Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - uanset handicap - kommuner - kompetence - parts- og vidneforklaringer

KEN nr 9983 af 18/03/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet17. september 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - uanset handicap - kommuner - kompetence - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 24-66380

En mand (klager), der var diagnosticeret med piskesmæld, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede den 29. september 2023 afskedigede ham fra sin stilling som pædagog.

Der var for nævnet tvivl om, hvorvidt der var ledige stillinger hos indklagede, som klager kunne omplaceres til.

Nævnet var derudover i tvivl om, hvorvidt klager afslog at blive ansat i en stilling på nedsat tid.

Disse spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagens resultat, kunne alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kunne ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede kommune den 29. september 2023 afskedigede klager fra sin stilling som pædagog.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af handicap, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Den 1. juni 2022 blev klager ansat hos indklagede i en stilling som pædagog.

Indklagede har fremlagt en beskrivelse af klagers arbejdsopgaver, hvoraf fremgår bl.a.:

”1. Pædagogisk planlægning og aktiviteter

• Planlægge og gennemføre aktiviteter, der understøtter børns læring og udvikling (f.eks. leg, kreativitet, motorisk og naturaktiviteter).

• Tilpasse aktiviteter til børnenes alder, interesser og behov.

• Skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn får mulighed for at deltage.

2. Relationsarbejde og trivsel

• Sikre trygge og stabile relationer til børnene.

• Arbejde med sociale færdigheder, f.eks. konfliktløsning og samarbejde.

• Være opmærksom på børns trivsel og handle ved mistrivsel.

3. Omsorg og rutiner

• Hjælpe børn med personlig pleje (påklædning, måltider og hygiejne)

• Skabe en struktur og genkendelighed i hverdagen.

• Sikre en tryg overgang mellem hjem og institution.

4. Samarbejde med forældre og pårørende

• Afholde samtaler med forældre om barnets trivsel og udvikling.

• Rådgive forældre om pædagogiske spørgsmål.

• Involvere forældre i institutionens aktiviteter.

5. Observation og dokumentation

Læs alt

• Planlægge og evaluere pædagogisk praksis sammen med kolleger.

• Udarbejde pædagogiske læreplaner og evalueringer.

• Skrive statusrapport og handleplaner ved behov.

6. Samarbejde med kollegaer og tværfaglige teams

• Planlægge og evaluere pædagogisk praksis sammen med kolleger.

• Deltage i møder med f.eks. tale-hørekonsulenter, psykologer eller socialrådgivere.

• Bidrage til et godt arbejdsmiljø i institutionen.

7. Inklusion og specialpædagogik

• Tilpasse pædagogiske aktiviteter til børn med særlige behov.

• Arbejde med inklusionspædagogik for at sikre, at alle børn trives.

• Samarbejde med eksterne fagpersoner om specialpædagogiske indsatser. ”

Den 1. november 2022 pådrog klager sig et knytnæveslag på venstre side af ansigtet fra et barn i institutionen. Klager blev efterfølgende sygemeldt.

Den 21. november 2022 blev der udfyldt en mulighedserklæring, hvoraf fremgår bl.a.:

”2. Sygefravær

Dato for første fraværdsag i aktuelle sygeperiode

1/11 – 3/11

3. Medarbejderens funktionsnedsættelser

…

Hovedpine

Nakkesmerter

4. Påvirkede jobfunktioner

…

Manglende overskud

Støj påvirket

Koncentration

Al koncentrations krævende arbejde ex. samlinger med børn, forældrekontakt.

6. Arbejdsgivers og medarbejders forslag til ændringer i arbejdsfunktioner

…

14 dage a 25 timer med 5 timer dagligt

7. Lægens vurdering

Arbejdsforholdene skønnes på baggrund af oplysningerne i punkterne 3, 4 og 6 forsvarlige i forhold til helbredet.

9. Varighed

…

Ca 2-4 uger

Kan fint revurderes efter ca. 2 uger, jf. punkt 6. ”

Den 9. december 2022 blev der afholdt en sygefraværssamtale, hvoraf fremgår bl.a.:

”[Klager] er fortsat fuldtidssygemeldt efter arbejdsskaden 1/11… [Klager] har stadig hovedpine og smerter, men de har ændret sig siden starten af sygemeldingen.

…

[Klager] giver udtryk for at vi som arbejdsplads ikke kan gøre andet for ham, end at han får lov til at mærke efter og blive mere klar og smertefri inden opstart.

Han skal til lægen igen 16 december og melder tilbage hvad lægen skønner. ”

Den 19. december 2022 blev der afholdt en sygefraværssamtale, hvoraf fremgår bl.a.:

”I starten troede [klager] bare det var slaget han kunne mærke, men efter ganske få dage, stod det klart at det var noget andet. Efter konsultation hos lægen fik [klager] en sygemelding på piskesmæld. [Klager] har afprøvet deltid, men kunne ikke holde til det, og fik efter lægens råd en hel sygemelding. [Klager] og lægen havde en forhåbning om at [klager] kunne starte op med få timer her inden jul. Men lægen har skubbet denne vurdering til ind i januar.

Tidsperspektiv for fraværet:

[Klager] giver udtryk for på den ene side gerne at ville kunne komme tilbage til arbejdet, men på den anden side, også kan mærke at han slet ikke er der, hvor han vil kunne varetage deltid eller fuld tid.

