Vejledning om godkendelse af projekter for fjernkølingsanlæg
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om godkendelse af projekter for fjernkølingsanlæg
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Fjernkølingsanlæg
3.
Kommunal køleplanlægning
4.
Krav til godkendelse af fjernkølingsprojekter
5.
Fremme af effektiv fjernkøling
6.
Brændselskrav for eksisterende og nye fjernkølingsanlæg
7.
Projektbehandling
8.
Dataindberetning
9.
Dispensation, klage og straf
1. Indledning
I 2025 udstedte Energistyrelsen bekendtgørelse nr. 1090 af 8. september 2025 om godkendelse af projekter for fjernkølingsanlæg. Populærtitlen for bekendtgørelsen er kølebekendtgørelsen.
1.1 Formål med vejledningen
Energistyrelsen kan som regeludstedende myndighed vejlede om fortolkning og anvendelse af reglerne i kølebekendtgørelsen.
Vejledningen indeholder Energistyrelsens forståelse af reglerne i bekendtgørelsen, og uddyber nogle af de spørgsmål, som reguleringen har givet anledning til. Formålet er, at fjernkølingsvirksomheder og kommuner kan anvende vejledningen til forståelse af reglerne for fjernkølingsprojekter og for planlægning af køleforsyningen i kommunen. Vejledningen indeholder i relevant omfang henvisninger til bestemmelser fra lov om fjernkøling (fjernkølingsloven), lov om varmeforsyning (varmeforsyningsloven) og bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen).
1.2 Det retlige grundlag
Kølebekendtgørelsen implementerer dele af Europa Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/995 (omarbejdning), herefter EED. I henhold til dele af artikel 25 og 26 skal medlemsstaterne sikre, at der bliver udarbejdet lokale fjernkølingsplaner og fjernvarme- og fjernkølingssystemer bliver mere energieffektive.
Udmøntningen af dele af artikel 25 og 26 er implementeret i kølebekendtgørelsen. Bekendtgørelsen omhandler kommunalbestyrelsens planlægning for køleforsyning i kommunen efter § 1 b i fjernkølingsloven, kommunalbestyrelsens godkendelse af fjernkølingsanlæg efter § 5, stk. 2, i fjernkølingsloven og Energistyrelsens godkendelse af projekter for fjernkølingsanlæg efter § 5, stk. 1, i fjernkølingsloven.
2. Fjernkølingsanlæg
2.1 Definition af fjernkølingsanlæg
Læs alt
Et fjernkølingsanlæg, som defineret i bekendtgørelsens § 2, nr. 1, adskiller sig fra et traditionelt kølingsanlæg ved, at køling leveres fra et centralt anlæg, der kan forsyne flere rum eller bygninger. Kølingsanlægget er således ikke placeret i det rum, ved det udstyr eller de varer, der har behov for køling, men kølingen leveres fra et centralt anlæg, der normalt er placeret uden for bygningen. Et fjernkølingsanlæg kan også være placeret i en bygning, hvis det, udover den bygning, som anlægget er placeret i, også forsyner andre bygninger eller udstyr eller varer (som f.eks. ligger i en køledisk), der har behov for køling.1)
Fjernkølingsanlæg er inddelt i tre underkategorier:
•
Fjernkølingsnet, som er et sammenhængende rørsystem, hvorigennem fjernkølingen distribueres.
•
Fjernkølingsproduktionsanlæg, som er afgrænset ved at være installationer, der uafhængigt af hinanden kan levere fjernkøling. Et produktionsanlæg kan f.eks. være en kølekompressor, frikøling, absorptionskøling eller lignende.
•
Fjernkølingsværk dækker over en adresse, hvor et eller flere fjernkølingsanlæg er placeret.
Den overordnede definition på fjernkøling/-anlæg har ophav i Direktivet for Vedvarende Energi, herefter VED, fra 20092), men underkategorierne er nationalt fastsatte definitioner. Underkategorierne er bl.a. relevante for bestemmelsen om dataindberetninger, der fremgår af § 20 i kølebekendtgørelsen.
