, at disse ruter ikke længere var rentable, idet de lå længere væk fra virksomhedens hovedsæde end de øvrige destinationer. Herudover skyldtes udliciteringen den nye vejafgift, som pålægges lastbiler pr. 1. januar 2025.
De to andre natchauffører, foruden klager, hvis ruter blev udliciteret på samme vis som klagers, valgte selv at opsige deres stilling i den forbindelse. På baggrund heraf var der i medio september 2024 én natchauffør i overskud hos indklagede.
For at vælge den natchauffør til opsigelse, som virksomheden bedst kunne undvære, valgte indklagede at lægge vægt på, hvem der havde det højeste sygefravær som et objektivt og sagligt kriterie.
Indklagede har fremlagt oversigt over vurderingen af sygefraværet hos de natchauffører, der var ansat i september 2024. Heraf fremgår, at klager i kolonnen ”år til dato” havde 111,0 timer sygdom i alt, svarende til 9,06 %. I 2023 havde klager 74 timer sygdom i alt, svarende til 7,44 %.
Indklagede valgte at benytte pletvist sygefravær som udvælgelseskriterie, idet sporadisk, uforudset sygefravær er en stor driftsmæssig udfordring i netop transportbranchen.
Klager havde det højeste sygefravær blandt natchaufførerne, hvorfor han blev udvalgt til opsigelse, og han blev herefter opsagt den 18. september 2024.
Den 12. september 2024, seks dage inden opsigelsen af klager, havde klager skrevet en mail til HR-manageren hos indklagede og forespurgt, hvor mange uger han havde ret til fuld løn under barsel. Klager gjorde ligeledes indklagede opmærksom på, at hans hustrus forventede terminsdato var den 10. december 2024.
Dagen efter besvarede HR-manageren hos indklagede mailen og oplyste klager om antallet af uger. Indklagede har løbende både mandlige og kvindelige medarbejdere på barsel. Indklagede har fremlagt en oversigt over medarbejdere på barsel.
Hertil kommer, at indklagede er omfattet af Industriens Barselsfond, der sikrer, at virksomheden modtager refusionsdækning på op til 245 kr. i timen.
Klagers løn var i september måned 2024 på i alt 168,20 kr. i timen og således lavere end den refusion, som indklagede kunne få af sin
barselsfond.
Det gøres gældende, at afskedigelsen af klager hverken helt eller delvist var begrundet i, at han havde fremsat ønske om orlov.
Det gøres gældende, at en medarbejder, der skal være far, og som over for sin arbejdsgiver har afgivet ønske om orlov, alene er beskyttet i medfør af ligebehandlingsloven, såfremt begrundelsen for en afskedigelse vurderes helt eller delvist at være begrundet i ønsket om fædre- eller forældreorlov i medfør af barselslovens regler.
Såfremt begrundelsen for afskedigelsen vurderes at være af andre grunde, fx arbejdsmangel, beskytter ligebehandlingsloven ikke mod afskedigelse, idet ligebehandlingsloven ikke hjemler nogen egentlig positiv særbehandling af den i loven beskyttede personkreds. Der kan i den forbindelse henvises til FV2021. 1255 samt Afskedigelsesnævnets tilkendegivelse af 19. november 2020 (sag 20200694).
Det gøres gældende, at der i nærværende sag var et sagligt og driftsmæssigt begrundet behov for reduktion af medarbejderstaben blandt natchaufførerne, og at klager var den medarbejder, der skønnedes bedst at kunne undværes.
På samme vis gøres det gældende, at ligebehandlingsloven og den tilhørende domstols- og nævnspraksis heller ikke hjemler en forpligtelse for arbejdsgivere til at fortsætte med at anvende underleverandører og eksterne samarbejdspartnere med sigte på at kunne beholde eller nyansætte egne ansatte i et større omfang.
Da indklagede oplevede, at de pågældende tre natruter ikke længere var rentable at beholde, foretog indklagede en berettiget forretningsmæssig disposition ved at udlicitere dem. Herefter havde indklagede et reduceret behov for natchauffører, og ved et driftsmæssigt betinget behov for indskrænkning af medarbejderstaben gøres det gældende, at arbejdsgiver som udgangspunkt har et frit valg med hensyn til, hvem han ønsker at afskedige.
Indklagede har dokumenteret, at indklagede foretog en saglig udvælgelse blandt natchaufførerne, hvor klager tydeligt fremgår som den medarbejder, der havde det højeste pletvise sygefravær og som resultat heraf bedst kunne undværes i den fremtidige drift.
Det bestrides, at der er ansat andre natchauffører siden klagers opsigelse i september 2024.
Det af klager fremlagte screenshot med et opslag vedrørende en natchauffør blev af indklagede udarbejdet, da den fungerende teamleder for natholdet opsagde sin stilling, men da han hurtigt ombestemte sig igen og vendte tilbage til sin ansættelse, fjernede indklagede opslaget. Dette forhold ændrer således ikke på, at der var en natchauffør i overskud den 18. september 2024, da klager blev opsagt.
Det fastholdes, at indklagede ikke har ansat nye natchauffører siden klagers opsigelse i september 2024.
Det gøres endvidere gældende, at klagers bemærkninger om en ansættelse på dagholdet ikke er relevante for sagens vurdering, idet indklagede i denne sag havde behov for en reducering blandt natchaufførerne. Under alle omstændigheder kan det dog bemærkes, at indklagedes første ansættelse blandt dagschaufførerne var den 12. oktober 2024 og således først en hel måned efter klagers opsigelse.
Det har i øvrigt kraftigt formodningen imod sig, at klagers ønske om orlov skulle have været udslagsgivende for hans opsigelse, idet indklagede løbende har et stort antal medarbejdere afsted på orlov, og klagers orlovsafholdelse ville have været uden nævneværdig ulempe og i øvrigt stort set udgiftsfri for indklagede.