Derfor aftaler vi at [klager] skal bede lægen om en ny mulighedserklæring.

…

Konklusion:

[Klager] er fortsat fuldtids sygemeldt og vi afventer lægens vurdering. ”

Den 21. december 2022 blev der udfyldt en lægeerklæring i henhold til lov om arbejdsskadesikring, hvoraf fremgår bl.a.:

¬”1. Diagnose angivet på dansk og latin

Diagnose på dansk Piskesmæld

Diagnose på latin Whiplash syndrom

2. Oplyser den tilskadekomne, at der aktuelt er klager/symptomer?

JA

Hvilke klager/symptomer oplyser den tilskadekomne om aktuelt ?

Hovedpine: I perioder kraftig hovedpine.

Nakkesmerter, træthed, koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer.,

3. Er der objektive forandringer som følge af skaden?

NEJ

Ikke aktuelt. [Klager] oplyser han dagen efter arbejdsskade havde et rødt hævet mærke på venstre kind.

…

5. Forventes der varige følger efter skaden/sygdommen ?

NEJ

6. a) oplyser den tilskadekomne at have været sygemeldt som følge af den aktuelle skade?

JA

I hvilke perioder?

Fra dato 1-3nov+14-30no

Til dato +1dec-? (fuldtids)

b) Er der udstedt lægelige dokumentation for sygemelding?

JA

Arbejdet er efter det oplyste genoptaget fra dato 4-11 november

c) Oplyser den tilskadekomne, at arbejdet er genoptaget?

NEJ

7. a) Påvirkes den tilskadekomnes funktionsevne af den aktuelle skade?

JA

b) Hvorledes påvirker den aktuelle skades medicinske følger funktionsevnen? Har brug for restituering/pauser/hvile. Kan ikke fokusere i længere tid ad gangen. Støj forværrer,aktiviteter+socialt samvær påvirket.

c) Anser De tilskadekomnes funktionsevne for blivende nedsat?

NEJ

d) Er der udsigt til bedring, forværring eller evt. senere komplikationer, som kan få indflydelse på den nuværende skade og dermed på funktionsevnen?

JA

Hvorledes? Udsigt til bedring med det rette hensyn. ”

Samme dag blev der udfyldt en mulighedserklæring, hvoraf fremgår bl.a.:

¬”2. Sygefravær

Dat for første fraværsdag i aktuelle sygeperiode

1/12-2022

3. Medarbejderens funktionsnedsættelser

Fokusering

Koncentration

Hovedpine – smerte i nakken

Træthed

4. Påvirkede jobfunktioner

Alle…

Nærvær med børn

Leg – spil

Administrativt arbejde

Samtaler

Fordybelse

…

7. Lægens vurdering

Arbejdsforholdene skønnes ikke forsvarlige, og der bør foretages yderligere ændringer. Lægen anfører de påkrævede skånehensyn i punkt 8.

8. Lægens uddybende kommentarer til vurderinger i punkt 7

FORSLAG EFTER SAMRÅD MED [KLAGER]:

- opstart på nedsat tid fx 3 timer pr. dag/ 3 gange ugentligt: Man, onsdag og fredag således [klager får en pause midt ugen.

- Plads til pauser ved behov og evt aflastning fra kollegaer i evt pressede situationer.

9. Varighed

…

Opstart man d. 9/1-2023

Skøn over periode: ca. 3-4 uger. Med løbende vurdering/ændringer i samråd med arb.giver”.

Den 27. januar 2023 blev der afholdt en sygefraværssamtale, hvoraf fremgår bl.a.:

”[Klager] kan mærke det går bedre, og er glad for vores aftale om den delvise optrapning.

Vi har udarbejdet en detaljeret optrapningsplan for 4 uger

Uge 4 stige [klager] til 11 timer med 2 hele fridage

Uge 5 stiger [klager] til 14 timer med 2 hele fridage

Uge 6 stiger [klager] til 18 timer med onsdag fri

Uge 7 stiger [klager] til 22 timer fordelt på 5 dage (5,4,4,4,5)”

Den 11. maj 2023 havde klager og indklagede en telefonisk samtale. Af referatet herfra fremgår bl.a.:

”Referat af telefoniske opdateringssamtaler og sms fra [klager] april og maj måned

Vi startede optrapning af [klagers] timer fra 9 januar, og nåede på ca 23 timer inden påske.

[Klager] gør opmærksom på det er hårdt, men kæmper for at få det til at lykkedes. [Klager] har fast en 0 dag om onsdagen.

18/4 sygemelder [klager] sig fuldt pga en lunge infektion og han har været fuldt sygemeldt siden.

[Klager] har via sms og mail holdt mig opdateret, da han har svært ved at føre en samtale uden at fået voldsomt hosteanfald…

[Klager] har af sin jobkonsulent fået tilladelse til at holde ferie i [land] i perioden 4/5 – 14/5, med håbet om at varmen kunne hjælpe på både nakken og lungeinfektionen.

[Klager] ringer d 11 maj og gør opmærksom på at han ikke kommer mandag d 15 maj, han synes slet ikke det går rigtigt fremad. Og synes ikke rigtig der er udsigt til hvornår han kan være klar.

