Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - kommuner - ej medhold

KEN nr 9987 af 06/03/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet17. september 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - kommuner - ej medhold

J.nr. 24-122297

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med diskusprolaps, et brud og scoliose, klagede over sin kommunale arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede havde afskediget klager fra sin stilling som omsorgsmedhjælper.

Den 24. januar 2024 blev klager sygemeldt på grund af sin hånd, som hun afventede operation i. Klager var sygemeldt til den 18. marts 2024. Der blev taget relevante skånehensyn, da kvinden vendte tilbage til arbejdet. Der var ikke fremlagt lægelige oplysninger om, at klager havde langvarige funktionsbegrænsninger på grund af sine håndgener efter tilbagevenden til arbejdet.

Den 25. juni 2024 blev klager sygemeldt på grund af smerter i ben og ryg. Samme dag blev hun MR-scannet, og der blev konstateret to diskusprolaps, et brud og scoliose, hvilket hun blev opereret for den 8. oktober 2024. Klager blev afskediget den 31. oktober 2024. På dette tidspunkt havde klagers begrænsninger ikke haft lang varighed. Vurderingen måtte derfor bero på en prognose.

Klager havde oplyst, at hun forventeligt ville kunne genoptage arbejdet den 1. december 2024. Der var ikke fremlagt en lægelig prognose for varigheden af sygemeldingen eller eventuelle funktionsbegrænsninger efter operationen.

På den baggrund vurderede nævnet, at klager ikke havde godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som omsorgsmedhjælper hos den indklagede kommune.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling hos indklagede.

Sagsfremstilling

Den 1. maj 2012 blev klager ansat i en tidsbegrænset stilling som omsorgsmedhjælper hos indklagede. Klagers arbejdssted var indtil videre indklagedes autismetilbud X og klagers gennemsnitlige ugentlige arbejdstid var ti timer.

I marts 2013 blev klagers tidsbegrænsede ansættelse forlænget til den 31. december 2013.

Den 1. januar 2014 blev klager fastansat i stillingen. Klagers arbejdssted og arbejdstid var uændret.

Indklagede har oplyst, at klager var ansat til fast at dække hver anden weekend og cirka en tirsdag om måneden. Baggrunden for ansættelsen på ti timer var, at autismetilbuddet kunne få dækket vagterne i weekenderne med fast personale i stedet for at risikere øget brug af vikarer.

Indklagede har oplyst, at klager den 24. januar 2024 blev sygemeldt på grund af sin hånd, som klager afventede operation i. Den forventede varighed af sygemeldingen var til den 28. februar 2024. Klager fik dog øresten og var sygemeldt til den 18. marts 2024.

Indklagede har oplyst, at der blev taget relevante skånehensyn i relation til klagers hånd, og at klager i den forbindelse kom på et hold med to borgere, som havde et mindre plejebehov, og at klager blev tilknyttet den ene borger. På dette hold var der bedre mulighed for at skåne klagers hånd. Klager blev herefter fuldt raskmeldt.

Den 25. juni 2024 blev klager sygemeldt på grund af smerter i ben og ryg.

Samme dag havde klager fået foretaget en MR-scanning af sin ryg. Af journalen fra scanningen fremgår bl.a.:

”MR af col. lumb.obs. diskusprolaps

…

L4/L5: Dehydrering af diskus med lette degenerative ødemforandringer i terminalfladerne. Bred median prolaps med lettere overvægt på højre side medfører lettere kompression på højre L5-roden

L5/S 1: Bilateral arkolyse af L5 med 7 mm anterolistese samt betydelig højdereduktion af diskus med degenerative terminalflader. Epidural lipomatose medfører svær afsmalning af pladsforhold fra durasækken. Svær stenotiske rod kanaler.

MRD:

Degenerative forandringer L4/L5 og L5/S 1

Mindre bred median prolaps L4/L5 med lettere overvægt på højre side

Bilateral arkolyse af L5 med grad I anterolistese samt spinalkanalstenose pga. lipomatosis og svær stenotiske rodkanaler på begge sider”

Den 9. august 2024 blev der afholdt sygefraværssamtale med deltagelse af klager og klagers assisterende leder. Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.:

”Hvordan har du det?

Læs alt

[Klager] har smerter i ben og ryg.

Har du en evt. ide om, hvornår du forventer at genoptage arbejdet?