2.2 Fjernkølingsanlæg til produktion af både varme og køling
Visse typer af anlæg leverer både varme og køling. Det er selve formålet med anlægget, som afgør, om der er tale om samproduktion, eller om der er tale om en hovedproduktion og en biproduktion af overskudsvarme eller -kulde.
Formålet med anlægget har betydning for, hvilket regelsæt, der finder anvendelse og hvilke regler anlægget skal godkendes efter.
Der kan være to formål med sådan et anlæg:
1.
Fjernkølingsproducerende anlæg med overskudsvarme som biprodukt.
2.
Fjernvarme- og køleproducerende anlæg.
2.3 Fjernkølingsproducerende anlæg med overskudsvarme
Anlæg, hvis hovedformål er at producere køling, skal godkendes efter reglerne i fjernkølingsloven og kølebekendtgørelsen. Det gælder alle private og kommunale fjernkølingsanlæg uanset indfyret effekt.
I forbindelse med anlæggets køleproduktion kan der opstå overskudsvarme som biprodukt.
2.3.1 Definition af overskudsvarme
Begrebet »overskudsvarme« skal forstås i overensstemmelse med definitionen i varmeforsyningsloven. Det følger af definitionen, at overskudsvarme er uundgåelig varme produceret som biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et fjernvarmesystem. Det medfører, at produktion af overskudsvarme kun kan forekomme i relation til en anden aktivitet. Et fjernkølingsanlæg kan således ikke levere overskudsvarme i perioder, hvor anlægget ikke producerer og afsætter fjernkøling.
Hvis kølingen ikke afsættes, men produceres for at forsyne et varmebehov, er varmen ikke uundgåelig længere, og kan dermed ikke betragtes som overskudsvarme.
Fjernkølingsanlæggets levering af overskudsvarme er omfattet af reglerne i varmeforsyningsloven. Hvis fjernkølingsanlæggets overskudsvarme udnyttes og leveres til en kollektiv varmeforsyningsvirksomhed, skal de vekslere, rør eller andre typer anlæg, som er nødvendige for en eventuel udnyttelse af overskudsvarmeleverancen til fjernvarmeformål, projektgodkendes efter varmeforsyningsloven på linje med alle andre kollektive varmeforsyningsanlæg, såfremt den samlede varmekapacitet på projektet er over 0,25 MW. Det er kun overskudsvarme, som kræver en temperaturhævning, og som dermed udnyttes indirekte via en varmepumpe, som er omfattet af varmeforsyningslovens prisregulering. Der henvises til pkt. 2.1.3 i de almindelige lovbemærkninger til L 189 som fremsat den 4. april 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren, fsva. sondringen mellem direkte og indirekte overskudsvarme og sammenhængen til prisreguleringen.
2.3.2 Særligt om procesvarme
Hvis et fjernkølingsselskab kun ønsker at levere overskudsvarme til procesvarmeformål, kan overskudsvarmen til dette sælges på markedsvilkår, da procesvarme ikke er reguleret i lov om varmeforsyning. Procesvarmeformål er energianvendelse til andre formål end rumopvarmning, herunder varme til brug for virksomheders produktion af produkter og tjenesteydelser.
2.4 Fjernvarme- og køleproducerende anlæg
Varmepumper til kombineret varme og køling skal projektgodkendes efter varmeforsyningsloven, når varmekapaciteten er 0,25 MW eller over, jf. definitionen på et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Selvom varmepumper både kan producere varme og køling, anses anlægget som et kollektivt varmeforsyningsanlæg, hvis varmekapaciteten er 0,25 MW eller over. Anlæggene kan derved ikke drives af fjernkølingsvirksomheder, da fjernkølingsvirksomheder ikke må drive kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. § 3, stk. 1, i fjernkølingsloven.
Godkendelsen indebærer, at et sådan anlæg både kan anvendes til at producere varme og køling. Anlægget kan f.eks. anvendes til at producere køling om sommeren og varme om vinteren. Det er desuden muligt at tilrettelægge systemet således, at varmepumpen leverer begge ydelser samtidig, f.eks. til supermarkeder, der om vinteren vil have brug for levering af såvel rumvarme og varmt brugsvand, som køling til kølediskene. Større anlæg vil kunne levere kølet vand til et fjernkølingsnet og opvarmet vand til et fjernvarmenet.