Vi aftaler jeg indkalder til en statussamtale med han og bisidder når han er tilbage. ”

Den 17. maj 2023 blev der afholdt en statussamtale. Af referatet herfra fremgår bl.a.:

”Kort oversigt over forløbet til nu (1. sygedag, sygeperioder og lign.)

[Klager] blev sygemeldt 1/11-2022 med det vi nu ved, er et piskesmæld. Piskesmældet er anmeldt som en arbejdsskade. [Klager] havde en kort periode med fuldtids sygefravær, og begyndte så efter eget ønske en tilbagevenden. [Klager] har fortalt, at han følte et stort ansvar for at få gennemført skolesamtaler med forældre, at få lavet SPU på alle skolebørn, og få lavet overleveringer og gennemført samtaler med skolen. [Klager] havde ansvaret for skolegruppen. [Klager] var på arbejde i 6 dage på fuld tid, og blev i de sidste 14 dage af november deltids-sygemeldt. han gav udtryk for, at han var meget presset. Fra 01.12.22 og frem til 09.01.23 var [klager] fuldtids-sygemeldt. Vi lavede en optrapningsplan fra d. 09.01.23 over 8 uger. Vi måtte justere og udvide lidt. Men generelt gik [klagers] optrapning til ca. 12 timer rigtig fint.

Vi fortsatte optrapningen, hvor vi fastholdt en ugentlig 0 dag om onsdagen. [Klager] nåede op omkring 23-26 timer i nogle få uger da han for alvor kan mærke optrapningen tærer på ham. [Klager] har oplyst at han ikke kunne andet end gå på arbejde og hvile. Der var ikke plads til andet. 14 dage før påske fortæller [klager], at han begyndte at blive meget presset, og få dage før påskeferien blev han syg med lungebetændelse, men kom på arbejde og holdte afslutning for skolebørnene. [Klager] fortæller, at al den hoste som han har haft over længere tid har forværret hans nakkespændinger og hovedpine. Vi har løbende korte samtaler om hvordan det går, og taler om hvordan en evt. optrapning efter påske skal se ud. Vi når at tale sammen 17 april kort om optrapning, og jeg forventer vi ser ugen an. [Klager] sygemeldes fuldtid med en lunge infektion 18 april, og er fortsat fuldt sygemeldt d.d. [Klager] har på nuværende tidspunkt haft 79 fuldtidssyge dage og 116 deltidssygedage- dvs 195 dage med fravær. [Klager] blev ansat 1/6-2022 (heraf 12 syge dage i september, med anden problematik)

Tidsperspektiv for fraværet:

[Klager] og jeg taler sammen i den uge (uge 19) han holder ferie, og [klager] oplyser, at det går bedre med lungebetændelsen men at han føler sig fysisk svækket og at han stadig hoster lidt. Han giver udtryk for at han ikke bliver klar, da han også oplever at nakkespændinger og hovedpinen er blevet værre. [Klager] er ikke i stand til at oplyse om han bliver klar, eller hvornår han egentlig kan komme tilbage. Hans piskesmæld fylder stadig, og han føler sig svækket. Han siger han har brug for god tid til at komme til hægterne, og at han oplever, at det er urealistisk at han kan komme tilbage på fuld tid inden for en overskuelig fremtid og giver selv udtryk for at afvikling kan komme på tale, da han ikke kan se nogen mulighed for at indfri de forventninger der er til en optrapningsplan.

Vi taler til statussamtalen om hvorvidt han tror han bliver klar til at komme til bage inden for rimelig tid ¬[Klager] siger også, at han godt ved han selv har indvilget og sagt ja til optrapningsplanen. Men han siger klart nej til at kunne komme tilbage indenfor rimelig tid, han fortæller at han har brug for ro til at komme til hægterne igen, og han ved at han har overpræsteret i timetal i flere måneder. Jeg giver udtryk for til samtalen, at jeg ønsker at få en mulighedserklæring fra lægen, hvor det tydeligt fremgår

– Hvad lægen vurderer i forhold til hvornår og i hvilket omfang [klager] kan genoptage arbejdet/optrapningsplan

– Om lægen vurderer at [klager] kan klare et fuldtids eller et deltidsjob (feks en 16 timers arbejdsuge) indenfor overskuelig fremtid

– Om lægen vurderer der er skånehensyn der skal tages (arbejdstids placering, personlig hjælper, fysiske hjælpemidler, eller andet

…

[Klager] giver udtryk for: at han har kæmpet for at gå op i tid, at han selv har sagt ja til optrapningen de sidste måneder, han må bare nu konstatere at det er gået ned af bakke, især siden påske. [Klager] fortæller, at når han ser tilbage til da han var på 3-4 timer 3 dage om ugen, med mulighed for at restituere på tirsdage og torsdage, da var han i trivsel både hjemme og på arbejdet, men det var kun i en kort periode, da optrapningen fortsatte.

Han har stadig ikke en klar fornemmelse for hvornår han kan blive klar. En problematik han også har vendt med lægen. ”

Den 26. maj 2023 blev der indhentet en mulighedserklæring, hvoraf fremgår bl.a.:

”3. Medarbejderens funktionsnedsættelser

…

hovedpine

træthed

nakkesmerter

4. Påvirkede jobfunktioner

…

koncentration

overblik

samvær med hele børnegruppen på en gang

forældresamtaler

overblik udendørs hvor der er larm og mage børn

planlægningsmøder og deltagelse i møder

…

7. Lægens vurdering

Arbejdsforholdene skønnes ikke forsvarlige, og der bør foretages yderligere ændringer. Lægen anfører de påkrævede skånehensyn i punkt 8.