Forventeligt omkring 1 december grundet operationstidspunkt.

…

Der har siden start af sygefravær været telefonisk kontakt:

• 25/6 går [klager] hjem fra arbejde før hun påbegynder sin vagt. Hun har gennem længere tid haft store smerter i sin ryg.

Samme dag har hun fået foretaget en mr scanning af ryggen.

• Torsdag d. 27/6 forsøges hun kontaktet via telefon opkald uden held flere gange. Jeg sender derefter en sms til hende.

• Mandag d. 1/7 kontaktes hun igen via telefon.

Hun fortæller at lægen har givet hende depot morfin til at dække smerter. Dette har rigtig god effekt. Hun kan nu igen sove om natten.

Hun vil gerne afvente resultat af scanning før hun melder sig klar til at arbejde igen.

Hun har 3 vagter før hun går på ferie. Bla. 2 vagter den kommende weekend.

Vi aftaler kontakt senere på ugen.

• Torsdag d. 4/7 kontakter jeg hende telefonisk, da jeg endnu ikke har hørt fra hende.

Hun fortæller at det ikke har været muligt at få kontakt til egen læge.

Hun har fået resultatet af scanning.

Denne viser bla. 2 diskusprolapser, et brud og scoliose.

Hun fortæller at hun er henvist til rygcentret i [by].

• D. 10/7 taler jeg med [klager], da hun har været til en MR scanning og har fået svar på scanningen. Hun har 1 diskusprolaps i nakken og 2 i lænden. I lænden sidder der nerver i klemme. [Klager] er omvisiteret til et privat hospital og forventer at høre nærmere i denne uge med henblik på operation. [Klager] er derfor fortsat sygemeldt og holder derfor ikke sin ferie som ellers planlagt.

• 30/8. [Klager] kontakter mig telefonisk for opdatering.

[Klager] har aftale med privat hospital d. 8/8 for vurdering af om operation kan hjælpe hende. Hvis dette bliver aktuelt kan operation foretages ret hurtigt.

[Klager] fortæller at det efter operation forventes at gå omkring 4-8 uger.

• [Klager] skal på ferie d. 18 sept. Operation bliver først derefter. [Klager] har møde med jobcentret d. 22/8-24

• Når [klagers leder] vender tilbage fra ferie, afholder vi et nyt møde. ”

Den 3. september 2024 blev der afholdt ny sygefraværssamtale med deltagelse af klager, klagers assisterende leder og klagers leder. Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.:

”Antal fraværsdage:

I den aktuelle periode:

71

De seneste 12 måneder:

152

…

Er der forhold på arbejdspladsen, der spiller ind ift. fraværet?

Nej

Hvordan kan arbejdspladsen i samarbejde med dig bidrage til, at du kommer tilbage til arbejdet?

Nej

…

Behandling:

Operation

Evt. dato

8/10-24

…

Der vil være en 12 ugers periode i forhold til tilbagevenden. [Klagers leder] informerer om at det er meget uforeneligt for driften med så højt et fravær.

Og med det tidsperspektiv for eventuel raskmelding, Vurderes det derfor at det ikke længere er muligt at fastholde [klager] på arbejdspladsen. ”

Den 4. september 2024 havde klager en sms-korrespondance med den assisterende leder. Af korrespondancen fremgår bl.a.:

Klager:

”Jeg er fuldstændig blevet blæst bagover af, at [klagers leder] udtaler, at på trods af jeg har læst, at 98 procent kommer helt og fuldt tilbage, er det hendes erfaring, blandt dem (husker ikke om hun sagde, at hun kendte flere eller mange) der var opereret for spinalstenose, ikke kom igennem med et godt resultat. Det hørte både du og jeg hende sige, faktisk 2 gange. ”

Assisterende leder:

”Jeg tror [klagers leder] sagde hun kendte en det var opereret. Man kan naturligvis aldrig sammenligne sager. ”

Den 10. september 2024 blev der afholdt afskedssamtale med deltagelse af klager og klagers leder. Af referatet fra samtalen, der kun er underskrevet af klagers leder, fremgår bl.a.:

”Med henvisning til Hovedudvalgets beslutning den 27. august 2015 og med henvisning til sygefraværssamtale den 03.09.2024 er der dags dato afholdt afskedssamtale, hvor [klagers leder] har oplyst, at [klager] vil blive indstillet til afsked som følge af sygdom.