Der er efter § 3, stk. 2, i fjernkølingsloven krav om, at salg af køling produceret med en varmepumpe til kombineret varme og køling skal ske på kommercielle vilkår. Der er endvidere krav om, at der ved salg af kølingen skal ske en regnskabsmæssig adskillelse imellem ydelserne.
Vekslere, rør eller andre typer anlæg, som er nødvendige for at udnytte fjernkølingsleverancen, skal godkendes efter fjernkølingsloven på linje med alle andre fjernkølingsanlæg.
3. Kommunal køleplanlægning
Det følger af EED, at der skal udarbejdes lokale planer for køleforsyning. Det er implementeret i fjernkølingslovens § 1 b og kølebekendtgørelsens §§ 3 og 4, hvoraf det fremgår, at kommuner med over 45.000 indbyggere skal udarbejde en plan for køleforsyning i kommunen.
Der stilles en række processuelle krav til kommunen i forbindelse med kommunens udarbejdelse af planer for køleforsyning, men der stilles ikke krav ift. selve indholdet af planen. Kommunens plan for køleforsyning kan omfatte al køleforsyning, herunder individuel køling, fjernkøling og proceskøling.
3.1 Krav til planens indhold og form
Alle kommuner med over 45.000 indbyggere skal udarbejde en plan for køleforsyning i kommunen. Hermed er kommunen forpligtet til aktivt at tage stilling til potentialet for køleforsyning i kommunen.
Der stilles krav om, at planen udarbejdes én gang. Der er dog ikke noget til hinder for, at kommunen på eget initiativ løbende opdaterer planen. Det vil være op til kommunen at tage stilling til et evt. behov for opdatering.
3.1.1. Kommuner med køleforsyningsbehov eller -potentiale
Kommuner, som vurderer, at der er et køleforsyningsbehov eller -potentiale i kommunen, skal udarbejde en selvstændig plan for kommunal køleforsyning inden for en rimelig tidshorisont.
Kommunens plan for køleforsyning skal udarbejdes i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter, samt øvrige relevante offentlige og private interessenter. Andre berørte parter kan f.eks. være virksomheder med særligt energi- eller kølebehov, lokale eldistributions- og eltransmissionsselskaber, relevante lokale foreninger og omkringliggende kommuner. Inddragelse kan f.eks. opnås gennem dialog med relevante parter og i form af en offentlig høring af kommunens plan for køleforsyning.
Kommunens plan for køleforsyning skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. kølebekendtgørelsens § 4. Kommunalbestyrelsen skal vurdere planen og sikre, at planen efterfølges af nødvendige og passende gennemførelsesforanstaltninger. Det er op til kommunalbestyrelsen at vurdere, hvilke foranstaltninger den finder nødvendige og passende. I forbindelse med udarbejdelsen af kommunens plan for køleforsyning, skal kommunalbestyrelsen sikre, at planen er koordineret med planlovgivning og anden lovgivning, herunder med reglerne om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM), byggelovgivningen og miljøbeskyttelseslovgivningen, jf. § 4, stk. 2, i kølebekendtgørelsen.
3.1.2. Kommuner uden køleforsyningspotentiale
Hvis en kommune vurderer, at der i henhold til fjernkølingsloven og kølebekendtgørelsen ikke er et potentiale for køleforsyning i kommunen, kan kommunen vælge at gengive denne vurdering i en anden plan, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen og sendes i offentlig høring. Herved sikres den nødvendige inddragelse af relevante parter og interessenter. Et eksempel på dette kunne være i forbindelse med den førstkommende revision af kommuneplanen, hvor kommunen vil kunne gengive vurderingen i kommuneplanens redegørelsesdel, som supplement til de obligatoriske dele af redegørelsen.
Der gøres opmærksom på, at det ikke er et krav at tilføje vurderingen i en anden plan, f.eks. kommuneplanen, men en mulighed, som kan reducere de administrative byrder for kommuner med over 45.000 indbyggere, der ikke har et køleforsyningsbehov eller -potentiale. Ønsker kommuner, der vurderer, at de ikke har et køleforsyningspotentiale, at udarbejde en selvstændig plan, er der ikke noget til hinder for dette.