…

Fravær på fuld tid.

8. Lægens uddybende kommentarer til vurderinger i punkt 7

- liggende hvile i ca. 30 minutter

- pauser ved behov

- administrative opgaver (som ikke kræver børn) skal kunne udføres i rolige omgivelser

- få opgaver ad gangen

- lavt tempo f.eks. små børnegrupper og rolige aktiviteter

- vigtigt med skånehensyn for at opnå bedring

9. Varighed

…

Indtil vurdering ved arbejdsmedicinsk afdeling d. 12/6-23. Må revurderes derefter. ”

Den 2. juni 2023 modtog klager en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvoraf fremgår bl.a.:

”Vi har afgjort, at vi kan anerkende følgende skade, der skete den 1. november 2022 som en arbejdsskade:

Smerter i nakke

Vores begrundelse for afgørelsen er:

Vi vurderer at der er tidsmæssig og medicinsk sammenhæng, da [klager] blev ramt af en knytnæve på venstre kind. ”

Den 6. juni 2023 blev der afholdt en statussamtale. Af referatet herfra fremgår bl.a.:

”Det fremgår ikke tydeligt af den nye muligheds erklæring endnu hvilket tidsforløb vi taler om

Ligesom det heller ikke fremgår af [klagers] mulighedserklæring, hvordan en optrapning skal foregå.

Lægen ønsker at afvente svar fra Arbejdsmedicinsk klinik.

Lægen nævner nogle skånehensyn, bla administrations tid, liggende hvile 30 minutter ad gangen, kun sammen med en lille børnegruppe, vi vil selvfølgelig gerne samarbejde om at tage skåne hensyn til [klager], men kan p.t have svært ved se hvordan ovennævnte hensyn kan tages, da de få timer skal være blandt en gruppe børn. Vi har ikke administrative opgaver og vi har nok heller ikke mulighed for 30 minutter liggende i rolige omgivelser, men det må vi se på …. . [Klager] gør opmærksom på at de var de punkter han i samarbejde med lægen kunne komme frem til. ”

Den 12. juni 2023 blev der udfyldt en journal fra Arbejds- og Miljømedicinsk Ambulatorium, hvoraf fremgår bl.a.:

”Konklusion og plan

55-årig pædagog henvises af egen læge mhp. vurdering efter arbejdsskade herunder hjælp til optrapningsplan og skånehensyn samt evt. medicin rettet mod posttraumatisk hovedpine/whiplash.

…

SYGDOMMEN

Patienten, som siden 01.06.2022 har været ansat som pædagog i en integreret institution og varetager omsorgsarbejde for børn, hvoraf ca. 1/3 har udfordringer grundet belastet optageområde, sad den 01.11.2022 på en lav bænk foran flere børn, som opmærksomheden er rettet imod, da den 5-årig dreng kommer løbende fra venstre side med strakt arm og rammer patienten med et knytnæveslag på venstre side af ansigtet, hvorved patienten oplever et vrid i nakken. Ca. 15-30 minutter opstår tiltagende hovedpine og behandles den følgende dag af en kiropraktor. Får i alt seks behandlinger hos kiropraktoren, som lindrer bevægeligheden i nakken efter 4-5 behandlinger, men uden effekt på hovedpinen, som har styrke på VAS 9-10. Fortsætter med ialt tre behandlinger hos fysioterapeut, men oplever forværring af hovedpinen og vælger at afslutte forløbet. Har på det tidspunkt konstant hovedpine samt smerter og bevægeindskrænkning i nakken, som forværres ved pludselige bevægelser, stress og støj. Forsøger januar 2023 at genoptage arbejdet på deltid stigende hver 3. uge til 20 timer ugentligt ultimo marts, men uden tid til restituering mellem arbejdsdagene. Sygemeldes ultimo marts i tilslutning til hoste og øvre luftvejsinfektion og genoptager efter en måned arbedet i to dage, men uden erindring om indholdet af disse og blev langtidssygemeldt. Har ved aflastning under sygefravær den seneste måned oplevet lindring i hukommelses- og koncentrationsbesvær, men har fortsat behov for at nedskrive beskeder og aftaler. Udfører husligt arbejde, men forsøg på genoptagelse af motion i form af cykling forværrer nakkesmerter og hovedpine. Går i stedet ture af op til en times varighed, hvilket patienten oplever som lindrende. Har fortsat behov for en times søvn midt på dagen.

…

KONKLUSION

Kronisk hovedpine samt bevægelsesindskrænkning og smerter i nakken i tilslutning til hovedtraume af whiplash lignende karakter 01.11.2022. Objektivt findes normale forhold ved grov undersøgelse af kranienerver, men muskulær ømhed sv.t. nakkefæster og indskrænket bevægelighed i columna cervikalis uden mistanke om nerverodskompression. På baggrund af de foreliggende oplysninger findes indikation for rp. henvisning til [klinik] mhp. vurdering af posttraumatisk hovedpine.

