Spring til indhold

Retsinformation

Folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed

Gældende BEK nr 9961 af 03/09/2026BekendtgørelseFolketinget9. september 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed

(Sammenskrivning af folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed som vedtaget den 20. juni 1975 med ændringer af 28. maj 1986, 7. december 1993, 31. maj 1996, 17. december 1999, 9. maj 2006, 2. juni 2006, 30. maj 2007, 1. marts 2012, 4. juni 2018 og 3. september 2026)

§ 1. Folketinget vælger 6 statsrevisorer og 6 stedfortrædere for disse. Valget foretages for 4 år ad gangen regnet fra en 1. oktober.

Stk. 2. Afgår en statsrevisor ved døden, eller bringes hvervet som statsrevisor i øvrigt til ophør inden for den periode, for hvilken vedkommende er valgt, foretager Folketinget valg til det ledige hverv for den resterende del af valgperioden.

Stk. 3. Senest 6 måneder før udløbet af den periode, for hvilken statsrevisorerne er valgt, indkalder Folketingets formand Udvalget for Forretningsordenen til drøftelse af, om det i stk. 1 fastsatte antal af statsrevisorer må anses for passende for den kommende valgperiode eller skal søges ændret ved ændring af nærværende folketingsbeslutning.

§ 2. Ingen kan være statsrevisor eller stedfortræder uden at opfylde betingelserne for at kunne vælges til medlem af Folketinget. Spørgsmål herom afgøres endeligt af Folketinget.

Stk. 2. En statsrevisor må ikke uden tilladelse fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen beklæde nogen stilling eller varetage noget lønnet hverv af varigere karakter i en statslig myndighed eller virksomhed, hvor staten har betydelige økonomiske interesser, medmindre stillingen eller hvervet alene indebærer et ubetydeligt økonomisk eller ledelsesmæssigt ansvar.

Stk. 3. Forvaltningslovens § 3, stk. 1 og 3, om inhabilitet finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse i statsrevisorernes virke.

Stk. 4. Når en statsrevisor er valgt, afgiver statsrevisoren en skriftlig erklæring om, at vedkommende overholder stk. 1 og 2 og opfylder betingelserne for at være statsrevisor. Erklæringen fremsendes til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen.

§ 3. Statsrevisorernes valg af formand og næstformand foretages under ledelse af den i anciennitet ældste statsrevisor med virkning for ét år regnet fra første oktober. Bringes mere end én i forslag, sker valg ved lukkede stemmesedler. Ved lige stemmetal betragtes den i anciennitet ældste statsrevisor som valgt. Folketinget og statsministeren underrettes om foretagne valg.

Stk. 2. Formanden berammer og leder statsrevisorernes møder og er ansvarlig for Statsrevisorernes daglige virksomhed. I formandens forfald træder næstformanden i enhver henseende i formandens sted.

§ 4. Statsrevisorerne er beslutningsdygtige, når indkaldelse til møde er sket med rimeligt varsel og et flertal af statsrevisorerne er til stede. Formandens stemme er udslaggivende ved stemmelighed.

Stk. 2. Der føres en kortfattet protokol over møderne. Enhver statsrevisor kan fordre sit standpunkt i en sag ført til protokollen.

§ 5. Statsrevisorerne afgiver de i § 17, stk. 1 og 2, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. omtalte beretninger til Folketinget med de bemærkninger, som de i beretningerne omtalte sager måtte give anledning til.

Stk. 2. Statsrevisorerne kan anmode rigsrevisor om yderligere oplysninger til de i en beretning omtalte sager, ligesom de kan indhente supplerende oplysninger fra ministre, andre statsmyndigheder og de i § 2, stk. 4, i lov om statsrevisorerne nævnte interessentskaber, institutioner, foreninger, fonde m.v. eller selvstændige forvaltningsobjekter, inden beretningen afgives til Folketinget.

Stk. 3. Ved udarbejdelse af bemærkninger og foretagelse af supplerende undersøgelser bør statsrevisorerne navnlig efterprøve og vurdere, om der i forbindelse med givne bevillinger og andre beslutninger er meddelt Folketinget og dettes udvalg de fornødne oplysninger.