3.2 Forslag til planens indhold og form
Af EED’s artikel 25, stk. 6, litra a-l følger en række anbefalinger til, hvad køleforsyningsplanen kan indeholde. Kølebekendtgørelsen stiller ikke krav til omfanget eller indholdet af planerne. Det betyder, at kommunen har valgfrihed i forhold til, hvordan den ønsker at tilgå opgaven.
Nærværende vejledning har udvalgt og fremhæver en række af anbefalingerne fra direktivet, som vurderes særligt hensigtsmæssige at overveje at inkludere i planen. Det bemærkes dog, at nedenstående alene er udvalgte anbefalinger til, hvad planen kan indeholde, og er således ikke krav eller en udtømmende liste.
Kommunens plan for køleforsyning kan, med inspiration fra EED:
-
Udarbejdes under medvirken af alle relevante regionale eller lokale interessenter, og sikre den brede offentligheds deltagelse, herunder operatører af lokal energiinfrastruktur.
-
Tage hensyn til den relevante eksisterende energiinfrastruktur.
-
Tage hensyn til lokalsamfundenes og talrige lokale eller regionale administrative enheders eller regioners fælles behov.
-
Omfatte en analyse af køleapparater i lokale bygningsmasser, som tager hensyn til det områdespecifikke potentiale for energieffektivitetsforanstaltninger og håndterer bygninger med den dårligste ydeevne og sårbare husholdningers behov.
-
Sigte mod at udskifte gamle og ineffektive køleapparater i offentlige organer med højeffektive alternativer med det formål at udfase fossile brændsler.
-
Vurdere mulige synergier med planerne hos regionale eller lokale myndigheder i naboområder for at tilskynde til fælles investeringer og omkostningseffektivitet.
Den kommunale plan for køleforsyning kan bl.a. indeholde mulige initiativer, herunder køleprojekter, som kommunen enten vil gennemføre eller vurderer kunne være hensigtsmæssige at gennemføre på sigt.
Planen kan, hvis kommunen ønsker det, omfatte muligheder for at udnytte synergier ved industri og erhverv, f.eks. ved udnyttelse af lavtemperatur overskudsvarme. Ligeledes kan planen for køleforsyningen i kommunen sammentænkes med kommunens varmeplaner samt øvrige energiplaner, klimaplaner m.v.
Planlægning af køleforsyning kan ske på tværs af kommuner, hvis kommunerne finder dette relevant og hensigtsmæssigt på baggrund af den eksisterende køleinfrastruktur, de geografiske forhold eller administrative forhold. Det er ikke et krav, at planlægningen sker på tværs af kommuner.
4. Krav til godkendelse af fjernkølingsprojekter
Energistyrelsen er godkendelsesmyndighed for alle private fjernkølingsprojekter uanset størrelse, samt for kommunale fjernkølingsprojekter med en indfyret effekt på over 20 MW, jf. § 6 i kølebekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen er godkendelsesmyndighed for alle nye eller omfattende renovering af eksisterende kommunale fjernkølingsanlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derunder i den kommune hvor projektet skal gennemføres, jf. § 13 i kølebekendtgørelsen.
Godkendelsen i kommunalbestyrelsen og Energistyrelsen omfatter både etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende anlæg og net. En renovering er omfattende, hvis omkostningerne overstiger 50 pct. af investeringsomkostningerne for en ny lignende enhed, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelsen.
5. Fremme af effektiv fjernkøling
Fjernkølingsprojekter skal leve op til et effektivitetskrav for at kunne blive godkendt efter kølebekendtgørelsens §§ 10 og 16. Krav til effektiv fjernkøling har ophav i EED. Heraf følger, at hhv. Energistyrelsen eller kommunalbestyrelsen kun kan godkende projekter, hvis fjernkølingssystemet, som fjernkølingsanlægget er eller skal tilknyttes, er effektivt på det tidspunkt, hvor fjernkølingsanlægget idriftsættes eller fortsætter driften efter renovering.
De specifikke grænseværdier, som systemet skal efterleve for at kunne betragtes som effektivt, følger af kølebekendtgørelsens § 5, og skærpes frem mod 2050. Af grænseværdierne følger der to måder, hvorpå et fjernkølingssystem kan defineres som effektivt indtil 2028.