Øvrige bemærkninger

Dit fravær bevirker, at det er vanskeligt at få tilrettelagt og afviklet det daglige arbejde. Det betyder blandt andet, at der for borgere og kolleger er manglende stabilitet og kontinuitet om løsning af dine kerneopgaver.

…

Medarbejder ønsker ikke at underskrive

Medarbejder kan ikke se sig tilbage på [autismetilbud X].

Har fået udleveret kopi. ”

Den 19. september 2024 sendte indklagede en påtænkt afskedigelse til klager. Af den påtænkte afskedigelse fremgår bl.a.:

”Af sagen fremgår det, at du har haft 168 hele sygedage inden for det sidste år. I den nuværende fraværsperiode har du været syg siden den 25. juni 2024.

Desuden fremgår det af sagen, at der forud for din aktuelle sygemelding har været et længere sygdomsforløb i perioden fra december 2023 til marts måned 2024, hvor du blev fastholdt i ansættelsen.

Videre fremgår det af sagen, at der imellem dig og ledelsen har været drøftelser/opfølgninger vedrørende dit sygefravær.

Under sygefraværssamtalen den 9. august 2024 drøftede I sygdomsforløbet indtil nu samt status for din sygemelding. I samtalen oplyste du, at du ikke var i stand til at genoptage arbejdet i noget omfang samt, at der ikke var noget arbejdsstedet kunne gøre for at påvirke/understøtte en hurtigere tilbagevenden.

Videre oplyste du, at du var henvist til relevant behandler mhp. afklaring ift. evt. operation. I så fald, havde din læge oplyst dig om, at denne forventede, at din genoptagelse af arbejdet først ville kunne blive omkring 1. december 2024.

Det blev aftalt at afvente din konsultation på sygehuset.

Under sygefraværssamtalen den 3. september 2024 drøftede I status for din sygemelding. I samtalen oplyste du, at din situation var uændret – fortsat mange smerter og ingen mulighed for genoptagelse af arbejdet i nogen grad – der afventes operation i oktober og forventet genoptagelse af arbejdet omkring starten af december måned 2024.

Med henvisning til dit fravær samt din udtalelse om det lange tidsperspektiv for din genoptagelse af arbejdet meddelte ledelsen dig, at man af driftsmæssige hensyn ikke fandt, at der var mulige fastholdelsestiltag, hvorfor du blev indstillet til afsked.

Årsagen er, at dit fravær gør det vanskeligt at få tilrettelagt og afviklet det daglige arbejde. Det betyder blandt andet, at der for borgere og kolleger er manglende stabilitet og kontinuitet om løsning af kerneopgaven. ”

Den 30. september 2024 sendte klager sine bemærkninger til den påtænkte afskedigelse til indklagede. Af bemærkningerne fremgår bl.a.:

”Forud for den aktuelle sygemelding, var jeg i et forløb fra dec 2023 til marts 2024 under udredning og operation for karpaltunnelsyndrom. Operationen var vellykket, men havde desværre fortsat store smerter i arme og ryg. Jeg genoptog arbejdet i marts 2024, dog under smertebelastning.

Under forløbet var jeg på min foranledning, i kontakt med leder [assisterende leder], via sms og opkald.

Jeg fortsatte udredning for gigtsygdomme, og fik konstateret slidgigt i højre hånds tommelfinger-rod, andre led i højre hånds fingre, samt rygsøjlen.

På trods af træning, fysioterapi, akupunktur og smertebehandling, opnåede jeg ingen bedring.

Egen læge afviste i forløbet ønsket om Mr-scanning, med henvisning til at alle +50 har rygsmerter.

Maj 2024 foretager jeg læge skifte, som straks sender mig til Mr-scanning. Her konstateres 2-3 diskusprolaps, svær spinalstenose med nerveafklemning til venstre ben. Jeg indstilles til operation.

Den 25.juni 2024 er smertebelastning og kort gangdistance årsag til at jeg må sygemeldes.

Der har ikke været afholdt fraværssamtale i perioden december 23-marts 24, udover førnævnte korrespondance, foranlediget af UT.

…

03.09.24 afholdes 2.fraværssamtale. I invitationen fremgår det, at [assisterende leder] og UT deltager. Jeg anser denne samtale værende status og opfølgning på situationen.

[Leder] deltager også i samtalen, hvilket ikke fremgår af invitationen.