§ 6. Statsrevisorerne kan endvidere til Folketinget afgive beretninger, som de i medfør af § 8 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. har foranlediget udarbejdet af rigsrevisor, eller som rigsrevisor har fremsendt i medfør af samme lovs § 16. Samtidig med afgivelsen til Folketinget fremsendes sådanne beretninger til vedkommende minister.

§ 7. Inden 12 måneder efter et statsregnskabs afgivelse til Folketinget afgiver statsrevisorerne en endelig betænkning over dette. Med betænkningen forelægges statsregnskabet med statsrevisorernes bemærkninger Folketinget til beslutning.

Stk. 2. Af den endelige betænkning over statsregnskabet fremgår, hvilke ministerredegørelser, bemærkninger fra rigsrevisor og opfølgende notater fra rigsrevisor statsrevisorerne har behandlet siden afgivelsen af den seneste endelige betænkning over statsregnskabet. De i § 18, stk. 3, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. omtalte udtalelser fra regionsråd og selskaber kan efter statsrevisorernes skøn tillige indgå i den endelige betænkning.

Stk. 3. Statsrevisorerne afrapporterer deres besigtigelser af statslig virksomhed og andre aktiviteter i den endelige betænkning.

Stk. 4. Inden afgivelse af den endelige betænkning søger statsrevisorerne de omtalte sager bedst muligt afklaret og redegør for deres endelige stillingtagen til de enkelte sager. Finder nogen af statsrevisorerne, at en sag nødvendiggør særlig beslutning af Folketinget, afgives indstilling herom i forbindelse med bemærkningerne til sagen.

§ 8. Statsrevisorerne tilstræber konsensus i deres stillingtagen til de enkelte sager i beretninger, notater og betænkninger.

Stk. 2. Kan konsensus ikke opnås, er enhver statsrevisor berettiget til at fordre sit standpunkt optaget og begrundet i tilknytning til de enkelte sager i beretninger, notater og betænkninger.

Stk. 3. Når statsrevisorerne anmoder rigsrevisor om at foretage undersøgelser og afgive beretning eller notat herom til statsrevisorerne, tilstræbes tillige konsensus om anmodningen. Kan konsensus ikke opnås, skal mindst 2 statsrevisorer være enige om at fremsætte anmodningen til rigsrevisor.

§ 9. Ønsker et folketingsudvalg statsrevisorernes bistand til fremskaffelse af revisionsmæssige oplysninger, fremsendes anmodning herom skriftligt til Statsrevisorerne. Anmodningen behandles snarest af statsrevisorerne i et møde.

Stk. 2. Finder statsrevisorerne, at de ønskede oplysninger ikke er af revisionsmæssig karakter, eller anmodningen af andre grunde ikke kan imødekommes, meddeles dette med behørig begrundelse skriftligt til udvalget.

Stk. 3. Såvel statsrevisorerne som udvalget kan fordre samråd afholdt i de i stk. 2 omtalte tilfælde.

§ 10. Beretninger fra rigsrevisor, som er foranlediget udarbejdet i medfør af reglerne i § 8 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., behandles af statsrevisorerne på deres førstkommende møde efter beretningernes modtagelse. Herefter fremsender statsrevisorerne straks beretningerne med deres eventuelle bemærkninger til vedkommende folketingsudvalg. Statsrevisorerne fremsender endvidere egne beretninger til vedkommende udvalg. Inden 2 uger efter modtagelsen meddeler udvalget statsrevisorerne, om det vil lade rigsrevisors beretning i sin helhed indgå eller optrykke som bilag til en udvalgsbetænkning eller beretning. Er dette ikke tilfældet, kan statsrevisorerne beslutte at afgive beretningen til Folketinget.

Stk. 2. Beslutter udvalget i sin betænkning at medtage hele rigsrevisors beretning, medtages tillige eventuelle bemærkninger fra statsrevisorerne.

Stk. 3. Statsrevisorerne og vedkommende folketingsudvalg kan fordre samråd om modtagne beretninger. Såvel statsrevisorerne som vedkommende udvalg kan anmode om, at statsrevisorerne i sådanne samråd bistås af rigsrevisor.

Læs alt

§ 11. Statsrevisorerne kan efter anmodning fra den pågældende meddele en statsrevisor, der ikke er tilkaldt som stedfortræder, orlov.