Definition 1: Ved effektiv fjernkøling forstås et fjernkølingssystem, der indtil den 31. december 2027 anvender enten mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct. overskudsvarme eller 75 pct. kraftvarme.
Definition 2: Ved effektiv fjernkøling forstås et fjernkølingssystem, hvor den samlede andel af vedvarende energi, overskudsvarme eller kraftvarme udgør mindst 50 pct.
Som nævnt, skærpes grænseværdierne frem mod 2050, så grænseværdien for andelen af henholdsvis vedvarende energi, overskudsvarme eller kraftvarme, eller en kombination af disse, stiger. Det betyder, at et fjernkølingssystem frem mod 2050 skal have en højere andel af de nævnte energiformer før, at systemet kan blive defineret som effektivt. Hvordan grænseværdierne helt præcist skærpes frem mod 2050, fremgår af kølebekendtgørelsens § 5.
Det skal påvises med et projektforslag, at fjernkølingssystemet, som fjernkølingsanlægget tilknyttes, er effektivt på det tidspunkt, hvor fjernkølingsanlægget idriftsættes eller fortsætter driften efter renovering. Reglerne stiller ikke formkrav til dokumentationen, hvorfor der er metodefrihed til at dokumentere effektiviteten. Et projektforslag kan f.eks. indeholde en beregning, hvor alt energiforbrug, som er nødvendig for produktion, distribution og levering af fjernkøling i systemet, inkluderes. Et eksempel på sådan en beregning er illustreret i Tabel 1.
I de tilfælde, hvor det er muligt på anden måde at dokumentere, at den energikilde, der anvendes til at det samlede fjernkølingssystem lever op kravene for effektiv fjernkøling, vil en sådan dokumentation kunne anvendes i stedet for at foretage beregningen. Det er op til henholdsvis kommunalbestyrelsen og Energistyrelsen at vurdere, om den fremsendte dokumentation er tilstrækkelig.
Tabel 1: Beregningseksempel for et effektivt fjernkølingssystem
Anlægstype
Årlig køleproduktion (MWh)
Overskudsvarme (MWh)
Vedvarende energi (MWh)
Andet (MWh)
Absorptionskøling
100
100
0
0
Eldreven kølekompressor
100
0
80
20
Frikøling (havvand)
400
0
400
0
Total
600
100
480
20
Procentandel (afrundet)
17 pct.
80 pct.
3 pct.
Årlig kølesystemproduktion angives i forhold til et graddagskorrigeret kølebehov.
VE-andelen i en kølekompressor beregnes med udgangspunkt i bilag VII del B.
3)
Eksemplet er lavet med udgangspunkt EU’s reporting instructions.
4)
Tabel 1 viser et effektivt fjernkølingssystem. Det skyldes, at mere end 50 pct. af fjernkølingen er baseret på VE (80 pct.). Endvidere er mere end 50 pct. af fjernkølingen baseret på en kombination af overskudsvarme og VE (97 pct.). Derfor lever fjernkølingssystemet op til kravet om effektiv fjernkøling. Havde fjernkølingssystemet anvendt 30 pct. overskudsvarme og 20 pct. VE, havde fjernkølingssystemet ligeledes været effektivt. Dette skyldes, at fjernkølingssystemet ville leve op til kravet om at anvende 50 pct. af en kombination af overskudsvarme og VE.
I eksemplet antages absorptionsvarmepumpens energiinput (damp), at være et biprodukt fra en uundgåelig varmeproduktion, der alternativt ville blive bortledt uudnyttet til luften. Dampen lever dermed op til definitionen på overskudsvarme, hvorfor absorptionsvarmepumpens køleproduktion baseres på overskudsvarme.
I nogle anlæg anvendes der flere energikilder til at producere køling. Det gælder f.eks. kølekompressorer, som anvender elektricitet og omgivelsesenergi eller geotermisk energi. I beregningen af effektiv fjernkøling bør alle energikilder medtælles.