RÅDGIVNING

Der foreligger skånebehov ift. genoptagelse af arbejdet, som bør ske gradvist og med stigende kompleksitet af arbejdsopgaver sv.t. den rådgivning, som blev givet ved forrige undersøgelse i Arbejdsmedicinsk Afdeling ifm. belastningsreaktion.

Det er vanskeligt at udtale sig om tidshorisonten for tilbagevenden til arbejdet, men afventer vurdering af patienten i [klinik] med stillingtagen til evt. behandlingsforløb. ”

Den 6. juli 2023 havde klager og indklagede en telefonsamtale. Af referatet herfra fremgår bl.a.:

”[Klager] har været på arbejdsmedicinsk klinik og har efterfølgende fået en journal. Med udgangspunkt i den journal har jeg bedt om en ny mulighedserklæring fra egen læge. Da vi nu er inde i ferieperioden er der lige nu kun en tid hos egen læge d 16/8 – som jeg har bedt [klager] reservere, men samtidig lige holde øje med om der kommer et afbud.

[Klager] har en aftale på [friklinik] 31/7, hvor de skal finde ud af hvad de kan hjælpe med af behandling.

…

Jeg har spurgt ganske kort ind til hvordan det går, og [klager] nævner de samme problematikker med hoved og nakke smerter som han også har nævnt sidst. Det lyder på [klager] som om han forvalter sin energi bedre, end sidste gang. Hvilket er positivt. ”

Den 16. august 2023 blev der indhentet en mulighedserklæring, hvoraf fremgår bl.a.:

”8. Lægens uddybende kommentarer til vurderinger i pkt. 7

Opstartet ny medicin der kræver optrapning

Realistisk start dato ca. 7. oktober.

Behov for meget langsommere optrapning.

Yderligere skånehensyn:

Klare opgaver. Undgå støj. Mulighed for pauser. Restitutions dage.

9. Varighed

…

Fravær fuldt til 7. oktober 2023.

Herefter tidligst på fuld tid efter 6 mdr. ”

Den 18. august 2023 blev der afholdt en statussamtale. Af referatet herfra fremgår bl.a.:

”[Klager] kan mærke en lille bedring efter han er begyndt på medicinen og føler selv han kan noget mere, en før sommerferien. Han skal stadig tage mange hensyn, og er i tvivl om hvordan det skal gå, og hvad han kan klare. Jobmæssigt

Tidsperspektiv for fraværet:

Mulighedserklæringen siger opstart pr 1/10 herefter tidligst på fuldtid efter 6 mdr. - dvs. tidligst tilbagevenden april 2024. der er også nævnt nogle skånehensyn i mulighedserklæringen

Vi taler om det lange syge forløb, der har været, og den første optrapningsperiode i foråret, og om den kommende sygeperiode der skal fortsætte, og både [klager] og [leder] giver udtryk for bekymring for om det overhovedet muligt at lande på de 37 timer. Institutionen har brug for noget mere afklaring fra jobkonsulenten på hvad der skal/ kan ske.

[Klager] giver udtryk for at han har brug for en lang og langsom stigning i timetal, da han i sidst optrapnings forløb følte sig presset, [klager] henviser til forløbet fra januar til april. [Klager] føler sig presset af præciseringen i mulighedserklæringen, da han jo ikke ved hvad han kan klare, men forstår også godt at arbejdspladsen har brug for nogle konkrete svar fra lægen. ”

Den 29. august 2023 blev der afholdt et møde i jobcenteret. Af referatet herfra fremgår bl.a.:

¬”Din arbejdsdygtighed

Det vurderes, at du opfylder betingelserne for at være fuldt uarbejdsdygtig. Du er ikke i stand til at varetage dit arbejde som pædagog i børnehaven, grundet symptomer som nakkesmerter, hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær efter piskesmæld. Du oplyser desuden, at du har vanskeligt ved at huske.

Du orienterer arbejdsgiver om de skånebehov du har behov for, som er følgende:

– Skærmes fra støj og hurtigt tempo.

– Friholdes fra komplekse opgaver.

– Undgå belastende fysiske opgaver, Ex at sidde i samme stilling i længere tid.

– God tid til at løse opgaver og at opgaverne er veldefinerede.

– Mulighed for pauser, såfremt der er behov for det.

– Ved opstart, arbejde i formiddagstimerne.

– Restitutionsdage i arbejdsplanen.

…

Adspurgt om hvilke opgaver du vil kunne varetage, nævner du, at du vil kunne tage en gruppe børn med på udflugt, hvor der er tid og ro. Du oplyser, at du har kørekort til bus, som skal fornyes hvert 5. år.

…

Arbejdsgiver oplyser, at i og med der er en stigning i børnegruppen, vil det ikke være realistisk og muligt, at imødekomme de skånebehov [klager] giver udtryk for, at han har brug for. Samtidig vil det være en længere proces, at [klager] langsom optrapper i timer, hvilket arbejdsgiver giver udtryk for ikke er foreneligt med det arbejdspres/antal børn der er i Daginstitutionen.