Kort inde i samtalen bliver det oplyst, at jeg ugen efter vil blive indkaldt til afskeds-samtale.

[Leder] udtaler, at hun på trods af, at prognosen jeg er oplyst, hvor 92% bliver fuld arbejdsdygtig, kender flere der har gennemgået lignende operation, uden godt resultat (udtalelsen bekræftes senere af [assisterende leder] på sms), og set ud fra det perspektiv inklusiv det genoptræningsforløb jeg skal følge indtil december 2024, anser hun det ikke for driftsmæssigt forsvarligt med en fortsat ansættelse.

Der nævnes under samtalen ikke, at jeg ikke er i stand til at udføre min kerneopgave. Alene driftsmæssige hensyn nævnes.

Jeg gik frustreret og følelsesmæssigt meget ramt, fra samtalen.

10.09.24 afholdes afskeds-samtale. Jeg medbringer bisidder. Vi har i ugens løb haft kontakt til HR i privat regi, fagforening, jobcenter og en jurist. Der er bred undren over, at der ikke er anmodet om læge udtalelser, hverken fra egen læge eller rygkirurg. At der ikke har været drøftet en mulighed for omplacering andre steder i kommunen, ud over matriklen.

Til samtalen skulle jeg derudover medbringe skriftlig dokumentation på, at jeg skulle afvikle en uges ferie, aftalt med Jobcenter, hvilket sagsbehandler ikke havde været udsat for tidligere. Ferien var oplyst og aftalt med rygkirurg, Jobcenter og [assisterende leder], tidligere i forløbet.

I referatet fra afskeds-samtale fremgår det, at jeg udtaler, at UT ikke kan se sig tilbage på [autismetilbud X]. Det er ikke korrekt refereret. Jeg udtaler, at jeg udfra den situation, jeg netop er blevet bragt i, ikke kan se mig tilbage på stedet.

Dette er meddelt [assisterende leder]. ”

Den 8. oktober 2024 blev klager opereret. Klager har fremlagt en journal med beskrivelse af operationen. Af journalen fremgår ikke oplysninger om funktionsbegrænsninger eller forventet varighed heraf.

Den 31. oktober 2024 blev klager afskediget. Af afskedigelsen fremgår bl.a.:

”Du har i mail afgivet bemærkninger til sagen, hvori du beskriver din oplevelse af sygdomsforløbet.

Vi har på den baggrund gennemgået sagen igen, men har ikke fundet grundlag for at ændre på indstillingen om afsked.

Årsagen er, at dit fravær gør det vanskeligt at få tilrettelagt og afviklet det daglige arbejde. Det betyder blandt andet, at der for borgere og kolleger er manglende stabilitet og kontinuitet om løsning af kerneopgaven.

Der er i den forbindelse lagt vægt på de driftsmæssige udfordringer ved dit fravær samt tidsperspektivet for din fulde og stabile genoptagelse af arbejdet. ”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 1. november 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 115.000 kr. svarende til 12 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at afskedigelsen var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager har siden november 2023 har været i et forløb med diskusprolaps, spinalstenose, spondylose og karpaltunnelsyndrom.

Der blev ikke indhentet lægeerklæring eller mulighedserklæring, ligesom der ikke var drøftelser om omplacering til andre opgaver, hverken på arbejdsstedet eller andre steder i kommunen. Der blev heller ikke drøftet muligheden for en § 56 aftale.

Klagers leder fremsatte personlige antagelser om udfaldet af klagers operation. Lederen udtalte, at lederen kendte flere, der var opereret for spinalstenose, som ikke kom ud med et godt resultat. Klager blev meget psykisk påvirket af denne udtalelse, da klager havde positive forventninger til operationen og resultatet heraf. Da der på intet tidspunkt blev indhentet lægefaglige udtalelser, vurderinger eller prognoser, sammenholdt med denne påståede personlige erfaring fra klagers leder, strider det imod påstanden om, at klagers sygdom var af begrænset varighed og med lægelig prognose for fuld tilbagevenden til arbejdet uden tilpasninger.

Der blev ikke indhentet oplysninger om forventet genoptagelse af arbejdet efter operationen fra klagers egen læge eller rygkirurgen.

Klager bør tilkendes en godtgørelse på et års løn, da klager på fratrædelsesdatoen havde været ansat i 13 år.