6. Brændselskrav for eksisterende og nye fjernkølingsanlæg
Det fremgår af § 11 i kølebekendtgørelsen, at Energistyrelsen kun kan godkende renovering af eksisterende fjernkølingsanlæg, hvis projektet opfylder et brændselskrav om, at der ikke må ske en stigning i anvendelsen af kul og olie i det eksisterende fjernkølingssystem sammenholdt med det gennemsnitlige årlige forbrug i de tre forudgående kalenderår med fuld drift forud for renoveringen.
Det betyder, at der skal tages udgangspunkt i et gennemsnitligt årligt realiseret graddagekorrigeret kul- og olieforbrug for hele fjernkølingssystemet i de tre forudgående kalenderår med fuld drift. Hvis ikke fjernkølingssystemet har kunne imødekomme det fulde kølebehov i ét af de tre forudgående år, skal det pågældende år ikke medregnes i opgørelsen, men erstattes af et tidligere år med fuld drift – da det ellers ikke kan siges at have været i fuld drift. Samme krav stilles i § 17 i kølebekendtgørelsen for kommunalbestyrelsens godkendelse af renovering af eksisterende fjernkølingsanlæg. Brændselskrav til fjernkølingsanlæg har ophav i EED, art. 26, stk. 4.
Af kølebekendtgørelsens §§ 12 og 18 fremgår det, at hhv. Energistyrelsen og kommunalbestyrelsen kun kan godkende etableringen af et nyt fjernkølingsanlæg, hvis anlægget ikke anvender kul eller olie. Endvidere gælder, at hhv. Energistyrelsen og kommunalbestyrelsen fra d. 1. januar 2030 kun kan godkende etableringen af et nyt fjernkølingsanlæg, hvis anlægget ikke anvender kul, olie eller naturgas.
Ovenstående betingelser skal være opfyldt for alle fjernkølingsprojekter, før enten Energistyrelsen eller kommunalbestyrelsen kan godkende et givent projekt. Det betyder også, at der skal foreligge dokumentation i projektforslaget for, at betingelserne er opfyldt – på samme måde, som der skal foreligge dokumentation for, at et givent projekt fremmer effektiv fjernkøling.
7. Projektbehandling
7.1 Projekter, der skal godkendes af Energistyrelsen
Projektet skal godkendes af Energistyrelsens, hvis projektet man etablerer, eller laver en omfattende renovering af, er et privat fjernkølingsanlæg, uanset størrelse. Tilsvarende er projektet omfattet af Energistyrelsens godkendelse, hvis man etablerer, eller laver en omfattende renovering af et kommunalt fjernkølingsanlæg med en indfyret effekt over 20 MW, jf. § 6 i kølebekendtgørelsen.
7.2 Undtagelser til godkendelse
Projekter er undtaget fra krav om godkendelse af Energistyrelsen, hvis én af nedenstående betingelser er opfyldt:
•
Projektet allerede er godkendt efter elforsyningsloven eller varmeforsyningsloven.
•
Hvis kølingsanlægget kun leverer køling til virksomhedens eget forbrug, og andre juridiske enheder således ikke forsynes med køling.
Der skal ikke søges om undtagelse fra godkendelse, såfremt projektet opfylder én af ovenstående betingelser.
7.3 Oplysninger i ansøgningen og Energistyrelsens mulighed for at tilknytte vilkår
En ansøgning til Energistyrelsen om godkendelse af et projektforslag for fjernkølingsanlæg skal være skriftlig og ledsaget af følgende oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for Energistyrelsens vurdering af projektet:
1.
Den eller de ansvarlige for projektet.
2.
Fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, der påtænkes etableret eller renoveret, anlæggets kapacitet, forsyningssikkerhed og andre driftsforhold.
3.
Tidsplan for etableringen eller renoveringen.
4.
Arealafståelser, servitutpålæg og evt. aftaler med grundejere m.v., der er nødvendige for udnyttelse af overskudsvarme fra anlægget.
5.
Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra, berørte forsyningsselskaber og virksomheder m.fl.
Energistyrelsen kan ud fra et væsentlighedsskøn bede om yderligere eller færre oplysninger om projektet end dem, der fremgår af punkt 1-5, jf. kølebekendtgørelsens § 7, stk. 2. De oplysninger, der ønskes belyst i et projektforslag, kan f.eks. afhænge af, hvorvidt projektforslaget omhandler etablering af et nyt fjernkølingsanlæg eller renovering af et eksisterende fjernkølingsanlæg.