Stk. 2. Statsrevisorerne tager beslutning efter stk. 1 uden forudgående forhandling efter mundtlig indstilling fra formanden.

Stk. 3. Orlov kan meddeles, når en statsrevisor over for formanden erklærer

1) at den pågældende på grund af sygdom, pleje af alvorligt syge børn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller midlertidig udsendelse i offentligt hverv til udlandet eller tilsvarende udsendelse til Færøerne eller Grønland ikke vil kunne varetage hvervet som statsrevisor i mindst 7 dage,

2) at den pågældende, hvis vedkommende tillige er medlem af Lagtinget eller Inatsisartut, på grund af deltagelse i Lagtingets eller Inatsisartuts møder og i udvalgsmøder i umiddelbar tilslutning dertil ikke vil kunne varetage hvervet som statsrevisor i mindst 7 dage, eller

3) at den pågældende af andre grunde end nævnt i nr. 1 og 2 og stk. 4 ikke vil kunne varetage hvervet som statsrevisor i mindst 7 dage.

Stk. 4. Orlov kan endvidere meddeles i op til 12 måneder, når en statsrevisor over for formanden begærer orlov i forbindelse med graviditet og fødsel eller adoption.

§ 12. Statsrevisorerne kan ved beslutning i et møde tilkalde stedfortræderen i tilfælde af en statsrevisors forfald, uanset om statsrevisoren har orlov, jf. § 11, og i tilfælde af ledighed, jf. § 1, stk. 2, indtil Folketinget har valgt en ny statsrevisor.

Stk. 2. I de i § 11, stk. 3 og 4, nævnte tilfælde ophører stedfortræderens hverv, når den pågældende statsrevisor skriftligt meddeler formanden, at denne igen kan varetage hvervet som statsrevisor, dog tidligst fra ottendedagen for orlovsperiodens begyndelse.

Stk. 3. Er en stedfortræder tilkaldt, uden at der er meddelt orlov, jf. § 11, bringes tilkaldelsen til ophør ved statsrevisorernes beslutning eller fra tidspunktet, hvor valg foretaget i henhold til § 1, stk. 2, får virkning.

§ 13. Statsrevisorernes vederlag udgør 36 pct. af det til enhver tid gældende vederlag for medlemmer af Folketinget, jf. § 119 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget.

Stk. 2. En statsrevisor får vederlag fra den dag, valgperioden begynder, til udgangen af den måned, hvori vedkommende ophører med at være statsrevisor, jf. dog stk. 4. Ved valg foretaget i henhold til § 1, stk. 2, regnes valgperioden fra den dag, valget foretages, medmindre Folketinget i det enkelte tilfælde beslutter andet.

Stk. 3. En stedfortræder, der tilkaldes, får vederlag som statsrevisor fra den dag, statsrevisorerne beslutter at tilkalde den pågældende fra, til udgangen af den måned, hvor tilkaldelsen bringes til ophør, jf. § 12, stk. 2 og 3.

Stk. 4. En statsrevisor, der har orlov efter § 11, stk. 3, nr. 3, får ikke vederlag i orlovsperioden.

§§ 14-16. (Ophævet)

§ 17. Statsrevisorerne ansætter og afskediger sekretariatschef, sekretariatspersonale og anden medhjælp i overensstemmelse med de personalemæssige rammer, der efter statsrevisorernes indstilling fastsættes af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen. Ansatte i Statsrevisorernes Sekretariat ansættes på løn- og pensionsvilkår og andre ansættelsesvilkår, som gælder for tilsvarende personalegrupper i Folketingets Administration.

Stk. 2. Personalet i Statsrevisorernes Sekretariat er i øvrigt med de af forholdene nødvendiggjorte afvigelser omfattet af de almindelige regler, der er gældende for ansatte i statens tjeneste.

§ 18. Når statsrevisorerne har vedtaget forslag til budget for Statsrevisorerne, oversender formanden forslaget til Folketingets formand, der foranlediger det behandlet sammen med Folketingets budget. Statsrevisorernes formand disponerer over de til Statsrevisorerne bevilgede midler. Statsrevisorernes regnskab indgår i Folketingets regnskab.