Det blev på intet tidspunkt drøftet, hvorvidt klager kunne varetage opgaver andre steder, hvor der var opgaver, der ikke fysisk udfordrede klagers rygsygdom. Det er klagers overbevisning, at der var sådanne opgaver andre steder hos indklagede.

Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har handlet i strid med forskelsbehandlingslovens regler i forbindelse med afskedigelsen af klager.

Klager har ikke dokumenteret, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand på tidspunktet for afskedigelsen. Klager har på intet tidspunkt i sin ansættelse gjort gældende, at hun led af et handicap, og at der skulle være eventuelle arbejdsmæssige tilpasninger, der kunne afbøde klagers sygefravær.

Den funktionsnedsættelse, som klager måtte være underlagt, er af begrænset betydning i relation til at fungere på lige fod med andre på arbejdsmarkedet. Den sygdom, som klager var sygemeldt med forud for afskedigelsen, var af begrænset varighed og med lægelig prognose for fuld tilbagevenden til arbejdet uden tilpasninger.

Klager var ansat på ordinære vilkår på ti timer, og klager havde frem til sin sygemelding den 25. juni 2024 varetaget sin ansættelse på lige vilkår med indklagedes øvrige medarbejdere med de forventede sygeperioder og skånehensyn, der kommer igennem et langt arbejdsliv.

Det bestrides, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Årsagen til afskedigelsen af klager var udelukkende, at driften ikke kunne holde til klagers fravær og forventede fravær.

Selvom det bestrides, at klager lider af et handicap i lovens forstand, kan det konstateres, at indklagede tog hensyn til konkrete begrænsninger hos klager i hendes ansættelse. Klager fik relevante skånehensyn i forhold til færre og ”lettere” borgere, hvorefter klager varetog sit arbejde på lige fod med de øvrige medarbejdere.

Angående sygemeldingen den 25. juni 2024 var der ingen relevante hensyn at tage, da klagers tilbagevenden til arbejdet alene var betinget af operation og efterfølgende restitution, hvorfor der således alene var behov for tid. Den lægelige forventning til klagers raskmelding var, at klager ville kunne vende tilbage til arbejdet i fuldt og stabilt omfang og uden yderligere skånehensyn, hvorfor der ud fra det oplyste ikke har været anledning til at tro, at klager skulle have en varig funktionsnedsættelse.

Selv hvis Ligebehandlingsnævnet måtte lægge til grund, at klager led af et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, var klager ikke disponibel til at udføre det arbejde, som hun var ansat til på tidspunktet for opsigelsen. Der var ikke nogen relevante tilpasningsforanstaltninger, som kunne være taget i brug. Klager opfyldte således ikke kriteriet om at være kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste opgaver i stillingen.

Indklagede overvejede muligheden for omplacering, men fandt det ikke muligt, da en omplacering ikke ville kunne fremskynde klagers raskmeldingsperspektiv, ligesom der ikke var andre afdelinger, der kunne imødekomme klagers ansættelsesvilkår om ti timer ugentligt primært i weekender.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U. 2018.830H og U. 2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Fra den 24. januar 2024 til 18. marts 2024 var klager sygemeldt på grund af gener i sin hånd, hvilket klager blev opereret for, og på grund af øresten. Der blev derefter taget skånehensyn i relation til klagers hånd, og klager blev flyttet til borgere med et mindre plejebehov.

Der er ikke fremlagt lægelige oplysninger om, at klager havde langvarige funktionsbegrænsninger på grund af sine håndgener efter tilbagevenden til arbejdet.

Den 25. juni 2024 blev klager sygemeldt på grund af smerter i ben og ryg. Samme dag blev klager MR-scannet. Der blev konstateret to diskusprolaps, et brud og scoliose, hvilket klager blev opereret for den 8. oktober 2024. Klager blev afskediget den 31. oktober 2024.

På tidspunktet for afskedigelsen havde klagers begrænsninger ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang.

Vurderingen af om lidelsen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose.

Klager oplyste, at hun forventeligt ville kunne genoptage arbejdet den 1. december 2024.

Der er ikke fremlagt en lægelig prognose for varigheden af klagers sygemelding eller eventuelle funktionsbegrænsninger efter operationen den 8. oktober 2024.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager ikke har godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager får herefter ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

• § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

• § 7 a om delt bevisbyrde

Lignende dokumenter