For projekter for et fjernkølingsanlæg, der har til formål at udnytte overskudsvarme fra anlæg, som er omfattet af cost-benefit-analysebekendtgørelsen, vedlægges en cost-benefit-analyse. Det vil være et krav, at der foreligger en godkendt cost-benefit-analyse før projektforslaget kan godkendes.
Følgende oplysninger vil altid skulle medtages i en projektansøgning, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 1:
1.
Anlægget, herunder dets kapacitet, placering og produktionsform.
2.
Et kort over den geografiske placering af de ønskede forsynede enheder.
3.
Tidsplan for anlæggets etablering eller renovering.
7.3.1. Vilkår til godkendelsen
Energistyrelsen kan derudover knytte vilkår til anlæggets etablering, renovering eller drift, jf. kølebekendtgørelsens § 8, stk. 2. Hvis disse vilkår ikke overholdes, vil forudsætningerne for godkendelsen ikke længere være til stede.
7.4 Projekter der skal godkendes af kommunalbestyrelsen
Kommunalbestyrelsen skal godkende projekter for etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende kommunale fjernkølingsanlæg med en indfyret på 20 MW eller derunder. Projekterne skal godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor projektet skal gennemføres, jf. kølebekendtgørelsens § 13.
7.5 Oplysninger i ansøgningen og kommunalbestyrelsens mulighed for tilknytning af vilkår
En ansøgning om godkendelse af projekter for fjernkølingsanlæg skal efter kølebekendtgørelsens § 14, være skriftlig og ledsaget af følgende oplysninger:
1.
Det kommunale ejerskab af varmeforsyningsvirksomheden.
2.
Den eller de ansvarlige for projektet.
3.
Arealafståelser, servitutpålæg og evt. aftaler med grundejere m.v., der er nødvendige for udnyttelse af overskudsvarme fra anlægget.
4.
Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra berørte forsyningsselskaber og virksomheder m.fl.
5.
Anlæggets forsyningssikkerhed og andre driftsforhold.
6.
Forholdet til anden lovgivning, herunder varmeforsyningsloven.
7.
Fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, der påtænkes etableret eller renoveret, og anlæggets kapacitet, placering og produktform.
8.
Tidsplan for etableringen eller renoveringen.
9.
Et kort over den geografiske placering af de ønskede forsynede enheder.
Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af projektforslagenes forskellige karakter og baggrund bestemme, at oplysninger om et eller flere forhold nævnt i § 14, stk. 1, nr. 1-6, ikke skal foreligge, hvis oplysningerne skønnes at være af uvæsentlig karakter for projektforslaget. Kommunalbestyrelsen kan ud fra et væsentlighedsskøn endvidere bede om yderligere oplysninger om projektet. De oplysninger, der ønskes belyst i et projektforslag, kan f.eks. afhænge af, hvorvidt projektforslaget omhandler etablering af et nyt fjernkølingsanlæg eller renovering af et eksisterende fjernkølingsanlæg, jf. kølebekendtgørelsens § 14, stk. 3. I de tilfælde, hvor der er tale om renovering af et eksisterende anlæg, vil mange af oplysningerne i nr. 1-6. allerede forelægge fra den oprindelige godkendelse af projektet. Disse oplysninger vil ikke nødvendigvis være nødvendige at have med i et projektforslag for renovering af et eksisterende anlæg. Dette vil dog bero på en konkret vurdering af det konkrete projektforslag.
7.5.1 Vilkår til godkendelsen
Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med projektgodkendelsen knytte vilkår til anlæggets etablering, renovering eller drift, jf. kølebekendtgørelsens § 15. Hvis disse vilkår ikke overholdes, vil forudsætningerne for godkendelsen ikke længere være til stede.
8. Dataindberetning
8.1 Hvem skal indberette
Det fremgår af kølebekendtgørelsens § 20, stk. 1, at alle fjernkølingsvirksomheder, der leverer fjernkøling som defineret i bekendtgørelsens § 2, nr. 2, skal årligt indberette data om virksomhedens fjernkølingsanlæg inden den 15. marts til Energistyrelsen. Dataindberetningskravet gælder for både kommunale, private og andelsejede fjernkølingsanlæg. De obligatoriske data fremgår af kølebekendtgørelsens bilag 1.