Indklagede har fremlagt oversigt over medarbejdere, som har holdt barsel hos indklagede. Heraf fremgår, at 12 af indklagedes medarbejdere har været på barsel siden den 1. januar 2024 i mellem 2 dage og 201 dage.
Den tidsmæssige sammenhæng mellem klagers meddelelse om hans kærestes graviditet og indklagedes beslutning om at udlicitere tre natruter var udelukkende en tilfældig omstændighed.
På den baggrund gøres det samlet gældende, at indklagede i tilstrækkeligt omfang har løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen hverken helt eller delvist var begrundet i klagers ønske om orlov, og at indklagede ikke har handlet i strid med ligebehandlingslovens § 9, hvorfor klager ikke skal gives medhold i klagen.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).
Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.
Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.
Den 12. september 2024 oplyste klager indklagede, at hans hustru var gravid med termin den 10. december 2024. Den 18. september 2024 blev klager afskediget fra sin stilling.
Det er ubestridt, at klagers hustru var gravid med klagers barn på afskedigelsestidspunktet. Det er herefter indklagede, der skal bevise, at afskedigelsen af klager ikke var begrundet i klagers forestående orlov efter barselsloven.
Den 10. september 2024 slog indklagede en stilling op som natchauffør. I stillingsopslaget oplyste indklagede, at ”Vi har travlt og leder derfor efter en ny kollega til vores nathold. ” Indklagede har oplyst, at stillingen blev slået op, fordi natholdets teamleder havde sagt sin stilling op.
Den 17. september 2024 oplyste klager over for indklagede, at han ønskede at være fraværende efter barselsloven i 11 uger fra den 10. december 2024.
Klager blev afskediget den 18. september 2024. Afskedigelsen blev begrundet med omstrukturering i natholdet, hvilket gjorde det nødvendigt for indklagede at opsige klager fra sin stilling som chauffør.
Indklagede har i forbindelse med sagen oplyst, at indklagede allerede den 14. september 2024 besluttede, at tre natruter, herunder den rute, som klager bemandede, skulle udliciteres til en underleverandør. Ifølge indklagede opsagde de to andre natchauffører deres stillinger i den forbindelse. Indklagede havde herefter én natchauffør i overskud.
Indklagede har desuden oplyst, at klager blev valgt til afskedigelse, fordi han var den blandt natchaufførerne, der havde det højeste sygefravær i forhold til korttidssygemeldinger.
Indklagede har også oplyst, at teamlederen for natholdet 14 dage efter afskedigelsen af klager blev genansat, da han ønskede at komme tilbage til indklagede.
Det er nævnets vurdering, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af klager ikke var begrundet i, at klager havde fremsat ønske om at holde orlov efter barselsloven.
Nævnet har lagt vægt på den nære tidsmæssige sammenhæng mellem klagers fremsættelse af ønsket om orlov efter barselsloven og afskedigelsen dagen efter.
Nævnet har desuden lagt vægt på, at indklagede 14 dage efter afskedigelsen af klager genansatte teamlederen for natholdet til trods for, at indklagede på tidspunktet for afskedigelsen af klager havde en natchauffør i overskud. Indklagede har ikke nærmere oplyst, hvorfor det var muligt at genansætte teamlederen, når det var nødvendigt at afskedige klager.
Klager får derfor medhold i klagen.
Godtgørelse
Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 295.000 kr., svarende til omkring ni måneders løn.
Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.
Indklagede skal herefter betale 295.000 kr. til klager med procesrente fra den 2. oktober 2023, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling
Ligebehandlingsloven
• § 1, stk. 1-2, om lovens anvendelsesområde
• § 9 om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov
• § 16, stk. 2 og 3, om godtgørelse
• § 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Højesteret ændrer landsrettens dom og tager appellants påstand om betaling af 150.000 kr. i sag om krav vedr. forskelsbehandling i medfør af ligebehandlingslovens § 9 i forbindelse med afskedigelse til følge Domsdatabasen · 15. april 2025
- Landsretten ændrer byrettens dom, og frifinder arbejdsgiver, appellant A/S, i sag om, hvorvidt lønmodtager, appelindstævnte, har krav på godtgørelse efter ligebehandlingsloven § 16 stk. 2 og 3 fra sin tidligere arbejdsgiver, appellant A/S Domsdatabasen · 7. december 2023
- Sag om, hvorvidt sagsøgte arbejdsgiver uberettiget har afskediget den ansatte sagsøger Domsdatabasen · 6. marts 2008
- Højesteret ændrede Landsrettens dom, således at en gravid lønmodtager, hvis ansættelsesvilkår var blevet forringet som følge af graviditeten, havde krav på godtgørelse Domsdatabasen · 18. januar 2024
- Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om, hvorvidt afskedigelsen af appellant var i strid med forskelsbehandlingsloven og hvilken godtgørelse, der i givet fald er krav på Domsdatabasen · 14. december 2022
- I sag om manglende betaling af bl.a. pension fik appellanten medhold i sit krav om pension, men tabte kravet om yderligere godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven. Byrettens omkostningsafgørelse blev stadfæstet Domsdatabasen · 23. marts 2023
Lignende dokumenter
- Landsskatterettens afgørelse — Journalnr. 15-0864564 Landsskatteretten · 16. juni 2016
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - ej medhold Retsinformation · 5. november 2020
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - afskedigelse før orlov - medhold Retsinformation · 17. juni 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - ej medhold Retsinformation · 12. november 2022
- Sagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn Domsdatabasen · 15. oktober 2021
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - ansættelse - parts- og vidneforklaringer Retsinformation · 21. december 2024