Du oplyser, at du ønsker et praktikforløb et andet sted, for at afprøve hvad du kan klare. Det kunne fx være at arbejde med unge, hvor der arbejdes mere verbalt end fysisk. Du nævner også plejehjem, hvor du kan varetage andre opgaver end de fysiske. Du oplyser, at du er god til at skabe relationer og god til at kommunikere. ”

Den 7. september 2023 blev der afholdt en statussamtale. Af referatet herfra fremgår bl.a.:

”Opfølgning på aftaler:

[Klager] giver udtryk for at en tilbagevenden til job daginstitutionen [X] ikke er særlig sandsynlig på nuværende tidspunkt, derfor er der foreslået jobafklaring/virksomhedspraktik andet sted.

Konklusion:

Da det ikke er muligt for [klager] at vende tilbage til nuværende job inden for en rimelig periode, ser vi os nødsaget til at indlede afvikling. ”

Senere samme dag modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.:

”Høring om påtænkt afsked

På baggrund af en indstilling fra [daginstitutionen] har [indklagede] til hensigt at afskedige dig fra din stilling som pædagog med overenskomstmæssigt varsel…

Baggrunden er følgende:

Du blev sygemeldt den 1- november 2022, og har ikke efterfølgende genoptaget dit arbejde i fuldt omfang. Sygefraværsoversigten vedlægges.

Du blev indkaldt til en statussamtale den 6. juni 2023, hvor tidligere mulighedserklæring blev gennemgået, det fremgik ikke hvornår opstart kunne forventes, da man ønskede at afvente arbejdsmedicinsk klinik. Den 3. juli udarbejdes en ny mulighedserklæring.

Den 18. august blev du indkaldt til en statussamtale, hvor du udtrykker bekymring for at om det kan lade sig gøre at komme tilbage på 37 timer. I henhold til mulighedserklæringen skal optrapningen forgå over 6 måneder med påbegyndelse start oktober 2023. Det besluttes at afvente samtale med jobkonsulenten.

Den 29. august afholdes møde med arbejdspladsen, jobkonsulenten og dig. Til samtale giver du udtryk for, at du ikke kan se dig selv vende tilbage til daginstitutionen [X], der bliver også gennemgået skånehensyn. Konklusionen bliver at jobkonsulenten undersøger muligheden for virksomhedspraktik på en anden arbejdsplads.

Den 7. september 2023 afholdes statussamtale, hvor du forsat giver udtryk for, at du ikke ser dig selv vende tilbage til daginstitutionen [X].

Det langvarige sygefravær og usikkerheden omkring din tilbagevenden er ikke forenelig med arbejdspladsens drift, og [indklagede] har derfor til hensigt at afskedige dig. ”

Den 14. september 2023 sendte klagers faglige organisation et høringssvar til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.:

”[Indklagede] har den 7. september sendt brev til [klager] om påtænkt opsigelse.

[Faglig organisation] mener ikke opsigelsen er saglig og mener at [klager] bør omplaceres til en anden afdeling/institution med henblik på optræning. Dette er [klager] klar til med opstart 1. oktober.

…

Sammenfatning

Grundet de skånehensyn der nu skal tages, er det ikke muligt for [klager] at fortsætte indenfor det traditionelle dagtilbudsområde herunder [X]. [Klager] har brug for en arbejdsplads hvor hans skånebehov kan tilgodeses det kan eksempelvis være naturbørnehave, plejecenter eller andre institutioner hvor der er mindre støj og lavere tempo.

[Faglig organisation] er således af den opfattelse at [indklagede] i denne ulykkelige og konkrete sag ikke bør opsige [klager], men omplacere ham til andet pædagogisk arbejde hvor der kan ske en genoptræning af arbejdsevnen. Skulle det vise sig, at [klager] er berettiget til fleksjob, skal [indklagede] afsøge mulighederne for ansættelse i et sådant. ”

Den 26. september 2023 blev der afholdt en forhandling mellem klagers faglige organisation og indklagede. Af referatet herfra fremgår bl.a.:

”[Faglig organisation] anfører at de anser [indklagede] har en forpligtelse til at afsøge om der er mulighed for at omplacere til anden stilling, hvor skånebehov kan tilgodeses.

[Indklagede] anføre at de ikke mener de har forpligtelse til at omplacere, samt at medarbejderen ikke er kompetent, egnet og disponibel.

[Indklagede] anføre, at de ikke mener der er en forpligtelse til at forsøge at omplacere syge og/eller handicappede medarbejder uagtede at der er tale om arbejdsbetinget sygdom/skade eller ej.

[Indklagede] mener at forpligtelsen til at søge omplacering ligger inden for den konkrete arbejdsplads, ikke [indklagede] generelt.

[Faglig organisation] er uenig heri og mener der er tale om en principiel sag.

[Faglig organisation] spørger hvem der har udstukket de retningslinjer. [Indklagede] svare at det er en holdning i personalejura. [Indklagede] anføre at der ikke er nogen ledige stillinger i [indklagede], inden for [klagers] fagområde, der kan imødekomme de anførte skånebehov, [faglig organisation] er ikke enig i at der er sagt det er ingen for [klagers] fagområde.