Formålet med dataindberetningen er at skabe et datagrundlag som kan være medvirkende til at sikre hensigtsmæssig udvikling af sektoren. Databehandlingen sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Skemaet til brug for indberetning af obligatoriske og frivillige data kan findes på Energistyrelsens hjemmeside.
9. Dispensation, klage og straf
9.1 Dispensationsadgang
Energistyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra reglerne i kølebekendtgørelsen.
Ved projektforslag, der skal behandles i kommunen, er det den godkendende kommune, der kan ansøge Energistyrelsen om dispensation fra reglerne i kølebekendtgørelsens kapitel 5. Ved projektforslag, der skal behandles i Energistyrelsen, er det derimod projektansøger, der kan søge om dispensation ved Energistyrelsen. I begge tilfælde er det dog projektansøger, der skal redegøre for, hvorfor der foreligger et særligt tilfælde.
Energistyrelsen kan endvidere kun dispensere fra kravet i § 7, stk. 3, 2. pkt. og § 14, stk. 4, omkring projekters udnyttelse af overskudsvarme, hvis det af retlige, ejendomsretlige eller finansielle grunde er strengt nødvendigt at dispensere fra bestemmelsen. Det skyldes, at bestemmelserne er implementeret fra EED, der kun i begrænset omfang giver medlemsstaterne mulighed for at dispensere fra reglerne.
9.2 Klageadgang
Klager over afgørelser truffet af Energistyrelsen og kommunalbestyrelsen efter kølebekendtgørelsen kan indbringes til Energiklageklagenævnet jf. § 25 i kølebekendtgørelsen.
En klage til Energiklagenævnet skal indgives skriftligt til den myndighed (Energistyrelsen eller kommunalbestyrelsen), der har truffet afgørelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden.
Hvis myndigheden fastholder afgørelsen, skal myndigheden videresende klagen til Energiklagenævnet snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter udløbet af klagefristen og sende en kopi af sin udtalelse til de involverede i klagesagen med en frist for at afgive bemærkninger til nævnet på 3 uger fra modtagelsen.
Afgørelser truffet af Energiklagenævnet i henhold til § 25 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 26.
9.3 Straf
Energistyrelsen kan politianmelde en fjernkølingsvirksomhed, hvis fjernkølingsvirksomheden:
1.
Undlader at indhente godkendelse.
2.
Overtræder §§ 6, stk. 1 eller 13 i kølebekendtgørelsen.
3.
Tilsidesætter en godkendelse, herunder vilkår, fastsat i en godkendelse.
4.
Undlader at indberette data efter § 20, stk. 1, i kølebekendtgørelsen.
Et selskab m.v. (juridiske personer) kan også blive pålagt strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Energistyrelsen, den 18. september 2026
Peter Christian Baggesgaard Hansen
/ Jesper Færch Christensen
Officielle noter
Slutnoter
1) Folketingstidende 2013-14 (1. samling), tillæg A, Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling og forskellige andre love som fremsat, side 28.
2) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF
3) KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/759 af 14. december 2021
4) Reporting instructions for completing the district heating and district cooling template for data reporting under Article 24(6) of Directive 2012/27/EU
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om fjernkøling (Geografisk afgrænsning og myndighedsgodkendelse af kommunal fjernkølingsvirksomhed, dataindberetningskrav og ophævelse af synergikrav) Retsinformation · 7. oktober 2021
- Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for fjernkølingsanlæg Retsinformation · 11. september 2025
- Bekendtgørelse af lov om fjernkøling Retsinformation · 18. april 2026
- Forslag til Lov om kommunal fjernkøling Retsinformation · 13. juni 2008
- Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling og forskellige andre love (Implementering af EU’s energieffektivitetsdirektiv m.v.) Retsinformation · 2. april 2014
- Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, herunder indsamling af oplysninger om det offentliges energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffektivitetskrav på varme- og køleområdet m.v.) Retsinformation · 27. februar 2025