§ 19. Denne folketingsbeslutning træder i kraft samtidig med lov om statsrevisorerne.

Stk. 2. Udeladt.

Stk. 3. Udeladt.

Stk. 4. Udeladt.

Folketingsbeslutningen af 3. september 2026, der vedrørte §§ 1, 3, 9 og 11-18, indeholdt i § 2 følgende ikrafttrædelses- og overgangsregler:

§ 2 Folketingsbeslutningen træder i kraft den 1. oktober 2026.

Stk. 2. For statsrevisorer, herunder tilkaldte stedfortrædere, tiltrådt første gang inden den 1. oktober 2026, der pr. denne dato har opnået ret til egenpension, finder ophævelsen af §§ 12-14 og 16, jf. folketingsbeslutningens § 1, nr. 4, ikke anvendelse. For disse statsrevisorer finder de i 1. pkt. nævnte bestemmelser fortsat anvendelse.

Stk. 3. For statsrevisorer, herunder tilkaldte stedfortrædere, tiltrådt første gang inden den 1. oktober 2026, der pr. denne dato ikke har opnået ret til egenpension, finder ophævelsen af § 13 og § 16, stk. 1, jf. folketingsbeslutningens § 1, nr. 4, ikke anvendelse. For disse statsrevisorer finder de i 1. pkt. nævnte bestemmelser fortsat anvendelse. Ved orlov efter § 11, stk. 3, nr. 3, jf. folketingsbeslutningens § 1, nr. 4, opnås ikke pensionsanciennitet for orlovsperioden.

Stk. 4. En statsrevisor omfattet af stk. 3 er berettiget til egenpension som statsrevisor, når vedkommende i en eller flere perioder har været statsrevisor eller tilkaldt stedfortræder i mindst 8 år. Pensionen ydes fra udløbet af det tidsrum, for hvilket der er udbetalt vederlag, hvis den pågældende på dette tidspunkt har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, og ellers fra den dag, hvor vedkommende opnår denne alder.

Stk. 5. Egenpension efter stk. 4 udgør nedennævnte procent af den til enhver tid for en statstjenestemand på skalatrin 51 i lønskalaen med højeste pensionsalder fastsatte egenpension ved en funktionstid:

1) På 8 til 9 år: 42,3 pct.

2) På 9 til 10 år: 43,3 pct.

3) På 10 til 11 år: 44,2 pct.

4) På 11 til 12 år: 45,1 pct.

5) På 12 til 13 år: 46,0 pct.

6) På 13 til 14 år: 47,0 pct.

7) På 14 til 15 år: 48,0 pct.

8) På 15 til 16 år: 48,9 pct.

9) På 16 til 17 år: 49,9 pct.

10) På 17 til 18 år: 50,2 pct.

11) På 18 til 19 år: 50,6 pct.

12) På 19 til 20 år: 50,9 pct.

13) På 20 år og derover: 51,2 pct.

Stk. 6. De i lov om valg til Folketinget fastsatte regler om tilskadekomstpension, efterindtægt, bortfald af ret til pension og regulering af pensioner finder tilsvarende anvendelse på pension for hvervet som statsrevisorer omfattet af stk. 2 og 3.

Stk. 7. Erhverver en statsrevisor omfattet af stk. 3 i medfør af reglerne i stk. 4 og den hidtil gældende § 13 ret til mere end én pension, oppebæres alene den største af pensionerne.

Stk. 8. For statsrevisorer omfattet af stk. 3 nedsættes egenpensionen som statsrevisor med det overskydende beløb, hvis der ud over egenpensionen som statsrevisor tilkommer den pågældende egenpension fra en statstjenestemandsstilling, fra en stilling i folkeskolen, folkekirken, en kommune, et koncessioneret selskab eller anden offentlig virksomhed, fra hvervet som formand for Folketinget, medlem af Folketinget, minister, borgmester, regionsrådsformand eller rådmand eller fra en statsunderstøttet pensionskasse, der samlet overstiger den højeste egenpension, der kan opnås i henhold til lov om tjenestemandspension. Det samme gælder pension, der udbetales af Europa-Parlamentet til et tidligere medlem af dette.

Folketinget, den 3. september 2026

Lignende dokumenter