…

Der er enighed om at vi ikke er enige. ”

Den 29. september 2023 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.:

”Du afskediges hermed fra din stilling som pædagog ved daginstitutionen [X]…

…

Begrundelse for afskedigelsen:

Det langvarige sygefravær og usikkerheden omkring din tilbagevenden er ikke forenelig med arbejdspladsens drift, og [indklagede] har derfor besluttet at afskedige dig. ”

I perioden fra den 11. december 2023 til den 31. maj 2024 var klager i virksomhedspraktik ved skole Y. Af arbejdsevnebeskrivelsen fremgår bl.a.:

¬”Du har deltaget i virksomhedspraktik ved [skole Y] fra den 11. december 2023 – 31. maj 2024 som pædagog på hold og som bostøtte/vejleder/ledsager 1-1. Formålet med praktikken var at afklare om du efter din arbejdsskade kunne arbejde på ordinære vilkår eller om der er er behov for særlige vilkår, Du startede i praktik med en ugentlig arbejdstid på 7,5 timer fordelt på 3 arbejdsdage, og er løbende optrappet til 10,5 timer, som viste sig at være for meget, og at du overbrugte dig selv i dit arbejdsliv til gene for dit fritids- og arbejdsliv. Du trives derimod med 10 timer ugentligt fordelt på 3 dage med en restitutionsdag mellem alle mødedage til at hvile og genoplade. Du har i hele forløbet udvist en høj effektivitet, og der er således tale om 10 effektive timer. Du har arbejdet med restitution og energiforvaltning, og øvet dig i at begrænse dig både privat og fagligt, da du som type er yderst energisk og driftig… Der har ikke været behov for hjælpemidler i praktikken. Der vurderes ej heller at være behov for andre kompenserende ordninger, men behov for nedsat tid. Praktikken har i alt vist, at du ikke længere kan arbejde på ordinære vilkår. Du udviser, efter din arbejdsskade, en arbejdsevne på 10 effektive timer ugentligt fordelt over 3 dage med en hviledag imellem. ”

Klager har fremlagt en epikrise af 5. marts 2024, hvoraf fremgår bl.a.:

”Patienten kommer til opfølgende ambulant kontrol. Han behandles for posttraumatisk nakkesmerter og hovedpine.

Hans tilstand er stationær er gået i kronisk fase.

…

Der er sket en varig erhvervsevneforringelse. Der er fortsat behov for skånehensyn.

Man kan forvente udvikling i bedring af tilstanden i fremtiden, men om han nogensinde kan være i stand til at bestride et fuldtidsjob igen er uvist. ”

Den 15. maj 2024 modtog klager en afgørelse fra jobcentret, hvoraf fremgår bl.a.:

”Vi har afgjort, at du er berettiget til fleksjob med virkning fra den 16.05.2024…

Begrundelse for afgørelsen

…

Du indstilles til fleksjob med en aktuel arbejdstid på 10 timer om ugen, fordelt på 3 dage, med effektivitet på 100%.

…

Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du har varige skånehensyn i form af: nedsat tid, nedsat arbejdstempo, lettere fysiske og veldefinerede opgaver, rolige omgivelser, lavt støjniveau, mulighed for små pauser, behov for at lægge sig ned, behov for restitutionsdage og dagarbejde eller formiddag. ”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 14. juni 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager har fremsat påstand om, at indklagede skal betale en godtgørelse svarende til 12 måneders løn, subsidiært et andet beløb fastsat af Ligebehandlingsnævnet.

Klagers lidelse udgør et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, henset til lidelsens samlede varighed samt efter epikrisen af 5. marts 2024, hvoraf det fremgår, at klagers erhvervsevne er varigt forringet, og at tilstanden har karakter af at være en kronisk funktionsnedsættelse.

Indklagede havde viden om klagers handicap, da det for det første er en arbejdsskade, og for det andet, fordi klagers helbredstilstand løbende blev drøftet ved sygesamtaler.

Klager blev opsagt på grund af sygefravær relateret til handicap, hvilket fremgår af den påtænkte og endelige opsigelse.

Klager er ansat i hele indklagede kommune, ikke kun i den konkrete institution. Indklagede har ikke dokumenteret, at de har undersøgt relevante fastholdelsesmuligheder for klagers fortsatte ansættelse i den konkrete institution, og at der ikke findes andre relevante fastholdelsesmuligheder i hele indklagede kommune. Indklagede kan derfor ikke dokumentere, at det konkret ville have udgjort en uforholdsmæssig stor byrde.

Klager har efterfølgende deltaget i virksomhedspraktik i perioden fra den 11. december 2023 til 31. maj 2024. Forløbet har dokumenteret, at klager kan fungere og indgå stabilt på arbejdsmarkedet i en stilling på nedsat tid og med tilpassede arbejdsopgaver på 10 timer ugentligt. Klagers arbejdsevne vurderes til at være 100 procent i alle opgaver.

Resultatet af forløbet med virksomhedspraktik bidrager yderligere til sandsynligheden for, at klager ville kunne have fungeret i en stilling med skånehensyn på nedsat tid i indklagede kommune.

Indklagede har fremsat principal påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end påstået af klager.

Til støtte for den principale påstand om frifindelse gør indklagede overordnet gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling af klager på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen af ham. Indklagede har således ikke handlet i strid med forskelsbehandlingslovens regler.

Indklagede anerkender, at klager på afskedigelsestidspunktet sandsynligvis var omfattet af forskelsbehandlingslovens handicapbegreb, ligesom det anerkendes, at indklagede var bevidst om dette på afskedigelsestidspunktet. Indklagede har derfor også været bevidst om deres eventuelle forpligtelser efter forskelsbehandlingslovens § 2 a og har ageret i overensstemmelse med disse.

Indklagede gør gældende, at indklagede har overholdt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Det fremhæves i den forbindelse, at der fra november 2022 frem til afskedigelsen den 29. september 2023 blev afholdt 9 samtaler med klager, herunder en samtale med deltagelse af en jobkonsulent fra jobcenteret. Indklagede indhentede 4 mulighedserklæringer. Herudover blev der sideløbende udarbejdet 2 yderligere erklæringer i forbindelse med hhv. arbejdsskadesagen og undersøgelsen ved arbejdsmedicinsk klinik, som indklagede fik refereret indholdet af. Indklagede har således udfoldet væsentlige bestræbelser på at afdække, hvilke skånehensyn, som var relevante for klager. Formålet med dette var naturligvis at undersøge om, og i givet fald hvordan, klager kunne fastholdes i sin ansættelse i indklagede kommune.

Indklagede gør gældende, at de på afskedigelsestidspunktet nødvendige skånehensyn ikke var forenelige med en stilling på ordinære vilkår som pædagog i indklagede kommune, herunder i daginstitutionen X, hvorfor det ville have været uforholdsmæssigt byrdefuldt for indklagede, såfremt indklagede var forpligtet til at imødekomme de nødvendige skånehensyn.

I den forbindelse kan det oplyses, at arbejdet som pædagog i en kommunal daginstitution generelt er præget af uforudsigelige opgaver, der som oftest også indebærer et højt tempo, idet det er børnenes aktuelle behov, adfærd og samvær, der sætter dagsordenen for det pædagogiske arbejde. Det var derfor i sagens natur umuligt på forhånd at sikre, at klager blev friholdt fra komplekse opgaver, undgik belastende arbejdsstillinger, altid havde god tid til opgaveløsningen, samt at han altid havde veldefinerede opgaver.

Indklagede gør i forlængelse af dette opmærksom på, at de skånehensyn, som var nødvendige for klager, havde den konsekvens, at klager ikke kunne være alene med børn i institutionen. Dette skyldes både, at pædagogiske opgaver med børn generelt er meget uforudsigeligt, samt at klager spontant kunne få behov for pauser, hvormed børnene ville blive efterladt uden opsyn. Det ville således have været nødvendigt at opnormere antallet af ansatte, hvis indklagede skulle have imødekommet klagers skånehensyn.

Indklagede gør gældende, at det ikke var muligt at omplacere klager til en anden stilling som pædagog i indklagede kommune.

Indklagede er af den opfattelse, at de skånehensyn, som var nødvendige på afskedigelsestidspunktet gjorde, at klager ikke ville have været i stand til at varetage en stilling på ordinære vilkår som pædagog i indklagede kommune.

I den forbindelse fremhæves det, at dette understøttes af forløbet efter opsigelsen, hvor jobcentret vurderede, at klager ikke ville blive i stand til at varetage en stilling på ordinære vilkår, hvorfor han pr. 15. maj 2024 blev tilkendt et fleksjob.

Indklagede gør desuden opmærksom på, at klager ikke har anført, at der på afskedigelsestidspunktet reelt var en ledig stilling som pædagog i indklagede kommune, som klager kunne være omplaceret til.

Herudover bemærker indklagede, at klagers faglige organisation i deres høringssvar til den påtænkte afskedigelse af 14. september 2023 anførte, at en eventuel omplacering ville have været med henblik på genoptræning af klagers arbejdsevne. Det kan således lægges til grund, at der er enighed mellem parterne om, at klager ikke, selv med de relevante skånehensyn, ville have været i stand til at varetage en stilling på ordinære vilkår som pædagog på fuld tid, ligesom han ikke havde været i stand til at varetage kerneopgaven som pædagog. Indklagede fremhæver i den forbindelse, at institutionslederen tilbød klager en stilling på nedsat tid, og at klager afviste dette med henvisning til sin økonomiske situation.

Indklagede gør desuden gældende, at klager ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner som pædagog i indklagede kommune. Dette skyldes for det første, at klager fortsat var fuldtidssygemeldt på afskedigelsestidspunktet, ligesom det var usandsynligt, at han ville blive i stand til at varetage den fuldtidsstilling, som han var ansat i. Dette understøttes da også både af klagers egne udtalelser, samt at klager senere blev tilkendt et fleksjob på 10 timer om ugen. For det andet ønskede klager ikke en stilling på nedsat tid, selvom institutionslederen tilbød dette. For det tredje skyldes det, at klager ikke var i stand til at varetage kerneopgaven i hans ansættelse som pædagog i indklagede kommune, nemlig udførelsen af pædagogiske opgaver ifm. samvær og interaktion med børnene i institutionen, selv med de nødvendige skånehensyn.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Som sagen foreligger for nævnet, er der tvivl om, hvorvidt der var ledige stillinger hos indklagede kommune, som klager kunne være blevet omplaceret til.

Derudover er der for nævnet uenighed og tvivl om, hvorvidt klager blev tilbudt en stilling på nedsat tid, og om klager afslog at blive ansat i en stilling på nedsat tid.

Disse spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

• § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

• § 2 a om tilpasning

• § 7, stk. 1, om godtgørelse

• § 7 a om delt bevisbyrde

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter